Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16"

Transkript

1 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16

2 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth Naima Mikkelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

3 NFA-rapport SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth Naima Mikkelsen ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

4 FORORD Denne rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR- SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSUrapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 4. De følgende tolv delrapporter, der udgives nu og hvor denne rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra de tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en eksterne lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Som intern lektør takkes projektkoordineringschef Elsa Bach for inspiration og konstruktiv kritik. En særlig tak til ekstern lektør, Lecturer Helge Hoel, Manchester Business School, University of Manchester, England, for konstruktiv kritik til rapporten. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) iii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning...1 Indledning...3 Formål...3 Baggrund...3 Helbred og stress... 4 Risikofaktorer... 4 Forebyggelse... 4 Metode...7 Om projektet der danner baggrund for resultaterne i denne rapport...7 Arbejde i ældreplejen... 7 SOSU er Årgang Forskningsspørgsmål...8 Hypoteser...8 Deltagere i undersøgelserne...9 Arbejde i ældreplejen... 9 SOSU er Årgang Data indsamlingsmetode...10 Arbejde i ældreplejen Sosu er Årgang Beregninger og statistik...11 Resultater...13 Omfang af vold og trusler...13 Beskrivelse af ofrene Køn Faggrupper Arbejdspladser Alder Anciennitet Udøvere af vold og trusler...18 Skader og anmeldelse til sikkerhedsorganisation...18 Typer af vold, skader og anmeldelseshyppighed Situationelle risikofaktorer Organisatoriske risikofaktorer Tidligere vold og trusler som risiko for vold eller trusler i arbejdet...22 Helbred, somatisk stress, vitalitet og mentalt helbred efter vold og trusler?...26 Vold og trusler mod indvandrere i SOSU faget...27 Trusler Vold Konsekvenser af vold og trusler for forholdet til brugerne...29 Opsummering...31 Individuelle risikofaktorer Situationelle risikofaktorer Litteratur...33 iv

6 SAMMENFATNING Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultater fra et stort forskningsprojekt på Arbejdsmiljøinstituttet. Projektet hedder FOR-SOSU (Fastholdelse Og Rekruttering af SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenter). Det overordnede mål med dette projekt er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere og - assistenter (SOSU er) i SOSU-branchen. To store undersøgelser indgår i projektet. Den ene undersøgelse hedder Arbejde i ældreplejen, og her undersøges arbejdsmiljøet blandt alle typer medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner i Det anden undersøgelse hedder SOSU er Årgang 2004 og den følger alle de SOSU er, der blev uddannet i 2004 et og to år efter de træder ud på arbejdsmarkedet. Nærværende rapport omhandler dog kun det første år efter uddannelsens afslutning. Rapporten havde 7 forskningsspørgsmål: 1. Hvor udbredt er arbejdsrelateret vold og trusler i ældreplejen og blandt nyuddannede SOSU er sammenlignet med beskæftigede i Danmark som helhed, og hvem er de mest udsatte grupper? 2. Hvem er udøverne? (brugere, pårørende, kolleger, ledere, andre?) 3. Hvilke former for vold forekommer, og hvor alvorligt vurderes de? 4. Hvilke individuelle faktorer er risikofaktorer for arbejdsrelateret vold og trusler? 5. Hvilke situationelle og organisatoriske faktorer er risikofaktorer for arbejdsrelateret vold og trusler? 6. Er tidligere udsættelse for vold eller trusler en risikofaktor for igen at blive udsat? 7. Påvirker tidligere udsættelse for vold eller trusler helbredet et år efter? Resultaterne viste, at 23 % af plejemedarbejderne i ældreplejen havde været udsat for vold indenfor det sidste år, og næsten 37 % havde været udsat for trusler. Blandt nyuddannede SOSU er havde 31,5 % været udsat for vold eller trusler tidligere, heraf 9 % i praktiktiden under deres uddannelse. Resultaterne viste også, at det er brugerne, der oftest (> 90 % af tilfældene) udsætter de ansatte for vold og trusler. De hyppigste typer af vold var slag (63 %), at blive revet, kradset eller nevet (63 %). Men også at blive fastholdt (32 %) og sparket (27 %) blev nævnt som en hyppig type vold. Deltagerne kunne anføre, hvis de har været udsat for flere typer af vold. Derfor giver forskellige typer af vold i alt mere end 100 %. I alt kun 22 % af de medarbejdere, der havde været udsat for vold, havde anmeldt voldstilfældet til sikkerhedsorganisationen. At have været udsat for vold dagligt - månedligt, blev hyppigere anmeldt (27 %) end at blive udsat af og til. Det blev også hyppigere anmeldt, når udøveren var en anden end en bruger. 12 % af dem som havde været udsat for vold, havde fået en fysisk skade som følge af voldsepisoden. Der var en sammenhæng mellem type af vold, fysiske skader, og hvor hyppigt volden anmeldes til sikkerhedsorganisationen. Fx blev 60 % af den vold, hvor der var anvendt et våben, og hvor 30 % fik fysiske skader, anmeldt. Derimod blev det at blive revet, kradset eller nappet ikke så hyppigt anmeldt. Sidst men ikke mindst fandt vi, at udsættelse for vold og trusler påvirker helbredet på et senere tidspunkt. De, der havde været udsat for vold eller trusler andre steder eller på et tidligere arbejde havde en let forøget risiko for helbredspåvirkning i form af lavere vitalitet (træthed) og et dårligere mentalt helbred (depressive symptomer). Individuelle risikofaktorer Resultaterne viste, at jo yngre en medarbejder er, jo oftere er hun/han udsat for vold og trusler. Vi fandt, at SOSU er i aldersgruppen år oftere blev udsat for både vold og trusler end SOSU er i 1

7 de andre aldersgrupper. Til gengæld fandt vi ingen entydig sammenhæng mellem kort anciennitet og omfang af vold eller trusler. Først efter 6 10 år i faget ser det ud til, at de ansatte er lidt mindre udsat. Antalsmæssigt blev kvinder hyppigere udsat for vold og trusler i ældreplejen, fordi der arbejder langt flere kvinder indenfor dette område end mænd. Mænd havde imidlertid en lidt højere risiko for at blive udsat for vold dagligt til månedligt end kvinder, mens kvindelige SOSU er lidt hyppigere blev udsat for vold af og til. Kvindelige SOSU er havde således også samlet set en højere risiko for at blive udsat for vold på arbejde end mænd. Det samme mønster gjorde sig gældende for trusler, men her havde mændene samlet set en lidt højere risiko for trusler alt i alt end kvinderne. Medarbejdere, der havde været udsat for vold og/eller trusler tidligere, havde en forøget risiko for igen at blive udsat. Vi fandt, at SOSU er der havde været udsat for vold tidligere, især i praktiktiden, havde en meget forhøjet risiko (omkring 3 gange højere) for også at blive udsat for vold indenfor det første år i arbejde efter uddannelsens afslutning sammenlignet med dem, som ikke havde været udsat for vold tidligere. Det samme gjorde sig gældende for trusler, hvor risikoen i det første år også var høj (omkring 4 gange højere). Situationelle risikofaktorer Hyppigheden af vold var meget højere på plejehjem (39 %) end i hjemmeplejen (10 %) og på integrerede institutioner (20,6 %). Også medarbejdere på aktivitetscentre oplevede vold i deres arbejde (7 %). Det samme mønster gjorde sig gældende mht. trusler. Hyppigheden af trusler var dog generelt højere end hyppigheden af vold. Medarbejdere, der arbejder om aftenen blev lidt hyppigere udsat for vold og trusler både dagligt til månedligt og af og til. Den største risiko fandt vi mht. til skiftearbejde, hvor de ansatte var hyppigere udsat for vold og trusler både dagligt til månedligt og af og til. Medarbejdere med hyppig fysisk kontakt med brugere blev oftere udsat for vold end medarbejdere med mindre hyppig fysisk kontakt med brugere. Risikoen for vold og trusler steg meget jo flere fysiske kontakter, medarbejderne havde. Risikoen var allerede dobbelt så høj ved 1-2 kontakter sammenlignet med aldrig at have kontakt. Ansatte, der havde mere end 10 løft eller lignende per dag havde næsten 13 gange højere risiko for at blive udsat for vold. Organisatoriske risikofaktorer. Vi fandt, at ved høje emotionelle krav i arbejdet, lav grad af involvering i arbejdspladsen, lav ledelseskvalitet og store rollekonflikter, var der en let forøget hyppighed af vold og trusler i arbejdet. Derudover kunne det, at blive udsat for trusler også hænge sammen med en stor arbejdsmængde. 2

8 INDLEDNING Formål Formålet med denne rapport er at undersøge og beskrive: 1) omfanget af vold og trusler mod social- og sundhedsassistenter og hjælpere, dels under deres uddannelse, dels i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet samt generelt i forbindelse med arbejde i ældreplejen; 2) risikofaktorer for vold og trusler 3) hvordan det påvirker helbred og velbefindende. Baggrund Tidligere internationale undersøgelser har vist, at ansatte i social- og sundhedssektoren har en stærkt forøget risiko for at blive udsat for trusler og vold i forbindelse med deres arbejde (1). Nyere svenske undersøgelser af ansatte i sundhedssektoren viser, at det, at arbejde i klienternes hjem og i beskyttede boliger, udgør en risiko for at blive udsat for vold på arbejdet (2;3). Undersøgelser har også vist, at social- og sundhedsassistenter og hjælpere (SOSU er) hyppigere end andre jobgrupper i sundhedssektoren bliver udsat for vold eller trusler i arbejdet (2;4). Der er i litteraturen store forskelle på, hvad den fysiske vold, der undersøges, består af. Det kan være lige fra vold der resulterer i fysiske skader, der indebærer sygemeldinger, til spark, krads og niveri (5). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) fra 2000 viste, at hver femte SOSU blev udsat for fysisk vold og mere end hver fjerde blev udsat for trusler på deres arbejdsplads indenfor et år (se Tabel 1). Sammenlignet med både kvinder i arbejde og alle i arbejde, er SOSU gruppen markant hyppigere udsat for disse negative og krænkende handlinger. Samtidig viste en sammenligning mellem NAK 2000 og NFAs psykosociale arbejdsmiljøundersøgelse fra 2004 (PAU 2004), at der tilsyneladende generelt set er sket en stigning i hyppigheden af disse handlinger. Tabel 1. Årlig forekomst (i procent af antal ansatte) af vold og trusler blandt kvindelige social- og sundhedshjælpere og -assistenter, kvinder generelt og for alle i arbejde. SOSU (inkl. hjemmehjælpere) Kvinder i arbejde Alle i arbejde NAK 2000 (N=151) NAK 2000 (N=2.763) NAK 2000 (N=5.598) PAU 2004 (N=3.517) Vold 19.9 % 3.4 % 2.3 % 3,9 % Trusler om vold 27.2 % 7.1 % 6.2 % 7,9 % Resultater fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte viste også, at hvis man en gang har været udsat for vold og/eller trusler på arbejdspladsen, har man ca. 11 gange så høj en risiko for at blive udsat for det igen (6). Kvinder er meget hyppigere udsat for vold og trusler på arbejde end mænd, fordi vold og trusler i alt overvejende grad forekommer i job, hvor man arbejder med mennesker. Job som i meget høj grad udføres af kvinder (6). Enkelte studier har dog vist, at mænd har en relativt højere risiko for vold og trusler end kvinder i kvindedominerede fag som fx i plejesektoren (7-9). Den internationale litteratur viser ligeledes, at det, at blive udsat for vold og/eller trusler på arbejdet, kan hænge sammen med, at en del af patienterne eller brugerne er demente eller har andre psykiske lidelser, at de let bliver vrede i situationer, hvor de ikke føler sig forstået, eller at de ikke oplever at få 3

9 tilstrækkelig pleje. Om man som medarbejder bliver udsat for vold eller trusler kan også hænge sammen med, hvor gode muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne/patienterne. Det betyder også noget, hvor meget tid man tilbringer i direkte kontakt med brugere/patienter, og hvordan samspillet er mellem SOSU en og bruger/patient i den enkelte situation. Fx når man er nødt til at stille krav til brugeren, eller man må forhindre brugeren/patienten i at gøre et eller andet. Det har også betydning for, om der forekommer vold eller trusler, hvor lang anciennitet personalet har, hvordan arbejdet er organiseret, om man fx har fuldtidsarbejde eller arbejde på deltid, og om man kun arbejder i klientens hjem eller har mere varieret arbejde. (5;10). Også sygeplejersker i den primære sundhedssektor udsættes for negative og krænkende handlinger på deres arbejdsplads. I en nyere undersøgelse oplyste 27 % af ansatte i hjemmeplejen og 51 % af ansatte på plejehjem, at de havde været udsat for truende adfærd (11). Alle disse selvrapporterede tal om vold m.m. overstiger i høj grad den vold, der anmeldes som arbejdsskader til Arbejdstilsynet og politiet. Anmeldelseshyppigheden er især lav, når volden foregår mellem personer, som kender hinanden, fx mellem en ansat og en klient/beboer (12). Studerende udsættes ligeledes for vold og trusler, fx at blive sparket og truet, oftest når de er i praktik i det primærkommunale område1 (13). Helbred og stress Vold og trusler har både kort- og langsigtede effekter på det fysiske og det psykiske helbred, herunder kan nævnes stressreaktioner, angst, depression, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt søvnbesvær og i sidste ende PTSD (posttraumatiske stressreaktioner af kronisk art) (10;14;15). Reaktioner som aggression, magtesløshed og vrede er også rapporteret (3). Vold og trusler kan også medføre et øget sygefravær (16). Udsættelse for gentagne, såkaldt mindre hændelser, fx gentagne trusler, kan ofte på sigt være lige så belastende, som udsættelse for en enkelt mere voldsom hændelse (17). At der forekommer vold og trusler påvirker også den arbejdsplads og organisation, hvor det finder sted, idet det kan medføre et nedsat engagement, et øget ønske om at trække sig tilbage, dårligere job tilfredshed og en dårligere udførelse af arbejdet (18). Risikofaktorer Det ser ud til at gælde for både vold og trusler, at det at blive udsat for det, afhænger af både individuelle faktorer hos offeret og udøveren. Det afhænger også af faktorer, som er relateret til situationen og organiseringen af arbejdet. Det er ikke undersøgt, om der er forskel på svære og lettere tilfælde af vold og trusler, og om det har en betydning for helbred, velbefindende og fravær hos social- og sundhedshjælpere og assistenter i Danmark. De risikofaktorer, som tidligere er undersøgt i ældreplejen er primært undersøgt i tværsnitsundersøgelser, hvilket betyder, at man ikke kan skelne mellem årsager og effekter, men kun udlede om der er sammenhænge (5;17). Forebyggelse Danske praksisprojekter til forebyggelse af vold og trusler mod ansatte er fortrinsvis foretaget i forskellige amter og kun i enkelte kommuner, herunder fx indenfor ældre-/hjemmeplejen (19) (se også Disse praksisprojekter viser, at fx en systematisk registrering og beskrivelse af en voldelig hændelse kan føre til en mere generel diskussion på arbejdspladsen, om hvordan medarbejderne er rustet til at varetage opgaverne med klienterne (20). Et svensk prospektivt interventionsstudie af vold og trusler i hjemmeplejen viser, at systematisk registrering sammen med gruppe- og individuel supervision kan føre til en reduktion af voldelige episoder (7). De forskellige undersøgelser brugte imidlertid forskellige definitioner af de fænomener, de undersøgte, og det kan derfor være lidt svært at sammenligne dem. En amerikansk undersøgelse af forebyggelse i forbindelse lænderygulykker viste, at hyppigheden af vold og trusler blev mindsket, når de ansatte brugte løfteudstyr ved forflytninger (21). 1 Se også Vold mod studerende i praktik, 2000 på 4

10 Disse projekter viser, at der er et potentiale for forebyggelse, dels af at handlingerne finder sted dels af reaktioner hos personalet, når de har fundet sted. Det er derfor vigtigt at synliggøre, hvilke typer at vold og trusler, der finder sted indenfor ældreplejen, om risikoen er øget på bestemte typer arbejdspladser, samt i hvilke situationer volden og truslerne typisk forekommer. 5

11 6

12 METODE Om projektet der danner baggrund for resultaterne i denne rapport Rapporten er udarbejdet på baggrund af resultater fra et stort forskningsprojekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet hedder FOR-SOSU (Fastholdelse Og Rekruttering af SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenter). Det overordnede mål med dette projekt er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er) i SOSU-branchen. To store undersøgelser indgår i dette projekt. Den ene undersøgelse hedder Arbejde i ældreplejen, og her undersøges arbejdsmiljøet blandt alle typer medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner i Det anden undersøgelse hedder SOSU er Årgang 2004 og den følger alle de SOSU er, der blev uddannet i 2004 samt et og to år efter de træder ud på arbejdsmarkedet. Arbejde i ældreplejen Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse af medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner fra hele landet og omfatter alle medarbejdergrupper i den kommunale ældrepleje. I alt medarbejdere (78 %) besvarede i 2005 spørgeskemaet, og de modtager igen i slutningen af 2006 endnu et skema. Flertallet af medarbejderne er SOSU er, men andre grupper indgår også i undersøgelsen blandt andet sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, terapeuter og ikke-uddannet personale etc. I denne rapport indgår kun resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i SOSU er Årgang 2004 SOSU-hjælpere og -assistenter blev rekrutteret til projektet i 2004 fra 27 af 28 SOSU-skoler, lige inden de afsluttede deres uddannelse. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse i tre runder. Det første spørgeskema blev sendt til elever netop som de afsluttede deres SOSU uddannelse i 2004 (basisundersøgelsen). I alt 90 % (N=5.696) besvarede skemaet. Alle, der besvarede det første spørgeskema, modtog et nyt skema i 2005, ca. et år efter uddannelsens afslutning (3.708 besvarede skemaet med en svarprocent på opfølgning). I løbet af 2006 (to år efter uddannelsens afslutning) modtager deltagerne det sidste spørgeskema i undersøgelsen (2. opfølgning). I denne rapport indgår resultater fra basisundersøgelsen og 1. opfølgning. 7

13 Forskningsspørgsmål 1. Hvor udbredt er arbejdsrelateret vold og trusler i ældreplejen og blandt nyuddannede SOSU er sammenlignet med beskæftigede i Danmark som helhed, og hvem er de mest udsatte grupper (stillingsgrupper og typer af institutioner)? 2. Hvem er udøverne? (brugere, pårørende, kolleger, ledere, andre?) 3. Hvilke former for vold forekommer og hvor alvorligt vurderes de? 4. Hvilke individuelle faktorer er risikofaktorer for arbejdsrelateret vold og trusler? 5. Hvilke situationelle og organisatoriske faktorer på arbejdspladsen er risikofaktorer for arbejdsrelateret vold og trusler? 6. Er tidligere udsættelse for vold eller trusler en risikofaktor for igen at blive udsat? 7. Påvirker tidligere udsættelse for vold eller trusler helbredet et år efter? Hypoteser På baggrund af de tidligere undersøgelser af vold og trusler på arbejdspladsen har vi opstillet nogle hypoteser om risikofaktorer for vold og trusler om vold mod personalet i ældreplejen. Individuelle risikofaktorer. 1) Jo yngre og jo lavere anciennitet en medarbejder er/har, jo oftere er hun/han udsat for vold og trusler, 2) mænd som minoritetsgruppe i SOSU faget har en relativt højere risiko for vold og trusler end kvinder, 3) medarbejdere, der har været udsat for vold og/eller trusler tidligere, har en forøget risiko for igen at blive udsat. Situationelle risikofaktorer. 1) Medarbejdere på plejehjem er oftere udsat for vold end medarbejdere i hjemmeplejen og på aktivitetscentre, 2) medarbejdere der arbejder om aftenen og om natten er oftere udsat for vold, 3) medarbejdere med hyppig fysisk kontakt med brugere er oftere udsat for vold end medarbejdere med mindre hyppig fysisk kontakt med brugere. Organisatoriske risikofaktorer. 1) Medarbejdere, der oplever høje krav i arbejdet er ofte udsat for vold og trusler, 2) medarbejdere med store ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø, fx høj indflydelse, gode udviklingsmuligheder samt god ledelseskvalitet er mindre udsat for vold. 8

14 Deltagere i undersøgelserne Arbejde i ældreplejen Næsten alle deltagere i Arbejde i ældreplejen var kvinder (98 %), og næsten 70 % befandt sig i aldersgruppen år. Gennemsnitsalderen var 45 år. Sammenlignet med den nationale arbejdsstyrke, er unge under 30 år og medarbejdere over 60 år underrepræsenteret i den undersøgte gruppe af medarbejdere. Næsten alle (96 %) var født i Danmark SOSU-hjælper 1826 Hjemmejælper, sygehjælper, plejehjemsass SOSU-assistent 1014 Sygeplejserske 453 Aktivitetsmedarb., terapeuter 212 Ikke uddannet plejepersonale Figur 1. Fordelingen af antal deltagere på faggrupper i Arbejde i Ældreplejen Seks personalegrupper indgik i analyserne, heraf udgjorde SOSU-hjælpere den største gruppe (Figur 1). Kun 3 % var ikke-uddannet personale. Omtrent halvdelen havde arbejdet i mere end fem år i ældreplejen, og 31 % havde en anciennitet på under 2 år. SOSU er Årgang 2004 Mere end 94 % af deltagerne i 2004 (N=5.712) var kvinder, 39 % var mellem 18 og 29 år og 50 % mellem 30 og 49 år. Gennemsnitsalderen var knap 33. Knap 6 % var mænd. Blandt dem var gennemsnitsalderen 36 år. I 2005 var gennemsnitsalderen for kvinder steget til knap 35 år og for mænd var den steget til 38 år. 85 % af deltagerne i 2005 (N=3.708) arbejdede som SOSU er. Kun nogle få havde andet arbejde (3 %), knap 10 % var under uddannelse. Ca. 2 % var arbejdsløse, på kontanthjælp, var førtidspensionerede eller hjemmegående. I denne rapport indgår kun de personer, der var i arbejde som SOSU. 43 % arbejdede på plejehjem og 31 % i hjemmeplejen. 26 % arbejdede andre steder, fx på sygehus, i døgnplejen, bofællesskaber eller i distriktspsykiatrien. 9

15 Data indsamlingsmetode Arbejde i ældreplejen Oplysninger om de ansattes køn, alder, arbejdsplads og stilling fik vi fra de deltagende kommuner. Informationer om medarbejdernes arbejdsmiljø og helbred blev, som nævnt ovenfor, indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer i perioden oktober 2004 maj Spørgsmål om vold og trusler Deltagerne blev spurgt om, hvor ofte de inden for det seneste år var blevet udsat for henholdsvis fysisk vold og trusler. Trusler blev nærmere defineret som mundtlige eller skriftlige trusler eller truende adfærd. Deltagerne blev spurgt om de havde været udsat for henholdsvis fysisk vold eller trusler om vold: Dagligt, ugentligt, månedligt, af og til eller aldrig. De, der havde været udsat for vold, blev spurgt om, hvilke typer af vold de havde været udsat for, og hvem der havde udsat dem for vold: Om det var en bruger, en pårørende til en bruger, en kollega, en leder eller om det var andre. Her var der mulighed for at angive flere udøvere, såfremt det var tilfældet. De, der havde været udsat for vold blev også spurgt om, hvorvidt de var blevet fysisk skadet, og om hændelsen var blevet anmeldt gennem sikkerhedsorganisationen på arbejdspladsen. Derudover blev de spurgt, om de havde haft sygedage i forbindelse med disse hændelser, og hvor mange sygedage de i givet fald havde haft. Yderligere blev de bedt om at vurdere, hvor alvorlig de syntes den værste hændelse var på en skala fra 0 = mindst alvorlig til 10 = mest alvorlig. Andre spørgsmål Deltagerne blev også spurgt om, hvilket tidspunkter på døgnet de normalt arbejdede, og hvor ofte de foretager personforflytninger i arbejdet. Det psykiske arbejdsmiljø blev undersøgt ved hjælp af NFAs reviderede psykosociale arbejdsmiljøspørgeskema (COPSOQ) fra 2004 (22), som består af en række skalaer på basis af hver 3-4 spørgsmål med hver fem svarmuligheder. Skalaerne anvendes til at måle krav i arbejdet, ressourcer i arbejdsmiljøet, involvering i arbejdspladsen samt ledelseskvalitet (en oversigt over disse skalaer og de spørgsmål, der indgår i beregningen af dem er tilgængelig på NFAs hjemmeside: - Bilag til Arbejde i Ældreplejen). Sosu er Årgang 2004 Alle oplysninger om deltagerne i denne undersøgelse er indhentet gennem spørgeskemaer i undersøgelsen første to runder. I den første runde i 2004 (baseline), hvor alle, der færdiggjorde en SOSU-hjælper eller assistent uddannelse i 2004, deltog, blev deltagerne spurgt: Har du været udsat for vold og/eller trusler om vold? Ja eller nej. Spørgsmålet var forudgået af en introducerende tekst: Vold er fysiske handlinger, der har til hensigt at skade, fx at kradse, rive, slå, spytte på, skubbe m.m. Trusler om vold kan fx være råben/skrigen, telefon trusler, trusler med kropssproget eller med genstande, eller det kan også være indirekte og underforståede udtalelser, som har til hensigt at true. Hvis deltagerne valgte ja, blev de spurgt om det var: 1) I en praktikperiode, 2) på et tidligere arbejde, eller 3) andre steder. De blev også spurgt om, hvor ofte de var udsat for vold og/eller trusler: Dagligt, ugentligt eller enkelte gange. I løbet af 2005 fik alle deltagere, som deltog i baselineundersøgelsen i 2004, tilsendt et spørgeskema, hvori følgende to spørgsmål om vold og trusler indgik: Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat for trusler på dit arbejde og Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på dit arbejde med følgende svarmuligheder: Nej, Ja, næste dagligt, Ja, ugentligt, Ja, månedligt, Ja, af og til, Ja, én gang. De blev også spurgt om, hvem der havde truet dem eller udsat dem for vold: En klient/beboer/patient, Pårørende til klient/beboer/patient, Kollega/leder, Andre. Deltagerne blev i opfølgningsundersøgelsen i 2005 også stillet en række spørgsmål om deres helbred: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Med svarmulighederne: Fremragende, Vældig godt, 10

16 Godt, Mindre godt og Dårligt. De blev også spurgt om, hvorvidt de havde haft fysiske og psykiske symptomer indenfor de sidste 4 uger. De fysiske symptomer var fx: Ondt i maven, brystsmerter, svimmelhed eller spændinger i muskler. Her var der 5 svarmuligheder fra Altid til Aldrig/næsten aldrig. De psykiske helbredsspørgsmål handlede om energi, træthed og depressive symptomer med seks svarmuligheder fra Hele tiden til På intet tidspunkt. Vi spurgte også til deltagernes køn, alder, arbejdsplads og stilling (en oversigt over skalaer og spørgsmål, der indgår i beregningen af dem, er tilgængelig på NFAs hjemmeside: - Bilag til SOSU Årgang 2004). Beregninger og statistik Rapporten er hovedsageligt baseret på deskriptive analyser af forekomsten af vold og trusler. χ 2 -tests blev anvendt til at undersøge, om der var signifikante forskelle mellem grupper. For hver slags udøver af vold og for alle typer af vold blev der beregnet forekomst af eventuel fysisk skade, anmeldelse af hændelsen til sikkerhedsorganisationen, og om der var forekommet sygedage i forbindelse med en hændelse. Endvidere blev forskellige alvorlighedsgrader af den værste hændelse beregnet på følgende måde 0-1 = lav grad, 2-4 = middel grad og 5 = høj grad. Multinominel regression blev brugt til analyser af individuelle, situationelle og organisatoriske risikofaktorer samt tidligere udsættelse for vold og trusler kontrolleret for køn, alder, anciennitet og civil status. Multinominel regression er en speciel type logistisk regression, hvor den afhængige variabel, i dette tilfælde udsættelsen for vold (og trusler), opdeles i tre kategorier: udsat for vold dagligt til månedligt, udsat af og til og ikke udsat for vold, hvor sidstnævnte er referencegruppen. For hver variabel, som antages at påvirke forekomsten af vold (prædiktor), vælges den kategori som reference, som formodes at have den laveste risiko. For hver af de øvrige kategorier af prædiktorvariablene beregnes odds ratioer af henholdsvis udsat dagligt til månedligt og udsat af og til. Disse odds ratioer er indikatorer for, hvor meget mere udsat for vold, man er i de pågældende risikogrupper sammenlignet med referencegruppen indenfor den enkelte prædiktorvariabel. Arbejde i Ældreplejen er en tværsnitsundersøgelse, hvor alle data er indsamlet på samme tid. Det betyder, at man ikke kan udlede noget om årsags- og virkningssammenhænge om det ene er årsag til det andet eller omvendt. Man kan kun se, om der eventuelt er en sammenhæng. I analyserne i denne undersøgelse indgår alle typer personale, som har kontakt med brugerne. SOSU Årgang 2004 er en forløbsundersøgelse, hvor eksponering og effekt ikke undersøges på samme tid, men med et års mellemrum i henholdsvis 2004 (baseline) og 2005 (opfølgning). Herved bliver det muligt, at antage, at der kan være en årsagssammenhæng mellem det, deltagerne oplever at blive udsat for det første år (2004), og evt. effekter det andet år (2005). I analyserne i denne undersøgelse indgår kun SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. 11

17 12

18 RESULTATER Det har i denne undersøgelse været hensigten at skabe viden om, 1) hvor stort omfanget af arbejdsrelateret vold og trusler er i den danske ældrepleje og blandt nyuddannede SOSU er generelt, 2) hvilke typer vold, der forekommer i denne sektor; 3) hvem der udøver volden og truslerne; 4) hvor alvorligt volden vurderes; 5) hvem, der bliver udsat for vold og trusler samt 6) om risikofaktorer for at blive udsat. I dette kapitel vises resultaterne af analyserne. Omfang af vold og trusler I dette afsnit indgår resultater fra begge undersøgelser. Næsten ¼ (23 %) af plejepersonalet i ældreplejen havde i 2005 været udsat for vold inden for det seneste år. 5,6 % havde ofte (dagligt - månedligt) været udsat for vold. Mere end 1/3 (37 %) af plejepersonalet havde været udsat for trusler. 9,6 % ofte (dagligt - månedligt). Sammenlignes tallene med forekomsten af vold og trusler blandt alle plejemedarbejdere i den danske arbejdsstyrke (inkl. hele socialog sundhedssektoren) generelt, ses det at vold og trusler er et mere udbredt fænomen i ældreplejen, end det er i hele plejesektoren i Danmark (Tabel 2). Tabel 2. Hyppighed af vold eller trusler mod plejepersonale i ældreplejen i 2005 sammenlignet med plejepersonale i den danske arbejdsstyrke (PAU 2004) Fysisk Vold Trusler Dagligt månedligt Af og til Dagligt - månedligt Af og til Plejemedarbejdere i ældreplejen 5,6 % 17,5 % 9,6 % 27,1 % Plejemedarbejdere i DK (PAU 2004) 3,6 % 14,3 % 8,3 % 17,9 % I undersøgelsen af SOSU er Årgang 2004 svarede 31,5 % af eleverne på SOSU-skolerne, at de havde været udsat for vold eller trusler enten i praktiktiden eller tidligere. Der var flest i den yngste aldersgruppe fra år: 51,4 % sammenlignet med 26 % blandt de årige, 17 % blandt den årige og 5,5 % i den ældste aldersgruppe. De fleste havde været udsat for vold eller trusler tidligere i livet, men 9 % havde været udsat for vold eller trusler i en praktikperiode under uddannelsen. Beskrivelse af ofrene Resultaterne i tabellerne 3 og 4 og figurerne 2-7 viser, at medarbejderes individuelle karakteristika, så som deres køn, alder og anciennitet samt deres faglige uddannelse og ansættelsessted i forskellige grader hænger sammen med udsættelse for vold og trusler. Tabel 3. Udsættelse for vold og trusler fordelt på køn inden for ældreplejen 2005 Udsat for Fysisk Vold Udsat for Trusler Dagligt til månedligt % Af og til % Dagligt til månedligt % Af og til % Alle plejemedarbejdere 5,6 17,5 9,6 27,1 Kvinder 5,5 17,5 9,5 27,1 Mænd 7,6 15,2 13,5 25,5 13

19 Køn. Antalsmæssigt er kvinder hyppigere udsat for vold og trusler end mænd. Dette hænger sammen med at vold og trusler hyppigst forekommer i job, hvor man arbejde med mennesker, som hovedsagligt er kvindejob. Hvis man ser på mænd og kvinder hver for sig (Tabel 3), så ser det ud til, at de mandlige plejemedarbejdere relativt set er mere udsat for den hyppige vold og trusler og kvinderne lidt hyppigere er udsat for vold og trusler af og til. En forklaring på dette kan være, at mændene evt. går først/ bliver sendt ind, når der skal bruges tvang eller sættes grænser for brugerne, situationer der kan udløse vold eller trusler (10). Vi fandt ingen væsentlige sammenhænge mellem køn og vold og trusler i forhold til faglige og organisatoriske faktorer (eksempelvis beskæftigelse, hvilken type institution de arbejder i, anciennitet osv.). Selvom det kan være forbundet med vanskeligheder at sammenligne disse tal med tal fra andre undersøgelser (fx forskellige traditioner for rapportering, i mange undersøgelse inkl. definitionen af vold fx enten skader eller sygefravær (6)), synes denne hyppige forekomst af vold og trusler at være noget mindre, end hvad man har fundet i tidligere studier fx i Sverige. Ifølge en svensk undersøgelse af forskellige typer plejegrupper havde 51 % været udsat for vold eller trusler, heraf 9 % næsten dagligt (4). Dette tyder på, at den daglige udsættelse for vold eller trusler i den danske ældrepleje er noget mindre end i den svenske. Faggrupper Figur 2 og 3 viser, at alle de faggrupper, der har med brugere at gøre i ældreplejen, i nogen grad bliver udsat for vold og trusler. De mest udsatte faggrupper er SOSU-assistenter, hvoraf mere end 35 % havde været udsat for vold indenfor et år. Hjemmehjælpere/sygehjælpere var den gruppe, der næsthyppigst havde været udsat for vold (i alt 28,3 %). Aktivitetspersonale og terapeuter havde den mindste risiko for at blive udsat for vold på arbejde (i alt 6,3 %). Til gengæld blev disse forholdsvis hyppigt udsat for trusler (se Figur 3). SOSU-assistenter 11,2 24,2 Hjemmehjælpere, sygehjælpere & plejehjemsassistenter 7,6 20,7 Stilling SOSU-hjælpere Uuddannet plejepersonale 1,4 4,4 13,5 17,4 Sygeplejersker 1,6 9,6 Aktivitetspersonale & terapeuter 1,1 5, dagligt til månedligt (%) af og til (%) Figur 2. Udsættelse for vold i forskellige faggrupper af plejemedarbejdere inden for Ældre-plejen i Også i gruppen af nye SOSU er på arbejdspladsen (SOSU er Årgang 2004) er assistenterne hyppigere udsat for vold (29,7 %) end hjælperne (21,5 %) indenfor det første år efter endt uddannelse. Figur 3 viser samme mønster for udsættelse for trusler om vold på arbejdspladsen. Her var assistenterne igen den gruppe, som var mest udsat. Trusler viste sig at være noget hyppigere forekommende end fysisk vold. 50 % af assistenterne og 39 % af hjælperne m.m. havde været udsat for trusler, mens 14

20 1/3 af SOSU-hjælperne og næsten lige så mange sygeplejersker havde været udsat for trusler. Mere end ¼ af aktivitetspersonalet havde også været udsat for trusler. SOSU-assistenter 16,9 33,2 Hjemmehjælpere, sygehjælpere & plejehjemsassistenter 11,8 27,5 Stilling SOSU-hjælpere Sygeplejersker 5,4 7,7 27,4 25,7 Aktivitetspersonale & terapeuter 4,4 22,9 Uuddannet plejepersonale 5,2 14, dagligt til månedligt (%) af og til (%) Figur 3. Udsættelse for trusler i forskellige faggrupper af plejemedarbejdere inden for ældre-plejen Trusler er altså noget en stor del af plejepersonalet i ældreplejen risikerer at blive udsat for i deres arbejde. Blandt de nye SOSU er (SOSU erårgang 2004) havde 42 % af assistenterne og 28,2 % af hjælperne været udsat for trusler indenfor det første år efter endt uddannelse. Arbejdspladser Som det ses af figur 4 og 5, så er der størst risiko for at blive udsat for vold eller trusler, når man arbejder på plejehjem eller i en integreret institution. Dette hænger godt sammen med, at SOSU-assistenterne er den plejegruppe, der bliver mest udsat for vold og trusler, idet de også oftest arbejder på plejehjemmene. Det hænger også sammen med, at det er her, de mest plejekrævende brugere er, og også her man oftest har tæt fysisk kontakt med disse. Begge dele er risikofaktorer for vold og trusler (se afsnit om situationelle risikofaktorer). Plejehjem 10,9 27,9 Type institution Integreret insitution Hjemmepleje 1,5 3,9 8,3 16,7 Aktivitetscenter el.lign. 0,9 5, dagligt til månedligt (%) af og til (%) Figur 4. Udsættelse for vold på forskellige typer institutioner inden for ældreplejen

21 Plejehjem 16,5 33,7 Type institution Integreret insitution Hjemmepleje 3,8 7,5 24,0 27,4 Aktivitetscenter el.lign. 4,1 19, dagligt til månedligt (%) af og til (%) Figur 5. Udsættelse for trusler på forskellige typer institutioner inden for ældreplejen Det kan således konkluderes, at der er en række faktorer, der gør, at plejepersonalet risikere at blive udsat for vold og trusler. De mest udsatte grupper var SOSU-assistenter, mens de mindst udsatte var aktivitetsmedarbejdere. Forekomsten af vold og trusler var højest på plejehjem og integrerede institutioner og lidt mindre i hjemmeplejen og på aktivitetscentre. Dette svarer overens med det, man har fundet i andre studier. Alder Figur 6 viser hyppigheden af vold i forskellige aldersgrupper af medarbejdere i ældreplejen. Det ses, at personer i den yngste aldersgruppe (18 29 år) var mere udsat for vold end deltagerne i de andre aldersgrupper. 6,5 % havde været udsat for vold dagligt til månedligt, mens mere end 22 % havde været udsat for det mindst en gang indenfor et år. I alt havde 29 % i denne aldersgruppe været udsat for vold inden for det sidste år. Over 1/5 af medarbejdere inden for hver af 10 års aldersgrupperne mellem 30 og 59 havde været udsat for fysisk vold mindst en gang år 6,5 22, år 6,2 15,8 Alder år 5,4 17, år 5,4 17,4 60 år + 3,4 16, dagligt til månedligt (%) af og til (%) Figur 6. Udsættelse for vold i forskellige aldersgrupper af plejemedarbejdere inden for ældreplejen Figur 7 viser hyppigheden af trusler i forskellige aldersgrupper. Det ses, at også her er den yngste aldersgruppe (18 29 år) er mere udsat for trusler, både de hyppige trusler og trusler af og til, end deltagere i de andre aldersgrupper. I alt havde mere end 41 % inden for denne aldersgruppe været udsat 16

22 for trusler indenfor det sidst år. Risikoen for trusler er dog høj for alle aldersgrupper, selv for medarbejdere over 60 år, hvor næsten 31 % angiver, at de har været udsat for trusler inden for det sidste år år 11,7 29, år 9,2 26,8 Alder år 9,7 28, år 9,4 25,6 60 år + 6,4 24, dagligt til månedligt (%) af og til (%) Figur 7. Udsættelse for trusler i forskellige aldersgrupper af plejemedarbejdere inden for ældreplejen Et år efter afslutningen af SOSU uddannelsen (SOSU er Årgang 2004) var der 24,6 % af alle deltagerne i undersøgelsen, som svarede, at de havde været udsat for fysisk vold indenfor det første år, de havde været i arbejde. Fordelt på aldersgrupper viste det sig, at 28 % i gruppen år havde været udsat for vold, mens henholdsvis 23,7 %, 22,8 % og 21,7 % i aldersgrupperne 30 39, og år havde været udsat for fysisk vold indenfor det første år. Anciennitet Tabel 4 viser, at hyppigheden af vold og trusler er høj allerede indenfor det første år i arbejde, og at der først er en faldende tendens efter ca. 5 års anciennitet. Der ses en lille overhyppighed af daglige til månedlige trusler blandt ansatte med under to års anciennitet. Til gengæld er de mindre udsatte for trusler af og til end dem, der har mellem 3-5 års anciennitet. Tabel 4. Udsættelse for vold og trusler i forskellige anciennitetsgrupper af plejemedarbejdere inden for ældreplejen 2005 Udsat for Fysisk Vold Udsat for Trusler Anciennitet Dagligt til månedligt % Af og til % Dagligt til månedligt % Af og til % Under 1 år 6,2 18,2 11,1 24,7 1-2 år 6,0 19,3 10,2 28,9 3-5 år 5,1 19,1 9,8 30, år 5,1 15,5 8,1 28,7 mere end 10 år 5,6 16,2 9,4 23,7 Når man således sammenholder alder med anciennitet ser det ud til, at det primært er det at være ung, der øger risikoen for at blive udsat for vold og trusler på arbejdspladsen. Dette svarer til resultater fundet i enkelte andre langtidsstudier (10). Det viser, at årsagerne til vold og trusler sandsynligvis i overvejende grad skal findes i arbejdsmiljøet og må forebygges gennem tiltag her. Det kunne fx gøres ved, at unge og ældre SOSU er arbejder sammen, fx i forflytningssituationer, som netop i høj grad er udløsende for vold eller trusler (se senere). 17

23 Udøvere af vold og trusler I tabel 5 ses, at næsten alle udøvere af vold er brugere (98 %). Kun meget få medarbejdere er udsat for vold fra pårørende (0,8 %), kolleger (0,6 %) og ledere (0,7 %). Grunden til, at tallene tilsammen giver mere end 100 %, er, at nogle medarbejdere er udsat for vold fra flere forskellige persongrupper. Tabel 5. Udøvere af vold i Ældreplejen 2005 sammenlignet med danske lønmodtagere (PAU) Forekomst i Udøvere af vold Ældreplejen 2005 PAU Antal % % Brugere ,2 96,2 Pårørende 16 0,8. Kollega 12 0,6 1,5 Leder 13 0,7 0,8 Andre 10 0,5 1,5 Antal udsat for vold i alt Også blandt deltagerne i SOSU er Årgang 2004 angav flest, at de indenfor det første år efter uddannelsens afslutning, var blevet udsat for vold af en bruger/klient (98,4 %). Få havde været udsat for vold af en pårørende til en bruger (1,3 %). Under 0,1 % havde været udsat for vold af en kollega/leder. Altså samme tendens som i undersøgelsen af medarbejdere i ældreplejen. Tabel 6 viser, at hvad angår trusler, udøves hovedparten (91 %) af brugere. En relativt større andel udsættes dog for trusler af pårørende (11 % af dem, der er udsatte for trusler) og kolleger eller ledere (7 % af dem, der er udsatte for trusler) end det var tilfældet for udsættelse for vold. Tabel 6. Udøvere af trusler i Ældreplejen 2005 sammenlignet med danske lønmodtagere (PAU) Forekomst i Udøver af trusler Ældreplejen 2005 PAU 2004 Antal % % Bruger ,5 Pårørende Kollega eller leder ,5 Andre Antal udsat for trusler i alt Også i forbindelse med trusler giver tallene i tabel 6 tilsammen mere end 100 %, fordi nogle medarbejdere er udsat for trusler fra flere persongrupper. Samme tendens gør sig gældende for SOSU er Årgang 2004 det første år, efter de blev færdiguddannet. Skader og anmeldelse til sikkerhedsorganisation I dette afsnit indgår kun resultater fra undersøgelsen af Arbejde i Ældreplejen. Tabel 7 viser de umiddelbare reaktioner på volden, i forhold til hvem, det er, der udøver volden. Det ses, at der er en hyppigere tendens til at anmelde volden, når den udøves af andre end brugerne. Dette er problematisk, da det langt overvejende er brugerne, der udøver volden, og det betyder, at det kun er en lille del af de ansatte, der udsættes for vold, som anmelder episoderne til sikkerhedsorganisationen. 18

24 Tabel 7. Udøvere af vold, anmeldelse til sikkerhedsorganisationen, samt fysiske skader efter vold. Antal udsatte for vold: 1893, 19,5 % af alle plejemedarbejdere i Arbejde i Ældreplejen. Anmeldt til sikkerhedsorganisationen Forekomst Fysisk skadet Udøver Antal % % % Bruger , Pårørende 16 0, Kollega 12 0,6 0 9 Leder 13 0, Andre 10 0, Typer af vold, skader og anmeldelseshyppighed Tabel 8 viser forekomsten af typer af vold, hvor hyppigt de forekommer, hyppigheden af fysiske skader, og hvor hyppigt de enkelte typer vold anmeldes til sikkerhedsorganisationen. De hyppigst forekommende typer af vold er slag (63 %) og riven mv. (62 %), men at blive holdt fast og sparket er også hyppigt forekommende typer af vold. Det ses også i Tabel 8, at anvendelse af våben og kast og slag med hårde genstande er relativt sjældnere (i alt 8 %). Medarbejderne har her kunnet anføre, hvis de har været udsat for flere typer af vold. Derfor giver de forskellige typer af vold i alt mere end 100 %. Tabellen viser tillige, at der er en sammenhæng mellem type af vold, fysiske skader, og hvor hyppigt volden anmeldes til sikkerhedsorganisationen. Fx blev 60 % af den vold, hvor der var anvendt et våben, og hvor 30 % fik fysiske skader, anmeldt. Hvorimod at blive revet, kradset eller nappet ikke så hyppigt blev anmeldt. Tabel 8. Typer af vold, anmeldelse til sikkerhedsorganisationen, samt fysiske skader efter vold. Antal udsatte for vold: 1893, 19,5 % af alle plejemedarbejdere i Arbejde i Ældreplejen, Anmeldt til sikkerhedsorganisationen Forekomst Fysisk skadet Type af vold Antal % % % Slag Riven/kradsen/nappen Knytnæveslag Slag med hård genstand Spark Bid Fastholden Kast med hård genstand Anvendelse af våben Andet Tabel 9 viser, at i alt kun 22 % af de medarbejdere, der havde været udsat for vold, havde anmeldt voldstilfældet til sikkerhedsorganisationen. Medarbejdere, der havde været udsat for vold dagligt månedligt, havde hyppigere anmeldt et voldstilfælde (27 %) end dem, som var udsat af og til. Når udøveren var en anden end en bruger, fandt anmeldelse til sikkerhedsorganisationen oftere sted. 12 % af de medarbejdere, som havde været udsat for vold, havde fået en fysisk skade som følge af voldsepisoden. 19

25 Tabel 9. Antal udsatte for vold: 1893, 19,5 % af alle deltagere i Arbejde i Ældreplejen, Anmeldelse til sikkerhedsorganisationen, samt fysiske skader efter vold. Anmeldt til sikkerhedsorganisationen Forekomst Fysisk skadet Alle udsat for vold Antal % % % Dagligt til månedligt , Af og til , I Tabel 10 ses, at vold sjældent var forbundet med sygefravær. Meget få (2 %) havde haft sygefravær i forbindelse med udsættelse for vold, men i disse få tilfælde havde sygefraværet været relativt langvarig (gennemsnitligt 26 dage). Det giver et relativt lavt sygefravær pr. udsat (0,51 dage) og et endnu mindre omfang af sygefravær i alt (0,12 dag pr. plejemedarbejder). Kun i de mest alvorlige voldstilfælde, hvor der havde været anvendt våben, var udsættelsen for vold hyppigt (20 %) forbundet med sygefravær. I de tilfælde, var det gennemsnitlige sygefravær meget højt (127 dage). Deltagerne blev bedt om at vurdere alvorligheden af den værste voldsepisode, de havde været udsat for. Tabel 10 viser, hvorledes deltagerne vurderede dette. I alt 31 % af de udsatte medarbejdere vurderede, at et af voldstilfældene var meget alvorligt. Vurderingen af alvorlighedsgraden afhang af, hvem udøveren var, idet vold udøvet af andre end brugere, omtrent dobbelt så hyppigt, som vold fra brugere, blev vurderet som meget alvorlig. Næsten halvdelen af de værste episoder (43 %) blev vurderet som mindre alvorlige. Voldsepisoder, hvor der blev brugt våben og hårde genstande, medførte oftest fysiske skader, og blev hyppigst vurderet som meget alvorlige. Endvidere blev over halvdelen af slag med knytnæve også vurderet som meget alvorlige. Tabel 10. Udøvere, typer af vold, vurdering af voldens alvorlighed og sygedage i forbindelse med volden Vurdering af voldens alvorlighed Sygefravær ifb. vold Antal sygedage Høj grad (%) Moderat grad (%) Mild grad (%) % Gns. dage pr. sygemeldt Udøver Bruger Pårørende Kollega Leder Andre Type af vold Slag Riven/kradsen/nappen Knytnæveslag Slag med hård genstand Spark Bid Fastholden Kast med hård genstand Anvendelse af våben Andet Alle udsatte for vold Der var sammenhæng mellem den umiddelbare virkning af vold, graden af alvorlighed og anmeldelse. Kun 22 % af alle tilfælde af vold blev anmeldt til arbejdspladsens sikkerhedsorganisation. Anmeldelseshyppigheden afhang af alvorligheden. De mere alvorlige tilfælde var oftere forbundet med sygefravær og fysisk skade, og de blev oftere anmeldt. Af de alvorligste tilfælde blev 41 % anmeldt til sikkerhedsorganisationen på arbejdspladsen. 20

26 Der er altså tale om en betydelig underrapportering af arbejdsrelateret vold inden for ældreplejen. Dette bekræfter, hvad andre undersøgelser har fundet. En vigtig forklaring på denne underrapportering kan være, at medarbejderne ofte vælger af betragte volden som en del af arbejdet i ældreplejen, der ikke kan gøres noget ved, og som man derfor må acceptere. Men dette gælder altså også ofte de mere alvorlige voldstilfælde. Situationelle risikofaktorer Tabel 11 viser, at hyppigheden af personforflytning hænger sammen med risikoen for at blive udsat for både vold og trusler. De medarbejdere, der foretager mere end 10 forflytninger (løft m.m.) pr. dag bliver næsten 13 gange hyppigere udsat for vold og mere end 6 gange oftere udsat ofte for trusler end medarbejdere, der aldrig eller næsten aldrig foretager for flytninger. Jo flere personforflytninger jo højere er risikoen for vold eller trusler. Tabel 11. Sammenhæng mellem hyppighed af personforflytninger og risiko for udsættelse for vold og trusler. Odds ratio er beregnet i forhold til, at personalet ingen personforflytninger har. Udsat for vold Udsat for trusler Dagligt til Dagligt til månedligt Af og til månedligt Af og til Personfor- Odds Odds Odds Odds Flytninger ratio (95 % CI) ratio (95% CI) ratio (95% CI) ratio (95% CI) > 10 gange pr. dag vs. aldrig 12,83 8,20-20,07 4,49 3,58-5,62 6,79 5,03-9,17 2,38 1,99-2, gange vs. Aldrig 4,97 3,21-7,68 3,06 2,51-3,74 3,11 2,35-4,11 1,48 1,28-1, gange vs. Aldrig 2,58 1,58-4,20 1,83 1,46-2,30 2,04 1,49-2,79 1,13 0,96-1,33 Det er i tidligere undersøgelser vist, at den højeste risiko for vold findes i specialafdelinger, hvor man tager sig af demente (23;24). Men de voldsramte rapporterer færre stressreaktioner på disse afdelinger, angiveligt fordi de ansatte mener, at det er en del af jobbet. Demente bliver ofte mere aggressive som en del af deres sygdomsforløb, og det er derfor en udbredt opfattelse, at det er forventeligt, at man kan blive udsat for forskellige former for vold og trusler, når man arbejder med denne type personer (24). Disse undersøgelser viser også, at volden oftest forekommer i forbindelse med personkontakt (23). Organisatoriske risikofaktorer Tabel 12 viser, at det tidsrum på døgnet, man arbejder på, har betydning for, hvor ofte man bliver udsat for vold eller trusler. SOSU er, der har skiftende arbejdstider, fast natarbejde eller aftenarbejde har en signifikant højere risiko for at blive udsat for både vold og trusler end medarbejdere med fast dagarbejde. Tabel 12 viser også, at der blandt medarbejdere med høje emotionelle krav i arbejdet, lav grad af involvering i arbejdspladsen, lav ledelseskvalitet og store rollekonflikter, er der en let forøget hyppighed af vold. Hvad angår udsættelsen for trusler er der sammenhænge med de samme faktorer, og derudover hænger trusler også sammen med en for stor arbejdsmængde. Der blev ikke fundet sammenhænge mellem vold og/eller trusler og arbejdstempo, indflydelse, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet. 21

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 7 ARBEJDSMILJØFORHOLD FOR SOSU-UDDANNEDE INDVANDRERE I DANMARK

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE-

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE- Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen Sammenhæng mellem arbejdsmiljøfaktorer, individuelle faktorer og forventning om at forblive på den nuværende arbejdsplads Pernille Tufte, Vilhelm Borg SOSU-rapport

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 12 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen Medlemsundersøgelse: Vold og trusler på arbejdspladsen November 2016 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Vold og trusler på arbejdspladsen Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel November

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen AMI-rapport FOR-OU rapport 4 Arbejde i ældreplejen Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Baseret på en spørgeskemaundersøgelse AMI-rapport Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Vilhelm Borg Thomas Clausen Charlotte

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder Hanne Giver, Akademisk medarbejder 2004 Uddannelse SOSU-Erhverv 2008 Kobling til Danmarks Statistik 2006 Ikke i job Forlader job Spørgeskema 2004 Skemaer sendt: 6.347 Besvarelser: 5.696 Svarpct.: 90% Figur

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

P302 Odense. Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørapport 2011

P302 Odense. Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørapport 2011 Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på P302 Odense 08-06-2011 Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning T: +45 9927 2470 W: amkherning.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om vold indenfor det seneste år, hvilket

Læs mere

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338

Læs mere

Ledelse i ældreplejen. Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Thomas Clausen, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Ledelse i ældreplejen. Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Thomas Clausen, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. Ledelse i ældreplejen Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Thomas Clausen, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 8 LEDELSE I ÆLDREPLEJEN SAMMENHÆNGE MELLEM LEDELSESKVALITET

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev nr. 1 August 2007 Nyhedsbrev fra projekt Samarbejde og Arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere