Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted"

Transkript

1 November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens

2 Indhold 1 SAMMENFATNING Hovedresultater fra analyserne INDLEDNING STATISTISK PORTRÆT AF ERHVERVS- OG KOMPETENCESTRUKTUREN Kompetencestruktur Erhvervsstruktur Arbejdsmarkedet i Horsens og Hedensted ENERGI OG IKT EN SPECIFIK ERHVERVSANALYSE Virksomhederne er større end gennemsnittet Virksomhedernes branchetilhørsforhold Virksomhedernes internationalisering Kompetenceniveauet i virksomhederne Produktivitet i virksomhederne Virksomhederne og den økonomiske krise DELTAGELSE I UDVIKLINGSPROJEKTER Innovation i virksomhederne Virksomhedernes innovationsproces Innovationssamarbejde...31 A.1. METODE OG DATAGRUNDLAG A.1.1 Generelt erhvervsstatistisk portræt A.1.2 Specifik erhvervsstatistisk portræt A.1.3 Spørgeskemaanalyse... 37

3 1 Sammenfatning Denne rapport omhandler en erhvervs- og kompetenceanalyse af Horsens og Hedensted kommuner med særligt fokus på erhvervene inden for Energi og IKT. Analysen skal bidrage til at skabe nye erkendelser og grundlag for at arbejde videre med konkrete initiativer, der skal styrke Energi Horsens vision om gennem partnerskaber og forretningsmæssige investeringer i oplevelser, uddannelse, forskning, innovative iværksættere og virksomheder at skabe Danmarks stærkeste tekniske kompetencer inden for IKT- og energiområdet. Rapporten er bygget op, så der først ses på den generelle erhvervs- og kompetencestruktur i Horsens og Hedensted kommuner. Herefter fokuserer rapporten på virksomheder, der indgår i værdikæderne Energi og IKT. Virksomhederne i disse værdikæder er kortlagt i tæt dialog med Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere. På værdikæderne laves en erhvervs- og kompetenceanalyse kombineret med en analyse af deres innovations- og udviklingsaktiviteter. Datagrundlaget for rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse. 1.1 Hovedresultater fra analyserne Horsens og Hedensted kommuner har flere udfordringer både i forhold til kompetence- og erhvervsstruktur. Hovedresultaterne af den generelle erhvervs- og kompetenceanalyse peger på, at Horsens og Hedensted kommuner står overfor flere udfordringer; både i forhold til kompetencestruktur og erhvervsliv. Det ses bl.a. ved, at erhvervslivet i de to kommuner er koncentreret omkring bl.a. fremstillingserhvervet, der er meget udsat som følge af den økonomiske krise. Der har været en stigende etableringsrate af nye virksomheder i de udsatte erhverv, som f.eks. bygge og anlæg samt fremstillingsindustrien. Nye virksomheder er generelt mere udsatte for konjunkturudsving, hvilket også vil gælde disse virksomheder. Der er med andre ord en lokal erhvervsmæssig udfordring i de mange nye virksomheder. Desuden viser resultaterne, at Horsens og Hedensted kommuner har et uddannelsesefterslæb sammenlignet med virksomhederne i de øvrige danske kommuner. Det skaber bl.a. en uligevægt på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i kommunerne vil efterspørge mere og mere højtuddannet arbejdskraft, men hvor udbuddet af højtuddannet arbejdskraft ikke kan følge med. Omvendt vil udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse overstige efterspørgslen. Side 2

4 Virksomhederne i værdikæderne Energi og IKT har ikke så store udfordringer som det øvrige erhvervsliv i Horsens og Hedensted kommuner. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og den specifikke erhvervs- og kompetenceanalyse af virksomheder, der optræder i værdikæderne Energi og IKT viser, at virksomhederne generelt er optimistiske omkring udviklingen i beskæftigelsen og omsætningen det kommende år, hvor det forgangne år, i modsætning hertil, har betydet tilbagegang for mange af virksomhederne. Virksomhederne er således på vej igennem krisen og er klar til at se fremad. Virksomhederne har generelt et højere uddannelsesniveau end øvrige virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner. Virksomhederne er desuden mere orienteret mod omverdenen idet knap 60 pct. af virksomhederne har eksport For hele 15 pct. kommer godt halvdelen eller mere af deres omsætning fra eksport. Virksomhederne i værdikæderne Energi og IKT har gode forudsætninger for at indgå i udviklingsprojekter. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og den specifikke erhvervs- og kompetenceanalyse af virksomheder, der optræder i værdikæderne Energi og IKT viser, at virksomhederne i forvejen er mere innovative end øvrige virksomheder. De har således erfaringer med udviklingsprojekter, hvilket er en fordel i forhold til at indgå i nye udviklingsprojekter. Innovationen i virksomhederne sker ofte i samspil med andre. Erfaringer fra tidligere samarbejder om udviklingsprojekter er ligeledes et godt udgangspunkt for at indgå i nye samarbejder i forbindelse med udviklingsprojekter. Udviklingsprojekterne kan med fordel inddrage videninstitutioner og internationale aktører. Således har virksomhederne et ønske om oftere at indgå i samarbejder med videninstitutioner omkring deres innovations- og udviklingsaktiviteter. Samtidig har de et ønske om at samarbejde med internationale aktører i deres innovationsaktiviteter. Side 3

5 2 Indledning På opdrag af Energi Horsens har DAMVAD a/s i perioden juni - november 2009 arbejdet med indholdet i denne erhvervs- og kompetenceanalyse for Horsens og Hedensted kommuner. Analysen skal bidrage til at skabe nye erkendelser og grundlag for at arbejde videre med konkrete initiativer, der skal styrke Energi Horsens vision om gennem partnerskaber og forretningsmæssige investeringer i oplevelser, uddannelse, forskning, innovative iværksættere og virksomheder at skabe Danmarks stærkeste tekniske kompetencer inden for Energi- og IKT-området. Formålet med analysen er således: At udvikle og afprøve en analyse/kortlægnings-model, der på relevant måde beskriver lokalområdets erhverv og kompetencer, specielt i relation til værdikæderne inden for Energi og IKT. At kortlægge lokalområdets erhverv og kompetencer anno 2009 på en sådan måde, at en kortlægning heraf kan gentages efter behov i 2011, 2013 osv. herunder at identificere relevante virksomheder og potentielle teamer for værdikædesamarbejde inden for Energi og IKT. At danne faktuelt og videnmæssigt grundlag for tre fokuserede workshops i november På baggrund af analysens resultater er der primo oktober 2009 udvalgt tre temaer: Bæredygtigt-/energirigtigt byggeri, Energiteknologi samt Kommunikationsteknologi. Her skal lokale virksomheder og videninstitutioner drøfte konkrete udviklingsmuligheder for forsknings- og innovationsområdet. At danne grundlag for et oplæg på Energi Horsens partnerskabsarrangement i december 2009, hvor fremtidens erhvervsmuligheder i det lokale erhvervsliv og samarbejde om konkrete forsknings- og udviklingsprojekter er på dagsordenen. Konferencen skal være startskud til kommende investeringer. Analysearbejdet er afsluttet primo oktober 2009, og rapporten er færdiggjort primo november Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Michael Mark og konsulent Jesper Sørensen hos DAMVAD a/s med partner Morten Dam Jespersen som ansvarlig. Fra Energi Horsens har uddannelseschef Hans Jørn Hansen været ansvarlig. Side 4

6 3 Statistisk portræt af erhvervsog kompetencestrukturen Dette kapitel omhandler en overordnet statistisk beskrivelse af erhvervs- og kompetencestrukturen i Horsens og Hedensted kommuner. Formålet hermed er at se på udgangspunktet for arbejdet med nye erhvervsudviklingsprojekter i Horsens og Hedensted kommuner. Analysen skal bl.a. afdække, i hvilket omfang der er kritisk masse i lokalområdet både i forhold til kompetencer, erhvervsliv og bindeleddet mellem de to; arbejdsmarkedet. Det overordnede statistiske portræt tager udgangspunkt i de forskellige faktorer, der beskriver erhvervs- og kompetencestrukturen i Horsens og Hedensted kommuner. De vil være et naturligt afsæt til en efterfølgende mere fokuseret analyse, der har fokus på Energi og IKT. Erhvervsstrukturen vil være et naturligt fokus og udgangspunkt for en statistisk profil, idet en beskrivelse af den egentlige erhvervsmæssige sammensætning i Horsens og Hedensted kommuner er central for at kunne målrette indsatser og initiativer, der virker på en hensigtsmæssig måde. Erhvervslivet i området er imidlertid afhængig af udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsstrukturen og kompetencestrukturen skal finde sammen i forhold til det lokale arbejdsmarked, og den sammenhæng er vist i figur 3.1: Side 5

7 Figur 3.1 Ramme for erhvervsprofilen Erhvervsprofil af Horsensog Hedensteds kommuner Erhvervsstruktur Arbejdsmarked Kompetencestruktur Kilde: DAMVAD 2009 Analyserne i dette kapitel er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Der er anvendt data på både befolkningens uddannelse og beskæftigelsen i området. Disse data kombineres afslutningsvist i en samlet analyse af udviklingen i udbud og beskæftigelse i forhold til enkelte erhverv og uddannelser. Se i øvrigt appendiks for en nærmere beskrivelse af metode og datagrundlag for dette kapitel. Analyser fra Statistikservice.dk viser, at erhvervsstruktur og uddannelsesniveau i kommunerne er bestemmende for udviklingen i ledigheden. Således oplever de kommuner med det laveste uddannelsesniveau og med en overvægt af fremstillingsvirksomheder de største stigninger i ledigheden. Der er med andre ord i de kommuner et særligt behov for at igangsætte erhvervsudviklingsprojekter, der kan understøtte udvikling af erhverv, som er presset af nationale og internationale konjunkturer. Resultaterne af det overordnede statistiske portræt viser, at Horsens og Hedensted kommuner står over for flere udfordringer i forhold til både kompetencestruktur og erhvervsliv. Uddannelsesefterslæb: Der er et uddannelsesmæssigt efterslæb i Horsens og Hedensted kommuner, hvor bl.a. andelen af personer med en Side 6

8 lang videregående uddannelse ligger under landsgennemsnittet. Samtidig viser fremskrivninger for arbejdsmarkedet, at mens der kommer et overudbud af erhvervsfaglige uddannelser, så er der en markant efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft, som ikke kan honoreres. Specialisering inden for udsatte erhverv: Fremstillingserhvervet er overrepræsenteret i Horsens og Hedensted kommuner. Generelt er erhvervet ramt hårdt af krisen, hvilket også må være forventeligt at gælde for fremstillingsvirksomhederne i Horsens og Hedensted. Stor etableringsrate blandt udsatte erhverv: Der har været en stigende etableringsrate i Horsens og Hedensted kommuner. Især inden for fremstillingserhvervet samt bygge og anlæg har der været stigninger. Nye virksomheder er generelt mere udsatte for konjunkturudsving, hvilket også vil gælde disse virksomheder. Der er med andre ord en lokal erhvervsmæssig udfordring i de mange nye virksomheder. Uligevægt på arbejdsmarkedet: For arbejdsmarkedet i Horsens og Hedensted kommuner viser fremskrivninger, at der opstår en stor efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft inden for videnservice, som udbuddet af højtuddannede ikke kan efterleve. Omvendt viser fremskrivninger, at udbuddet af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse overstiger efterspørgslen. 3.1 Kompetencestruktur Medarbejdernes kompetencer i form af uddannelsesniveau er bredt accepteret som værende en forklarende årsag til, hvorfor nogle virksomheder og brancher er mere produktive end andre, jf. bl.a. Beyond the Hype, OECD (2001). Tilsvarende viser analyser 1, at virksomheder med medarbejdere, der har en lang videregående uddannelse, også har en langt større sandsynlighed for at indgå i vidensamarbejder omkring forskning og innovation. Med andre ord så er virksomhedernes kapacitet for at tilegne sig ny viden afgørende for, om de indgår i vidensamarbejder herunder forsknings- og innovationsprojekter. Den generelle kompetencestruktur er derfor en indikation af, hvilke muligheder virksomhederne i Horsens og Hedensted har for at rekruttere veluddannet arbejdskraft. Samtidig er kompetencestrukturen en indikation for, om der er tilstrækkelig med kapacitet i virksomhederne til at indgå fremadrettet i vidensamarbejder. 1 Se bl.a. Graversen og Mark (2003), Bestemmende faktorer for virksomhedernes valg af FoUsamarbejdspartner eller DEA (2009), Videndeling mellem erhvervsliv og forskning. Side 7

9 Figur 3.2 viser, hvilke danske kommuner der er specialiserede inden for lange videregående uddannelser. En specialisering betyder, at der i området er en højere andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse end landsgennemsnittet. De røde og gule kommuner har en større andel af personer med en lang videregående uddannelse end landet som gennemsnit. Omvendt har de grønne og blå en lavere andel af personer med en lang videregående uddannelse. Både Horsens og Hedensted kommuner ligger i den blå kategori, som er defineret ved at have den laveste andel af højtuddannede. Horsens Kommune ligger, med en indeksværdi på 0,56, 44 pct. under landsgennemsnittet. Tilsvarende ligger Hedensted Kommune 66 pct. under med en indeksværdi på 0,34. Til sammenligning ligger Århus Kommune 60 pct. over landsgennemsnittet og Københavns Kommune 109 pct. over landsgennemsnittet med indeksværdier på hhv. 1,60 og 2,09. Figur 3.2 Specialisering inden for lang videregående uddannelse. Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Omvendt viser figur 3.3, at andelen af personer i Horsens og Hedensted med en kort videregående uddannelse ligger over landsgennemsnittet. Der er således et godt basis uddannelsesniveau i området, hvilket er et godt udgangspunkt at arbejde videre ud fra. De to figurer viser, at selvom Horsens og Hedensted kommuner ikke har de bedste forudsætninger for at intensivere Side 8

10 vidensamarbejder, så er der et grundlag for at arbejde videre med nye projekter inden for forsknings- og innovationsprojekter. Figur 3.3 Specialisering inden for kort videregående uddannelse. Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik 3.2 Erhvervsstruktur Et godt udgangspunkt for at igangsætte nye indsatser og initiativer på erhvervsområdet er at have et overblik over erhvervsstrukturen og sammensætningen. Erhvervsstrukturen er en egentlig beskrivelse af den erhvervsmæssige sammensætning i Horsens og Hedensted kommuner. Erhvervsrettede initiativer og indsatser går typisk på tværs af de eksisterende brancher, da det giver langt bedre mening at se på værdikæden omkring et initiativ eller en indsats. Erhvervsstrukturen er med at tegne et billede af, hvor et område er henholdsvist svagt og stærkt repræsenteret i forhold til beskæftigelsen fordelt på brancher. Side 9

11 Hvis et erhverv er stærkt underrepræsenteret, så skal der givetvis gøres en ekstra indsats for at få virksomheder i det erhverv med i konkrete projekter. Med andre ord vil erhvervsstrukturen bl.a. have betydning for en tilpasning eller særligt fokus i forbindelse med igangsættelse erhvervsudviklingsprojekter. I forhold til erhvervsudviklingsprojekter, der skal afdække værdikæder, betyder det, at der skal et øget fokus på at få virksomheder fra andre erhverv end fremstillingserhvervene med. Horsens og Hedensted er specialiseret inden for fremstillingserhvervet. Figur 3.4 viser, at Horsens og Hedensted er blandt de mest specialiserede kommuner, når det gælder fremstillingsindustrien. Her er altså relativt mange beskæftigede inden for dette erhverv. Omvendt er området knap så specialiseret inden for andre erhverv, hvilket bl.a. betyder, at eksempelvis serviceerhvervene ikke er specielt højt repræsenteret i området. Figur 3.4 Erhvervsspecialisering inden for fremstilling. Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Et andet element i erhvervsstrukturen er den dynamik, der sker ved opstarten af nye virksomheder. Iværksætteri er væsentlig for en fortsat udvikling af et område og dens erhvervsliv. En stor andel af nye virksomheder vidner om et dynamisk erhvervsliv med gode muligheder og betingelser for iværksættere. Side 10

12 Generelt set har den årlige etableringsrate på tværs af brancher været stigende fra 2003 til Således viser figur 3.5, at der på tværs af brancher er en højere etableringsrate i 2006 end i F.eks. var etableringsraten i 2003 på hhv. 4 pct. inden for fremstilling og 7 pct. inden for bygge og anlæg. I 2006 var tallene vokset til 8 pct. for fremstillingserhvervet og 13 pct. for bygge og anlæg. Krisen rammer nye virksomheder ekstra hårdt. De relativt flere nye virksomheder gør, at krisen kan slå ekstra hårdt igennem for Horsens og Hedensted kommuner. Figur 3.5 viser, at etableringsraterne i Horsens og Hedensted kommuner ligger en lille smule lavere end i den resterende del af Region Midtjylland. Det må derfor antages, at muligheder og betingelser for iværksætterne i Horsens og Hedensted kommuner er på samme niveau som i den resterende del af regionen. Figur 3.5 Etableringsrater for virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner samt Region Midtjylland fordelt på brancher 2003 og % 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% 0% 15% 13% 13% 13% 11% 9% 8% 7% 7% 5% 4% Fremstilling Bygge og anlæg Forretningsservice Fremstilling Bygge og anlæg Forretningsservice Horsens-Hedensted Region Midtjylland Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik 3.3 Arbejdsmarkedet i Horsens og Hedensted Udgangspunktet for megen af produktivitetsudviklingen hos virksomheder er, at virksomhederne har de rette kompetencer. Arbejdsmarkedet er en vigtig regulator af udbud og efterspørgsel af kompetencer. Det er derfor relevant at se på, om kompetencestrukturen matcher erhvervslivets behov. Har virksomhederne adgang til den arbejdskraft, de efterspørger, og inden for hvilke brancher og uddannelser er der især problemer? Dette vil blive beregnet ud fra den historiske udvikling, som også vil danne grundlag for en fremskrivning af niveauerne. Figur 3.6 viser udbuddet af og efterspørgslen efter beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til fremstillingssektoren. Figuren viser, at der allerede nu er et overudbud af personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Og overudbuddet bliver større med tiden. Der bør med andre ord være et fokus på at Side 11

13 ændre uddannelsesniveauet væk fra de erhvervsfaglige uddannelser og samtidig få efteruddannet og omskolet personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 3.6 Udbud og efterspørgsel på beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse i fremstillingsindustrien i Horsens og Hedensted kommuner i perioden Udbud Efterspørgsel Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det vil i stedet være relevant at få uddannet flere med en lang videregående uddannelse. Figur 3.7 viser, at efterspørgslen efter beskæftigede med en lang videregående uddannelse vil vokse langt mere end udbuddet, når fokus er på videnservice. Den røde linje viser, at selvom udbuddet af personer med en videregående uddannelse bliver tre gange så stor, så vil efterspørgslen være næsten seks gange så stor frem mod Side 12

14 Figur 3.7 Udbud og efterspørgsel på beskæftigede med en lang videregående uddannelse inden for videnservice i Horsens og Hedensted kommuner i perioden Efterspørgsel Udbud Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Side 13

15 4 Energi og IKT en specifik erhvervsanalyse Dette kapitel har fokus på to afgrænsede erhvervsmæssige områder, Energi og IKT. De afgrænsede erhvervsmæssige områder dækker de virksomheder, der indgår i de to værdikæder, der er knyttet til Energi og IKT. De to værdikæder vil igennem kapitlet blive benævnt som henholdsvis værdikæden Energi og værdikæden IKT. En værdikæde består i denne sammenhæng af Slutproducenterne, der producerer til slutbrugerne Underleverandører, der leverer bl.a. halvfabrikater til slutproducenterne Støtteerhverv og serviceerhverv, der leverer bl.a. serviceydelser til slutproducenterne. Resultaterne fra denne analyse bygger på specialkørsler hos Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse. Populationerne til begge har været virksomheder, der er blevet manuelt udvalgt og placeret i værdikæderne Energi og IKT. Der findes ingen klar statistisk afgrænsning af de to værdikæder. De går på tværs af de traditionelle brancheinddelinger, hvilket resultaterne af analyserne også viser. Gennem en tæt dialog med Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere er en række virksomheder blevet udpeget til at være i en værdikæde inden for enten Energi eller IKT. Virksomhederne danner herefter udgangspunkt for specialkørsler hos Danmarks Statistik og en spørgeskemaanalyse. Der er 383 virksomheder i Energi og 206 virksomheder i IKT. Se appendiks for en yderligere forklaring af metoder og datagrundlag. Side 14

16 Resultaterne viser at: Grupperinger af virksomheder Igennem de følgende to kapitler arbejdes der med data fra Danmarks Statistik og data, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne præsenteres for forskellige grupper af virksomheder afhængig af datakilden. Grupperne er: Respondenter fra spørgeskema: De virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet. Data er fra spørgeskema. Værdikæde Energi: De virksomheder, der er udpeget til at være i en værdikæde inden for energi. Virksomhederne er udpeget i tæt dialog med Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere. Data er fra Danmarks Statistik. Værdikæde IKT: De virksomheder, der er udpeget til at være i en værdikæde inden for IKT. Virksomhederne er udpeget i tæt dialog med Energi Horsens og relevante samarbejdspartnere. Data er fra Danmarks Statistik. Fremstilling: Virksomheder inden for fremstillingsindustrien i Region Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra Danmarks Statistik. Handel: Virksomheder inden for detail- og engroshandel i Region Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra Danmarks Statistik. IKT: Virksomheder inden for Informations- og kommunikationsteknologi i Region Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra Danmarks Statistik. Videnservice: Virksomheder inden for videnservice i Region Midtjylland undtagen Horsens og Hedensted kommuner, hvorfor der ikke er overlap med virksomhederne i de to værdikæder. Data er fra Danmarks Statistik. Virksomhederne er generelt større end andre sammenlignelige virksomheder. De 383 identificerede virksomheder inden for værdikæden Energi har i gennemsnit 29 beskæftigede. De 206 identificerede virksomheder inden for værdikæden IKT har i gennemsnit 21 beskæftigede. Til sammenligning har øvrige IKT virksomheder i gennemsnit syv beskæftigede. Side 15

17 Værdikædebetragtning er et godt udgangspunkt for erhvervsanalyse. Det er vigtigt at fokusere på værdikæder frem for brancher, når der skal arbejdes med nye udviklingsprojekter. Således viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, at der er en stor brancheglidning. Virksomhederne angiver, at de arbejder inden for flere forskellige brancher f.eks. kan samme virksomhed optræde inden for både fremstilling og IKT. 70 pct. af virksomhederne angiver, at de er inden for fremstilling, mens 25 pct. er inden for IKT og andre 25 pct. er inden for videnservice. Desuden er der 30 pct., der angiver andre brancher, hvilket samlet set giver over 100 pct. og dermed viser, at der er en brancheglidning. Virksomhederne i værdikæderne er internationalt orienteret. Således har 60 pct. af virksomhederne eksport. For 15 pct. af virksomhederne kommer halvdelen af omsætningen fra eksport. Der er således mulighed for at lave udviklingsprojekter, der har eksport som én af målsætningerne. Desuden vil der potentielt være mulighed for at trække på virksomhedernes internationale netværk i forhold til at inddrage internationale virksomheder og videninstitutioner i udviklingsprojektet. Uddannelsesniveauet et er på niveau med det øvrige Region Midtjylland. Andelen af ansatte med en mellemlang og lang videregående uddannelse er på niveau med det øvrige Region Midtjylland. Dermed er andelen over niveauet for Horsens-Hedensted generelt. Sammenlignet med andre branhcer, så ligger kompetenceniveauet i både Energi og IKT over traditionelle erhverv som fremstilling og handel, men under videnserviceerhvervet. Virksomhederne ser lyst på fremtiden. Virksomhederne begynder at kunne se en ende på krisen. De er med andre ord klar til at se fremad, og dermed er fokus drejet væk fra krisestyring og over på udvikling. Således har knap 50 pct. oplevet en faldende omsætning det seneste år, mens kun 8 pct. forventer en faldende omsætning det kommende år. Tilsvarende har en stor del af virksomhederne allerede tilpasset deres organisation, som følge af nedskæringer i beskæftigelsen. 4.1 Virksomhederne er større end gennemsnittet Størrelsen i forhold til antallet af ansatte er væsentlig for en forståelse af virksomhedsstrukturen og den dynamik, der dominerer de to værdikæder. Udfordringer, barrierer og muligheder kan være meget forskellige, alt efter om virksomhederne har 1-5 ansatte eller mere end 50 ansatte. Ser man på den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse fordelt på brancher og værdikæder, fremgår det af data, som er blevet til på baggrund af særkørsler i Danmarks Statistik, at virksomheder inden for værdikæden Energi i gennemsnit har 29 ansatte. Figur 4.1 viser derudover, at virksomheder i værdikæden IKT har en Side 16

18 gennemsnitlig størrelse på 21, og de adskiller sig dermed markant fra øvrige IKT, hvor virksomhedsstørrelsen i gennemsnit er syv. Overordnet set er der også en væsentlig forskel i virksomhedsstørrelserne, når man sammenholder værdikæderne Energi og IKT med brancher som handel og videnservice. Fremstilling er den branche, der placerer sig nærmest i forhold til virksomhedsstørrelse. Virksomhederne har her således i gennemsnit den samme størrelse sammenlignet med virksomheder i værdikæden IKT, men dog en mindre gennemsnitlig virksomhedsstørrelse end værdikæden Energi. Figur 4.1 Gennemsnitlig virksomhedsstørrelse fordelt på brancher og værdikæder Energi - værdikæde IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 Hvis man ser lidt mere detaljeret på virksomhedsstørrelsen for virksomhederne i værdikæderne Energi og IKT, er der en stor andel af virksomhederne, der har en størrelse på mindre end 10 ansatte. Som det fremgår af figur 4.2, der bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af DAMVAD, har 57 pct. af virksomhederne inden for de nævnte værdikæder således mindre end 10 ansatte. 24 pct. har en virksomhedsstørrelse på mellem 10 og 19, mens 13 pct. af virksomhederne har mellem 50 og 249 ansatte. En række virksomheder inden for Energi og IKT skiller sig ud i denne sammenhæng og har mere end 249 ansatte, hvilke gælder for 5 pct. Figur 4.2 viser samtidig, at virksomhederne, der har svaret på spørgeskemaet, er større end virksomhederne generelt i Region Midtjylland. I hele regionen har 89 pct. af virksomhederne mindre end 10 ansatte. Og 98 pct. har mindre end 50 ansatte. Til sammenligning er andelen af virksomheder med mindre end 50 ansatte, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, 78 pct. Større virksomheder har et større ressourcemæssigt overskud til at deltage i udviklingsprojekter. Samtidig har de typisk et større netværk samt erfaring med samarbejder og eksport, der samlet set giver flere muligheder for at inddrage Side 17

19 f.eks. videninstitutioner, internationale virksomheder og videninstitutioner samt satse på projekter, der også har internationale afsætningsmuligheder. Figur 4.2 Virksomhedsstørrelse for virksomheder i værdikæderne Energi og IKT sammenlignet med virksomhederne i Region Midtjylland. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 57% 89% 24% 9% Mindre end 10 ansatte Mellem 10 og 49 ansatte Respondenter fra spørgeskema 13% Mellem 50 og 249 ansatte 2% 5% 0% Region Midtjylland Mere end 249 ansatte Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes branchetilhørsforhold Der findes ingen klar statistisk afgrænsning af de to værdikæder for henholdsvis Energi og IKT. De går på tværs af de traditionelle brancheinddelinger, og således er det naturligt at undersøge, hvilke brancher virksomhederne typisk stammer fra. Dette vil også bidrage med en mere grundlæggende viden om, hvilke specifikke kompetencer og øvrige relationer virksomhederne har. Figur 4.3 viser virksomhedernes branchetilhørsforhold. Data er blevet til på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Virksomhederne er blevet spurgt ind til deres branchetilhørsforhold og har således inddelt sig selv. Virksomhederne har haft mulighed for at kategorisere sig i flere brancher. Størstedelen af virksomhederne på 69 pct. svarer, at de ser sig selv som fremstillingsvirksomhed. 26 pct. af virksomhederne har et branchetilhørsforhold inden for hhv. IKT og videnservice, mens det for handel gør sig gældende for 12 pct. 8 pct. har kategoriseret deres virksomhed inden for forsyningsbranchen, hvilket er det samme for øvrige virksomheder., Samlet set giver over 100 pct. og dette viser, at der er en brancheglidning inden for disse virksomheder. Omkring halvdelen af virksomhederne har angivet, at de tilhører flere forskellige brancher. Side 18

20 Figur 4.3 Virksomhedernes branchetilhørsforhold % 70% 69% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 26% 26% 12% 8% 8% Fremstilling IKT Videnservice Handel Forsyning Øvr. Virksomheder 1% Transport Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes internationalisering Umiddelbart vil det være meget interessant at fokusere på virksomhedernes eksport. Virksomhedernes eksport siger noget om, hvor internationale virksomhederne er og dermed mulighederne for at inddrage internationale aktører i udviklingsprojekterne samt potentialet i at målrette projekterne mod et internationalt marked. Denne analyse vil dog afstå herfra, idet der ikke er statistik belæg for at analysere virksomhedernes eksport på arbejdsstedsniveau. Danmarks Statistik opgør eksport på den juridiske enhed og ikke på arbejdsstedsniveau. Det medfører hovedsædeproblematikken, hvor virksomhedens samlede aktiviteter samles på én lokation. Derfor vil en opgørelse af virksomhedernes eksport inden for et geografisk afgrænset område være udsat for hovedsædeproblematikken og dermed give et skævt billede af virksomhedernes eksport. Således er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til virksomhedernes eksport. Figur 4.4 viser, at 59 pct. af virksomhederne har en eller anden form for eksport. For 32 pct. af virksomhederne er det en mindre andel på mellem 1-25 pct. af omsætningen, der udgør eksporten. 10 pct. af virksomhederne har pct. af omsætningen, der stammer fra eksport, mens det for 4 pct. er en overvejende del på mellem pct. der sikres gennem herigennem. 11 pct. af virksomhederne markerer sig markant på eksportmarkedet. For denne andel af virksomhederne er det således pct. af omsætningen, der kommer herfra. Overordnet set kan det således konkluderes, at over halvdelen af virksomhederne er internationalt orienteret. For 15 pct. af virksomhederne er det endda den overvejende del af omsætningen, som sikres gennem de internationale markeder. Side 19

21 Figur 4.4 Virksomhedernes eksport % 40% 41% 35% 30% 32% 25% 20% 15% 11% 5% 4% 2% 0% Ingen eksport 1-25 % % % % Ved ikke Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Kompetenceniveauet i virksomhederne Kompetencestrukturen refererer til virksomhedernes kompetencesammensætning på baggrund af det uddannelsesmæssige niveau. Dette kan give et indblik i udfordringer i det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Samtidig er det en indikation på, hvilken grad af viden der er nødvendig for at kunne manøvrere inden for de to værdikæder. Data fra Danmarks Statistik viser, at andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse er forholdsvis stor for værdikæden IKT. Som det fremgår af figur 4.5, har 45 pct. denne uddannelsesbaggrund, hvilket er en markant større andel sammenlignet med øvrige IKT, hvor andelen er 24 pct. Andelen af de beskæftigede inden for værdikæden Energi udgør 37 pct., hvilket ligger på samme niveau som handel, men under andelen for fremstilling, hvor 42 pct. af de beskæftigede har en erhvervsfaglig uddannelse. Videnservice er i denne sammenhæng den branche med den mindste andel på 22 pct. Side 20

22 Figur 4.5 Andel beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse fordelt på brancher og værdikæder % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 5% 0% 37% Energi - værdikæde 45% 42% 37% 24% 22% IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice Erhvervsfaglig uddannelse Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 Ser man i stedet på andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse, tegner der sig et andet billede. På baggrund af data fra Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelsen kan man ud fra figur 4.6 se, at andelen med længerevarende uddannelse udgør hhv. 10 og 9 pct. for værdikæderne Energi og IKT. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 8 pct. af de beskæftigede har denne uddannelsesbaggrund. Det er højere end andelen i fremstilling med 5 pct. og handel med 2 pct. Dog ligger det under niveauet for øvrige IKT og videnservice, hvor andelen udgør hhv. 17 og 25 pct. Dermed gør det omvendte billede sig gældende, når man sammenligner disse brancher med værdikæderne Energi og IKT i forhold til andel beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor Energi og IKT havde en større andel. Resultaterne viser endvidere, at forskellene mellem spørgeskemadeltagerne og virksomhederne i de to værdikæder er marginale, når det gælder andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse. Der er således et nogenlunde enslydende kompetenceniveau blandt respondenter og bruttopopulation. Side 21

23 Figur 4.6 Andel beskæftigede med en lang videregående uddannelse fordelt på brancher og værdikæder, 2007 og % 25% 25% 20% 17% 15% 5% 0% 8% Respondenter fra spørgeskema Energi - værdikæde 9% IKT - værdikæde 5% 2% Fremstilling Handel IKT Videnservice Andel ansattte med lang videregående uddannelse Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse Andelen af beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse dækker de beskæftigede med enten en bachelorgrad eller en mellemlang videregående uddannelse. Figur 4.7 viser andelen af beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse er højest blandt respondenterne i spørgeskemaet. Her har omkring 25 pct. af de beskæftigede en mellemlang videregående uddannelse. Tallet kan være overvurderet især når der sammenlignes med værdikæderne Energi og IKT, hvor 14 pct. og 8 pct. af de beskæftigede har en mellemlang videregående uddannelse. Figur 4.7 Andel beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse fordelt på brancher og værdikæder, 2007 og % 25% 25% 20% 19% 19% 15% 14% 5% 8% 8% 5% 0% Respondenter fra spørgeskema Energi - værdikæde IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice Andel ansattte med mellemlang videregående uddannelse Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse Side 22

24 4.5 Produktivitet i virksomhederne Standardmålet for aktiviteterne i virksomhederne er typisk deres omsætning. Med virksomhedernes omsætning vises den rene aktivitet, der er forbundet med salg. Der er imidlertid også et behov for at gå bagom den rene aktivitet og se på virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres aktivitet. Værditilvæksten indkapsler dette, og derfor vil de absolutte niveauer i sig selv og sammenligninger med andre brancher i særdeleshed være relevante. I mange analyser sættes virksomhedernes værditilvækst lig med produktiviteten. Det skyldes, at værditilvæksten er et mål for, hvad virksomhederne har på bundlinjen, når investeringerne fratrækkes indtægterne. Af figur 4.8 fremgår udviklingen i produktiviteten i virksomhederne fra 2003 til 2007 fordelt på værdikæde og brancher. Værdikæden Energi har haft den største stigning i produktiviteten i perioden med 25 pct. Den næststørste stigning er inden for fremstilling med 20 pct. Virksomhederne inden for værdikæden IKT har i gennemsnit haft en produktivitetsstigning på 9 pct. Dermed ligger de på niveau med handel og videnservice, men over øvrige IKT der i samme periode har haft en stigning på 5 pct. Figur 4.8 Udvikling i virksomhedernes produktivitet fra 2003 til 2007 fordelt på værdikæde og brancher. 30% 25% 20% 25% 20% 15% 9% 9% 5% 5% 0% Energi - værdikæde IKT - værdikæde Fremstilling Handel IKT Videnservice Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik Virksomhederne og den økonomiske krise Den økonomiske krise har ramt virksomhederne i Horsens og Hedensted kommuner hårdt. Virksomheder i krise har ikke samme mulighed og evne til at Side 23

25 indgå i udviklingsprojekter som virksomheder med en solid drift og et ressourcemæssigt overskud. Figur 4.9 viser, at de virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaanalysen, også har oplevet krisen. Således har knap halvdelen af virksomhederne oplevet faldende omsætning fra sommeren 2008 til sommeren Noget tyder dog på, at krisen er ved at vende for virksomhederne. I hvert fald regner kun 8 pct. med en fortsat faldende omsætning, mens 54 pct. forventer en stigende omsætning frem mod sommeren Figur 4.9 Den faktiske og den forventede udvikling i omsætning fra sommeren 2008 frem til sommeren % 50% 54% 47% 40% 30% 27% 23% 33% 20% 8% 3% 5% 0% Stigende omsætning Uændret omsætning Faldende omsætning Ved ikke Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009 Som en konsekvens af virksomhedernes faldende aktivitetsniveau har en række af virksomhederne også trimmet organisationen. Således har knap 40 pct. af virksomhederne fra spørgeskemaundersøgelsen haft en faldende beskæftigelse siden sommeren Tilsvarende har 15 pct. ansat flere i samme periode. Udviklingen ser også her ud til at vende. Således forventer 31 pct. en stigende beskæftigelse frem mod sommeren 2010, mens kun 10 pct. forventer en faldende beskæftigelse. Side 24

26 Figur 4.10 Den faktiske og den forventede udvikling i beskæftigelsen fra sommeren 2008 frem til sommeren % 50% 40% 30% 54% 45% 39% 31% 20% 0% 15% 5% 2% Stigende beskæftigelse Uændret beskæftigelse Faldende beskæfigelse Ved ikke Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009 Side 25

27 5 Deltagelse i udviklingsprojekter I de tidligere afsnit har analyserne vist, at erhvervslivet generelt i Horsens og Hedensted kommuner står over for en række udfordringer, hvilket bl.a. dækker over en kompetencestruktur med vægt på erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, en erhvervsstruktur præget af erhverv, som er hårdt ramt af krisen, og en voksende efterspørgsel efter medarbejdere med et vist kompetenceniveau. Omvendt viste foregående afsnit, at virksomhederne inden for værdikæderne Energi og IKT har flere med en lang videregående uddannelse, de er forholdsvis eksportaktive, og samtidig er de på vej ud af krisen. Der er således muligheder for at igangsætte udviklingsprojekter. Spørgsmålet er så, om virksomhederne i værdikæderne inden for Energi og IKT er udviklingsorienterede og dermed har erfaringer med udviklingsprojekter og innovation. Dette kapitel fokuserer på virksomhedernes potentiale for at deltage i fremtidige udviklingsprojekter, hvilke aktører virksomhederne kunne tænke sig at samarbejde med om udviklingsprojekter, samt om der er særlige barrierer i forbindelse med virksomhedernes fortsatte udvikling og vækst. Resultaterne viser, at: Virksomhederne er meget innovative. Virksomhederne i værdikæderne Energi og IKT er generelt mere innovative sammenlignet med øvrige virksomheder i både Horsens og Hedensted kommuner og Region Midtjylland generelt. Innovationerne dækker et bredt område af produktog procesinnovation. De innovative aktiviteter sker ofte i samarbejde med andre. Innovationerne sker normalt internt i virksomheder. Virksomhederne innoverer dog ikke kun internt, knap 50 pct. af virksomhederne indgår i et horisontalt samarbejde med leverandører eller kunder omkring innovationer. Virksomhederne har et stort s ønske om mere innovationssamarbejde med universiteter og videninstitutioner. Virksomhedernes innovation sker i sjælden grad i samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner. Omvendt peger mange af virksomhederne på, at de ønsker et tættere samspil og samarbejde med universiteter og videninstitutioner omkring udviklingen af nye produkter og services. Det vil således give god mening at invitere videninstitutioner og universiteter med i udviklingsprojekter. Side 26

28 Virksomhederne har et stort ønske om at indgå i internationale netværk og samarbejdsrelationer omkring deres innovationsaktiviteter. Danmark producerer kun en brøkdel af den globale viden. Det er således ikke sikkert, at danske virksomheder har national adgang til den viden, som de har behov. Det har virksomhederne, der har svaret på spørgeskemaet, fokus på. Derfor har de samtidig fokus på at indgå i internationale samarbejder omkring deres innovation. Virksomhederne ønsker også at indgå i lokale netværk. Det er dog ikke i forbindelse med innovations- og udviklingsprojekter, men i højere grad i forbindelse med generelt samarbejde og netværk. Det datamæssige grundlag for kapitlet er specialkørsler hos Danmarks Statistik samt en gennemført spørgeskemaanalyse. Se appendiks for en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoderne, der danner grundlag for analyserne. 5.1 Innovation i virksomhederne Virksomhedernes innovation er central for deres fortsatte udvikling og er en måde at imødekomme de udfordringer og muligheder, som globaliseringen giver. Ud over den direkte effekt i form af nye produkter og processer har virksomhedernes forskning og innovation også den effekt, at virksomhedernes evne til at absorbere ny viden, nye teknologier samt udvikle nye produkter/processer på baggrund af allerede eksisterende (den inkremetale innovation) forstærkes. Deltagelse i tidligere projekter betyder også, at virksomhederne har en erfaring omkring udviklingsprojekter, innovation og samspil, som vil være af stor betydning for succesen af de udviklingsprojekter, som Energi Horsens eventuelt igangsætter. Figur 5.1 bygger på data fra specialkørsler hos Danmarks Statistik og en gennemført spørgeskemaundersøgelse. Tallene viser, at virksomhederne inden for værdikæden Energi sammen med de virksomheder, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, er de mest innovative grupper af virksomheder. Her er pct. af virksomhederne innovative. Til sammenligning er knap 30 pct. af virksomhederne i værdikæden IKT og 35 pct. af de øvrige virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner innovative. Desuden viser figur 5.1, at de virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet, også er blandt de mest innovative. Det er således virksomheder, der dels har erfaring i og dels er motiverede for at indgå i udviklingsprojekter, som har svaret på spørgeskemaanalysen. Side 27

29 Figur 5.1 Andel innovative virksomheder fordelt på værdikæder og geografi. 70% 60% 50% 40% 30% 60% 51% 52% 29% 35% 38% 43% 20% 0% Spørgeskema - Energi Spørgeskema - IKT Energi - værdikæde IKT - værdikæde Horsens Hedensted Trekantsområdet Danmark Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse Note: Spørgeskema Energi og spørgeskema IKT er respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen delt op på, om de tilhører Energi eller IKT grupperne af virksomheder. Virksomhederne innoverer inden for forskellige produkt-, proces- og serviceområder. Det gælder både for virksomhederne inden for værdikæden Energi og værdikæden IKT. Således viser figur 5.2, at knap 73 pct. af virksomhederne inden for værdikæden Energi laver innovationer, der procesoptimerer og dermed er ressourcebesparende på den ene eller anden måde. 67 pct. laver innovationer, der er med til at sikre energirigtige løsninger i byggeriet, mens 58 pct. udvikler inden for geotermiske energikilde. Side 28

30 Figur 5.2 Andel innovative virksomheder inden for værdikæden Energi, der introducerer følgende nye produkter og services. 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procesoptimering 73% Energiløsninger i byg. 67% Geotermisk energi 58% Energiforsyning 45% Solenergi Biomasse 33% 33% Transport 27% Vindenergi 21% Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse 2009 Note: Spørgeskema Energi og spørgeskema IKT er respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen delt op på, om de tilhører Energi eller IKT grupperne af virksomheder. Tilsvarende viser figur 5.3, at de innovative virksomheder inden for værdikæde IKT også i høj grad procesoptimerer. 58 pct. af virksomhederne søger at optimere deres ressourcer gennem udvikling af procesoptimering, hvilket bl.a. kan være i form af digitalisering af interne processer. 47 pct. gennemfører innovationer inden for handel. Side 29

31 Figur 5.3 Andel virksomheder inden for værdikæden IKT, der introducerer følgende nye produkter og services. 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Procesoptimering (f.eks. digitalisering af interne processer) 58% Marketing og reklame 47% Handel (business to business eller business to consumer) 47% Kommunikative services 32% Forlag, tv og radio 21% Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes innovationsproces Virksomhederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er altså mere innovative end sammenlignelige virksomheder. Men hvordan innoverer de? Det vil dette afsnit se nærmere på. Der vil derfor bl.a. være fokus på inddragelsen af eksterne parter i innovationsprocessen - både virksomheder og videninstitutioner. Figur 5.4 viser, at knap 75 pct. af virksomhederne innoverer internt. Det betyder omvendt, at godt 25 pct. primært innoverer i samarbejde med andre gennem netværk og lignende. Tallene viser også, at innovationen hovedsageligt sker i samarbejde med kunder, 48 pct., og leverandører, 43 pct. Omvendt er det ikke specielt udbredt at innovere i samarbejde med universiteter eller andre uddannelsesinstitutioner som f.eks. professionshøjskoler. Side 30

32 Figur 5.4 Innovationsprocesser hos værdikæderne Energi og IKT. 80% 70% 72% 60% 50% 40% 48% 43% 33% 30% 20% 11% 9% 6% 0% Internt Samarbejde med kunder Samarbejde med leverandører Gennem netværk Samarbejde med andre udd. Samarbejde med universiteter Køb af rettigheder Kilde: DAMVAD på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Innovationssamarbejde En vigtig parameter for virksomhedernes effekt af udvikling af nye produkter og services er deres samspil med andre både kunder, leverandører og videninstitutioner. En undersøgelse af danske virksomheders effekt af investeringer i forskning viser, at virksomheder, der har forskningssamarbejde med videninstitutioner, har en signifikant højere gennemsnitlig produktivitet per ansat sammenlignet med andre forskningsaktive virksomheder. Den gennemsnitlige værditilvækst per ansat ligger på kr. hos FoU-aktive virksomheder sammenlignet med kr. i virksomheder, der ikke har FoUsamarbejde med videninstitutioner 2. Figur 5.5 viser, at virksomhederne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, har stor erfaring med og i vidt omfang samarbejder med andre i deres innovationsproces. Således viser tallene, at 68 pct. af de innovative virksomheder også samarbejder om innovation. Det er en væsentlig højere andel end blandt de øvrige grupper af virksomheder, hvor det blot er 25 pct., der samarbejder om deres innovation. Tilsvarende viser figuren, at godt 50 pct. af de innovative 2 Tallene kommer fra en endnu ikke offentliggjort analyse udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i tæt samarbejde med DAMVAD og Dansk Center for Forskningsanalyse. Side 31

33 virksomheder inden for værdikæden IKT samarbejder om innovation. Figur 5.1 viste, at andelen af innovative virksomheder i værdikæden IKT var lavere end andre grupper af virksomheder. Således bruger de innovative virksomheder i værdikæden IKT i højere grad eksterne samarbejdspartnere som en del af deres innovationsproces. Figur 5.5 Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder om deres innovation. 80% 70% 68% 60% 50% 40% 30% 36% 52% 25% 25% 28% 20% 0% Respondenter Energi - værdikæde IKT - værdikæde Horsens & Hedensted Øvrig Region Midtjylland Øvrig Danmark Andel innovative virksomheder der samarbejder om deres innovation Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse Figur 5.6 viser andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med et universitet eller andre videninstitutioner om deres innovation. Figuren viser, at blandt de innovative virksomheder, der har svaret på spørgeskemaet, samarbejder 16 pct. med videninstitutioner. Til sammenligning samarbejder omkring 3 pct. af de innovative virksomheder i Horsens og Hedensted kommuner med videninstitutioner. På landsplan er det knap 10 pct. Side 32

34 Figur 5.6 Andelen af innovative virksomheder, der har et innovationssamarbejde med videninstitutioner. 18% 16% 14% 12% 16% 14% 8% 7% 9% 6% 4% 3% 3% 2% 0% Respondenter Energi - værdikæde IKT - værdikæde Horsens & Hedensted Øvrig Region Midtjylland Øvrig Danmark Andel innovative virksomheder der samarbejder med videninstitutioner om deres innovation Kilde: DAMVAD på baggrund af særkørsler hos Danmarks Statistik 2009 samt spørgeskemaundersøgelse Men selvom det er begrænset, hvor mange af de innovative virksomheder der samarbejder med videninstitutioner, så ønsker en del flere at komme til at samarbejde i fremtiden. Således viser figur 5.7, at 35 pct. af de innovative virksomheder ønsker et tættere innovationssamarbejde med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Tilsvarende ønsker 35 pct. et tættere innovationssamarbejde med GTSinstitutter. Det kunne således give god mening at invitere uddannelsesinstitutioner og GTS-institutter til at deltage i udviklingsprojekter med de virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere viser figur 5.7 at hele 35 pct. af virksomhederne ønsker et tættere innovationssamarbejde i forhold til internationale virksomhedsnetværk. Det viser, at en relativ stor del af virksomhederne tænker internationalt i forhold til innovationssamarbejde. Her er det afgørende, at der findes de rigtige rammebetingelser, der kan understøtte virksomhedernes ønsker og muligheder for i praksis at indgå i internationale innovationssamarbejder. Side 33

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018 Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske

Læs mere

MANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017

MANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017 MANAGEMENTRÅDGIVERNES Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017 Velkommen til Managementrådgivernes (MR) analyse af det danske konsulentmarked 2017. Vi er glade for i år at kunne præsentere en analyse

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Resultater fra erhvervsanalyse af Skive. Præsentation d. 29. august 2018

Resultater fra erhvervsanalyse af Skive. Præsentation d. 29. august 2018 Resultater fra erhvervsanalyse af Skive Præsentation d. 29. august 2018 Indhold 1. Baggrund, formål og datagrundlag 2. Skives nuværende erhvervsstruktur 3. Temperaturmåling af erhvervslivets præstationer

Læs mere

Uddannelse blandt energibeskæftigede

Uddannelse blandt energibeskæftigede Sune Thorvildsen og Astrid Gram Nielsen sunt@di.dk og asgn@di.dk APRIL 19 Uddannelse blandt energibeskæftigede I Energiindustriens virksomheder er der relativt mange medarbejdere med en videregående uddannelse.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte... Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel

Læs mere

KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20

KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20 KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20 Indhold ERHVERVSRÅDET HERNING & IKAST-BRANDE OVERBLIK. 3 KONJUNKTUR-SURVEY... 4 HVORDAN ER KONJUNKTURSITUATIONEN?... 5 KONJUNKTURKORT... 6 HVORDAN ER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne

Læs mere

Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018

Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018 Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018 Virksomhederne i DI s Virksomhedspanel ser ganske lyst på det kommende

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Specialiseret vejledning til alle nordjyske virksomheder Virksomheder modtager

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Vækstforum for Region Syddanmark

Vækstforum for Region Syddanmark Opgaver Udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen Overvåge de regionale og lokale vækstvilkår Udvikle og indstille om medfinansiering af regionale udviklingsaktiviteter til regionen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Overvågningsnotat 2012

Overvågningsnotat 2012 Overvågningsnotat 2012 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse

Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse Organisation for erhvervslivet December 2009 Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse Af økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Virksomhederne er gennemsnitlig set blevet

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering

Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Efterspørgsel efter og behov for åbne kommunale data

Efterspørgsel efter og behov for åbne kommunale data Efterspørgsel efter og behov for åbne kommunale data Læringspunkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse og praksisnært pilotforløb med virksomheder og kommuner Udarbejdet af Seismonaut for Partnerskabet

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren: Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

program for brugerdreven innovation

program for brugerdreven innovation Det vidste du ikke om program for brugerdreven innovation Resultater af midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation www.brugerdreveninnovation.dk www.ebst.dk Første program af sin slags

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Større lyst til at investere hos fødevarevirksomhederne i 2018

Større lyst til at investere hos fødevarevirksomhederne i 2018 Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 2128 699 FEBRUAR 18 Større lyst til at investere hos ne i 18 Fødevarevirksomhederne vil skrue op for investeringerne i 18. Den stigende investeringslyst er blandt

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Spirende optimisme blandt virksomhederne

Spirende optimisme blandt virksomhederne Organisation for erhvervslivet April 2010 Spirende optimisme blandt virksomhederne For første gang er der tegn på optimisme blandt virksomhederne. I forhold til sidste år ser virksomhederne nu positivt

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI & -SERVICE FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi September 2010 Virksomheder Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet Markedspotentiale VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE dfdfdf

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

ERHVERVSANALYSE 2018

ERHVERVSANALYSE 2018 ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer

Læs mere

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017 Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

2016 KONJUNKTUR ANALYSE

2016 KONJUNKTUR ANALYSE 2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 KONJUNKTURINDEKS 4 LÆSEVEJLEDNING 4 RESULTAT AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSE 5 KONJUNKTURKORT 6 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION

Læs mere

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Michael Meineche mime@di.dk APRIL 2017 DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Dansk økonomi kommer op i et højere gear i andet kvartal 2017, forudser DI s medlemmer. Forventningerne er steget på

Læs mere

Kun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier

Kun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK, 3377 3316 Anders Michael Tetens Hoff, chefkonsulent, AHOF@DI.DK, 3377 3899 NOVEMBER 2018 Kun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Beskæftigelse i energisektoren

Beskæftigelse i energisektoren Beskæftigelse i energisektoren Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 17. april 2018 J nr. 2018-105 /IRB Energistyrelsen har med bistand fra Damvad Analytics udarbejdet en opgørelse af beskæftigelsen i energisektoren,

Læs mere

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres

Læs mere