Retningslinjer og handleplan ved VOLD OG TRUSLER MOD ELEVER OG ANSATTE HJERM SKOLE HJERM SFO RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN

Transkript

1 Retningslinjer og handleplan ved VOLD OG TRUSLER MOD ELEVER OG ANSATTE HJERM SKOLE HJERM SFO RETNINGSLINJER & HANDLEPLAN

2 Retningslinjer for vold og trusler ved Hjerm Skole og Hjerm SFO Målet er At elever og personale oplever Hjerm Skole og Hjerm SFO som en tryg institution, hvor vold eller trusler om vold ikke accepteres hverken fra lærer-/ pædagog-/ forældre- eller elevside At trusler om vold bliver taget alvorligt, og at man derfor som lærer, pædagog eller elev ikke må blive truet / påført vold uden, at der bliver reageret At der ved vold / trusler om vold bliver reageret straks fra personalets/ledelsens side Den følgende handleplan er udarbejdet med henblik på de situationer, hvor en ansat eller en elev føler sig truet eller udsættes for vold, herunder også verbal vold. Handleplanen er udarbejdet i forhold til Vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd / udtalelser fra forældre Vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd / udtalelser fra elever Vold eller trusler om vold mellem elever I forlængelse af handleplanen findes konkrete eksempler på handlemuligheder, som kan virke forebyggende og/eller konfliktdæmpende i forhold til voldelig adfærd, mobning og chikane. Eksemplerne har udspring i den anerkendende tilgang til både børn og voksne, som er grundlæggende for den pædagogiske praksis på Hjerm Skole og i Hjerm SFO. 2

3 Handleplan ved vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd/udtalelser fra forældre mod en medarbejder I forhold til den ansatte Ledelsen underrettes Den ansatte tilbydes straks samtale med ledelsen eller/og AMR Den forulempede lærers/pædagogs opgaver overtages umiddelbart af andre Den ramte må ikke umiddelbart forlade skolen Det vurderes, om det er forsvarligt at lade den ramte være alene Det skal vurderes, om den forulempede har brug for psykologhjælp Efterfølgende bakker kolleger/ledelsen op med hjælp og støtte Fremover skal der være mulighed for, at den krænkede medarbejder ikke skal være alene ved møder/samtaler med den voldelige forælder I forhold til sagen Personale og SB orienteres løbende Forvaltningen kontaktes med henblik på korrekt håndtering af sagen Der indgives politianmeldelse Sagen anmeldes evt. som arbejdsskade, se vejledning på Kom In -> Ansat A-Z -> Politikker og regler -> Regler - samling Forældregruppen orienteres evt. 3

4 Handleplan ved vold eller trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd/udtalelser fra elev mod en medarbejder I forhold til den ansatte Ledelsen underrettes Den ansatte tilbydes hurtigst muligt en samtale med ledelsen Den forulempede lærers/pædagogs opgaver overtages umiddelbart af andre, ved behov Det vurderes, om den voldelige elev skal fjernes fra undervisningen / SFO Den forulempede lærer/pædagog må ikke straks forlade skolen Det vurderes, om det er forsvarligt at lade den ramte medarbejder være alene Det vurderes, om den forulempede har behov for psykologhjælp Efterfølgende bakker kolleger/ledelsen omkring den krænkede op med hjælp og støtte I forhold til eleven Den krænkende elev fjernes fra klassen/legepladsen og bringes på kontoret, hvorefter lederen danner sig et overblik over situationen og vurderer, hvad der videre skal ske i sagen. Efter samtale vender eleven tilbage til klassen Eleven udelukkes fra undervisningen/pauserne den kommende time / resten af dagen Hjemmet kontaktes og eleven hentes hjem/bringes hjem 4

5 I forhold til sagen Kontaktpersonen informeres om sagen Hjemmet kontaktes og informeres Der laves et notat på episoden af implicerede. Notatet arkiveres i pågældende elevs mappe Personalet informeres om sagen Hvis eleven går i SFO, kontaktes denne og orienteres Evt. kontaktes Familieafdelingen Alt afhængig af sagens karakter vurderes der, hvad der skal ske i sagen Sagen/hændelsen registreres i skemaet Anmeldelse af vold, trusler om vold, mobning eller chikane, som findes på Kom In -> Ansat A-Z Sagen anmeldes evt. også som arbejdsskade, se vejledning på Kom In -> Ansat A-Z -> Politikker og regler -> Regler - samling 5

6 Handleplan ved vold/trusler om vold eller anden ærekrænkende adfærd/udtalelser elev og elev imellem Ved elevsager vurderes, om hændelsen er af en sådan karakter, at handleplanen skal træde i kraft. Denne vurdering foretages som regel af den/de ansatte, der involveres i konflikten. Synlige tegn på vold medfører alt andet lige, at handleplanen træder i kraft. I forhold til den krænkede elev Der tages vare på den forulempede elev af gårdvagt/kontaktperson/pædagog/lærer/leder Hvis det vurderes, at det er nødvendigt, kontaktes skadestuen Forældrene til den forulempede elev kontaktes straks eller senere på dagen af kontaktpersonen/lederen I forhold til den krænkende elev Den krænkende elev fjernes fra klassen/legepladsen og bringes på kontoret, hvorefter lederen danner sig et overblik over situationen og vurderer, hvad der skal ske i sagen. Efter samtale vender eleven tilbage til klassen Eleven kan udelukkes fra undervisningen/pauserne den kommende time/resten af dagen og evt. de kommende dage Hjemmet kontaktes, og eleven hentes evt. bringes hjem Det aftales med forældrene, hvilke forholdsregler der skal træffes 6

7 I forhold til sagen Kontaktpersonen informeres om sagen Hjemmet kontaktes og informeres Der laves et notat på episoden, notatet arkiveres i pågældende elevs mappe Personalet informeres om sagen Alt afhængig af sagens karakter vurderes, hvad der skal ske i sagen 7

8 Handleeksempler Den anerkendende tilgang til børn og voksne Anerkendelse handler meget om at tage mennesker alvorligt. Både andre og sig selv. Børnene skal opleve at de voksne tager dem alvorligt, og at de er ønsket og brugbare i fællesskabet. Det samme med hinanden og forældrene. Alle skal opleve, at de bliver taget alvorligt og nytter noget. Vi lytter til dig med samme alvor, som vi lytter til os selv. Vi vil gerne samarbejde med dig. Vi vil gerne have, at du er en del af gruppen. Vi tilskriver dig samme værdi, som vi tilskriver os selv. Jeg anerkender din måde at tænke og føle på. Jeg anerkender, at dine sandheder er lige så ægte og virkelige for dig, som mine sandheder er det for mig. Derfor må vi sammen skabe ritualer i dagligdagens skoleskema og sørge for, at det fx på teammøder eller ved elevsamtaler med tiden kommer til at virke ufarligt og naturligt at undersøge og udforske med hinanden, hvad det er, vi reelt tænker, føler og har brug for? I forlængelse af ovenstående grundforståelse er følgende pædagogiske forholdemåder og værktøjer egnede til at imødegå og afdæmpe mobning, chikane og vold. Trinmål, som passer til barnet Man er nødt til at finde barnet, hvor det er, og begynde der. Megen ufred kommer af, at opgaven ikke passer til barnet. Opgaven kan både være for svær og for let, eller for uvedkommende. Skab krav og opgaver, som passer til barnet. Det kræver, at vi konstant udforsker barnets tænkemåder og måder at lære på. At opgaven måske skal gøres lettere, er ikke at sænke ambitionen. Det er blot at begynde udviklingsrejsen der, hvor barnet er. Ambitionen er barnets skrivebord. Vi skal blot støtte rejsen så godt vi kan. Ingen behøver at kloge i, hvor langt barnet når. Det vil vise sig. Humor, venlighed og positive følelser Den korteste afstand mellem to mennesker er smil og latter. Chikane er svært, når man bliver mødt af et positivt menneske, der udstråler venlighed og glæde ved livet. Social og personlig færdighedstræning på skemaet Vi snakker om social og personlig vinderadfærd. Vi spiller spil om social og personlig vinderadfærd. Vi laver rollespil, og ser film om social og personlig vinderadfærd, m.m. Vi træner og øver den adfærd, der gør mennesker til sociale vindere. Intet du har lært kommer dig til gode, hvis du ikke kan enes med dig selv og andre mennesker. Akvarium for de små De to voksne taler om barnet i 3je person, og lader som om de ikke ved, at barnet kan høre hvad de voksne siger. De to voksne roser barnet for alt det gode der kom, inden adfærden blev træls. Barnet lytter til anerkendelsen med store øre og kan så tænke og vælge sit. Akvarium for de store Ældre børn kan inviteres med på en lytter. Den voksne, som barnet evt. er sur på, kan også komme i akvarium, og så kan den anden voksne og barnet tale i tredje person om den lyttende voksne. Og bagefter kan den lyttende voksne fortælle om hvad han/hun lærte. 8

9 Overse negativ adfærd Ros ønsket adfærd Skæld ud og brok er surt, og virker dræbende på alle. Det er mere effektivt, og meget mere holdbart, at rose barnet, når det af sig selv gør det rigtige. Men husk at rose. Lad det aldrig blive en selvfølge, at børnene opfører sig rigtigt. For det er bestemt IKKE en selvfølge, at børn opfører sig rigtigt. Vend ryggen til barnet, når adfærden er forkert. Lad være at give barnet opmærksomhed. Men bliv glad, sjov, rosende og positiv, når barnet af sig selv udviser den ønskede adfærd. Smil og giv korte og præcise anvisninger på den rigtige adfærd Drop sætninger, som ikke viser vej. Drop de lange taler. Dårlige sætninger er fx: Jeg vil ikke se det der! -Du skal lade være med det der! Sætningerne er dårlige, fordi de ikke giver præcis information om, hvad det rigtige er. Sig i stedet: Det rigtige er at gå på gangene! -Den gode elev siger godmorgen! -Det rigtige er at tørre op, når man spilder, osv. Anvis, hvad det rigtige er, når ungerne gør det forkerte. Tag dem glad i hånden og sig: Nu skal jeg vise dig hvordan! Spørg også ungerne om, hvad det rigtige er, mens du smiler op til begge øre. Er dine følelser positive, følger barnet typisk med. Hvis du er sur, vil barnet typisk undgå dit selskab/flygte fra dig. Lad som om barnet allerede har evnerne Rosenthal-effekten effekten Denne øvelse er genial, men svær for de voksne, som tænker at problemadfærden ligger inde i barnet (grundet gener, hjerneskade eller elendig barndom). For du skal virkelig tro på det, og i krop og tale udstråle, at du er overbevist om, at barnet er kompetent. Ex: Tre små ballade drenge stikker af fra en skideballe, og er vilde og støjende, som de plejer at være. De kravler op i et højt træ, og råber alverdens ukvemsord. De ved godt, at ingen af de voksne kravler op i træet efter dem. Nu komme den kloge kone. Hun stiller sig under træet og snakker lidt om noget sjovt og ufarligt, som intet har med skideballen og balladen at gøre. Efter lidt tid drejer den kloge kone om på hælen, ser på sit ur og siger. -Nå, drenge, nu er det tid til time. -Vi ses om lidt. Den kloge kone venter ikke på svar, men vandrer straks af sted, som var det den største selvfølge at ungerne følger trop. Inden den kloge kone har gået 30 meter, er ungerne på vej ned fra træet.. Dette kaldes Rosenthal-effekten, fordi forskeren Robert Rosenthal via en række forsøg i 1930erne fandt ud af, at mennesker har en meget stærk tilbøjelighed, til at indfri de forventninger omgivelserne har til dem. Med andre ord: Forvent det værste af eleven via dit sprog, og via dine handlinger, og eleven vil ofte indfri dine forventninger. Hvis du derimod omgås ballade eleven, som om han var en klog og god dreng, der kan hjælpe dig med ting, du ikke selv kan finde ud af eller overkomme ( fx at tage kopier, eller kode din telefon, eller regne et regnestykke) så blomstrer eleven op i det nye billede du giver af ham, via dine ord og handlinger. EX: En dreng, der stjæler, skal sendes af sted med penge til banken. Han skal sendes af sted med ordene. -Peter er en ærlig dreng, ham kan jeg stole på. Derfor er det dig, jeg sender af sted med 500kr til banken. Hvis Peter bruger de 100 kr, skal han af sted igen næste gang, med ordene: -Peter tog 100 kr, men de 400 kr kom i banken. Jeg kender Peter så godt, at denne gang kommer alle 500 kr frem. Peter er en dreng, som man kan laver aftaler med. Hvis Peter igen tager af pengene, skal man indse, at Peter måske har en empati skade, der kræver en anden strategi. Hvis man i stedet siger: Peter, du har stjålet fra alt og alle. Hvorfor skulle jeg tro på dig? -Jeg har jo lige lært, at man ikke kan stole på dig. Så kan man være sikker på, at Peter bliver ved at stjæle. I sær, hvis han faktisk har en empati skade. 9

10 Sådan er det med alt mulig. Vi vokser ikke, hvis ingen tror på os, og hvis ingen viser tillid til vores kompetencer. End ikke den grimme ælling. Det var ællingen en god hjælp, at den lå i et svane æg (gode gener), men det var først, da den blev anerkendt (taget alvorlig) af de andre svaner, at den faktisk blev til noget og fik et værdigt liv. Konfliktløsningsmøde Hvis et barn eller en voksen oplever sig chikaneret eller forkert behandlet, vil en mægler (en blandt personalet) tilbyde et konfliktløsningsmøde hurtigst muligt. De involverede parter indbydes, og hver part kan tale frit efter tur. Alt må siges, men man skal tale pænt til hinanden. De fleste konflikter har rod i misforståelser og uklarheder. De fleste samarbejdsvanskeligheder kan derfor løses, hvis der gives tid og rum til at lytte grundigt til hinanden. Det varme øre Børn, som er vrede eller kede, har brug for et varmt øre. Helst fra den, som har udløst vreden eller skuffelsen. På den måde tager vi børnene alvorligt. Lad børnene forklare sig, og hjælp børnene til at skille tingene ad: 1) Hvad skete der? 2) Hvad tænker du om det der skete 3) Hvilke følelser fik du 4) skal vi høre modpartens tanker? 5) Hvad mener du om modpartens tanker, ændrer det dine tanker? Nogle børn er glade igen, når blot de for lov at fortælle om 1 og 2. Andre børn kan profitere af 3, 4 og måske 5, altså hele øvelsen. Kærlige magtanvendelser Den voksne taler venligt, roligt og helt uden vrede. Den voksne fortæller løbende, hvad han gør og vil, så barnet oplever klarhed, kontrol og venlighed fra den voksnes side: Nu bliver jeg nødt til at ligge dig ned og holde dig fast, vi skal jo passe på dig og de andre børn, og vi skal passe på alle tingene. Jeg slipper dig fri igen, når vi alle kan være trygge er der noget, vi kan snakke om, i mens du ligger her og bliver rolig, hvad skete der osv.. Den voksne trøster, lytter og taler blidt. Den voksne prøver at slippe sit fysiske tag, så snart barnet siger, det er færdig med volden.. og vil snakke om tingene i stedet for at bruge fysisk vold. Gode skideballer Gode skideballer er korte, kloge, kraftfulde, og uden moralprædiken, og de rummer et minimum af negativ domsfældelse over den andens personlighed. Skideballer er svære at lave gode, hvis man i virkeligheden er blevet meget hidsig, eller hvis man ikke bryder sig om barnets personlighed. Den voksne skal blive på sin egen tallerken og gøre det meget klart for barnet, hvorfor den voksne er blevet vred. Det skal skinne klart i gennem, at man godt kan lide barnet som menneske, og at det kun er den konkrete adfærd, man ikke vil have. At man råber meget højt, er ikke nødvendigvis dårligt. Blot der er kærlighed mellem linjerne! Fx: HOOOLD SÅ OOOOP! Og gå ind til dig selv eller gå ud og få luft til du er klar igen. (Fx indstilles æggeur til 5-10 min.) Gør som de voksne siger. Vi kan jo ikke drive en skole for dig eller de andre, hvis du konstant forstyrrer i klassen og bryder regler og aftaler. Jeg bliver gal og rasende Du er jo rigtig flink og fornuftig, når vi to er alene og snakker, men det er bare ikke godt, det du laver lige nu. Ind på dit rum/ud. Afgang! Jeg vil ikke finde mig i, at du ikke lærer noget! Jeg vil ha, at det skal gå dig og de andre godt! Kom så af sted! Pauserummet/time out Barnet kan selv ønske en pause fra undervisningen, eller barnets lærer kan sige, at det er nødvendigt med en pause, hvis elevens opførsel afbryder undervisningen for de øvrige elever. I pauserummet 10

11 kan man lege, tegne, læse, slappe af, m.m. Når læren sender eleven på pause, er det tænkt som en hjælp for alle parter, der kan give ro, eftertanke eller ny energi. Læreren begrunder det altid (UDEN AT FORDØMME ELEVENS PERSONLIGHED, kun handlingen), hvis han sender eleven på pause. For nogle af eleverne er det meget træls at blive sendt væk fra fællesskabet. Andre elever vælger det selv af og til og er glade for muligheden. Sæt evt. tid på alenetiden Hensynsreglen Nødbremsen Der kan komme dage eller perioder, hvor personalet og barnet ikke kan finde hinanden, og hvor dagen slet ikke kan fungere. Her er det vigtigt at kunne trække på forældrene, hvis forældrene har muligheden for at hjælpe. Enten ved at barnet snakker i telefon med forældrene, får besøg af forældrene på skolen, eller ved at barnet kommer hjem og samler kræfter og mod til en ny og forhåbentlig bedre dag. Det er træls at skulle skilles. Og ingen oplever det som en succes. Men det er bedre at stoppe, mens legen er nogenlunde god, frem for at tingene kommer helt der ud, hvor ingen kan bunde. Hvis børnene sendes hjem, er det vigtigt, at alle signalerer en forventning om, at morgendagen bliver bedre. Jo mindre hjemsendelsen opleves som en straf, jo bedre. Der er tale om en nødbremse. Men det gode er, at det jo ikke ender helt galt, fordi vi netop havde en bremse. Politianmeldelse Eksklusion SSP anbefaler, at vold i skolen politianmeldes. Det vil dog altid være en vurderingssag, hvornår vi som skole politianmelder en voldelig hændelse. Både hændelsens karakter, samt graden af bevidsthed/gentagelighed, vil spille ind. Barnets alder har også betydning. Hjerm Skole og Hjerm SFO, september 2014 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 11