A/S NYT. Læs i dette nummer: - De kommer jo nok lidt på spanden - Det kan ikke blive ved - Den største omstilling. Nr.

Transkript

1 Nr. 3 - december 2008 A/S NYT Bo Lidegaard på A/S Topmøde i Nyborg A/S NYT nr Læs i dette nummer: - De kommer jo nok lidt på spanden - Det kan ikke blive ved - Den største omstilling 1

2 Indhold Leder... side 3 De kommer jo nok lidt på spanden... side 4-6 Det kan ikke blive ved... side 7-9 Ny selskabslov... side 10 Nye udfordringer... side De hysteriske kællinger... side Den største omstilling... side Kurser... side 15 Kontaktpersoner... side 16 Kurser for medlemmer af bestyrelser i A/S og Aps LO-skolen afholder kurser for medarbejdervalgte medlemmer i selskabsbestyrelser. Du kan finde mere information om hvad kurserne indeholder og hvornår de afvikles på LO-skolens hjemmeside: vælg LO-skolens elektroniske kursuskatalog og se under ledelse. 2 A/S NYT nr

3 Masser af udfordringer! Her ved årets udgang er der meget at se tilbage på og masser af udfordringer til det nye år Dette nummer af A/S Nyt koncentrerer sig naturligvis om Topmødet i november, hvor det kommende klimatopmøde i december 2009 i København var i centrum. Vi fik noget at tænke over under og efter Bo Lidegaards indlæg. Indlægget fik sat klimaudfordringerne i et flot perspektiv og 90 % af deltagerne vurderer indlægget som meget relevant. Vi skal nok holde fokus på klimaudfordringerne i Der er brug for en indsats i virksomhederne og i vore egne hjem, hvor behovet for energi er stort. Men det dur ikke at vi bare buldrer derudad, uden at tænke klimaet ind i det vi gør. Vi har i 2007 og 2008 haft fokus på kapitalfondene det har vi også i dette nummer af A/S Nyt, hvor vi belyser kapitalfondene i finanskrisens skær. Finanskrisen sætter sit præg på vores hverdag både i virksomhederne vi er ansat i og i vores privatøkonomi. Efter år under indflydelse af liberalisme og deregulering ser det ud til, at mange er begyndt at se behovet for fornuftig regulering. Ikke for reguleringens egen skyld, men fordi vitale samfundsinteresser, erhvervsmæssige og menneskelige hensyn taler for det. Det forekommer naivt, når der stadig er nogen der mener, at markedet kan klare alt. Den seneste måned har vi været tilskuere til en af de helt store erhvervsskandaler IT Factory. Fra den ene dag at modtage en stor pris til den næste dag at være klar til konkurs. Det er den korte version. Det handler om svindel og bedrag og ingen er jo dømt endnu, men det bliver spændende at følge det videre forløb. Indtil videre ser der ud til at være kø ved håndvasken. En virksomhed med en lille bestyrelse, hvor direktøren er med og hvor der stort set ikke blev holdt møder. Det gør det dejligt nemt for direktøren og direktionen at gøre hvad der forekommer mest bekvemt. Ingen besværlige spørgsmål, der skal besvares, ingen besværlige medarbejdere til at blande sig. Lukkethed og ingen kontrol. Tak for kaffe. Der er udfordringer nok til det nye år. En af dem vi ved kommer er revisionen af selskabslovgivningen, herunder den del der vedrører medarbejderrepræsentationen i selskabsbestyrelserne. Vi vil gøre hvad vi kan for at sikre, at revisionen sikrer medarbejdernes fortsatte bestyrelsesrepræsentation. Den fremgår også af den betænkning, der er i høring. Først i det nye år begynder så den politiske debat om forslagene, og der vil vi nøje følge med og give vores bidrag. Tak til alle der på den ene eller anden måde har bidraget aktivt og engageret i A/S arbejdet i 2008 og på gensyn til næste år. Godt nytår. A/S NYT nr

4 De kommer nok lidt på spanden De kapitalfonde, der har levet af at opkøbe firmaer for billige, lånte penge, får det svært under finanskrisen, vurderer AErådets Lars Andersen. Til gengæld mener han, at de seriøse kapitalfonde kan være en hjælp for de firmaer, der har svært ved at låne penge Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harrry Nielsen Nogle virksomheder kan ånde lettet op over finanskrisen. Det er dem, der stod over for at blive opkøbt af de mere spekulative kapitalfonde. - Den trafik bliver nok ikke så voldsom mere, vurderer direktør i AErådet Lars Andersen. Han mener også, at kapitalfondene under den nuværende krise kan være med til at udvikle og redde nogle virksomheder, som har svært ved at låne penge i banken. Det er de gode kapitalfonde. - Den anden type, de lidt mere grumme, der arbejder med gearede investeringer altså investeringer for lånte penge, som har floreret voldsomt i de senere år, og hvis forretningsgrundlag har været, at det var billigt og nemt at låne penge - vil få det sværere, siger han. - Det er den type, der har været på jagt efter virksomheder med en stor egenkapital, som de så har kunnet købe for dens egne penge det var det, vi så med eksempelvis TDC. Den type kan godt komme på spanden, nu da det ikke længere er så nemt at låne penge. 4 A/S NYT nr

5 Lars Andersen: - De seriøse kapitalfonde kan være med til at udvikle virksomhederne i en tid, hvor det kan være svært at låne penge i banken. Udvikling i stedet for afvikling De virksomheder, der allerede er overtaget af den type kapitalfonde, risikerer at komme i klemme. - Og her kan vi igen bruge TDC som eksempel, nævner Lars Andersen. - Prisen på TDC er meget lavere end ved købet. Det er følge af, at alle aktier er faldet til det halve, og så kan man frygte, at ejerne vil gå mere aggressivt til værks, fyre folk, rationalisere og nedbringe omkostningerne. Han siger, at der ikke er risiko for, at disse virksomheder vil gå konkurs eller lukke. - Nej, for hvis det sker, er de jo slet ikke noget værd. Derfor er interessen at udvikle virksomheden, så den trods alt bevarer noget af sin værdi, siger han og tilføjer, at fondene jo trods alt har noget kapital i ryggen. Der var tale om fonde med stor risikovillighed, som brugte de opkøbte virksomheder som et finansielt arrangement ikke fordi de havde interesse i selve virksomheden. - Tanken har måske været at sælge virksomheden efter nogle få år og tjene penge på det. Nu bliver de måske nødt til at beholde den lidt længere og udvikle den, for det er jo et skidt tidspunkt at sælge på lige nu. - Så selv om de har købt virksomheden af finansielle interesser og uden interesse for selve virksomheden, bliver de måske nødt til at beholde den og udvikle den, så de ikke helt ødelægger dens værdi, vurderer han og understreger, at en virksomheds værdi jo ikke primært er dens bygninger og maskiner, men i lige så høj grad dens kunder, dens goodwill, relationer og dens velkvalificerede medarbejdere, så på den måde mener han, at kapitalfondene vil komme til at fungere som almindelige aktionærer. Er man medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i en virksomhed, der er ved at blive opkøbt af en kapitalfond, siger han, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er for et arrangement. - Det er godt med en almindelig sund skepsis, men er der tale om en seriøs fond, kan det være et vigtigt instrument for virksomhedens overlevelse, og netop pensionskasserne vil være interesseret i via kapitalfonde at investere i ikke-børsnoterede virksomheder, der måske har en stor værdi. Pensionsselskaberne har behov for risikospredning, og derfor kan de ikke-børsnoterede virksomheder være interessante, siger han. A/S NYT nr

6 Hjælp, når bankerne ikke vil Lars Andersen forventer, at nogle af de seriøse kapitalfonde, som pensionsselskaberne sætter penge i, fortsat vil opkøbe virksomheder, udvikle dem og drive dem. Han nævner som eksempel KMD (det tidligere Kommunedata), der er blevet købt af kapitalfonden EQT og ATP. Desuden forudser han, at disse fonde vil hjælpe nogle af de virksomheder, som nu har svært ved at låne penge til investering, fordi bankerne er blevet meget forsigtige med at låne penge ud. - Så kan de i stedet bruge kapitalfondene, mener han. Alternativet ville være, at virksomhederne ikke kunne foretage de nødvendige investeringer, fordi bankerne er blevet restriktive med at låne penge ud. Lars Andersen forventer, at alle kommer til at betale dyrt for den finansielle krise, men han regner med, at det der kommer efter er sund gammeldags kapitalisme, hvor man tjener penge, hvis man driver en ordentlig forretning, og han forventer, at konsekvenserne af krisen vil være en tilbagevenden til øget gennemskuelighed i forhold til den finansielle sektor både fra sektoren selv og fra myndighedernes side. Han nævner, at der på en række områder har været en afregulering, der har været med til at skabe den aktuelle krise. - Man må gå ud fra, at Finanstilsynet, Nationalbanken og andre, der står for den finansielle kontrol, vil kræve mere indsigt i fremtiden, forventer han og sammenligner med den private andedam, hvor realkreditinstitutionerne igen kræver et vist forhold mellem indtægt og boliglån, så man ikke uden videre kan få flekslån, afdragsfrie lån og SDO-lån. AErådet, der tidligere hed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, blev oprettet i 1936 af LO og Det Kooperative Fællesforbund. Rådet har til opgave at udarbejde og formidle samfundsmæssig og erhvervsøkonomisk viden og komme med løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed. 6 A/S NYT nr

7 A/S Topmøde Det kan ikke blive ved Den måde, vi lever og forbruger på, kan ikke fortsætte og det er ikke kun et klimaproblem, sagde Bo Lidegaard, departementsråd og chef for klimasekretariatet på A/S-Topmødet Det er ikke nok at skrue ned for varmen og lyset. Det er heller ikke nok at købe en mere miljøvenlig bil og tørre tøjet på tørresnoren i stedet for i tørretumbleren. Bo Lidegaard, departementsråd og chef for klimasekretariatet, der forbereder klimatopmødet i Danmark til næste år, kom ikke med mange formildende omstændigheder, da han indledte CO-industris A/S-Topmøde. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at begrænse forbruget, og han nævnte, at nogle lande, der ikke har været ansvarlige for klimaproblemerne bl.a. nogle underudviklede afrikanske lande også bliver ramt. - Hvis de skal bidrage mere til at nedbringe CO 2 -udslippet, end deres økonomier kan bære, kræver de at få erstatning, ikke udviklingsbistand, nævnte han og forklarede, at landene kræver adgang til den bedste og mest miljøvenlige teknologi, og det gælder alt lige fra stålværker til vindkraft. Han fremhævede, at det er et dilemma, for det er det, vi konkurrerer på. - Vi lever af at producere nye løsninger ikke af at producere, understregede han og tilføjede, at Vestas direktør, Ditlev Engell, har gjort opmærksom på, at han for tiden har 38 kinesiske konkurrenter. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen - Verdens allermest effektive kulkraftværker ligger i Kina. Men det gør de allermindst effektive også, fremhævede han. Bo Lidegaard fremhævede også, at der af den grund ligger et vældigt pres på dansk industri for at være konkurrencedygtig i fremtiden. Otte graders forskel Bo Lidegaard sammenlignede Jorden med den menneskelige organisme og nævnte, at den er lige så følsom som os. - Og temperaturforskellen mellem istiden og nutiden var kun på otte grader, så en temperaturstigning på én grad er altså ikke så lidt endda, nævnte han. Bo Lidegaard fortalte også, at niveauet af kuldioxid - CO 2 er så højt, som det aldrig har været før, og man ved ikke, hvad det betyder for temperaturstigningen på Jorden, men en temperaturstigning på én grad er simpelt hen det største problem vi har. Den betyder, at det kan gå meget betydeligt galt i vores levetid og altså ikke først om 50 eller 100 år. Man ser allerede, at is på bjerge forsvinder og gletschere forsvinder, og han fortalte, at det lavtliggende Holland er begyndt at bygge diger for at undgå oversvømmelseskatastrofer. A/S NYT nr

8 En temperaturstigning på én grad er simpelt hen det største problem vi har, fik deltagerne i A/S-topmødet af vide Han fremhævede, at de der især skal skære ned på forbruget af fossile brændstoffer er Europa, USA og Kina. Tidligere har kineserne været fattige og har ikke forbrugt ret meget, men i dag er der 300 millioner velhavende kinesere, og de er pludselig blevet forbrugere, så Kina er i dag den største forbruger af alt i verden. Han understregede, at fordelingen af verdens forbrug ganske simpelt ikke kan blive ved heller ikke selv om der ikke var noget klimaproblem. -Den måde, vi har skabt velfærd og lever og forbruger på, kan simpelt hen ikke blive ved, sagde han. Problemerne skal løses globalt, og deltagerne på klimatopmødet skal blive enige om reduktion og fordeling af reduktionerne i CO 2 - udslippet, og der er tale om meget voldsomme nedsættelser. Hvis det virkelig skal nytte noget, skal vi i Europa reducere til 20 procent altså en femtedel af vort nuværende forbrug, og amerikanerne, der har et langt voldsommere forbrug af blandt andet olie, skal reducere deres forbrug til en tiendedel af det nuværende i løbet af de næste fyrre år. - Og det nytter ikke at flytte industrien til Kina. Det er globalt, der skal ske en reduktion, fremhævede han, og selv om USA's kommende præsident Barack Obama netop havde lovet, at USA vil reducere forbruget, er løfterne så begrænsede, at det nærmest ingen rolle spiller. Obama har ikke råd Enaf deltagerne Dan Blytækker fra KVM Industrimaskiner ville gerne vide, om ikke finanskrisen helt automatisk vil løse en del af problemet, fordi produktionen og forbruget går ned. Det mente Bo Lidegaard nok kan være tilfældet, hvis ellers verden er i stand til at håndtere to store kriser på én gang. - Og det er nok tvivlsomt, om Obama vil have råd til fortsat at importere olie for 300 milliarder dollars om året fra Saudi-Arabien, sagde han. Julie Brink, Århus Stiftstidende, påpegede, at det er lidt dobbeltmoralsk at invitere til et topmøde, der fokuserer på klimaproblemer og klimatopmøde, uden at skrive i invitationen, hvordan man kommer til konferencecentret med offentlig transport. Deltagerne diskuterede fremtidens arbejde i A/S-bestyrelserne A/S Topmøde i Nyborg 8 A/S NYT nr

9 Topmøde for A/S-bestyrelsesmedlemmer Den 19. november holdt CO-industri konference for ca. 200 medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer på industriarbejdspladser. Deltagerne repræsenterede en lang række både store og små arbejdspladser over hele landet. Topmødets tema i år var klimaet og næste års klimakonference i København. Konferencen forventes også at blive et udstillingsvindue for den del af dansk industri, der producerer teknologi, der forbedrer miljøet. Workshops I løbet af dagen kunne deltagerne være med i to forskellige workshops. Emnerne var: De hysteriske kællinger. Aktiernes op- og nedture og indflydelsen på arbejdet i bestyrelserne. Revision af Aktieselskabsloven og juridisk spørgehjørne. Klimaet og fagbevægelsen. Det fremtidige A/S-arbejde. A/S NYT nr

10 A/S Topmøde Ny selskabslov Spørgehjørne med fokus på fusioner Det juridiske spørgehjørne drejede sig især om retsstillingen i forbindelse med fusioner. - Det generelle svar er, at de medarbejdervalgte bevarer deres retsstilling, hvis virksomheden består som en selvstændig virksomhed. - Men spørg hellere en gang for meget end en for lidt, siger juridisk konsulent i COindustri Jesper Kragh-Stetting og opfordrer de medarbejdervalgte til at kontakte ham eller Peter Rimfort, når de har spørgsmål om bestyrelsesarbejdet. I workshoppens anden del om eftermiddagen fortalte Jesper Kragh-Stetting desuden om forventningerne til den nye selskabslov, der er en revision af loven fra Betænkningen om loven blev først offentliggjort en uge efter konferencen, men kan læses på Erhvervs- og Økonomiministeriets hjemmeside. Betænkningen lægger op til, at de medarbejdervalgtes repræsentation fortsætter uændret, men der kan komme lidt mere fleksibilitet i deres deltagelse. Jesper Kragh-Stetting har siddet i det underudvalg i LO, der har været med til at skrive udkast til betænkningen. Læs hele betænkningen her: Det forventes, at erhvervsminister Lene Espersen vil fremsætte lovforslag om ny selskabslov i begyndelsen af februar. Foreløbig er betænkningen til høring frem til 5. januar. Nye udfordringer Udenlandske ejere stiller nye krav Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Finanskrise, hvordan sikrer vi arbejdspladsen og hvilken udfordring er der i at lære andre kulturer at kende? Det var nogle af de spørgsmål de to grupper der deltog i workshoppen CO-industri og det fremtidige A/S-arbejde diskuterede. Den store udfordring er udflytning af arbejdspladser og salg til udenlandske ejere. Når virksomheden bliver mere og mere international og koncernsproget bliver engelsk, stiller det nye krav til bestyrelsesmedlemmerne, og de medarbejdervalgtes svar på det er da også mere og mere uddannelse, så de kan deltage i møderne, selv om de er på engelsk. Adskillige efterspurgte også undervisning i at gennemskue komplicerede regnskaber og spidsfindige juridiske konstruktioner. - Jeg bemærkede også, at flere som ellers ikke er mundlamme antydede, at de godt vidste, at der træffes aftaler uden for bestyrelsesmøderne, som de derfor ikke bliver inddraget i, nævnte konsulent i CO-industri Erling Jensen der ledede workshoppen sammen med Peter Rimfort. 10 A/S NYT nr

11 Flere deltagere nævnte også, at det er et problem, at udenlandske ejere ikke forstår systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, og måske heller ikke altid respekterer deres bidrag til bestyrelsesarbejdet. Hjælp Deltagerne havde også adskillige forslag til, hvordan CO-industri kan hjælpe dem med at gøre arbejdet i bestyrelsen lettere. Topmøder/konferencer om aktuelle emner er et af dem, men også hurtigere sagsbehandling, undervisning i andre kulturer, nyhedsmails og en opdateret hjemmeside var på ønskesedlen. Der blev lyttet med interesse på A/S Topmødet i Nyborg A/S NYT nr

12 A/S Topmøde De hysteriske kællinger Aktiernes op- og nedture - Aktiekurserne har ingen betydning for jeres arbejde i bestyrelsen, beroligede økonom Dines Schmidt Nielsen. - De har betydning for aktionærerne, når de skal købe og sælge og når der skal nytegnes aktier, understregede han og nævnte, at de hysteriske kællinger, som børsernes aktiehandlere bliver kaldt, reagerer straks, når priserne falder. Så handler det om at få solgt hurtigt for at minimere sit tab. Han nævnte også, at aktiekurserne har betydning for medarbejderne på den måde, at når aktiekursen er lav, kan det være attraktivt at foretage fjendtlige opkøb, og nogle sidder og venter på at kunne købe billigt. - Men for de medarbejdervalgte i bestyrelserne er det en vigtigere diskussion, hvad bundlinjen bliver, og være forberedt, hvis der er røde tal, sagde han. - Arbejdsløsheden er begyndt at stige 3F på Fyn oplever allerede arbejdsløshed på 6-8 procent, og det kan blive sværere for virksomhederne at låne penge, understregede han. Kun hvis du har råd En deltager ville gerne vide, hvad situationen betyder for eksempelvis medarbejderaktier og optioner. -Det skal du kun gå ind i, hvis du har råd til at miste pengene uden at gå fra hus og hjem, lød anbefalingen. Hans Peter Rasmussen fra Gram Equipment ville gerne vide, hvilken betydning krisen kan få for virksomheder, der ikke selv er i krise. - Det kan få betydning, hvis man skal låne penge eller får problemer med afsætningen eller hvis andre virksomheder skruer ned for fremtidige investeringer, fik han at vide. Mogens Petersen, Aerospace Solutions, spurgte, hvad finanshjælpepakkerne kommer til at betyde. Dines Schmidt Nielsen forklarede, at overalt tales der om mere kontrol selv i USA. - Herhjemme stopper Finanstilsynet nogle ejendomsspekulationer, Bagmandspolitiet har kig på Roskilde Bank, og for eftertiden skal bonusordninger til direktører vedtages på en generalforsamling, nævnte han og tilføjede, at indgrebet vedrørende flekslån reddede flere tusinde boligejere fra at ryge på tvangsauktion, og det reddede pensionskasserne og dermed medarbejdernes pensioner, fremhævede han. 12 A/S NYT nr

13 Dines Schmidt Nielsen Dines Schmidt Nielsen forventer også, der bliver sat nogle store renoveringsprojekter i gang, hvis arbejdsløsheden stiger. - De kræver nemlig masser af arbejdskraft og næsten ingen import, understregede han. - Så hvis jeg var borgmester, ville jeg gøre en hel masse projekter klar, til regeringen kommer med en pulje penge til disse opgaver, sagde han. Den største omstilling Der er arbejdspladser i grøn teknologi Klimaspørgsmålet og klimakonferencen i København næste efterår kommer i høj grad fagbevægelsen ved. Det er ikke et emne, der skal overlades til miljøorganisationerne. - Der er tale om den største omstilling for beskæftigelsen siden den industrielle revolution, sagde Heidi Rønne Møller, konsulent i LO, på konferencen og nævnte, at det var grunden til at hun og andre repræsentanter fra dansk fagbevægelse deltog i klimakonferencen på Bali tidligere på året. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen - Hele spørgsmålet har stor betydning for vore arbejdspladser, sagde hun og opfordrede til, at medarbejderne bliver inddraget i skabelsen af grønnere arbejdspladser. - Der er mange jobmuligheder i at skabe grøn teknologi og gøre arbejdspladserne mere miljøvenlige, sagde hun og fremhævede, at mens industribeskæftigelsen faldt med 16 procent i , steg beskæftigelsen i miljøteknologi med 21 procent i samme periode. Heidi Rønne Møller opfordrede til at komme med gode ideer til arrangementer i forbindelse med klimatopmødet. - Betyder det nu, at kæften er lukket på Bjørn Lomborg, ville Johs. W. Hansen fra Hustømrerne gerne vide. -Der er stadig uenighed. Nogle mener noget andet om klimaproblemerne. Men de fleste mener dog, der er et problem, sagde hun. A/S NYT nr

14 A/S Topmøde Erik Bülow Nielsen fra Rockwool mente, at den animalske fødevareproduktion er et større miljøproblem end transportsektoren, og Heidi Rønne Møller indrømmede, at det var svært som forbruger at gennemskue, hvilke varer og forbrug der forurener mest. - Eksempelvis siger man nu, at det er mere miljøvenligt at importere tomater fra Spanien end at producere dem i Danmark. Det er svært at gennemskue, sagde hun. -Hvad vil I gøre i jeres egen virksomhed? I sidder jo i bestyrelsen, udfordrede Ole Larsen, CO-industri. - Hvis virksomheden truer med at flytte til udlandet, kan vi arbejde for, at den opfylder samme standarder fx omkring affald som i Danmark, nævnte Michael Lisbjerg, Vestas. Brian CB Andersen, Unichains, foreslog, at man kigger på afgifterne, så den gode ide med at udnytte overskudsvarme fra maskinerne til gulvvarme ikke ødelægges af, at der skal betales afgift af den genbrugte varme. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Dagen sluttede med fysiker, professor i teoretisk fysik Holger Bech Nielsen, der med sin karakteristiske stemme i bedste standup-stil underholdt med komplicerede emner, der blandt andet omfattede Large Hadron Collider partikelacceleratoren i Cern superstrengsteori, højenergifysik og den slags. 14 A/S NYT nr

15 Bliv klædt på til professionelt bestyrelsesarbejde en ny uddannelse! Du er medlem af A/S-bestyrelsen! Derfor har du lige nu muligheden for at deltage i et spændende nyt og samlet læringsforløb for fagbevægelsens medlemmer af A/S- og ApS-bestyrelser. Kurserne henvender sig til alle, der vil have indblik i, hvad det kræver at sidde som medarbejdervalgt i bestyrelsen - eller som ønsker at tage arbejdet som bestyrelsesmedlem et skridt videre. I fællesskab udvikler vi en personlig handleplan og målformulering til dig, og du får konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, problemer og dilemmaer, du som bestyrelsesmedlem står over for i din virksomhed. Kurserne sætter fokus på din dagligdag og sætter bestyrelsesarbejdet ind i en større sammenhæng. Du skal som udgangspunkt deltage i grundforløbet. Det er for alle. Måske er du grøn og uden ret meget erfaring. Du har måske kun deltaget i et enkelt eller slet ikke i noget bestyrelsesmøde, inden du melder dig til i dette A/S-bestyrelseskursus. Grundforløbet giver dig indsigt i selskabslovgivningen, lærer dig om dine rettigheder og pligter vi diskuterer faldgruber og risiko ved fx tavshedspligt og giver dig et grundlæggende kendskab til, hvordan du kan forstå og analysere et regnskab. Men det er ikke nok! Det er vigtigt at arbejde med kommunikationsformer og adfærd. Det handler med andre ord om, at du får styr på din egen rolle i bestyrelsen. Efter grundforløbet kan du deltage i aktionslæringsforløbet AL. Her har vi har fokus på kommunikation og relationer i bestyrelsen, det vil sige mennesket i bestyrelsen. Vi kobler det du lærer med det der sker på din arbejdsplads. Som bestyrelsesmedlem er det nemlig ikke nok, at du kender til retlige og lovgivningsmæssige forpligtelser og rettigheder. Du skal også kunne anvende dem i praksis. Derfor ruster kurset dig til at kommunikere mundtligt og skriftligt, og du får indsigt i den kultur og den strategi, du møder i bestyrelseslokalet. For mere erfarne er der mulighed for at deltage i et opfølgende kursus, hvor vi diskuterer dilemmaer i bestyrelsesarbejdet og udveksler erfaringer på tværs af bestyrelser og forbund. Dette kursus starter i oktober Det første længere forsøgs forløb starter den 30.marts 2009 og består af 2 gange 5 dage på Lo-skolen + opfølgning på din arbejdsplads. Se mere på hvis du vil vide mere om A/S bestyrelses-uddannelse 2009 eller henvend dig til Direktør Gitte Elstrup, Undervisning A/S Lo-skolen, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør gitte.elstrup@loskolen.dk (dir.), mob A/S NYT nr

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotograf: Harry Nielsen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: KLS Grafisk Hus December 2008 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2008/112 ISSN: A/S NYT nr