Research & Innovation Wheel Mapfinder

Transkript

1 Research & Innovation Wheel Mapfinder Institution - MMD Odense Vejledere: Karen Malene Elmann Andreasen, Merete Østergaard, Sigrun Meisingset og Kirsten Kasch Side 1 af 23

2 Indholdsfortegnelse Introduktion s. 3 Problemformulering s. 3 Metoder s. 3 Research, analyse og koncept s Konklusion s. 11 Proces-reflektion s Litteraturliste s. 14 Bilag s Side 2 af 23

3 Introduktion Har DU nogensinde siddet i en kørestol? Ved du hvad der foregår inde i byen? Hvor de spændende ting foregår? De gode spisesteder i nærheden? Kan du komme derind, hvis du sidder i kørestol? - Er det fordi den handicappede i kørestolen ikke kan gå, at han/hun er forhindret i at benytte alle de tilbud der er i byen eller er det fordi samfundet/omgivelserne lægger sten i vejen for dem så alle ikke har lige muligheder? Vi ved at vi med Lokations Baseret Service kan gøre handicappedes sociale færden i Odense bymiljø lettere Se selv. Problemformuleringen Med udgangspunkt i Lokations Baseret Services (LBS), vil vi gøre Odense by mere attraktiv. Hvordan kan vi gøre dét? Hvilken målgruppe skal vi arbejde med? Hvilke steder kunne være specielt interessante at arbejde med? Metoder: Vi har til denne opgave valgt, at anvende følgende teoretiske metoder til at analysere produktets/konceptets parametre. RAFO; Gallup; Mission, Vision, Værdi; Spørgeskemaer; SWOT; Segmentering; Research, Analyse og koncept: Dette projekt fokuserer på, via Lokations Baseret Service at gøre Fyn, og specielt Odense, mere attraktiv. Lokations Baseret Services er primært noget som foregår via en Smartphone som har GPS. GPS en lokaliserer hvor man er. Så kan man, feks. ved applikationer, meddele det til vennerne via Facebook, Twitter mv. Det kaldes også geosocial service. Man udstiller sig selv og dét man vil være og vise andre. Man er ikke længere anonym - det hele er tilgængeligt for alle. Lokations Baseret Services giver via ovenstående applikationseksempel ligeledes også mulighed for, at ens Facebook venner kan placere hvor man befinder sig. LBS er, i hvert fald den geosociale dél af dén, er baseret på at alle har stor lyst til at sætte sig selv i centrum og fortælle alle hvor man er og hvad man foretager sig. Der findes flere forskellige måder man kan bruge LBS på, som allerede er udviklet. Der er bla. nogle applikationer inde i Facebook, hvor man klikker sig ind og spiller et spil. I selve spillet, har Side 3 af 23

4 man f.eks. nogle naboer, som er (eller bliver) ens venner på Facebook. På dén måde er man også social og møder nye mennesker i den nye virtuelle verden man bevæger sig i En anden LBS, kan være dén som Amazon tilbyder: De som besøgte Tivoli, har også set Den lille Havfrue. Således kan man målrette forskellige ting til bestemte grupper, alt efter hvad man søger på. Den sidste LBS vi vil fortælle om hér, er en applikation til Smartphones, hvor man kan fortælle folk, igen f.eks. via Facebook, at man har været dér, altså lokalisering. Man kan på dén måde promovere sig selv, og evt. give sin mening om stedet. Efter foredraget med Anders Colding-Jørgensen, fra valgte vi at komme i gang og få nogle ideer på bordet, at bruge idégenereringsteknikken, kaldet RAFO, og det gav følgende tre konkrete idéer baseret på Lokations Baseret Services; Konkrete idéer på LBS 1. Vis dine indkøb; Denne Smartphone applikation skal gøre det tilgængeligt, for brugerne at kunne dele deres netop indkøbte varer, dette specielt i form at (bekræftende) varer såsom tøj, sko og andre designbekræftende produkter. Det vil via det nye Facebook Places således også være muligt, at placere sig på online kort hvor og hvilken butik man befinder sig i, og har gjort sine indkøb. Butikker med en Facebook side, vil også have muligheden for at dele deres nyeste varer, gode tilbud eller andet i form af billeder, når Smartphone brugere klikker ind på butikken via Facebook Places. 2. Bilkøb: Denne Smartphone applikation skal via Google Maps gøre det tilgængeligt, for de danske forbrugere, at finde de nærmeste bilforhandlere, samt de bedste tilbud/priser. Muligheden for ligeledes at sammenligne priser med forskellige forhandler, samt se billeder af de forskellige biler vil også være en mulighed. 3. Kørestolsegnede aktiviteter; Denne Smartphone applikation har til formål, at øge den daglige spontanitet for kørestolsbrugere i det Odenseanske byliv, samt Fyn som helhed. Applikationen kan via Google Maps, fastlægge kørestolsegnet aktivitetssteder i Odense og på Fyn. Applikationen kan klarlægge forhold såsom handicapegnet parkering, toiletforhold, bygningsindretning mv. Applikationen er ligeledes koblet op til en online database, som opdateres af de danske kørestolsbrugere selv. Kortet og databasen vil således løbende blive opdateret med nye aktivitetssteder. Slutteligt kan brugerne dele deres erfaringer vedrørende det pågældende sted på Facebook, via den genkendelige Like this knap. Ens andre Side 4 af 23

5 venner på Facebook, vil således kunne se personlige erfaringer med det pågældende sted/aktivitet. Vi vurderede følgende de tre konkrete idéer, for at afgøre hvilken idé, vi skulle udarbejde en dybdegående analyse om. Da vi i gruppen havde et konkret ønske om, at vores service/produkt skulle afhjælpe en belastet gruppe i hverdagen og ikke blot en service/produkt, der var til for at udstille sig selv, faldt valget derfor naturligt på idé nr. 3. Et af gruppemedlemmerne havde ligeledes, i sit privatliv, erfaring og kendskab på dette område, og har derfor haft noget personligt viden der kunne trækkes på. Målgruppen for dette projekt er således kørestolsbrugere Primært personer i manuelle kørestole. D. 6. oktober 2010 var der et tema, i internet-avisen 24-Timer, om dette emne 1. Artiklen omhandler de vanskelige forhold for danske kørestolsbrugere. Konceptbeskrivelse (Bilag 1 - Billeder) For at opsummere og konkretisere vores koncept/produkt, vil vi her beskrive konceptet/produktet, således et overblik dannes før den videre analyse. Denne Smartphone applikation har til formål, at øge den daglige spontanitet for kørestolsbrugere i det Odenseanske byliv, samt Fyn som helhed. Applikationen kan via Google Maps fastlægge kørestolsegnet aktivitetssteder i Odense og på Fyn, og klarlægge forhold som handicapegnet parkering, toiletforhold, bygningsindretning mv. Applikationen er ligeledes koblet op til den database, som opdateres af de danske kørestolsbrugere selv, kortet og databasen vil således løbende blive opdateret med nye aktivitetssteder. Slutteligt kan brugerne dele deres erfaringer vedrørende det pågældende sted på Facebook, via Like this knap. Ens andre kørestolsvenner på Facebook, vil således kunne se personlige erfaringer med det pågældende sted/aktivitet. Den online databasen for kørestolsegnet steder, vil løbende blive synkroniseret med Applikationen, dermed bliver google maps, samt de enkelte aktivitetssteder løbende opdateret. Der henvises til Bilag 1 for visuel illustration af, hvordan produktet kunne tage sig ud på iphone. For at få klarlagt hvor det er vi vil hen med dette projekt, har vi valgt at se på vores Mission, Vision, og værdi. Efterfølgende vil der komme en mere dybdegående analyse, hvor der kigges nærmere på segmentering, markedsanalyse, SWOT analyse samt de økonomiske forhold. 1 Side 5 af 23

6 Mission, Vision og Værdier Mission: Forbedre forholdene for danske kørestolsbrugere, samt skabe mulighed for spontanitet, nemmere tilgængelighed og en generel nemmere hverdag. Vision: Gennem ny og moderne teknologi vil vi skabe en troværdig og ansvarlig mulighed for kørestolsbrugere, der kan skabe en nemmere og mere fleksibel hverdag - Der ender ud i større livsglæde. Værdier: - Respekt (for vores medmennesker) - Humor - Åbenhed - Tryghed Respekt for ens medmennesker, er nøgleordet for denne overodnet idé og visionen for dette produkt. Respekten for ens medmennesker skal afspejle sig i, at forbedre forholdene for danske kørestolsbrugere og skabe en nem, fleksibel og tryg hverdag - En hverdag som indeholder mulighed for spontanitet. Det har ikke været muligt, at finde klare oplysninger om antallet af danske kørestolsbrugere, hverken på landsbasis eller det regionale plan. Vi har haft personlig kontakt, via et gruppemedlem, med et tidligere bestyrelsesmedlem i Foreningen RYK En underafdeling til DHF (Dansk Handicap Forbund). Vi har fra denne kontaktperson, Thomas, blevet gjort opmærkso på, at det ikke er tilladt, som med andre minoriteter, at registrere hvor mange kørestolsbrugere der findes på lands- og regionalbasis. Vi har via den europæiske menneskerettighedsdomstols hjemmeside fundet følgende informationer om diskrimination om minoriteter 2. Segmentering (Bilag 4) Der bliver fra Danmarks Statistik (Samt gallup mv.) ikke ført statistik på folk med handicap, herunder kørestolsbrugere. På baggrund af dette har vi ikke kunnet foretage en segmentering via Gallup Kompasset, som opgaveformuleringen ellers stillede krav til. Vi har dog fundet et estimeret tal på kørestolsbrugere i Danmark, foretaget af Forskningsministeriet. 2 Hjemmeside: Institut for Menneskerettigheder, Besøgt 13/ , artikel 14: +konvention/hele+konventionen Side 6 af 23

7 Artiklen/Tidsskriften er dog tilbage fra 1997, men da andre informationer ikke har været tilgængelige, ej mulige at opdrive, har vi taget udgangspunkt i disse tal. Forskningsministeriet skriver, at der i 1997 er estimeret kørestolsbrugere i Danmark. Da fokus i projektet er på Fyn og Odense som helhed, har vi valgt at udarbejde nogle estimerede tal, for antallet af kørestolsbrugere i på Fyn. Tallet vi har taget udgangspunkt i, er de fra Forskningsministeriet. Vi har i vores udregning taget det samlet indbyggertal i Danmark, for derefter at udregne hvad Fyn udgør i procentdel af Danmarks befolkning. Dette procenttal har derefter givet os antallet af kørestolsbrugere på Fyn, og vi har således for et tal på 4369 brugere på Fyn, altså vores mulige kundegruppe. I 2011 (fra august 2010) vil, ifølge det amerikanske analyse firma Gartner Group 4, 75 % af befolkningen eje en Smartphone i form af en Android, Symbian eller iphone baseret system. Hvis vi tager det tidligere kundegruppetal på 4369 personer, vil derfor være et dokumenteret kundegrundlag på 3277 personer i vores mål/kundegruppe på Fyn. Som nævnt i starten af dette afsnit, har vi ikke kunne gå ind og foretage en klassisk segmentering via Gallup, disse tal skal derfor ses som en dokumentation for vores målgruppe, og mulighederne på markedet. Vurderet ud fra disse tal mente vi, at der var et grundlag for at vores idé til at bruge LBS kunne vinde indpas, også hos kørestolsbrugerne vi kiggede derfor nærmere på RYK s hjemmeside. På RYK s hjemmeside 5 er der udarbejdet en såkaldt Tilgængeligheds-database (T-base), hvor foreningens brugere har, og kan, indtaste handicapegnet aktivitetssteder, herunder restauranter mv. Denne database beskriver udførligt, de forskellige krav til tilgængeligheden for kørestolsbrugere. Databasen er inddelt i frem klasser fra 1-5, hvor 5 er den bedste kategori. Hver af disse klasser har ligeledes en kort betegnelse og en specifikation, der afgrænser klassen i forhold til de øvrige. Inspektørerne, brugerne selv, der indberetter til databasen er selv kørestolsbrugere, og har derfor et dybdegående kendskab til problematikken omkring tilgængeligheden på de givne steder. Disse brugere er derfor naturligvis interesseret i, at holde denne database opdateret, samt holde den så nøjagtig og udførlig som mulig. Med viden om denne udførelige og omfattende database på Ryk.dk, har vi øjnet en mulighed for at arbejde videre med vores produkt, netop henvendt til de danske kørestolsbrugere. 3 VTU.dk / Forskningsministeriet, Google search, 12/ til- tiden- betaenkning- nr- 1342/html/bilag/inde0007.htm 4 Analysefirmaet Gartner Group,Google search, 12/ Side 7 af 23

8 Markedsanalyse Spørgeskema/Dataindsamling (Bilag 2) 6 For at afdække vores mål/kundegruppes behov for vores produkt, har vi valgt at udarbejde en markedsanalyse bestående af et online spørgeskema til ovenstående. Vi har til denne markedsanalyse valgt en kvantitativ analyseform. Dette er valgt på baggrund af den nemme tilgængelighed for vores målgruppe - det er ligeledes en nem, hurtig og billig måde at indsamle data samt interviewe målgruppen og fastlægge dens behov. Via en deskriptiv analyse, som har til hovedformål at beskrive omfanget af problemet eller muligheden for vores produkt, har der kunne opsættes en lang række variabler der både fastlægger de demografiske forhold, målgruppens behov samt problemets omfang og dermed også muligheden for, at kunne lancere produktet på markedet. Vores online interaktive spørgeskema er udarbejdet gennem freeware programmet FreeOnlineSurvey, og er opbygget af i alt 12 spørgsmål. Spørgsmålene er opbygget efter konceptet om lukkede multiple choice spørgsmål. Denne metode valgt fordi det, for os som afsender, er nemmest at analysere svarene. 4 af spørgsmålene afdækker en række demografiske forhold i form af; Køn, Alder, Bopælsstatus og hvilken landsdel den pågældende person er bosat i. Disse variabler er valgt for, at afdække de generelle demografiske forhold for vores målgruppe. Eftersom vores målgruppe er relativ snævrer (estimeret ca personer på Fyn), har vi ment det har været relevant for os, at se hvor de interviewede personer er bosat. Spørgeskemaet er ligeledes udsendt, til en række respondenter der ikke nødvendigvis er bosat på Fyn. De følgende 6 spørgsmål afdækker vores målgruppes nuværende benyttelse af Smartphones i form af Apple iphone, Android baseret Smartphones, Nokia Symbian mv. Der bliver under disse forhold også spurgt dybere ind til, hvordan målgruppen eventuel anvender Smartphones i forbindelse med GPS, og hvad denne funktion som ofte bliver anvendt til. For at klarlægge målgruppens kendskab til den online database for handicapvenlige aktiviteter, bliver der således også spurgt ind til denne samt ønsket om, at gøre denne funktion tilgængelig på Smartphone baseret telefoner, samt ønsket om at betale og prisniveauet herom. Disse spørgsmål er, som tidligere nævnt, valgt på baggrund for at klarlægge målgruppens benyttelse af Smartphones, eller ønsket herom. Kendskabet til den online database for handicapegnet aktiviteter er således også vigtig at fastlægge i forbindelse med, at gøre denne funktion tilgængelig på Smartphones, samt koble den sammen med målgruppens benyttelse af Smartphones. Slutteligt bliver der spurgt ind til de økonomiske forhold i forbindelse med produktet, dette gjort for at redegøre for de finansielle rammer for produktet. 6 Side 8 af 23

9 Tolvte og sidste spørgsmål i spørgeskemaet spørger ind til målgruppens spontanitet. Dette for at fastlægge om vores målgruppe, føler sig begrænset af omgivelsernes manglende tilgængelighed, og om vores produkt kan være brugbart. Spørgeskemaet er sendt online ud på Ryk.dk s (Foreningen for Rygmarvsskadede i Danmark) Facebook profil, som dagsdato tæller ca. 300 personer. Vi har, desværre, kun fået et meget begrænset antal (2) besvarelser via vores spørgeskema. Alligevel kan og vil vi dog gerne, drage nogle konklusioner ud fra svarene vi har fået. Ud fra svarene vi har indsamlet kan der aflæses, at den ene person er i besiddelse af en Smartphone, anvender ligeledes GPS funktion på denne. Begge interviewede personer har kendskab til Ryk.dk s online database (T-Basen), hvor den ene person kunne ønske sig denne funktion mobil, hvor den anden svarede måske. Prisniveauet som den ene person ville være villig til at betale for sådan en applikation, ville være kr. Begge personer føler sig nogle gange begrænset af samfundets omgivelser. En konklusion på disse besvarelser ville være, at der umiddelbart kunne ses et behov for vores produkt/applikation. Dette set i lyset af kendskabet til databasen for handicapegnet aktiviteter (T-Basen), muligheden for at gøre denne funktion mobil, samt at de interviewede til tider føler sig begrænset af deres omgivelser. Vores produkt/applikation, skulle i høj grad være med til, at afhjælpe dette problem. Vi udarbejdede derfor en SWOT-analyse, for at få klarhed over hvor de stærke og svage sider for omkring vores koncept. SWOT-Analyse (Bilag 3) SWOT-analysen har til formål, at identificere og analysere produktets interne stærke og svage sider, samt de eksterne muligheder og trusler som kan omfatte produktet. Den udarbejdede SWOT analyse har klarlagt en række forhold, der kan give et overblik over produktets muligheder på markedet. De stærke sider for produktet omhandler en stor, udførlig og allerede eksisterende database, for handicapvenlige aktiviteter i form af restauranter, koncert/event steder mv. Denne database opdateres løbende, af dedikerede kørestolsbrugere selv. Applikationen der skal udvikles, er placeret som en stærk side, eftersom de teknologiske forhold allerede er tilstedeværende på markedet, og man kan derfor forvente et driftsikkert produkt. Ligeledes vil der indenfor 1 år, være en stor brugerflade af Smartphones på det danske marked: 75% af det danske mobilmarked vil være Smartphones. Det smalle mål/kundegruppe er placeret både i stærke og svage sider. I den stærke side Side 9 af 23

10 fordi en snævrer målgruppe vil være nem at målrette en markedsføringskampagne til. Dette igennem forbund og organisationer, hvor mange handicappede (og kørestolsbrugere) er organiseret (8000 medlemmer i DHF) 7. Denne snævre målgruppe er, som nævnt, ligeledes også placeret under svage sider eftersom kundegrundlaget er begrænset, og dette vil betyde en begrænset indtjeningsmulighed. De eksterne forhold omfatter mulighederne og truslerne som produktet står overfor. Applikationen vil have muligheder for også, at kunne omfatte andre handicapgrupper, såsom svagt seende (synshandicappet) mv. En anden større mulighed for produktet, er en øgende fokus på de danske handicappedes forhold, dette element vil betyde flere handicap venlige bygninger, aktiviteter mv. således vil applikationen kunne omfatte flere aktiviteter i databasen og dermed et endnu mere interessant produkt. Truslerne for produkt er i høj grad eksisterende konkurrenter der udvikler lignende produkt, samt produktet viser sig ikke at være salgsbart overfor målgruppen. Økonomiske/Finansielle forhold For at konkretisere udgifter og indtægter i forbindelse med produktet, vil vi her redegøre for disse forhold. Via vores online interaktive spørgeskema har vi kunne fastslå, at den villige pris til at give for vores produkt, vil kunne lægge på DKK. Eftersom Google tilbyder Google Maps APIs 8 (Samme gør sig gældende for Facebook Places), kan denne service fås gratis, ligesom Facebook tilbyder API til deres Smartphone apps 9. Vores forlydender for Ryk.dk s TBase, er også at det er et Open Soruce system, der i tidernes morgen blev udviklet til, at kunne blive gjort mobil på et givet tidspunkt. Via disse informationer kan der dermed konkluderes, at udgifterne til en kodning af system vil være relative lave, eftersom de teknologiske muligheder stilles til rådighed gratis. Indtægterne vil, naturligvis, komme fra brugerne/kunderne, der ønsker at gøre brug af produktet/applikationen. Prisen for denne, vil kunne sættes og/eller reguleres efter produktet er færdigudviklet, og eventuelle udgifter i forbindelse med udviklingen af produktet er færdiggjort. Mulighederne for et produkt der går i break even, eller et produkt med overskud vurderer vi i høj grad som muligt. 7 Google Search 13/ Google search 13/ Google search 13/ Side 10 af 23

11 Konklusion En konklusion på denne rapport, samt konceptet som helhed, er at vi har opnået at kørestolsbrugere, gennem Lokations Baseret Services, får muligheden for at være mere spontane i deres hverdag, og vi kan dermed formode at livsglæden blandt denne gruppe samfundsborgere vil stige. Spontaniteten består i muligheden for, at udvælge de fysisk tilgængelige aktiviteter som er placeret, i det område man befinder sig Denne funktion via LBS Smartphone applikation. Dette vil Odense Kommune profilere sig af, både i deres handicap politik, men også i deres generelle markedsføring/image af byen Odense. Perspektivering Hvis vi havde haft mere tid: - Så havde vi forhåbentlig fået flere svar fra brugergruppen. - Vi havde haft mulighed for at få svar fra administratoren af T-basen, i forhold til hvordan vi rent faktisk kan/må bruge T-basen på Videreudvikling - Den kan udvikles til at bruges til alle handicappede. Databasen er jo allerede udviklet til at være ret omfattende, men man kan jo indføre andre kriterier, således at LBS en også kan omhandle hørehæmmede, blinde osv., alt efter behovet. - Den kan selvfølgelig distribueres til hele Fyn/Danmark/Verden da det jo ikke er begrænset af geografi snarere tvært imod. Side 11 af 23

12 Procesrefleksion Reflektoren Reflektoren kan godt lide at finde informationer, læse og især perspektivere over et emne. De er gode til gruppearbejde og kan ikke lide en slags for tidspress/ deadline. Indgået i projektet: Reflektoren var præsentativ i vores gruppearbejde. Han/hun har hjulpet med at forme et godt gruppehumør og samle informationerne sammen, ellers holdt han/hun sig tilbage som reflektoren kendetegner. Aktivisten Aktivisten springer hurtigt ud i emnet og elsker at stå i brændepunktet. Han/hun kan ikke lide at læse en bog/artikel færdig. Derimod kan de lide at have flere projekter løbende på et tidspunkt, men glemmer nogle gange at hver enkelt skal gøres færdig. Aktivisten kan godt arbejde under tidspress. Indgået i projektet: Aktivisten er gået hurtig i gang, så at man skulle bremse den lidt for at alle kunne være med i hele processen. Derudover er aktivisten energisk, præcis og spontan i dens arbejdesprocess. Teoretikeren Teoretikeren er som en bogorm, når man begynder med en bog læses den igennem. Han/hun er meget teoretisk i deres fremgangsmåde og arbejder helst alene. Hvis der opstår en diskussion så er teoretikeren i hvert fald på banen. Indgået i projektet: Teoretikeren er indgået i vores projekt på følgende måde. Når der skulle diskuteres noget så blev det diskuteret indtil det var ordnet. Derudover blev teoretikeren meget forvirret på grund af den mærkelige opsætning af spørgsmålene der blev stillet. Pragmatikeren Pragmatikeren er en dygtig læser, men vil helst bagefter prøve det i praksis. Han/hun kan godt lide diskussioner, men det skal ikke afvige fra dagsorden. Pragmatikeren skal passe på at den ikke indsnæver sig selv for meget. Indgået i projektet: Pragmatikeren kom ikke særlig frem i dette projekt, fordi vi ikke havde meget som vi kunne prøve i praksis. Så pragmatiker var meget tilbage holdende. Side 12 af 23

13 I vores gruppe er alle 4 læringsstilprofiler repræsenteret, på trods af at vi kun er tre gruppemedlemmer. Bitten er teoretikeren og pragmatikeren, Anders er aktivisten og Janne er aktivisten, teoretikeren og reflektoren. Bittens styrker og svagheder: Brug for overblik over projektet Arbejder systematisk frem Blive hurtig distraheret Bliver stresset af tidspress Anders styrker og svagheder: Kaster sig ud i projektet God og hurtig skribent Han har svært med når det foregår langsomt Jannes styrker og svagheder: Grundigt arbejde Har brug for at overveje tingene Side 13 af 23

14 Litteraturliste Internetsider Linket til dokumentationen af (SWOT-analysen); /html/bilag/inde0007.html Ryk s database Google search 13/ Hjemmeside: Institut for Menneskerettigheder, Besøgt 13/ , artikel 14: +konvention/hele+konventionen - VTU.dk / Forskningsministeriet, Google search, 12/ /html/bilag/inde0007.htm - Gartner.com,Google search, 12/ /html/bilag/inde0007.html - Google Search 13/ Google search 13/ Google search 13/ Bøger: - International markedsføring, Trojka, 3.udgave Kontakperson Thomas Tidligere bestyreslsesmedlem i foreningen RYK Anders Side 14 af 23

15 Bilag: Bilag 1 Konceptbilleder iphone Side 15 af 23

16 Bilag 2 Spørgeskema Side 16 af 23

17 Side 17 af 23

18 Bilag 3 SWOT Analyse Stærke forhold: Eksisterende udførlig database Dedikerede frivillige Veludviklet teknologi Driftsikker produkt Smal målgruppe Stor brugerflade 75% af befolkningen har en smartphone SWOT- analyse: Svage forhold: Smal målgruppe Muligheder: Udvidelse til andre handicap- grupper Fokus på handicappedes forhold Trusler: Konkurrenter Ingen salg Side 18 af 23

19 Bilag 4 Side 19 af 23

20 Bilag 5 Logbøger, individuel Individuel log; Janne Hauss Mandag den I dag har vi formuleret vores consensus paper og afleveret det. Derudover har vi fundet og udviklet vores ide. Vi samlede informationer og data ind, som vi senere kan bruge i vores rapport. Vi har også lavet en strukturplan til hele ugen hvornår vi vil lave hvad, og til hvilket dato en bestemt ting skal være færdige. Et eksempel er, at vi besluttede, at vi vil printe rapporten torsdag eftermiddag, så vi ikke skal sidde natten før afleveringdato og lave det hurtigt. Efter det har vi også opbygget vores strukturplan. Så har vi givet hinanden nogle små hjemmeopgaver, som løses til i morgen (tirsdag). Gruppearbejdet gik fint i dag. Vi var hurtig enige om emnet og kunne arbejde konstruktivt. Der er et godt humør i gruppen. Tirsdag den Vi mødtes kl på skolen. Så gik vi igang med at se sammen på de små opgaver vi alle har lavet derhjemme og rettede i dem. Bagefter har vi prøvet at lave en SWOT-analyse, som fungere sådan rimeligt. Derefter opdelte vi små opgave til hinanden. Efter en tid, havde to af os skrevet noget tekst og den tredje har lavet grundstrukturen til vores rapport, så at vi har alle formaliteter iorden. Derudover fandt vi ud af, at vi ikke kunne lave Gallup Kompasset, fordi der findes ikke nogen statistikker omkring handicappede i Odense og omegn. Det er der ikke tilladt. Efter mange spørgsmål til Karen Malene gik vi så hjem med hver en lille opgave til næste dag. Gruppearbejdet var ok. Onsdag den I dag mødtes vi igen kl. 9. Vi gik i gang med at reflektere omkring de ting vi har lavet indtil nu og kiggede bagefter på vores endnu tekster, der skulle laves færdige. Der var ikke al for meget gruppearbejde i dag. Torsdag den Idag samlede vi det hele op og har fået mere struktur i hele opgaven. Så lavede vi konklusionen og rettede lige i bilagene. Bagefter printede vi opgaven og hæftede den i en pæn mappe med ringbind. Gruppearbejdet var helt iorden. Fredag den Vi afleverede vores rapport på kontoret hos Caroline. Side 20 af 23

21 Individuel log; Anders Skaarup Christiansen Mandag To, for mig, helt nye mennesker at arbejde sammen med. Vi startede ud med at få diskuteret forholdene omkring gruppekontrakten, og få skrevet nogle ting ned, således der ikke ville opstår uoverensstemmelser omkring gruppearbejdet, mødetidspunkter og andre relevante emner. Derefter gik vi i gang med, at brainstorme på idéer til et koncept, samt gennemgå opgaveformulering og planlægge en strukturplan for resten af ugens arbejde. Overordnet set synes jeg dagen gik godt, og vi kom alle tre fint ind på hinanden og arbejdet gik gnidningsfrit. Tirsdag Tirsdag startede vi ud med at fordele arbejdet lidt mere, og hver især gik ind på deres område og fik skrevet nogle ting ned til rapporten. Vi fik dog samtidig også arbejdet sammen om nogle områder i opgaven, såsom SWOT, Mission, Vision og Værdier. På trods af vanskeligheder, med at forstå en relativ uklar opgaveformulering, fik vi lavet en strukturplan for opgavens indhold og arbejdsfordelingen. Vi sluttede dagen af med, at give hjemmearbejde for til dagen efter. Personligt fik jeg udarbejdet et spørgeskema derhjemme, der skulle bruges i forbindelse med en markedsanalyse, samt fik udarbejdet noget videre om segmenteringsdelen. Dagen gik igen ret fint indbyrdes, og vi fik diskuteret nogle emner og fik klarlagt nogle ting. Igen, samarbejdet gik rigtig fint. Jeg fik ligeledes udarbejdet et logo til projektet/produktet. Onsdag Onsdag har den stået på endnu mere rapportskrivning, og jeg har stået for områderne der hedder SWOT Analyse, Segmentering, Spørgeskema, samt Økonomiske forhold. Der var nogle spørgsmål til vores vejledere, som vi fik afklaret således vi kunne komme i gang med den videre rapportskrivning. Ligeledes skulle der afsøges omkring nogle talmæssige ting iforhold til rapporten og nogle emner, alle emner som vi fik afklaret. Igen, ingen problemer i samarbejdet, og det hele har gået gnidningsfrit. Torsdag Vi har i dag færdiggjort vores rapport, og gjort denne klar til aflevering. Der har været en masse små løse emner og områder, som vi har fået samlet op på og færdiggjort. Opgaven er ligeledes gennemgået for eventuelle fejl og mangler. Det sidste 4 dage er forløbet rigtig fint indbyrdes, og vi har, kunne blive enige om tingene, samt fået fordelt arbejdet fint i forhold til kvantitet og kvalitet. Fredag Afleverede opgave torsdag Side 21 af 23

22 Individuel log; Bitten Blomstrand Mandag I dag er vi startet med projektet, og jeg synes vores samarbejde går rigtigt godt. Vi lagde ud med at lave vores gruppe-kontrakter hvilket jeg synes var rigtigt godt dét fik skabt en fælles forståelse af hvor enige vi var omkring måden at arbejde på. Vi har fundet et godt emne, og vi har lavet en grov struktur-plan over hvad vi skal nå i løbet af ugen. Vi fik i fællesskab startet på en del af vores analyse-modeller og er faktisk kommet godt i gang. Jeg tilbød at jeg hjemme ville samle de ting vi nu hver især havde skrevet, og sætte det sammen, så vi hele tiden havde et overblik over hvad vi havde skrevet, om der var sammenhæng, og forsøge at få tingene til at hænge sammen! Tirsdag Vi har lavet de ting hjemme vi har aftalt, og får også lavet noget mens vi er her. Vi arbejder stadig godt sammen jeg synes vi er effektive, og supplerer hinanden godt. Vi fik sendt spørgeskemaet til målgruppen, Jeg har talt med Thomas, omkring T-basen, og fik at vide at det var Jesper jeg skulle tale med, som ham har jeg sendt mail til. Han gjorde mig også opmærksom på at der ikke er tilladt at registrere mennesker på religion, hudfarve, handicap. Igen har jeg samlet tingene, og jeg synes det begynder at ligne en opgave. Onsdag Vi arbejder stadigt godt sammen og videre. Jeg synes dog jeg har svært ved at koncentrere mig om at få lavet noget konkret mens jeg er hér på skolen. Vi aftalte at hvis det overhovedet er muligt, vil vi få opgaven færdig i morgen, for ikke at rende ind i printerproblemer og indbindingsproblemer. Jeg vil kigge efter et alternativ til at få den indbundet på skolen, når jeg skal i Centeret i eftermiddag. Torsdag Jeg fik ikke lavet alt dét vi havde aftalt til i dag jeg var til møde/foredrag i går direkte efter skole, og havde hovedpine da jeg kom hjem, så jeg gik hurtigt i seng! Jeg har dog købt mapper, så vi ikke skal binde opgaven ind, inden vi afleverer den. Desuden sov jeg for længe så jeg kom for sent! (GOSH, jeg trænger til efterårsferie!) Men vi knoklede på, blev færdige og kan aflevere et færdigt projekt som vi er tilfredse med og i morgen når opgaven er afleveret HOLDER VI EFTERÅRSFERIE! J Jeg synes det er tydeligt at jeg arbejder ud fra min teoretiker- rolle, idét jeg har det bedst når der er styr på det hele når der er en plan, når jeg kan se en sammenhæng, og en mening med Side 22 af 23

23 tingene. Jeg arbejder jo helst systematisk frem, og sikrer mig at vi har det hele med. Men i min læringsstilstest, var der også ret meget af de andre profiler repræsenteret, så jeg kan også genkende mig selv, som værende en der også gerne vil ha der sker noget som KAN blive utålmodig, hvis der er for meget stilstand, og ingen handling altså aktivisten. Samlet log for gruppen Da vi jo var en gruppe på 3 personer, som ikke kendte hinanden, var vi alle meget spændte på at skulle arbejde sammen. Vi startede med at udfylde gruppe-kontrakterne, som gav os alle en indsigt i, hvor tæt på/langt fra hinanden vi lå i måden at arbejde på. Vi var meget enige i fremgangsmåden, og vi fik skabt et godt grundlag at arbejde ud fra. Vi fandt ret hurtigt et godt emne, som vi alle brændte for, og gennem alle dagene arbejdede vi alle meget energisk, ud fra dén mængde tid og energi vi nu hver især, magtede at lægge i dét. Vi var gennem hele processen, gode til at informere hinanden om hvor langt vi var, og vi har også været gode til at støtte hinanden, når vi har været usikre på hvad vi skulle. Konklusionen på dette må være, at dette har været en god og konstruktiv gruppe, som har arbejdet intensivt og kvalitativt både ifht. Indholdet og samarbejdet. Side 23 af 23