Vold og Trusler. Lene Lauge Berring Udviklings- og forskningssygeplejerske Psykiatrien Region Sjælland.

Transkript

1 Vold og Trusler Lene Lauge Berring Udviklings- og forskningssygeplejerske Psykiatrien Region Sjælland.

2 Workshop Lene Lauge Berring er udviklings- og forskningssygeplejerske i Region Sjællands Psykiatri. Lene har i mange år arbejdet med at forebygge vold i psykiatrien og er i gang med et ph.d. projekt om emnet. Hvordan ser man en situation er i optræk, hvordan håndterer man den og hvordan taler man om den i personalegruppen bagefter. Hvordan hjælper man hinanden i en personalegruppe, hvordan taler man en person ned, hvordan man kan skelne mellem "kolde og varme" trusler og hvordan håndterer man disse forskelligt.

3 Agenda Afholdes som en blanding af oplæg og mindre øvelser Baggrund Begrebsafklaring og retningslinjer Kommunikation En situation i sigte Kolde og varme trusler At tale ned og at tale op Førstehjælp til kollega Fremtidige aftaler med klient

4 Baggrund? Når vi arbejder med mennesker er der en mindre risiko for vold i forbindelse med arbejdets udførelse I Danmark skal arbejdsmiljøet være sikkert og sundt At-vejledning D.4.3 Juni 2011 I sidder med personlige erfaringer med vold på arbejdspladsen Hver 5. oplever vold på arbejdspladsen Det er meget forskelligt, hvem der udsættes for vold Vold opleves og tolkes subjektivt

5 Hvordan ser det ud i min dagligdag?

6 Præsentation Så hvem er I og hvem er jeg? 6 Juni 2009

7 Hvem er jeg? l Psykiatrisk Center Gentofte Voldspolitik, BVC, SOAS-R, samarbejdsaftale, risikovurdering, vedligeholdelsestræning, magtperspektiv, Irland, kommunikative strategier i personalegruppen Psykiatrisk Center Sct. Hans BVC, SOAS-R, vedligeholdelsesinstruktører, deeskalering, kognitiv miljøterapi, MI, Token, Social færdighedstræning, nedbringelse af tvang, kulturændringer, arbejdsmiljø m.m. Speciale: Sygeplejerskens Interaktion med den Truende og Voldelige Patient. Aarhus Universitet. Institut for Sygepleje. Berring L.L. og Calmer J. (2010): Håndtering af voldelige situationer. En model for kollegial støtte. Sygeplejersken (18). Berring L. L. (2009): Sygeplejefaglige interventioner i opkørte situationer. In Psykiatrisk Sygepleje, Ed N. Buus. København: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk. Berring L.L. (2006): Sygeplejestrategier i mødet med voldelige og truende psykiatriske patienter. Tidskriftet klinisk sygepleje. (3)

8 Hvem er jeg? l Psykiatrisk Center Gentofte Voldspolitik, BVC, SOAS-R, samarbejdsaftale, risikovurdering, vedligeholdelsestræning, magtperspektiv, Irland, kommunikative strategier i personalegruppen Psykiatrisk Center Sct. Hans BVC, SOAS-R, vedligeholdelsesinstruktører, deeskalering, kognitiv miljøterapi, MI, Token, Social færdighedstræning, nedbringelse af tvang, kulturændringer, arbejdsmiljø m.m. Speciale: Sygeplejerskens Interaktion med den Truende og Voldelige Patient. Aarhus Universitet. Institut for Sygepleje. Berring L.L. og Calmer J. (2010): Håndtering af voldelige situationer. En model for kollegial støtte. Sygeplejersken (18). Berring L. L. (2009): Sygeplejefaglige interventioner i opkørte situationer. In Psykiatrisk Sygepleje, Ed N. Buus. København: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk. Berring L.L. (2006): Sygeplejestrategier i mødet med voldelige og truende psykiatriske patienter. Tidskriftet klinisk sygepleje. (3)

9 Nu Udviklings- og forskningssygeplejerske i Region Sjælland, ansvar for nedbringelse af tvang og fokus på sygepleje Ph.d. Studerende Projekt: Deeskalering med henblik på at nedbringe tvang Inspireret af aktionsforskning og i samarbejde med sygeplejersker og patienter.

10 Voldscyklus Eskalerings-fasen Krisefasen Mulige yderligere voldsudbrud Post krise depressionsfase Plateau- eller restitueringsfase Baseline behaviour Breakwell 1997

11 Betingelser for en Aggressiv Situation Aggressor Offer Lejlighed 11

12 Niveauer Tertiær Sekundær Vær hjælpsom Sig undskyld Samarbejde Primær Lav planer 12 Juni 2009

13 Udløsende faktorer Relateret til personen Tidligere voldsadfærd, synlige tegn hos patienten, oplevelser hos patienten, psykiatriske lidelser, talehandicap eller dårlig hørelse, misbrug og skader på centralnervesystemet Relateret til samspillet ideologi og holdninger, konflikter, urealistiske krav, magtkampe, fait accompli, uddannelsesniveau, personalegruppens sammensætning m.m.

14

15

16 Hvordan hjælper vi bedst

17 Eksempler scener_fra_en_arbejdsplads/ scener_fra_en_arbejdsplads/

18 Systematik og et fælles udgangspunkt

19 Et fælles udgangspunkt Viden kombineret med erfaring og systematiseret refleksion er en forudsætning Begrebsafklaring Aggression er potentiel vold Vold er aggression udtrykt i handling Trusler er en advarsel om, at man vil skade eller straffe nogen, hvis de ikke retter sig efter ens ønske En truende person kan være farlig Farlighed defineres som potentiale for vold i fremtiden

20 Definition Enhver form for verbal, nonverbal eller fysisk adfærd som var truende (i forhold til sig selv, andre eller genstande) eller fysisk skade som resulterede i faktisk skade. Morrison 1990

21 Hvad er det fælles udgangspunkt på min arbejdsplads? Vold kan være fysisk i form af slag, overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt. Vold kan være psykisk i form af trusler mod den enkelte medarbejder, familie, arbejdspladsen, personlige ejendele. Mobning kan også betragtes som psykisk vold 21 Juni 2009

22 Peter er voldelig og aggressiv Øjnene der ser og budskabet der bringes videre Peter er en perfektionistisk mand, han har spildt mælk på gulvet og er i færd med at tørre op efter sig. Jens tramper ind over det rengjorte gulv med beskidte sko. Peter bliver vred og skubber Jens i ryggen for at få ham væk. Der opstår skænderi, personalet kommer til og følger Peter på stuen. Han råber og er vred. Han tales til ro, det foregår udramatisk. Ved vagtskifte rapporteres det, at Peter har en kort lunte, han har været aggressiv overfor personale og voldelig overfor Jens.

23 Den nedadgående spiral Frygten for at mennesker reagerer med truende eller nedladende adfærd kan begrænse ens lyst og mulighed for at etablere en god relation til patienten. Her starter den nedadgående spiral. Og historien vokser.

24 Før En fælles platform (begrebsafklaring), enighed i personalegruppen? En voldspolitik? Vurder risikoen (sikkerhedsvurdering) Kontrol over situationen (er personen, jeg selv eller andre i fare?) Vælg strategi

25 Hvad provokerede? Eskalerings-fasen Krisefasen Mulige yderligere voldsudbrud Post krise depressionsfase Plateau- eller restitueringsfase T rig Baseline behaviour g Breakwell 1997 e r

26 Nysgerrighed En madpakke medførte en behandlingsdom Et misforstået håndtegn, medførte en meget truende situation 26 Juni 2009

27 Hvad provokerer generelt? Husk en episode, hvor du oplevede dig provokeret. Hvad kendetegner denne episode? Drøft den kortvarigt med din sidemand. 27 Juni 2009

28 Trigger faktorer Kommandoer Mangel på empati, ligeværdighed og gensidig respekt Autoritære kontrollerende holdninger i såvel verbal som nonverbal kontakt Grænsesætning Den anden lytter ikke Eksempler fra mennesker jeg har talt med Pædagogsprog, når de siger: saml så de skodder op, DU skal, hvis de ser ud som om de ikke kan lide mig

29 Opmærksomhed Voldsspiralen Fysisk agitation Tydelig irritabilitet Nonverbale trusler Høje protester, bevægelse af de store muskler Fysisk vold

30 Bergenmodellen/ Anna Björkdahl

31 Betingelser for at handle Anerkendende tilgang Bevidsthed om sig selv Forbliv rolig 31 Juni 2009

32 Bergenmodellen/ Anna Björkdahl

33 Effektiv struktur Miljøet skal understøtte sikkerhed, støtte og struktur De fysiske rammer skal være overskuelige (Behandlings)miljøet skal afspejle målsætning og (behandlings)ideologi Rammerne skal udstikkes Rolle fordeling blandt personale, hvem gør hvad? F.eks.: voldspolitik, retningslinier, instrukser, husorden.

34 Effektiv struktur Miljøet skal understøtte sikkerhed, støtte og struktur De fysiske rammer skal være overskuelige (Behandlings)miljøet skal afspejle målsætning og (behandlings)ideologi Rammerne skal udstikkes Rolle fordeling blandt personale, hvem gør hvad? F.eks.: voldspolitik, retningslinier, instrukser, husorden.

35 På fællesskabets niveau Håndteringen er afhængig af det samlede teams uddannelse, hvordan man som team arbejder sammen i den konkrete situation og ikke mindst, hvordan man som person reagerer i en truende situation: går man i kamp, fryser man eller flygter man?

36 En intuitiv handling? man kunne se at paranoiaen florerede hos ham i og med, at jeg sad med telefonen. Jeg tænkte, hvad fanden gør du nu, jeg lagde bare røret og så tænkte jeg: så løfter du bare skrivebordet og gør sådan her, hvis han kommer styrtende (viser med armene, at hun løfter bordet). Han kommer også styrtende ind på kontoret, men lukker døren inde fra. Den her faste vagt vi havde fået, blev bare så forskrækket at hun kom løbende foran ham og blev stående i et hjørne og stod musestille. Hun sagde ikke et bogstav, og jeg syntes det var så flot. Nu står han og piller ved låsen, for han vender straks om, da han kommer ind, han låser op, låser i. Tænkte fint, jeg rejser mig stille og roligt, tager ham forsigtigt på skulderen siger xxx vi skal lige ud herfra, og der står de andre tre og kan slet ikke komme mig til undsætning, så jeg stod kun stille og roligt og ventede på, hvornår låsen blev slået fra, så jeg kunne give ham så meget et skub, så jeg kunne få en fod imellem døren, så de kunne få døren op. Vi knaldede alarmen (2:9-11).

37 Situationen håndteres i mødet Fortæl dine kollegaer hvor du er Kend de fysiske rammer og alarmeringssystemet Vær sikker på at du og pt. / borgeren an komme væk Hold passende afstand Vær opmærksom på din personlige beklædning og kropssproget Oprust dig personligt Forbered dig på, hvad du vil gøre Udstrål selvsikkerhed Undgå risici Ignorer ikke dine instinkter Lav aldrig antagelser som Det vil ikke ske for mig

38 Håndteringsstrategier Passiv Aktiv Konfronterende Afvente Lytte og rumme Observere og overvåge Glide af Risikovurdering Forebygge Kommunikation Aflede Ordensmagt Forbyde adgang Restriktioner Fiksering etc. Xx

39 Risikovurdering/ sikkerhedsvurdering? Et skud i blinde, eller en hjælp? BVC, risici inden for de næste 24 timer

40 BVC Forvirring Irritabilitet Støjende adfærd Fysiske trusler Verbale trusler Angreb på ting eller genstande

41

42 Scoring Score = 0 betyder lille risiko for vold. Score = 1 2 betyder moderat risiko for vold. Deeskalering igangsættes. Score over 2 betyder høj risiko for vold. Deeskalering SKAL igangsættes og der skal være planer for, hvordan et eventuelt angreb undgås. samarbejdsaftale

43 Håndteringsstrategier Passiv Aktiv Konfronterende Afvente Lytte og rumme Observere og overvåge Glide af Risikovurdering Forebygge Kommunikation Aflede Ordensmagt Forbyde adgang Restriktioner Fiksering etc. Xx

44 Kommunikation afhænger af situationen Hot Threats Er en del af eskaleringsprocessen, klienten viser tydelig vrede og hvor intentionen, hvis den leves fuld ud ender med vold. Cold Threats Er en del af en kontrollerende proces, hvor truslen er uden følelser, men har til hensigt at pirre fantasien hos modtageren, for på den måde at manipulere eller få kontrol

45 Niveauer Tertiær Sekundær Vær hjælpsom Sig undskyld Samarbejde Primær Lav planer 45 Juni 2009

46 Hot Threats Tal ned! Cold Threats Tal op! Kommunikation

47 Hot Threats Køb tid! Tal patienten ned Situationen Bevar roen Nærm dig roligt Sørg for at kunne komme væk Verbal kontakt Korte sætninger (blød assertiv stemme) Virk ikke truende Nærhedsgrænse Hav god tid Giv patienten mulighed for at trække sig

48 Tal patienten ned forsat Overdosering Brug et enkelt sprog Undgå at argumentere Begrund altid afslag Vær hjælpsom Alternative muligheder Ved en vis enighed, giv et valg Vær enig i at være uenig Ingen ændring: sæt grænser

49 Kolde trusler Kolde Trusler rammer os psykisk hårdt fordi det leger med vores frygt fantasier, seksuelle fantasier og vores behov. Når først en fantasi er aktiveret er vores objektive dømmekraft tilsidesat.

50 Cold Threats Når du kommer ud fra denne afdeling skal jeg nok få ram på dig Fantasien pirres Cold Threats skal stoppes Fortæl det til dine kollegaer Lad en kollega overtage Vær to om at konfrontere klienten Hjælp klienten til at tage ansvar for sin adfærd

51 Triggerfasen Personen er endnu ikke aggressiv, men noget er ved at bevæge vedkommendes niveau af ophidselse opad. Dette er det bedste tidspunkt at træde ind, da personen endnu ikke forbereder sig på at kæmpe eller flygte. Etablere en relation med personen ved at personliggøre situationen, ved at bruge deres navn og dit eget.

52 Hvad skal jeg gøre Prøv at skabe kontakt Vær personlig, brug navnet Reflekter følelser: Jeg bliver bekymret når du råber Brug åbne spørgsmål Se efter den udløsende faktor Prøv at få en fuld forståelse af hvad der triggede situationen Vær ikke alene, sørg for at kollegaerne ved hvad der foregår Fjern potentielt farlige genstande

53 De-eskaler Hvad skal jeg gøre? Afled patienten fra det aktuelle fokus Beklag at klienten er havnet i denne situation Fortæl hvad du vil gøre for at hjælpe ham med at løse problemet Distraher tal om noget helt andet Afledning kan medføre et vende punkt

54 NO GO Hvad skal Jeg Undgå At Gøre? ü Hvorfor spørgsmål ü Lukkede spørgsmål (det kan du ikke forstå vel?) ü Komplicerede spørgsmål (for mange valg) ü Tilskuer ü At være autoritær/formynderisk

55 Betingelser for en Aggressiv Situation Aggressor Offer Lejlighed 55

56 Voldscyklus Eskalerings-fasen Krisefasen Mulige yderligere voldsudbrud Post krise depressionsfase Plateau- eller restitueringsfase Baseline behaviour Breakwell 1997

57 Eskaleringsfasen Tag en bevidst beslutning om at forblive rolig Tal med lav stemme Vis omsorg og forbliv høflig Tillad patienten at rase ud brokke sig Hold afstand Afled patientens opmærksomhed Afledning kan medføre et vendepunkt ü Humor - Kan være en hjælp, hvis det er et selvironisk det er bare ikke min dag - Kan være farlig, hvis kliententror, at du griner ad ham/hende ü Afledning

58 Eskaleringsfase Hvad Skal Jeg Undgå? Undgå at ü Tilbyde for mange distraktionsmuligheder ü Reducere valgmuligheder ü Blive vred ü Lade sorteper gå videre, det er ikke mit bord ü Love noget, du ikke kan holde ü True ü Bruge berøring ü Diskutere/udforske følelser ü Bruge udtryk som rolig nu eller opfør dig ordentligt ü Tale nedladende

59 Krisefasen ü Vær tålmodig, du har masser af tid. Denne situation er din hovedopgave ü Stå med armslængde ü Sørg for klienten sikkerhed ü Sørg for din egen og dine kollegers sikkerhed Undgå at ü Være uenig, argumentere, kommandere eller at kræve ü Vende ryggen til ü Stå fastfrosset ü Overreagere og bruge magt ü Gå i panik ü Handle ud fra et ønske om gengældelse

60 Krisefasen, hvad Skal Jeg Opnå? ü At styre egen anspændthed og aggression ü At styre fysiske og psykiske reaktioner, så jeg/ vi kan tage beslutninger ü At kontrollere situationen, så jeg/vi kan undgå at eskalere/ophidse andre ü defuse/uskadeliggøre situationen

61 Bergenmodellen/ Anna Björkdahl

62 Voldscyklus Eskalerings-fasen Krisefasen Mulige yderligere voldsudbrud Post krise depressionsfase Plateau- eller restitueringsfase Baseline behaviour Breakwell 1997

63 Restitution Forbliv sammen med klienten, indtil situationen er normal Engager klienten i en opgave Hvis du skal forlade klienten, overlever ham/ hende til en anden kollega Vær konkret i din overlevering

64 Agenda Afholdes som en blanding af oplæg og mindre øvelser Baggrund Begrebsafklaring og retningslinjer Kommunikation En situation i sigte Førstehjælp til kollega Aftale handlestrategi med klient

65 Psykisk førstehjælp Førstehjælpen skal iværksættes af de personer, arbejdsgiveren har udpeget til at varetage førstehjælpen. Det er en god idé, at medarbejderne ikke lades alene det første døgns tid efter episoden. Herudover kan det i nogle tilfælde være en god idé at gennemføre en opfølgende samtale med de personer, der har været involveret i voldsepisoden, et til tre døgn efter episoden. 65 Juni 2009

66 Psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp gives af en hjælper, der er udpeget til at stå for førstehjælp, til en medarbejder, der har været udsat for vold. Hjælperen kan være en person fra virksomheden eller en ekstern person. Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp). Psykisk førstehjælp består af handlinger, der viser, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv, og den kan hjælpe medarbejderen til en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser og til, at medarbejderen kan bevare sin faglighed og sit selvværd. Det er vigtigt, at den, der yder førstehjælp, er opsøgende, fordi den skadelidte ikke har overskud til at henvende sig til andre med et ønske om hjælp og støtte. 66 Juni 2009

67 Hjælperen Skaber ro omkring personen, fx ved at skærme af for nysgerrige og finder et egnet lokale. Tager styringen, bevarer overblikket og taler klart og tydeligt. Lytter venligt, nærværende, roligt og tålmodigt til den skadelidte, som kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. Spørger eller tolker ikke på medarbejderens følelser og oplevelser. Taler ikke om egne erfaringer eller er belærende, omklamrende, bebrejdende eller bagatelliserende. Giver ikke give urealistiske løfter, men indgive håb og giver korte beskeder til den skadelidte om, hvordan episoden bliver håndteret på virksomheden, herunder hvem der er orienteret om episoden. 67 Juni 2009

68 Kollegastyret samtale Formålet er at drage omsorg med fokus på den udsattes egen oplevelse af belastningen herunder at give en følelsesmæssig her og nu -aflastning Anvendes efter trussels- og voldsepisoder Guideline for, hvordan man taler med en kollega Samtalen gennemføres inden kollegaen går hjem fra arbejde

69 Kollegastyret samtale Vælg en situation hvor en har følt sig truet. En kollega udføre en kollegatyret samtale (psykisk førstehjælp) Beskriv episoden Hvor og hvordan foregik det? Hvad skete der bagefter? Hvilken situation skete episoden? Voldens karakter (fysisk eller psykisk) Din reaktion Opfølgning

70 Forestil dig at du var i denne situation scener_fra_en_arbejdsplads/ scener_fra_en_arbejdsplads/

71 Arbejdsfællesskabet Kollegaen der har været direkte udsat for vold, vil ofte bebrejde sig selv, at episoden indtraf. For at dæmpe chokeffekten af episoden bør kolleger og ledelse undgå at placere skyld for, at episoden indtraf. Voldsepisoder kan påvirke medarbejdernes evne til at handle rationelt og som aftalt. Det er derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke efterfølgende bebrejdes at have handlet uhensigtsmæssigt. 71 Juni 2009

72 Arbejdsfællesskabet Opfølgende samtale/ defusing Gennemføres med de personer, der har været involveret i en voldsepisode. Defusing adskilles fra debriefing Alle involverede bør medvirke i samtalen, også eventuelle vidner og personer, der har fulgt episoden via telefon eller på anden vis Det er vigtigt, at alle deltagerne kender og har tillid til hinanden. 72 Juni 2009

73 Defusing En struktureret interkollegial aflastningssamtale, som gennemføres samme dag (alle har mulighed for at udtrykke sig) Der formuleres en sammenhængende beskrivelse Der foretages en bearbejdning og evaluering af hændelsen med henblik på fremtidig læring Forståelsen for, at den enkeltes indtryk, følelser og reaktioner er normale øges Man forberedes på mulige kommende reaktioner Medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling identificeres eller der vurderes om der skal foretages debriefing. Forebygger mytedannelse, mindsker magtesløshed,

74 Instruks Den ansvarshavende sygeplejerske samler alle involverede Mødet varer min. Mødet indledes med en runde, hvor der er fokus på den del af episoden hvor der opstod tumult Hvem observerede hvad, hvad skete der lige inden Der formuleres en sammenhængende beskrivelse af hændelsen Regler for kommunikation i gruppen Undgå tolkning, undgå kritik, vær anerkendende, hvad gik efter planen

75 Fremgangsmåde Runde hvor alle ytrer sig Start med en tidslinje, hvornår, hvad og hvem Noter læringspunkter Vurder behov for debriefing

76 Voldscyklus Eskalerings-fasen Krisefasen Mulige yderligere voldsudbrud Post krise depressionsfase Plateau- eller restitueringsfase Baseline behaviour Breakwell 1997

77 Post Krise, samarbejdsaftale ü Hold et møde med klienten for at debriefe ü Lad én debriefe, som ikke er direkte involveret, men har et godt forhold til patienten ü Interview plan: Triggere/udløsende faktorer, adfærd og konsekvenser ü Planlæg fremtidig alternativ adfærd ü Opfordre klienten til at tage ansvar for egne handlinger ü Vælg et sikkert, stille område til samtalen

78

79 Kontaktoplysninger Lene Lauge Berring Udviklings- og Forskningssygeplejerske Region Sjælland 79 Juni 2009