Peter Durup. Kidnappet. Caroline og Mads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Durup. Kidnappet. Caroline og Mads"

Transkript

1 Peter Durup Kidnappet Caroline og Mads

2 Kidnappet 1. udgave Forlaget DuuBooks Peter Durup, Solrød 2010 Omslagstegning: Peter Durup Redaktør: Hanne Svendsgaard Typografi: Garamond ISBN Næste bog om Caroline og Mads: Meteoren - udkommer Internet: 2

3 Kapitel 1 Færgen - Jeg kan ikke spise mere nu, sagde Caroline og kiggede utålmodigt rundt i færgens cafeteria. Hun var sammen med sin mor, Pernille og sin far, Martin, og lillebror Mads. Mads fortsatte roligt med at spise den leverpostejsandwich, som han var i gang med. Han var så irriterende langsom og omhyggelig, tænkte Caroline og bemærkede, hvordan han omhyggeligt samlede en lille bitte krumme op fra sit skød og lagde den på tallerknen, lidt væk fra resten af maden, så han var sikker på ikke at komme til at spise den. Caroline sad utålmodigt og snoede sit mørke hår rundt om en finger, men hun ventede på, at Mads skulle blive færdig, så de kunne komme ud og undersøge færgen. Deres mor og far drak roligt af deres kaffe, mens de småsnakkede om, hvor de skulle holde pause på turen op til sommerhuset i Sverige, som de havde lejet. - Mads og jeg kunne godt tænke os at gå ud på soldækket, så vi kan se mågerne. - Lad nu lige din lillebror spise færdig, svarede Pernille og kiggede bestemt på Caroline. Carolines mor var ikke så særlig skrap, men Caroline vidste godt, at det ikke kunne betale sig at tage den diskussion. Mads fortsatte langsomt med maden, han samlede endnu en mikroskopisk krumme 3

4 op og drak lidt sodavand, mens Caroline blev mere og mere urolig. Mærkeligt at en dreng på 10 kunne have så god tid til at spise frokost, når der var en hel, spændende færge at udforske, tænkte Caroline og kiggede rundt i cafeteriet i håb om, at der ville ske bare et eller andet. Hun fik en stærk lyst til at hive ham i hans lyse hår, som i øvrigt var for langt til en dreng, efter Carolines mening. - Hvis Mads hellere vil sidde hos jer, så tror jeg lige, at jeg smutter ud på soldækket og kigger lidt! - Vent nu lidt på din lillebror, sagde Martin. Caroline kiggede irriteret på sin far. Hans mørke, krøllede hår strittede som sædvanligt i alle retninger. Med undtagelse af håret lignede han Mads, og de havde begge den irriterende ro, der gjorde, at man altid skulle vente på dem. Caroline lænede sig tilbage på stolen, mens hun raslede uroligt med sin kniv og gaffel i håb om, at nogen ville blive så træte af hende, at de ville skynde lidt på Mads. - Nu passer du godt på din bror, når I går derud, formanede Pernille. - Ikke noget med at kravle op nogen steder. - Mor, jeg er altså 10 år, indvendte Mads. - Og det er vist mere mig, der skal passe på Caroline. - Caroline er 12 år, så hun er den ældste, sagde Martin. - Derfor er det hende, der passer på, og du hører efter, hvad Caroline siger. Caroline så tilfreds ud, for det ville ikke være sjovt, hvis hun skulle til at høre efter, hvad forsigtig-mads sagde. Endelig spiste han den sidste bid af sin sandwich, og hun rejste sig for at komme ud og kigge på færgen. Mads fulgte efter, mens han tænkte, at det vel ikke kunne være så farligt at gå ud på soldækket sammen med Caroline, selv om han ikke 4

5 var helt sikker. Faktisk var det altid lidt farligt at være sammen med Caroline. Da de gik ud på det brede, træbeklædte soldæk, mærkede Mads med det samme, hvordan det blæste derude, måske var det derfor, at der ikke var andre end dem på soldækket. Fordi det blæste, var der ret køligt, og selv om solen skinnede, hjalp det ikke ret meget, fordi de var i skygge af cafeteriet. Caroline skyndte sig straks hen til rækværket. Det var så højt, at Caroline, ikke kunne se ud over og ned i vandet. Hun kiggede hurtigt hen ad det tomme dæk og bemærkede en kasse med redningsveste, der stod langs rækværket. Kort efter stod de begge på kassen og spyttede ned i vandet, der strømmede forbi langt under dem. - Lad os se, hvad der er nede i den anden ende, sagde Caroline og begyndte at gå ned ad dækket. Mads fulgte efter og snart efter stod de i den anden ende, hvor de kunne vælge mellem at gå ned ad en trappe, eller ind ad en bred glasdør til færgens indre. Mads mente, at det var nu, at de skulle gå tilbage til cafeteriet, men Caroline valgte trappen uden at tøve, og da Mads påpegede, at de kun havde fået lov til at gå ud på dækket, forklarede hun, at de jo stadig var på dækket. Trappen førte ned til et stort terrasselignende område, hvor der var læ og solskin, så her var der mange mennesker, der snakkede eller kiggede ud over vandet. Caroline så straks, at der var endnu en trappe, der førte nedad, og med Mads i hælene fortsatte hun den vej ned. Trappen endte ved et dæk, der buede hen til en trappe, der gik op igen på den anden side af færgen. Midt i det store område var der en dør, der førte ind i færgens indre. - Hvis vi går derind, er vi jo ikke på dækket længere, påpegede Mads, da Caroline åbnede døren for at gå ind. 5

6 - Kan du huske, at mor sagde, at du skulle gøre, som jeg sagde, svarede Caroline og fortsatte ind i færgen. - Og desuden er jeg sikker på, at det går meget hurtigere at gå tilbage den her vej. Mads var ikke fuldstændig sikker på, at han kunne finde tilbage alene, så han valgte at følge efter Caroline ind i skibets indre, der virkede mørkt og lidt uhyggeligt efter det klare solskin udenfor. - Jeg synes, at vi skal gå tilbage ad samme vej, som vi kom! - Vi skal lige se, hvad der er her, svarede Caroline, mens hun opmærksomt kiggede rundt i den tomme gang, hvor én trappe førte op, mens en anden lige ved siden af førte dybere ned i skibet. Til Mads store ærgrelse valgte Caroline selvfølgelig den trappe, der førte nedad, og hun overhørte fuldstændig hans protester, for hun skulle jo bare lige se, hvad der var hernede. Nu, hvor de var dybere inde i skibet, kunne de tydeligt høre den kraftige dunken fra motoren, der overdøvede alle andre lyde. Mads syntes, at det var en smule uhyggeligt og holdt sig lidt tættere på Caroline. Trappen endte i et lille rum med jerndøre på hver side. De er heldigvis for tunge til, at hun kan åbne dem, tænkte Mads lettet og skulle lige til at gå op igen. Desværre sad der en stor sort knap ved siden af dørene, og knappen fik en af dørene til at gå op, da Caroline trykkede på den. Caroline smuttede hurtigt igennem, og Mads måtte skynde sig at følge med inden han blev klemt fast af den tunge jerndør, der allerede var ved at lukke igen, da han trådte igennem. Nu stod de pludselig ude på bildækket på en smal forhøjning mellem en stor lastbil og væggen ind til trappen. Fra at have været en kraftig dunken lød motoren nu 6

7 som en kæmpe hammer, der fik gulvet til at ryste under dem. - Caroline, vi må ikke være her, lad os nu gå tilbage til mor og far. - Tag det roligt, jeg har helt styr på det. Vi skal bare ned i den anden ende, så finder vi en trappe, der går lige op til cafeteriet, og på den måde er vi meget hurtigere tilbage. - Hvor pokker bliver de dog af? udbrød Pernille oppe i cafeteriet, mens hun kiggede sig nervøst omkring. - Der er vel meget at se på, svarede Martin, der var godt tilfreds med en smule ro inden den lange biltur op igennem Sverige. Især Caroline kunne godt blive en smule irriterende, når hun begyndte at kede sig. - Når de to er ude af syne for længe, så bliver jeg altså nervøs. - Du skal se, de kommer nok lige om lidt. - Jeg kigger lige ud på soldækket, sagde Pernille. Til hendes store overraskelse var soldækket fuldstændigt tomt bortset fra en måge, der holdt hovedet lidt på skrå og kiggede på hende fra rælingen. - Vi må lede efter dem! sagde hun bekymret, da hun kom tilbage til bordet. - Rolig, det er jo en færge, de kan vel ikke være gået så langt væk. Måske er de bare gået om på den anden side, dækket fører vel rundt om færgen. For at berolige sin kone rejste Martin sig med et suk og lagde avisen på bordet. - Hvis jeg nu går ud ad den dør, sagde han og pegede på døren i den modsatte side. - Så tager du den anden, og så 7

8 mødes vi nede i den anden ende, der hvor dækkene løber sammen, og så har en af os helt sikkert fundet børnene. Pernille var lettet over, at de nu gjorde noget, og de gik hurtigt ud af hver sin dør. Mindre end fem minutter senere mødtes de på soldækket helt agter. - Hvor pokker er de? udbrød Pernille, og bed sig i læben som hun altid gjorde, når hun var nervøs. - Tja, sagde Martin og kiggede sig omkring uden at få øje på hverken Mads eller Caroline imellem alle menneskene, der nød solskinnet. De kunne de se to trapper, der førte længere ned fra platformen og fire døre, der førte ind i færgen, så det var ikke helt let at regne ud, hvor børnene var gået hen. - Hvis du går ind i færgen og tilbage til cafeteriaet, sådan at en af os er der, hvis de kommer tilbage dertil, så går jeg ned ad trapperne her for at se, om de skulle være nedenunder, foreslog Martin. Pernille nikkede blot og forsvandt ind i færgens indre. Med skiftet fra det skarpe lys uden for virkede rummet først en smule dunkelt, men efter et øjeblik havde hendes øjne vænnet sig til lyset, og hun kiggede opmærksomt på de øvrige passagerer, der sad ved borde og drak kaffe eller spiste deres medbragte mad. Undervejs kom hun forbi en lille legeplads med en lille rutsjebane og små borde, hvor en del børn sad og legede med legoklodser, mens andre kiggede på en tegnefilm. Her er de selvfølgelig, tænkte Pernille og begyndte at kigge nøje på alle børnene, men efter et øjeblik kunne hun konstatere, at Caroline og Mads ikke var imellem dem. Pernille fortsatte op til cafeteriet, og undervejs fik hun overbevist sig selv om, at børnene sikkert stod og kiggede forundrede på det tomme bord, hvor de havde siddet før, 8

9 mens de snakkede om, hvor hun og Martin var. Hun åbnede døren ind til cafeteriet og måtte konstatere, at her var børnene ikke. Trist satte hun sig ved bordet og ventede på, at enten Martin eller børnene skulle dukke op, mens hun vred sine hænder nervøst og fortsatte med at bide i sin underlæbe. - Hvad laver I hernede, spurgte en mand i grøn kedeldragt, som kom ud fra en af de tunge jerndøre i væggen nede på bildækket. - Vi, sagde Caroline med et lille hvin af forskrækkelse. - Vi er på vej op til cafeteriaet. - Man må altså ikke rende rundt på vogndækket, når færgen sejler, sagde manden en smule bistert. - Nej, vi render jo heller ikke rundt, svarede Caroline irriteret. - Vi leder efter døren, der fører op til cafeteriet. - Ok, sagde manden. - Fortsæt to døre og så er det op ad trappen. Mads nikkede ivrigt, for han ville gerne op herfra. De store lastbiler og den kraftige brummen fra færgens motor fik vogndækket til at virke uhyggeligt, alting stod helt stille, og alligevel var der den her konstante larm og fornemmelsen af, at hele verden rystede. Caroline og Mads fortsatte hen mod døren, mens manden gik den anden vej og forsvandt. - Her er det, sagde Caroline, da hun fandt en stor, sort knap, der kunne åbne døren. Hun trykkede hårdt på knappen, og døren åbnede sig fem centimeter. Så trykkede Caroline igen, og den bevægede sig en eller to centimeter mere, men så gav den et højt pust og lukkede igen. Mads tog fat i håndtaget og hev så hårdt han kunne, men han kunne ikke rokke den det mindste, heller 9

10 ikke da Caroline også forsøgte, og de begge hev i døren med alle deres kræfter, kunne de rokke den en millimeter. - Der må være en anden dør, sagde Caroline og fortsatte videre langs væggen. Mads slap håndtaget og fulgte efter hende. For to minutter siden var de ude på en spændende tur, men nu var det lige pludselig blevet skræmmende og truende sådan at være spærret inde på bildækket. - Der er en dør, vi prøver den, sagde Caroline og pegede. Lige før Caroline trykkede på knappen, åbnede døren sig af sig selv. Mads åndede lettet op, de var reddet! To kvinder trådte ud. De var klædt i sorte dragter, der mindede om arbejdsmandens kedeldragt, de var bare ikke snavsede. Mads konstaterede hurtigt, at de måtte være tvillinger, for de var næsten fuldstændig ens, ikke bare tøjet, men deres frisurer og deres ansigter var som to kopier. Det eneste, der tydeligt adskilte dem, var, at den ene havde næsten sort hår, mens den anden havde helt hvidt hår. - Jamen dog, sagde hende med det hvide hår og smilede med sine malede sortrøde læber. - Hvad har vi her? - To søde børn, der er faret vild på bildækket, hvad mon de laver her? sagde den anden med det sorte hår. - Vi er bare på vej op til cafeteriet, sagde Caroline lidt fornærmet over den måde, som de to kvinder havde omtalt dem på. - Undskyld, jeg ville ikke fornærme nogen, sagde den hvidhårede sukkersødt, idet døren smækkede i bag dem. - Det gør ikke noget, sagde Mads nervøst og trykkede på knappen, der skulle åbne døren. Til hans store overraskelse skete der ikke noget, der kom ikke engang det mindste lille støn fra døråbneren. Han slog 10

11 så hårdt på knappen at det gjorde ondt i hånden, men der var ikke den mindste reaktion. - Måske kunne I hjælpe os? sagde Mads, mens han stadig forsøgte at trykke knappen i bund. - Jamen, selvfølgelig skat, sagde den hvidhårede overdrevent venligt og lagde hånden oven på Mads hånd, så hun kunne hjælpe ham med at trykke knappen ind. Døren reagerede overhovedet ikke, men Mads bemærkede, at hendes hånd var usædvanligt kold. - Jamen dog, er den gået i baglås, Elisabeth, sagde den sorthårede med en stemme, der både indeholdt bekymring og latter. - Det virker sådan, Jette, svarede Elisabeth. Mads mærkede, hvordan han fik kuldegysning ned ad ryggen ved lyden af Elisabeths stemme. Den var både venlig og imødekommende, men samtidig havde den en klang af skadefro latter. Caroline virkede også utryg nu, der var noget her som var helt forkert. Hun kiggede hurtigt fra den ene tvilling til den anden, hvorefter hun kiggede længere ned langs væggen for at se, om der skulle være en anden dør. - Der er en dør mere den vej, sagde Jette og pegede den vej, hvor Mads og Caroline var kommet fra. - Måske skulle vi prøve den? Caroline nikkede, hun var pludselig meget interesseret i at komme væk herfra, så hun og Mads begyndte at gå tilbage med hurtige skridt. De måtte i det mindste kunne komme op der, hvor de var kommet ned. De to kvinder fulgte tæt efter, og Elisabeth lagde en let hånd på Mads skulder. - Har I lyst til at se vores autocamper? spurgte Jette, mens de gik. 11

12 - Vi har ikke tid, sagde Mads. - Vores mor og far må være blevet nervøse nu, for vi har været væk længe. - Det tager kun et øjeblik, sagde Elisabeth og strammede grebet om Mads skulder. Mads syntes, at hendes slanke fingre virkede utroligt hårde og stærke, da de klemte oven på T-shirten og holdt godt fast i hans skulder. - Jamen, vores forældre skal ikke vente længere på os, sagde Caroline og ville vende sig mod Jette, der gik tæt bag hende. Til Carolines overraskelse trak Jette hende tæt ind til sig og pressede en klud i ansigtet på hende, som lugtede grimt ligesom af noget medicin. Caroline prøvede at skubbe den væk, men Jette holdt hende fast med den anden hånd, og hun kunne ikke komme løs. Hun mærkede, hvordan kluden dækkede for hendes næse og mund. I et stykke tid forsøgte hun at holde vejret, mens hun tog fat i Jettes hånd, men til sidst måtte hun indånde den grimme lugt, da hun ikke kunne holde vejret længere. Så mærkede hun, hvordan hendes ben blev slappe og kort efter var det, som om nogen slukkede lyset. - Hvad gør I? udbrød Mads bange og forsøgte at vride sig løs fra Elisabeths hånd. - Rolig, hviskede Elisabeth og pressede hurtigt en anden klud mod Mads mund og næse. Mads forsøgte desperat at skubbe kluden væk, men Elisabeth havde godt fat i ham og efter få sekunder mærkede han, hvordan hans arme blev helt kraftesløse, og hans øjne lukkede sig helt af sig selv. - Det gik da næsten for let, sagde Jette, da hun og Elisabeth hurtigt bar de to bevidstløse børn ind i autocamperen. 12

13 Hvor pokker kan de være?, tænkte Martin, mens han fulgte samme vej ind i færgen, som Caroline og Mads havde gået. Han stod på trapperne, der førte både op og ned. Kan de virkelig være gået ned på bildækket?. Han nikkede ved sig selv, det kunne de godt. Så gik han ned ad trappen og endte i samme gang, som Caroline og Mads havde været i. Ude på bildækket var der ikke noget, der rørte sig. Larmen fra skibets motor fyldte rummet, men ellers var der ikke noget at se eller høre. - Mads! råbte Martin. - Caroline! Han følte selv, at han råbte så højt, at det kunne høres over hele dækket, men det var lige som om, råbet døde i larmen fra motorerne, der drev det tunge skib igennem vandet. Der kom heller ikke noget svar, så Martin fortsatte hen ad forhøjningen, hvor også Mads og Caroline havde gået. Der var ingen at se, men han fortsatte alligevel. Ved den første dør trykkede han på knappen, og døren gled op indtil en trappegang. Han kaldte igen inde i trappegangen, men heller ikke her var der noget svar. Så fortsatte han ud på bildækket, mens døren langsomt gled i bag ham. Han blev opmærksom på en autocamper, hvor der sad to kvinder. De så lidt mærkelige ud, sort tøj, en med sort hår og en med hvidt hår og læber malet i en farve, der var mere sort end rød. De stirrede på ham med deres mørke øjne, der lå dybt i øjenhulerne. Der var ikke nogen reaktion fra dem, da han gik forbi, kun denne vedholdende stirren. Martin fortsatte hen til den næste dør, men fortrød så og gik tilbage til autocamperen. Da han bankede på ruden, gled den stille ned. - Ja? sagde Jette, spørgende. 13

14 - Jeg leder efter to børn, sagde Martin. - Har I set nogen børn hernede? - Børn, kvidrede Elisabeth fra passagersædet. - Nej, vi har ikke set nogen, så ville vi have fulgt dem op, for det her er ikke et sted for børn. Selv om det ser ufarligt ud, kan man let komme galt af sted. Martin kiggede tvivlende på de to kvinder. De smilede ens, og begge sad og nikkede på samme måde med hovedet. De virkede meget imødekommende, men alligevel kunne han mærke, at han fik gåsehud på armene. - Jamen, så vil jeg fortsætte eftersøgningen et andet sted, sagde Martin og gik videre. Elisabeth og Jette kiggede på hinanden, og begge smilede tilfreds. 14

15 Kapitel 2 Sverige Caroline åbnede øjnene. Hendes første tanke var Hvor er jeg?. Der var mørkt omkring hende, og hun lå i en seng, men hun kunne også mærke, at hun var i en bil, for sengen rystede, og hun rullede fra side til side, når bilen svingede. Hvordan var hun kommet der? Færgen, tænkte hun. Mads og hun var gået på opdagelse i færgen! De havde mødt nogen tvillinger, men hvad var det så, der var sket? Hun løftede hovedet og mærkede, at hun havde hovedpine og kvalme. Hvad havde der været på den klud, de havde presset mod hendes ansigt? Når hun kiggede fremad i vognen, kunne hun se tvillingerne i det svage lys fra instrumentbrættet. Elisabeth kørte, mens den anden havde lænet stoleryggen tilbage og sov. De eneste lyde var fra motoren og dækkene, og det var tydeligt, at bilen kørte i høj fart. Selv om Caroline ikke kunne se ret meget udenfor, viste lygterne fra de andre biler, at de af og til indhentede en bil og overhalede den. Caroline hørte en stønnen ved siden af sig. Det var Mads, der også var ved at vågne. Han gabte og strakte sig. Caroline vendte ansigtet mod ham, for hun ville gerne have, at tvillingerne ikke opdagede, at de var vågne endnu, men Mads satte sig op med et ryk, før Caroline kunne nå at gøre noget. 15

16 - Hvor er jeg? Caroline hyssede på ham, men nu var det for sent. - Jette, sagde Elisabeth. - Vores søde små gæster er vågne. Vil du se, om de har det godt? Jette strakte sig et øjeblik, rettede så sædet op, og drejede det rundt, så hun kunne komme om bag i bilen, hvor Caroline og Mads lå. - Har I sovet godt, små venner? spurgte hun venligt. - Hvor er vi henne? Hvor er vores mor og far? spurgte Caroline vredt. - I ligger trygt i verdens bedste autocamper, svarede Jette sukkersødt. - Er der nogen af jer, der trænger til at komme på toilettet? I har sovet længe. Mads kunne godt mærke, at det var lang tid siden, så han gik ud på det lille toilet. Det var ikke særligt behageligt at sidde i det lille aflukke, mens bilen ræsede ud ad vejen. Det føltes lidt som at sidde i en lille kasse, mens en kæmpe rystede den frem og tilbage. Samtidig i Göteborg: - Jamen, nu har vi siddet her i otte, næsten ni timer, og der er stadig ikke noget nyt, klagede Martin til betjenten, der sad bag skrivebordet. - Vi har gjort alt, hvad vi kunne. Vores afhøring af besætningen viste, at der var en, der havde set børnene på bildækket, men han fortalte os, at de på vej op til cafeteriet, forklarede betjenten. - Bildækket, udbrød Martin. - Jeg var nede på bildækket, og der sad to mærkelige kvinder i en autocamper, men de sagde, at de ikke havde set nogen børn. Måske løj de? Kan det være dem, der har kidnappet Caroline og Mads? 16

17 - Kidnappet vores børn? stønnede Pernille. - Men hvorfor skulle nogen kidnappe vores børn? - I bliver nødt til at finde den autocamper, sagde Martin ivrigt. - Så snart den er fundet, er sagen løst! - Nu er det jo ikke så let at finde en autocamper i Sverige, sagde betjenten. - Det er et meget stort land, og der er rigtig mange turister i autocampere. - Ja, men kvinderne, der kørte den, var to tvillinger med helt ens, sort tøj. Hvis det ikke var sådan, at den ene havde hvidt hår, og den anden havde sort hår, ville man slet ikke kunne se forskel på dem. - Vi får en tegner til at lave et fantombillede, sagde betjenten. - Og så snart vi har et godt signalement, så laver vi en efterlysning. Martin satte sig ned igen og så ulykkelig ud. - Hvornår kommer den tegner så? spurgte han. - Mens vi sidder her, kører bilen jo længere og længere bort. - Jeg ringer med det samme, sagde betjenten, som gerne ville hjælpe de fortvivlede forældre. - Hvor er vi på vej hen? spurgte Caroline. Jette smilede og forklarede, at de blot var på ferie for at se Sverige. - Det var altså meningen, at vi skulle være på ferie med vores forældre, sagde Caroline surt. - Vi har ikke lyst til at være på ferie med jer to. - Det var da trist, svarede Jette med et smil. - Men det går nok bedre, når vi lærer hinanden at kende. - Vi vil slet ikke lære jer at kende, vi vil tilbage til vores forældre. 17

18 - Det er jeg ked af. Både Elisabeth og jeg havde glædet os til, at vi skulle hygge os sammen. Desværre ved jeg slet ikke, hvor jeres forældre er, så indtil videre må I hellere komme med os, sagde Jette afvisende. - Man kan jo godt sige, at vi har ansvaret for jer. Så kom Mads ud fra toilettet igen. Han satte sig ved det lille bord, der gjorde det ud for autocamperens spisebord. Jette sagde ikke noget, men fandt nogle boller og noget Nutella frem fra køleskabet. Så smurte hun en bolle, og Mads spiste med velbehag. Det gik op for Caroline, at hun også var sulten, men hun ville hellere være sulten end at spise noget af tvillingernes mad. Mens Mads spiste, kørte bilen ind på en lille parkeringsplads. Det var dog ikke for at holde en lang pause. Elisabeth rejste sig blot fra førersædet, og Jette overtog rattet, så de kunne fortsætte ud i natten. En time senere sagde Jette, at det var tid at tanke op, og Caroline tænkte, at der måske ville være en mulighed for at stikke af, når de kom ind på en tankstation. - Nu skal I ikke få gode ideer, sagde Elisabeth. - Hvis I lover at være stille og opføre jer ordentligt, slipper I for at blive bedøvede igen. For ligesom at understrege truslen tog Elisabeth en klud og en lille flaske frem, lige før bilen kørte ind på en øde tankstation. Caroline kiggede desperat efter nogen, hun kunne tilkalde, men der var ingen at se, ud over en ung mand der passede tankstationen, men han var optaget af et fjernsyn inde i butikken, så han så knap, at der var kommet en autocamper ind på pladsen. Jette stod ud og tankede op, mens Elisabeth holdt et vågent øje med børnene. Caroline hviskede til Mads for at få ham til at lave en 18

19 afledningsmanøvre, men da Elisabeth løftede flasken og den lille klud, stirrede han som en lille mus på Elisabeth og kunne slet ikke bevæge sig. Efter et hurtigt besøg i butikken kom Jette tilbage til bilen, hvor de alle tre sad helt stille. - Det var flot, sagde hun. - Jeg vidste jo, at I var nogle søde børn. Hun gav Elisabeth en lille plasticpose, og Elisabeth tømte den ud på bordet. En lille bunke slik rullede ud over bordpladen. Mads tog imod en chokoladebar, men Caroline var stadig stædig og ville ikke have noget. Så satte Jette bilen i gang med et ryk, og de fortsatte nordpå. Nu var det første daggry ved at bryde frem, og ud af vinduerne kunne man se, at de kørte igennem noget, der lignede en uendelig skov, afbrudt af enkelte søer, og en sjælden gang imellem en lille by med rødmalede huse. Elisabeth satte sig i passagersædet og faldt i søvn, mens Caroline og Mads sad og kiggede ud ad vinduerne. Hen ad klokken fem var det helt lyst, og bilen skrumlede ned ad en grusvej, der var så smal, at to biler ikke kunne passere hinanden. Efter endnu en halvanden times kørsel drejede de ned ad en skovsti, indtil de nåede en lysning midt i skoven. Bilen stoppede, og Jette slukkede motoren. Nu var der pludselig helt stille i autocamperen, indtil Jette åbnede døren, og de kunne høre fuglene synge i skoven. - Dejligt, hvad? sagde Jette. - Det er, hvad man forstår ved ferie. Hverken Caroline eller Mads svarede. De kiggede ud på skoven, som omringede bilen til alle sider. Det var ikke lige stedet, hvor man kunne stikke af, med mindre man havde lyst til at vandre rundt i en stor skov, indtil man døde af sult. Mens Caroline tænkte på flugtplaner, skubbede Jette hende 19

20 blidt væk fra spisekrogen, og et øjeblik efter var bordet sænket, og spiseindretningen lavet om til en dobbeltseng. - Vi må hellere få noget søvn. Elisabeth og jeg sover her, så kan I to sove der, hvor I sov tidligere. - Jeg er ikke træt, indvendte Caroline. - Men du er stille, svarede Jette truende. Caroline svarede ikke, men hun vidste, at Jette havde ret, hun skulle nok være stille. Jette vækkede Elisabeth, der stadig sov i passagersædet, og gik ud på toilettet og børstede tænder. Hun lagde sig på sengen, mens Elisabeth ordnede sit toilette. Kort efter sov de to kvinder, men de havde anbragt sig sådan, at det var umuligt at komme forbi dem. Caroline lå i sengen og spekulerede på, om de kunne finde en måde at flygte på, men så bemærkede hun, at Mads også var faldet i søvn og besluttede, at hun også lige så godt kunne sove. - Vi bliver nødt til at få noget søvn, sagde Martin, idet han åbnede døren til hotelværelset. - Jamen, hvad med børnene? Vi burde være ude og lede efter dem. - Politiet har både et godt signalement af kvinderne og autocamperen, samt en tegning der ligner dem ret godt. Hvis de ikke kan finde dem, har vi heller ikke nogen chance. Det er ikke til at sige, hvor de er kørt hen. Pernille forsøgte at protestere, men hun var lige så udmattet som Martin, så hun opgav protesterne, og snart efter sov de begge. 20

21 Kapitel 3 Kanoen - Nå, er der nogen, der vil have noget frokost? spurgte Elisabeth. Caroline slog øjnene op, hvad var klokken mon? Både Jette og Elisabeth var oppe, og spisekrogen var igen et bord og to bænke. Mads sov trygt ved siden af hende. Caroline bemærkede, at hun var rigtigt sulten nu, så måske var det ikke så smart at nægte at spise. Sådan som hendes mave knurrede, kunne hun ikke tænke på nogen flugtplaner overhovedet. Derfor sad alle fire snart efter og spiste frokost. Der var noget uvirkeligt over det hele, for Jette og Elisabeth snakkede, som om de havde kendt Caroline og Mads altid, og som om de virkelig var på ferie sammen. Det var lige ved, at det var hyggeligt. Da de var færdige med maden, blev Caroline og Mads sat til at vaske op, mens tvillingerne ordnede forskellige ting i bilen. Bagefter mente Elisabeth, at det ville være en god ide at gå en tur i skoven. Skoven var tæt, men der var ujævne spor, hvor skovarbejdernes maskiner kørte, når de skulle fælde træer. Elisabeth gik i venstre side med Mads i hånden, og Caroline gik imellem Mads og Jette, der tvang hende til også at holde i hånden. Efter et stykke tid kom de ned til en ret bred å, der flød langsomt igennem skoven. Ved bredden havde nogen 21

22 bygget en lille bro ud i vandet. Jette og Elisabeth satte sig på en stor sten ved stien og nød det gode vejr og den smukke skov, imens Caroline og Mads gik ned til broen. - Pas nu på, at I ikke bliver våde, sagde Jette. - Vi har ikke noget skiftetøj med. Mads nikkede for at sige, at det skulle de nok, og så gik de ud på broen. Den var gammel, og der manglede flere brædder, og andre føltes en smule bløde og rådne, men man kunne godt gå på den, hvis man var forsigtig og så sig for. Ude for enden lå der en kano, som ikke kunne ses fra stenen, hvor Jette og Elisabeth sad. Til Carolines store overraskelse lå der både padler og nogle redningsveste nede i bunden. - Gå ind og find nogle sten vi kan kaste i vandet, sagde Caroline. Mads nikkede og gik tilbage til bredden. Imens han ledte efter sten, satte Caroline sig på huk, og lod som om hun kiggede ned i vandet. I virkeligheden kæmpede hun med den stramme knude på tovet, der holdt kanoen fast til broen. Hun havde stadig ikke fået tovet løsnet, da Mads kom tilbage med nogen sten. - Hvor langt kan du smide dem ud? spurgte hun, mens hun febrilsk sled med tovet, der virkede, som om det nærmest var groet sammen. Mads kastede stenene langt ud i åen, hvor de landede med et stort plask. Da den anden sten ramte vandet, fik Caroline endelig knuden op. - Nå, skal vi gå videre unger? kaldte Jette, netop som knuden endelig havde givet efter. 22

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Tre spøgelsesagtige skikkelser

Tre spøgelsesagtige skikkelser Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Rikke. - på tur i skoven

Rikke. - på tur i skoven Rikke - på tur i skoven Med denne børnebog om Rensdyret Rikke ønsker Odense Renovation at præsentere begrebet affald for børnehavebørn. Bogen kan bruges som optakt til, at børnene skal på tur omkring børnehaven

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont BEFRI JULEMANDEN! Tekst 2015 Peter Gotthardt og Forlaget Carlsen Illustrationer 2015 Stine Rosenberg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: Charlotte Flemmer 1. epdf-udgave, 2015. ISBN 9788711468920

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN Benni Bødker Sagen om GENGANGER-KATTEN Døren stod på klem. Vi standsede straks op. Jeg kiggede hurtigt på Iben. Ingen af os havde rigtig lyst til at gå ind i det blå rum. For første gang den nat følte

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Fra helvede til evigheden

Fra helvede til evigheden Fra helvede til evigheden Skal du med?, spurgte han, mens han pillede nervøst ved sit nøglebundt, der hang og dinglede fra hans bukser. Det var mørkt ude nu, og hun ville ikke forlade huset selvom hun

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere