A-kasseforkortelser...5. Rapportens hovedresultater...6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-kasseforkortelser...5. Rapportens hovedresultater...6"

Transkript

1

2 Forord Forord Systematiske sammenligninger (benchmarkinganalyser) af a-kassernes indsats og resultater har været en vigtig brik i Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne de sidste 5-6 år. Sammenligningerne har skabt både større overblik og større gennemsigtighed over indsatsen i a-kassesystemet til gavn for brugere og politikere, og ikke mindst for a-kasserne, der selv har fået et nyttigt værktøj til at udvikle og forbedre administrationen og servicen over for medlemmerne. En ny undersøgelse af medlemstilfredsheden viser, at de ledighedsberørte medlemmer generelt er tilfredse med a-kassernes service. Men undersøgelsen viser også rum for forbedringer på en række områder, fx i forhold til mulighederne for selvbetjening via internettet og kvaliteten af de vejledningsforløb, som a-kasserne i forskelligt omfang afholder. Kun få ledighedsberørte medlemmer finder deres nuværende a-kasse mindre attraktiv end andre a-kasser, men hver syvende finder et a-kasseskift sandsynligt eller meget sandsynligt inden for det næste år. A-kasserne med de mindst tilfredse medlemmer risikerer derfor både, at medlemmerne siver i de kommende år, og at færre nye medlemmer kommer til. Der er også vedvarende fokus på a-kassernes administrationsudgifter fra politisk side. Interessen bliver ikke mindre af, at direktoratets analyser viser, at der er stor forskel på produktiviteten og effektiviteten i de enkelte a-kasser. Her er der således også rum for forbedringer for mange a-kassers vedkommende. Den reelle udfordring for a-kasserne er derfor på en gang at levere bedre service og kvalitet for færre penge. Et velkendt krav fra mange andre sektorer, herunder den statslige, der i mange år har skullet præstere årlige produktivitetsforbedringer og effektiviseringer. A-kasserne er uden tvivl nødt til at fortsætte forbedringsarbejdet og strukturtilpasningerne samt foretage omfattende rationaliseringer af de administrative rutiner bl.a. gennem digitalisering og medlemmernes øgede selvbetjening via nettet. Jeg vil i øvrigt takke den faglige følgegruppe for et godt samarbejde og ønsker a-kasserne god arbejdslyst! Jesper Hartvig Pedersen Direktør November

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A-kasseforkortelser...5 Rapportens hovedresultater Formål, metode og indhold A-kassernes opgaver Formålet med at benchmarke a-kasserne Metode Rapportens indhold A-kassernes udgifter til administration Indledning A-kassernes administrationsudgifter A-kassernes samlede administrationsudgifter A-kassernes anden-aktør-indsats Benchmarking af a-kassernes udgifter på hovedposter Benchmarking af a-kassernes administrationsudgift pr. medlem Benchmarking af a-kassernes lønudgifter i Benchmarking af a-kassernes lokaleudgifter i Benchmarking af a-kassernes it-udgifter i Benchmarking af a-kassernes markedsføringsudgifter A-kassernes administrationsbidrag Administrationsbidraget i 2005 og udviklingen fra 1995 til Benchmarking af udvikl. i adm.bidrag fra og fra Administrationsbidraget i de tværfaglige a-kasser Opsummering A-kassernes udbetalinger og transaktioner A-kassernes udbetalinger Udviklingen i samlede udbetalinger og fordelingen på ydelserne Udviklingen i udbetaling af efterløn og dagpenge Administrationsudgiften i forhold til udbetalte kroner A-kassernes transaktioner Definition af transaktioner Udviklingen i ydelsestransaktioner Ydelsestransaktionerne på a-kasseniveau Transaktionsudgiften i a-kasserne Hvorfor fokus på transaktionsudgiften? Hvilke transaktioner indgår? Hvordan er vægtningen foretaget? Beregningen af transaktionsudgiften Transaktionsudgiften i de enkelte a-kasser i Udviklingen i transaktionsudgiften fra 2003 til A-kassernes vægtede transaktioner i forhold til lønudgiften Opsummering

4 Indholdsfortegnelse 4 A-kassernes struktur, personale og medlemmer A-kassernes struktur A-kassernes medarbejdere Udviklingen i antal årsværk Medlemmer pr. årsværk A-kassernes medlemstal Udviklingen i medlemstallet fra ultimo 2000 til 1. juni Medlemstallet i de enkelte a-kasser Udviklingen i medlemstal siden reglerne om tværfaglige a-kasser Opsummering Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling og afgørelser Antal klager A-kassernes sagsbehandlingstid ved klagesager Omgørelsesprocenten i klagesager Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn Fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling og afg. i tilbagebetalingssager A-kassernes kvalitetsniveau i 2004-undersøgelsen Sammenfatning vedrørende kvaliteten generelt Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling Opsummering Medlemstilfredsheden i a-kasserne Medlemmernes generelle tilfredshed Medlemstilfredsheden og de strukturelle baggrundsvariable A-kassens attraktivitet og medlemsloyaliteten over for a-kassen Hvor attraktiv er a-kassen for medlemmerne Er der en grund til at skifte a-kasse? Sandsynligheden for at skifte a-kasse Årsager til at skifte a-kasse Benchmarking af medlemstilfredsheden i a-kasserne Den generelle tilfredshed i de enkelte a-kasser Udviklingen siden sidste tilfredshedsundersøgelse Benchmarking af a-kasserne på de generelle tilfredshedsspørgsmål A-kassernes service Tilfredsheden med a-kassernes internetservice A-kassemedlemmernes adgang til internettet Brugen af internettet til at søge oplysninger om a-kasserne Tilfredsheden med a-kassens service via internettet A-kassernes vejledning om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder Samtale om mulighederne for job og uddannelse - generel tilfredshed Tilfredsheden med samtalen i de enkelte a-kasser Medlemmernes samlede vurdering af samtalen om job og uddannelse Forventning om hjælp i fremtiden Tilfredsheden med vejledningsforløb afholdt af a-kassen Vigtigheden af a-kassernes opgaver Opsummering

5 Indholdsfortegnelse 7 Analyse af a-kassernes administrations- og transaktionsudgifter Benchmarking af a-kassernes administrations- og transaktionsudgifter A-kassernes administrationsudgifter pr. medlem i Udgift pr. transaktion Analyse baseret på inddelingen af a-kasserne i fire grupper Udviklingen siden benchmarkinganalysen i Opsummering Tabel- og figuroversigt Bilag

6 A-kasseforkortelser A-kasseforkortelser A-kassernes fulde navne (ultimo 2004) Akademikernes Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende i Danmark Blik og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse CA, Økonomernes A-kasse DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (Lærernes A-kasse) Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse EL-Fagets Arbejdsløshedskasse Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IT-Fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse Kristelig Arbejdsløshedskasse Ledernes Arbejdsløshedskasse Magistrenes Arbejdsløshedskasse Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse Malerfagets og Maritim Arbejdsløshedskasse Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse Restaurations Branchens Arbejdsløshedskasse Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen STA Danske Sælgeres A-kasse Teknikernes Arbejdsløshedskasse Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse Faglig Fælles Arbejdsløshedskasse (oprettet 1. januar 2005) Forkortelse AAK A-JKS ASE BLIK-A BUPL-A CA DANA DLA DLF-A DSA EL-A FFA FS-A FTF-A HK-A IAK ITM-A KAD-A KRIST-A LEDER-A MA METAL-A MM-A NN-A OAA PMF-A RB-A SID-A SLA STA SÆLGER-A TAK TIB-A 3FA 5

7 Rapportens hovedresultater Rapportens hovedresultater A-kasserne i Danmark er selvstændige, private foreninger under statsligt tilsyn af Arbejdsdirektoratet. Der er 32 a-kasser i efteråret Mindre stigning i a-kassernes udbetalinger i 2004 A-kasserne udbetalte 53 mia. kr. i Det er en stigning på 2,4 pct. fra 2003, hvor a-kassernes udbetalte knap 51,8 mia. kr. Udbetalingen af efterløn og dagpenge er de store poster med henholdsvis og 25 og 22,8 mia. kr. i Det svarer til henholdsvis 46,1 og 43 pct. af a- kassernes samlede udbetalinger. De øvrige udgifter vedrører især aktiveringsydelse og VEU-godtgørelse. Færre ydelsestransaktioner, men flere øvrige aktiviteter Antallet af ydelsestransaktioner faldt med 2,9 pct. fra 2003 til Faldet opvejes dog af en mindre stigning i antallet af øvrige aktiviteter, herunder flere (kollektive) overflytninger mellem a-kasserne, flere personer på VEU-ordningen, flere CV-samtaler og flere efterlønsbeviser. Uændret administrationsudgift A-kassernes administrationsudgifter var uændrede fra 2003 til I begge årene var udgiften på 3,3 mia. kr. I faste priser er administrationsudgiften faldet med 2,2 pct. fra 2003 til 2004 og med 6,2 pct. fra 2000 til Opbremsningen i a-kassernes administrationsudgifter ser ud til at fortsætte også ind i A-kasserne opkræver i gennemsnit mindre fra medlemmerne til administration i 2005 end i Der er dog fortsat ikke fastsat mål på området fra a-kasseside. Udviklingen i administrationsudgiften er meget forskellig fra a-kasse til a- kasse, også set over et længere tidsperspektiv. Fra 2000 til 2005 steg administrationsbidraget fx med mere end 500 kr. i DANA og med kr. i ASE, MA, PMF-A og RB-A. Mens administrationsbidraget faldt i EL-A, FS-A, TAK og OAA. A-kasserne bruger lidt over 6 kr. til administration, hver gang de udbetaler 100 kr. A-kasserne skærer ned på antallet af lokalafdelinger A-kasserne fortsætter med at reducere antallet af lokalafdelinger. I begyndelsen af 2005 var der 504 afdelinger med mere end et årsværk. Samlet set er antallet af afdelinger reduceret med 42 pct. siden Særligt fusionen mellem SID-A og KAD-A pr. 1. januar 2005 har ført til en kraftig reduktion i antallet af afdelinger. 6

8 Rapportens hovedresultater Fortsat næsten ansatte i a-kasserne Strukturtilpasningerne slår dog kun langsomt igennem i forhold til antallet af ansatte i a-kasserne. Ved udgangen af 2004 var der beskæftiget knap medarbejdere i a-kasserne. Det er en reduktion på 1,9 pct. i forhold til 2003 og 5,5 pct. i forhold til Incitament til yderligere strukturtilpasninger Der er et incitament til yderligere strukturtilpasninger i a-kassesystemet bl.a. set i lyset af mulighederne for at digitalisere store dele af servicen over for medlemmerne. A-kasserne kan bl.a. overveje yderligere begrænsninger i antallet af afdelinger, da det har vist sig muligt at opnå en høj medlemstilfredshed med få afdelinger. Fx har STA og FFA, der blot har fire afdelinger hver, de mest tilfredse medlemmer. Lille fald i medlemstallet Der er godt 2,3 mio. medlemmer i a-kasserne pr. 1. juni Antallet af dagpengeforsikrede i a-kasserne faldt fra primo 2000 til primo 2004 med ca En del af faldet kan formentlig forklares med et mindre fald i arbejdsstyrken i samme periode. Det er særligt gruppen af årige, som a-kasserne har sværere ved at tiltrække. Det handler formentlig bl.a. om holdninger. Der sker i disse år større forskydninger i de enkelte a-kassers medlemstal. A-kasserne på LO-området oplever generelt en medlemstilbagegang, mens de øvrige a-kasser set under ét har medlemsfremgang. Dette afspejler den generelle udvikling fra industri- til servicesamfund, hvor antallet af arbejdspladser på det traditionelle LO-område falder, mens der til gengæld bliver flere arbejdspladser inden for funktionær- og akademikerområdet. Flere medlemmer i tværfaglige a-kasser Reglerne om tværfaglige a-kasser fra 2002 har givet borgerne flere valgmuligheder. Flere kan skifte a-kasse, og flere kan vælge at blive i deres nuværende a-kasse ved skift af fagligt område, eller hvis de bliver selvstændige. I juni 2005 var der flere medlemmer i tværfaglige a-kasser, end der var i de daværende tværfaglige a-kasser ved udgangen af En del af de har dog ikke foretaget et aktivt a-kasseskift, men har været medlemmer af en fagligt afgrænset a-kasse, som er overgået til at være tværfaglig. Det gennemsnitlige administrationsbidrag i de tværfaglige a-kasser ligger tæt på gennemsnittet for alle a-kasser. Den øgede konkurrence mellem a-kasserne afspejler sig blandt andet i, at a- kassernes markedsføringsudgifter steg med 16 pct. fra 2003 til

9 Rapportens hovedresultater Stort spænd mellem administrationsudgiften i de enkelte a-kasser Der er et meget stort spænd mellem udgifterne til administration i de enkelte a-kasser. I 2005 er det årlige bidrag til administration kr. pr. medlem i den dyreste a-kasse (RB-A) og 624 kr. i den billigste (DSA). A-kassernes forskellige rammevilkår er en del af forklaringen på de store forskelle i administrationsbidraget. RB-A har fx den absolut højeste ledighed og flest transaktioner pr. medlem. DSA har den laveste ledighed af alle a-kasser og færrest transaktioner pr. medlem. Men forskelle i udgifterne til fx løn, it og lokaler er også med til at skabe det store spænd mellem a-kassernes administrationsbidrag. Ligesom der også er store forskelle på produktiviteten og effektiviteten i de enkelte a-kasser. Stor forskel på a-kassernes produktivitet og effektivitet Selvom ITM-A og DANA har et medlemskontingent, der kun er lidt dyrere end gennemsnittet, fremstår de som de mindst effektive a-kasser ved en sammenligning af udgiften pr. transaktion. Udgiften er således næsten tre gange højere i disse to a-kasser end i den a-kasse, der fremstår mest effektiv (MM-A). ITM-A og DANA er også blandt de tre a-kasser, hvor medarbejderne i gennemsnit gennemfører færrest transaktioner. Det er dyrest at være medlem af RB-A, men a-kassen fremstår til gengæld ikke som den mindst effektive. RB-A har en transaktionsudgift over gennemsnittet, men der er 14 a-kasser, der har en højere udgift pr. transaktion end RB-A. Der er ikke et klart mønster i hvilke a-kasser, der har henholdsvis høje og lave transaktionsudgifter. Næsten alle a-kasser med en transaktionsudgift over gennemsnittet er dog mindre produktive i den forstand, at medarbejderne håndterer færre (vægtede) transaktioner end gennemsnittet, og de fleste af a-kasserne har også færre transaktioner pr. medlem end gennemsnittet. Det er stort set de samme a-kasser, der fremstår som henholdsvis mest og mindst effektive, uanset om transaktionsudgiften beregnes med udgangspunkt i den samlede administrationsudgift eller alene i lønudgiften. Fortsat tilfredshed med a-kassernes service A-kassernes ledighedsberørte medlemmer er fortsat tilfredse med deres a- kasse. 87 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med den behandling, de får i deres a-kasse. Bundniveauet blandt a-kasserne er blevet løftet over de sidste fire år. I 2001 havde den dårligst placerede a-kasse 57 pct. tilfredse eller meget tilfredse medlemmer. I 2005 har den dårligst placerede a-kasse en andel af tilfredse eller meget tilfredse medlemmer på 72 pct. 8

10 Rapportens hovedresultater Der er imidlertid fortsat en betydelig spredning i tilfredsheden mellem a- kasserne i henholdsvis toppen og bunden. I STA er 95 pct. af medlemmerne meget tilfredse eller tilfredse, mens den tilsvarende andel i AAK er 72 pct. Der er en overvægt af a-kasser for medlemmer med mellemlange eller videregående uddannelser blandt a-kasserne med de mindst tilfredse medlemmer. Tre tværfaglige a-kasser og en række LO-a-kasser har de mest tilfredse medlemmer. Der er ingen entydig sammenhæng mellem administrationsbidragets størrelse og medlemstilfredsheden. Nogle af a-kasserne med de mindst tilfredse medlemmer hører til blandt de billigste, mens andre har en administrationsudgift over gennemsnittet. Der er også både billige og dyre a-kasser blandt a-kasserne med de mest tilfredse medlemmer. STA og MA har haft størst fremgang i medlemstilfredsheden fra 2003 til Størst tilbagegang ses i DANA og ITM-A. De fleste ledighedsberørte er loyale over for deres a-kasse Kun få ledighedsberørte medlemmer finder deres nuværende a-kasse mindre attraktiv end andre a-kasser, og 86 pct. vurderer, at det er usandsynligt eller meget usandsynligt, at de vil skifte a-kasse inden for det næste år. På den anden side vurderer 14 pct., at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de skifter a-kasse inden for det næste år. A-kasserne med de mindst tilfredse medlemmer har derfor en stor udfordring i de kommende år både i forhold til at fastholde og rekruttere nye medlemmer. Medlemmer over 50 år er klart mindre tilbøjelige til at skifte a-kasse end de yngre aldersgrupper. En dårlig behandling i a-kassen eller skift af faggruppe nævnes af flest som en mulig begrundelse for skift af a-kasse. Forbedringspotentiale på en række områder Selvom tilfredsheden med a-kasserne generelt ligger på et højt niveau, er der på flere områder et klart forbedringspotentiale. A-kasserne scorer højest på en række servicespørgsmål knyttet til medarbejdernes service og imødekommenhed. Til gengæld er medlemmerne generelt mindst tilfredse med a-kassernes tilgængelighed, herunder åbningstiderne og telefonservicen. Udfordringen er fx stor i DLF-A, hvor 52 pct. af medlemmerne har erklæret sig uenige eller meget uenige i, at det er let at komme igennem på telefonen. Tilfredsheden med a-kassernes service via internettet er generelt steget fra 2003 til pct. er tilfredse eller meget tilfredse med servicen. Men der er fortsat meget stor forskel på tilfredsheden i de enkelte a-kasser. Spe- 9

11 Rapportens hovedresultater cielt kan mange a-kasser blive bedre til at tilbyde medlemmerne selvbetjeningsmuligheder. A-kassernes vejledende samtaler med medlemmerne om mulighederne for job og uddannelse udgør også et forbedringsområde for a-kasserne. 80 pct. af deltagerne var tilfredse eller meget tilfredse med det generelle udbytte af samtalen. Men medlemmerne er mere kritiske i forhold til værdien af samtalen, når der spørges konkret ind til udbyttet. Fx mener kun halvdelen af medlemmerne, at samtalen gjorde en forskel for deres måde at søge job på. Hvert fjerde medlem mente, at samtalen slet ikke gjorde en forskel for jobsøgningen. Tilfredsheden med a-kassernes vejledningsforløb er generelt også på et lavere niveau end tilfredsheden med a-kassernes øvrige serviceområder. A-kasserne for medlemmer med mellemlange eller videregående uddannelser bruger generelt mest tid på arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. Disse a- kasser har dog hverken de mest tilfredse medlemmer generelt eller den største tilfredshed med de personlige, vejledende samtaler. Forventninger om hjælp i fremtiden Tre fjerdedele af de ledighedsberørte medlemmer forventer, at a-kassen kan hjælpe med at afklare deres jobønsker eller jobmuligheder, hvis der fremover bliver brug for det. Forventningerne om hjælp fra a-kassen er betydeligt mere begrænsede i a-kasser, hvor medlemmerne har en længerevarende uddannelse, end i a-kasser præget af faglærte eller kortuddannede medlemmer. Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling Der har ikke generelt været de store udsving i kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling fra 2003 til En tidligere undersøgelse af kvaliteten i a-kassernes tilbagebetalingssager viste fremgang, men der er også et betydeligt forbedringspotentiale i en række a-kasser. Ikke mindst i de fem a-kasser, hvor kvalitetsniveauet var decideret utilfredsstillende. A-kassernes sagsbehandlingstid i klagesager har bortset fra i 2001 ligget stabilt omkring 7 uger siden Sagsbehandlingstiden i a-kasserne spænder fra 2,8 til 26,1 uger i Der er derfor potentiale for en betydelig kortere sagsbehandlingstid i nogle a-kasser bl.a. via øget digitalisering. Direktoratets sammenligning af a-kassernes sagsbehandlingstider, omgørelsesprocenter i klagesager, fejlprocenter i administrationen af rådighedsreglerne og kvaliteten i tilbagebetalingssager i 2004 viser, at tre a-kasser ligger over gennemsnittet på alle fire kvalitetsområder (AAK, DSA og EL-A). En enkelt a-kasse (DLA) ligger under gennemsnittet på alle områder. 10

12 1 Formål, metode og indhold 1 Formål, metode og indhold 1.1 A-kassernes opgaver Det danske a-kassesystem blev etableret i 1907 med lov om anerkendte arbejdsløshedskasser. Hovedelementerne i loven var oprettelsen af a-kasser for faglige områder i form af private, selvstændige foreninger. Ifølge loven ville anerkendte a-kasser modtage tilskud fra staten til udgifterne til den erstatning, som foreningerne udbetalte til medlemmerne under arbejdsløshed. A-kassernes rolle har udviklet sig over tid, og a-kasserne varetager i dag følgende opgaver: Udbetaling af dagpenge, efterløn, overgangsydelse, orlovsydelse til børnepasning, aktiveringsydelse som led i den aktive beskæftigelsespolitik og VEU-godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Vurderinger af de lediges rådighed. Rådgivning og vejledning af medlemmerne om rettigheder og pligter. A-kasserne deltager også i forskelligt omfang i den aktive beskæftigelsesindsats, der har til formål at hjælpe ledige medlemmer med at komme i varig beskæftigelse eller i uddannelse. Der er tale om arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter (AMPA), som a-kasserne via lovgivningen har mulighed for - men ikke pligt til - at indgå i. Disse aktiviteter omfatter fx deltagelse som såkaldt anden aktør i beskæftigelsesindsatsen. Der er endvidere kommet mere gang i markedet for tillægsforsikringer siden efteråret Flere a-kasser virker i dag som formidler af et særligt tilbud til medlemmerne om etablering af en tillægsforsikring ud over den almindelige arbejdsløshedsforsikring. Tillægsforsikringen er baseret på et samarbejde mellem et forsikringsselskab og en faglig organisation. Tillægsforsikringen tegnes af medlemmet ved en selvstændig og uafhængig aftale med et forsikringsselskab og medfører en udbetaling oveni det beløb, medlemmet er berettiget til at modtage fra arbejdsløshedsforsikringen i form af dagpenge. 1.2 Formålet med at benchmarke a-kasserne Systematiske sammenligninger, eller benchmarking, har siden slutningen af 1990 erne været et vigtigt redskab i Arbejdsdirektoratets tilsyn med a- kasserne. Der var på daværende tidspunkt et udbredt politisk ønske om, at direktoratet skulle udvikle en metode til benchmarking af a-kasserne. Benchmarking bruges nu i det løbende tilsynsarbejde, og direktoratet udarbejder med mellemrum en rapport, der gennemlyser a-kassesystemet på 11

13 1 Formål, metode og indhold kryds og tværs. Direktoratet har herved fået udbygget en række benchmarking-tidsserier på de centrale nøgletal for a-kassesystemet. Systematiske sammenligninger af a-kassernes indsats og resultater øger gennemsigtigheden til gavn for borgere, politikere og a-kasserne selv. Borgerne kan bedre gennemskue, hvad de får for pengene, hvis de har viden om a-kassernes forskellige pris, service og kvalitet. Gennemsigtighed i a-kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringen understøtter regeringens ønske om at opnå større konkurrence og fleksibilitet på a-kasseområdet og øger presset for kvalitetsudvikling og effektivisering i a-kasserne. Samtidig er benchmarking et konkret forbedringsværktøj for a-kasserne, der via analyserne kan måle sig med hinanden og hente inspiration til den fortsatte udvikling. Formålet med benchmarkingen er at skabe: indsigt og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen et mere velfungerende marked på a-kasseområdet pres på a-kasserne for fortsat at kvalitetsudvikle og effektivisere et forbedringsværktøj for a-kasserne Benchmarkingens dobbelte sigte kommer blandt andet denne gang til udtryk ved, at der er gennemført en ny bred undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse i samarbejde med A-kassernes Samvirke og med bistand fra UNI-C Statistik & Analyse. Undersøgelsen gør det muligt at følge udviklingen i medlemmernes tilfredshed på kerneområderne siden 2003 og sammenligne tilfredsheden i de enkelte a-kasser. Samtidig er tilfredshedsundersøgelsen og den øvrige benchmarking et godt afsæt for forbedringsarbejdet både i den enkelte a-kasse og for det samlede a-kassesystem. Der er endvidere i denne rapport et særligt fokus på udviklingen i de tværfaglige a-kasser, herunder i forhold til pris, antal medlemmer og tilfredsheden blandt medlemmerne. Endelig vil der være fokus på kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling, udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter og a-kassernes produktivitet og effektivitet. 1.3 Metode Metoderne i benchmarkingen af a-kasserne er løbende blevet udviklet og raffineret i samarbejde med a-kasserne og A-kassernes Samvirke, der også har haft en interesse i at få skabt større gennemsigtighed i administrationen af arbejdsløshedsforsikringen og i at få sat fokus på kvalitetsudviklingen i a- kasserne. 12

14 1 Formål, metode og indhold Denne rapport, der sætter fokus på de centrale nøgletal for a-kasserne, bygger videre på de metoder, der er udviklet siden Direktoratets datagrundlag, der primært består af dataudtræk fra diverse arbejdsmarkedsregistre (og dermed på a-kassernes egne indrapporteringer) og a-kassernes regnskaber, har været til høring i samtlige a-kasser i maj I de tilfælde hvor der blev konstateret store forskelle mellem direktoratets og en eller flere a-kassers tal, har forholdet været undersøgt nærmere og har eventuelt ført til justeringer, således at sammenligningerne mellem a-kasserne foretages på det bedst mulige grundlag. Da benchmarkingen af a-kasserne primært vedrører et datagrundlag for 2004, præsenteres resultaterne også opdelt efter den a-kassestruktur, der var gældende på daværende tidspunkt. Dvs. for de 33 a-kasser, der eksisterede i Ved indgangen af 2005 var der kun 32 a-kasser i Danmark. Baggrunden for dette er, at to a-kasser SID-A og KAD-A den 1. januar 2005 fusionerede til Faglig Fælles A-kasse (3FA). Selvom benchmarkingen i sagens natur indebærer nogle forsimplinger bl.a. i forhold til analyserne af a-kassernes transaktionsudgifter, giver rapporten et godt billede af udviklingen i a-kasserne både i forhold til effektiviteten og kvaliteten. Eventuelle metodemæssige forbehold og bemærkninger fremgår i øvrigt af de enkelte afsnit. I forbindelse med benchmarkingarbejdet har der været nedsat en faglig følgegruppe, der løbende har drøftet tilrettelæggelsen og indholdet i benchmarkingen. Følgegruppen har i 2005 haft følgende sammensætning: Tilsynschef Eje Juul Jakobsen (formand) og kontorchef Flemming Bentzen, Arbejdsdirektoratet, forsikringschef Gyda Rasmussen, FTF-A, sekretariatsleder Dennis Rasmussen, HK/Danmarks A-kasse, direktør Per Hansen, IAK, sekretær Jørgen Rye Christensen, Metalarbejdernes A-kasse, sekretariatschef Torben Dam Jensen og konsulent Lars Preisler, Arbejdsløshedskassernes Samvirke. Sekretariatsfunktionen har været varetaget af Arbejdsdirektoratet ved chefkonsulent Per Jensen, fuldmægtig Annette Neerup Jacobsen og kontorfuldmægtig Maja Hammerstrøm. 1.4 Rapportens indhold I afsnit 2 beskrives udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte a-kasser. I afsnit 3 beskrives udviklingen i a-kassernes udbetalinger og transaktioner. Der foretages endvidere en sammenligning af, hvad det koster at producere en transaktion i de enkelte a-kasser. Afsnit 4 beskriver udviklingen i a-kassernes struktur og personale, ligesom der er fokus på a-kassernes medlemstal. 13

15 1 Formål, metode og indhold I afsnit 5 beskrives kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling. Der samles op på de kvalitetsundersøgelser, som direktoratet har gennemført i løbet af det seneste år. Afsnit 6 gengiver hovedkonklusionerne fra den brede undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse. Endelig foretages der i afsnit 7 en tværgående analyse med udgangspunkt i nøgletallene fra de foregående kapitler og med administrationsudgiften og udgiften pr. transaktion som omdrejningspunkt. 14

16 2 A-kassernes udgifter til administration 2 A-kassernes udgifter til administration 2.1 Indledning A-kasserne opkræver et bidrag fra medlemmerne til dækning af udgifterne til administration. Størrelsen af administrationsbidraget fastsættes af den enkelte a-kasse. Bidragene til arbejdsløshedsforsikringen, ATP og evt. efterlønsordningen er derimod de samme, uanset hvilken a-kasse man er medlem af. Staten bidrager ikke direkte til dækning af a-kassernes administrations -udgifter. Men medlemmerne kan trække administrationsbidraget fra i skat. Fra politisk side er der et ønske om at opnå øget effektivitet i a-kasserne. Direktoratet følger derfor udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter og -bidrag 1. I dette afsnit er der fokus på følgende: Udviklingen i a-kassernes samlede administrationsudgifter, herunder på hovedposter (årene 2000, 2003 og 2004). Benchmarking af a-kassernes administrationsudgifter (årene 2000, 2003 og 2004) Benchmarking af a-kassernes lønudgifter, lokaleudgifter, it-udgifter og markedsføringsudgifter (primært 2004). Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag generelt og benchmarking af de enkelte a-kassers bidrag (årene 2000, 2004 og 2005) 2.2 A-kassernes administrationsudgifter A-kassernes samlede administrationsudgifter A-kassernes samlede administrationsudgifter var på 3,3 mia. kr. i Det svarer stort set til udgiften i Der er tale om et beskedent fald på 0,7 mio. kr. fra 2003 til I faste priser er administrationsudgiften faldet med 2,2 pct. fra 2003 til , og med 6,2 pct. fra 2000 til Administrationsbidraget fastsættes forud på grundlag af de budgetterede administrationsudgifter og de budgetterede medlemstal, mens administrationsudgifterne opgøres bagud på grundlag af faktiske regnskabstal. 2 Lønudgiften er reguleret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, og alle øvrige udgifter er reguleret efter Danmarks Statistiks gennemsnitlige forbruger-prisindeks. 15

17 2 A-kassernes udgifter til administration Figur 2.1 viser fordelingen af a-kassernes administrationsudgifter på hovedposter i 2004 (ekskl. renter). Figur 2.1 Administrationsudgifter i 2004 ekskl. renter fordelt efter art 4% 4% 2% 1% 0% Lønudgifter Andet 7% IT-udgifter 9% Lokaleudgifter Afskrivninger 59% Personaleudgifter 14% Medlemsudgifter Småaktiver Andel af fejludbetalinger uden refusion Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2004, samt Arbejdsdirektoratets beregninger Lønudgiften er den helt store post, der udgjorde 59 pct. af de samlede administrationsudgifter i Lønudgiften var på godt 1,9 mia. kr. i De største udgiftsposter er herudover it-udgifter (9 pct.), lokaleudgifter (7 pct.) og posten andet (14 pct.). Posten andet, dækker over udgifter til abonnementer, advokat, forsikringer, kontingent til A-kassernes Samvirke, kontorartikler, markedsføring, porto, revision, rejser og telefon. De enkelte udgiftsposters andel af de samlede udgifter er stort set uændrede i forhold til 2003 og Tabel 2.2 viser a-kassernes samlede administrationsudgifter i 2000, 2003 og 2004 fordelt efter art. 16

18 2 A-kassernes udgifter til administration Tabel 2.2 Administrationsudgifter i 2000, 2003 og 2004 fordelt efter art Udgiftsart pristalsreg. Beløb pristalsreg. Lønudgifter , ,8 Andet , ,4 It-udgifter , ,8 Lokaleudgifter , ,9 Afskrivninger , ,3 Personaleudgifter , ,7 Medlemsudgifter (1) , ,3 Småaktiver , ,0 Fejludbetalinger uden ret til refusion , ,4 Adm i alt, ekskl. renter , ,0 Renter, netto (2) , ,8 Adm i alt , , Ændring kr (pristalsreg.) til 2004 Ændring pct Ændring kr (pristalsreg.) til 2004 Ændring pct Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2004, samt Arbejdsdirektoratets beregninger (1) Medlemsudgifter dækker bl.a. over udgifter til jobsøgningskurser, medlemsblade og medlemsmøder, mens småaktiver dækker over bl.a. indretning af lokaler, inventar og driftsmidler og visse mindre it-udgifter. (2) Renter, netto er renteudgifter fratrukket renteindtægter De største procentvise ændringer fra 2003 til 2004 ses inden for småaktiver og fejludbetalinger uden ret til refusion, der er steget med henholdsvis 46 og 88 pct. Set i forhold til 2000 er stigningen i de to poster dog noget mindre, nemlig henholdsvis 21 og ca. 40 pct. Fejludbetalingerne uden ret til refusion var 130,6 mio. kr. i Dette beløb svarer til 0,25 pct. af de i alt 53 mia. kr, som a-kasserne udbetalte i ydelser i A-kasserne har selv betalt 16,4 mio. af de 130,6 mio. kr. De faglige organisationer, som a-kasserne i mange tilfælde har indgået administrationsaftaler med, har i medfør af disse aftaler betalt de resterende 114 mio. kr. A-kassernes it-udgifter har de seneste år ligget omkring 300 mio. kr. A- kasserne står da også over for en meget stor udfordring i forhold til rationalisering af de administrative rutiner og digitalisering af servicen over for medlemmerne. Det kræver betydelige it-investeringer. Direktoratet har tidligere påpeget, at det faktum, at der findes 10 forskellige it-systemer i de danske a-kasser, er med til at fordyre det samlede system, idet alle systemerne (parallelt) skal udvikles og justeres ved ny eller ændret lovgivning. Til sammenligning har det de seneste år været den svenske brancheorganisation, der står for vedligeholdelse, drift og udvikling af de svenske a-kas- 3 A-kasserne modtager forskudsrefusion fra staten til dækning af udbetalingen af ydelser. Refusionen skal tilbagebetales, hvis der er foretaget fejludbetaling, og fejludbetalingen enten skyldes medlemmets uagtsomme adfærd over for a-kassen eller en fejl i a-kassen, uden at dette kan bebrejdes medlemmet (a-kasseansvar). Medlemmets uagtsomme adfærd kan fx forekomme ved afgivelse af oplysninger til a-kassen eller ved modtagelse af den konkrete ydelse. I sager om uagtsomhed har a-kasserne mulighed for efterfølgende at inddrive den fejludbetalte ydelse hos medlemmerne. Hvis fejludbetalingen alene skyldes a- kas-sen, bærer a-kassen selv den økonomiske forpligtelse. 17

19 2 A-kassernes udgifter til administration sers dagpengeudbetalingssystem. Tidligere benyttede a-kasserne tre til fire forskellige it-systemer. Det svenske system kan i dag tilpasses behovene hos fx LO-a-kasserne og akademiker-a-kasserne, ligesom a-kasserne kan vælge at tilkøbe forskellige moduler. Udgiften til drift og udvikling af det svenske udbetalingssystem var på godt 40 mio. svenske kroner i Det skal hertil bemærkes, at den svenske lovgivning om arbejdsløshedsforsikring generelt vurderes at være mindre kompleks end den danske, at de danske a-kasser vurderes at varetage flere opgaver end de svenske a-kasser, og at de svenske a-kasser uden tvivl også har en række øvrige it-udgifter, der ikke indgår i ovennævnte tal. De danske a-kassers reelle udgift til it er dog også større end de ca. 300 mio. kr., idet udgiften til a-kassernes egne it-medarbejdere indgår under posten lønudgifter. Desuden indgår indkøb af it-udstyr mv. normalt ikke under itudgifter, men under posten afskrivninger eller småaktiver. Se afsnit Der sker i disse år en vis bevægelse i retning af færre it-systemer i det danske system, hvor de to it-systemer Modulus (12 a-kasser) og Winnie (10 a-kasser) medio 2005 dækker de fleste a-kasser. Yderligere 3 a-kasser er på vej til at overgå til Modulus (TIB-A, NN-A og HK-A), mens 7 a-kasser har deres egne systemer. Fordelingen af a-kasser efter deres it-system fremgår nedenfor: Modulus Winnie Arke Selvudviklet system RB-A, A-JKS, DLF-A, DLA, EL-A, MM-A, STA, LEDER-A, KRIST-A, IAK, MA, CA SLA, PMF-A, METAL-A, FS- A, TAK, BUPL- A, SÆLGER-A, AAK, FTF-A, ITM-A TIB-A, NN-A, HK-A 3FA, OAA, BLIK-A, DSA, FFA, ASE, DANA A-kassernes anden-aktør-indsats I forbindelse med Flere-i-arbejde-reformen fra 1. juli 2003 fik også a-kasserne mulighed for at byde ind på de opgaver, der, som et led i beskæftigelsesindsatsen, udbydes af AF-regionerne. A-kasserne skal aflægge et regnskab for eventuelle anden-aktør-aktiviteter. Seks a-kasser havde i 2004 en anden-aktør-aktivitet. For to a-kassers vedkommende var aktiviteten meget beskeden (FS-A og FTF-A). To a-kasser havde en udgift på henholdsvis 1,5 og knap 2 mio. kr. (KRIST-A og MA), mens IAK og AAK havde udgifter på henholdsvis 18,3 og 19,9 mio. kr. IAK havde et underskud på anden-aktør-aktiviteten på 11,5 mio. kr., mens AAK havde et underskud på 1,4 mio. kr. 18

20 2 A-kassernes udgifter til administration Aktivitetsregnskabet er integreret i a-kassens årsregnskab og overskuddet eller underskuddet ved anden-aktør-aktiviteten indgår således i det almindelige administrationsregnskab Benchmarking af a-kassernes udgifter på hovedposter Figur 2.3 viser for 2004 det indbyrdes forhold i alle a-kasserne mellem hovedposterne løn, lokaler, it og øvrige udgifter, der her omfatter de resterende hovedposter under ét. Figur 2.3 A-kassernes administrationsudgifter i 2004 fordelt på hovedområder 4 Gennemsnit TIB-A PMF-A SID-A RB-A A-JKS KAD-A FTF-A STA OAA HK-A MM-A DLA BLIK-A ASE MA FFA EL-A DSA AAK KRIST-A TAK FS-A CA DLF-A SLA LEDER-A DANA ITM-A BUPL-A SÆLGER-A NN-A IAK METAL-A 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lønudgifter Lokaleudgifter It-udgifter Øvrige udgifter Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter 2004, samt Arbejdsdirektoratets beregninger Der er stor forskel på fordelingen mellem de 4 udgiftsområder i de enkelte a-kasser. 4 Overskuddet eller underskuddet i forbindelse med en a-kasses Anden Aktør-Indsats indgår i administrationsregnskabet og dermed under øvrige udgifter i oversigten. 19

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt. Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 88 Offentligt Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006 ISBN 87-91674-05-0 Arbejdsdirektoratet December 2006 Forord Forord Med Benchmarking af arbejdsløshedskasserne

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4

Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009 ISBN 978-87-91674-33-4 Arbejdsdirektoratet November 2009 Forord Forord Med Benchmarking af a-kasserne 2009 offentliggør Arbejdsdirektoratet for niende gang en

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Benchmarking af a-kasserne

Benchmarking af a-kasserne Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 141 Offentligt PENSIONSSTYRELSEN Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Udgiver: Pensionsstyrelsen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring giver økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde At miste sit arbejde er både en menneskelig

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 114.961.728 A-skat 56.324.127 Tilgodehavende A-skat 623.559

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 114.961.728 A-skat 56.324.127 Tilgodehavende A-skat 623.559 NOTER 6 1 Forskud / refusion vedr. dagpenge Nettoforskud 1.058.574.728 A-skat 395.076.038 ATP 15.431.309 Lån mod sikkerhed i LG Udlæg til sikring af G-dage Tilgodehavende A-skat 2.333.108 Tilgodehavende

Læs mere

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag. A-kasser Januar 2015 Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse Juli 2013 Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation på helt op til 80 % af din bruttoløn.

Læs mere

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 91.303.660 A-skat 44.922.820 Tilgodehavende A-skat

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 91.303.660 A-skat 44.922.820 Tilgodehavende A-skat NOTER 6 1 Forskud / refusion vedr. dagpenge Nettoforskud 644.259.777 A-skat 226.616.842 ATP 8.377.886 Lån mod sikkerhed i LG Udlæg til sikring af G-dage Tilgodehavende A-skat 800.705 Tilgodehavende ATP

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Forord. Statistikken dækker perioden fra 2012 til 2014.

Forord. Statistikken dækker perioden fra 2012 til 2014. 0 Forord Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver igen i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen (centret) behandler. Statistikken dækker perioden

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 2009

Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 2009 Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 09 November 09 Rapport for a-kasserne samlet Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 4 Tilfredshed og

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

FOAs A-kasse F O A F A G O G A R B E J D E S A K A S S E

FOAs A-kasse F O A F A G O G A R B E J D E S A K A S S E F O A F A G O G A R B E J D E S A K A S S E FOAs A-kasse Regnskab 2004-2007 Ansvarshavende redaktør: Dennis Kristensen Redaktion: Mona Striib og Brian R. Nielsen Layout: GraFOA Maja Honore Foto: Mike Kollöffel

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

De forsikrede indvandrere og efterkommere

De forsikrede indvandrere og efterkommere De forsikrede indvandrere og efterkommere En analyse af indvandrere og efterkommere i arbejdsløshedskasserne Af Camilla Blæsbjerg, tidligere studentermedhjælper i LO, Jan Eriksen, arbejdsmarkedskonsulent

Læs mere

Skærbæk Boligforening

Skærbæk Boligforening Skærbæk Boligforening Forslag til budget for 01.01.2016-31.12.2016 Organisationsbestyrelsen har i samarbejde med administrationen udarbejdet dette forslag til budget for næste år. Organisationsbestyrelsen

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN B110/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN B110/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN B110/04 Udvidet notat til statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser I. Resumé 1. Baggrunden for notatet er, at statsrevisorerne

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere