Modul 4 - studieguide. Bevægelsesmiljøer. og aktivitetsudvikling

Transkript

1 Modul 4 - studieguide Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling

2 Indholdsfortegnelse Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Studieordning og studieguides... 2 Struktur på Bachelorstudiets Basisår... 2 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 2 Kompetencebeskrivelser... 3 Professions kompetenceniveauer... 3 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer... 4 Læringsmiljø... 4 Mødepligt og aktiv deltagelse... 5 Evaluering af modulet... 5 Del 2 - Modul 4:... 6 Fire historier fra det virkelige liv... 6 Overordnet om modulet... 8 Struktur og forløb Arbejdsredskaber, kommunikation og vejledning Prøver Praktisk information Beskrivelse af undervisningens delelementer

3 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk derfor at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet - Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst et specifikt afsnit med beskrivelse af modul 4 bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2008 UH (.pdf) - HUhttp://www1.sdu.dk/health/studieinformation/idraet/ I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer på hver 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 29. august 28. okt. 31. okt. 5. nov. Uge 42: efterårsferie 2.kvarter 7. nov. 16. dec januar januar dec.: juleferie januar: vinterferie 3.kvarter 30. januar marts april: påskeferie marts 4.kvarter 10. april 15. juni juni maj: Optagelsesprøve 4. maj: St. Bededag maj: Fridage ifm. Kr. Himmelfart 2

4 28. maj: 2. pinsedag 5. juni: Grundlovsdag Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Hvert niveau angiver en række kompetencer de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencebeskrivelser på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. Professions kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i praksis idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. 3

5 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Læringsmiljø Læringsmiljøet på studiet er både tilrettelagt af instituttet og studenterstyret. Det tilrettelagte miljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø er undervisning, E- learn, gruppelog og arbejdsrapporter. Undervisning er organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen Holdundervisning på 3 hold á ca. 25 studerende (Hold A, B og C) Studiegrupper á 8-10 studerende fra samme hold og Arbejdsgrupper á 4-5 studerende. E-learn er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feedback m.m. På E-learn afleveres alle arbejdsrapporter og gruppelogger. Gruppeloggen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der skal støtte gruppens refleksioner og tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. 4

6 Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet. I studieguidens specifikke afsnit præciseres disse prøver og eksamen. Udover den afsluttende prøve stilles der i visse fag, typisk de praktisk pædagogiske fag, diverse laboratorieøvelser og skriveøvelser krav om mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at du er fysisk aktiv i de praktisk pædagogiske timer og deltager i de forskellige øvelser. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. Mødepligten opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80 % af fagets planlagte lektioner. I tilfælde af, at du ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan du kan indhente det forsømte. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. Evaluering af modulet Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen vil løbende blive justeret bl.a. efter de studerendes ønsker. 5

7 Del 2 - Modul 4: Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling Fire historier fra det virkelige liv I mit arbejde som idrætsentreprenør har jeg fået til opgave at udvikle gadeidrætten i Fredericia by. Gadeidræt skal ose af "street". Et centralt element i gadekulturen er jargonen, attituden - identiteten og tilhørsforholdet. Gadeidræt skal være der, hvor børn, unge og voksne mødes. Nye venskaber knyttes - integrationen finder sted. Det skal være idræt uden trænere og dommere - det er vi selv, faste træningstider er en by i Rusland.Legen - eksperimenterne med bolden, kampen og konkurrencen mod andre hold er elementer, der karakteriserer dette tiltag. Her foruden gælder det om at acceptere forskelligheden og ikke nødvendigvis fokusere på det tekniske/taktiske, men være i aktiviteten og udvikle sig sammen med aktiviteten. Gadeidrætten kan således betragtes som løssluppen i forhold til den traditionelle foreningsidræt - vi går i clinch med idrætskulturen. For at kunne have succes med dette projekt er det således afgørende at jeg har en forståelse og viden om de eksisterende foreningsbaserede idrætsgrene og de traditioner der er knyttet til dem. Dette er vigtigt fordi jeg skal bruge denne viden til at udvikle nye aktiviteter. Min viden om og erfaring med aktivitetsudvikling samt evnen til at stille spørgsmål til de forskellige idrætsmiljøer: "hvorfor gør vi egentlig således?" er derfor centrale kompetencer i mit daglige arbejde. Kristoffer Riddersholm Idrætsentreprenør, Fredericia Kommune Planen for dagens lektion er printet ud og ligger i lommen på mine træningsbukser. Lektionen er den første i et boldspilsforløb med et 1.g idrætshold. Jeg har gjort mig adskillige pædagogiske overvejelser omkring undervisningens indhold og opbygning; herunder hvilke øvelser, der skal indgå og rækkefølgen de skal komme i. Jeg er forberedt til fingerspidserne, men samtidig klar over, at lektionen næppe kommer til at følge min plan til punkt og prikke. Og hvorfor gør den så ikke det? Det er et grundvilkår for mig som idrætsunderviser i gymnasieskolen, at elevernes idrætslige engagement og færdigheder er meget forskellige. Nogle idrætshold er hurtige til at indlære nye færdigheder, mens andre hold kræver flere for-øvelser og gentagelser for at nå det samme niveau. Det er derfor ofte umuligt for mig præcist at 6

8 planlægge, hvilke krav og udfordringer jeg skal stille eleverne inden undervisningen. Evnen til at justere og udvikle øvelser og spil i undervisningen betyder, at jeg løbende kan tilpasse udfordringerne til elevernes niveau og derigennem nå målet om udvikling af elevernes idrætslige færdigheder. Julia Guldhammer Dalgaard Gymnasielærer Skanderborg Et idrætstilbud til alle uanset deres funktionsevne, er den klare vision jeg som udviklingskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejder med. Det er i mødet mellem idrætsmiljø, aktivitet og målgruppe der skal udvikles og tænkes muligheder, ofte i nye sammenhænge eller strukturer. Udfordringen er det fri rum, hvor idrætten ofte udøves på uformelle vilkår. Her skal jeg arbejde med de involveredes mulighedstænkning og fantasi, der ofte er begrænsede til rene idrætter og ikke tilpasset idræt og bevægelse og leg. Jeg arbejder primært ud fra tre zoner for bevægelse: 1) I det eksisterende (ikke handicap)idrætsmiljø, hvor vi etablerer et parallelt idrætstilbud. 2) I egne handicapidrætsmiljøer og aktiviteter baseret udelukkende på målgruppen af mennesker med funktionsnedsættelser. 3)I det nære lokalmiljø i samarbejde med eks. specialskoler eller bofællesskaber. Mine erfaringer fra aktivitetsudvikling har betydet, at jeg kan arbejde ind i de mange zoner for bevægelse og knytte disse til aktiviteter, målgrupper, rekvisitter, sikkerhed, motivation, inklusionsperspektivet, konkurrenceperspektivet, og mest af alt glæden ved aktiv deltagelse og bevægelse. Opgaven er at støtte og påvirke kommunerne til at gøre politikkerne handlingsorienterede og aktive for vores foreninger og aktive. Min viden til at arbejde mulighedsorienteret ind i det politiske rum for at skabe relation mellem politik, aktiviteter og mennesker er derfor afgørende for resultatet. Peter Kock Hansen Udviklingskonsulent, Dansk Handicap Idræts-Forbund Jeg er ansat som sundhedskoordinator på sundhedsområdet i Kolding Kommune. Min primære opgave er at udvikle, igangsætte, koordinere og lede indsatser, der på kort eller langt sigt skal fremme borgernes muligheder for fysisk aktivitet. Jeg arbejder tæt sammen med andre fag- og forvaltningsområder i kommunen om indsatser lige fra idræts for sindslidende til stole-motion for ældre. Et vigtigt fokus i vores sundhedspolitik og kommunens fysiske planlægning er at sikre borgerne nogle gode fysiske rammer, der er fremmende for leg, motion og selvtransport gang og cykling. En vigtig opgave er at anlægge, vedligeholde og optimere stisystemer, sikre bolignære grønne og trygge legeområder og tilbyde borgerne fleksible, billige og åbne motions- og idrætsfaciliteter. Den 7

9 opgave forsøger jeg at løse sammen med de kolleger der sider med kommune- og lokalplaner. Her bruger jeg min viden om bl.a. borgernes idræts- og motionsvaner, barriere for fysisk aktivitet i det fysiske miljø og forskelligheden i behov i forhold til køn, alder og socioøkonomisk status. En væsentlig udfordrende opgave er også at inspirere og motivere borgerne herunder måske specielt børnene og de unge til at bruge de eksisterende muligheder i og uden for deres nærområde. Hvordan kommer de unge væk fra computerskærmen og ud i naturen og ind i de grå og grønne byrum? Nye og flotte aktivitetsanlæg i skolegården er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse hvordan gives lærere og elever viden og inspiration til at bruge og udnytte de grønne og grå rum mere end de gør i forvejen? Mads Kyed Sundhedskoordinator for fysisk aktivitet, Kolding Kommune Kristoffer, Julia, Peter og Mads er alle uddannet fra Institut for Idræt og Biomekanik, SDU inden for de seneste 5 år og alle har i dag en jobfunktion, hvor det handler om at tænke nyt i forhold til bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling. Deres beskrivelser og jobfunktioner kan ses som inspiration for modul 4 og som meget konkrete professionsorienterede argumenter for at arbejde med bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling på uddannelsen i Idræt og Sundhed. At fokus på bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling er et område der er på vej frem kan ses i nedenstående beskrivelse af Odense Kommune vision, som viser at der er brug for uddannede mennesker med kompetence der kan gå nye veje blandt andet i forhold til leg og fysisk aktivitet. Odenses vision - At lege er at leve At lege er at leve Vi vil arbejde og lege os til vækst for at skabe rammerne for et bedre liv i Odense. Vi tænker nyt, når det handler om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. Det lyder sjovt. Det er alvor. Vi vil øge børn og voksnes mulighed for udfoldelse i livet. Vi udviser udstrakt socialt ansvar. Vi vil styrke alle relationer, og støtte hvor nye ideer fødes og udvikles. Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø. Det hele handler om vores indsats for det gode liv. Det skal leves i Odense. Det betyder, at Odense i 2017 er kendt som den legende by, hvor vi tør eksperimentere. En by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst. I de krydsfelter, som opstår, vokser nye ideer og skæve indfald. Og vi er Danmarks mest bæredygtige by. Odense er en by, du mærker. Det er en leg at være med. Det giver mening. Det er sjovt. Som vi siger og gør: At lege er at leve. Odense Kommune har en vision som viser at der er brug for uddannede mennesker med kompetence indenfor bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling. Overordnet om modulet Modul 4 bygger videre på de tidligere moduler og ligger parallelt med modul 3. De to moduler kører sideløbende og har hver deres fokus og tematik, men samarbejder om et vinteraktivitetskursus i Norge. 8

10 I modul 4 er der fokus på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og praktisk pædagogiske vidensformer. Det handler om krops- og idrætskultur samt didaktik og praktisk idrætsaktivitet. Modulet rummer, jvf. historierne fra det virkelige liv, vigtige perspektiver både i forhold til undervisning i idræt, i gymnasiet eller på højskole, og i forhold til udvikling af sundhedstiltag i en organisation eller en kommune. Et bevægelsesmiljø forstås som et fysisk rum, som dels rummer nogle traditioner, eller forventninger i forhold til bevægelse, og dels rummer nogle muligheder i forhold til aktivitetsudvikling. Typiske bevægelsesmiljøer er bold- eller svømmehallen, som er bygget og indrettet til idræt og bevægelse dvs. bevægelsesintenderet. Et bevægelsesmiljø kan imidlertid også være mindre planlagt og indrettet til idræt (ikkebevægelsesintenderet ) fx. byens rum og skoven. Modulet sætter fokus på fire bevægelsesmiljøer: svømmehallen, boldhallen samt byens rum (pladser og parker) og naturen (skoven). Hertil kommer sne- og fjeldlandskabet i Norge. Formål Målet er at opnå praktisk og teoretisk kompetence til at udvikle idræts- eller friluftsaktiviteter til specifikke formål og målgrupper i forskellige bevægelsesmiljøer. Det handler om at undersøge sammenhænge mellem rum og aktivitet fx. i form af de forventninger og traditioner, som knyttes til særlige bevægelsesmiljøer. Herudover er det målet, at udvikle færdigheder i forhold til at udvikle og igangsætte aktiviteter med fokus på forskellige oplevelsesmæssige kvaliteter, fx. leg og læring. Modulet tager udgangspunkt i samspillet mellem bevægelsesmiljøer og idrætsaktiviteter med kobling til didaktik samt teorier om idrætskultur, arkitektur samt by- og landskabsplanlægning. Centrale spørgsmål for modulet er: Hvilke idrætsaktiviteter og bevægelser knyttes traditionelt til forskellige bevægelsesmiljøer og hvilke begrænsninger og muligheder udgør det fysiske miljø i forhold til bevægelse og idræt? Hvordan kan man tænke utraditionelt i forhold til aktivitetsudvikling med udgangspunkt i særlige bevægelsesmiljøer? Hvordan kan man udvikle, organisere og igangsætte nye idræts- og friluftsaktiviteter? Kompetencer Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udvikle, planlægge, organisere, igangsætte og justere idræts og friluftsaktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer (niveau 2 og 3) Reflektere over idræts- og friluftsaktiviteter med fokus på legens kvaliteter i spændet mellem oplevelse og læring (niveau 2). Udføre skriftlig formidling i form af en skriftlig opgave (niveau 1). Teoretisk, akademiske kompetencer 9

11 Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Diskutere didaktisk og pædagogisk teori i forhold til idræts og friluftsaktiviteter (niveau 2-3). Redegøre for forskellige bevægelsesmiljøers kvaliteter og deres betydning for fysisk aktivitet herunder relation til idrætskultur og friluftstradition (niveau 2) Analysere og diskutere udvalgte bevægelsesmiljøer samt aktiviteter knyttet til disse (niveau 3). Forudsætninger Modulet bygger videre på elementer fra de tidligere moduler. Ved dette moduls start forventes det, at den studerende: Har viden om og erfaring med PBL som metode Kan arbejde effektivt med problemløsning i arbejdsgrupper, herunder udvikle samarbejdet i gruppen Kan anvende e-learn og har kendskab til studieteknik Kan arbejde med logbog som arbejdsredskab Kan opsøge og inddrage relevant litteratur Har viden om de tre idrætsfaglige vidensformer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori Har kendskab til kropskultur i relation til samfund og historie samt til konfigurationsanalysen som metode Vidensformer De to gennemgående vidensformer på modulet er den humanistisk samfundsvidenskabelige vidensform og den praktisk pædagogiske vidensform. Indenfor den humanistisk samfundsvidenskabelige er der fokus på kropskultur og idrætskulturer samt bevægelsesmiljøer og arkitekturpsykologi. I forhold til den praktisk pædagogiske vidensform handler det om didaktik, leg og aktivitetsudvikling, samt idrætsaktiviteter med fokus på boldspil, vandaktiviteter og friluftsliv i byen, skoven og på vinterfjeldet. Struktur og forløb Modulets overordnede struktur bygger på PBL (Pettersen 2001) som læringsform og er inspireret af Kubus-konceptet (Herlau & Tetzschner 2006), hvor et projektforløb ideelt set består af 3 faser: kontekstafklaring, vidensopbygning og projektfase. 10

12 Kontekst Vidensopbygning Projekt Modellen fisken intenderer grafisk at vise arbejdsform og perspektiv i de tre faser. Samme anskuelse og arbejdsform med fokus på forskellen mellem den divergente fase og den konvergente fase kan også anvendes i konkrete aktivitetsudviklingsprocesser. Det er vigtigt at forstå, at der er en glidende overgang mellem de enkelte faser og delvis overlap i forhold til trinnene i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Kontekstfase (uge 5) I kontekstfasen kridtes banen op, og modulets tema præsenteres og arbejdsgrupperne forbereder sig på at arbejde tæt sammen. Den overordnede problemstilling med modulet præsenteres i en startforelæsning og vi skitserer mål, indhold og arbejdsformer for modulet. Arbejdsgrupperne er dannet inden modulets start med afsæt i de selvtræningstemaer der er valgt på modul 3, og vi arbejder i kontekstfasen med at udvikle gruppen, hvor kompetencer, gensidige forventninger og spilleregler for samarbejdet diskuteres og aftales. Som afslutning på kontekstfasen udarbejder hver arbejdsgruppe en samarbejdsaftale, kontekstbeskrivelse/arbejdsplan, hvori de beskriver: Arbejdsgruppens udgangspunkt, kompetencer og forståelse i forhold til det overordnede tema (hvad ved vi og hvad kan vi?) Arbejdsgruppens styrker, svagheder samt spilleregler og arbejdsdeling (i forhold til gruppearbejde og proces hvordan anvende styrker og svagheder?) Plan, normer og regler for samarbejdet i gruppen Arbejdsgrupperne skal i kontekstfasen arbejde med trin 1 og 2 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Vidensopbygning (uge 5 11) I den næste fase - vidensopbygning - er det formålet at indhente viden og tilegne sig kompetencer i forhold til den overordnede tematik. 11

13 Arbejdsformen i fasen vidensopbygning er divergent, idet man ud fra et problemfelt åbner op og indsamler viden og opbygger kompetence på forskellig vis. Det betyder, at arbejdsgrupperne i fasen med vidensopbygning skal udvide deres viden og opbygge deres kompetence i forhold til modulets overordnede tema og formål. Arbejdsgruppernes vidensopbygning vil overordnet ske på to måder: Tilrettelagt undervisning i form af forelæsninger og holdundervisning med såvel teoretiske som praktiske temaer Arbejdsgrupperne arbejder selvstændigt med relevante problemstillinger i forhold til deres udgangspunkt og behov (jvf. kontekstafklaring). Der vil i denne periode være undervisning med forelæsninger, workshopper og holdundervisning indenfor temaerne didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. Der vil være praktisk pædagogisk undervisning med aktivitetsudvikling i de fem forskellige bevægelsesmiljøer: boldhallen, svømmehallen, byens rum, skoven samt vinterfjeldet. Undervisningen i de fem bevægelsesmiljøer sætter fokus på, at udvikle aktiviteter og diskutere det specifikke rums muligheder og eventuelle begrænsninger i relation til idræts- og friluftsaktiviteter. Desuden tager undervisningen i alle bevægelsesmiljøer fat i nogle tværgående temaer, hvilket giver anledning til refleksion over og diskussion af ligheder og forskelle mellem bevægelsesmiljøerne. Hvilke bevægelser og idrætsaktiviteter hører traditionelt til dette rum eller miljø, og hvilke muligheder og evt. begrænsninger findes i rummet i forhold til leg og aktivitetsudvikling? Hvilke aktiviteter kan udvikles og igangsættes i de forskellige bevægelsesmiljøer? I den sidste del af studieguiden findes en nærmere beskrivelse af undervisningens dele. I fasen med vidensopbygning skal arbejdsgrupperne overordnet set arbejde sig igennem trin 2 5 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Vinteraktivitetskursus til Norge (uge 10) Som afslutning på fasen med vidensopbygning rejser hele årgangen til Skarslia i Hallingdalen i Norge. Vinteraktivitetskurset er et fælles projekt mellem modul 3 og 4. Formålet er at afprøve, diskutere og reflektere over den opbyggede viden og de erhvervede kompetencer i et nyt og helt andet bevægelsesmiljø samt undersøge dette miljøs muligheder og begrænsninger. I Norge vil der derfor blive arbejdet med udvikling af basale skifærdigheder, samtidigt med at der eksperimenteres med aktiviteter tilpasset forskellige målgrupper i vinterfjeldet. Friluftsliv og friluftsaktiviteter vil naturligt være centrale aktiviteter i det nye bevægelsesrum. Arbejdsformen vil veksle mellem lærerstyret undervisning, eksperimentering og udvikling i arbejdsgrupperne samt opsamling og diskussion på holdene. 12

14 Projektfase (uge 11 13) Projektfasen rummer flg. dele: Udarbejdelse af projektbeskrivelse Arbejdsgruppernes selvstændige arbejde med eget projekt Mulighed for vejledning Aflevering af artikel Præsentation på seminar I projektfasen arbejder arbejdsgrupperne selvstændigt med en valgt problemstilling og retter således fokus ind mod et mere afgrænset problemfelt. Der arbejdes her målorienteret og konvergent frem mod et konkret produkt. Det betyder, at fokus for arbejdsgruppen bliver mere snævert og konkret sammenlignet med fasen med vidensopbygning. Projektfasen starter med, at hver gruppe (via lodtrækning) får tildelt et bevægelsesmiljø. Herefter vælger gruppen et tema og en specifik målgruppe og arbejder med aktivitetsudvikling i forhold til det særlige bevægelsesmiljø. Aktivitetsudviklingen skal tage udgangspunkt i og kunne diskuteres og argumenteres i forhold til teori om didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. I denne fase kan arbejdsgrupperne rekvirere vejledning fra tildelt vejleder.. I projektfasen skal arbejdsgrupperne arbejde sig igennem trin 5 og 7 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Fredag i uge 8, foretages der lodtrækning, hvor arbejdsgrupperne bliver fordelt på bevægelsesmiljøer. Herefter udformer arbejdsgrupperne en projektbeskrivelse, som diskuteres med vejleder. Projektbeskrivelsen kan indeholde flg.: Karakteristik af bevægelsesmiljøet Problemformulering og formål Fastsættelse og overvejelser over målgruppe Teorier og fagligt perspektiv Litteratur Metode og arbejdsplan Projektperioden afsluttes med et seminar, hvor arbejdsgrupperne præsenterer deres aktivitet/-er. Arbejdsgruppen afleverer en artikel med teoretiske overvejelser knyttet til praksis og aktivitetsplan (se under prøver - side16 XX). Seminar og artikel kan ses som trin 7 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). 13

15 Modulets struktur og forløb Uge Fase Undervisning Information 5 Kontekst / Vidensopbygning 6 Vidensopbygning 7 Vidensopbygning 8 Vidensopbygning 9 Vidensopbygning (Projekt) Kontekstafklaring Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (I) Rum og idrætskultur (forelæsning) (I) Aktiviteter i byen (I) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (II, III) Rum og idrætskultur (forelæsning) (II) Aktiviteter i byen (II) Aktiviteter i svømmehallen (I) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (IV) Rum og idrætskultur (holdtime) (III) Aktiviteter i byen (III) Aktiviteter i svømmehallen (II) Aktiviteter i boldhallen (I) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (V) Aktiviteter i svømmehallen (III, IV) Aktiviteter i boldhallen (II) Aktiviteter i skoven (I) Fagligt pædagogisk udviklingsmøde Rum og idrætskultur (holdtime) (IV) Aktiviteter i boldhallen (III) Aktiviteter i skoven (II) Skriftlig formidling (forelæsning) (I) Aktiviteter i sne- og fjeldlandskab. (Skitur) Vejledning (evt.) Arbejdsgrupper dannes på baggrund af Modul 3-ønsker (27/1). Inspirationsforelæsning, mandag den 6/2, Peter K. Hansen. Mindre arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningen Arbejdsgrupperne fordeles på bevægelsesmiljøer og tildeles vejleder (fredag den 24/2). Projektbeskrivelse sendes til vejleder og danner udgangspunkt for vejledning. 11 Projekt 10 Vidensopbygning (Vidensopbygning) Skriftlig formidling (holdtime) (II) Vejledning Vejledning 12 Projekt Seminar: Onsdag den 21. marts. Aflevering af artikel: Fredag den 23. marts senest kl Prøve (projekt) Afsluttende, mundtlig prøve (individuel) Onsdag den 28. marts eller torsdag den 29. marts. 14

16 Arbejdsredskaber, kommunikation og vejledning E-learn På e-learn findes information om modulet, fx. studieguide og skema. Herudover vil der være en knap med undervisningsmateriale og der vil være vidensbank med anbefalet og relevant litteratur. Begge disse knapper er opdelt efter de forskellige undervisningstemaer. Der vil endvidere, som i de tidligere moduler, være en knap med kommunikation, hvor arbejdsgrupperne kan kommunikere med hinanden og hvor opgaver til aflevering skal uploades i arbejdsgruppens file-exchange. Vær opmærksom på at en afleveret opgave ikke kan trækkes tilbage. Arbejdsportefølje Det anbefales, at arbejdsgrupperne fører arbejdsportefølje gennem hele forløbet. Arbejdsporteføljen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der skal støtte gruppens refleksioner og tilegnelse af læring. I arbejdsporteføljen reflekterer arbejdsgrupperne over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis og formulere læringsspørgsmål. Fagligt-pædagogisk udviklingsmøde En gang i løbet af modulet afholdes fagligt-pædagogisk udviklingsmøde, hvor vi drøfter aktuelle problemstillinger i forhold til modulet, fx. koblinger mellem teori og praksis, arbejdsprocessen, arbejdsbelastningen, kommunikation eller logistik. Vejledning I projektfasen kan arbejdsgrupperne få vejledning i forhold til deres projektbeskrivelse og andre faglige spørgsmål/temaer. Vejledningen dækker både det faglige indhold i projektet og den skriftlige formidling. Hver arbejdsgruppe får tildelt en vejleder og det er gruppens ansvar at tage kontakt og aftale vejledning. Der tildeles 2 timers vejledning pr. arbejdsgruppe. Modulsekretær Kirsten Munch er ansvarlig for regnskabet over vejledning. Underviserens forberedelse til vejledningsmødet tæller med i timeregnskabet. Vejledning kan foregå i mødelokale (om fx teori, skriftligt materiale) eller i et bevægelsesmiljø (typisk om praksis, aktivitetsudvikling m.m.). Litteratur Anbefalet litteratur i form af bøger, artikler og websites vil blive lagt på e-learn for hvert af undervisningens delelementer. Denne liste er vejledende og det forventes at den studerende og arbejdsgrupperne selv opsøger og inddrager relevant litteratur både i fasen med vidensopbygning og i projektfasen. På e-learn vil der desuden være en vidensbank, hvor supplerende tekster knyttet til undervisningen lægges. 15

17 Prøver Læringsprøver Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i den praktisk pædagogiske undervisning. Mødepligten opfyldes ved at have mindst 80 % fremmøde, der kan karakteriseres som aktiv deltagelse. Fremlægge projekt på seminar (i arbejdsgruppen) Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Seminar Projektperioden afsluttes med et seminar, hvor arbejdsgrupperne præsenterer deres udviklede aktiviteter for hinanden. Arbejdsgrupperne indleder præsentationen med en kort introduktion som - med udgangspunkt i problemformuleringen - opridser: bevægelsesmiljø, målgruppe, formål, sammenhæng. Arbejdsgrupperne præsenterer og igangsætter deres udviklede aktiviteter i det tildelte bevægelsesmiljø for resten af seminargruppen der fungerer som kaniner. Det forventes at arbejdsgruppen justerer aktiviteterne efter behov. Arbejdsgruppen har 35 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og opsummering fra holdet og underviser. Afsluttende prøve Kombineret prøve bestående af artikel og mundtlig eksamen. Bedømmelse efter 7- trins skalaen. Intern censur. Artikel Artiklen tager udgangspunkt i en afgrænset problematik indenfor den overordnede tematik i modul 4 med fokus på gruppens aktivitetsudvikling i tildelt bevægelsesmiljø koblet til relevant teori. Med udgangspunkt i en problemformulering skal artiklen indeholde overordnet beskrivelse af den eller de udviklede aktiviteter, samt diskussion og argumentation med udgangspunkt i relevant teori indenfor didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. Detaljeret beskrivelse af aktiviteter, illustrationer, justeringsmuligheder etc. kan lægges i artiklens bilagsmateriale. Artiklen skal fremstå som en samlet skriftlig fremstilling, som skal godkendes både i forhold til fagligt indhold og skriftlig fremstilling. Artiklen må have et omfang på max anslag, excl. forside og bilag, og skal uploades på e-learn. Mundtlig prøve Den mundtlige eksamination varer 25 minutter inkl. votering. 16

18 Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den udarbejdede artikel, og det forventes at den studerende kan reflektere og diskutere i forhold til modulets teoretiske temaer samt perspektivere til flere bevægelsesmiljøer og formidlingskontekster. Krav til beståelse af modulet: Begge læringsprøver og den kombinerede prøve skal være bestået hvor for sig for at bestå modulet. Praktisk information Arbejdsbelastning i modulet I tabellen vises de enkelte temaer og dele af modulet samt omfang og arbejdsbelastning. K-Timer er forkortelse for konfrontationstimer og henviser til timer med en underviser eller instruktor. A-timer er forkortelse for arbejdstimer og er det samlede antal timer faget eller temaet indeholder dvs. både konfrontationstimer, egen forberedelse og arbejde i arbejdsgruppen. Tema Antal K-timer Antal A-timer Kontekstafklaring + FPU-møde 6 12 uge 9 Leg, aktivitetsudvikling og didaktik Rum og idrætskultur 8 20 Aktivitet i boldhallen 9 15 Aktivitet i svømmehallen 9 15 Aktivitet i byens rum 9 15 Aktivitet i skoven 9 15 Vinteraktivitetskursus Projektfase: Skriftlig formidling og artikel 4 30 Seminar og aktivitetsudvikling

19 Afsluttende mundtlig prøve 0,5 16 I alt 98,5 222 Nøglepersoner i modulet Modulansvarlige: Søren Andkjær, , , sandkjaer@health.sdu.dk Mads Hovgaard, , mhovgaard@health.sdu.dk. Modulsekretær: Kirsten Munch: Tlf kmunch@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Undervisere: Søren Andkjær Mads Hovgaard Torben Hansen Karen Dalgård Kristian Fahnøe Munksgaard Vagn A. Sørensen og Jan Arvidsen Undervisningsområder Rum og idrætskultur, skriftlig formidling samt vinteraktiviteter Leg, aktivitetsudvikling og didaktik; Aktiviteter i boldhallen Leg, aktivitetsudvikling og didaktik; Aktiviteter i boldhallen Aktiviteter i by og skov samt vinteraktiviteter Aktiviteter i by og skov, aktiviteter i svømmehallen Vinteraktiviteter Mail sandkjaer@health.sdu.dk mhovgaard@health.sdu.dk thansen@health.sdu.dk kdalgaard@health.sdu.dk kmunksgaard@health.sdu.dk vasorensen@health.sdu.dk jarvidsen@health.sdu.dk Beskrivelse af undervisningens delelementer De følgende afsnit er en specificering af forudsætninger, læringsmål og indhold i forhold til undervisningen i fasen med vidensopbygning (se sidex11x). 18

20 Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (LAD) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik er et forløb, hvor du får mulighed for at tilegne dig viden og færdigheder til at udforme, planlægge og justere idræts- og friluftsaktiviteter. En aktivitet skal altid tilpasses i forhold til den kontekst man befinder sig. Derfor er det vigtigt, at have viden om, hvorledes du kan tilpasse en aktivitet i forhold til det formål og den dagsorden du har med et forløb eller en undervisning. Aktivitetsudvikling er således et af de mest basale og grundlæggende værktøjer du får med dig fra studiet. Koblingen mellem didaktik og aktivitetsudvikling skyldes, at en aktivitet altid skal relateres til et givent forløbs formål eller mål med lektionen. Den didaktiske værktøjskasse giver dig basalt kendskab til idrætsdidaktik og vil kvalificere din planlægning og analyse af såvel enkelte lektioner/træninger som længevarende forløb. Det kan umiddelbart godt se ud som om, dette forløb har størst relevans for kommende undervisere. Forløbet er imidlertid i lige så høj grad relevant for kommende sundhedskonsulenter eller projektarbejdere, idet du i dette forløb får værktøjer til at reflektere over forskellige idræts- og friluftsaktiviteter og deres fordele og ulemper i relation til forskellige målgrupper. Hvilke kvaliteter har leg? Kan man i det hele taget planlægge leg? Dette er nogle af de spørgsmål, vi kommer til at diskutere. Forløbet i LAD relaterer sig til følgende af modulets kompetencemål Udvikle, planlægge, organisere, igangsætte og justere idræts og friluftsaktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer (niveau 2 og 3) Reflektere over idræts- og friluftsaktiviteter med fokus på legens kvaliteter i spændet mellem oplevelse og læring (niveau 2). Diskutere didaktisk og pædagogisk teori i forhold til idræts og friluftsaktiviteter (niveau 2-3). Forud for modulet I modul 1 har du allerede berørt nogle af de begreber og modeller, vi kommer til at gå i dybden med. Helt konkret har du allerede kendskab til den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe), aktivitetshjulet (Hovgaard), Engströms syv idrætspraktikker og begrebsparret deduktiv kontra induktiv. Grundlæggende informationer Forløbet i LAD består af fem workshops som er organiseret som teori-praksis lektioner. Det vil sige at vi arbejder med idrætspraksis og relaterer praksis til den teori der er relevant i de enkelte workshops. Undervisningen relaterer sig til nogle tværgående og dybdegående læringsmål. De tværgående læringsmål som går igen fra workshop til workshop. Disse teorier præciserer vi fra gang til gang via de dybdegående læringsmål. Det vil sige at der i hver workshop både er noget kendt fra de tidligere workshops og noget nyt teori som vi supplere det kendte med. For at få maksimalt udbytte i LAD opfordrer vi til, at du reflekterer over hvorledes vores LAD kommer til udtryk i de andre praksisfag i modulet, aktiviteter i boldhallen, vandaktiviteter, aktiviteter i by, aktiviteter i skov og turen til Norge samt du kobler til RIK-fagområdet. Deltagerne i workshopperne er to hold af gangen og to undervisere. Workshopperne tager sit udgangspunkt fra Hal 2. 19

21 Læringsmål tværgående i forløbet Anvende aktivitetshjulet og abc-rammen (Hovgaard) til udvikling af, justering af og refleksion over aktiviteter i aktivitetsudviklingens forskellige faser. Anvende, reflektere over og diskutere modellen idrættens kvaliteter (Hansen) i relation til konkrete workshops og aktiviteter. Redegøre for Qvortrups fire videns- og læringsniveauer (ud fra Engell og Hansen) samt diskutere udvalgte aktiviteter og læreprocesser med udgangspunkt i disse. Reflektere over og vurdere en undervisnings og læreproces igangsætning, tematisering og organisering. Koble og diskutere den didaktiske relationsmodel, aktivitetshjulet, idrættens kvaliteter, abc-rammen og de fire videns- og læringsniveauer i forhold til hinanden og anden relevant teori samt relatere dette til konkrete aktiviteter og læreprocesser. Indhold Se en udspecificeret periodeplan på e-learn kurset Rum og idrætskultur I Danmark er der tradition for, at idræt dyrkes under velordnede forhold, og der findes et udbygget foreningsnetværk med gode faciliteter til idrætsaktivitet. Der er en generel forståelse af hvilke idrætter der praktiseres hvor, og i hvilke sammenhænge. Hvis man tænker på at begynde at spille fodbold, vil man søge mod fodboldbanen, og handler det om sundhed og fitness, vil man sandsynligvis kontakte det lokale fitnesscenter. Samtidigt hermed opleves der indenfor idrætten i stigende grad nytænkning i forhold til såvel aktiviteter som bevægelsesmiljøer, og man eksperimenterer med ny arkitektur og nye anlæg. Idræt dyrkes således i dag ikke længere blot i de traditionelle idrætsmiljøer. Der etableres vandkulturhuse og multi-idrætshaller med en langt større grad af fleksibilitet, og mulighederne for idrætsudfoldelse udvides, og går ofte i andre retninger end den traditionelle konkurrence- og præstationsidræt. Samtidigt hermed opleves en stigende interesse for natur og landskab som bevægelsesrum, og for friluftsliv som en mulighed i relation til idræt og sundhed. Det fysiske rum har stor betydning for motivation, stemning og oplevelse, og man har særlige forventninger til forskellige rum og miljøer. Rummet eller miljøet påvirker os på forskellig vis, og har relation til sanser, opvækst og tidligere erfaringer. Forstået på den måde repræsenterer det fysiske rum både muligheder og begrænsninger i forhold til krop, bevægelse og aktivitet. Rummet eller miljøet kan fx. motivere til leg og bevægelse eller til det modsatte! Aktiviteter kan opstå og igangsættes på grund af rummets muligheder eller på trods! Forud for modulet De studerende har kendskab til konfigurationsanalysens begreber, til forståelse af kropskultur og idrætsaktiviteter, og har grundlæggende forståelse for den historiske udvikling i idræt og kropskultur i Danmark 20

22 Læringsmål Forstå sammenhængen mellem på den ene side det fysiske rum og bevægelsesmiljø, og på den anden side motivation og oplevelse i relation til fysisk aktivitet og idræt Forstå sammenhængen mellem idrætskultur og det fysiske rum og kunne diskutere udviklingen i idræt og kropskultur i relation til bevægelsesmiljø, fx. kritik af idrætsarkitektur og udvikling af nye bevægelsesmiljøer Kunne analysere og diskutere et bevægelsesmiljø i forhold til arkitekturpsykologiske teorier og forestillinger, samt i forhold til dets muligheder og begrænsninger set i relation til idræt og aktivitetsudvikling Indhold Arkitekturpsykologi oplevelse af arkitektur og rum Idrætskulturer og deres (traditionelle) rumlige iscenesættelse Kritik af idrættens traditionelle rum Nye rum og bevægelsesmiljøer i idrætten Naturen som bevægelsesmiljø Analyse af konkrete bevægelsesmiljøer. Aktiviteter i boldhallen Idrætshallen eller boldhallen lægger typisk op til, at der skal spilles bold. Det er helt afgjort at alle discipliner i dette forum skal have endelsen...- BOLD. Og det skal helst være de boldspil vi kender fra TV, fordi DET jo er det rigtige boldspil! Hallen er forsynet med et utal af forvirrende, snorlige streger i forskellige nuancer, som indikerer, at når dette rum betrædes skal der spilles fodbold, badminton, volleyball, basketball eller måske floorball. Det kan vel næsten ikke være anderledes? Eller kan boldspil også andet end de spil, vi ser på TV. Uden at sige for meget kan vi allerede nu afsløre: Ja, det kan det! Helt afgjort, så har de etablerede og traditionelle boldspil en tiltrækningskraft og fascination, men samtidig er det også spil, der i høj grad er blevet udviklet og modificeret til voksne idrætsudøvere med en god portion boldspilerfaringer i bagagen. Aktiviteter i boldhallen handler om at give dig nogle værktøjer til at analysere og justere boldspil, så de passer til den målgruppe du skal arbejde med. Fokus bliver derfor, at du reflekterer over, hvilke kvaliteter et givent boldspil har i forhold til en given målgruppe. Forud for modulet Du har som studerende, på modul 1 stiftet bekendtskab med boldspil og planlægning af aktiviteter til Ilia. Vi forventer derfor, at du har viden om forskellige forhold, der er vigtige at tage højde for i forbindelse med planlægning af undervisningen (Didaktiske relationsmodel), har kendskab til spiludviklingsmodeller (aktivitetshjulet), har kendskab til de fire boldspilkategorier samt kendskab til den didaktiske boldspilmodel. 21

23 Læringsmål Justere, reflektere over og diskutere centrale parametre for at sikre god energi i en boldaktivitet. (Gang 1) Justere, reflektere over og diskutere en konkret boldaktivitet med udgangspunkt i de fire boldspilkategorier og bevægelsesmiljøets (u)muligheder. (Gang 2) Reflektere over og diskutere pædagogiske udfordringer ved boldspil til heterogene målgrupper. (Gang 3) Indhold (temaer) Spilfaser og energistyring Boldkategorisering og det (u)mulige rum Den heterogene målgruppe inklusion eller eksklusion? Aktiviteter i svømmehallen Den traditionelle rektangulære svømmehal inviterer typisk til en specifik kropslig udfoldelse. Ofte er den første tanke rettet mod banesvømning, da der i bogstaveligste forstand er tale om en svømmehal. Mulighederne er heldigvis meget brede og mangfoldige, og kan spænde lige fra genoptræning af en hoftepatient til undervandsrugby, akrobatik på en stor plade eller udspring fra kant og vipper. Næsten alle har et forhold til vand på den ene eller anden måde. En forunderlig oplevelse af frihed og vægtløshed, når vandet omslutter kroppen, står i kontrast til oplevelsen af modstand, kulde eller frygt for vandets dybde. Mange besidder en nysgerrighed eller trang til at give sig i kast med vandets muligheder. Det er ikke uden grund at vandkulturer strækker sig helt tilbage til Roms storhedstid. Aktiviteter i svømmehallen retter fokus mod de mangfoldige muligheder, og alsidige kropserfaringer, som svømmehallen og vandmiljøer tilbyder. De fire grundlæggende færdigheder indgår som en central fagdidaktisk tilgang i arbejdet med, og udvikling af vandaktiviteter i svømmehallen. Forudsætninger De studerende har stiftet bekendtskab med vandaktiviteter i Modul 1, dels udendørs og i svømmehallen. Aktiviteterne i undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende besidder et basalt praktisk niveau i forhold til De fire grundlæggende færdigheder, hvilket fx indebærer, at den studerende kan svømme på dybt vand uden hjælpemidler, opholde og orientere sig i kortere tid under vandoverfladen samt springe på hovedet i vandet fra bassinkanten. Læringsmål: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Definere og identificere samt anvende og redegøre for de fire grundlæggende færdigheder elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse i vandaktiviteter. Herunder anvende og redegøre for metoder til udvikling af færdighederne. Udvikle, justere og afprøve relevante vandaktiviteter med udgangspunkt i forskellige modeller til aktivitetsudvikling, De fire grundlæggende 22

24 færdigheder, leg og sanseoplevelser i svømmehallens rum rettet mod forskellige målgrupper. Planlægge, organisere og igangsætte begrundede vandaktiviteter i svømmehallen med udgangspunkt i de udviklede aktiviteter jf. punktet herover. Diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i svømmehallen som bevægelsesmiljø. Dette primært med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder, og med særligt fokus på sansning og oplevelser i og omkring vandet. Indhold: De fire grundlæggende færdigheder og metoder til udvikling heraf. Sanseoplevelser i svømmehallens rum og vand blandt andet særlige stemninger og oplevelser gennem lys og projektion samt lyd og musik over og under vandet. Aktivitetsudvikling i og til vandaktiviteter Aktiviteter i byens rum Bevægelsesformerne i byens rum er mangfoldige. Man handler eller shopper. Man er på vej på arbejde, i skole, på besøg, i biografen. Man går tur, slapper af på en bænk eller en plæne. Man løber, skater, spiller bold, danser, free runner eller klatrer. Aktiviteter i byens rum interesserer sig for de idrætslige og legende bevægelsesformer der finder sted i urbane miljøer. Byens rum har været centrum for skiftende idrætsudfoldelse og leg gennem historien. Således har alt fra ringridning til rituel dans, og fra motorsport til motionsløb haft byen som sin arena. Også i vor epoke har en særlig type bevægelsesformer indtaget byens rum. Dels ses en vækst i de sundhedsfremmende idrætsaktiviteter i form af løbe-, cykel- og rulleskøjtestier og forskellige træningsfaciliteter på byens pladser, i parker og skoler. Dels vokser en række ungdomskulturelle bevægelsesmiljøer og kulturer frem. Det være sig i form af streetbasketbaner, skaterparker og klatrefaciliteter. Ligeledes er byens rum gennem de senere år blevet indtaget af traceur ere eller traceuser (Parkour), skatere og hiphoppere. Byen som bevægelsesrum er ligeledes blevet en platform, hvorfra man som by kan promovere sig, som et attraktivt sted at slå sig ned. Odense som Cyklisternes by og Legens by er eksempler på denne tendens. I Aktiviteter i byens rum retter vi opmærksomheden mod de muligheder og tendenser som urbane bevægelsesmiljøer rummer. Fokus er todelt, idet det både handler om at møde og få indsigt i nye bevægelsesmiljøer og aktiviteter i byen, og om at udvikle egne idrætsaktiviteter tilpasset forskellige urbane bevægelsesmiljøer. Forud for modulet Har den studerende arbejdet med pædagogisk planlægning, igangsættelse og evaluering af idrætsaktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer herunder udendørs (Modul 1). Ligeledes er den studerende blevet introduceret til parkour, der har sin oprindelse i netop urbane bevægelsesmiljøer (Modul 2). 23

25 Læringsmål - Udvikle, planlægge, begrunde, organisere, igangsætte justere og evaluere lege og fysiske aktiviteter i byens rum - Beskrive og analysere byen som bevægelsesmiljø, samt diskutere byens kvaliteter og betydning for fysiske aktiviteter. - Have kendskab til udvalgte urbane bevægelsesmiljøer og kulturer Indhold - Udvikling af aktiviteter med udgangspunkt i forskellige bevægelsesmiljøer og kulturer. - Diskussion og analyse af forskellige bevægelsesmiljøer og aktiviteters kvaliteter og begrænsninger - Afprøvning af forskellige aktiviteter og bevægelsesmiljøer i byens rum Aktiviteter i skovens rum En skov kan defineres som en bevoksning der består af forholdsvis høje træer, og som dækker et større areal. En bred formulering som i de danske skove dækker over en række forskelligartede rum og bevægelsesmiljøer. Det spænder fra tæt til åben, fra flad til kuperet, fra velstruktureret til kaotisk, fra kommerciel til rekreativ. Denne variation giver uanede muligheder for aktiviteter og aktivitetsudvikling, men stiller samtidig store udfordringer til kreativiteten, fagligheden og fantasien. Traditionen for at bruge skoven til friluftsliv og idræt rækker langt tilbage, men har fået fornyet opmærksomhed i takt med, at en større og større del af befolkningen bosætter sig i byområder, samtidig med at flere og flere har inaktive jobs. Det har skabt et behov for at kunne benytte skoven til rekreative og idrætslige formål. I Danmark er det et politisk mål at 25 % af landets areal skal udgøres af skov. Samtidig er der et øget fokus på at tilrettelægge især bynære skove således at de tilgodeser forskellige idrætter og bevægelseskulturers behov for udfoldelse. Her kan nævnes specielle spor til mountainbiking og ridning, faste orienteringløbsposter, naturlegepladser, frokostpladser, shelters og primitive lejrpladser. I forløbet Aktiviteter i skovens rum vil vi fokusere på aktiviteter som egner sig til forskellige skovmiljøer. Vi vil desuden arbejde med at udvikle aktiviteter hvor skovens muligheder og fordringer inddrages. Forud for modulet Har den studerende arbejdet med pædagogisk planlægning, igangsættelse og evaluering af idrætsaktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer herunder udendørs (Modul 1). Læringsmål Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Udvikle, planlægge, organisere, igangsætte og justere leg og fysiske aktiviteter i skoven - Beskrive og analysere skoven som bevægelsesmiljø samt diskutere skovens kvaliteter og betydning for fysisk aktivitet - Begrunde aktiviteterne i forhold til didaktiske overvejelser og teorier 24