Forprojekt om vold. Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forprojekt om vold. Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu"

Transkript

1 Pkt Forprojekt om vold Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu Social Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K Tlf sus@sus.dk-

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Resumé 6 3. Resumé af de seneste relevante undersøgelser vedrørende vold Vold på arbejdet Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Vold og trusler om vold Aggression at work. Bullying, nasty teasing and violence. Prevalence, mediating factors and consequences. Ph.d-afhandling Volden i Danmark 1995 og Psykisk arbejdsmiljø: Store forskelle på det danske arbejdsmarked Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte NAK Arbejdsvilkårsundersøgelsen På toppen af kroppen fysioterapeuters arbejdsmiljø Psykologers arbejdsmiljø Organisationernes aktiviteter vedrørende vold og voldsforebyggelse Store forskelle organisationerne imellem Indsatsens organisering Undersøgelse og registrering af voldsforekomst Voldspolitik og handleplaner Voldsforebyggende aktiviteter Tilbud til medlemmer, som har været udsat for vold Informationer om vold på organisationernes hjemmesider Organisationernes vurdering af aktuelle problemstillinger på området Har volden fået nye udtryksformer? Er nogle faggrupper særligt udsatte for vold? Hvordan påvirker arbejdspladsens struktur og kultur voldsforekomsten? Beskrivelse af BAR SoSu s materiale om vold Saml brikkerne forebyg trusler og vold. Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Saml brikkerne forebyg trusler og vold. En vejledning til ledere og sikkerhedsrepræsentanter om forebyggelse i hjemmepleje og bofællesskaber Brug brikkerne forebyg trusler og vold. Plakat Vold og trusler på sygehuse. Forebyggelse Hvordan? Vold og trusler sætter syge spor. Vold og trusler i lægens konsultation og ved vagtlægebesøg Organisationernes vurdering af BAR SoSu s pjecer, plakat og hjemmesider Pjecer og plakat Hjemmesider SUS s vurdering af BAR SoSu s pjecer, plakat og hjemmesider Pjecer og plakat Hjemmesider 50 2

3 9. Psykisk førstehjælp. Metoder og debat Generelt om psykisk førstehjælp Forskellige typer psykisk førstehjælp Faglige synspunkter og offentlig diskussion Organisationernes forslag til fokusområder og aktiviteter Fokus på forebyggelse Fokus på grunduddannelserne Fokus på nyansatte Fokus på kommunalreformen Fokus på ledelsens ansvar Fokus på kollegastøtte Fokus på fysiske rammer SUS s forslag til aktiviteter i BAR SoSu vedrørende vold Voldsforebyggelseskampagne Tema- og dialogmøder Elektronisk mødemanual Katalog til undervisere Voldsforebyggelsesambassadører Elektroniske nyhedsbreve Udgivelse af pjecer, foldere og magasiner Go card til studerende Plakatserie til arbejdspladser Produktion af en debatskabende film Forprojektets metoder Litteratur 68 Bilag 1: Interviewguide 71 Bilag 2: Gennemgang af organisationernes hjemmesider 73 3

4 1. Indledning I det seneste årti er vold på arbejdspladsen kommet i fokus. Den seneste danske undersøgelse viser, at mens volden i samfundet generelt er stagnerende, er der et stigende antal tilfælde af vold på arbejdspladserne (Balvig og Kyvsgaard 2006). Samtidig har opfattelsen af vold på arbejdspladserne ændret sig. I dag opfattes vold ikke kun som fysiske overgreb. Også psykiske overgreb karakteriseres som vold. Parallelt med det breder den holdning sig, at vold og trusler om vold ikke bør accepteres som en del af jobbet (Holm 2000). Fysisk vold kommer til udtryk i form af eksempelvis slag, bid, spark, riv, stik - med eller uden genstande. Psykisk vold defineres som episoder hvor ansatte bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, forhånelse, ydmygelse og lignende. Gennem de seneste år har der været en række eksempler på, at nyere medier og kommunikationsmidler har været brugt til at formidle trusler, chikane, ydmygelser og krænkelser. Det har eksempelvis fundet sted via mobiltelefoner (med eller uden kamera), sms-beskeder, s og gennem hjemmesider på Internettet. Nogle mener, at den stigende vold kan skyldes, at respekten for autoriteter er aftagende. Mennesker, der er frustrerede over deres egen situation eller over mødet med systemet, udtrykker oftere end tidligere frustrationen gennem vold eller trusler om vold rettet mod pædagoger, sygeplejersker eller hjemmehjælpere. Gennem de seneste 10 år er der blevet gennemført en række tiltag for at forebygge vold på arbejdspladser. Alt tyder på, at indsatsen nytter: På de områder, hvor der har været mest aktivt fokus på at forebygge vold, er voldsforekomsten faldet. Det kan ses i botilbud for mennesker med vidtgående udviklingshæmning og på institutioner for ældre begge områder hvor der har været intensivt fokus på voldsforebyggelse. Arbejdstilsynets årlige registreringer viser, at antallet af anmeldte voldsepisoder på disse to typer arbejdspladser er faldet markant siden begyndelsen af 1990 erne. I modsætning hertil er de steget på døgninstitutioner for børn og unge, hvor der ikke har været samme intensive voldsforebyggende indsats (Christiansen 2005). Alle undersøgelser viser samstemmende, at nogle medarbejdergrupper er mere udsatte for vold på arbejdspladsen end andre. Blandt de hårdest ramte er en række medarbejdergrupper på social- og sundhedsområdet. Det er eksempelvis medarbejdere i bo- og servicetilbud for mennesker med sindslidelse, demens, udviklingshæmning og misbrug samt ansatte på skadestuer mv. 4

5 Disse medarbejdergruppers faglige organisationer er samlet i Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed BAR SoSu. Her arbejdes der bl.a. på at forebygge vold på arbejdspladserne. BAR SoSu ønsker at styrke den voldsforebyggende indsats yderligere i fremtiden. Det er baggrunden for denne rapport. I rapporten præsenteres resultaterne af et forprojekt, som BAR SoSu igangsatte i Forprojektets formål er at kvalificere det fremtidige arbejde med at forebygge vold på arbejdspladsen og herunder at komme med konkrete forslag til relevante aktiviteter. BAR SoSu ønskede, at forprojektet skulle indeholde: 1. Et resumé af de seneste undersøgelser over omfanget af vold og trusler i de brancher, som BAR SoSu dækker. 2. En listning af forebyggende aktiviteter i de brancher, som BAR SoSu dækker. 3. En vurdering af, hvilke materialer og aktiviteter der virker frem for andre. 4. En vurdering af, hvilke former for distribution af materiale der er mest hensigtsmæssig i relation til målgrupper og deres kultur. 5. En vurdering af, om volden har fået nye udtryksformer/ny karakter, samt hvilke konsekvenser det evt. har/kan få for det forebyggende arbejde (faglighed, introduktion og uddannelse). 6. En vurdering af, om nogle brancher eller jobgrupper er mere udsatte for vold (fx nyuddannede, ledere eller social- og sundhedsassistenter) og dermed også særligt relevante som målgruppe for en fremtidig formidlingsindsats. 7. En kort opsummering af eksisterende viden om psykisk førstehjælp og dens virkning. 8. En vurdering af BAR SoSu s seneste materiale om vold og forebyggelse af vold. 9. En overordnet drøftelse af BAR SoSu s rolle i en fremtidig formidlingsindsats samt konkrete forslag til mulige fremtidige aktiviteter. Forprojektet er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS under ledelse af seniorkonsulent Bjarne Møller. SUS har gennem en årrække indsamlet og formidlet viden og erfaringer om forebyggelse af vold på arbejdspladsen. For yderligere information se 5

6 2. Resumé SUS har, i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forprojekt for BAR SoSu, gennemgået de seneste års undersøgelser af forekomsten af vold på arbejdspladser, hvor hovedparten af de ansatte er tilknyttet BAR SoSu s medlemsorganisationer. Gennemgangen har vist, at vold og trusler om vold på arbejdspladser rammer en række grupper af danske lønmodtagere. Især offentligt ansatte oplever vold. De mest udsatte faggrupper er næsten alle tilknyttet BAR SoSu s medlemsorganisationer. I perioden 1995 til 2005 er antallet af voldsepisoder på arbejdspladser fordoblet. Risikoen for at blive udsat for voldsepisoder er lige stor for mænd og kvinder. Derimod er risikoen for gentagne tilfælde størst for kvinder. Højt tempo i arbejdet, overarbejde eller stress medfører øget risiko for vold. Volden forekommer hyppigst på arbejdspladser med særlige patient- eller brugergrupper. Som led i forprojektet har SUS foretaget telefonisk interview med repræsentanter for alle organisationer, som er knyttet til BAR SoSu. Resultaterne af interviewene viser, at omkring halvdelen af BAR SoSu s medlemsorganisationer gennemfører forskellige aktiviteter vedrørende vold og voldsforebyggelse, herunder blandt andet undersøgelser, temadage og undervisning. Medlemmer, der har været udsat for vold på arbejdspladsen, kan modtage støtte fra de fleste af organisationerne. Organisationerne vurderer, at arbejdspladsernes kultur og struktur har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og dermed på forekomsten af vold. Arbejdspres øger risikoen, fordi medarbejderne har mindre tid til de enkelte brugere. Stor udskiftning af medarbejdere nævnes også som en faktor, der øger risikoen. Der er blandt organisationerne enighed om, at der skal sættes fokus på voldsforebyggelse. Flere organisationerne anbefaler, at viden om voldsforebyggelse og konflikthåndtering lægges ind i grunduddannelserne, og at det er vigtigt at være opmærksom på, at nyansatte er mest udsatte for voldsepisoder. Fra flere organisationer nævnes den kommende kommunalreform som en stor udfordring. Det er kendt, at stress og øget arbejdsbelastning er faktorer, der øger risikoen for voldsepisoder. Den usikkerhed, der nu findes på mange arbejdspladser, kan øge risikoen. Samtidig udtrykkes der bekymring for, om arbejdsmiljøet vil blive prioriteret højt nok i omlægningerne. Flere organisationer nævner, at antallet af pjecer kan blive for stort, og at budskaberne heri let kan drukne i andre papirbunker. Samtidig siger dog en del af organisationerne, at deres medlemmer er glade for pjecerne. 6

7 Mange finder dialogen vigtigere end det skrevne materiale. Flere foreslår afholdelse af temadage, hvor man kan udlevere pjecemateriale, der svarer til temadagens indhold. Et centralt punkt er, at voldsforebyggelse er en fortløbende proces, og at det er vigtigt at være vedholdende i oplysningsindsatserne. Det foreslås endvidere fra flere organisationer, at der udarbejdes materiale til personer på ledelsesniveau. Endelig foreslås det, at der bør udarbejdes materiale til brug i grunduddannelserne. En del af de interviewede nævner, at de bruger BAR SoSu s hjemmeside, når de skal finde materiale om voldsforebyggelse eller i forbindelse med direkte henvendelser fra medlemmer. SUS's søgning på organisationernes hjemmesider viser, at vold og voldsforebyggelse kun indgår i et begrænset omfang på hjemmesiderne. De fleste hjemmesider har dog et tema om arbejdsmiljø. Hvor det er tilfældet, 'behandles' voldsrisikoen i større eller mindre omfang. To af organisationerne har på deres hjemmeside et skema til registrering af vold og trusler om vold. BAR SoSu s fire hjemmesider er formuleret i et klart og tydeligt sprog - de er overskuelige og rettet mod afgrænsede målgrupper. Voldstemaet behandles især på to af siderne. De seneste udgivelser om vold og voldsforebyggelse fra BAR SoSu stammer fra Pjecerne retter sig mod medarbejdere, der arbejder i borgernes hjem (ældre- og hjemmeplejen), ledere og sikkerhedsrepræsentanter i hjemmepleje og bofællesskaber, ledere og sikkerhedsrepræsentanter på sygehuse samt praktiserende læger. Samme år udsendte BAR SoSu en plakat, som retter sig mod medarbejdere i ældreplejen/hjemmeplejen. Med den overskuelige opbygning, de konkrete eksempler og pjecernes klart definerede målgrupper finder SUS, at materialet er et godt redskab for henholdsvis medarbejdere, ledere, sikkerhedsrepræsentanter og praktiserende læger. SUS har inden for rammerne af forprojektet ikke haft mulighed for at se nærmere på udbredelsen af pjecerne. De umiddelbare tilgængelige tal for salget af pjecerne (pjecerne er også formidlet via organisationerne og via download-muligheden) viser et begrænset antal solgte eksemplarer. En lang række arbejdspladser har udarbejdet kriseplaner med henblik på at modvirke skadevirkninger af fysisk og psykisk vold og andre former for krænkelser mod medarbejdere og ledere. Kriseplanerne indeholde forskellige typer af psykisk førstehjælp, så som kollegial førstehjælp, førstehjælp af lokale instruktører, psykisk førstehjælp med brug af ekstern professionel bistand og/eller psykologisk debriefing. 7

8 Gennem de senere år har der, ikke mindst i forhold til den metode som går under navnet "psykologisk debriefing", været en debat om metodens brugbarhed og effekt. Der er dog enighed blandt både kritikere af og forsvarere for debriefing om, at der er brug for at udvikle nye former for dokumentation. Noget tyder på, at metoden i nogle tilfælde kan forebygge, at ofre for vold og trusler udvikler større psykologiske kriser eller traumer, men det har hidtil ikke været muligt empirisk at måle denne effekt. I det afsluttende kapitel fremsætter SUS en række forslag til voldsforebyggende aktiviteter, som kan være relevante indsatsområder for BAR SoSu i de kommende år. Forslagene bygger på resultater fra forprojektets research- og interviewarbejde samt på SUS s erfaringer fra mere end 15 års voldsforebyggende arbejde i blandt andet Vold som Udtryksform, Projekt Paris og Projekt Vold som kommunikationsmiddel. SUS foreslår: En målrettet voldsforebyggelseskampagne i hele landet Tema- og dialogmøder om forskellige aspekter ved vold og voldsforebyggelse En elektronisk mødemanual. Her kan mødearrangører hente inspiration til gennemførelse af møder Et katalog til undervisere på uddannelsessteder på social- og sundhedsområdet Uddannelse af og netværk for Voldsforebyggelsesambassadører, der kan yde rådgivning og bistand til voldsforebyggende aktiviteter på arbejdspladser Elektroniske nyhedsbreve Udgivelse af pjecer, foldere og magasiner Go Card til studerende Plakatserie til arbejdspladser Produktion af debatskabende film. 8

9 3. Resumé af de seneste relevante undersøgelser vedrørende vold I det følgende gennemgås undersøgelser af forekomsten af vold samt det psykiske arbejdsmiljø i på arbejdspladser, hvor hovedparten af de ansatte er tilknyttet BAR SoSu s medlemsorganisationer. Der er bred enighed om, at der i arbejdsmiljøet eksisterer både fysisk og psykisk vold, ligesom undersøgelserne viser, at vold på arbejdspladsen især rammer personer, der er nyansatte og eller arbejder alene fx i nattetimerne. Kvinder er mere udsat for voldsepisoder end mænd. Højt tempo i arbejdet, overarbejde eller stress medfører øget risiko for vold. Volden forekommer hyppigst på arbejdspladser med særlige patient- eller brugergrupper Vold på arbejdet (Christiansen 2005) I denne rapport gennemgås nogle af resultaterne fra to undersøgelser af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø fra henholdsvis 1993 (Christiansen 1994) og 2001 (Christiansen 2001). Resultaterne er reanalyseret med fokus på de tal, der handler om vold på arbejdet. Tallene er suppleret med enkelte interview med FTF ere inden for udvalgte fag herunder bl.a. en sygeplejerske og en pædagog. Rapporten fokuserer dels på voldsforekomst, dels på sammenhængen mellem vold og: voldsforebyggende initiativer psykisk arbejdsmiljø m.m. nye pædagogiske metoder. Rapporten handler bredt om FTF ere, herunder også pædagoger og sygeplejersker. Men da den præsenterer samlede tal, er det kun nogle steder muligt at se særligt på disse grupper. Der er en markant forøgelse af selvrapporteret vold fra , fra 11 % af alle FTF ere i 1993 til 21 % i Det er ikke muligt at se tallene isoleret for BAR SoSu s medlemsgrupper. Der er sket en ændring i, hvordan arbejdspladserne definerer vold. Fra tidligere at være afgrænset til fysisk vold, er voldsbegrebet blevet udvidet til 9

10 også at omfatte grænseoverskridende aggressive og verbale trusler og voldelige udtryksformer. Vold er stort set lige udbredt blandt ledere og medarbejdere. Vold på arbejdet forekommer hyppigst i aften- og nattetimerne. Mænd og kvinder inden for samme fag er ikke lige hyppigt udsat for vold. Blandt BUPL s medlemmer svarer 17 % af kvinderne og 10 % af mændene, at de har været udsat for vold i Yngre medarbejdere udsættes oftere for vold end ældre. 30 % af de adspurgte FTF ere under 30 år har været udsat for vold inden for det sidste år. Jo ældre medarbejderne er, jo lavere bliver voldsforekomsten indtil den for medarbejdere over 60 år falder til 11 %. Nyansatte er oftere udsat for vold på arbejdspladsen end kolleger med længere ansættelse. Der ses en stærk sammenhæng mellem forekomst af vold og det psykiske arbejdsmiljø: Vold har en negativ påvirkning på organisationens funktion såvel som den enkeltes trivsel og helbred, og omvendt har svagheder eller mangler i det psykiske arbejdsmiljø betydning for forekomst af vold. Personalets trivsel og stressniveau er af stor betydning i den daglige kontakt med brugeren. Mistrivsel og/eller højt stressniveau kan hæmme eller skade indlevelsesevne og empati i kommunikationsrelationen medarbejder/bruger, der kan medføre øget risiko for konfrontation og konflikt i situationen. Årsager til vold skal forstås og betragtes ud fra et interaktionistisk perspektiv. (Christiansen 2005, s. 3) Rapporten peger i den forbindelse på konkrete faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der påvirker voldsforekomsten (ibid., s. 16): Kvantitative krav (dvs. tidspres, højt arbejdstempo, overarbejde) Beslutningskrav (dvs. når arbejdet kræver, at der skal tages hurtige eller komplicerede beslutninger) Læringskrav (dvs. når arbejdsopgaverne kræver viden og færdigheder, man ikke har) Rollekonflikter (når man får arbejdsopgaver uden de fornødne ressourcer, eller når man skal gøre ting i arbejdet, som man føler burde gøres anderledes) Manglende forudsigelighed i arbejdet (når der er uvished, ængstelse og utryghed på arbejdspladsen eksempelvis i en situation, hvor der går rygter om kommende omstrukturering, men uden konkrete informationer). 10

11 Medarbejdere, som oplyser, at de har været udsat for vold, oplever oftere negative helbredsproblemer som stress, følelsesmæssig udmattelse m.m. Rapporten understreger, at årsag og virkning kan gå begge veje. Vold kan føre til negative helbredsproblemer. Men stress og følelsesmæssig udmattelse kan også betyde, at man er mere udsat for vold. Det samme gælder de faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, som er nævnt ovenfor (Ibid., s. 18). Det betyder, konkluderer rapporten, at man kan forebygge vold ved at gøre en indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har der været fokus på en forebyggende indsats mod vold på arbejdet. I rapporten vises, at der kan konstateres et fald i forekomsten af vold i de brancher, hvor den forebyggende indsats har været mest intensiv. Det konkluderes derfor, at der er talmæssigt belæg for, at forebyggelse af vold på arbejdet har en positiv effekt: Indsatsen har været særlig intensiv på (døgn)institutioner for vidtgående udviklingshæmmede og på institutioner for ældre. [På] disse to typer sociale institutioner [ ] er antal anmeldte voldsepisoder til Arbejdstilsynet faldet markant fra slutningen af 1990 erne, hvorimod de f.eks. har været stigende på døgninstitutioner for børn og unge, hvor den voldsforebyggende indsats os bekendt ikke har været så markant. De forskelligartede udviklinger i anmeldelseshyppighed signalerer, at forebyggelse nytter. (Ibid., s. 28) Anden halvdel af rapporten beskæftiger sig med en mere kvalitativ diskussion af voldstematikken. Det fremhæves, at der gennem de senere år er sket et paradigmeskift inden for socialpsykiatrien og socialpædagogikken. Nøgleordene er øget brugerinddragelse, styrkelse af bruger/ medarbejderrelationen, samt mindre brug af magt og tvang. Rapporten konkluderer, at dette paradigmeskift har ført til et fald i voldsforekomsten. Der refereres til flere nordiske undersøgelser, som viser, at de nye pædagogiske metoder giver et bedre arbejdsmiljø og fører til færre konfrontationer og mindre vold: Paradigmeskiftet i relation til beboer og pædagogik fra gruppeorienteret til individorienteret tilgang findes at være en væsentlig forklaring på den positive udvikling. (Ibid., s. 42) I denne kvalitative del af rapporten suppleres de overordnede tal med detaljerede fortællinger, fx: På en psykiatrisk institution beretter interviewpersonen om bagsiden af paradigmeskiftet: Tættere relationer og stærkere følelsesmæssig involvering betyder, at de følelsesmæssige reaktioner, når medarbejderne i dag udsættes for vold, synes at være stærkere end tidligere (Ibid., s. 40). 11

12 Interviewpersonerne fortæller, at ikke alle brugere er voldelige. På stort set alle de interviewede arbejdspladser kan de personer, der udøver vold, afgrænses til særlige brugere, eller særlige patient- eller brugergrupper. 12

13 3.2. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Vold og trusler om vold (Wethje og Borg 2004) I rapporten fremlægges resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker i Danmark. Rapportens fokus er at klarlægge, hvad der forårsager, at personalet bliver udsat for truende adfærd og/eller vold med det formål at kunne forebygge voldelige episoder. Rapporten giver et overblik over voldsforekomsten blandt sygeplejersker, herunder mod hvem, hvor og hvornår vold opstår, samt hvordan sygeplejersker reagerer på vold. Vold defineres som: A) Verbale eller skriftlige trusler B) Truende adfærd C) Skub, mindre slag, spark eller bid D) Førlighedstruende vold E) Livstruende vold. Sygeplejerskerne havde mulighed for at sætte kryds ved flere af de nævnte kategorier. Blandt de sygeplejersker, der har været udsat for truende adfærd, har 62 % også været udsat for verbale eller skriftlige trusler, 46 % for skub, spark og bid, 4 % for førlighedstruende vold, og 1 % for livstruende vold. Samlet har omtrent 41 % af alle sygeplejerskerne inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler og/eller vold på arbejdspladsen. Sygeplejerskerne udsættes primært for psykisk og lettere fysisk vold. Ganske få udsættes for den mere grove førligheds- eller livstruende vold. Voldsforekomsten afhænger af, hvilken afdeling sygeplejerskerne arbejder på. På psykiatriske afdelinger udsættes 85 % af sygeplejersker for truende adfærd, på medicinske afdelinger er det 38 %, mens det er 5 % på operationsafdelinger. Baggrunden for, at der udøves vold, er forskellig fra afdeling til afdeling (fx psykiatrisk lidelse, medicin- eller alkoholpåvirkning, demens eller omtågethed pga. bedøvelse). Rapporten understreger derfor, at en voldsforebyggende indsats skal tage hensyn til forskelle mellem afdelinger. Mandlige sygeplejersker udsættes hyppigere for vold end kvindelige. En nærlæsning af tallene viser, at denne forskel skyldes, at mændene oftere arbejder på de afdelinger, hvor der er en høj forekomst af vold. 13

14 Jo yngre sygeplejerskerne er, jo oftere oplyser de, at de har været udsat for truende adfærd inden for de seneste 12 måneder. Når sygeplejerskerne er 40 år eller derover, ses et tydeligt fald i forekomsten af truende adfærd. Jo længere tid, sygeplejerskerne har været ansat på den samme afdeling, jo mindre truende adfærd oplever de. Sygeplejersker, som kun har været ansat 6-12 måneder på arbejdspladsen, er den gruppe, som hyppigst oplever truende adfærd. Anciennitet har større betydning end alder og fagligt udviklingstrin (om man oplever sig som nybegynder, som kompetent eller som ekspert). På de fleste afdelinger forekommer truende adfærd hyppigere på aften- og nattevagter måske fordi der er færre på arbejde, eller fordi personalet er mindre kendt for patienterne end dagpersonalet. På afdelinger, der har en høj grad af vold (fx psykiatrien), opleves truende adfærd dog lige ofte i alle vagtskift. I rapporten ses også på en række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø: kvantitative krav, emotionelle krav og krav om at skjule følelser. Sygeplejerskerne svarer på, om de oplever, at der stilles for høje krav til dem. Resultaterne viser, at jo mere tilfredse sygeplejerskerne er med det psykiske arbejdsmiljø, jo mindre truende adfærd oplever de eller omvendt: jo mindre truende adfærd, jo bedre bliver arbejdsmiljøet. Det er ikke muligt gennem undersøgelsen at identificere forholdet mellem årsag og virkning. Når sygeplejerskerne oplever for store følelsesmæssige krav på arbejdet, udsættes de oftere for truende adfærd. Dette kan skyldes, at de viser mere ængstelse og usikkerhed, hvilket påvirker patienternes adfærd. Igen kan det dog også være omvendt: truende adfærd er en stor følelsesmæssig belastning. Sammenhængen mellem følelsesmæssig belastning og truende adfærd gælder, uanset hvordan voldsforekomsten er på den afdeling, hvor sygeplejersken arbejder. 83,5 % af de sygeplejersker, der havde været udsat for vold og/eller trusler om vold, fik den hjælp og støtte, de havde behov for. Det er især kollegerne, der hjælper og støtter: Knap tre fjerdedele af sygeplejerskerne har fået hjælp og støtte fra kolleger. Omkring en fjerdedel oplyser, at de også har fået hjælp og støtte fra deres leder og familien eller vennerne. Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan interviewpersonerne vurderer arbejdspladsens sociale støtte og ledelse på den ene side og hjælp og støtte til voldsramte på den anden side: Jo højere ledelsens kvalitet og arbejdspladsens sociale støtte vurderes, jo mere hjælp og støtte oplever de sygeplejersker, der har været udsat for vold og/eller trusler om vold, at de får. 14

15 Høj social støtte i arbejdet generelt samt støtte og hjælp efter voldsepisoder betyder, at færre får forbigående psykiske følgevirkninger. Rapporten konkluderer, at sygeplejersker som gruppe ikke reagerer lige så voldsomt på trusler og vold, som forfatterne havde forventet. Den største påvirkning ses i relation til intention om jobskifte og forbigående fysiske og psykiske påvirkninger. 49 % af dem, der har oplevet vold, har intention om at skifte job mens det gælder 39 % af dem, der ikke har været udsat for truende adfærd. Omtrent en fjerdedel af de sygeplejersker, der har været udsat for truende adfærd, får forbigående psykiske følgevirkninger. Når der er tale om mere alvorlig vold (førligheds- eller livstruende), får en meget stor del forbigående psykiske følgevirkninger og en ret stor del forbigående fysiske følgevirkninger. For alle følgevirkninger gælder, at jo flere voldsepisoder den enkelte sygeplejerske har oplevet over de seneste 12 måneder, jo større er sandsynligheden for, at hun/han er påvirket af volden, og jo kraftigere er reaktionerne. Rapporten giver tre bud på det, der i rapporten vurderes som relativt svage følgevirkninger: at vold er så almindeligt på arbejdspladsen, at det opfattes som en naturlig del af arbejdet at sygeplejersker primært udsættes for psykisk og lettere fysisk vold at mange sygeplejersker i høj eller nogen grad får den fornødne støtte efter voldsepisoder. På baggrund af undersøgelsen anbefaler rapporten, at alle arbejdspladser iværksætter aktiviteter for at forebygge og reducere volden. Følgende indsatsområder foreslås: at udvikle en kultur med høj social støtte fra både kolleger og ledelse at sørge for, at lederne prioriterer trivsel og konfliktløsning for at understøtte samarbejdskulturen at etablere netværk og faglig sparring for at mindske de følelsesmæssige belastninger ved arbejdet (høje emotionelle krav og krav om at skjule følelser) at sygeplejersker får god og tilstrækkelig lang introduktion og oplæring i de første 12 måneder at sætte fokus på årsager til vold i aften- og nattevagterne, med henblik på at iværksætte tiltag for at reducere voldsepisoder her. 15

16 3.3. Aggression at work. Bullying, nasty teasing and violence. Prevalence, mediating factors and consequences. Ph.d-afhandling (Høgh 2005) Afhandlingens fokus er mobning og ubehagelige drillerier, samt vold og/eller trusler om vold. I dette resumé fokuseres primært på vold og trusler om vold. Formålet med afhandlingen er at undersøge hyppigheden og konsekvenserne på kort og langt sigt af bl.a. vold og trusler om vold. Som en del af dette undersøges forskelle og ligheder mellem konsekvenserne af at blive udsat for henholdsvis fysisk og psykisk aggression. Undersøgelsens data er hentet fra tre tidligere undersøgelser: en svensk og to danske (Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, 1990, 1995 og 2000 samt den Psykosociale Arbejdsmiljøundersøgelse fra 1997). De danske undersøgelser viste, at i 2000 havde 2,2 % af respondenterne været udsat for vold og 4,6 % for trusler om vold inden for det seneste år. Kvinder rapporterede mere vold end mænd i alle de år, som de to undersøgelser dækker. Undersøgelserne viste også, at dét at blive udsat for vold øger risikoen kraftigt for fremtidig vold. Det fremgår ikke, om dette både gælder de respondenter, der forbliver på samme arbejdsplads, og de, som finder et nyt arbejde. Ofrene for vold rapporterede flere helbredssymptomer og stressreaktioner på kort og langt sigt end ikke udsatte. Og jo flere gange en person udsættes for vold, jo flere symptomer rapporterede han eller hun. Når ofre for vold og/eller trusler om vold skulle karakterisere deres arbejdsplads, angav de oftere end ikke udsatte respondenter, at de i almindelighed oplevede en lav grad af støtte fra deres ledere. På samme vis oplevede ofre for vold og trusler i højere grad end ikke-udsatte, at deres arbejdspladser var præget af konflikter og skænderier. Det samme gjaldt i øvrigt ofre for mobning og ubehagelige drillerier. Personer, som var blevet udsat for vold og/eller trusler om vold, havde øget sandsynlighed for at lide af træthed, når de blev spurgt herom igen fem år senere. Dette gjaldt uafhængigt af personens alder, køn og social klasse samt uafhængigt af, om personen var blevet udsat for vold igen i løbet af de mellemliggende fem år. 16

17 Afhandlingen konkluderer: De tre typer aggression: mobning, ubehagelige drillerier og vold, syntes at have meget til fælles med hensyn til socialt klima, individuelle karakteristika, tendens til gentagen udsættelse for disse negative handlinger og de alvorlige konsekvenser, dette kan have for ofrenes helbred og velbefindende. (Høgh 2005, s. 78) Med andre ord: En stor gruppe ansatte udsættes for forskellige former for aggressioner på arbejdspladsen, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres helbred både på kort og langt sigt. Se evt. artikel på baggrund af afhandlingen: Høgh, A.: Aggressioner på arbejde. Psykolog Nyt nr , s

18 3.4. Volden i Danmark 1995 og 2005 (Balvig og Kyvsgaard 2006) Denne undersøgelse handler generelt om vold dvs. ikke kun om arbejdsrelateret vold. Vold på arbejdspladsen er dog også inkluderet i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater bygger på to sammenlignelige, repræsentative interviewundersøgelser af åriges udsathed for vold i 1995 og i I 1995 blev interviewet (hvoraf 223 var voldsofre), i (177 voldsofre). Undersøgelsen er gennemført for Justitsministeriet, Københavns Universitet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Det fremgår af undersøgelsen, at det samlede antal voldsofre er stort set ens i 1995 og 2005: I 2005 havde 1,8 % af den danske befolkning været udsat for fuldbyrdet vold, mod 1,7 % i Begge de to år svarede 5,4 %, at de havde været udsat for vold og/eller trusler om vold. Det enkelte menneskes risiko for at blive udsat for vold eller trusler har således stort set ikke ændret sig i løbet af de seneste ti år. Billedet ændres dog radikalt, hvis der udelukkende fokuseres på den arbejdsrelaterede vold: Fra steg den arbejdsrelaterede volds andel af den samlede vold i samfundet fra 16,6 % til 28,3 %. I 1995 blev lidt over mennesker udsat for vold på jobbet. I 2005 var antallet af ofre for arbejdsrelateret vold næsten fordoblet til knap Mens det samlede antal voldsofre i Danmark er uændret fra 1995 til 2005, er antallet af voldsepisoder steget gennem de ti år. Forklaringen på dette er, at langt flere udsættes for gentagne voldsepisoder: 35% af voldsofrene fra 2005 har været udsat for vold mere end én gang, mod 26 % i Det er interessant for nærværende rapports fokus, at stigningen i det samlede antal voldsepisoder udelukkende skyldes en stigning i den arbejdsrelaterede vold. Og at en del af denne stigning skyldes, at de der er udsat for vold på jobbet, langt oftere udsættes for gentagne voldsepisoder i dag, end de blev for ti år siden: For ofrene af denne type vold [arbejdsrelateret vold red.] er det gennemsnitlige antal voldshandlinger, ofrene har været udsat for, steget fra 4,4 til 6,2 [ ], mens det for ofre, hvor volden ikke er sket under arbejdets udførelse, er næsten det samme i de to år (Balvig og Kyvsgaard 2006) 18

19 Af de ofre, der har været udsat for vold ti gange eller flere, var det i 2005 i hele 82 % af tilfældene sket i forbindelse med arbejdets udførelse. Til sammenligning gjaldt det 65 % i Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder lige ofte udsættes for arbejdsrelateret vold: I 1995 var tallet ca mænd og kvinder, i 2005 var det fordoblet til ca mænd og kvinder. Risikoen for at blive udsat for gentagne tilfælde af arbejdsrelateret vold er dog klart højst for kvinder og den er desuden steget markant fra 1995 til 2005, mens den tilsvarende risiko for mænd er faldet: Mens det enkelte kvindelige offer for arbejdsrelateret vold i 1995 i gennemsnit blev udsat for 6,2 voldsepisoder, var tallet steget til 10,7 voldsepisoder i I kontrast hertil blev det enkelte mandlige offer for arbejdsrelateret vold i gennemsnit udsat for 2,6 voldsepisoder i 1995 mens tallet i 2005 var faldet til 2,2 voldsepisoder. Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af anmeldelser af vold er steget over de ti år og det gælder, uanset om volden har medført skader eller ej. I 2005 anmeldes 45 % af alle tilfælde af arbejdsrelateret vold i 1995 blev 32 % af alle voldsepisoder på jobbet anmeldt. 19

20 3.5. Psykisk arbejdsmiljø: Store forskelle på det danske arbejdsmarked (AMI 2005) Vold samt trusler om vold rammer visse grupper af danske lønmodtagere. En ny undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at især offentligt ansatte oplever vold, og den rammer skævt. Det vil sige, at nogle faggrupper er mere udsatte end andre. ( Med disse ord præsenterer AMI selv deres nyeste undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. En nærlæsning af undersøgelsen viser, at de mest voldsramte faggrupper næsten alle er blandt BAR SoSu s medlemmer. Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve på personer mellem 20 og 60 år. Godt halvdelen af svarpersonerne er kvinder. Undersøgelsen omfatter en række faktorer for det gode psykiske arbejdsmiljø, men forekomst af vold er også undersøgt. Undersøgelsen konkluderer, at især offentligt ansatte oplever vold på arbejdspladsen, og at volden rammer nogle faggrupper mere end andre. De mest udsatte grupper er således pædagoger på daginstitutioner, plejepersonale, politi og fængselspersonale. Hver tredje pædagog på døgninstitution og hver tredje blandt plejepersonalet på hospitaler har været udsat for vold og udgør dermed de meste udsatte grupper. Volden kommer fra de klienter, patienter eller elever, som de pågældende arbejder med. Kun yderst sjældent opstår volden blandt de ansatte på arbejdspladserne. Volden har meget skadelige virkninger for ofrene i form af posttraumatisk stress, kronisk psykisk lidelse og langtidsfravær med arbejdsophør som yderste konsekvens. Som en konsekvens af det voldelige arbejdsmiljø er der stigende rekrutteringsproblemer i nogle af de sektorer, hvor der opleves megen vold. Undersøgelsen omfatter ikke vold mod fx dørmænd, tjenere og servitricer. Dette begrundes med, at der er for få svarpersoner fra disse grupper i den landsdækkende undersøgelse. Undersøgelsen er endnu ikke publiceret, men udvalgte resultater kan ses på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside 20

21 3.6. Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte NAK (AMI 2002) Arbejdsmiljøinstituttet gennemfører hvert 5. år en undersøgelse, hvor personer svarer på spørgsmål om arbejdsmiljø og helbred. Der er indhentet oplysninger i 1990, 1995 og Oplysningerne omfatter 11 brancher og 32 forskellige jobtyper. Resultaterne er publiceret i: Arbejdsmiljø i Danmark (Burr m.fl. 2002). Undersøgelsen omfatter en række forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Med hensyn til NAK undersøgelsens resultater om vold og trusler, trækkes i denne gennemgang på et statuspapir skrevet af nogle af AMI s forskere: Arbejdsmiljø og stress (Kristensen m.fl. 2005) Seks procent af svarpersonerne i NAK2000 angiver at have været udsat for trusler om vold i arbejdet i de seneste 12 måneder. Den højeste forekomst findes blandt: Pædagoger i døgninstitutioner/botilbud 33% Social og sundhedsassistenter i hjemmeplejen 26% Sygeplejersker 21% Ud af de ti jobs med høj forekomst af trusler er der seks, hvor man arbejder med brugere/klienter. Andre udsatte grupper er butiksledere og ejendomsfunktionærer. Af samtlige svarpersoner havde gennemsnitligt 2% været udsat for egentlig vold i forbindelse med deres arbejde inden for de seneste 12 måneder. Men også her er der en meget høj voldsforekomst blandt hjemmehjælpere og pædagoger i døgninstitutioner, hvor cirka hver femte har været udsat for vold: Social- og sundhedsassistenter, hjemmeplejen 20% Pædagoger, døgninstitutioner/botilbud 18% Sygeplejersker 11% Pædagoger, daginstitutioner/dagtilbud 8% Pædagogmedhjælpere 6% Folkeskolelærere 5% Igen ses, at alle de seks grupper, som har en voldsforekomst over det nationale gennemsnit, arbejder med brugere/klienter og at de fem grupper med den højeste voldsforekomst alle er blandt BAR SoSu s medlemmer. Det er dog ikke alle grupper, som findes i NAK s database på grund af for få svarpersoner. For eksempel er politibetjente, parkeringsvagter og billetkontrollører ikke med. 21

22 NAK undersøgelsen viser, at der er en række særlige belastninger forbundet med at arbejde med brugere/klienter. På grundlag af NAK2000 fokuserede forskerne på fem potentielle belastninger i arbejdet: Følelsesmæssige krav, drillerier, seksuel chikane, trusler om vold og vold. To af BAR SoSu s medlemsgrupper befinder sig i den dårlige ende på alle fem punkter: Pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker. Pædagoger i daginstitutioner og social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen (samt folkeskolelærere) har alle tre bundplaceringer. I en kommentar til disse resultater fra NAK undersøgelsen skriver AMI s forskere: Alle disse grupper arbejder med klienter i den udvidede betydning af ordet (patienter, beboere, elever osv.). Disse grupper udgør velfærdssamfundets frontlinie med direkte kontakter til borgerne. I den politiske retorik kalder man dem de varme hænder i modsætning til de kolde hænder, som udfører administrativt arbejde. Meget tyder på, at disse mennesker med varme hænder ofte får gengældt deres undervisning, pleje og omsorg med andet end taknemmelighed. (Kristensen m.fl. 2005) 22

23 3.7. Arbejdsvilkårsundersøgelsen (DADL 1999) Arbejdsvilkårsundersøgelsen er en større undersøgelse af lægers arbejdsvilkår, herunder også om trusler og vold i forbindelse med arbejdet. Undersøgelsen kan ses på læger deltog anonymt i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema hvilket gav en samlet svarprocent på 72 %. Undersøgelsen dækker alle grupper af læger i Danmark. Lægerne blev spurgt, om de havde været udsat for vold og trusler om vold inden for det sidste år. De voldsramte blev desuden spurgt om følgevirkninger, samt om hjælp og støtte efter at have været udsat for vold. Resultaterne viste, at hver tredje havde været udsat for trusler eller truende adfærd inden for det sidste år. 7 % havde været udsat for fysisk vold 5 % en enkelt gang og 2 % gentagne gange. 1 % (120 læger) havde været udsat for vold af særlig grov karakter (defineret som henholdsvis alvorlig/førlighedstruende eller livstruende vold). En opdeling af de hospitalsansatte læger viste, at læger på psykiatriske afdelinger var den gruppe, som hyppigst havde været udsat for trusler og vold inden for det seneste år: trusler 64 %, truende adfærd 70 %, lettere vold 21 %, alvorlig/førlighedstruende vold 2,9 % og livstruende vold 2,2 %. Lægerne blev også spurgt, om de nogensinde havde været udsat for alvorlig/førlighedstruende vold i forbindelse med deres arbejde. 22 % af de, der på svartidspunktet var ansat på en psykiatrisk afdeling, svarede ja til dette spørgsmål. Det samme gjorde 19 % af de praktiserende læger, mens 8 % af dem svarede, at de havde været udsat for livstruende vold. Undersøgelsen viste desuden, at verbale trusler oftere medførte psykiske følgevirkninger end lettere vold (hhv. 23 og 11 %). Næsten alle ofre for både trusler og lettere vold angav, at følgevirkningerne var af forbigående art. Alvorlig/førlighedstruende og livstruende vold medførte forbigående psykiske følgevirkninger hos 52 % af de udsatte, mens 8 % angav, at de havde varige psykiske mén. Hver tredje af de, der havde været udsat for trusler eller vold af lettere karakter, fandt den hjælp og støtte, som de fik i forbindelse dermed, utilstrækkelig. Næsten hver anden af de, der havde været udsat for grov vold, angav, at hjælpen/støtten havde været utilstrækkelig. 23

24 3.8. På toppen af kroppen fysioterapeuters arbejdsmiljø (Christiansen m.fl. 2005) I rapporten På toppen af kroppen fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt fysioterapeuter, herunder også af gruppens oplevelser med vold og trusler. Undersøgelsen er rekvireret af Danske Fysioterapeuter. Spørgeskemaet er besvaret af 756 medlemmer af foreningen. I forhold til vold og trusler viser undersøgelsen, at: 4 % af fysioterapeuterne havde været udsat for fysisk vold (der skelnes ikke mellem lettere og grovere vold) 5 % havde været udsat for psykisk vold (trusler om vold) 7 % havde været udsat for både fysisk og psykisk vold Undersøgelsen finder desuden, at: Mænd og kvinder er lige udsatte for vold Vold er langt mest udbredt i den offentlige sektor, og at ansatte på sygehuse og centre, plejehjem o.l. er overrepræsenteret At fysioterapeuter med kortest anciennitet (5 år eller derunder) er noget overrepræsenteret Der sammenlignes med en undersøgelse fra 2001 af FTF-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. Det konkluderes, at forekomsten af vold på arbejdet blandt fysioterapeuterne tilsyneladende er uforandret fra 2001 til Desuden fremhæves, at omfanget af vold mod fysioterapeuter tyder på at være væsentligt mindre end mod andre personalegrupper i sundhedssektoren. 24

25 3.9. Psykologers arbejdsmiljø (Rådgivende Sociologer 2003) Rådgivende Sociologer gennemførte i 2003 en undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø for Dansk Psykolog Forening. I undersøgelsen indgik også enkelte spørgsmål om vold og trusler om vold. Undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 2898 medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Undersøgelsen er repræsentativ for foreningens medlemmer. I undersøgelsesrapporten fremhæves, at psykologerne tilsyneladende ikke opfatter vold som et problem. Dette er overraskende, da en stor del svarer, at de har oplevet vold mod en eller flere kolleger inden for de seneste 12 måneder. Så meget som 26 % af de offentligt ansatte psykologer havde således oplevet en kollega (ikke nødvendigvis en psykolog) blive udsat for trusler om vold inden for det seneste år. I samme periode havde 6 % af psykologerne selv været udsat for trusler om vold fra klienter o.l. Ingen af de adspurgte havde været udsat for fysisk vold fra klienter o.l. i perioden. 25

26 4. Organisationernes aktiviteter vedrørende vold og voldsforebyggelse I dette afsnit beskrives den voldsforebyggende indsats, som BAR SoSu s medlemsorganisationer udfører. Som en del heraf rummer afsnittet en gennemgang af, hvordan voldstematikken behandles på organisationernes hjemmesider. Derudover indeholder afsnittet en opsamling af vurderinger af repræsentanter fra organisationerne om den aktuelle udvikling og de aktuelle behov på området. Afsnittet bygger primært på telefoninterview med repræsentanter for BAR SoSu s medlemsorganisationer. Interviewpersonerne er i alle tilfælde ressourcepersoner på arbejdsmiljøområdet. I de fleste tilfælde er de centralt placeret i organisationerne. 4.1 Store forskelle organisationerne imellem BAR SoSu s medlemsorganisationer rummer medarbejdere fra forskellige fag. For langt de fleste af organisationerne gælder det, at medlemmer har direkte ofte fysisk kontakt med borgere. Som det fremgår af de oven for refererede undersøgelser, er der risiko for voldsepisoder inden for flere af fagene. Interviewene vidner dog om, at organisationernes medlemmer oplever vold i meget forskelligt omfang fra at voldsforekomsten tilsyneladende er meget lille, til at vold er en del af hverdagen på arbejdet. Der er ligeledes forskellige holdninger i organisationerne til, hvad vold er - og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med voldsepisoder. Interviewpersonen fra Den Almindelige Danske Jordemoderforening oplyser for eksempel, at organisationen ikke har voldsforebyggende aktiviteter, fordi medlemmerne tilsyneladende ikke oplever vold. Af samme grund har man heller ikke fundet grund til at gennemføre nærmere undersøgelser på området. Interviewpersonen fortæller endvidere, at de ikke bruger materiale om voldsforebyggelse fra BAR SoSu. Omkring halvdelen af organisationerne gennemfører forskellige former for voldsforebyggelse, som undersøgelse og registrering af vold, forebyggende aktiviteter og/eller tilbud til medlemmer, der har været udsat for vold. Organiseringen af den voldsforebyggende indsats og de forskellige aktiviteter gennemgås nærmere herunder. 26

27 4.2. Indsatsens organisering I langt de fleste af organisationerne indgår det voldsforebyggende arbejde som en del af indsatsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Det voldsforebyggende arbejde varetages af miljøafdelinger eller arbejdsmiljøudvalg, som kan være etableret i organisationen selv eller i samarbejde mellem en række organisationer. Det understreges, at disse udvalg sigter på arbejdsmiljø i bred forstand. Voldsforebyggelse tages op, hvis det er aktuelt. Apotekerforeningen og Farmakonomforeningen henviser begge til aftaler, der er indgået med Crecea, som varetager formidling i relation til psykisk arbejdsmiljø og støtte til medlemmer. Herudover har flere organisationer en fast aftale med Falck, som kan tilbyde undervisning m.m.. En af organisationerne, FOA, har oprettet et netværk med fokus på voldsforebyggelse og psykisk arbejdsmiljø i de lokale afdelinger. Netværkenes indsatser skal godkendes af hovedbestyrelsen. Organisationen har også deltaget i en baggrundsgruppe sammen med LO, hvor der blev lavet forarbejde til et nyt direktiv om voldsforebyggelse i EU-regi. Interviewpersonerne fortæller, at de distribuerer pjecer og andet materiale om voldsforebyggelse, når materiale herom fremsendes fra BAR SoSu eller andre. Generelt er det dog meget varierende, hvor stort fokus organisationerne har på vold og således også hvor meget man egentligt arbejder med voldsforebyggelse Undersøgelse og registrering af voldsforekomst Fem af organisationerne har gennemført egentlige undersøgelser af voldens forekomst og karakter blandt deres medlemmer. Det drejer sig om DADL, Dansk Psykolog Forening, Danske Fysioterapeuter, DSR og FTF. Herudover har en gruppe studerende udført en mindre undersøgelse blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer. Undersøgelserne er refereret andetsteds her i rapporten. De fleste interviewpersoner refererer til disse undersøgelser, når de spørges om, hvor mange af deres medlemmer der udsættes for vold på arbejdspladsen. Det er med andre ord ikke alle organisationer, der har gennemført systematiske undersøgelser af voldsforekomsten i forhold til deres medlemmer. To organisationer oplyser, at de kan eller påtænker at gennemføre undersøgelser, fx gennem en nyopstartet forskningsenhed eller som en del af 27

28 en undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø, hvor vold og mobning indgår i undersøgelsesmaterialet. Repræsentanten fra Amtsrådsforeningen fortæller, at amtet, som den pågældende person arbejder i, fører statistik over den indrapporterede vold (efter skemaer, som amtet har udarbejdet). Enkelte organisationer påpeger, at arbejdspladserne selv bør registrere, ligesom der forefindes opgørelser over arbejdsskadeanmeldelser. I den forbindelse fremhæver flere interviewpersoner, at arbejdsskadeanmeldelser ikke giver et præcist billede af volden, fordi medlemmerne ikke anmelder samtlige voldsepisoder Voldspolitik og handleplaner Tre af organisationerne i denne undersøgelse har centralt udarbejdede handleplaner, der specifikt omhandler voldsforebyggelse, og én organisation planlægger at udarbejde en handleplan. To organisationer har voldsforebyggelse som en del af den centralt udformede personalepolitik. I de øvrige organisationer er ansvaret for udvikling af handleplaner på området udlagt til de enkelte arbejdspladser. Farmakonomforeningen oplyser, at alle apoteker har en mappe med retningslinier for, hvad man skal gøre, hvis man er udsat for røveri, tyveri eller vold. Generelt opfordres arbejdspladserne til selv at formulere politikker eller retningslinier på området. En af interviewpersonerne understreger i den sammenhæng, at det er et krav, at arbejdspladserne skal formulere handleplaner og politikker Voldsforebyggende aktiviteter De organisationer, der har fokus på voldsforebyggelse og konflikthåndtering, har sat flere aktiviteter i gang, fx temadage, kurser, undervisningsmoduler eventuelt målrettet bestemte medlemsgrupper, fx medlemmer, der især er udsat for trusler eller medlemmer, som har til opgave at være ressourcepersoner for andre. Det kan ligeledes være, at de etablerede udvalg i relation til arbejdsmiljø, fx sikkerhedsudvalgene eller arbejdsmiljøudvalgene, sætter fokus på problematikker om voldsforebyggelse Tilbud til medlemmer, som har været udsat for vold De fleste af de organisationer, der indgår i undersøgelsen, har mulighed for at yde en eller anden form for støtte, hvis et af deres medlemmer bliver ud- 28

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente

Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Oktober 2009 Denne analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 353 rådhus-, biblioteks- samt regionsbetjente og er gennemført i perioden

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen 18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladsen Fakta og information Indhold Hvad er vold? 4 Regler, lovgivning og aftaler Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse Særligt sårbare

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer. Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Vold hvad gør vi ved det?

Vold hvad gør vi ved det? Vold hvad gør vi ved det? 1 Udviklingen i vold og trusler på arbejdspladsen Trusler % Vold % 2000 2005 2010 2012 4,6 6,3 10,6 9,2 2,2 3,3 7,5 6,1 2 Vold - omfang 15 % har været udsat for vold inden for

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen 17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Vold mod socialrådgivere i Danmark

Vold mod socialrådgivere i Danmark Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede

Læs mere

Arbejdsmiljøet generelt

Arbejdsmiljøet generelt 20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

VOLD en faglig udfordring

VOLD en faglig udfordring VOLD en faglig udfordring Til dig som er: ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, pædagogstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelev, social- og sundhedshjælperelev, lægestuderende

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup

Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer v/tilsynsførende Ane Kolstrup Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst den 19. januar 2018 Disposition 1 Fokus og

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende

Læs mere

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt. KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet. Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Temadag for AMR & TR SL d. 1.11.2018 Kristina B. Sørensen, Inger Petersen og Gitte Leve Clausen Projekt styrket

Læs mere

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane. Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt T A L E 12. januar 2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 12. januar 2017 om sexchikane på det danske arbejdsmarked

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte ansatte på skolen, men påvirker det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Derfor er forebyggelse

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre

Læs mere

Mobning. 30. november 2017

Mobning. 30. november 2017 30. november 2017 Mobning Knap hvert fjerde FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning. Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem mobning og vurderingen af arbejdsmiljøet,

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Spørgerammen for TU19

Spørgerammen for TU19 Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på specialskoler eller på andre

Læs mere

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere