Budgetbemærkninger til budget 2013

Transkript

1 Budgetbemærkninger til budget 2013

2 Økonomiudvalget Ledelse og Personale Beskrivelse af fagområdet Bevillingen til Ledelse og Personale vedrører udgifter til det politiske- og administrative niveau i kommunen. Ledelse og Personale er opdelt i én Udvalgsbevilling, der blandt andet går til aflønning af borgmester, kommunalbestyrelse mv., og i én Institutionsbevilling, der vedrører det administrative niveau i kommunen. For så vidt angår Institutionsbevillingen, der er langt den største bevilling under Ledelse og Personale, er bevillingen opdelt i tre underbevillinger Institutionsbevillinger, Fælles lønpuljer og Barselspulje. Institutionsbevillingen er dog i praksis opdelt i én bevilling til Forvaltninger og i én bevilling til Fælles konti. Bevillingen til Forvaltningerne dækker udgifterne til drift af de enkelte forvaltninger, stabe og sekretariater, men bevillingen Fælles Konti dækker udgifterne til en bred vifte af administrative opgaver. Over halvdelen af budgettet vedrører udgifter til IT, men herudover er der udgifter til bl.a. post, scanning og porto, fremmed advokatbistand med videre. Endelig er der gebyrindtægter fra blandt andet opkrævning af gebyrer for miljøtilsyn og byggesager. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Ringsted Kommunes Byråd vedtog en ny økonomiskpolitisk i januar 2011, som skal sikre en konsolideret økonomi ved udgangen af Kommunen skal føres en stram økonomistyring med henblik på opbygning af likviditet og overholdelse af kassekreditreglen. De væsentligste målsætninger i den økonomiske politik er: Overskud på den ordinære drift på 110. kr. fra 2013, hvoraf 10 mio. kr. afsættes til en budgetreserve. Dette beløb er efterfølgende midlertidigt reduceret for 2013 med 3 mio. kr., som i stedet benyttes til investeringer. Som udgangspunkt bevilges der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Der skal peges på kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer i tilfælde af merforbrug. At der tilvejebringes et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer. Det er målsætningen, at der omprioriteres svarende til 1 pct. af servicerammen også i Den årlige ændring af de likvide aktiver (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ i budgetperioden. Ultimo-kassebeholdningen skal med udgangen af 2014 minimum være minus 50 mio. kr. Det samlede årlige gældsafdrag er i 2013 midlertidigt reduceret med 4 mio. og udgør nu 36 mio. kr. De 4 mio. kr. skal bruges til en investeringspulje målrettet IT investeringer. Overførselsadgangen fastsættes til mellem 5 og 10 pct. for daginstitutioner og 2 og 5 pct. for kommunens øvrige institutioner. Merforbrug overføres fuldt ud. 2

3 Noter til budgettet Ledelse og Personale Kr PL Korrigeret B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Udvalgsbevilling i alt Administrationsbidrag fra konto Økonomiudvalgets rådighedskonto Politisk organisation Pensioner Revision Div. vederlag for opkræv. af attester Adm.udgifter ovf. fra forsyningsvirk Lægeerklæringer Forsikringer Institutionsbevilling i alt Administration - forvaltninger Administration - fælleskonti Lønpuljer Fuld vikardækning barsel/adoption Ledelse og personale i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 3

4 Økonomiudvalget - Brandvæsnet Beskrivelse af fagområdet Redningsberedskabets virksomhed kan opdeles i følgende områder: Brandmyndigheden: Brandmyndighedens arbejdsopgaver omfatter brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og brandteknisk rådgivning. I Ringsted Kommune er der cirka 300 virksomheder og institutioner, hvor brandmyndigheden foretager brandsyn. Brandmyndigheden er også involveret i forbindelse med lejlighedstilladelser, fyrværkeritilladelser, overnatningsarrangementer, festivaler m.v. Brandmyndigheden forestår den overordnede beredskabsplanlægning i Ringsted kommune samt medvirker i det generelle sikkerhedsforebyggende arbejde herunder risikostyring. Det operative beredskab, som i hverdagen er Ringsted Brandvæsen med brandstation på Rønnedevej 11, foretager brandslukning, forureningsbekæmpelse og redning. Brandvæsenet råder over 2 autosprøjter, 2 tankvogne, 1 slangetender, 1 pionervogn og en 18 m påhængsstige og har hele Ringsted Kommune som udrykningsområde, der omfatter ca indbyggere og et areal på ha. Den frivillige del af beredskabet har primært til opgave at kunne indkvartere og forpleje evakuerede, men derudover også at bistå det daglige beredskab i alle tænkelige situationer både i dagligdagen som i krise og katastrofelignende situationer. De frivillige er vellidte deltagere som samaritter ved mange arrangementer i kommunen. Forebyggende opgaver, som kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, brand og evakueringsøvelser samt modtagelse af automatiske brandalarmer(aba) og tyverialarmer(aia). Der er tilsluttet ca. 50 ABA anlæg og ca. 35 AIA anlæg til Ringsted Brandvæsens automatiske vagtcentral. Serviceopgaver omfatter udlejning af kursuslokaler, servicering i forbindelse med benyttelsen af kursuslokalerne samt eftersyn af brandmateriel på de kommunale institutioner i Ringsted. Der foretages eftersyn på ca. 100 institutioner. Der kan på følgende webadresse findes yderligere informationer om Ringsted Kommunes Brandvæsen: Udviklingstendenser Brandvæsenet har via beredskabskommissionen udarbejdet en plan for det risikobaserede redningsberedskab. Planen skal godkendes senest i 2013, og indeholder en indstilling om et øget serviceniveau i relation til materiel med videre. 4

5 Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Direktionen har godkendt at brandvæsenet snarest muligt overtager opkobling af og kørsel til alle tyverialarmer i kommunale ejendomme. Det samme gælder for alle kommunale elevatorer. Endelig overtager brandvæsenet ultimo 2012 hele opgaveporteføljen fra kommunens opsagte Falck-abonnement. Noter til budgettet - Redningsberedskabet Kr PL Korrigeret B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Redningsberedskab Redningsberedskab i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 5

6 Økonomiudvalget - Erhverv og turisme Udviklingstendenser Kommunalreformen har placeret ansvaret for iværksætteri og service til små og mellemstore virksomheder i kommunerne. Hvor erhvervsservicen før var delt ansvar mellem stat, amter og kommuner, er den nu entydigt forankret i kommunerne. Kommunerne er blevet den offentlige sektors indgang til iværksætteri og vækst. Kommunerne tager sig af den basale erhvervsservice og erhvervsfremme, mens de regionale væksthuse leverer den specialiserede erhvervsservice. Ringsted Kommunes erhvervsservice og erhvervsudvikling koordineres i øvrigt i tæt samarbejde med foreningen Ringsted Erhvervsforum, der i samarbejde med Ringsted Kommune driver tre paneler (netværk), som skal udvikle kommunens erhvervsliv. Kommunernes rolle i turismeudviklingen er i opbrud. Nogle kommuner med oplagte turistpotentialer (kyst, storby, særlig kultur/historie mv.) er i færd med at opbygge nye ambitiøse modeller for turismeudvikling, hvor en bred vifte af lokale rammebetingelser for turismeudvikling bliver løftet og styrket. I disse kommuner bliver turistbureauernes indsats styrket, de kommunale forvaltninger spiller aktivt med og turismepolitikken bliver integreret med andre politikker i en samlet udviklingsindsats. For andre kommuner er turismen ikke det primære. Her er udvikling af kultur og oplevelser først og fremmest en strategi til at tiltrække og fastholde indbyggere og derigennem tiltrække og fremme erhvervsinvesteringer. Ringsted Kommunes turismestrategi ligger i umiddelbar forlængelse af det sidste udviklingstræk. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner I Ringsted Kommunes nye vision fra foråret 2011 hedder det, at det er Byrådets ambition, at Ringsted Kommune skal være Danmarks bedste erhvervskommune. Ringsted Kommune vil være Danmarks bedste erhvervskommune især ved, at: Skabe og videreudvikle gunstige rammer for at etablere og drive virksomhed i kommunen. Udvikle det tætte samarbejde med det etablerede erhvervsliv i kommunen. Understøtte og videreudvikle det etablerede erhvervslivs styrker holde fokus på samarbejde og synergi mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Disse visioner er i april 2011 omsat i en ny erhvervspolitik for kommunen og en konkret handleplan for de kommende tre år. To hovedindsatser er udpeget: 1) Iværksætteri og iværksætterunderstøttelse og 2) Udvikle det eksisterende erhvervsliv i kommunen. Herudover er et tredje hovedindsatsområde at udvikle den lokale, basale erhvervsservice. I 2013 vil Ringsted Kommune gennemføre en række indsatser og handlinger på erhvervsfremmeområdet. På området iværksætteri og iværksætterunderstøttelse vil Ringsted Kommune. 6

7 understøtte og udvikle iværksætterhuset Den Kreative Matrikel, herunder den nyetablerede Vækstfabrik, i tæt samarbejde med Væksthus Sjælland. komme i kontakt med og integrere flere iværksættere og før-iværksættere i kommunens erhvervsservice, bl.a. gennem en særligt udviklet iværksætteruge. På området udvikle det eksisterende erhvervsliv vil Ringsted Kommune understøtte netværk og klyngedannelse mellem lokale virksomheder, bl.a. gennem et 3-årigt forskningsprojekt i samarbejde med RUC. synliggøre og inddrage flere af de eksisterende virksomheder i kommunens mere fokuserede og vækstorienterede erhvervsudvikling herunder skabe netværk for og mellem flere af kommunens mellemstore og store virksomheder. På området lokal, basal erhvervsservice vil Ringsted Kommune: videreudvikle kommunens nye erhvervsservice i forlængelse af samarbejdsaftalen med Køge Kommune. fokusere både på praksisorienterede og vækstorienterede ydelser til nystartede virksomheder. Samlet set er målet med Ringsted Kommunes erhvervsfremme i 2013 gennem service og rammebetingelser at medvirke til at skabe vækst i de eksisterende virksomheder, tiltrække flere virksomheder til kommunen samt at udvikle samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv. Hovedindsatserne i Ringsted Kommunes turismestrategi er at styrke erhvervsturismen og besøgsturismen. I 2013 vil indsatserne derfor være, at: kommunens arbejde med turisme yderligere samtænkes med bosætningsindsatsen og indsatsen for at give Ringsteds borgere og besøgende flere events og oplevelsesmuligheder. der i kommunens arbejde med turisme tænkes i værditilvækst i de lokale virksomheder, herunder et fokus på at fremme erhvervsturismen og samarbejdet mellem nøgleaktører på dette område. der arbejdes i retning af en mere decentral turismeservice, således at turisterne hjælpes på de lokale turistattraktioner mv. og via mere digitale løsninger herunder en ny version af visitringsted.dk. Noter til budgettet Erhverv og Turisme Kr PL Korrigeret B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Erhvervsfremme og turisme Erhverv og turisme i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 7

8 Økonomiudvalget Borger- og brugerinddragelse Udviklingstendenser Med strukturreformen i 2007 blev afstanden mellem borgerne og kommunalpolitikerne mange steder større. Selv om Ringsted Kommune ikke blev sammenlagt med andre kommuner, møder kommunen forventninger fra borgerne om inddragelse, dialog og åbenhed. Det klassiske eksempel på borgerinddragelse er borgermødet, men i de senere år har især digitale inddragelsesformer vundet indpas, for eksempel elektroniske borgerpaneler, online spørgeskemaer og debat på internettet, for eksempel på blogs og andre sociale medier. Erfaringerne viser, at de nye værktøjer giver nye muligheder og udfordringer. Samtidig viser erfaringerne, at det er afgørende, at den myndighed, der gerne vil i dialog med sine borgere og brugere, udvælger dialogformer, der svarer til målgruppen man kan dog ikke komme alle i tale via internettet. Udfordringen er således at kende og bruge mange forskellige inddragelsesteknikker, når kommunen vil i dialog med sine borgere for at generere nye idéer, implementere nye løsninger og få respons på sine tiltag. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Ringsted Kommune arbejder med inddragelse af borgere og brugere på en lang række områder: Både i dagligdagen gennem brugerbestyrelser, brugerundersøgelser, høringer og lignende, men også ved de mere overordnede og principielle beslutninger og udviklingstiltag, hvor der afholdes bruger- og borgermøder, dialog og debat på nettet, gennemføres forskellige former for spørgeskema- og interviewundersøgelser og lignende. I 2010 oprettede Ringsted Kommune et elektronisk borgerpanel med flere end deltagere. Kommunen har gennemført en række undersøgelser i dette regi. I Ringsted Kommunes nye vision fra foråret 2011 har byrådet formuleret en række visioner og tanker om borgerog brugerinddragelse. Byrådet slår i visionen fast, at centrale nøgleord i Ringsted er nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed, ligesom byrådet udtrykker, at der i Ringsted Kommune skal være kort fra borgere til Byråd, og den medindflydelse, det giver, viser sig gennem det store engagement og ansvar, som de mange frivillige er klar til at påtage sig. Den klare vision på området er derfor, at Ringsted Kommune skal være en nytænkende demokratisk aktør, og det skal kommunen blive ved at udvikle nærdemokratiet og insistere på åbenhed, dialog og inddragelse og vi er åbne for at afprøve nye former for samarbejde fra idéerne opstår til løsningerne skal sættes i gang. I 2013 vil Ringsted Kommune fastholde sit fokus på at inddrage borgerne i kommunens beslutninger. Helt konkret vil Ringsted Kommune: 1. Udarbejde en ny kommunikations- og borgerinddragelsespolitik, der bl.a. skal bruges til at indføre fælles retningslinjer for bruger- og borgerinddragelse og synliggøre mulighederne for borgerinddragelse i nærdemokratiet. 2. Gennemføre 2-4 større borgerundersøgelser i relation til temaer, som kommunen ønsker at arbejde - fx gennem borgerpanelet. 8

9 Noter til budgettet Borger- og brugerundersøgelser Kr PL Korrigeret B* 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Borgerinformation Borger- og brugerinddragelse i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 9

10 Børne- og Undervisningsudvalget - Skole- og dagtilbud Beskrivelse af fagområdet Dagtilbud i Ringsted Kommune indeholder 13 børnehaver og års institutioner. Derudover indeholder tilbuddet også den kommunale dagpleje, hvor der p.t. er ansat ca. 80 dagplejere. På skoleområdet skal der i implementeres en ny skolestruktur. Fremover vil området indeholde 8 folkeskoler, hvoraf 3 skoler rummer hele skoleforløbet fra årgang, mens 5 skoler har elever fra årgang, og én skole kun har overbygningselever samt kommunes 10. klassestilbud. Området indeholder også én ungdomsskole med en erhvervsklasse, et heldagsskoletilbud, samt en række specialiserede tilbud beliggende på folkeskolerne. På det specialiserede område er der i kommunen én specialskole, tre centerafdelinger, én specialbørnehave samt et døgnbehandlingstilbud. Udover disse tilbud hører også UPPR (Ringsted Kommunes pædagogisk psykologiske rådgivning og børne og Ungeområdets udviklingsenhed) ind under fagområdet. I forvaltningen er der ansat ni konsulenter, som både har drifts- og udviklingsopgaver, samt en chef for skole- og dagtilbud. Chefen refererer til direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der fokus på to temaer. Nemlig arbejdet med børnenes sproglige udvikling, og med deres personlige og sociale kompetencer. Arbejdet med sproglig udvikling vil altid være en stor opgave og udfordring for dagtilbudsområdet. Der er allerede nu brugt en del ressourcer til kompetenceudvikling af pædagoger inden for området, og i alle institutioner arbejdes der fokuseret med området. I arbejdet med børnenes sociale og faglige kompetencer skal der fortsat sættes fokus på udvikling af fællesskaber, der kan styrke børnenes trivsel og udvikling. Til dette arbejde skal læreplanerne bruges som et centralt redskab. Økonomisk er institutionerne veldrevne, men da der ikke længere er samme befolkningstilvækst som tidligere i Ringsted, skal der være fokus på om det fremtidige børnetal harmonerer med antallet af pladser i institutioner og dagpleje. Skoleområdet Skoleområdet skal i implementere den nye skolestruktur. Der skal derfor være fokus på at skabe øget trivsel for elever og medarbejdere, samt på at skabe rammer, der sikrer udviklingen af elevernes kompetencer. Skoleområdet har to centrale udfordringer, som der skal arbejdes med i den nye skolestruktur. For det første klarer ikke alle elever sig tilfredsstillende i nationale test og ved afgangsprøverne. Således ligger Ringsted Kommune under gennemsnittet sammenlignet 10

11 med de øvrige kommuner i Danmark, og også i forhold til de øvrige kommuner i region Sjælland. For det andet er der ikke tilstrækkelig mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skyldes både frafald på ungdomsuddannelser, men også det faktum, at for få unge går i gang med en uddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er heldigvis stigende. Igennem de sidste år har der vist sig en positiv udvikling i resultaterne fra nationale test og afgangsprøver, idet de elever, der klarer sig fagligt dårligst, har løftet deres niveau. Der skal frem over udarbejdes en indsats for også at løfte de elever, der klarer sig fagligt bedst. Det specialiserede område En meget tydelig tendens er, at kommuner i dag i stor udstrækning forsøger at etablere tilbud til egne børn. Det betyder, at der helt generelt er en vigende efterspørgsel på pladser, hvilket kan blive en stor udfordring. Heldigvis har Ringsted kommunes specialiserede tilbud et godt renommé, hvilket betyder, at vi endnu ikke i samme udstrækning som i andre kommuner har mærket denne tendens. I Ringsted kommune arbejder vi målrettet med inklusion. Det betyder, at der er fokus på, at flest mulige børn forbliver en del af deres nærmiljø og fællesskabet her. Det betyder samtidig, at vi som kommune selv efterspøger færre pladser i specialiserede tilbud. Dette dilemma betyder, at vi på den ene side selv visiterer færre børn, men på den anden side arbejder målrettet på at øge kvaliteten og fleksibiliteten i tilbuddene, med henblik på fortsat at kunne sælge pladser til andre kommuner samt fastholde det høje specialpædagogiske kompetenceniveau, der eksisterer i de specialiserede tilbud. Heraf følger en tredje stor udfordring i arbejdet mod mere inklusion, nemlig at bringe de specialpædagogiske kompetencer vi har i kommunen, i spil i samarbejde med de øvrige skoler og dagtilbud i Ringsted Kommune. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner De overordnede politiske målsætninger for skole- og dagtilbudsområdet er beskrevet i Børne- og Ungepolitikken: Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet skal der i de kommende år fortsat være fokus på børnenes sproglige udvikling. I de sidste år er udvalgte pædagoger fra alle institutioner blevet kompetenceudviklet, således, at de har fået den seneste viden om, hvordan man kan arbejde med sprogstimulering. I 2012 vil alle medhjælpere i kommunen endvidere gennemføre et kompetenceudviklingsforløb inden for området. I 2012 er der blevet igangsat et forløb, hvor der arbejdes med børnenes personlige- og sociale kompetencer. Forløbet skal både understøtte børnenes evne til at blive selvhjulpne, samt deres evne til at profitere af at indgå i forskellige fællesskaber. Institutionerne har sammen udarbejdet en række konkrete tiltag, som de i samarbejde vil implementere i institutionerne. 11

12 Både på skole- og dagtilbudsområde skal der være fortsat fokus på inklusion. Dette gælder både i forhold til organisering og i forhold til indhold. Såvel skoler som dagtilbud inkluderer flere børn og elever end tidligere. De har således etableret egne inkluderende løsninger. Fremadrettet skal disse videreudvikles, således at de kan rumme flere og skabe endnu mere kvalitet for den enkelte. Skoleområdet Byrådet har i 2011 udarbejdet en ny struktur, og en ny vision og en række kvalitetsmål for skoleområdet. Kvalitetsmålene for den nye skolestruktur er: I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Det musisk-kreative perspektiv skal slå igennem på alle skoler. Elevernes trivsel i skolerne skal være høj. Alle elever skal opleve sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab. Skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i. Medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne. Børne- og Undervisningsudvalget har endvidere besluttet, at der i skoleåret skal sættes særligt fokus på håndtering af udfordringerne: Organisering af undervisningen og af skoledagen, der kan understøtte, at der skabes udfordringer for alle elever Integrering af IT i undervisningen Udarbejdelse af strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling Derudover skal der sættes fokus på, hvordan der på skolerne kan arbejdes med at øge elevernes timetal i skoleåret Til sidst skal der også, til dels i samarbejde med dagtilbud, udarbejdes retningslinjer for, hvordan der skabes gode overgange mellem børnehave og skole, mellem skolerne indbyrdes i forbindelse med overgangen til overbygningen, og til sidst mellem skole og ungdomsuddannelse. Det specialiserede område Et tema, der i disse år bliver sat fokus på i blandt andet regeringsaftaler og ministerielle rapporter, er inklusionsfremmende styringsmodeller, ligesom der fortsat er fokus på undervisningsdifferentiering, alsidige læringsformer samt fortsat kompetenceudvikling, der alle er tiltag, der vil kunne styrke kommunens arbejde med at skabe befordrende udviklingsmiljøer for alle børn. Ligeledes er det fortsat et mål at nedbringe antallet af børn, der visiteres til segregerede undervisningstilbud samt fortsat arbejde mod mere inklusion gennem udvikling af almentil- 12

13 buddene. I løbet af de seneste 10 år er det lykkedes at reducere antallet af børn, der indstilles til vidtgående specialundervisning med 20 %. Til sidst arbejdes der på at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene, således at det bliver muligt at fastholde tilbuddenes markedsandel i en tid, hvor flere og flere kommuner vælger at skabe lokale tilbud til egne børn. Noter til budgettet Skoler og dagtilbud Kr PL Korrigeret B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Udvalgsbevilling i alt Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Befordring til/fra kommunens skoler Øvrige fælleskonti Forældrebetaling i SFO Fripladser og søskenderabat Rammekonto, SFO Vidtgående specialundervisning Takstindtægter, specialskoler Forældrebetaling, special-sfo Handicapkørsel Takstbetaling egne special SFO tilbud Institutionsbevilling i alt Institutionsbevilling til fordeling Allindelille skole Asgårdsskolen Byskovskolen Dagmarskolen Heldagsskolen Kildeskolen Kværkeby skole Nordbakkeskolen Sdr. Parkskolen Sdr. Parkskolen klassecenter Søholmskolen Valdemarskolen Vetterslev skole Vigersted skole Ringsted Kommunale Ungdomsskole UPPR Campusskolen Specialafdeling Asgård Specialafdeling Sdr. Park A-huset Vigersted (Special) Ådalskolen (Special) Udvalgsbevilling i alt Forældrebetaling Fripladser og søskenderabat Rammekonto Regnskabsføring, selvej. inst Betaling til/fra andre kommuner Huslejer Øvrige fælleskonti Institutionsbevilling i alt Vikarpulje - sygefravær over 3 uger

14 Ringsted Dagpleje Bengerds Børnehus Benløse Børnegård Benløse Børnehave Børnehuset Bastionen Det grønne børnehus Bøgely Dagmarasylets Børnehave Den Frie Børnehave Heimdal Højbohus Kastaniehaven Klostermarkens Børnehus Børnehuset Stakhavegård Nordbakkens Børnehus Børnehuset Rosengården Ringsted Idrætsbørnehave Børnehuset Fristedet Sct. Georgs Gårdens Vuggestue og BH Sneslev Landbørnehave Snurretoppen Søholmen Tinsoldaten Toften Vigersted Børnehave Åkanden Allindelille Børnehave Sct. Bendts Børnehave Skoler og dagtilbud i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 14

15 Børne- og Undervisningsudvalget Børn og Familie Beskrivelse af fagområdet Børn- og Familie indeholder Børne- og Familierådgivningen, Skole- og Familiehuset, Nebs Møllegård, Tandplejen og Sundhedstjenesten. Børne- og Familierådgivningens tilbyder efter Serviceloven at arbejde mod inklusion af alle børn mellem 0 og 15 år (færdig med 9. klasse) på trods af de problemer, der må omgive børnene. Børnenes familier inddrages i størst muligt omfang blandt andet via familiemøder, netværksmøder, koordineringskonferencer, enkeltsamtaler med videre. Tilbuddene spænder således fra rådgivning og vejledning til iværksættelse af foranstaltninger, som eksempelvis familiebehandling, skoledagtilbud og i yderste konsekvens anbringelse uden samtykke. Herudover arbejdes med mere generel forebyggelse jf. lovens 11. Skole og Familiehuset Østre Parkvej er en fusion af det tidligere Baneskolen og Trinbrættet. Der er nu indskrevet 20 dagskoleelever og yderligere 50 familier er tilknyttet familiebehandling eller anden behandling. Derudover tilbydes supervision, konsulentbistand til skoler, daginstitutioner og andre, så der støttes op om inklusion af børn og unge. Nebs Møllegård er et døgnbehandlingstilbud med plads til 24 børn med udviklings- og personlighedsforstyrrelser. I tilbuddet indgår intern skole. Tilbuddet er takstfinansieret og benyttes for tiden primært af børn fra andre kommuner. Tandplejen tilbyder efter lov om vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge mellem 0-18 år. Ca børn og unge behandles på tandklinikkerne på Valdemarskolen, Dagmarskolen Benløse Skole og Sdr. Parkskolen. Tandplejen har 22 fuldtidsstillinger. Sundhedstjenesten tilbyder efter Sundhedsloven forebyggende besøg til alle nyfødte i deres første 1½ leveår, ekstra indsats til børn med særlige behov op til skolealderen, samtaler og undervisning i skolerne, hygiejnetilsyn i dagtilbuddene, driver ung mor netværk, klar til barn kurser, åbent hus, mødregrupper, telefonrådgivning mm. Endvidere er Sundhedstjenesten embedslægens forlængede arm, hvilket gør sig gældende i forhold til eventuelle epidemier og hygiejnetilsyn. Sundhedstjenesten har 9 fuldtidsstillinger. Børne- og Familierådgivningen består af 22 medarbejdere fordelt på 15 rådgivere, 4 familieplejekonsulenter, 1 leder af familieplejeprojektet, 1 faglig konsulent og en afsnitsleder svarende til 21,1 fuldtidsstilling. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Børne- og Familierådgivningen oplever flere sager, hvor det er nødvendigt med afgørelser uden familiens samtykke, bl.a. flere tvangsanbringelser. Det giver en særlig udfordring med at sikre et godt samarbejde og et godt forløb for barnet. Samtidig opleves en kraftig stigning i antallet af underretninger og tilgang af sager, hvorfor afdelingen har en særlig udfordring i forhold til tidsfristerne på området. Herudover er der stort fokus på implementering af ny IT og medarbejdertilfredshed blandt andet via kompetenceudvikling. I 2013 skal der arbejdes med implementereingen af den nye Børn- og Ungepolitik og ikke mindst med de forventede ændrede arbejdsgange og samarbejdsflader i forbindelse med den nye skolestruktur. 15

16 Skole og Familiehuset har en særlig udfordring i forhold til de fysiske rammer, da de indskrevne børn pt. har stor brug for megen plads grundet børnenes problemkompleks. Målet er, at alle børnene sluses tilbage til deres folkeskole, og at familierne, der modtager behandling, bliver selvhjulpne og de unge udvikler god adfærd i samarbejdet med deres kontaktperson. Tandplejen forventes at have konstant børnetal i behandling i de kommende år. Som altid er målet færre huller, og børn der selv er gode til at børste tænder. For sundhedsplejen er udviklingstendensen, at fødselstallet er en anelse faldende. Samtidig er antallet af børn med særlige behov steget, hvorfor opgavemængden er stabil. Med etablering af Klar til barn kurser til alle førstegangsfødende fra 2013 er det muligt at sætte ind med relevant støtte i tide før barnets fødsel. Det er en udfordring, at der sker en markant opgaveglidning fra region til kommune, hvilket er særligt tydeligt vedr. hjemsendelse af kvinder inden 24 timer efter fødslen. Dette præger dagligdagen med behov for hurtige og flere hjemmebesøg i barnets første levemåned for at forebygge mistrivsel og følger af gulsot. I 2013 afsluttes Ung mor projektet, som overgår til ordinær drift og placeres i sundhedstjenesten. Som altid er målene, at alle børn kommer godt fra start ved at den samlede familie trives og udvikler sunde relationer samt sunde livsvaner. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Børne- og Familierådgivningen har fortsat fokus på at flere børn, der af forskellige årsager ikke skal bo hos deres biologiske familie, skal anbringes i plejefamilier, herunder netværksplejefamilier. Dette gør sig ligeledes gældende for aflastning. Desuden fortsættes et øget fokus på, at handleplaner, børnefaglige undersøgelser, herunder børnesamtaler og familiemøder er udarbejdet for alle børn, der modtager en foranstaltning. Samtidig vil afdelingen have fokus på at gældende tidsfrister overholdes. Skole og familiehuset udarbejder virksomhedsplan inden udgangen af 2012, hvori alle kerneopgaver naturligvis er beskrevet, med særligt fokus på, at familien altid er i centrum og udgangspunktet for alt samarbejde. Derudover kan fremhæves, at en særlig indsats herudover vil være fortsat at udvikle familieklassernes metoder til 0-6 års området. I 2013 har Børne- og Familierådgivningen investeret kr. i implementeringen af Ung-mor-netværket, idet det forventes, at fortsættelsen af mentorordningen vil kunne medføre en besparelse, der modsvarer udgiften, og således sikre at mere indgribende foranstaltninger undgås. Børne- og Familierådgivningen har sammen med resten af Børne- og Familieafdelingen i en tværfaglig indsats haft øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdet med denne indsats tænkes udbygget i Tandplejens målsætning er fortsat at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje efter det enkelte barns behov. Tandplejen følger med i den nyeste viden om tandbehandling for børn og unge. Sundhedsplejens målsætning er beskrevet i virksomhedsplanen. Særlig fokus er der på implementering af Ung mor-netværket i daglig drift i et tværforvaltningsmæssigt samarbejde. En fortsat udbygning af det tværfaglige samarbejde med henblik på at inkluderer behovsfamilier i det almindelige arbejde med børn, unge og familier. Fra allerførste kontakt med familien er der fokus på, at der etableres en sund tilknytning og relation mellem barn og forældre, som barnet vokser og udvikles i og bærer med sig i det fremtidige børneliv i Ringsted Kommune. 16

17 Noter til budgettet Børn- og familie Kr PL Korrigeret B* 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Udvalgsbevilling i alt Anbragte - Døgninstitution Anbragte - Døgnpleje Undervisning på opholdssteder Vidtgående specialundervis. - anbragte Forebyggelse Specialbørnehave og -fritidshjem Sikrede institutioner Familieplejeprojekt Trinbræt/Baneskole Endnu ikke disponeret budget FAIR Institutionsbevilling i alt Sundhedspleje Skoletandlæge Skole- og Familiehuset, Østre Parkvej Nebs Møllegård Udvalgsbevilling i alt Tabt arbejdsfortjeneste Dækning af merudgifter Refusioner - Tabt arb.fortj./merudg Refusioner - Særlig dyre enkeltsager Vidtgående specialundervisning/spt Udvalgsbevilling i alt Takstbet. vidtgå. specialundervis Betaling til/fra andre kommuner Fair Forældrebetaling Handicapkørsel Institutionsbevilling i alt Specialafdeling Asgård Specialafdeling Sdr. Park A-huset Vigersted Ådalskolen Sct. Bendts Børnehave Nebs Møllegård UPPR Børn og unge i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 17

18 Kultur- og Trivselsudvalget - Kultur og Fritid Beskrivelse af fagområdet Kultur- og fritidsaktiviteterne i Ringsted Kommune omfatter dels de folkeoplysende aktiviteter, som gennemføres på baggrund af Folkeoplysningsloven, dels andre kultur- og fritidsaktiviteter, der enten er en udmøntning af anden lovgivning (ex. Biblioteksdriften) eller af kommunale beslutninger. Folkeoplysende aktiviteter er først og fremmest foreningsaktiviteter og undervisning, som gennemføres af oplysningsforbundene. Tilskuddene er dels direkte tilskud til aktiviteter, undervisning og driftsudgifter til foreningernes egne lokaler og dels indirekte tilskud i form af gratis brug af kommunale lokaler og anlæg. Ringsted Kommunes udgifter til kulturelle aktiviteter kanaliseres i overvejende grad ud til borgerne via de kulturelle institutioner. Der ydes også tilskud til kulturelle aktiviteter der gennemføres sammen med de øvrige kommuner i Kulturregionen (ex. Kunstdage i Pinsen). Endelig ydes støtte til en række kulturelle og folkeoplysende aktiviteter efter ansøgning. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området For 2013 tegner der sig bl.a. følgende fokusområder for kultur- og fritid. Museumsfusion: Sammen med seks andre museumskommuner i Midt- og Vestsjælland afsøger Ringsted det fælles grundlag for en museumsfusion. Der er et klart og erkendt behov for, at de danske museer må indgå i større fællesskaber for at sikre kvalitet og kontinuitet i arbejdet med de fem museumssøjler, sikre effektiv drift og effektiv udnyttelse af de eksisterende økonomiske og kompetencemæssige ressourcer. Mere og bedre museum for de samme penge lyder det fælles motto. Det endelige beslutningsgrundlag for en fusion forventes præsenteret for de syv kommuneres byråd på en fælles konference i Ringsted d. 11. oktober I positivt fald forventes fusionen gennemført primo 2013, men det vil naturligvis tage en årrække inden fusionen er implementeret kommer forventet til at sætte en helt ny dagsorden og ramme for Historiens Hus og Arkiv. Projekter under den nye kulturaftale: Den nye regionale kulturaftale for perioden er allerede godt på vej til at blive udmøntet i de otte kommuner, som deltager i samarbejdet. Den nye aftale byder bl.a. på en fortsættelse af Billedkunstnerisk Grundkursus (BKG) med base i de tre skoler i Ringsted, Holbæk og Roskilde. Nu bygges forfatterskole på som nyt toårigt projekt på bibliotekerne, hvor forfatterspirer kan få professionel supervision og sparring af forfattere. Der er blandt kulturaftalens parter et stigende fokus på, at pilotprojekterne forankres for at sikre at projekterne får blivende værdi, når finansieringen fra kulturaftalen ophører i Det gælder blandt andet for BGK (billedkunstnerisk grundkursus), hvor der primo 2013 skal foreligge en rapport for en bæredygtig fortsættelse af skolen. Den nye kulturaftale byder også på den hidtil største og mest ambitiøse fælles satsning: Da Danmark blev til (fra vikinger til valdemarer) er et projekt, hvor den fælles historie udforskes, formidles og forhåbentlig kommer til at danne grundlag for, at regionen får tilført en ny dimension som kultur- og turistmål. 18

19 Kultur- og fritidsinstitutionerne: Historiens Hus (og arkiv), Biblioteket, Musik-og Kulturskolen, Kulturhuset, Sportscentret og Kongrescentret høstede markant høje karakterer på kendskab og tilfredshed i den fælles brugerundersøgelse i Institutionerne er indstillet på at gøre de samlede tilbud endnu bedre. Det første nye fælles projekt vil satse på øget synlighed og tilbud til børn og børnefamilier. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Idræt og fritid for borgere og foreningsliv: Den nye politik blev vedtaget i marts 2012 og fik allerede væsentlig momentum med åbningen af Kærehave Skov projektet og starten på det nye gymnastikhus, som forventes at stå klar til ibrugtagning pr. 1. august I værktøjskassen for den nye politik er der mange nye projekter på bedding. Det må forventes, at der i 2013 vil blive fokuseret på følgende 4 områder: Muligheden for fælles elektronisk adgang og booking af kommunens lokaler og idrætsfaciliteter. Samspil (aktiviteter og læring) mellem foreninger og kommunens skoler, daginstitutioner og SFO. Synliggørelse af de mange muligheder for et aktivt natur- og fritidsliv. Stierne, skovene, søerne og kulturhistorien er der allerede. Kendskab til og brug af Kærehave Skov øges blandt foreninger, borgere og institutioner i år 2. Overordnet bygningskabale Med fællesmødet mellem Plan & Bolig og Kultur & Trivselsudvalget i juni 2012 er der sat fornyet fokus på en af de større udfordringer i 2013: Hvilke eksisterende og nye kultur- og fritidsaktiviteter kan med fordel placeres hvor i den kommunale bygningsmasse? I bygningskabalen indgår blandt andet Vandrerhjemmet, Historiens Hus og arkiv, billedskole og galleri. Noter til budgettet Kultur og Fritid Kr PL Korrigeret B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Udvalgsbevilling i alt Kulturelle arrangementer og opgaver Institutionsbevilling i alt Bibliotek Teater og Kongrescenter Historiens Hus Kultur og fritid i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 19

20 Kultur- og Trivselsudvalget Fritid og Sundhed Beskrivelse af fagområdet Støtte til det frivillige sociale arbejde sker efter lovgrundlaget i Servicelovens 18 og sundhedsfremme og forebyggelse sker efter Sundhedsloven. Udviklingstendenser og udfordringer På frivillighedsområdet er det vigtigt at få koordineret med Folkeoplysningsområdet, ikke mindst mht. lokaler og fordeling af økonomiske midler. Det er en udfordring at tiltrække og fastholde frivillige borgere til aktiviteter for bl.a. socialudsatte, ældre, børn mv., hvorfor det vanskeliggør udvikling af nye tiltag. På sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er det vigtigt at sikre, at der tænkes en sundhedsvinkel ind i tilrettelæggelsen af opgaver på alle områder. Sundhedsområdet har sammenhæng med alle forvaltningsområder, der er derfor løbende fokus på, at sundhedsindsatsen forankres bredt i alle dele af kommunens områder. I 2013 vil der være fokus på udmøntningen af sundhedspolitikken og den tilhørende strategi. Dette arbejde vil tage sit afsæt i sundhedsnetværket. Ringsted Kommune ønsker at sikre en større sammenhæng i sundhedsarbejdet. Ringsted har i 2012 styrket samarbejdet med Regionen og de praktiserende læger for at borgerne skal opleve en sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter og indsatser. Der vil i 2013 være forsat fokus på styrkelse af dette samarbejde. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Livsstilssamtaler Der er en stigende søgning til livsstilsamtaler fra alle alders- og sociale grupper. Der er kommet øget fokus på tilbuddet bl.a. til borgere, der har behov for mere støtte og vejledning i forløbet, hvilket betyder, at der i 2013 skal arbejdes med et tættere forløb til nogle af målgrupperne. Noter til budgettet Fritid og Sundhed Kr PL Korrigeret B* 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Udvalgsbevilling i alt Fritidsfaciliteter Refusion vedrørende Musikskolen Støtte til frivilligt socialt arbejde Sundhedsfremme og forebyggelse Institutionsbevilling i alt Idrætsanlæg og svømmehal Folkeoplysning Ringsted Musik- og Kulturskole Fritid og sundhed i alt *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 20

21 1. Frivilligt socialt arbejde: Posten dækker over udgifter til blandt andet frivillighedskonsulenten, faste udgifter til Café Dagmar samt enkelttilskud til foreninger mm. 2. Sundhedsfremme og forebyggelse: Omfatter udgifter til patientrettet og borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme, udgifter til motion og kostvejledning på recept, medlemskab af Sund by netværk, rygestopkurser, gratis sprøjter m.m. samt aflønning af sundhedskonsulent og livsstilsygeplejerske. 21

22 Klima- og Miljøudvalget Natur og miljø Beskrivelse af fagområdet Hovedopgaverne inden for fagområdet er myndighedsopgaver i forhold til miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven og kvalitetsstyringsloven. Driftsopgaver inden for vandløbsvedligeholdelse, dagrenovation og skadedyrsbekæmpelse, samt politisk besluttede indsatsområder om klima og Agenda 21 Vandløb: Kommunen vedligeholder 160 km. vandløb. Vedligeholdelse tager hensyn til både afstrømnings- og naturmæssige forhold. Der gennemføres restaureringsprojekter med henblik på at forbedre natur- og miljøforholdene i vandløbene. Natur og øvrige miljøforanstaltninger: Kommunen foretager naturgenopretningsprojekter og pleje af naturområder og fortidsminder, udføre efter behov forureningsundersøgelser og oprensninger. Har varetagelse af en miljøvagtordning. Deltager i enkelte landsdækkende Agenda 21 kampagner og administrerer en pulje af agenda midler. Derudover tilkøbes der ydelser hos laboratorier, konsulenter og jurister i det omfang, der er behov i de enkelte miljøsager. Klima og klimatilpasning: I januar 2010 underskrev Byrådet den såkaldte borgmesterpagt, det er en europæisk klimaaftale og Ringsteds aftale blev i 2012 godkendt af EU. Kommunen har med dette forpligtet sig til at gennemføre initiativer til reduktion af CO2- udslippet herunder initiativer, der bidrager til forbedringer af natur- og miljøforhold. Der skal arbejdes med initiativer for kommunen som virksomhed og aktiviteter for andre virksomheder og borgere. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Klimatilpasning bliver en af fremtidens helt store udfordringer. Der er kommet helt ny lovgivning på området, som bl.a. betyder, at der skal udarbejdes en klimatilpasningsplan inden udgangen af Kommunen er allerede i gang på klimatilpasningsområdet, og har en del af det faglige grundlag klar. Det bliver dog en udfordring at få klimatilpasning tænkt ind i alle kommunens projekter på tværs af sektorer. Kommunen arbejder videre med at leve op til forpligtelserne i forhold til at Ringsted Kommune nu er en Klimakommune, og medunderskriver på Borgmesterpagten. Konkret betyder det, at kommunen skal reducere sit CO 2 forbrug med mindst 20 procent inden udgangen af Udfordringen bliver i den forbindelse at få planen implementeret i hele kommunen. Vand- og naturplanerne: Staten vedtog Vand- og Naturplanerne i december Ringsted Kommune har efterfølgende arbejdet på at få udarbejdet handleplanerne, der skal realiseres inden udgangen af De største opgaver i første planperiode vedrører vand- 22

23 løb, hvor der skal arbejdes på at fjerne spærringer og etablering af fosforvådområder i Susåoplandet. Hovedparten af midlerne til realiseringen forventes at ske ved statslige- og EU-midler, men kommunen forventes også selv at skulle bidrage, især i de projekter, hvor vi ud over en miljøgevinst også ønsker f.eks. rekreative tiltag. Natur og øvrige miljøforanstaltninger: Der er foretaget en kortlægning af naturen (dyr og planter) i kommunens beskyttede områder, og der arbejdes nu på at lave en naturkvalitetsplan. Det forventes snart at statens kortlægning på grundvandsområdet er færdig, når det sker og kommunen får den, skal vi inden for et år udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Visioner og overordnede politiske mål for Natur og Miljø er beskrevet i Klima- og Miljøpolitikken fra Der planlægges en særlig indsat i forhold til klimatilpasning, der skal bl.a. udarbejdes en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen. Indsatserne i vand- og naturhandleplanerne (1. planperiode) skal realiseres inden 2015, der skal udarbejdes en naturkvalitetsplan, samt projekt om opsporing af forureninger og mulige kilder til forureninger, der kan true grundvandet udvides til hele Ringsted Kommune. Noter til budgettet Natur og Miljø Korrigeret Kr PL B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 B* 2012 Udvalgsbevilling i alt Energipulje Udvalgsbevilling i alt Vandløbsvæsen Øvrige miljøforanstaltninger Natur og Miljø *Oprindeligt budget korrigeret med eventuelle tillægsbevillinger samt omplaceringer fra centrale puljer. B 2012 i 2013 priser. 23

24 Klima- og Miljøudvalget det kommunale vej- og stinet, grønne områder, Kollektiv trafik og Trafiksikkerhed Beskrivelse af fagområdet Det kommunale vej og stinet samt grønne områder I Ringsted Kommune er der ca. 429 km. offentlige veje, ca. 100 km offentlige stier og cykelstier. I forbindelse med den daglige drift, er vejene opdelt i serviceniveauer, disse niveauer anvendes i forbindelse med driftsoptimering. Derudover vedligeholder Ringsted Kommune grønne områder svarende til et areal på ca. 120 ha. Af større områder kan nævnes Lystanlægget, Klosterlunden, Benløse Bypark, de rekreative arealer langs Ringsted Å samt Haraldsted Søbad. Kommunen vedligeholder også 10 legepladser samt 14 gadekær. Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Ringsted er opdelt i regionale, lokale, bybus og skoleruter. De regionale ruter udgør et net af radiallinjer til og fra Ringsted by, lokalruterne giver de større landsbyer betjening ind til Ringsted, og samtidig supplerer de bybusbetjeningen i Ringsted. I forhold til bybusserne er linje 401 og 402 registreret som A-busser, mens skolebusserne indgår som en integreret del i den øvrige kollektive trafik, og er i 2012 tilpasset den nye skolestruktur. Trafiksikkerhed Planlægning og udførelse af trafiksikkerhedsarbejde tager udgangspunkt i sti og trafiksikkerhedsplanen, samt løbende evalueringer af specifikke tiltag og forbedringer af vejnettet. Der er stor fokus på cykelister og skoleveje. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Vedligeholdelse af veje, herunder fokus på afvandingsforhold, skal indarbejdes i den daglige prioritering af driftsarbejdet samt i anlægsarbejder. Der er i forlængelse heraf en række klimaprojekter, der med fordel kan løses i et tæt samspil med Natur og Miljø i henhold til Klimahandleplanen i Ringsted Kommune. Ringsted Kommune har et stort efterslæb på vedligeholdelse af kørebaner, cykelstier og fortove. Der er inden for de sidste 3 5 år foretaget et hovedeftersyn på kørebaner, der dannede grundlag for én analyse i forbindelse med vurderingen af etablering af funktionskontrakter. I den sammenhæng blev det skønnet, at der hvert år skal anvendes optil 10,0 mio. kr. på kørebanevedligeholdelse. Serviceniveauet er lagt ud fra en betragtning om at bibeholde vejkapitalen, og der er indtil videre foretaget årlige udskiftninger af nye slidlag i størrelsen 4,0 6,0 mio. kr. Slidlagsfornyelsen variere fra år til år, idet Ringsted Kommune i de senere år har haft et tæt samspil med Ringsted Forsyning i forbindelse med ledningsarbejdet. Datagrundlaget for evt. nye former for udbud er i øjeblikket ved at blive opdateret, det giver mulighed for beslutning om evt. funktions- og/eller partnering kontrakter på området. 24