DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER Hvis vi havde. mandater...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER 2003. Hvis vi havde. mandater..."

Transkript

1 DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER Hvis vi havde mandater... Det Radikale udspil til finanslov for 2004

2 INDLEDNING: VILJE TIL REFORM 3 KAPITEL 1: HVIS VI HAVDE 90 MANDATER ALLE UNDER 40 ÅR BURDE SKRIGE ARBEJDSUDBUDDET SKAL ØGES GENNEM LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE PRIORITERING PÅ YDELSESSIDEN MINDRE FORMYNDERI OG MERE EGET-ANSVAR Mindre indblanding i hvordan pensionister lever deres liv Efterløn Årsindkomstmodel og obligatorisk a-kasse Barselsfond MINDRE ADMINISTRATION OG BEDRE SERVICE GENNEM DIGITALISERING BASERET PÅ ÅBNE STANDARDER IT-teknologien kan forbedre nærdemokratiet Fysisk nærhed, men lang vej til korrekt svar på visse administrative områder Forsøg med åbne standarder MERE ÅBENHED OM UDGIFTSSTYRINGEN ET MERE FLEKSIBELT BOLIGMARKED EN BEDRE START PÅ LIVET OG BEDRE MULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ET KLOGERE DANMARK HØJERE UDVIKLINGSBISTAND ET RENERE OG SMUKKERE DANMARK FLERE BETJENTE OG BEDRE FÆNGSLER KAPITEL 2: HVAD VI VILLE ÆNDRE TIL NÆSTE ÅR, HVIS VI HAVDE 90 MANDATER VI KUNNE STARTE TIL NÆSTE ÅR % i skat og et enklere skattesystem Et klogere Danmark flere penge til viden Styrkelse af Danmarks internationale engagement Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister Bedre sammenhæng i den sociale indsats Mere bæredygtighed Fokus på forebyggelse og de udsatte patientgrupper Styrkelse af dansk kultur Retspolitiske initiativer Øvrige initiativer Nedbringelse af statsgælden RADIKAL FINANSIERING Finansiering af radikal skattereform Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet Besparelser på tilskud vedr. primærerhvervene og flere giftskatter Finansiering af initiativer på uddannelses- og forskningsområdet Besparelser på velfærdsområdet Finansiering af forhøjelse af folkepensionens pensionstillæg Omprioritering af ressourcer til sundhedssektoren Omprioritering vedrørende satspuljen Omprioritering vedr. politi og domstole Øvrige forslag til besparelser og omprioritering Finansiering af lavere statslig gæld Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

3 INDLEDNING: VILJE TIL REFORM En finanslov skal bruges til mere end blot at bogføre næste års statslige indtægter og udgifter. En finanslov skal også bruges til at udstikke de lange linjer for, hvordan vores samfund skal håndtere fremtidens udfordringer. Danmark står over for en række udfordringer, som vi skal give svar på: Vi skal have et velfærdssamfund, som er holdbart både i en international verden med åbne grænser og i en fremtid med store udfordringer for velfærden. Derfor vil vi indrette vores velfærdssystemer, så de er holdbare, mindsker det stigende pres på velfærdsydelserne, bekæmper arbejdsløshed og sætter mennesket før systemerne. Det kan vi sikre gennem reformer ikke ved stilstand. Regeringens finanslovsforslag er desværre kun et forslag til næste års bogholderi. Der er ingen bud på, hvordan vi skal indrette os bedre på det lidt længere sigt. Stædig fastholden af skattestop, manglende mod til at prioritere og eftergivenhed overfor Dansk Folkeparti betyder, at Danmark står overfor en række udfordringer, der vokser, mens regeringen lader stå til. Den tidligere regering opstillede i starten af 2001 sine målsætninger for Danmarks økonomi i Den nye regering har taget målsætningerne til sig. Men lever ikke op til dem. Derfor smuldrer regeringens økonomiske politik. Regeringen har store problemer med at styre de offentlige udgifter. Ganske vist forsøger regeringen at camouflere de stigende offentlige udgifter ved at henvise til den stigende ledighed. Men fakta kan regeringen ikke løbe fra. De offentlige udgifter er steget, overskuddet er på to år halveret og afdragene på statsgælden er sat i stå! UDVALGTE MÅLSÆTNINGER FOR DANMARK I 2010 Årlige overskud på de offentlige finanser på 2-3% af BNP. Halvering af den offentlige gæld (fra ca. 50% af BNP til 35% i 2005 og 20-25% i 2010). Begrænsning af realvæksten i de offentlige udgifter til 0,8% om året i gennemsnit. Forhindre skattestigninger og sikre skattelettelser på særlige områder (i alt 2% enheder lavere) flere i arbejde (heraf halvdelen i den private sektor). Sikre lav og stabil inflation. Afvikle udlandsgælden (om muligt i 2005). Det Radikale Venstre fremlægger derfor atter i år et forslag til finanslov for 2004, som både er præget af økonomisk ansvarlighed og visioner for fremtiden. De lange linier i vores udspil er: 1. Statsgælden skal afdrages ellers skal de unge betale den tilbage med renter og renters rente 2. Arbejdsudbuddet skal øges ellers er der hverken hænder eller penge nok til fremtidens velfærd 3. De offentlige overførsler skal prioriteres ellers er der ikke råd til ordentlig hjælp, hvor behovet er størst 4. IT-revolutionen skal nå det offentlige ellers bruges skattekronerne på administration frem for service 5. Boligmarkedet skal være mere fleksibelt ellers får vi hverken løst ventetider eller de boligsociale problemer 6. De svageste børn skal have en bedre start på livet ellers vil de risikere problemer resten af livet Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

4 7. Vi skal bruge flere penge på forskning og viden ellers forringes fremtidens velstand 8. Vi skal hjælpe de fattige lande ellers vil de fattige forblive fattige, og flygtningestrømmene vil vokse 9. Naturen må ikke lide overlast ellers er der ingen natur tilbage til vores børn 10. Politi og fængselsvæsen skal styrkes ellers får vi ikke bremset kriminaliteten og stoppet svingdøren. Listen er ikke udtømmende. Vi vil komme med flere reformforslag i modsætning til regeringen der har syltet sine reformforslag i en velfærdskommision til efter næste valg. Forslagene til langsigtede løsninger præsenteres i kapitel 1, mens kapitel 2 er konkrete, fuldt finansierede forslag til, hvordan reformerne kan påbegyndes allerede i næste års budget. KAPITEL 1: HVIS VI HAVDE 90 MANDATER Hvis Det Radikale Venstre havde 90 mandater, ville vi foreslå en række reformer, som vi ville gennemføre med så bredt flertal som muligt. I dette kapitel opstilles pejlemærker for, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udvikle sig. 1.1 Alle under 40 år burde skrige Regeringen har halveret det offentlige overskud. Da regeringen overtog magten havde de offentlige overskud i en årrække ligget på mia. kr. I år og til næste år forventes et overskud på mia. kr. Statsgælden falder ikke længere, men stiger derimod med 0,5 mia. fra 2003 til Regeringen forsøger sig med bortforklaringer om engangsforhold og konjunkturer, men fakta er, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser og heller ikke har finansieret velfærdsløfterne til Dansk Folkeparti. Enhver dansker under 40 år burde protestere højlydt mod regeringen, for det er dem, der kommer til at betale gælden tilbage med renter og renters rente. Problemerne bliver ikke løst, men udskudt. Det er som om, at regeringen tror, at tiden kan sættes i stå. Eller at vi klarer fremtiden ved mere af det samme. Det Radikale Venstre ønsker større gældsafdrag end regeringen. Det Radikale Venstre vil afdrage gælden med 4 mia. mere end regeringen. Afdraget vil ske ved at stramme afregningen af skyldig moms og ved at sælge statslige aktiver for 2 mia. kr. Det Radikale Venstre er enig med regeringen i, at DONG hurtigst muligt skal klargøres til salg. Vagn Kvist folketingskandidat i Nordjyllands amt Vi skal afvikle vores gæld. Vi kan ikke være bekendt, at det skal være de kommende generationer, som skal betale gælden tilbage med rente og renters rente 4 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

5 1.2 Arbejdsudbuddet skal øges gennem lavere skat på arbejde Visionen er et samfund, hvor alle gør, hvad de er bedst til og hvor der tages skridt til at sikre fremtidens velfærd. Vi skal ikke i så høj grad fra fællesskabets side belønne folk for at holde fri. Gør-det-selv-arbejde og sort arbejde har lavere produktivitet end skattepligtigt arbejde. Det Radikale Venstre har forpligtiget sig til at overholde et intelligent skattestop, således at skatteniveauet ikke kan stige, men så der laves skatteomlægninger, der giver råd til markante sænkelser af skatten på arbejde. Løsningen er en maksimal skatteprocent på 42%, således at sort arbejde modvirkes, og meget gør-det-selv-arbejde erstattes af skattepligtigt arbejde. Den lave skat vil kunne øge arbejdsudbuddet med personer, hvilket kan sikre, at fremtidens velfærd kan finansieres uden skattestigninger. Det Radikale Venstre ønsker lavere skat på arbejde. Regeringens skattestop er perspektivløst. En reform af vores skattesystem med det mål, at ingen betaler mere end 42% i skat af arbejdsindkomst, vil sikre et højere arbejdsudbud og gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. SKATTEN HÆMMER ARBEJDSDELING Eksempel: For at yde en ekstra times arbejde kræver en håndværker 100 kr. i hånden efter skat. I dag skal man tjene over 900 kroner for at kunne give en håndværker 100 kroner i hånden efter skat. Med en maksimal skat på ca. 42% vil man kun skulle tjene godt 350 kroner for at give håndværkeren 100 kroner efter skat. Det vil stort set fjerne den økonomiske begrundelse for sort arbejde, åbne op for et stort antal nye jobmuligheder og dermed øge arbejdsudbuddet dramatisk. Borgerne har næsten mistet troen på, at det kan lade sig gøre at få marginalskatten så langt ned, men det er muligt. Det Radikale Venstre har allerede fremlagt et fuldt finansieret skatteudspil, som kan få marginalskatten ned på 42% for alle, der tjener under kr. om året. Udspillet kan findes på den radikale hjemmeside At få så markante lettelser kan lade sig gøre, fordi vi ikke gennemfører regeringens nærmest symbolske skattelettelse, der ikke sænker marginalskatten markant. Bruger man regeringens finansiering i Det Radikale Venstres model, hvor vi skaffer yderligere finansiering ved at fjerne en række særordninger fra erhvervslivet, droppe skattestoppets udhulning af ejendomsværdiskatterne og punktafgifterne, samt hæve benzinafgiften med 1 krone pr. liter, kan det lade sig gøre at sænke marginalskatten til 42%. Bent Kroghly folketingskandidat i København Skatten på arbejde skal ned for at sikre arbejdslysten og i sidste ende et anstændigt socialt sikkerhedsnet Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

6 En række små velbegrundede stramninger som ikke rammer socialt skævt. Til gengæld for de små stramninger får alle danskere, der tjener under kr. om året, en marginalskat på 42%. Den radikale ambition stopper ikke her. Det er også målet at finde de 3-4 mia. kr., det koster, at lade de ca danskere, der tjener over kr. om året, slippe med 42% i skat som alle andre. 1.3 Prioritering på ydelsessiden mindre formynderi og mere eget-ansvar Visionen er at hjælpe dem, der har behov, og at hjælpe dem uden at blande sig unødigt i, hvordan de lever deres liv. Til gengæld skal de stærkeste i fællesskabet tage større ansvar for deres eget liv ved ikke at trække på skattefinansierede ordninger. Løsningen er at forenkle systemerne og øge den kollektive solidaritet. Der skal sættes ind på flere områder i velfærdssamfundet Mindre indblanding i hvordan pensionister lever deres liv Det Radikale Venstre ønsker et forenklet offentligt tilskudssystem. Særordninger er uliberale og formynderiske. Samtidig rammer særordninger ofte ikke nær så socialt præcist som generelle indkomstbestemte overførsler. Det er rabatten i ejendomsværdiskatten et eksempel på. Selv meget velhavende pensionister får rabat, blot fordi de er fyldt 65 år. Det Radikale Venstre ønsker at hjælpe de svageste pensionister gennem indkomstbestemte overførsler, men vil til gengæld fjerne særordningerne, som også gavner de rigeste. Særordninger fjerner ansvaret fra den enkelte til selv at prioritere, hvordan indkomsten skal anvendes. Ved specifikt at give offentlig støtte til boligforbrug fremfor andet forbrug opmuntres pensionister til at bo i store dyre boliger, men de har ikke mange penge til andet forbrug, der kan forsøde tilværelsen. Det Radikale Venstre ønsker i stedet at give en pension, der gør det muligt at leve uden rabatordninger og hvor staten i mindre grad blander sig i, hvordan pensionisterne prioriterer deres økonomi. Stort set alle folkepensionister får i dag et tilskud til at bo, som ligger udover den støtte, som alle andre borgere i landet kan få. Folkepensionister, der bor til leje eller i andelsbolig, kan få tildelt boligydelse, som er væsentligt højere og lettere at få end den boligsikring, som øvrige lavindkomstfamilier kan få. Folkepensionister, som bor i ejerbolig får rabat i ejendomsværdiskatten, medmindre de har en høj indkomst ved siden af folkepensionen. Desuden kan ejere også få del i boligydelsen i form af lån. Marianne Saxtoft folketingskandidat i Århus amt De politiske partier må påtage sig det nødvendige ansvar for bud på fremtidens velfærd. Vi har mere end nogensinde brug for en langsigtet indsats, som kan sikre en holdbar velfærd både for det enkelte menneske og for samfundet. 6 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

7 Der gives altså særligt tilskud til alle pensionister til at bo. Man har dermed lavet særordninger for alle i stedet for generelt at se på pensionens størrelse. Man burde i stedet afskaffe særordningerne og hæve pensionstillægget, der gives til alle folkepensionister, som ikke har en stor indkomst ved siden af pensionen altså målrettet til de dårligst stillede ældre. Så kan pensionisterne selv bestemme, hvordan de vil bruge deres penge frem for at modtage almisse-lignende rabat-ordninger. I Det Radikale Venstre har vi tillid nok til pensionisterne til at tro, at de selv kan tage ansvar for deres økonomi. Den konkrete model kan indeholde dele af eller alle de nævnte elementer. Modellen skal udformes, så den sociale balance sikres og indfases så personer, der har disponeret, ikke rammes urimeligt hårdt Efterløn Det er Det Radikale Venstres ambition, at efterlønnen skal forbeholdes dem, der ikke har haft mulighed for selv at spare op til at sikre deres alderdom. Derfor ønsker Det Radikale Venstre en udfasning af efterlønnen i sin nuværende form, hvor den er en mulighed for stort set alle 60-årige. Efterlønsordningen kan ikke afskaffes fra dag til dag. Mange mennesker har planlagt deres otium i forventning om ordningens eksistens, hvorfor ændringer skal ske med varsomhed. Imidlertid kan det ikke vedvarende være en offentlig opgave at sikre underhold til alle, der er fyldt 60 år slet ikke i lyset af den stadig bedre sundhedstilstand og stigende levealder. Masser af mennesker er fuldt arbejdsduelige, når de er 60. Samtidig er der stadig grupper af ældre på arbejdsmarkedet, som det efter et langt arbejdsliv er formålløst og ydmygende at trække igennem udsigtsløse revaliderings- og arbejdsprøvningsforløb som visitation til en førtidspension. En afskaffelse af efterlønnen som borgerløn skal derfor ske på en social ansvarlig måde. Det kunne f.eks. ske ved at stramme kravene til, hvor meget indkomst eller opsparing man kan have ved siden af efterlønnen uden at miste retten til denne. Dermed forbeholdes efterlønnen dem, der ikke har haft mulighed for at spare op i løbet af arbejdslivet. Det vil ofte være personer fra erhvervsgrupper, som hyppigt bliver nedslidte. Modellen vil således opfylde kravet om målretning af overførslerne mod de svageste, mens problemet med modellen er, at den kan svække incitamentet til opsparing. For Det Radikale Venstre er det afgørende, at vi får sat gang i en proces, som kan øge tilbagetrækningsalderen, da der ellers vil være mindre råderum til fremtidens velfærd. Der er behov for at starte allerede nu. Ikke for at finansiere kortsigtede løfter, men af hensyn til den langsigtede velfærd Årsindkomstmodel og obligatorisk a-kasse Det Radikale Venstre har en ambition om, at stærke borgere skal tage større ansvar for sig selv. Enhver arbejdsduelig bør have pligt til at forsikre sig mod indkomsttab ved ledighed, så samfundet ikke står alene med byrden til forsørgelse i tilfælde af ledighed. Den enkelte skal tage medansvar for eget liv og ikke mindst tage ansvar for, hvordan man påvirker det øvrige samfund. Dette princip findes andre steder i vores lovgivning. For eksempel er det lovpligtigt at ansvarsforsikre sin bil og brandforsikre sit hus. I dag forsikrer 80% sig mod ledighed gennem medlemskab af en a-kasse, men tallet er faldende. Især er det unge, som ikke melder sig ind i en a-kasse. Det er ikke rimeligt, at de 80%, der tager ansvar for sig selv, både skal forsikre sig selv og over skatten betale for, at andre arbejdsdygtige benytter vores kontanthjælpssystem som forsikring. Det be- Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

8 tyder også, at kontanthjælpen kan forbeholdes dem, der ikke i en periode er til rådighed for arbejdsmarkedet. Når alle solidarisk forsikrer sig, vil indtægten fra a-kassekontingenter stige. Dermed kan de finansiere en større del af dagpengene. De sparede offentlige midler ved obligatorisk medlemskab skal reserveres til at sætte skatten på arbejde ned og dermed komme tættere på målet om 42% i skat til alle. I dag er beregningen af dagpenge indviklet og kræver store administrative ressourcer i a-kasserne. Beregningen sker på baggrund af tidligere beskæftigelse målt i arbejdstimer. Desuden foregår der en automatisk forhøjelse til det maksimale dagpengeniveau i forbindelse med aktivering. Regelsættet er meget kompliceret, og koster omkring 3 mia. kr. årligt i administration. Der er derfor brug for en massiv forenkling, der kan lette a-kassernes administrative byrder. Derfor foreslår Det Radikale Venstre, at dagpengene fremover beregnes på baggrund af sidste års arbejdsindkomst. Det er et enkelt tal, som allerede findes hos Told & Skat. I dag oplever den ledige en meget dramatisk indkomstnedgang fra den ene dag til den anden. Dette ønsker Det Radikale Venstre at ændre ved at lade dagpengene starte på et højere niveau - mod til gengæld at lade ydelsen falde med 10% om året efterfølgende. Omlægningen skal være provenuneutral. Der er tale om et forslag til forenkling. Ikke et forslag til besparelser Barselsfond Det Radikale Venstre ønsker størst mulig ligestilling mellem kønnene. Det er urimeligt at kvinder på grund af barsel får lavere pension end deres mandlige kolleger. Det Radikale Venstre ønsker en barselsfond, der kan sikre, at der indbetales pensionsbidrag i barselsperioden og det gælder i øvrigt uanset, om det er mænd eller kvinder der holder barsel! Det er afgørende, at barselsfonden er solidarisk mellem de forskellige fagområder. De traditionelle kvindefag bærer i dag hovedparten af omkostningerne ved barsel, mens de mandsdominerede fag slipper nemmere. I dag betaler frisørerne f.eks. 15 gange så meget til deres barselsfond som industrien. Det er urimeligt. Der skal være solidaritet mellem kønnene. Det Radikale Venstre ønsker derfor, at der etableres en central barselsfond, der sikrer en udligning mellem køn og brancher. Det Radikale Venstre foreslår en model, hvor den centrale barselsfond dækker 90% af lønnen (dog max kr.) i de første 6 måneder. Derudover kan de enkelte fagområder gennem overenskomst aftale yderligere dækning, hvis de kan blive enige. 1.4 Mindre administration og bedre service gennem digitalisering baseret på åbne standarder Visionen er en bedre offentlig service på kerneområderne, hvis der prioriteres og nytænkes organisatorisk. Rigtigt anvendt kan teknologien hjælpe os på vej ved at give mere ansvar og tillid til den enkelte og mindre kontrol fra centralt hold. Løsningen er, at ny teknologi kan frigøre ressourcer, der ellers ville være blevet brugt på administration. I den kommunale hjemmehjælp ligger et potentiale til at øge antallet af timer hos den enkelte bruger, hvis tid kan frigøres fra administration. Ny teknologi kan hjælpe os på vej til en reel decentralisering af opgaverne. 8 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

9 1.4.1 IT-teknologien kan forbedre nærdemokratiet Den nuværende kommunale struktur blev født i en anden teknologisk tidsalder. I forarbejderne til strukturreformen fra 1970 forventede man, at den gryende EDB-teknologi kunne begrænse den kommunale administration til 6-8 personer pr. kommune. Sådan er det som bekendt ikke gået, men i dag er mulighederne ganske anderledes, end de var i EDB-teknologiens vorden. En lang række informationer er elektronisk lagret og kan uden problemer fremskaffes overalt i landet, hvadenten de er indsamlet i Gedser eller Skagen. Borgeren kan ofte også selv få adgang til informationerne hjemmefra via internettet. En simpel pointe, men den er ikke kommet til udtryk i den måde, som den offentlige sektor organiseres på. IT-teknologien kan ikke kun give besparelser på de administrative rutiner. Den kan også give mere nærdemokrati. Der er en tendens til at nærdemokratiet sidestilles med valg til kommunalbestyrelser og amtsråd, men det er en meget snæver demokratitankegang. Det praktiske demokrati er i lige så høj grad muligheden for den enkelte borger for at påvirke sine børns skole, sin egen hjemmehjælp etc. Hvis den enkelte borger skal have den mulighed, skal de kommunale opgaver decentraliseres. De daglige beslutninger skal ikke tages på rådhuset. Det er den enkelte offentlige institution, skolen, hjemmehjælperen etc., der skal kunne tage beslutninger i samråd med borgeren. IT-teknologien har gjort det billigere og nemmere at flytte beslutningerne ud til borgerne. HOLBÆK HAR DECENTRALISERET I Holbæk har man valgt at bruge den nye teknologi til at frigøre ressourcer og medarbejdere. Decentralisering er blevet billigere og lettere. Når kommunen modtager en faktura, scannes den elektronisk ind i økonomisystemet, hvor den før blev tastet. De fysiske bilag sendes ikke længere rundt til institutionerne. Hvor en medarbejder i en vuggestue tidligere kunne bruge et par formiddage på at indtaste fakturaer, får medarbejderen dem nu i stedet elektronisk og skal blot godkende dem. Arbejdsbyrden for lederne ude i institutionerne er reduceret til en brøkdel, så lederne kan koncentere sig om det faglige, fremfor at være bogholdere. Nu kan der decentraliseres, uden der sidder en bogholder i hver institution Fysisk nærhed, men lang vej til korrekt svar på visse administrative områder I 60 erne, hvor informationer lå på papir eller hulkort, betød den fysiske nærhed noget for borgerens mulighed for at få god offentlig service på alle områder. Den fysiske tilstedeværelse af bilag og dokumenter var afgørende for opgaveløsningen papiret skulle findes frem i det lokale arkiv, hvis man f.eks. henvendte sig i en skattesag. Derfor blev en række administrative opgaver uddelegeret til kommunerne, selvom kommunerne blot administrerer national lovgivning for staten. På disse områder er der ingen grund til decentralisering, fordi der ikke må være forskel! Der må f.eks. ikke være forskel mellem kommuner på, hvem der har ret til folkepension det afgøres af alder og indtægt, uanset hvor i landet man bor. Det ligger heller ikke indenfor kommunernes kompetencer at bestemme efter hvilke regler og dermed hvor meget, man skal betale i skat. Kommunerne fastsætter egen skatteprocent, men derudover er borgerne i kommunen underlagt nøjagtigt samme skatteregler som i resten af landet. Og det må være bedre at kunne få et præcist svar fra en ekspert i den anden ende af landet end et upræcist svar fra en lokal alt-mulig-embedsmand og ofte er det den nemmeste løsning for borgeren, hvis der er en selvbetjeningsmulighed via internettet. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

10 Det gælder for eksempel skatteområdet, hvor det er decideret spild at have 270 forskellige kommunale skattemyndigheder og 270 kommunale administrative systemer til at administrere udbetalinger af ens ydelser. Kvaliteten af skatteansættelserne er bedst i de store enheder, som samtidig er dem, der bruger færrest ressourcer på skatteopgaven i forhold til antallet af skatteydere. Derfor foreslår det Radikale Venstre et enstrenget skattesystem, og er parat til at gå et skridt videre, og undersøge mulighederne for at omdanne Told og Skat til Skat og Indkomst, dvs. en samlet funktion, der også varetager udbetalingen af en række overførselsindkomster. Skat og Indkomst skal udbetale folkepension, SU og feriepenge. Alle ydelser hvor tildelingskriterierne er simple og der er et minimum af skøn forbundet med udbetalingen. En enstrenget struktur vil betyde en forenkling af strukturen og sparede administrative udgifter Forsøg med åbne standarder Offentlige myndigheder skal også blive bedre til at udveksle data og informationer for på den måde at undgå, at 270 kommuner hver for sig opfinder sin egen løsning mht. digital forvaltning. Eller for at forhindre, at amterne på ny kaster sig ud i en konkurrence med hinanden, som det er sket med udviklingen af den elektroniske patientjournal. Enighed om åbne standarder vil kunne betyde, at virksomheder og myndigheder kan stå på skuldrene af hinanden og genbruge hinandens løsninger i stedet for, at 270 kommuner og 14 amter plus hovedstaden hver for sig opfinder forskellige udgaver af den digitale forvaltning. For at kunne realisere gevinsterne ved digital forvaltning bør der lægges mere vægt på åbne standarder i det offentliges indkøb og anvendelse af software til gavn for brugere, borgere og virksomheder. I de kommende år forventes en betydelig vækst inden for det offentliges digitale forvaltning og dermed for anvendelse af IT og internettet indenfor den offentlige sektor og i forholdet mellem den offentlige og den private sektor. For at de forventede gevinster ved den digitale forvaltning kan opnås, kræves der åbenhed i forbindelse med valget af IT. Åbenhed i kommunikation, udveksling af data og elektroniske dokumenter, samt at systemerne kan tale sammen, således at borgere, virksomheder og det offentlige kan kommunikere indbyrdes. Som udgangspunkt må det offentliges indkøb og anvendelse af software være baseret på åbne standarder. I det mindste må der fremover anføres en særskilt begrundelse, såfremt der ikke kan benyttes åbne standarder. Det Radikale Venstre ønsker at arbejde for åbne standarder også på internationalt plan. Gennem arbejdet i Nordisk ministerråd, EU og FN må det sikres, at især de fattigste landes behov også tilgodeses. Derfor foreslår Det Radikale Venstre, at der afsættes 50 mio. kr. til et initiativ om digital forvaltning og åbne standarder på finansloven. Det er samtidig Det Radikale Venstres klare opfattelse at udgifterne til at gennemføre initiativet hurtigt vil tjene sig selv ind igen i form af mere rationel anvendelse af statens udgifter til IT. 1.5 Mere åbenhed om udgiftsstyringen Den politiske proces fører i dag alt for ofte til knopskydning og inddragelse af nye opgaver fremfor at fastholde fokus på kerneopgaverne. Der er behov for at søge at rette op på disse systemfejl, så fokus ikke forsvinder. Der er behov for at både stat, amter og kommuner tager nye redskaber i brug. Det Radikale Venstre har ideer til en bedre procedure for budgetlægning og styring af udgifter, som også er mere gennemsigtig for borgerne og dermed mere demokratisk. 10 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

11 For det første kunne en ny procedure for behandling og vedtagelse af finanslove overvejes. F.eks. kunne Folketinget hvert år inden sommerferien beslutte en økonomisk ramme for, hvad overskuddet på de offentlige finanser skal være det efterfølgende år. Tilsvarende fastlægges niveauet for det samlede statslige forbrug inklusiv udgifter til bloktilskud til kommunerne. Dermed undgås det, at der i en sen nattetime i Finansministeriet pludselig aftales store knopskydninger i de opgaver, som det offentlige skal finansiere. Samtidig dæmmes der op for, at der ikke findes fuld finansiering i de aftaler, som indgås. Dermed vil kommuneaftalerne og finanslovsforhandlingerne komme til at dreje sig om de opgaver, der skal løses indenfor de mulige rammer og dermed rettes fokus automatisk på kerneopgaverne. Dertil kommer, at afdrag på statens gæld på den måde vil blive prioriteret højere, når man starter med at klarlægge, hvor stort statens overskud skal være. For det andet er Det Radikale Venstre klar til at overveje en opstramning, der begrænser de ydelser, som det offentlige må producere. Der er ingen grund til, at det offentlige skal bruge ressourcer på opgaver, som kan produceres lige så godt af private. Der er f.eks. ingen grund til at kommunale parkafdelinger skal konkurrere med private gartnere om at slå græs. Det bør stadig være kommunens ansvar, at græsset bliver slået, men kommunen bør koncentrere sig om de standarder og gratisydelser, som borgerne skal have, fremfor hvilke havetraktorer der er bedst til græsslåning. Når det offentlige er producent, risikerer man at fastlåse sin tankegang på de ydelser og tillægsydelser, der skal være offentligt finansieret. Mange steder er der f.eks. ingen brugerbetaling, når ældre får slået deres græsplæne af kommunens parkafdeling, mens der er høj brugerbetaling, når man går til tandlægen, som jo alle er privatpraktiserende. For det tredje foreslår Det Radikale Venstre, at der oprettes et uafhængigt institut til belysning og vurdering af konsekvenser af de forskellige politiske partiers forslag og udspil på det økonomiske område. VK-Regeringen har centraliseret alt i Finansministeriet og der er behov for at alle politiske partier samt regeringen lader deres udspil underkaste en uvildig vurdering. Det kunne f.eks. være Det Økonomiske Råd, der påtog sig en sådan opgave. Ellers bliver den politisk-økonomiske debat præget af partsindlæg og løse påstande. 1.6 Et mere fleksibelt boligmarked Visionen er mindre forskelsbehandling og færre boligkøer. Løsningen er et mere fleksibelt boligmarked, der øger mobiliteten. Det Radikale Venstre ønsker et boligmarked med bedre balance uden lange ventetider som i dag. Vi kan kun nå disse mål gennem større ligebehandling på boligmarkedet. Det gælder for såvel eksisterende boliger som for byggeri af nye lejeboliger. Vi skal bløde op på de restriktioner, der siden 2. Verdenskrig har forvredet det danske boligmarked. Det Radikale Venstre ønsker at fjerne det monopol, som den almene sektor de facto har haft på nybyggeri af leje-boliger de sidste mange år. Der er ingen grund til, at dette område er totalt afprivatiseret. Nybygningsstøtten bør derfor i princippet være ens for alle, der bygger nye lejeboliger, hvadenten de er pensionskasser, murermestre, almene selskaber eller noget helt fjerde. Udover manglende konkurrence på nybyggeriet skyldes de store boligkøer i hovedstadsområdet en meget ringe sammenhæng mellem kvalitet og pris på lejeboligerne. Det kan betale sig at stå i kø i årevis for at få den rigtige lejlighed. En gradvis tilpasning af forholdet mellem kvalitet og pris i forbindelse med genudlejning vil derfor få markedet til at fungere bedre, og det vil gavne nybyggeriet. Der er heller ingen grund til, at huslejerestriktioner spreder sig til land-områderne, hvor der ikke er boligmangel. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

12 Anders Lundt Hansen folketingskandidat i København Vi skal have et mere gennemskueligt boligmarked En mindre forskelsbehandling bringer os væk fra et boligmarked, hvor få bor billigt og mange står i kø. Et første skridt er at gøre den eksisterende forskelsbehandling mere synlig. Derfor ønsker Det Radikale Venstre en offentlig vurdering af værdien af samtlige boliger i Danmark. Vurderingen skal ske efter de kriterier, der i dag gælder for ejerboliger. Andre boligformer skal vurderes udfra den pris, som de ville have på ejermarkedet. Derved bliver det muligt at sammenligne huslejen i lejeboliger og prisen på andelsboliger med værdien af boligen. Boligdebatten har i mange år været næsten fraværende i det politiske billede, og når eksperter som f.eks. Det Økonomiske Råd eller Lejelovs-kommisionen har analyseret området, er konklusionerne blevet mødt med påstande om, at det kun er flere boliger, der kan afhjælpe kø-problemerne. Som om at en mere effektiv prismekanisme er ligegyldig. Boligen kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre varer, men hvis man overfører retorikken til biler, ville der nok også opstå lange køer til en Mercedes, hvis maksimalprisen på en bil var kr. Det er svært at se, at den eneste løsning på det skulle være, at skatteborgerne betalte for, at der blev produceret flere Mercedes-biler! Det samlede radikale boligudspil kan læses på BOLIGEN ER EN SPECIEL VARE Boligen kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre varer. Boligen er ikke kun en vare. Det er et hjem. Derfor skal en overgang til en smidigere regulering ske varsomt og under hensyntagen til: 1. Reguleringen har stået på i så lang tid, at markedet er meget fordrejet. Chokterapi er ikke vejen frem. Ændringer skal indfases langsomt og eksisterende lejere skal ikke kunne tvinges fra hus og hjem. 2. Boligen er en speciel vare. Det er ikke lige til at finde en anden bolig. Der er en række sociale faktorer, som venner, familie, job, skolegang, som hænger afgørende sammen med geografisk placering. 3. På grund af at boligen er en speciel vare, er der et meget ulige forhold mellem udlejer og lejer, da lejer er socialt afhængig af at kunne blive boende. Derfor er der behov for særlig lejerbeskyttelse i form af stabil leje mv. Disse hensyn gør lyn-liberalisering uhensigtsmæssig, og betyder at en fuld liberalisering ikke er attraktiv. Derimod er det fornuftigt at tage skridt i retning af en mindre snærende regulering. 12 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

13 1.7 En bedre start på livet og bedre muligheder for handicappede Visionen er, at alle skal have gode muligheder for at klare sig godt i livet. I dag er der en lille gruppe børn, som allerede er svagere stillet ved fødslen. Ca. 5% af de gravide er i risiko-grupper, der oftere end gennemsnittet kommer til at skade deres kommende barn fysisk eller psykisk under eller efter graviditeten. Løsningen er en bedre indsats for de truede børn allerede under graviditeten, da man allerede her kan forebygge fosterskader som følge af alkohol, fejlernæring, rygning mv. Danske erfaringer med særlige forebyggelsesprogrammer for gravide i risiko-grupper tyder på, at det med relativt enkle midler er muligt at opnå normal fødselsvægt og reducere fosterskader betydeligt. Derudover forventes en generelt forbedret familiesituation, som kan forebygge senere problemer, tvangsfjernelse mv. Alligevel er det i Danmark kun enkelte steder, der eksisterer rådgivningsfunktion for gravide i risikogrupper, og disse afdelinger er håbløst overbelastet. Det Radikale Venstre ønsker derfor, at der sættes penge af til, at alle amter og regionskommuner fremover opretter forebyggelsesprogrammer, der skal hjælpe gravide i risikogrupper. Samtidig skal amter og regionskommuner pålægges, at disse forebyggelsesprogrammer får en kapacitet, der svarer til 5% af de gravide (pt. årligt ca personer på landsplan). Enhver person i social- eller sundhedssystemet, der møder den gravide, skal have ret til at visitere hende til det særlige forebyggelsesprogram. Enhver, der er visiteret til forebyggelsesprogrammet, skal samtidig visiteres til en forøget sundhedspleje i form af flere besøg af sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken skal blandt andet som minimum møde den gravide en gang under forebyggelsesprogrammet på hospitalet og besøge barnets kommende hjem en gang inden fødslen med henblik på at vejlede i, hvordan en hverdag med et barn kan indrettes. Jordemoderen og sundhedsplejersken indgår i det lovpligtige kommunale tværfaglige forebyggelsesteam, indtil deres opgaver med mor og barn er afsluttede. Det skitserede forebyggelsesprogram anslås at koste ca. 50 mio. kr. og vil være den radikale topprioritet i de kommende satspuljeforhandlinger. Selvom der pt. er fuld beskæftigelse hos jordemødre, skønnes der ikke at opstå rekrutteringsproblemer, da mange jordemødre stopper deres hverv tidligt grundet det hårde fysiske arbejde. Vejledningsopgaverne vil kunne fastholde erfarne jordemødre, som ellers ville stoppe. Det Radikale Venstre er bekymret over, hvordan afgørelser om anbringelser og tvangsfjernelse af børn foregår. Det er alvorligt, hvis det er økonomien, der bestemmer hvor mange børn, der anbringes. Det skal udelukkende være faglige og saglige hensyn til barnets tarv. Derfor bør det sikres, at det er en økonomisk uafhængig instans, der tager stilling til tvangsfjernelser af børn. Den nye instans skal indføres samtidig med, at kommunernes betaling fastholdes, således at kommunerne har en tilskyndelse til at forebygge tvangsfjernelser fra familier, hvor barnets tarv er truet. Det Radikale Venstre vil gerne afsætte penge til oprettelsen af den nye instans. Det Radikale Venstre opfordrer endvidere regeringen til udover satspuljemidlerne at afsætte 250 mio. kr. over 5 år til at forbedre handicappedes adgang til togstationer og andre kollektive trafikknudepunkter. Det Radikale Venstre frygter, at de handicappedes forhold vil blive klemt og glemt, når der skal vælges mellem motorveje og kørestolsramper medmindre der afsættes en pulje, der udelukkende har til formål at forbedre funktionaliteten for handicappede på kollektive trafikknudepunkter. Mobilitet er en afgørende forudsætning i forhold til både arbejde og fritid for, at den enkelte kan skabe sig en tilfredsstillende hverdag. Hvis man ikke kan benytte kollektiv transport, afskæres man potentielt fra at deltage i en stor del af samfundslivet. Det gælder også handicappede, og derfor kan regeringen og Folketinget ikke være bekendt ikke at gøre en særlig indsats for at sikre de handicappedes muligheder for at være mobile. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

14 1.8 Et klogere Danmark Visionen er et videnssamfund, som kan klare det demografiske pres. Et videnssamfund, som er klogt nok til at klare fremtidens udfordringer med flere ældre og færre unge. Velfærdsgrundlaget skal udvides gennem vidensintensiv produktion, forskning og udvikling. Desuden skal det tilstræbes, at endnu flere end i dag får adgang til det personlige udbytte, der er forbundet med uddannelse. Løsningen er først og fremmest at afsætte flere økonomiske midler til forskning og udvikling. Regeringen har som de øvrige EU-lande tilsluttet sig Barcelona-målsætningen om, at de offentlige forskningsmidler skal op på 1% af bruttonationalproduktet (BNP). I øjeblikket fjerner vi os fra den målsætning, selvom regeringen er voldsomt stolt af, at den fastholder forskningsbevillingerne i kr. og øre. Regeringen formår imidlertid ikke at finde midler, så forskningsbevillingen kan følge den almindelige økonomiske vækst. Det er som om, at regeringens mantra er blevet, at alt skal bevares uændret, hvadenten det gælder skatter, overførsler, forskning eller udviklingsbistand. Regeringen er åbentlyst begejstret for statsstyring af viden og uddannelse. Folkeskoleforliget er det seneste eksempel, hvor statslige regler trækkes ned over alle skoler i landet. Der er brug for at gå den modsatte vej. Giv de enkelte skoler og de enkelte lærere ansvar. Erfaringen viser at gives folk ansvar, udviser de ansvarlighed. Den nuværende detailstyring helt ned til enkelt-minutter på lærernes lønsedler skaber ikke engagement og virkelyst. Samtidig ønsker Det Radikale Venstre at opprioritere efteruddannelsen af lærere, for al erfaring tyder på, at det, der afgør elevernes udbytte af folkeskolen, er lærernes evner og ikke politikeres detail-regulering. Derfor ønsker Det Radikale Venstre at afsætte 100 mio. kr. til efteruddannelse af lærere over 4 år. Det Radikale Venstre ser derfor meget positivt på den del af lærernes forhandlingsoplæg til en kommende overenskomst, som peger i retning af mindre kontrol og mere ansvar til den enkelte lærer. EN LÆRERS TIMESEDDEL Detail-reguleringen af lærere er i dag så snærende, at de på årsbasis skal redegøre for deres timeforbrug helt ned på minutplan 14 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

15 Lone M. Loklindt folketingskandidat i Københavns amt Vi skal satse på uddannelse og forskning i Danmark. Det er nødvendigt og det er kortsigtet og visionsløst at lade være. Vi lever ikke engang op til de krav vi selv har forpligtet os til med Barcelona-målsætningerne. For Det Radikale Venstre er det afgørende, at flere får en kompetencegivende uddannelse. Det betyder bl.a., at der skal oprettes nye fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde som supplement til de kendte erhvervsuddannelser. Det betyder, at unge, der tager et kortere forløb, kan gå ud på arbejdsmarkedet og virke og på et senere tidspunkt gøre uddannelsen helt færdig. De unge, der gennemfører moduler af en kompetencegivende uddannelse på mindst 18 måneder, skal have ret til et klippekort til fortsat uddannelse. Det giver ret til at gøre uddannelsen færdig på samme betingelser, som de der gør uddannelsen færdig i et sammenhængende forløb. Det gælder også unge med særlige behov. De vil ikke altid kunne gå ind i et erhvervsuddannelsesforløb, som vi kender det i dag. Derfor bør de have andre muligheder og ikke alene være afhængig af, hvad en socialforvaltning mener er relevant for den enkelte. Desuden ønsker Det Radikale Venstre at opprioritere vejledningsindsatsen i folkeskolen, således at ingen elev forlader folkeskolen uden skriftligt at have tilkendegivet sine fremtidige uddannelsesplaner/ønsker. Formålet er at bevidstgøre eleverne om behovet for at tage bevidste valg om uddannelse. Det Radikale Venstre ønsker ligeledes maksimal fokus på tosprogedes uddannelsesmuligheder. Det er ikke tilfredsstillende at unge med anden etnisk baggrund har højere frafald og vanskeligere ved at få en læreplads end andre unge. Vi vil på alle uddannelsesområder vurdere, hvorvidt en ekstra målrettet indsats tosprogede kan bidrage til at styrke integrationen og tosprogedes mulighed for at få arbejde. Vi er overbeviste om, at uddannelse og arbejde også for disse borgere er vejen væk fra mulig kriminalitet og social udstødelse. Det Radikale Venstre ser desuden gerne, at en del af uddannelsesstøtten ( cafépengene ) til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne omprioriteres, så de i stedet bruges på investeringer i forskning og udvikling. 1.9 Højere udviklingsbistand Visionen er større lighed på kloden. Visionen er at bekæmpe fattigdom, så alle får chance for at leve et værdigt liv. Visionen er at investere i uddannelse og miljø, så livsvilkårene kan forbedres for de alt for mange, der ikke har samme materielle muligheder som i Danmark. Det kræver bl.a. bekæmpelse af fattigdom, midler til uddannelse, midler til at reducere børnedødelighed, bekæmpelse af HIV/AIDS og rent drikkevand. Det Radikale Venstre bakker op bag FN s tusindsårsmålsætninger som pejlemærke for vores ulandsbistand. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

16 FN S TUSINDÅRSMÅLSÆTNINGER 1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult. Blandt andet halvere andelen af verdens befolkning, der lever for under en dollar om dagen inden år Sikre fuld grundskoleuddannelse for alle piger og drenge inden Fremme ligestilling og styrke kvinders stilling. Blandt andet ved at fjerne forskellene mellem andelen af piger og drenge i grundskolen og de videregående uddannelser. 4. Reducere børnedødeligheden med 2/3 inden år Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med 3/4 inden år Stoppe og vende spredningen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme som truer menneskeheden inden år Sikre miljømæssig og bæredygtig udvikling, herunder halvering af antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden år Desuden opnå betydelig forbedring i leveforholdene for mindst en milliard mennesker, der lever i slumområder inden Udvikle et globalt partnerskab for udvikling. FN advarer om, at vi ikke kan indfri målsætningerne, medmindre vi også bruger penge på dem. Herhjemme skal vi reformere ulandsbistanden og lægge større vægt på FN s målsætninger. Hjælpen til de fattige lande hjælper. Vi skal bruge én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) på bistand en procent som vi hele tiden skal sikre bliver brugt rigtigt. Ulandsbistanden skal reformeres for at blive ved med at virke. Det skal blandt andet gøres ved at politisere ulandsbistanden, så folketinget får et direkte medansvar, og så bistandens indhold og ikke kun størrelsen bliver en del af den almindelige politiske debat. Det skal gøres ved at kræve, at civilsamfundet i Danmark bidrager til folkelig opbakning. Det skal gøres ved, at Danidas organisation åbnes mod omverdenen med en langt mere offensiv informationsstrategi og udnyttelse af sin ekspertise. Og vigtigst af alt: Vi skal sikre os at pengene bliver brugt klogt. Derfor skal Danida koncentrere sig om programsamarbejdslandene, FN skal bruges, hvor det er bedst, og civilsamfundet skal bruges både i arbejdet med pariastater og til at skabe diskussion og folkelig forankring i forbindelse med udviklingsbistanden generelt. Løsningen er en ny udviklingsbistand, en ny global ramme og en reform af EU s landbrugsstøtte. Vi foreslår, at der afsættes midler til at realisere visionen om et internationalt retssamfund, til bekæmpelse af fattigdom, til en offensiv klimapolitik og til forebyggelse af ufred og usikkerhed. Vi foreslår en gradvis genopbygning af dansk ulandsog miljøbistand så vi holder fast i en målsætning om 1 procent af bruttonationalindkomsten i ulandsbistand og 0,5 procent til opbygning af en global ramme. De radikale forslag kan læses på Christian Friis Bach folketingskandidat i København Danmark har behov for en aktiv udenrigspolitik. Vi skal, i højere grad end vi gør nu, leve op til vores globale ansvar 16 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

17 Regeringen har skåret voldsomt i støtten og bistandsprocenten er stadigt faldende. Regeringen fastholder nemlig kun støtten i kroner og øre i de kommende år. Dvs. at det ikke kommer udviklingslandene den mindste smule til gavn, når vi bliver rigere i Danmark. Ulandsbistanden skal være effektiv. Derfor kombineres ønsket om flere midler med konkrete forslag til, hvordan vi sikrer en effektiv ulandsbistand. Forebyggelse af krig og ustabilitet kræver også økonomiske midler. Derfor foreslår Det Radikale Venstre en global ramme, der bl.a. kan gå til indsatser indenfor freds- og stabilitetsarbejde. På tilsvarende vis er det globale miljø og klima oplagte indsatsområder. Fordi miljøproblemer ikke kender nogen landegrænser, er vi også nationalt nødt til at tage diskussionen alvorligt. Hvis vi skal leve op til Kyoto-protokollen, kræves investeringer i miljøet. En fremadrettet miljøpolitik kræver også, at der er en dansk administration, så der ikke står tomme stole i EU-samarbejdet pga. nedskæringer i Miljøstyrelsen. Det kræver økonomiske midler og prioriteringer, også i sammenhæng med en dansk finanslov. Det Radikale Venstre ser gerne, at dansk erhvervsliv får gode betingelser for at bidrage til løsningen af verdenens miljøproblemer, bl.a. i form af risikovillig kapital, herunder statslige kreditordninger. De gode samarbejdsrelationer, der allerede er udviklet mellem en række danske virksomheder og nogle østeuropæiske lande bør styrkes og udvides til andre regioner. Målet må være at sikre danske virksomheder et solidt fodfæste inden for grøn miljøteknologi, herunder vidensoverførsel. Vi skal ikke bare have mest miljø for pengene. Vi skal også understøtte de fremtidige indtjeningsmuligheder for dansk erhvervsliv Et renere og smukkere Danmark Visionen er, at vores natur også skal komme kommende generationer til gode. Derfor skal tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed stoppes. Drikkevandsreserverne skal sikres, og landbrugsdriften skal erstattes af natur i følsomme områder. Løsningen er ikke at fortsætte de massive grønthøsterbesparelser på miljøområdet. Derimod skal der laves en samlet plan for, hvorledes Danmarks areal skal anvendes i 2030, herunder specifikt hvilke områder der skal udtages til naturformål. Det drejer sig blandt andet om alle å-dale, klitområder, marsken, sandede jorde og jorde, som ikke ville være egnet til landbrug, hvis de ikke var udsat for en dramatisk dræning. At føre planen ud i livet kræver, at der prioriteres økonomiske midler til natur. Det Radikale Venstre ønsker, at staten de næste 25 år afsætter midler, som dels kan bruges som engangsbeløb til landmænd, der ønsker at ekstensivere deres produktion, dels opkøb af landbrugsarealer, som udlægges til naturformål. I 2004 foreslås 450 mio.kr. afsat. Den eksisterende natur på offentlige arealer er nødlidende pga. massive besparelser. Derfor foreslår Det Radikale Venstre, at den årlige bevilling til naturformål øges med 100 mio. kr. Det Radikale Venstre er overbevist om, at der bredt i den danske befolkning er en interesse i at Danmarks natur bevares. Derfor ønskes et offentligt og privat samspil om finansieringen af mere natur. Det Radikale Venstre vil motivere til private investeringer i natur. Først og fremmest skal landbrugspligten ophæves inden for de udlagte naturområder. Al jord inden for de udlagte områder kan sælges til fonde, til private (gerne på folkeaktier/andelsbeviser) mod en række tinglyste restriktioner i stil med en fredning. Private, der investerer i natur, skal kunne belønnes med lavere eller ingen jordskatter eller evt. et engangsbeløb. Vi mener, at en sådan ordning kan indføres for de private skovejere allerede i dag. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

18 Per Kleis Bønnelycke folketingskandidat i Sønderjyllands amt Vi bør sikre en bæredygtig udvikling og afsætte de nødvendige ressourcer. Naturen skal beskyttes og genoprettes. Vi har en forpligtigelse til at yde kvalificeret bistand til verdens fattige lande, så vi igen kan være os selv bekendt. Vi skal tænke på andre end os selv. Pengene til disse initiativer skal bl.a. findes fra pesticidafgifterne samt en ny kunstgødningsafgift. Desuden kan staten sælge ud af opkøbte arealer med mindre naturværdi eller videresælge naturarealerne med tinglyste forpligtelser om naturpleje på områderne. Ligeledes skal den kommende afkobling af EU s landbrugsstøtte bruges til i højere grad at gøre det muligt at prioritere natur over produktion. For at sikre de overordnede nationale naturinteresser foreslås det, at planlægningskompetencen inden for de udlagte naturområder placeres på regionalt niveau, mens Miljøministeriet er ansvarlig for den overordnede planlægning. Samtidig foreslår vi, at landzonekompetencen flyttes fra kommunerne Flere betjente og bedre fængsler Det Radikale Venstre vil have flere betjente i de store byer. Der kan frigives ressourcer ved at gennemføre politikredsreformen, der blev foreslået af politikommissionen, og som reducerer antallet af politikredse og dermed antallet af administrative enheder. Politikommisionens rapport fastslår, at strukturændringen i sig selv er udgiftsneutral, men giver stordrifts-besparelser på ca mio. kr. Det rækker formentlig til ekstra betjente eller styrkelse af andre personalegrupper som f.eks. jurister. Det Radikale Venstre støtter regeringens forslag om at sætte en pulje på 550 mio. kr. af til politi og fængsler. Der er dog kun tale om en merbevilling på 350 mio. kr., da regeringens forslag indeholder besparelser på 200 mio. kr. Disse penge skal efter Det Radikale Venstres mening gå til mere politiarbejde i byerne, fordi der har været problemer med at varetage politiets kerneydelser, som opklaring af indbrud og offentlig orden samt forebyggelse af forbrydelser. Derudover foreslår Det Radikale Venstre en diskussion af politiets kerneydelser. Det er ikke rimeligt, hvis opklaringsarbejde nedprioriteres pga. cykelløb, fodboldkampe eller andre kommercielle arrangementer. Derfor må politiets medvirken til disse kræve brugerbetaling, så der er penge til overtidsbetaling. Opklaringsarbejdet må ikke nedprioriteres. Det Radikale Venstre vil i de kommende år lægge vægt på at øge rammebevillingen for kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen har de senere år gennemlevet en række problemer, der for alvor skal løses i det næste forlig for kriminalforsorgen. Det Radikale Venstre er åben overfor en diskussion af anlægsbevillingerne i forhold til nye fængsler eller arresthuse. Specielt er Det Radikale Venstre optaget af problematikken vedrørende arresthusenes beliggenhed og transportproblemer, der spilder mange betjentes tid, så der er mindre tid til opklaringsarbejdet. 18 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

19 Ida Jørgensen folketingskandidat i Vestsjællands amt Der skal mere politi i byerne. Det er risikoen for at blive opdaget snarere end flere år i fængsel, der får kriminaliteten til at falde De danske fængsler og arresthuse er generelt slidte og dårligt vedligeholdt. Belægningsprocenten er alt for høj. Personalet i de danske fængsler har et sygefravær langt over gennemsnittet på grund af dårligt arbejdsmiljø. Personalets muligheder for at påvirke indsatte, så de ikke vender tilbage til kriminalitet og skaber nye ofre, er for dårlige. Muligheder for at sikre narkofrie fængsler er dårlige. Alt dette peger i retning af en opprioritering af området. For det Radikale Venstre er det oplagt at se politi- og kriminalforsorgsforhandlingerne i sammenhæng, da en stor del af kriminaliteten og dermed politiets opklaringarbejde forårsages af, at straffede kriminelle igen begår kriminalitet. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

20 KAPITEL 2: HVAD VI VILLE ÆNDRE TIL NÆSTE ÅR, HVIS VI HAVDE 90 MANDATER RADIKALE INITIATIVER HOVEDTAL, 1. Radikal skattereform ,0 Skatten på arbejde skal ned, hvis vi skal have arbejdskraft nok i fremtiden 2. Et klogere Danmark (uddannelse, forskning og innovation) ,0 Uddannelse og forskning skal prioriteres, hvis Danmark skal styrke sit potentiale i den globale konkurrence 3. Styrkelse af Danmarks internationale engagement ,0 Ulandsbistanden skal tilbage til 1 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) og der afsættes midler til globale initiativer 4. Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister ,0 Forhøjelse af folkepensionens pensionstillæg 5. Bedre sammenhæng i den sociale indsats ,0 Radikale satspuljeinitiativer og mere tilgængelighed for handicappede 6. Mere bæredygtighed (miljø, økologi, energi og trafik) ,0 Vi skal efterlade et samfund til vores børn, som vi vil være bekendt 7. Fokus på forebyggelse og de udsatte patientgrupper ,0 Mere forebyggelse, færre indlæggelser. Forbedringer for psykiatriske patienter og døende. 8. Styrkelse af dansk kultur ,0 Kunst og kultur binder samfundet sammen. Fortiden skal bevares for fremtidens skyld. 9. Mere politi, hurtigere domsafgørelser og mere plads i fængslerne ,0 Reformer af politi- og retskredse frigør ressourcer. Mere plads til farlige fanger og færre returfanger. 10.Øvrige initiativer og afvisning af regeringens besparelser ,0 Stop for starthjælp og for perspektivløs udhuling af overførsler. Afvisning af besparelser på arbejdsmiljø og byfornyelse. Støtte til etik, adoption, flerbørnsfamilier og aflastning af landmænd. Nye initiativer i alt (ekslusiv skattereform) ,0 11. Afdrag på statens gæld ,0 Det Radikale Venstre prioriterer lavere statslig gæld for at sikre et holdbart velfærdssamfund. Samlet omlægning (inklusiv skattereform) ,0 Anlægsudgifter (som er indregnet i nye initiativer) ,0 20 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2004

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 JUNI 2017 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 2 af 6 Modregning af folkepension nu løses problemet Folketinget har vedtaget en lov, der løser problemet

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Et friere, grønnere, stærkere Danmark

Et friere, grønnere, stærkere Danmark Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

6 centrale indsatser skal skabe tryghed for ældre i fremtiden

6 centrale indsatser skal skabe tryghed for ældre i fremtiden Faglige seniorers hovedkrav i folketingsvalgkampen 2019 6 centrale indsatser skal skabe tryghed for ældre i fremtiden Baggrund Tryghed for ældre bliver et helt centralt tema i valgkampen frem mod det kommende

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger - liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, oktober 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, oktober 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, oktober 2017 OKTOBER 2017 Aktuel Ældrepolitik, oktober 2017 Side 2 af 5 Fejø-sagen Kommunerne må ikke begrænse adgangen til hjemmehjælp til mennesker, der bor

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, august 2017 AUGUST 2017 Aktuel Ældrepolitik, august 2017 Side 2 af 5 Aftale om flere år på arbejdsmarkedet Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået Aftale om

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019 Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige

Læs mere

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2009-10 L 149 Bilag 2 Offentligt Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg 16. marts 2010 Vedrørende L 149 Skatteministeren har fremsat lovforslag om digital kommunikation, køretøjsregistrering,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere