VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

Transkript

1 Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold er et fælles problem og et fælles ansvar. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Det er ledelsen og sikkerhedsorganisationens ansvar at tilrettelægge indsatsen overfor volden samt at sikre brugbare retningslinjer når volden alligevel opstår. DEFINITION: Vold er en personlig oplevelse. Det betragtes som vold, hvis en medarbejder lider overlast i form af overgreb, slag, spark, spyt, bid m.m. Der skal være respekt for og lydhørhed overfor den enkeltes oplevelse. Det er vold, når en person føler sig krænket. Der er tale om voldsudøvelse, hvis en medarbejder føler sig truet fysisk eller psykisk. Der er tale om voldsudøvelse, hvis en medarbejder har eller får psykiske reaktioner på grund af længerevarende risiko for vold og trusler. Det betragtes som vold, uanset om voldsmanden er bevidst om handlingens karakter eller ej. Trusler kan udtrykkes verbalt, i kropssprog eller skriftligt!!!! Det betragtes som psykisk vold, hvis en medarbejder lider psykisk overlast i form af at få fuck-fingeren, verbalt tilsmudsning, smækken med døre, at en elev ignorerer en medarbejder, racistiske udtryk overfor en medarbejder, trusler på ens liv og lemmer. MÅLSÆTNING: at inddrage medarbejderne i arbejdet med at forebygge vold at skabe åbenhed om voldsproblemer i hverdagen reducere volden gennem pædagogisk forebyggelse håndtere de voldssituationer der opstår på bedste måde

2 at medarbejderne får kendskab til procedurerne omkring en voldsepisode at hjælpe og støtte de medarbejdere der har været udsat for en voldsepisode. OVERORDNET HANDLEPLAN: Når en medarbejder har været udsat for en voldsepisode og føler sig krænket følges retningslinjerne for KRISEHJÆLP (se vedlagte) HANDLEPLAN FOR DEN KOLLEGIALE STØTTE: Hver klasse/gruppe/afdeling udarbejder en handleplan for den kollegiale støtte. En handleplan kan f.eks bestå af følgende elementer: den voldsramte skal ikke være alene finde et sted hvor der er ro til at snakke den voldsramte kunne gå ud og trække lidt luft en kollega lægger øre til - HUSK: HOLD OM - HOLD AF - HOLD MUND den voldsramte kan evt sendes hjem for at slappe af, hvis det er nødvendigt - sørg for at der er nogen hjemme en kollega kontakter den voldsramte telefonisk senere eller evt. næste dag, hvis episoden indebærer fravær fra arbejdspladsen man bliver enige om at kontakte afdelingslederen for at få yderligere hjælp - eksempelvis psykologisk bistand. HANDLEPLAN FOR ET ENKELT BARN: Man udarbejder en handleplan for hvert enkelt barn i de klasser/grupper, hvor man skønner det nødvendigt med en særlig handleplan i voldssituationer. En handleplan kan f.eks bestå af følgende elementer: hvordan handler vi når der er optræk til en voldsepisode med netop dette barn hvem gør konkret hvad under selve konflikten med dette barn hvordan undgår vi at blive pressede psykisk? hvordan forholder vi os til børnene, når vi kommunikerer med dem - både verbalt og nonverbalt hvilke pædagogiske tiltag skal der til for at undgå fremtidige voldsepisoder evt. individuelle registreringer på hvert enkelt barn PROCEDURE FOR OPFØLGNING AF EN VOLDSEPISODE: Hver klasse/gruppe laver en procedure for, hvordan man følger op på en voldsepisode. Proceduren kan f.eks. bestå af flg. elementer: hvordan organiserer vi os i voldssituationer hvem følger op på episoden med den implicerede medarbejder hvem overtager hvilke børn, når en kollega må gå fra evt. udarbejdelse af liste over personer, den enkelte medarbejder

3 ønsker som hjælper efter en voldsepisode/krisesituation hvilke pædagogiske tiltag skal der til for at undgå fremtidige voldsepisoder hvordan forholder vi os til børnene, når vi kommunikerer med dem - både verbalt og nonverbalt Handleplaner og procedurer forelægges SIG og afdelingsleder, som altid skal have en kopi af den enkelte klasse/gruppes handleplan/procedure liggende. Handleplaner og procedurer justeres løbende. SIG yder hjælp og bistand til at lave handleplaner og procedurer. VOLDSREGISTRERINGER: Det er vigtigt at volden bliver registreret, når man føler sig krænket fysisk eller psykisk. Registreringerne sikrer opfølgning, analyse og forebyggelsestiltag i samspil mellem ledelse og SIU. Registreringerne belyser omfanget af volden. Registreringerne er et brugbart redskab i den pædagogiske debat omkring forebyggelse af vold. En voldsregistrering vil ofte føre til en registrering af magtanvendelse PROCEDURER VEDR. REGISTERING AF VOLD OG MAGTANVENDELSE Indberetning af vold: Skema hentes hos afdelingslederen og udfyldes snarest efter voldsepisoden. Afleveres igen til afdelingslederen, som taler med den voldsramte. Afdelingslederen vurderer, om episoden kræver øjeblikkelig handling. Afdelingslederen afleverer skema til SIG, som i samråd med afdelingsleder og evt. Daglig sikkerhedsleder analyserer årsager og medvirker til ændringer og/eller hjælp. Indberetningerne tages op på klasse/gruppemøder, hvor man ud fra disse kan diskutere pædagogiske tiltag. Skemaerne opbevares i skolens arkiv, når de er færdigbehandlede. Indberetning af magtanvendelse: Samme procedure som ved indberetning af vold. Hver måned holder SIG-repræsentant og afdelingsleder møde. På disse møder orienterer man hinanden og diskuterer hvilke tiltag der er i gang i hvilke klasser/grupper. Voldspolitikken evalueres én gang om året i Sikkerhedsudvalget og LMU

4 KLASSE/GRUPPE HANDLEPLAN KOLLEGIAL STØTTE DATO: Vi handler udfra skolens vedtagne voldspolitik Vores handleplan er: Godkendt i SIU: Evalueres:

5 KLASSE/GRUPPE HANDLEPLAN DATO: OPFØLGNING AF EN VOLDSEPISODE Vi har ikke behov for specifikke handleplaner Handleplanen er: Godkendt i SIU: Evalueres:

6 KLASSE/GRUPPE HANDLEPLAN ELEV DATO: Vi har ikke behov for specifikke handleplaner Handleplanen er: Godkendt i SIU: Evalueres: