Ny Normal Servicedesign for egenmestring. Horsens på forkant med sundhed

Transkript

1 Ny Normal Servicedesign for egenmestring Horsens på forkant med sundhed

2 Nærværende katalog er udarbejdet af Copenhagen Living Lab for Horsens på forkant med sundhed, December 2013 Julie Lynge Hall Louise Helmer Nielsen Thomas Hammer-Jakobsen Mie Bjerre Jacob Appel Projektleder Horsens på Forkant: Wenche Svenning 1

3 Deltagere i arbejdspakkerne kompetent, motiveret og tryg: Kompetent: Brita Aagaard (Horsens kommune) Birthe Pors (Horsens kommune) Karen Pedersen (Apotekerforeningen) Karen Ersgard(Hospitalsenheden Horsens) Hanne Melton Leino (Falck Hjælpemidler) Ane Stürup (Next Step Citizen) Julie Lynge Hall (Copenhagen Living Lab) Louise Helmer Nielsen (Copenhagen Living Lab) Tryg: Birgit Daugård (Hospitalsenheden Horsens) Ingunn S. Jacobsen (Horsens kommune) Hanne Melton Leino (Falck Hjælpemidler) Ane Stürup (Next Step Citizen) Julie Lynge Hall (Copenhagen Living Lab) Louise Helmer Nielsen (Copenhagen Living Lab) Motiveret: Annalise Dahl (Horsenes kommune) Inge Stokbro (Horsens kommune) Berit Falkesgaard Nørgaard (Hospitalsenheden Horsens) Hanne Melton Leino (Falck Hjælpemidler) Ane Stürup (Next Step Citizen) Julie Lynge Hall (Copenhagen Living Lab) Louise Helmer Nielsen (Copenhagen Living Lab) 2

4 Indledning Nærværende dokument beskriver grundlaget for en ny fremtidig service Ny Normal-som kan understøtte borgeres bestræbelser på at blive egenmestrende kronikere. Der er tale om en service målrettet perioden fra mennesker får stillet diagnosen; kronisk syg til de oplever en ny normal hverdag. Dokumentet omfatter dels et servicedesign og dels en række materialer, som kan tjene til forståelse af baggrunden for designet. Servicedesignet er konstrueret med udgangspunkt i en analyse af kronisk syge borgeres behov og fokuserer alene på egenmestring. Som led i dette beskrives samspillet mellem borgerens handlinger og den sundhedsfaglige praksis. Designet forholder sig altså ikke til den professionelle, medicinske praksis betinget en bestemt kronisk sygdom. De konkrete serviceleverandører er ikke defineret i servicedesignet. Det skyldes, at servicedesignet (i sin nuværende form) skal give anledning til at genoverveje hvilke serviceaktører, der bør bidrage til servicen. Sker det ud fra LEON principper (laveste effektive omkostningsniveau), der inkluderer digitalisering, vil det kunne medvirke til organisatorisk effektivisering af servicen og den relaterede sundhedsfaglige praksis. Servicedesignet skal anvendes som fundament for design af en digital telemedicinsk løsning, der dels skal understøtte egenmestring, dels skal understøtte en reorganisering af det tværorganisatoriske samarbejde mellem sundhedsfaglige medarbejdere i kommune, hospital og privatpraktiserende læger. Servicedesignet stiller krav til teknologiløsningen. Teknologiløsningen vil efterfølgende kunne give anledning til at overveje tværorganisatoriske forandringer. 3

5 Læsevejledning Dokumentet tilbyder overblik over det samlede servicedesign og en beskrivelse af den brugerdrevne innovationsproces, der ligger til grund for udviklingen af samme. 1. Del 1 er en introduktion til det samlede koncept. Servicen er baseret på en sundhedsfremmende tilgang, og består af 7 faser. Fase for fase beskrives det, hvad servicen bistår borgerne med. Konceptbeskrivelsen indeholder også overordnede designprincipper og der peges på kompetencer som er forudsætninger for eksekvering af servicen. 2. Del 2 beskriver det metodiske grundlag. Det vil sige en beskrivelse af metode og proces bag servicedesignet, herunder den brugerdrevne innovationsproces. 3. Del 3 rummer det egentlige servicedesign. Servicen foldes ud i et 4-delt procesdiagram, der viser sammenhænge mellem borgerhandlinger og servicens forskellige lag (blueprint). Det beskrives,hvordan brugerbehov (narrativer) dels stiller krav til teknologi (userstories), og dels til det vi betegner som serviceaktører. En serviceaktør kan være alt fra den praktiserende læge, overlægen på sygehuset, diætisten i kommunen, eller den frivillige i civilsamfundet. 4. Del 4 rummer en oversigt over potentielle servicetilbud. De udgøres af eksisterende tilbud som potentielt kan bidrage til den fremtidige service. Listen af tilbud er fremkommet på baggrund af input fra de udviklingsgrupper, der har bidraget til udformning af servicedesignet. Listen er ikke udtømmende. 5. Dokumentets sidste del indeholder resultatet af den indledende behovskortlægning. Der er dels tale om såkaldte egenmestringsprofilerog dels en mere sammenhængende analyse af de udfordringer som mennesker der får en kronisk sygdom står overfor. 4

6 5

7 Forudsætningen for at nå Ny Normal er tilbagevende og forstærkende oplevelser af at være motiveret, kompetent og tryg Indholdsfortegnelse: Ny Normal Introduktion til servicekonceptet Ny Normal Gennemgang af faser i servicen Metode Baggrund Den brugerdrevne innovationsproces Servicedesignproces Servicedesign Introduktion til servicedesign Gennemgang af det overordnede blueprint Detaljeret trin for trin-beskrivelse Servicetilbud Tilbudskategorier og leverandører Tilbudsliste Undersøgelsesresultater Egenmestringsprofiler Analyse 6

8 7

9 Ny normal Horsens på forkant med sundhed

10 Introduktion til servicekonceptet Ny Normal Ny Normal er en service, der understøtter mennesker fra det øjeblik de får diagnosen; kronisk syg til de oplever en nynormalhverdag. Den hjælper med rejsen fra kaos til en tilstand der gør, at man kan mestre et liv med en kronisk diagnose. At leve med en kronisk sygdom forudsætter, at man omlægger sit liv og integrerer disse omlægninger, så de opleves som en naturlig del af hverdagen. At gennemføre nævnte omstilling forudsætter motivation, og en oplevelse af at være kompetentog trygi sin nye hverdag. Disse tre nøgleforudsætninger for egenmestring er defineret i projektets bagvedliggende forandringsteori. Forandringsteorien beskriver hvilke forudsætninger, der skal være tilstede for at nå en fremtidig ønsket social tilstand -her; egenmestring. For at borgere kan gennemføre den proces, der leder fra nydiagnosticeret kronisk syg til ny egenmestrende hverdagspraksis, kræves energi og en indsats, som kun kan tilvejebringes hvis man er motiveret. Samtidig skal man opleve sig tryg i de skridt man skal tage ud i det ukendte, hvor man skal leve med en måske livstruende sygdom -det kan være meget angstprovokerende. Endelig vil det kræve nye færdigheder og en oplevelse af at beherske dem og føle sig kompetent -f.eks. anvendelse af specifikke teknologier, viden og information -før man når en tilstand af egenmestring. Ny Normal er et tilbud, som understøtter en medicinsk behandling i samspil med en personlig dannelsesrejse. Servicen hjælper med at træffe den rigtige mestringsstrategi for individet, og tilbyder i den sammenhæng et forløb, som åbner individets øjne for nye måder at være og gøre livet på. Ny Normal er en service, som bruger den kroniske diagnose som en anledning til at sætte forskellige perspektiver i livet i spil ikke kun den medicinske, men den personlige selvudvikling, som kan betyde, at man vælger en ny og sundere mestringsstrategi i forhold til hvad man tidligere har gjort. Ny Normal lægger ikke ansvaret for egen sygdom tilbage til borgeren, uden af hjælpe borgeren, men skaber et incitament for borgeren til at tage ansvar for både den telemedicinske del samt den personlige udviklingsmæssige del. Tesen er at motivationen for at tage ansvar for livet med en kronisk sygdom bygger på oplevelsen af egen udviklingspotentiale. Med Ny Normal får borgeren ikke alene hjælp til telemedicin, men hjælp til at forløse dette potentiale den personlige længsel i livet, hvad det end måtte være. 9

11 Oplevelse af at være kompetent, motiveret og tryg 1. Borgeren i centrum 2. Et svært budskab 3. Hjælp til at stå 4. Hjælp til at forstå 5. Træning 6. Ny orientering 7. Bevis på egenmestring Faser (proces over tid) Ny Normal Opbygning af servicekonceptet Ny Normal Det er servicekonceptets hensigt at tilvejebringe den enkelte bruger oplevelsen af at være kompetent, motiveretog tryg. Servicekonceptet NyNormaler opdelt i 7 faser, som afspejler trin på vejen fra kronisk diagnose til egenmestring. Der er tale om et sammenhængende design. På tværs af faserne kan der fremadrettet defineres forskellige servicetilbud, som understøtter borgerens proces fra diagnose til egenmestring. Et servicetilbud leveres af en aktør og omfatter typisk en eller flere ressourcekategorier. Servicetilbud vil blive eksekveret af forskellige serviceaktører f.eks. en frivilligorganisation eller en professionel serviceleverandør -og en services kan understøtte behov i flere forskellige faser (1-7). Servicetilbud (går på tværs af faser) Aktører: Offentlige leverandører Kommercielle leverandører Civile organisationer (patientforeninger mm.) Pårørende m.fl. Kategorier: Værktøjer (selvmonitorering) Viden Netværk Træning Call center Andet Man kan sige, at der inde i og på tværs af faserne (1-7) kan defineres en række forskellige services, som ikke eksisterer i dag. Flere af disse vil være digitale. 10

12 1. Borgernes handlinger 2. Den digitale platform 3. De sundhedsfagliges handlinger Serviceaktører og digital platform Den samlede service kan leveres af forskellige aktører kommune, hospital, privat serviceleverandør etc.. Det er hensigten at binde de forskellige delservices sammen via en digital platform. Den digitale platform medierer og facilitererprocesserne som støtter borgerens rejse frem mod egenmestring. Begrebet sundhedsfagliger et bredt begreb, der som nævnt dækker over alle serviceaktører, der bistår borgerne i deres bestræbelser på at blive egenmestrende, og det anvendes fordi servicedesignet skal give anledning til at genoverveje, hvilke aktører der bør forestå de forskellige delservices. Servicedesignet omfatter beskrivelse af tre dimensioner: 1. Borgernes handlinger 2. Den digitale platform 3. De sundhedsfagliges handlinger Den digitale platform vil i sig selv kunne bistå borgerne med en række services, mens en række processer vil være afhængige af de sundhedsfagliges bidrag. Når de sundhedsfaglige er til stede i servicedesignet er det fordi deres praksis yder indflydelse på borgernes muligheder for at blive egenmestrende. Servicedesignet har således, i kraft af ambitionen om at støtte borgernes egenmestring, en grænseflade til de sundhedsfaglige og deres medicinske praksis. Det er ambitionen at skabe en cost-effektiv egenmestringsservice baseret på en LEON tilgang (laveste effektive omkostningsniveau). Denne tilgang indebærer, at opgaver ikke løses på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt ideelt set af den digitale platform i sig selv. Servicedesignet skal i sin konkrete anvendelse bruges til at spørge: Kan funktionaliteterneog græsefladen i den digitale platform skabe den ønskede oplevelse? Hvordan? -Hvis ikke: Kan ikke specialiserede servicemedarbejdere skabe den ønskede oplevelse? Hvordan? Hvis ikke:... etc. Det er således hensigten at lade udformning af den digitale platform og anvendelsen af LEON princippet drive udviklingen af den samlede service og dermed også reorganisering af opgaver på tværs af kommune, hospital, civile og private leverandører. 11

13 Designprincipper I forlængelse af ovenstående udviklingstilgang er der opstillet følgende designprincipper: Systemet giver feedback til borgerne på deres anvendelse og adfærd Systemet tilpasser sig borgerens profil og adfærd Interaktion er baseret på en sundhedsfremmende tilgang (anerkendelse og selvbestemmelse) Systemet understøtter en sammenhængende service selv om delservices leveres af forskellige leverandører Alle borgerinformationer kan ses af alle brugere af systemet (efter aftale med borgere og i henhold til gældende lovgivning) Faser I det følgende vil de forskellige faser blive beskrevet i forhold til deres bidrag til borgerens rejse mod egenmestring. De 7 faser i det samlede servicedesign er følgende: 1. Borgeren i centrum 2. Et svært budskab 3. Hjælp til at stå 4. Hjælp til at forstå 5. Træning 6. Ny orientering 7. Bevis på egenmestring 12

14 Gennemgang af faser i servicen 1. Borgeren i centrum: Den første del af servicen bidrager til borgerens oplevelse af at være tryg, og handler om at iscenesætte diagnosesituationen således, at den støtter borgerens oplevelse af at være i trygge hænder -i en meget svær situation. Der forberedes for diagnoseformidlingen ved at have resultater tilgængelige, og mulighed for oprettelse af borgerprofil således, at servicen træder i kraft allerede fra diagnosestillelsen 2. Et svært budskab: Den næste del af servicen bidrager også til oplevelsen af tryghed og handler om den konkrete formidling af diagnosen med udgangspunkt i en forståelse af, at det at få en diagnose er en utryg og svær situation, hvor borgeren har brug for forståelse, støtte og en simple guide til det nye som borgeren kan forholde sig til lige nu og her. 3. Hjælp til at stå: Denne del af servicen bidrager også til oplevelsen af tryghed idet servicen giver viden og redskaber til borgeren til at tage hånd om sin sygdom de nærmest følgende dage. Det indebærer både intro til medicin og sundhedshotspottet. Trygheden består i at have en klar plan og en sikkerhed for, at der er taget højde for alle aspekter. Servicen er helt bevidst om hvilke følelser og usikkerheder der vil rejse sig for borgeren som følge af den situation han/hun er i, og orkestrerer på den baggrund en handlingsplan mellem alle relevante serviceaktører. Borgeren får i denne del både støtte til handling og viden, samt til at føle sig tryg. Det gælder f.eks. ved at blive taget mentalt i hånden både i forhold til at føle sig i de bedste hænder, men også ved opfyldelse af behov, som rent fysisk at blive fulgt hjem. 13

15 4. Hjælp til at forstå: Denne del af servicen bidrager til oplevelsen af at være kompetent og omfatter oplæring i at benytte redskaber som f.eks. den telemedicinske løsning, medicinhåndtering mm.. Oplæringen gør borgeren i stand til at anvende de forskellige tilbud, så de får den størst mulige effekt. 5. Træning: Denne del af servicen bidrager til oplevelsen af at være kompetent, samtidig med at den er motiverende. Den omfatter dels introduktion til tilbud, hvor man lærer at håndtere sin sygdom. Dels omfatter den motiverende feedback, og vejledning til fastsættelse af personlige mål. Mål som danner baggrund for udvælgelse af de rette tilbud for sygdomshåndtering. Borgeren hjælpes til at lave en plan, som igangsættes ud fra en forståelse af, hvornår borgeren er klar. Borgeren bygger selv sin plan og bliver understøttet i at tage vare på egen sygdom på trods af, at man endnu ikke er vidende om hvordan det gøres konkret i den nye hverdagsstruktur. 6. Ny orientering: Denne del af servicen bidrager til at fastholde motivationen og til oplevelsen af at være kompetent. Her tilbydes bl.a. evaluering af egenmestringsprocessen. Borgeren hjælpes til at vurdere og fastholde et fokus på effekten af tilbuddene således, og det vurderes om der bør justeres i planen. Denne del af servicen stimulerer til videnssøgningog tilbyder en yderligere guidning ud fra de medicinske effektmålinger. 7. Bevis på egenmestring: Servicen bidrager primært til oplevelsen af at være kompetent, sekundært til oplevelsen af at være tryg og tertiært til oplevelsen af at være motiveret. Servicen tilbyder her en formel afslutning på det forløb som borgeren har været igennem. Borgeren modtager bevis på at hun kan omsætte de nye forhold som sygdommen har introduceret til en ny normal hverdag. Med en certificering kan borgeren være tryg ved at afslutte servicen og samtidig opleve sig motiveret til at videreføre den nye normalitet fremadrettet. 14

16 Servicebidrag i kort form Beskrivelserne af de 7 faser udfolder, hvad borgeren gennemgår og modtager igennem servicen. I en kortere form kan servicebidragene formuleres som følgende: Diagnoseformidling (fase 1 og 2) Støtte til at håndtere den første tid efter diagnose (fase 3) Sikre at gøde jorden for hurtigst muligt at komme videre til en ny normal hverdag (fase 4 og 5) Individuel vejledning i anvendelse af: - Værktøjer (egenmonitorering) - Viden (bibliotek) -Netværk -Træningstilbud der skaber medicinsk og personlig balance (fase 4 og 5) Personlig feedback og 24/7 adgang til rådgivning og vejledning (fase 6) Effektiv og koordineret dialog med et samlet sundhedsvæsen (fase 6) Sikkerhed for at viden og færdigheder integreres i en ny normal hverdag (fase 6 og 7) Delservices kan ikke defineres præcist, før der er taget stilling til hvem der udfører og leverer hvad. Det formodes, at Falck kommer til at varetage en del af opgaverne i servicen f.eks. i forhold til tilvejebringelse af en 24/7 service, men de præcise snit er endnu ikke på plads. Af samme årsag er servicebidragende beskrevet som til venstre og det er ikke defineret yderligere, hvor de ligger i processen. 15

17 Metode Horsens på forkant med sundhed

18 Baggrund Ny Normal er udviklet på baggrund af: 1. En undersøgelseaf de udfordringer mennesker står overfor når de skal lære at leve et liv med en kronisk sygdom 2. 4 profiler som beskriver, hvordan mennesker på forskellig vis håndterer disse udfordringer 3. En forståelse af at håndtering af udfordringer er en omstilling som forudsætter motivation,samt en oplevelse af at være kompetent og tryg i sin nye hverdag (forandringsteori) 4. Workshops med sundhedsfaglige eksperter om hvordan mennesker motiveres, opnår tryghed og kompetence til at håndtere egen sygdom. Eksisterende tilbud på tværs af sektorer kommer til udtryk i forudsætningsspecifikke blueprints (motiveret, kompetent, tryg) 5. En samling af ovennævnte viden i: - Et samlet servicedesign (blueprint) -Narrativer der beskriver hvordan de forskellig trin i servicedesignet bidrager til borgernes værdifulde oplevelser - User stories der stiller krav til IT-understøttelse 6. Et samlet koncept med en række bærende principper for udformning og eksekvering af den samlede service. 17

19 Den brugerdrevne innovationsproces Servicedesignet er produceret igennem en systematisk, brugerdreven innovationsproces, som kort beskrives her: 1. Indledende problemforståelse af NyNormalpå baggrund af en antropologisk undersøgelse (brugerundersøgelse) af hvad det vil sige at leve et liv med en kronisk sygdom. 2. Co-creation af en forandringsteori med styregruppe og hele projektgruppen på forandringsteori-workshop. På baggrund af den indledende analyse og deltagernes viden og kompetencer blev 4 nøgleforudsætninger for egenmestring identificeret: kende, handle, motiveret ogtryg. De to kende og handleblev slået sammen til én nøgleforudsætning og blev senere i processen omdøbt til at være oplevelsesorienteret oplevelsen blev defineret som kompetent. De tre styrende oplevelser for egenmestring blev således oplevelsen af at være kompetent, motiveretog tryg. På baggrund af de 3 nøgleforudsætninger blev tre arbejdspakker dannet: VIHA (viden/handling som senere blev omdøbt til kompetent), MOT (motivation), TRYG (tryg). Deltagerne til arbejdspakkerne blev udvalgt efter kompetencer og administrative ressourcer. 3. Input til forandringsteori-workshoppen blev siden brugt som udgangspunkt for at udføre yderligere interviews og observationer blandt borgere med en kronisk sygdom (indenfor de 4 diagnoseområder). 4. På baggrund af brugerundersøgelsen blev der foretaget en analyse, der for det første kvalificerede forståelsen af NyNormal, fordetandet identificerede et antal tematikker knyttet til de tre nøgleoplevelser (kompetent, motiveret, tryg) (side ). For det tredje omdannedes den til fire egenmestringsprofiler, som afspejler forskellige mestringsstrategier(side ). Analysen og profilerne indeholder de identificerede borgerbehov, som har fungeret som fælles referenceramme for udviklingen. Analysen åbner op for en ny forståelse af hvad det vil sige at leve med en kronisk sygdom, og introducerer således nye perspektiver på samme. Profilerne anvendes som udviklingsværktøj til at fastholde borgernes forskelligheder således, at man ikke udvikler en one size fits all -løsning. 18

20 5. Analysen og profilerne blev brugt som udgangspunkt for en udviklingsproces, hvor deltagere i arbejdspakkerne omsatte borgerbehovene -i samspil med deres viden til et servicedesignblueprint. Der blev afholdt 2 workshops i hver af de tre arbejdspakkegrupper, dvs. 6 workshops i alt. Hver gruppe udviklede et blueprint, dvs. tre blueprintsi alt. På baggrund af analysenog eksisterende viden og tilbud blev der produceret tre blueprints. Yderligere blev principper og værdier for servicen formuleret. Disse er siden omsat til designprincipper, og indlejret som en del af beskrivelsen af det samlede servicedesign (side ). 7. De tre blueprints blev integreret og konsolideret (se illustration side 20) i servicedesign-arbejdspakken og resultatet af dette er det overordnede blueprint (side 25-28). 8. På baggrund af det integrerede blueprint blev userstoriesog narrativer beskrevet. User stories beskriver krav til teknologien, mens narrativerne er en beskrivelse af borgernes værdifulde oplevelser identificeret igennem brugerundersøgelsen og dialogen med de sundhedsprofessionelle. 9. På baggrund af det konsoliderede servicedesign har servicedesigngruppen identificeret tekniske systemkomponenter. 19

21 Tre uafhængige blueprints Integreret blueprint Et integreret blueprint Servicedesignproces Processen for udvikling af servicedesignet er opdelt i 6 trin: 1. Tre uafhængige blueprints: Der er udviklet tre service blueprints med udgangspunkt i oplevelsen af at være tryg, kompetentog motiveret 2. Et integreret blueprint: Der er udviklet et integreret blueprint på baggrund af indhold fra de tre uafhængige blueprints 20

22 Et overordnet blueprint Trin Trin Handlingssekvens Underliggende blueprints 3. Et overordnet blueprint: Der er udviklet et overordnet blueprint, som viser servicens overordnede trin. Det er lavet med udgangspunkt i det integrerede blueprint 6. Narrativer: Handlingssekvenser i de underliggende blueprintsknytter sig også til narrativer. Narrativernes indhold tager udgangspunkt i input fra de tre uafhængige blueprints.narrativerne er en beskrivelse af borgernes (værdifulde) oplevelser i tekst. 4. Underliggende blueprints: Til hvert trin i det overordnede blueprint knytter sig et underliggende blueprint, som går i detaljen med trinnets indhold. De indeholder handlingssekvenser, som beskriver de tekniske krav 5. User stories: Der er udviklet userstories, der knytter sig direkte til handlingssekvenserne i de underliggende blueprints 21

23 Servicedesign Horsens på forkant med sundhed

24 Trin Fase Introduktion til servicedesign Afsnittet servicedesign er inddelt i tre: 1. Introduktion til service blueprintet 2. Gennemgang af det overordnede blueprint 3. Servicegennemgang: Gennemgang af underliggende blueprints og dertilhørende user stories og narrativer. Introduktion til service blueprintet Et blueprint er: Et værktøj som anvendes til udvikling og kortlægning af en service Et værktøj der beskriver et service forløb over tid Et redskab til at visualisere interaktioner (touch points) mellem servicens aktører (her borger og service) over tid Et udviklingsværktøj som hjælper med at definere, hvilke servicemæssige og teknologiske krav, som borgerhandlinger og ønskede oplevelser stiller til servicen. 23

25 Gennemgang af det overordnede blueprint På de følgende sider ses det overordnede blueprint, der udgør Ny Normal. Det er dette blueprint, som er det endelige resultatet af integrationen mellem de tre blueprints: kompetent, motiveret og tryg. Blueprinteter inddelt i de 7 delservices og indeholder i alt 33 trin. 24

26 Overordnet blueprint fase 1 og 2 25

27 Overordnet blueprint fase 3 og 4 26

28 Overordnet blueprint fase 5 og 6 27

29 Overordnet blueprint fase 7 28

30 + Som borger skal jeg kunne læse om og visuelt se indikatorer jeg skal vurdere /holde øje med, fordi jeg ønsker at være i stand til at tolke min krops signaler, så jeg kan handle derpå + Borgeren skal vide hvilke indikatorer han skal holde øje med, og vurdere sin tilstand ud fra. Underliggende blueprint User story Narrativ Trin Detaljeret trin for trin-beskrivelse På de følgende sider vil hvert af de 33 trin fra det overordnede blueprint blive gennemgået. For at skabe overblik samles alle komponenter, der knytter sig til hvert trin. Til hvert trin knyttes derfor: Tilhørende underliggende blueprint Tilhørende user stories Tilhørende narrativer 29

31 I N V E S Hvad er user stories? User storieser specifikke beskrivelser af de krav der stilles til teknologien. Alle userstoriesi dette projekt opfylder så vidt muligt INVEST kravene (Wake, 2003), hvilket bl.a. er med til at lette udviklingen af funktionaliteterne og senere test af samme. Independent En user story må ikke afhænge af andre user stories Negotiable En user story skal være fleksibel i implementeringen Valuable En userstory skal give forretningsmæssig værdi hvis den implementeres Estimable En user story skal kunne estimeres Small En userstory skal være så lille, at man kan arbejde med den uden at skulle nedbryde den i mindre user stories I praksis betyder det at man skal kunne formulere en userstory på følgende format: (eller en lignende formulering, som opfylder X,Y,Zforholdet) Som X skal jeg kunne gøre Y fordi jeg ønsker at opnå Z Eksempel: Som Kliniker skal jeg kunne se en liste, med de nyeste målinger, taget af alle de borgere som jeg har ansvaret for, fordi jeg ønsker at kunne få et hurtigt overblik over dagens opgaver, og kunne prioritere de borgere som har brug for øjeblikkelig hjælp. Her er X klinikeren, og Y er en visuel liste med de nyeste målinger fra de borgere X har ansvar for, mens Z er forklaringen på hvilken værdi Y skaber og hvilket behov det opfylder. T TestableMan skal kunne teste om en userstory er implementeret korrekt 30

32 Hvad er narrativer? Narrativer er korte beskrivelser af borgernes værdifulde oplevelser og det er disse oplevelser, der har været styrende for udviklingen af det endelige servicedesign. De værdifulde oplevelser blev identificeret i servicedesignworkshops i samarbejde med sundhedsfaglige på baggrund af analysen Ny Normal, samt de tematikker, som beskriver behov, der knytter sig til oplevelsen af at være hhv. kompetent, motiveret og tryg. Narrativerne er udviklet i forbindelse med det integrerede blueprint, som blev udviklet på servicedesignworkshopsne. Selvom servicedesignet har udviklet sig siden da, er de fastholdt for at kunne gå tilbage i detaljen. På de følgende sider knytter narrativerne sig til handlingssekvenserne i de underliggende blueprints, men ved at se tilbage på det integrerede blueprint er det muligt at backtrackehvilke værdifulde oplevelser de er udviklet på baggrund af. Nogle af narrativerne er slået sammen til én beskrivelse og et narrativ kan således godt indeholde flere handlingssekvenser. Det vil være synligt i overskriften til narrativetom det er tilfældet. Hvad er et underliggende blueprint? Et underliggende blueprint knytter sig til et af de 33 trin i det overordnede blueprint. Det er en udfoldelse af trinnets indhold og illustrerer servicen og dens handlinger i tid. Et underliggende blueprint indeholder viden fra de tre blueprints: kompetent, motiveret og tryg.de har en høj detaljeringsgrad og denne stammer fra udviklingsarbejdet i de tre grupper. Detaljerne er defineret ud fra borgeres værdifulde oplevelser. De underliggende blueprintsskal ses som brudstykker, der bidrager til den samlede service og til at opnå egenmestring. Trinnenes rækkefølge struktureres efter den enkelte borgers behov. 31

33 32

34 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 33

35 Fase 1: Borgeren i centrum Trin A Diagnosestillelse USER STORIES A1 Diagnosestillelse: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se undersøgelsesresultater, fordi jeg ønsker at kunne vurdere om borgeren har en diagnose NARRATIVER Der er ikke beskrivelser af borgerens narrativer i denne handlingssekvens, da borgeren ikke foretager sig noget. 34

36 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 35

37 Fase 1: Borgeren i centrum Trin B Borgerprofil USER STORIES B1 Påbegyndelse af telemedicin: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne oprette en borgerprofil, fordi jeg ønsker at have et samlet sted til alle oplysninger om borgeren NARRATIVER Der er ikke beskrivelser af borgerens narrativer i denne handlingssekvens, da borgeren ikke foretager sig noget. Som borger skal jeg have en borgerprofil i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at have et samlet sted, hvor jeg kan finde alle oplysninger, der er relevante for mig 36

38 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 37

39 Fase 1: Borgeren i centrum Trin C Invitation til samtale USER STORIES C1 Invitere: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne sende en invitation til samtale om diagnose til en kronisk syg borger, fordi jeg ønsker at møde ham på et bestemt tidspunkt C2 Sikring af mental støtte: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne bestille en service i sundhedshotspottet (sms-frifrivillighed, Toms taxa, Hospitalsven mv.), fordi jeg ønsker at varetage borgerens behov for mental støtte NARRATIVER Narrativer Borger modtager invitation til samtale om diagnose Diagnosen kan komme som chok eller lettelse. Uanset, så er selve diagnosesituationen kan anskues som en proces der starter ved undersøgelserne. Det er en svær proces at navigere i for borgeren og det er vigtigt at man føler sig taget i hånden -at man er i de mest professionelle hænder overhoved muligt. Invitationen er en del af denne proces, hvor man gør klar til at få en svær besked. Borger melder til service om han har behov for mental støtte til samtale: Borger oplever at have støtte. Borgeren er i en svær situation og har brug for oplevelsen af at have støtte. Hvis ikke borger har netværk kan borger tilknyttes fx en hospitalsven. 38

40 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 39

41 Fase 2: Et svært budskab Trin D Iscenesættelse USER STORIES D1 Fastholdelse af samtale: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne uploade lydfiler fra samtaler med borgeren i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at give borgeren mulighed for at lytte til vores samtale igen og dermed få det hele med Som borger skal jeg kunne lytte til lydfiler fra samtaler med sundhedsfaglige, fordi jeg ønsker at kunne lytte til vores samtaler igen og dermed få det hele med NARRATIVER Narrativer Borger mødes fysisk med sundhedsfaglig/ borger kan dufte sundhedsfaglig: Borger oplever tillid. Det fysiske møde skaber en vis form for forbindelse mellem borgeren og den SF. Det at kunne dufte det andet menneske er fx med til at manifestere en relation mellem de to. Dette kan være afgørende for borgerens oplevelse af tryghed og det kan samtidig være en vigtigt viden for SF at kunne se hele borgeren og helst i eget hjem. Borgeren skal opleve at servicen vil ham det bedste og det fysiske ansigtsarbejde, kropssprog osv. kan spille en afgørende rolle i den sammenhæng. Borger tager stilling til om han ønsker at få optaget samtalen til senere gennemlytning: Borger føler sig set. For borgeren er det vigtigt at føle sig set i hele systemet. Derfor bliver borgeren tilbudt at samtalen optages, både så han selv kan lytte den igennem igen, men også så fortællingen deles mellem alle sundhedsfaglige. På den måde skal borgeren ikke være bange for at nye personer ikke kender ham. Borgeren beslutter selv om de ønsker samtalen optaget og uploadet til alle de kontaktpersoner, som har adgang til systemet. 40

42 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 41

43 Fase 2: Et svært budskab Trin E Formidling I USER STORIES E1 Diagnoseformidling: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne vise undersøgelsesresultater til borgeren, fordi jeg ønsker at understøtte formidling af diagnosen Som borger skal jeg kunne se mine undersøgelsesresultater ved diagnoseformidlingen, fordi jeg ønsker at bruge dem til at understøtte og forstå diagnosen E2 Kort og præcis vejledning: Som sundhedsfaglig skal jeg have adgang til materiale, som jeg kan vejlede borger ud fra, fordi jeg ønsker at give borger kort og præcis information og bedst mulig rådgivning E3 Supplerende information: Som borger skal jeg kunne finde supplerende information omkring diagnose, fordi jeg ønsker at kunne se det efterfølgende, da jeg ikke er i stand til at tage al information ind på diagnosetidspunktet NARRATIVER Narrativer Borger modtager diagnose mens pårørende er til stede: Borgeren modtager diagnosen mens pårørende er til stede (det anbefales af SF). Borgerens reaktion på diagnosen kan komme til udtryk i enten lettelse eller chok. For de, som har gået længe og været usikker på hvad de har fejlet kan det være en lettelse endelig at kunne placere symptomerne i en diagnose. For de som ikke har været forberedt på at de var syge kan den kroniske diagnose være chokerende. For begge gælder det, at diagnosen sætter gang i en kaosperiode, hvor man rystet og skal finde sig til rette på ny. Denne periode kan betegnes som kaos-perioden en periode, hvor man har behov for at få hjælp til både fysisk og mental stabilisering samt afklaring i forhold til situationen og perioden op til diagnosen. Borger forstår simple og konkrete beskeder og informationer/ Borger oplever at information giver mening: Det er her vigtigt at borgeren oplever at informationen giver mening. Det kræver ofte simple og konkrete beskeder og informationer, og det er her også væsentligt at overveje hvordan materialet præsenteres. For mange er billeder eller video en god støtte til forståelse af den mundtlige gennemgang. (læringsstile) 42

44 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 43

45 Fase 2: Et svært budskab Trin F Refleksion USER STORIES F1 Mapping af sociale relationer: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne dele information om borgers aktuelle situation og sociale relationer, fordi jeg ønsker at andre skal kunne handle derpå for at sikre bedst muligt forløb for borgeren NARRATIVER Borger reagerer på diagnose: Efter borgerens følelse af enten chok eller lettelse kommer reaktionen. Her er det vigtigt at borgeren oplever at have noget at støtte sig til enten pårørende eller en frivillig. For borgeren er det vigtigt at få plads til at reagere beskeden skal lige ind og det skal der være tid til. Det er vigtigt at borgeren mødes på den måde borgeren har brug for om man har brug for at sunde sig eller om man sidder med en masse spørgsmål man ikke kan vente med at stille. Borger reflekterer over diagnose: Når borgeren har fået en form for afklaring på den første reaktion vil han/hun begynde at reflektere over diagnosen og giver anledning til at stille spørgsmål som hvad betyder det for mig. Borger fortæller om sig selv sammen med sine nærmeste pårørende (ven, nabo): For at servicen kan tage udgangspunkt i borgerens liv og behov, så må borgeren fortælle om sig selv. Det gør borgeren ved at fortælle om sit hverdagsliv og sit netværk. (familiesygepleje-koncept) Borger mødes på den måde han har brug for: Borger oplever at blive lyttet til som aldrig før. Den sundhedsfremmende tilgang gør at borgeren oplever at blive lyttet til som aldrig før. 44

46 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 45

47 Fase 2: Et svært budskab Trin G Formidling II USER STORIES G1 Materialebibliotek: Som sundhedsfaglig skal jeg have adgang til alt tilgængeligt materiale, fordi jeg ønsker at kunne udlevere individuelt udvalgt materiale til borgeren G2 Individuelt materiale: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne indtaste, hvilket materiale jeg har udleveret til borgeren, fordi jeg ønsker at andre sundhedsfaglige skal kunne følge med i borgers vidensrumog kunne følge op eller supplere med viden, for at give borgeren den bedste oplevelse G3 Formidling om sygdom: Som borger skal jeg kunne finde den viden som jeg har fået udleveret i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at kunne følge op på den G4 Notere: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne skrive i borgerens profil, hvad han er optaget af og hvad han er klar til, fordi jeg ønsker at dele informationen med andre sundhedsfaglige, så de kan handle derpå G5 Individuel videnspakketering: Som borger skal jeg kunne se alle de pjecer, medicinlister, kontaktinformationer etc. som er udleveret til netop mig i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at alle mine dokumenter er digitale NARRATIVER Narrativer Borger modtager information som er vigtig for mig lige nu: Borgeren kan have svært ved at tage meget information ind og kan have behov for at sætte sig ind i materialet efterfølgende, når chokket har fortaget sig. Han modtager derfor kun information som er vigtig her og nu. Borger modtager materiale om diagnose/ Borger har indsigt i hvad sygdommen går ud på og hvordan kroppen reagerer: Borgeren har nu behov for at vide hvad sygdommen går ud på og hvordan kroppen reagerer. Borger har i denne del af processen brug for den indledende information om hvad sygdom og diagnose indebærer og modtager samtidig materiale som understøtte ham her og nu. Borger spørger sig selv hvad betyder det for mig : Det er vigtigt for borgeren at blive mødt som individ. Det er her vigtigt at servicen kan vurdere hvad den enkeltes behov er. Borger får svar på de spørgsmål, der står forrest: For borgeren kan det føles surrealistisk og uforståeligt at få diagnosen. Der er her behov for at opleve at blive mødt enten i det at situationen anerkendes som svær, eller at få svar på de spørgsmål, der står forrest i borgers hoved. Service tier stille og afventer borgerens reaktion og/eller lytter til borgerens bekymringer. Borger har adgang til alt udleveret materiale digitalt Det kan være svært at huske alle informationer og rart at have dem samlet et sted man kan vende tilbage til. 46

48 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 47

49 Fase 3: Hjælp til at stå Trin H Konsultationsafslutning USER STORIES H1 Fastholdelse af samtale: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne optage og uploade diktat om borger, fordi jeg ønsker at fastholde viden og dele informationen med både borger og andre sundhedsfaglige H2 Transparent system: Som borger skal jeg kunne lytte til de notater som de sundhedsfaglige indtaler om mig i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at have mest mulig indsigt i mit behandlingsforløb NARRATIVER Borger lytter til begyndernotat Borgeren kan have svært ved at huske alle informationer givet i konsultationen og kan derfor have glæde af at kunne lytte til det igen. Borger modtager sygeplejeepikrise Borgeren har brug for indsigt i det sundhedsfaglige system hvis han/hun skal tage ansvar. Når systemet går i gang uden borgerens inddragelse, kan det være svært at genvinde oplevelsen af kontrol igen. H3 Sygeplejeepikrise: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne uploade sygeplejeepikrise, fordi jeg ønsker at andre sundhedsfaglige skal have digital adgang 48

50 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 49

51 Fase 3: Hjælp til at stå Trin I1 Formidling USER STORIES I1 1 Viden om medicin: Som borger skal jeg have adgang til medicinliste, indhold og anvendelse i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at have indsigt i min medicinering I1 2 Medicinoverblik: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne udskrive recepter gennem sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at have og give overblik over borgerens recepter NARRATIVER Borger er vidende om medicin og forstår sammenhæng: Borgeren skal her vide hvad det er for medicin som han nu skal til at tage. For den ældremedicinske patient vil der ofte følge en sygeplejeepikrise og denne gennemgås sammen med SF inden medicingennemgangen. For borgeren er det vigtigt at vide, at der er nogen til at hjælpe én i hjemmet hvis man ikke længere kan det samme som man altid har kunnet, og derfor har behov for hjælp nu og her og fremadrettet. I1 3 Ny medicinbrugersamtale: Som sundhedsfaglig skal jeg have adgang til koncept for Ny medicinbrugersamtale og til at bestille tid til dette på apoteket, fordi jeg ønsker at borgeren er klædt bedst muligt på til medicinhåndtering I1 4Indikatorer: Som borger skal jeg kunne læse om og visuelt se indikatorer jeg skal vurdere /holde øje med, fordi jeg ønsker at være i stand til at tolke min krops signaler, så jeg kan handle derpå 50

52 Trin I1 fortsat 51

53 Fase 3: Hjælp til at stå Trin I1 Formidling NARRATIVER Borgeren modtager medicinliste og medicin til de følgende dage: Borgeren skal vide sammenhæng og virkning af medicin for at forstå hvorfor han skal tage dem og hvornår. Han får udleveret medicin til de følgende dage når han udskrives fra sygehus, og skal derfor vide at han skal hente resten på apoteket. Kommunikationen bag processen vil borgeren gerne have indsigt i, så det er vigtigt at gøre klart at recepten er skrevet, sendt af sted og medicinen klar på apoteket til afhentning. Hvis borgeren ikke kan hente det selv skal det arrangeres hvem der gør det enten pårørende, netværk, hjemmepleje. Det kan være svært for borgeren at kaperer alt information om medicin på nuværende tidspunkt, så borger informeres om muligheden for at få det repeteret og uddybet i en nystartet medicinbruger samtale når han kommer på apoteket og tager stilling til om han vil deltage, for så skal SF booke en tid gennem SH med det samme. Borger informeres om mulighed for at deltage i Ny medicinbruger samtale : For borgeren er det vigtigt at processen fremadrettet er klarlagt og at han/hun er inddraget i denne. Det skal vurderes individuelt hvornår borgeren er klar til den information. Særligt med dette tilbud gælder det, at der skal bookes tid (som tilbuddet er indrettet i dag). Borger kender indikatorer til at kunne mestre sit liv: Borgeren skal vide hvilke indikatorer han skal holde øje med, og vurdere sin tilstand ud fra. Borger informeres om hvad han kan forvente de følgende dage: for borgeren er det trygt at vide hvad man kan forvente sig de følgende dage. Situationen er uvant og ny og borgeren har brug for en form for forudsigelighed. Hvad kan jeg forvente? Hvad skal jeg forberede mig på? Hvad skal jeg gøre? Borger har den fornødne information til at kunne overleve: Borgeren har nu den information som han skal have for at kunne klare sig selv i resten af den akutte fase. Han får udleveret de oplysninger som han har fået gennemgået i materiale han kan tage med sig, så han kan genkalde det hele og føle sig kompetent til at handle på det. For ham som har samtalen digitalt kan det være overflødigt, men det er en tryghed at have noget med sig som man kan kigge i backstage altså der hvor man ikke er på foran SF. 52

54 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 53

55 Fase 3: Hjælp til at stå Trin I2 Refleksion USER STORIES I2 1 Info om SH: Som sundhedsfaglig skal jeg have al info om sundhedshotspottet til rådighed, fordi jeg ønsker at være i stand til at formidle det til borgeren I2 2 Midlertidig adgang: Som borger skal jeg have adgang til min profil i sundhedshotspottet før det bliver installeret i mit hjem, fordi jeg ønsker at være opdateret fra start NARRATIVER Borger er informeret om sundhedshotspottet: Borger skal informeres om sundhedshotspottet så han er vidende om hvad det er. Borger modtager materiale om sundhedshotspottet: Borgeren kan have brug for at genkalde informationer om sundhedshotspottet efter hjemkomst. Borger modtager midlertidig adgang:?? 54

56 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 55

57 Fase 3: Hjælp til at stå Trin J1 Handlingsplan USER STORIES J1 1 Handlingsplan: Som borger skal jeg kunne se en plan for de følgende dage i sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at have overblik over hvad jeg skal hvornår J1 2 Informerer om kontakter: Som borger skal jeg kunne se kontaktoplysninger på sundhedsfaglige og andre aktører jeg er tilknyttet (hospitalsven mv.) i sundhedshotspottet, fordi det er trygt at vide hvor jeg skal kigge, hvis jeg har behov for kontakt J1 3 Én fælles plan: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne notere og finde al information om borger i én journal, fordi jeg ønsker at alle handler på opdateret viden ift. at hjælpe borger med at mestre livet med en kronisk sygdom NARRATIVER Borger kender kontakter og planen for de følgende dage Borger har brug for at en oversigt over hvem han kan få fat på hvornår, så han kan handle hvis der skulle ske noget hvor han har brug for kontakt. Borger modtager handlingsplan for de følgende dage: For borgeren er en plan for de følgende dage vigtigt både i forhold til at føle sig tryg, men også i forhold til en konkret guide til hvornår han skal gøre hvad. Det er en helt ny situation og det er vigtigt at borgeren følger handlingsanvisningerne, og her er en plan et godt værktøj. Planen gennemgås mundtligt da det er vigtigt at sikre at borgeren forstår planen. Borger ved hvem han kan kontakte/ Borger oplever sikkerhed. For borgeren er det trygt at vide at man har en kontaktperson som man kan komme i kontakt med når man vil. Borgeren tildeles og modtager her både oplysninger på sundhedsfaglig kontaktperson og på andre kontakter som fx hospitalsven. Borger og pårørende oplever tryghed i overgangen mellem sektorer: For borgeren og de pårørende er det vigtigt at vide at alle i sundhedssystemet har de samme oplysninger og arbejder ud fra samme plan. På den måde skal man ikke føle sig sluppet af den ene for at overgå til den anden. Borger oplever sammenhæng i forløb: Borgerens oplevelse af et sammenhængende forløb ved at vide at alle medarbejdere følger og har adgang til samme plan. Det understøttes af at servicen følger op på borgeren jævnligt. 56

58 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 57

59 Fase 3: Hjælp til at stå Trin J2 Handlingsplan USER STORIES J2 1 Aftaler: Som borger skal jeg kunne se de aftaler jeg har indgået, fordi jeg ønsker at få adgang til dem når jeg vil NARRATIVER Borger mærker egne kompetencer: Borgeren indgår aftaler ift. Behandlingsforløb på baggrund af egen vurdering af behov og på den måde er borgerens ressourcer og kompetencer allerede her sat i spil. Borgeren hægtes ikke af, men mærker sin egen formåen og kontrol over forløbet. Borger indgår aftaler på den korte bane: Borgerens oplevelse af kontrol og medbestemmelse afhænger af hans eller hendes deltagelse i planlægning af forløb. I denne del af processen planlægges og aftales der i forhold til en kort tidshorisont. Borgeren er stadig i kaos fasen og kan derfor ikke overskue at lægge de langsigtede planer. 58

60 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 59

61 Fase 3: Hjælp til at stå Trin K Sikring af mental støtte USER STORIES K1 Sikring af borgers overgang: Som sundhedsfaglig har jeg brug for at kunne se kontaktoplysninger i Sundhedshotspottet på Falck sygetransport og frivillighedsordninger som Toms-taxa, fordi jeg ønsker at have dialog med dem om borgeren og sikre at han kommer godt hjem NARRATIVER Borger mærker rettidig omsorg: For borgeren er det trygt at blive tilbudt hjælp og omsorg hvis man har brug herfor. Det påpeges dog, at man skal passe på ikke at stigmatisere borgeren ved at tilbyde hjælp, der tydeligt ikke er nødvendigt. Borger har støtte til at tage hjem: En del af det at føle sig klar til at komme hjem kan være at man har en ledsager. For nogle vil Toms taxa være en god løsning hvor det for andre vil være et behov at gå ud og sætte sig på bænken og lige reflektere lidt over situationen inden man tager videre. Servicen skal her vurdere hvad den enkelte kan have behov for. 60

62 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 61

63 Fase 4: Hjælp til at forstå Trin L Forberedelse af installering USER STORIES L1 Gøre klar til Sundhedshotspottet: Som sundhedsfaglig/support skal jeg have adgang til borgers kontaktoplysninger, fordi jeg ønsker at tage kontakt og aftale tidspunkt for installering og oplæring i anvendelse og tolkning af data således, at borger er hjemme og klar når jeg kommer L2 Aftale: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne komme i kontakt med borger, fordi jeg ønsker at indgå aftale om opsætning af udstyr NARRATIVER Borger er klar til at modtage Sundhedshotspottet: Borgeren skal være klar til at modtage sundhedshotspottet. Det kan være forskelligt fra borger til borger, men erfaringer fra ViewCare siger, at det ikke skal være før to dage efter udskrivelse. Borger kontaktes af service For borgeren kan det være svært at gennemskue hvornår det rigtige tidspunkt for installering er. L3 Krav til opsætning: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne notere om borgeren opfylder krav for opsætning af udstyr, fordi jeg ønsker at vide om der fx skal installeres internet først Borger aftaler tidspunkt for installering: Borgeren skal være hjemme til installering og introduktion da dette er en læreproces, som borgeren har stor glæde af i forhold til at kunne mestre teknologien og den telemedicinske del L4 Synliggøre aftaler: Som sundhedsfaglig skal jeg have adgang til borgerens digitale kalender i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at planlægge aftaler på tidspunkter, der er mest hensigtsmæssige for borgeren 62

64 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 63

65 Fase 4: Hjælp til at forstå Trin M Installering USER STORIES M1 Tilbagemelding: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne give en tilbagemelding på opsætning af Sundhedshotspottet fordi jeg ønsker at sikre at der bliver fuldt op NARRATIVER Borger får installeret Sundhedshotspottet i hjemmet: Borger skal være hjemme og med til installationen, så han lærer hvordan udstyret og systemet virker. 64

66 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 65

67 Fase 4: Hjælp til at forstå Trin N Oplæring USER STORIES N1 Facilitere individuel læringsproces (SH): Som borger skal jeg kunne se tutorialsi anvendelse af Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at vide hvordan det fungerer N2 Facilitere individuel læringsproces (udstyr): Som sundhedsfaglig skal jeg kunne instruere borgeren anvendelse af udstyr gennem testmålinger, da jeg ønsker at sikre mig, at borgeren ved hvordan han skal gøre når han er på egen hånd N3 Tolkning på resultater: Som borger skal jeg kunne se og forstå mine målingsresultater, fordi jeg ønsker at være i stand til at handle på mine resultater på vejen mod egenmestring NARRATIVER Borger instrueres i anvendelse af Sundhedshotspottet evt. sammen med pårørende: For borgeren er teknologien ny og en introduktion er nødvendig. Borger instrueres i anvendelse af måleudstyr: Borgeren skal selv foretage målinger med udstyr han/hun aldrig har brugt før. Det er trygt for borgeren at få vist hvordan man gør, og også at vide at man kan få hjælp hvis man skulle glemme hvordan man gør. Borger oplæres i tolkning og reaktion på målingsresultater: Borger mestrer selvmonitorering. Det kan være utrygt at føle ansvaret for at foretage målingen, og en individuel læringsproces skal faciliteres. Samtidig skal borgeren oplæres i tolkning af data samt om hvordan han skal agere ved målingsresultater. 66

68 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 67

69 Fase 4: Hjælp til at forstå Trin O Medicinhåndtering USER STORIES O1 Medicinoversigt: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se og opdatere borgerens medicinliste digitalt, fordi jeg ønsker at medicinlisten altid er opdateret, så jeg kan informere om medicin og håndtering ud fra denne O2 Handling på medicin: Som sundhedsfaglig skal jeg have redskaber og information om medicin til rådighed, fordi jeg ønsker at facilitereborgerens læringsproces i anvendelse af medicinindtag O3 Tilskud til medicin: Som borger skal jeg kunne se de tilskudsordninger til medicin, som jeg er knyttet til, fordi jeg ønsker at benytte mig af dem NARRATIVER Borger modtager medicin: Medicin skal være tilgængeligt når man har behov herfor. Hvis man selv er i stand til at hente det kan denne aktivitet give plusser på kontrol-kontoen og understøtte oplevelsen af at kunne selv. Deltagelse i processen omkring medicinhåndtering er vigtig for alle borgere uanset niveau. Dog kan det særligt for de ældre borgere være en lettelse, at nogle andre tager sig af det. Borger deltager i Ny medicinbruger samtale /Borger har overblik over medicin: Det er vigtigt for borgerens evne til at handle kompetent ift. medicinhåndtering, at borgeren har overblik over medicinen. Overblik indebærer at man ved hvad man får og hvordan man får det. Ny medicinbrugersamtalen er et tilbud, som understøtter dette. Borger informeres om tilskudsordninger:??? O4 Compliance Services: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne tilknytte borger til Compliance Services, fordi jeg ønsker at give han de bedste forudsætninger for at huske at tage sin medicin O5 Medicinsk målsætning: Som borger skal jeg kunne se min medicinske målsætning, som understøttes af illustrationer i Sundhedshotspottet fordi jeg ønsker at være bevidst om hvor jeg er ift. mit mål O6 Chat om medicin: Som borger skal jeg kunne chatte med SF om medicin, fordi jeg ønsker at kunne få svar på mine spørgsmål med det samme Borger kender sine medicinske mål: For borgeren er den medicinske målsætning et pejlemærke og en motivationsfaktor for at se og opleve progression. Det er en målestok for forløbet og derfor vigtig at kende til. Borger modtager ComplianceService/Borger er klædt på til medicinhåndtering: Medicinhåndtering er et stort stykke arbejde for borgeren. Det kan både være en udfordring at forstå hvad medicinen er for noget altså, det er svært naturvidenskabeligt stof, og der er yderligere en del man skal holde styr på i forhold til indtaget, såsom tidspunkter, hvad man må spise, drikke etc. Borger informeres om mulighed for at chatte med apoteket: Det er vigtigt at få hjælp når man har behov for det. Spørgsmål omkring medicin kan dukke op på alle tidspunkter, og apotekets 24/7 tilgængelighed kan gøre at man kan handle kompetent. 68

70 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 69

71 Fase 5: Træning Trin P1 Visitering USER STORIES P1 1 Visitere til tilbud: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne visitere borger til tilbud gennem Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at alle tilbud er tilgængelige fra samme platform NARRATIVER Borger har overblik over muligheder og tilbud: Borger har overblik over tilbud. For at borger skal fastholde oplevelsen af kontrol og forløb skal de tilbud han kan vælge være synlige. 70

72 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 71

73 Fase 5. Træning Trin P2 Visitering USER STORIES P2 1 Synliggøre muligheder og tilbud: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se i Sundhedshotspottet, hvilke tilbud og muligheder, der er til rådighed i systemet, fordi jeg ønsker at vejlede borgeren på et informeret grundlag. P2 2 Synliggøre alternative tilbud: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se alternative tilbud. Det gælder tilbud, som ligger uden for det offentlige system (kunstklub, øjenlæge, psykologhjælp), fordi jeg ønsker at borgeren skal mødes med den rette hjælp P2 3 Pallette af muligheder: Som borger skal jeg kunne se en pallette af muligheder for behandlingstilbud i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at planlægge mit behandlingsforløb selv NARRATIVER Borger præsenteres for relevante tilbud ift. diagnose/borger præsenteres for pallette relevante tilbud: Borger har overblik over tilbud. For at borger skal fastholde oplevelsen af kontrol og forløb skal de tilbud han kan vælge være synlige. Borger præsenteres for tilbud der kan hjælpe med at nedbryde barrierer som står i vejen for at kunne mestre sit liv med den kroniske sygdom: Borgerens behov kan række ud over de tilbud der normalt knytter sig til kroniske sygdomme. Således kan en økonomisk barriere eller en pårørendes problemer stå i vejen for at man kan tage hånd om egne problemer. Pointen er, at hjælp til at mestre sygdom skal ses i et helhedsperspektiv og ikke kun i forhold til diagnosen. Borger udforsker tilbud og muligheder: Når borgeren har fortalt om sig selv og sine ønsker kan en søgeproces om muligheder og tilbud gå der svarer til ønskerne, gå i gang. Borgeren gør også selv noget. Det er en del af oplevelsen af at føle sig kompetent og ansvarlig for egen sygdom, at man går i gang med at undersøge mulighederne selv. 72

74 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 73

75 Fase 5. Træning Trin Q Målsætning USER STORIES Q1 Organisere og invitere til nyorientering: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne invitere borger til Start og målsamtale når jeg har vurderet det er det rigtige tidspunkt, fordi jeg ønsker at organisere mine samtaler løbende og først afholde samtale når borger er parat Q2 Sundhedsfremmende samtale: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne skrive noter til den sundhedsfremmende samtale med borger ind i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at videregive borgers fortælling til andre sundhedsfaglige, så borger ikke skal gentage sig selv hele tiden NARRATIVER Borger reflekterer over hvordan det går: Nu er borgeren klar til at orientere sig på ny. Det foregår blandt andet ved at borgeren er i dialog med service. Det er her vigtigt at borgeren er klar på samtalen og begynder at tænke over hvad han eller hun vil. Borger deltager i start og mål samtale/borgeren oplever at være på hjemmebane: Samtalen foregår i borgerens hjem. Det er en personlig samtale med SF og på hjemmebanen kan borgeren meget lettere være sig selv og på den måde sætte sine ressourcer i spil. Denne samtale er bygget op på en sundhedsfremmende tilgang, hvor servicen stiller spørgsmål og borgeren svarer. Q3 Personlige mål: Som borger skal jeg kunne se mine personlige mål i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at alle skal kunne se dem og have dem for øje i alt hvad de foretager sig omkring mig, da det vil styrke min motivation til at nå dem Q4 Individuelle grænseværdier: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne indskrive borgers grænseværdier i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at give borgeren nogle grænser hans tal skal ligge inden for, så han hvilke værdier han skal stræbe efter Borger vurderer egne ønsker og muligheder og fortæller om sine behov: Borger finder selv løsning. For at føle sig motiveret er det vigtigt at man oplever selvbestemmelse helt fra starten af. Derfor er det vigtigt at det er borgeren selv som forlægger om sine behov og at servicen stiller spørgsmål og facilitereri stedet for at give løsningen. I den sammenhæng sker en første vurdering af borgerens behov, socialt, mentalt og fysisk. Borger føler sig lyttet til som aldrig før/borger oplever sig set: Borger føler sig lyttet til fordi at service oprigtig er interesseret i borgers livsverden. Borger oplever at føle sig set fordi der nu følges op på processen og tages hul på et nyt kapitel af planen. Borger fastsætter mål: Borgeren fastsætter personlige mål ud fra svaret på spørgsmålet. Det er de personlige mål der bliver styrende for processen. 74

76 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 75

77 Fase 5. Træning Trin R Vejledning USER STORIES R1 Udvælge tilbud: Som sundhedsfaglig skal jeg have mulighed for at pushe alle tilbud jeg finder relevante for borgeren til ham gennem Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at borgeren selv skal kunne vælge de tilbud han finder interessante og relevante NARRATIVER Borger mærker egne kompetencer: Borgeren indgår aftaler ift. Behandlingsforløb på baggrund af egen vurdering af behov og på den måde er borgerens ressourcer og kompetencer allerede her sat i spil. Borgeren hægtes ikke af, men mærker sin egen formåen og kontrol over forløbet. Borger guides i udvælgelse af tilbud i forhold til personlig målsætning: Service hjælper borger med at skabe overblik over tilgængelige og relevante tilbud. Borger kan have behov for hjælp til at matche tilbud med mål. 76

78 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 77

79 Fase 5. Træning Trin S Udvælgelse USER STORIES S1 Valgte tilbud: Som borger skal jeg kunne se hvilke tilbud jeg er knyttet til og hvornår jeg skal møde hvor, fordi jeg ønsker at have overblik over mit forløb S2 Facilitering af kontakt til civile: Som borger skal jeg kunne tage kontakt til og se relevante frivillighedsordning, fordi jeg ønsker at vide hvilke muligheder jeg har og hvilke ordninger jeg er en del af S3 Formålsafklaring: Som borger skal jeg kunne se hvordan mine valgt tilbud knytter sig til mine målsætninger, fordi jeg ønsker at fastholde motivationen med det jeg gør S4 Legitimering af sygdom: Som kronisk syg borger har jeg brug for at alle aktører i det sociale system har viden om sygdom og dens konsekvenser, fordi jeg ønsker jeg at blive mødt med forståelse og anerkendelse og således ikke bliver sendt i arbejde, hvis kroppen ikke kan holde til det NARRATIVER Borger udvælger tilbud der er rigtige for mig/borger tilknyttes tilbud: På baggrund af søgeprocessen udvælger borgeren tilbuddene. Igen er det vigtigt at det er borgeren selv der gør det. Borgeren skal selv vurdere egne ønsker og muligheder for at føle sig tryg ved det kommende forløb. På baggrund af denne vurdering vælger borgeren selv de passende tilbud i samarbejde med service. Borger tilknyttes relevant frivillighedsordning ved behov: Det skal være borgeren selv der vælger og tager kontakt. Nogle borgere har behov for at blive taget i hånden i forhold til skabe kontakt. Borger føler sig som direktør i eget liv: Borger er medbestemmende i valg af planlægningsforløb. Det er centralt for oplevelsen af kontrol selv at bestemme og designe forløbet. I den sammenhæng stiller borgeren sig selv spørgsmålet om hvad der er vigtigt i sit liv. Borger mærker at sygdom anerkendes: For borgeren kan det være et problem hvis fx socialrådgiveren ikke forstår hvilke konsekvenser sygdommen har. Særligt hjertepatienter oplever at blive sat i arbejde trods de ikke kan gå 10m uden at skulle sidde ned. 78

80 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 79

81 Fase 5. Træning Trin T Aftaler USER STORIES T1 En fælles plan: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se en fælles plan for borgerens behandlingsforløb på tværs af sektorer i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at alle arbejder mod samme mål, fastsat at borger og højeste speciale T2 Fleksibilitet: Som borger skal jeg kunne være medbestemmende ift. hvornår mine aftaler med sundhedsfaglige skal ligge, fordi jeg ønsker en plan der passer ind i min hverdag T3 Overblik: Som borger har jeg brug for at kunne se alle mine aftaler i en kalender i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at have overblik over mine aftaler NARRATIVER Borger har plan for behandlingsforløb: For borgerens oplevelse af kontrol er det vigtigt at være helt med på hvornår man skal hvad. Det må ikke være en udfordring i sig selv at holde styr på aktiviteter for det kan være en belastning for den samlede oplevelse af overblik og vurdering af egen evne. Borger planlægger tidspunkter med udgangspunkt i sin kalender: For borgeren kan det være et stort arbejde at holde styr på alle konsultationer og aftaler og det vil være en stor hjælp at have dem samlet ét sted i systemet. Borger kan se sine aftaler i sin kalender: Det er borgeren selv der styrer sin kalender og dermed vigtigt, at hun har adgang til kalenderen alle steder. Borger har kendskab og overblik over hvilke tilbud han er tilknyttet: Borgeren er helt med på hvilket forløb han deltager i hvornår. Han har kontrol og overblik. Synliggørelsen kan have en motiverende faktor og fastholder et fokus på aktiviteterne. 80

82 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 81

83 Fase 6: Ny orientering Trin U Udførelse af tilbud USER STORIES U1 Fremmøde: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne registrere om borgeren deltager i de visiterede tilbud, fordi jeg ønsker at kunne samle op og vurdere om hans forløb er sat sammen på en måde som motiverer og skaber effekt U2 Tilvejebringe meningsfulde sociale fællesskaber: Som borger skal jeg kunne finde information og netværksgrupper mv. i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at indgå i meningsfulde sociale fællesskaber U3 Facilitere vidensdeling mellem borgere: Som borger skal jeg kunne komme i kontakt med andre borgere gennem chat og kontaktoplysninger, fordi jeg ønsker at dele og modtage viden og erfaringer ligesom man kan på U4 Udføre digitale tilbud: Som borger skal jeg kunne tilgå digitale tilbud gennem Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at tilbud skal være tilgængelige og i integration med hverdagslivspraksis (herunder hjemmetræning mv.) NARRATIVER Borger gennemgår rekreationsperiode: Før i tiden sendte man syge på rekreationshjem. Hvad gør man i dag? Rehabilitering er blevet en løsning, men for nogle borgere kan det være et behov at være i omgivelser hvor man kan komme til kræfter. Kunne kommunens tomme bygninger bruges som ramme og kunne det drives af frivillige? Borger er klar og motiveret til at deltage i forløb: En vigtig motivationsfaktor er at deltagelse i forløb giver mening for borgeren. Borgeren skal vide hvad formålet med forløbet er. Borger deltager i visiterede tilbud: Borgeren skal være klar til at deltage i de visiterede forløb. Det er borgerens egen vurdering i samspil med den sundhedsfaglige der afgør hvornår denne tid er. Borger mødes med ligesindede: For nogle borgere er det ligesindede-møde afgørende for om man vil deltage i tilbud. For andre er det aktiviteternes karakter, der er afgørende. Ligesindede-møder kan både være fysiske og online. Borger deler sin viden og erfaring med andre borgere: Borgerne lærer sammen med og af hinanden. At bidrage med sin egen erfaring giver motivation til at fortsætte. Borger varetager træning integreret i daglige gøremål: En del borgere træner i ceres-centreret eller i fitnesscenter, mens andre træner som en integreret del af hverdagens gøremål som fx at ordne have. Borger udøver digital træning: For nogle borgere kan det at komme ud af døren være for stor en barriere i sig selv enten på grund af det mentale overskud eller på grund af svær funktionsnedsættelse. For disse kan et digitalt træningstilbud være en god mulighed. Yderligere kan den digitale overvågning fungere som motivationsfaktor i det at det kan tjekkes om man har udført sine øvelser. 82

84 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 83

85 Fase 6: Ny orientering Trin V1 Opfølgning USER STORIES V1 1 Information: Som sundhedsfaglig skal jeg i Sundhedshotspottet have adgang til sundhedsfaglig information, som tidligere er noteret om borgeren, fordi jeg ønsker at han skal opleve at der er sammenhæng mellem tidligere aktører og mig NARRATIVER Narrativer Borger deltager i opfølgendesamtale/borger oplever at blive fulgt op på: Borger er i løbende dialog med sf i systemet. Der kan komme nye udfordringer løbende og forandringer sker og skal tages hånd om. V1 2 Proces: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne illustrere i Sundhedshotspottet, hvor borgeren er i processen, fordi jeg ønsker at kunne vurdere om han er tilknyttet de korrekte tilbud 84

86 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 85

87 Fase 6: Ny orientering Trin V2 Opfølgning USER STORIES V2 1 Revurdering: Som sundhedsfaglig skal jeg have mulighed for at ændre i behandlingsforløb løbende, fordi jeg ønsker at borgeren oplever at forløb giver mening V2 2 Sammenhæng i forløb: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne vidensdeleasynkront i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at kunne stille og besvare spørgsmål til andre sundhedsfaglige når jeg har tid, så jeg ikke skal vente i telefonen NARRATIVER Borger mærker efter: Borgeren har behov for at mærke en effekt for at fastholde motivation og følelsen af at den indsats man gør, gavner. Borger revurderer tilbud: Hvis ikke det virker eller man mærker effekt kan det være man skal revurdere om man gør det rigtige eller om der kan være andre forløb, som passer bedre. 86

88 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 87

89 Fase 6: Ny orientering Trin W Videnssøgning USER STORIES W1 Struktureret videns søgning: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne gøre udvalgt viden, som er relevant for den enkelte borger tilgængeligt på borgers profil, fordi jeg ønsker at hjælpe til med at sortere i-og dermed gøre vidensmassenmere overskuelig. Viden kan inddeles i kategorierne: Faktuel viden, råd i hverdagslivet og pejlemærker W2 Ny viden og læring: Som borger skal jeg have adgang til den nyeste diagnosespecifikke viden, fordi jeg ønsker at være opdateret på sygdomshåndtering, ny teknologi og udvikling inden for området NARRATIVER Borger finder relevant viden som er målrettet specielt til ham/borger føler sig oplyst med relevant info:: Mange borgere søger information om sygdommen på nettet, men problemet er, at man kan fejle alt det man læser fordi det passer så bredt. Derfor vil det være en god hjælp at blive guidet til relevant viden, der understøtter den rigtige viden om sygdommen. Informationsmængden er enorm og det kan føles uoverskueligt at finde lige præcis det man har brug for at vide. Her kan servicen guide borgeren så borgeren ikke ender med at give op, men rent faktisk får den information som er nødvendig for netop ham eller hende. Borger har adgang til den nyeste diagnosespecifikke viden: Ny viden kommer hele tiden til, og borgeren skal have adgang til denne for at kunne handle på baggrund af den. 88

90 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 89

91 Fase 6: Ny orientering Trin X Guidning ift. medicinsk effektmåling USER STORIES X1 Opfølgning: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne vurdere om borgeren anvender måleredskaberne korrekt, fordi jeg ønsker korrekte resultater X2 Personlig effektmåling: Som borger skal jeg kunne tilkendegive i Sundhedshotspottet hvordan jeg selv synes det går, fordi jeg ønsker at forventningsafstemme mellem min egen oplevelse og systemets oplevelse X3 Medicinhåndtering: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne tilkendegive borgerens forståelse for medicinhåndtering, fordi jeg ønsker at dele informationen med mine kolleger X4 Automatisk alarm: Som sundhedsfaglig skal jeg blive automatisk informeret, hvis en borger jeg er tilknyttet foretager en måling der ligger uden for sine grænseværdier ( kritisk måling ), fordi jeg ønsker at være informeret om hans tilstand og tilbyde hjælpe til handling NARRATIVER Borger foretager måling og demonstrerer brug af måleredskaber: For borgeren er det trygt at der i starten holdes øje med om man gør det rigtigt. Borger vurderer egen tilstand og målinger: Borgeren kan i dialog med sf trykteste sin evne til selv at vurdere egen tilstand og målinger. Dette understøtter oplevelsen af tryghed, da det kan være angstprovokerende selv at have ansvar for i starten. Borger fortæller om forhold til medicinhåndtering: Konsultationen foregår via Sundhedshotspottet og borger både demonstrerer brug af måleredskaber, tolkning af data og om hvordan det går med medicinhåndtering. Borger foretager kritisk måling: Nogle vil gerne kontaktes hvor andre vil føle det som overvågning. Borger modtager handlingsanvisning: Borger reagerer på kritisk måling. Borgerne modtager i første omgang handlingsanvisninger. De ved mange gange selv hvad de skal gøre særligt borgerne med KOL, men de har brug for en bekræftelse af SF. Retningslinjer kan være en 1. guide. 90

92 Trin X fortsat 91

93 Fase 6: Ny orientering Trin X Guidning ift. medicinsk effektmåling (fortsat) USER STORIES X5 Automatisk handlingsanvisning: Som borger skal jeg, hvis jeg foretager en kritisk måling, automatisk modtage en handlingsanvisning som beskriver hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal reagere, fordi jeg ønsker at tage hånd om min sygdom selv, inden jeg tager direkte kontakt til sundhedsfaglige X6 Tilgængelighed af aktører: Som borger skal jeg have mulighed for at vælge i Sundhedshotspottet, hvem jeg vil kontakte, fordi jeg ønsker at være tryg ved den som hjælper mig X7 Borger kontakter SF: Som borger skal jeg have mulighed for at komme i kontakt med en sundhedsfaglig 24/7, fordi jeg ønsker øjeblikkelig hjælp hvis jeg har behov herfor NARRATIVER Borger vælger hvilken SF han vil i kontakt med (24 timers tilgængelighed): Hvis retningslinjerne ikke er nok og der er behov for personlig kontakt vil borgeren helst have kontakt til den person han er tryg ved. Borger er i kontakt med sundhedsfaglig: Nogle borgere ønsker selv at tage kontakt hvor andre gerne vil kontaktes automatisk efter kritisk måling. Borger oplever tryghed ved at blive fulgt op på: Borger er i løbende dialog med sf i systemet. Der kan komme nye udfordringer løbende og forandringer sker og skal tages hånd om. X8 SF kontakter borger: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne tage øjeblikkelig kontakt til borgere, der foretager en kritisk måling, fordi jeg ønsker at have en personlig dialog med borgeren om måling og tilstand 92

94 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 93

95 Fase 6: Ny orientering Trin Y Guidning ift. personlig effektmåling USER STORIES Y1 Registrering af aktiviteter: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se de aktiviteter/services som borgeren har gennemført, fordi jeg ønsker at følge op på hvor borger er i processen mod Ny Normal og så jeg på den baggrund kan vurdere om borger er på rette vej Y2 Guidning ift. effekt: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne se borgers tidligere forløb og notere om nuværende tilstand i forhold til borgers målsætning, fordi jeg ønsker at kunne revurdere forløb efter behov Y3 Vidensdeling: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne dele viden om borgere, retningslinjer og opdaterede oplysninger med andre sundhedsfaglige, fordi jeg ønsker et fælles sprog og en fælles bevidsthed om arbejdet med den specifikke borger NARRATIVER Borger reflekterer over hvordan det går, om tilbud virker for ham og om han oplever effekt: borgeren pejler sin profession i forhold til de tilbud han gennemgår. Det motiverer at opleve effekt, mens det at opleve stilstand kan have en negativ påvirkning af motivation. Borger reflekterer over hvordan det går: Borgeren er i en selvudviklingsproces og reflekterer løbende over hvordan det går. Han måler sin situation ud fra i hvilken grad han oplever at kunne praktisere en ny normalitet. Borger er informeret om hvad de sundhedsfaglige siger om ham: Stigmatisering kan være en ubehagelig følelse for borgeren. Borgeren kan i den sammenhæng have et behov for at vide hvad og hvordan der bliver kommunikeret om ham. Her skal det være muligt for borgeren selv at få indsigt i det der bliver sagt ved fx at kunne gå ind og lytte eller læse de notater der bliver skrevet. Det er motiverende selv at være i styring og indsigt i hvad de andre foretager sig er vigtigt i den sammenhæng. 94

96 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 95

97 Fase 6: Ny orientering Trin Z Evaluering USER STORIES Z1 Evaluering: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne teste borgerens viden i forhold til det forløb og den læringsproces han er gået igennem i Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at vurdere om borgeren har lært det han skal på det pågældende tidspunkt Z2 Re-visitering: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne re-visitere borger til tilbud, hvis ikke han har lært det han skal, fordi jeg ønsker at han opnår ny normal NARRATIVER Borger fortæller sin historie som han ville fortælle den til sin nabo/borger har lært det han skal: Hvis borgeren oplever stor effekt er der stor sandsynlighed for at han vil fortsætte og praktisere den nye normalitet fremadrettet. En måde at teste borgerens viden og kunne er at bede borgeren fortælle sin historie som han ville fortælle den til sin nabo. Borger oplever ikke at have den ønskede viden: Har borgeren ikke opnået den viden og de kompetencer, der gør ham i stand til at mestre sin sygdom, er der mulighed for at tage et loop tilbage til trin P1 visitering. Der foretages en revurdering og forløbet og tages stilling til hvilke tilbud borgerne har behov for, for at blive egenmestrende. 96

98 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 97

99 Fase 7: Bevis på egenmestring Trin Æ Netværksdannelse USER STORIES Æ1 Borgerrelationer: Som borger skal jeg kunne komme i kontakt med andre borgere, fordi jeg ønsker at snakke med andre der har det lige som mig Æ2 Inddragelse af borgerressourcer: Som borger skal jeg kunne komme i kontakt med andre borgere i samme situation som mig selv gennem Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at bidrage med mine kompetencer fx i faciliteringaf netværksgruppe Æ3 Udbud og efterspørgsel af hjælp: Som borger skal jeg have mulighed for at tilbyde og efterspørge hjælp gennem Sundhedshotspottet, fordi jeg ønsker at mobilisere mine egne og andres ressourcer Æ4 Forpligtende sociale relationer: Som borger skal jeg kunne indgå og se aftaler med andre borgere i Sundhedshotspottet (f.eks. træningsaftale), fordi jeg ønsker at opnå forpligtelse imellem os, da det motiverer mig NARRATIVER Borger indgår meningsfulde sociale relationer: For nogle borgere sætter sygdommen så mange begrænsninger, at de mister store dele af deres sociale netværk. Netværket kan være afgørende for at man opretholder en motivation og tro på at det nytter at ændre sin adfærd og samtidig kan det være afgørende for at man udfører adfærden, at det foregår i meningsfulde relationer og rum. Borger inddrages som ressource i service/borger oplever anerkendelse ved at bidrage: For mange som lever med en kronisk sygdom er det at føle at man kan bidrage og bruge sin sygdom til noget godt for andre af stor værdi. Selv om man måske ikke har ressourcer til at bidrage på arbejdsmarkedet længere kan man måske godt bidrage ved at facilitereen netværksgruppe eller andet. Borger tilbyder eller efterspørger hjælp og råd hos til eller hos andre: Borgerne lærer sammen med og af hinanden. At bidrage med sin egen erfaring giver motivation til at fortsætte. Borger indgår i forpligtende fællesskaber: I forhold til motivation er det at indgå i forpligtende fællesskaber en mekanisme, som kan få en op af sofaen selvom lysten ikke er den største. Det gælder både ift. aftaler med sundhedsfaglige at den personlige dialog og det at man kender det menneske som man skal mødes med gør at man bliver væk og yderligere gælder det træningsmakkere, hvor man ved hvad det betyder for den anden hvis man bliver væk. Forpligtende fællesskaber kan man således arbejde med strategisk for at motivere folk til at gennemføre de målsætninger de hver især sætter sig. 98

100 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 99

101 Fase 7: Bevis på egenmestring Trin Ø Ny normal USER STORIES Ø1 Afslutning: Som sundhedsfaglig skal jeg kunne formidle tilbud som er tilgængelige efter forløbet er afsluttet, fordi jeg ønsker at borger skal fastholde de gode takter NARRATIVER Borger opnår Ny Normal: Borgeren har en følelse af at nu lægger det bare på rygraden. Han har følelsen af at have lært det og at kunne integrere de nye forhold som sygdom har introduceret i en ny normal hverdag. Borger forstår at det er vigtigt at fortsætte de gode takter: Vi ved at det er vigtigt at man fastholder et fokus på den gode adfærd og hvorfor man skal blive ved med at udføre den. 100

102 Trinnets placering i det overordnede blueprint Underliggende blueprint 101

103 (uden for scope) Trin Å Fastholdelse af motivation USER STORIES Å1 Kontinuerlig feedback: Som borger skal jeg kunne læse de sundhedsfagliges kommentarer til mine målinger, fordi jeg ønsker anerkendelse af min indsats med at tage målinger også efter afslutning NARRATIVER Borger modtager fortsat feedback på sine målinger/oplever kontinuerlig anerkendelse af indsats: Det kan være hårdt at fastholde de gode takter kun for egen vindings skyld. Anerkendelse og sparring med en SF løbende har stor værdi. Borger inkorporerer ny sygdomsspecifik viden løbende: Ny viden kommer til hele tiden og det er derfor nødvendigt for borgeren at holde sig opdateret og omsætte den nye viden som en kontinuerlig del af resten af livet 102

104 103

105 Servicetilbud Horsens på forkant med sundhed

106 Tilbudskategorier og leverandører Tilbuder et udsnit af de eksisterende ordninger, som kan hjælpe med at understøtte borgerens egenmestring. Tilbuder bredt defineret ud fra forskellige kategorier og leverandører. Listen er ikke udtømmende, men afspejler de tilbud, som blev sat i spil i arbejdspakkerne. Kategorier: Værktøjer (selvmonitorering) Viden (bibliotek) Netværk Træning Leverandører: Offentlige Kommercielle Civile (patientforeninger mm.) Pårørende m.fl. 105

107 Tilbudsliste Overblik over eksisterende tilbud/muligheder: Liste over de eksisterende input, som vi er blevet præsenteret for i workshops HEH: KOL-skole Diabetes-skole Hjerte-skole Ledsagerordning Frivillige på hospitalet Geriatrisk team Livstilscenteret i Brædstrup Kliniske retningslinjer Forløbsprogrammer Klager der udvikler (?) Praktiserende læge: Forebyggende hjemmebesøg Falck sygetransport Det kommunale sundhedsteam: Kolkursus Diabeteskursus Hjertekursus Ceres centeret: Træningsmakkere Café Søndagscafé / værtshus Sund By: Selvhjælpsgrupper Sms-frivillighed Toms taxa Flytteven Hospitalsven Senioridræt Besøgsven Madlavning for mænd Sager der samler Head Space Full Life Approach Web: Patients Like Me (mulighed for chat og for at bestille medicin) Idéer: Circle tanken: (frivillige varetager delopgaver (projekt i kommunen) Full Life Approach Head Space agtigt sted på hospitalet Bibliotek på hospitalet med bibliotikar, der har Information om alle tilbud og kan hjælpe med at målrette forløb Netværksdannelse: KOL-kaffe Træning Patientforeninger: Selvhjælpsgrupper ICD-café Andre kommunale tilbud: Blå tur Idrætsforeninger 106

108 107

109 Undersøgelsesresultater Horsens på forkant med sundhed

110 Horsens på forkant med sundhed 109