GRÅDIGHED eller På sporet af de skyldige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRÅDIGHED eller På sporet af de skyldige"

Transkript

1 Kapitel III GRÅDIGHED eller På sporet af de skyldige Der kan ske, hvad det skal være: Der er altid en, der har set det komme, sagde den franske skuespiller Fernandel (Don Camillo). Også efter udbruddet af finanskrisen var der atter mange mennesker, som allerede længe forinden havde set kreditkrisen og dens overgang til den globale finans- og økonomiske krise komme. Og nogle Nouriel Roubini for eksempel, en økonom i New York, eller Rober Shiller på Yale havde faktisk meget tidligt forudsagt meget. Men hvem ville lytte? Det er ikke mærkeligt, for det hører med til finans krisers væsen, at de ganske vist indtræder med sikkerhed, men at crashet alligevel i hvert tilfælde kommer som lyn fra en klar himmel. Således var det efter årtusindeskiftet, da New Economy s mirakel var forbi fra den ene dag til den anden kort efter at tyskerne netop var begyndt at blive et folk af aktionærer og begyndte at købe Telekom-, Infineon- og (de helt modige) biotech-andele. Og således har det nu gentaget sig dog med meget værre følger. Crashet kommer og overvælder folk (og investorer) så pludseligt, at det ligner en åbenbarelse. Mens nogle slutter sig til de evige bedrevidende, bliver andre, flertallet, frem for alt vrede: Hvorfor har I ikke fortalt os det? Hvorfor har I ikke advaret os mod katastrofen?, råber de ud i verden, uden at det står klart, hvem der er adressaten for deres bebrejdelser. Sandsynligvis alle, der overhovedet kan komme på tale: bankdirektørerne, erhvervsjournalisterne, politikerne og kapitalismen. 63

2 I al den tid, der har eksisteret kapitalisme, har der været spekulationsbobler. De er systemiboende ulykker. Eller drejer det sig egentlig om regeltilfælde? Først og fremmest er én ting sikker: Hidtil er det er ikke lykkedes nogen at forhindre bobler. Hverken markederne med deres angivelige selv helbredende kræfter eller politikken med dens anmassende og forudplanlæggende viden har magtet det. Overdrivelse hører åbenbart med til finansmarkedernes væsen; Selvbeherskelse falder dem svært: Underfulde og hurtige gevinster bliver tilsyneladende fulgt af ikke mindre underfulde og pludselige tab. Spekulationsbobler er en vigtig drivkraft i vor økonomi, har Alan Greenspan længe hævdet. Den meget udskældte tidligere direktør for den amerikanske centralbank Fed har altid tilføjet: Om en prisstigning er en boble, ved man desværre først bagefter. Og: De pengepolitiske instanser (centralbanker, finanspolitik og finanstilsynsmyndigheder) evner ikke at styre, ikke at moderere og slet ikke at forhindre sådanne bobler. Det var Alan Greenspan, der styrede økonomien under en af de længste boomperioder i dens historie. Maestro lyder titlen på den biografi, som Bob Woodward en af de to journalister, der afdækkede Watergate-skandalen skrev om Greenspan: en lang hymne. Men da Greenspan, som i mellem tiden er blevet 82 år, trådte frem under høringen i USA s Kongres, var den tidligere triumfator blevet til den anklagede. De havde haft autoriteten til at standse hele den uansvarlige praksis i kreditgivningen, slyngede Henry Waxman, formanden for høringen, imod ham. Og Greenspan svarede på en for ham meget sagtmodig måde: Ja, det passer. Den moderne risikostyring har fungeret i årtier. Men så, sidste sommer, faldt den sammen, fordi risikomodellerne kun blev fodret med data fra euforiens periode. 64

3 De tog altså fejl?, spurgte Waxman tilbage i en skarp tone. Til dels desværre ja, indrømmede Greenspan. Og så kom det yderligere fra ham: Alle, inklusive mig selv, som troede, at bankerne havde en egeninteresse i at opretholde deres kunders formue, befinder sig i en tilstand af chokeret vantro. Man måtte åbenbart indse, at markeder ganske vist har en indlæringsevne, således at man i hvert fald kan drage en lære ud af kriser, men at det evige kredsløb mellem grådighed og frygt ikke viser udslag på indlæringskurven. Det er bemærkelsesværdige udsagn fra en mand, som engang udstrålede stolthed og selvbevidsthed. De giver økonomen John Maynard Keynes ret, når denne mente, at animal spirits spiller ind og fører til, at de tilsyneladende så rationelle markeder svinger mellem grådighed og frygt. Keynes var af den opfattelse, at de fleste af menneskers økonomiske aktiviteter udspringer af rationelle motiver. De forfølger deres mål, de søger deres fordele, og de afvejer omkostningerne og de mulige alternativer. Men de er tillige, fordi de er mennesker, underlagt deres instinkter og stemninger. Undertiden tenderer de til tillid, til andre tider dominerer mistilliden. Undertiden bliver de misundelige, til andre tider dukker gammel modvilje op. Og der findes ikke et objektivt mål, der viser, hvornår et foretagende er for risikabelt, og hvornår en gevinstforventning er overdreven. Indskrænkningen af vor rationalitet fører til, at vi, selv målt på vore egne mål, laver fejl og også indrømmer det. Vi ved, at det er fornuftigt at spare op til alderdommen, men vi foretrækker alligevel det øjeblikkelige forbrug. Vi ved, at det målt på gevinstforventningerne ikke er særligt fornuftigt at spille lotto, og indleverer alligevel uge efter uge vor tipskupon. Og der er mere: Mennesker bliver i deres beslutninger påvirket af konteksten. Når alle andre hælder mod tillid, har vi også tillid. Men ved vi, hvornår god tillid bliver til blind til- 65

4 lid? Vi orienterer os i vore beslutninger mod de historier (stories), der fortælles omkring os. Er det væksthistorier, så tror vi, at der også må være noget i det for os. Er det undergangsscenarier, afholder vi os fra risikable beslutninger. Sådanne historier kommer fra forskellige kilder. Journalister fortæller dem, og i bekendtskabskredsen bliver de taget op. De kan også stamme fra investeringsrådgiveren, hvor de udtrykker hans salgsstrategier, eller fra såkaldte konjunktur forskere, som, idet de plagierer hinanden, korrigerer prognoser op eller ned. Grådighed og frygt er antropologiske instinkter, konstanter i vor psykologiske grund udrustning. Men de bliver aktiveret af den type historier, som netop er i omløb. Ideer smitter som gaben, skriver Jason Zweig i sin bog om grådighedens neuroøkonomi. Sådanne idé kontekster kan inficere hele deres omverden. Lad os tage Zweigs eksempel: Lad os forestiller, at De gerne vil leje en bil i lufthavnen. Foran Dem venter der allerede to mennesker ved skranken, hvor en plakat oplyser, at der kan vælges mellem to producenter: Fiat eller Hyundai. Den første indskydelse er at tage en Hyundai, men De er ikke helt sikker. Uden at tøve tager den første person foran Dem en Fiat. Han lader til at vide, hvad han vil. Den anden person tøver lidt, men beslutter sig så også for en Fiat. Skal vi vædde om, hvorledes eksperimentet ender? De vælger i sidste ende også en Fiat, selv om de oprindeligt havde villet beslutte anderledes, fordi Deres sikkerhed næres af sikkerheden hos den første kunde og den imiterede usikkerhed hos den anden. Beslutninger kan sprede sig, lige som en virus overføres fra den ene til den anden, afhængig af det miljø, hvori vi netop befinder os. Jason Zweig taler om informationskaskader, som præger vore beslutninger. Lad os undersøge lidt nøjere, hvad grådighed er. Filosoffer, moralteologer og digtere har spekuleret over dette i århundreder. De riges havesyge tilintetgør statsforfatningen, men- 66

5 te allerede Aristoteles. Siden den tidlige kristendom har man regnet havesyge (avaritia) til de syv dødssynder. Længslen efter at besidde er årsagen til grådighed, analyserer en samling læresætninger fra det 2. århundrede efter Kristus. Avaritia kan interessant nok også betyde gerrighed. Åbenbart drejer det sig i begge tilfælde, for grådighed såvel som gerrighed, om en for menneskene særegen hang til overdrivelse, som de ikke kan (vil) frigøre sig fra, selv om de synes, den er uhyrlig: Overdreven sparsommelighed bliver til gerrighed, overdreven trang til besiddelse bliver til grådighed. Det er umådehold, der truer almenvellet, hævder moralisterne. Med appeller om mådehold søger de at tøjle den menneskelige natur. Politikerne, især politikerne i Tyskland, lader ingen lejlighed gå fra sig til fra ethvert podium, hvor der endnu måtte være en lille plads, at filosofere over mådehold. Men hvor begynder og slutter mådehold? Er længslen efter at besidde ikke samtidig drivkraften i vor velstand? Er besiddelse privatejendom ikke samtidig kilden til vor sikkerhed for, at alle økonomiske anstrengelser også lønner sig, fordi vi senere kan gøre brug af vor frihed og råde over vor succes. Og der er mere: Også nys-gerrigheden, kilden til al videnskabelig erkendelse og garant for menneskelig fremskridt, der skaber al velstand, kalder vi gerrighed. I realiteten blev nysgerrighed først i nyere europæisk tid overvejende vurderet positivt, mens kirkefaderen Augustinus endnu hudflettede curiositas som en ugudelig last, altså en synd, og brændemærkede den som ignorant optagethed af udelukkende jordiske anliggender: en bedøvende lyst til at erfare og erkende (libido experiendi noscendique). Senere sluttede den kulturkonservative Martin Heidegger sig til denne kritik, idet han kritiserede nysgerrigheden for at skaffe en viden, men udelukkende for at have vidst. Viden for dens 67

6 egen skyld er ligesom penge for deres egen skyld underlagt moralsk fordømmelse. Som bekendt vidste Adam Smith, at det er et gode ved markeds økonomien, at vi ubekymret og uden moralske skrupler kan forfølge vor længsel efter at besidde, og alligevel bliver vore medmenneskers behov tilfredsstillet. Vi forventer ikke at få, hvad vi har brug for at spise, som følge af slagterens, bondens og bagerens velvilje, men fordi de varetager deres egne behov. Vi henvender os ikke til deres menneske-, men til deres egenkærlighed, og vi nævner ikke vore egne behov, men taler om deres fordel, lyder den klassiske formel hos Smith. Først senere kan det altid konstateres, at grådigheden har drevet det for vidt. Adam Smith, der som bekendt ikke kun var økonom, men også moralfilosof, roste ganske vist den egoistiske profitinteresse, der muliggjorde menneskers velstand, men vogtede sig for at rose grådigheden. Smith og hans efterfølgere er af den mening, at der findes en i mennesker iboende kraft til mådehold. Men også Smith må man spørge: Hvem fastsætter mådeholdet? Her vil det det muligvis give mening at bringe risiko i spil. Kunne det tænkes, at stræben efter gevinst slår over i grådighed, når den risiko, der ledsager alle disse bestræbelser, benægtes? Eller hvis konteksten og de lange informationskaskader, som forstærker den, har underspillet risikoen, således at gevinstbestræbelsen selv bliver blind og benægter prisen for den overmodige lyst til at have? Det ville være en definition på grådighed, som ville undgå den rasende moralisme af aposterioriske overdrivelser. Det tragiske ved grådighed er dens hang til kollektiv overdrivelse. Den fører altid til yderligere overdrivelser. Det er netop kollektive fejlvurderinger, der gør grådighed så farlig. Om rationel tro siger Stanford-økonomen Mordechai Kurz: Da alle tror, at priserne vil stige, stiger de. Og opfyldelsen af 68

7 denne tro bekræfter den igen og igen. Det kan være denne selvopfyldelsesmekanisme, som Greenspan mente, når han sagde, at risikomodellerne havde svigtet, fordi de data, som blev anvendt i dem, var euforiens data. Og man må sige, at så blev risikostyringen ubevidst selv til et instrument for grådig heden. Det lyder ikke som nogen særlig trøst. Men det er troværdigt, hvis man betragter crashets finanshistorie. Vi kan som eksempel betragte den berømte tulipanboble i Amsterdam i Dengang var spekulanter parate til at betale 5500 gylden for et enkelt blomsterløg af tulipansorten Semper Augustus, hvilket, groft overført, i dag ville svare til en værdi af euro. Hvorfor det netop var tulipaner, der var så attråværdige, kan ingen bagefter sige nøjagtigt. Hvorfor mennesker på hvilke tidspunkter værdsætter hvilke ting i særlig høj grad, er helt og holdent subjektive. Og når først efterspørgselen ikke længere er til at standse, er det ørkesløst at søge efter årsagerne hertil. Stillet over for stadigt stigende priser, så rækker det enkle, men eftertrykkelige håb om berigelse fuldt ud som forklaring. Og spekulanten glæder sig ikke kun over handelen med fysiske tulipanløg; han opnår den samme tilfredsstillelse ved at erhverve retten til løg uden nogensinde at skulle have et løg i hånden. Det går godt så længe til det det ikke længere går godt. På en eller anden auktion i Haarlem var der ikke længere nogen, som ville byde. Sælgeren sad tilbage med sine løg. Rygtet om denne fiasko bredte sig som en løbeild. Og resultatet var inden for kort tid et dramatisk prisfald på tulipanløg. Til slut var prisen ikke engang en hundreddel af, hvad den havde været, da den var højest. Og jammeren var stor. Og man kan forestille sig, at folks forfærdelse over de finansielle århundredekatastrofer i 1873 og 1929 ikke har været meget anderledes. 69

8 Alle bobler er underlagt deres egne lovmæssigheder. Den amerikanske økonom Hyman Minsky ( ) beskrev dem idealtypisk: Først vover folk intet og viger tilbage for risikoen. Så er der et eller andet sted en, som øjner en forretning (huse i Iowa, tulipanløg i Amsterdam eller biotek-aktier i Heidelberg), og en anden er parat til at låne ham penge, fordi han selv gerne vil tjene noget på forretningen. Pludselig er alle med, fordi ingen vil være den eneste, der går glip af den store fortjeneste. Boomet varer ved et stykke tid. Men så opstår der frygt hos en vigtig spiller, og han vil ikke betale prisen. Pludselig er tilliden væk, og boblen brister. Så står mange ærgerlige tilbage, fordi de har ladet sig blænde og smitte af euforien. Og nogen har hele tiden vidst det, og de øvrige er sure, fordi ingen har vidst det. Og alle lover sig selv at passe bedre på i fremtiden, at styre sig selv bedre og ikke længere at være så grådig. Og så begynder Minsky-spillet atter forfra. Pengeinvestorer mister ligesom skiløbere efterhånden fornemmelsen for risici, siger Myron Scholes, som selv var medansvarlig for den spektakulære konkurs i den store hedgefond LTCM i Økonomerne er imidlertid enige om, at spekulative bobler frem for alt er et psykologisk problem. Økonomen Robert Shiller taler om et forventningskoordineringsproblem. Folk træffer deres beslutninger på grundlag af vage forventninger om, hvad fremtiden kan bringe. Når priserne stiger et eller andet sted, så bliver mange hurtigt overbevist om, at priserne fortsat vil stige, også på andre områder. Vi ekstrapolerer fra nutiden og ud i fremtiden. Det er ganske vist usikkert, om det også vil blive sådan i fremtiden. Men alt ser ud til det. For folks iagttagelser nærer ikke kun bestemte forventninger, men bidrager på deres side til, at disse forventninger også opfyldes. Det er for en stund en rationel tro. Koordinerede forventninger forstærker hinanden. Finansbobler genere- 70

9 rer over lang tid et meget euforisk klima: De fungerer som feedback- mekanismer for selvopfyldende profetier. Fordi alle tror, at det går opad, vil det også gå opad. Undergangsprofeter, som advarer om, at kurven snart vil pege nedad, tager i denne periode fuldstændig fejl og bliver spottet som professionelle sortseere. Mens alle andre profiterer af stigende priser, bliver apokalyptikerne snydt. Det er i øvrigt, en grund til, at det kan være rationelt at tilslutte sig flokkens irrationale bevægelse. Enegængeren tjener ikke noget, men har heller intet tabt, når den store rus er forbi. Det er derimod overordentligt vanskeligt at flytte flertallet, at få det til at omstille sig, også selv om mange signaler allerede peger på, at boblen springer, og at alle taber deres penge, såfremt de ikke sælger nu. Men så går det jo endnu en gang opad, og de andre køber også, og priserne stiger yderligere Findes der også et punkt, på hvilket den rationelle tro, der driver grådigheden, kan få hele systemet til at vælte? Det mener fysikeren Stefan Bornholdt. Han sammenligner markederne med magnetmodeller fra sin videnskab og mener, at man kan finde et punkt, hvor et system kan rutsje i en helt anden, uønsket modus: Lige som ved et stykke magnetisk jern, som ved opvarmning pludselig mister sin magnetisme ved en helt bestemt temperatur. Hvornår dette sker, kan et enkelt atom ikke forstå, fordi dette tab er en systemegenskab skabt af et samvirke mellem alle atomer, siger Bornholdt. Derfor godtager han også bankledelsernes påstand om, at tidspunktet for krisen og dens heftighed ikke kunne være forudset. Naturvidenskabsmandens tanke er tillokkende, idet han sammenkæder den individuelle psyko-logik i the animal spirits med muligheden for udbrud af en systemisk krise, der transcenderer the animal spirits. Det er en tanke, som også den ældre og angrende Alan Greenspan antyder: Han havde ikke kunnet forestille sig, at bankledelsernes af pro- 71

10 fit drevne ærgerrighed havde kunnet tillade muligheden af egen undergang. Kan det være muligt, at ødelæggelsen ganske enkelt skete, uden at nogen ville det? Man bør imidlertid nok tage sammen ligningen med den teoretiske magnetlære med en hel del forbehold. For magnetisme og intetsteds ville det være mere anskueligt for også lægfolk er en tvangs mekanisme. Intet atom kan modstå et magnetfelts tiltræknings kraft, lige så lidt som det kan undgås, at magneten mister sin tiltrækningskraft. Men mennesker kan i frihed beslutte, om de vil åbne en opsparingskonto med en rente på syv procent eller ikke alle animal spirits til trods. Det var netop de pludselige beslutninger, der blev udløst af nye forventninger, om at sælge huse eller aktier, der blev det, som fik hele markeder til at vælte. Grådigheden skabte frygt. Den, der forsøger at overføre fysikkens modeller til socialvidenskaben, havner i metafysikken. Og den har som bekendt mistet sin troværdig hed. Men dermed er vi atter tilbage ved udgangsspørgsmålets gåde, idet det selv for de dristigste analytikere frem til i dag er forblevet uklart, hvorfor netop købet af amerikanske huse i lad os sige Florida, Iowa eller Wisconsin har ført til en ny verdensfinanskrise. Det var ikke engang huspriserne i New York eller Boston dér, hvor de grådige finansmanagers bor -, som udløste og bar stigningen. Det var helt normale menneskers helt normale huse og hurtigt også fattige menneskers in the middle of nowhere, som udløste boomet: Dér, i Iowa, Florida eller Wisconsin steg huspriserne mellem 2002 og 2006 med en historisk ret så enestående, årlig tocifret procent sats. Næsten hele verden var med i dette boom i de fire år mellem 2002 og 2006: I new Zealand steg priserne på boliger med næsten 70 procent og i Spanien med mere end 50 procent. USA ligger her med satser på 45 procent endog i midtfeltet bag Frankrig og Danmark. Der er i disse år kun to 72

11 undtagelser, som gik mod den verdensomspændende trend: Japan og Tyskland. Dér faldt huspriserne i det samme tidsrum; i Tyskland med mere end 10 procent, og i Japan endog med næsten 20 procent. Det betyder, at det for den tyske iagttager frem til i dag er så meget vanskeligere at forstå denne finanskrise. For i Tyskland deltog, i modsætning til tiden med New Economy, ingen i euforien. Ingen kan forestille sig den følelse af eufori, der gik forud for elendigheden. Ingen var i det mindste direkte vinder i denne krise, heller ikke mellem 2002 og Tyskerne blev overrasket af krisen, uden at de havde været medspillere i boomet. Så meget vigtigere er det derfor for forståelsen endnu engang at vende tilbage til krisens udgangspunkt. Man skal huske, at USA i årene 2000 og 2001 var ramt af et dobbeltslag: Først bristede New Economy-boblen, og the Roaring Nienties var pludselig slut. Så fulgte terrorangrebet 11. september Med korte mellemrum oplevede nationen en økonomisk og en politisk ydmygelse, som i deres virkning i hvert fald kan sammenlignes med den senere forsmædelse i det militære fejlslag i Irak og i finanskrisen. I denne prekære fase i 2001 var der i USA bekymring for deflation og recession. Det ville have betydet en overvældende katastrofe for landet. Derfor gik alle finans-, økonomiog pengepolitikkens målsætninger og bestræbelser ud på at afværge den truende skærpelse af krisen. Centralbanken sænkede meget hurtigt sine renter til den særdeles lave sats på én procent. Det virkede især, fordi amerikanske boligejere kan opsige deres fast forrentede boliglån før tiden uden at skulle betale strafrenter. Da den lave rentesats også fik renterne på langfristede boliglån til at falde, blev dette udnyttet af millioner af husholdninger: De opsagde deres gamle lån og refinansierede til en lavere rente. Resultatet var, at husholdningerne havde flere penge til rådighed, med hvilke de kunne modernisere deres bolig 73

12 eller erhverve en ny ejendom, som de atter var i stand til at finansiere til lave renter, og som de kunne forvente en værdistigning på. For det lave renteniveau fik efterspørgslen på boliger til at stige markant. Efterspørgslen var også præget af, at i USA er bygherrens risiko overskuelig. Hæftelsen er begrænset til huset og omfatter ikke den øvrige formue og arbejdsindkomsten. De, der købte et hus på kredit, kunne kun vinde, ikke tabe. Den amerikanske regerings erklærede politiske vilje om at ville realisere enhver borgers drøm om eget hjem spillede også en stor rolle. De to boligfinansieringsinstitutioner Fannie Mae og Freddie Mac, halvt statslige institutioner tilbage fra New Deal s tid, som garanterede halvdelen af al boligkredit, havde udtrykkeligt fået til opgave at arbejde for virkelig gørelsen af denne drøm. The Community Reinvestment Act, der var blevet indført under præsident Jimmy Carter og skærpet under præsident Bill Clinton, forlangte af bankerne, at de fortrinsvis gav kreditter til deres local communities og til fordel for de økonomisk forfordelte (economically disadvantaged). Samtidig sikrede politikken, at udbuddet af boliger forblev knap. Det var først i forbindelse med den politisk subventionerede efterspørgsel og det politisk begrænsede udbud, at huspriserne steg til svimlende højder. De to aftalepartnere skulle kun bekymre sig om hæftelsen i deres handlinger. Husejerne måtte, i tilfælde af at de mislige holdt deres boligkredit, frygte for deres hus, men ikke for deres øvrige formue. De havde endog kunnet opnå kredit, selv om de overhovedet ikke havde nogen formue. Og bankerne behøvede ikke at bekymre sig om at inddrive kreditten. For de havde for længst videresolgt deres fordringer ud over hele verden. Alt i alt altså en risikofri forretning, for alle involverede. Tilsyneladende i hvert fald. 74

13 I realiteten blev den amerikanske regerings målsætning om at afværge den nationale krise nået. USA gled efter 2001 hverken ud i en recession eller en deflation. I stedet trak ejendomsboomet også aktiemarkederne med op, og det ikke blot i USA. I løbet af kun få år udfoldede der sig et hurtigt og stabilt opsving. Det 21. århundredes ejendomsboom (der i Tyskland især optrådte som det andet aktieboom) var så at sige fortsættelsen af the Roaring Nineties med andre midler: Det var et party for mange, som blev rige. Som sagt, mindre i Tyskland, og mere i resten af verden. Og hvorfor bemærkede ingen, at grådigheden overdrev det? Hvorfor var der kun så få, som i forvejen advarede os, når det bagefter står soleklart for de fleste eksperter, at det ikke kunne fortsætte med at gå godt? Den efterfølgende rekonstruktion er vildledende og forførerende, når den tilfører hændelsesforløbet en tvingende logik, som får alle aktører til at tage sig temmelig enfoldige ud. Hvorfor ved alle kloge mennesker bagefter, hvad alle kloge mennesker ikke vidste før? Forklaringen må nødvendigvis blive noget mere differentieret. I realiteten var der jo en hel række advarsler, som allerede dengang forudsagde udviklingen temmelig præcist. Men ingen vil som bekendt lytte til Kassandra. Richard Posner, en juraprofessor i Chicago, som sammen med økonomen Gary S. Becker har en berømt blog, trækker en slående parallel: Også før japanernes overfald på Pearl Harbor manglede det ikke på advarende stemmer og nøjagtig henvisninger. De blev ikke blot overhørt, men systematisk og plausibelt! bortfortolket. Japanerne, lød det for eksempel, var alt for svage og selv alt for sårbare til at vove et sådant angreb. At japanerne var sårbare, er senere blevet bekræftet; men de, der ville berolige, tog ikke i betragtning, at i den japanske kulturelle kontekst tæller ære mere end nationens 75

14 overlevelse. Tilsvarende overvejelser kunne man bestemt også anlægge i relation til 11. september. Overført på finanskrisen vil det sige: Det kommer altid an på, hvad man i en verden anser for relevant information. Richard Posner kalder det for signal-to-noise ratio, altså spørgsmålet om, hvad der i al den støj, som dagligt omgiver os, er relevant information, som vi ubetinget bør tage alvorligt. Al denne støj forekommer jo på en eller anden måde vigtig. Men hvad er et signal? Og hvad er blot støj? Det spørgsmål vil man i relation til finansmarkedet fortolke anderledes i dag end, lad os sige, i sommeren I realiteten ville det dengang have været farligt for enhver, som ville standse boomet. Der er næppe nogen anden, som har formuleret det så klart, som Chuck Prince gjorde det i juli 2007, da han var formand for Citigroup: When the music stops, in terms of liquidity, things will be complicated. But as long as the music is playing, you ve got to get up and dance. We re still dancing. Prince beskriver markedsaktørernes dilemma præcist: Fremsynet foregriber han, hvad der vil ske, så snart boblen brister: Der vil mangle likviditet, markeder vil tørre ud, og banker blive insolvente. Derfor skal musikken spille videre, også selv om lukketiden allerede er overskredet. Det skal forhindre katastrofen, men vil i virkelig heden ubønhørligt føre frem mod den. Også centralbanken, der egentlig skulle have reageret yderst følsomt på prisstigninger, så sig ikke i stand til at aflyse musikken. Men Alan Greenspan mente, at inflation kun fandtes på markederne for forbrugspriser. Stigende formue priser (asset price inflation) gjaldt per definition ikke som den trussel mod stabiliteten, der skulle have trukket en reaktion fra centralbanken med sig i form af stigninger i de ledende rentesatser. Bag dette skjulte sig også frygten for at kvæle amerikanernes drøm at blive rige gennem aktier 76

15 eller huse gennem et indgreb fra centralbanken. Hvem ville være skyld i dette? Selv da den amerikanske centralbank fra midten af 2004 virkelig begyndte langsomt at hæve de ledende rentesatser, steg de langfristede renter ikke. Og ejendomshaussen fortsatte. Greenspan betegnede dengang denne mærkværdighed med en berømt formulering som conondrum en form for gåde med en overraskende, morsom løsning. At rentepolitikken forfejlede sit mål, skyldes især Asien. Vi har allerede beskæftiget os med dette i første kapitel af denne bog. For efter den asiatiske krise i de sene halvfemsere ville de asiatiske lande holde deres eksport, motoren i deres samfundsøkonomier, i gang. Strategien hertil var at holde valutaerne kunstigt lave. For at opnå dette opkøbte Kinas og andre asiatiske landes centralbanker dollars i stor stil. De asiatiske samfundsøkonomier placerede hovedsageligt de erhvervede dollars i amerikanske statslån, hvorved renterne fortsat kunne holdes på et lavt niveau, og forhøjelsen af de ledende rentesatser faldt virkningsløst til jorden. Med andre ord: Amerikanerne mente, at de fortsat kunne tillade sig at leve på kredit. Hvor er de skyldige? Kandidaterne kender vi allerede; nogle optræder hyppigt, andre ganske vist kun i periferien: eksempelvis kreditindustrien, bankerne, hedgefonds, ratingagenturerne og certifikatudviklerne, som efter manges mening er de største skurke, fordi de har solgt folk komplekse finansprodukter for dermed at styrte dem i ulykke. Vi vil beskæftige os med denne gruppe, lad os kalde den bankerne, i de næste to kapitler og har derfor her skånet dem i første omgang. Men så meget står allerede nu klart: En medskyld tilkommer også dem i slutproceduren. Når det drejer sig om krisens oprindelse, skal man ganske vist gøre sig det klart, at boliglån ikke er synderlig komplicerede finansprodukter. At 77

16 gøre finansindustrien til eneste skyldige ville forenkle sagen utilladeligt. Der er ingen tvivl: Kredsen af ansvarlige må klart strækkes ud over bankerne. Netop fordi det er blevet almindeligt at beskrive finanskrisen som et spektakulært tilfælde af markeds svigt, er det passende først at rette blikket mod staten. Det var en politisk beslutning beredvilligt at stille billige penge fra centralbanken til rådighed. USA s centralbank er uafhængig, men den havde entydigt den politiske opgave at reagere på kriser med henblik på at lette finansieringen af en stadig mere forgældet samfundsøkonomi både privat og statsligt. Det gav ganske ikke noget til den amerikanske samfundsøkonomis reelle produktionspotentiale, således at overmåde billige penge endte i over investeringer: i formuepris inflationens boble først aktierne i New Economy, efterfølgende ejendomspriserne. Der er en vigtig forskel mellem New Economy og husboblen: New Economy udsprang af noget så sjældent som en teknisk revolution, af hvilke der kan gå mindst et århundrede imellem. Internettet har fundamentalt ændret livet for alle mennesker i hele verden. Internet-revolutionen kan derfor sammenlignes med jernbanens opfindelse i anden halvdel af det 19. århundrede. I tider med sådanne teknologiske forandringer ønsker mange at være med: Antallet af nystiftede virksomheder vokser; hertil har de alle brug for penge, som de søger at skaffe sig på børsen. Hvem der klarer sig, ved man endnu ikke, så længe revolutionen udvikler sig. Det er et spil med forsøg og fejlslag. Først nogle år senere vil vi se, hvem der sejrede: De hedder Google, ebay eller Amazon. Mange andre virksomheder fra de sene halvfemsere er for længst bukket under. Og mange spillere i dette trial-anderror-spil har tabt mange penge. Men én ting bliver tilbage: internettets ny verden. 78

17 Hus-boomet derimod udsprang ikke af nogen teknologisk innovation, højst af en finansinnovation, - men det er omdiskuteret. Huse, ikke mindst de mange enfamiliehuse i de amerikanske forstæder, er ikke særligt innovative. Baggrunden for hus-boomet var ikke et teknologisk, men derimod et socialpolitisk program: Det var den amerikanske regerings politiske vilje at opfylde enhver amerikaners drøm om eget hjem på en måde, der var nem og kun indbefattede en lav risiko. Dertil var der en statslig infrastruktur (Fannie og Freddie). Mens der altså for New Economy-krisen kun var en pengepolitisk skyld (asset price inflation), så foreligger der for finanskrisen i det begyndende 21. århundrede også både en økonomisk skyld og en socialpolitisk skyld: Hvad den amerikanske stat har knust, må verdens stater bagefter feje op. Omfanget af nedgangen står her i et skarpt misforhold til de positive følger. Subprime-krisen har i modsætning til internettet ikke efterladt verdenshistorien noget. Der er ganske vist nogle, som er blevet rige, og som rettidigt har bragt deres rigdom i sikkerhed. Men der er vendt nogen ny side i de menneskelige fremskridts historiebog. Den amerikanske drøm om eget hjem til alle, især for de fattigste, er indtil videre faldet til jorden. Mange borgere har måttet sælge deres huse, fordi de ikke længere kan betale kreditten. Denne krise har ganske vist givet verden en vigtig erfaring. Men har den budt noget til gengæld? Det er endnu? ikke til at sige. Kun ét er dog sikkert: Denne krise blev i langt højere grad end tidligere kriser også udløst af politik. Desto større skaderne. Desto større behovet for statslig redning. Og der er mere: Er det markeds- eller statssvigt, når en sælger af et illikvidt hus bliver skånet for at hæfte med sin formue? Er det markeds- eller statssvigt, når banker ikke skal hæfte for deres kreditter og ikke er forpligtigede til selv at inddrive i det mindste en del af denne kredit? Den mang- 79

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler?

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Investchefen følger ikke altid egne råd

Investchefen følger ikke altid egne råd MANDAG 11. MAJ NR. 88 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Investchefen følger ikke altid egne råd Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank har

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Ingen garati for den danske model

Ingen garati for den danske model Vejlegårdssagen: Ingen garati for den danske model Investering Sådan tjener daytrader en million om året Nu vil jeg kun lave en million om året Et aktiemarked i modvind er ingen hindring for at tjene en

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Matematik økonomi - samfund Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Den simple matematik Sum af uendelig kvotientrække Den komplicerede økonomi Udlejningsejendom i storby: Forventet stigende lejeindtægter i al

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere