By Any Beat Necessary

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By Any Beat Necessary"

Transkript

1 By Any Beat Necessary - et kulturanalytisk studie af 1000fryd Bo Skøtt Ph.d.-afhandling fra IVA, Aalborg

2

3 By Any Beat Necessary - A Cultural Study of 1000fryd Bo Skøtt PhD thesis from The Royal School of Library and Information Science, Denmark

4 CIP Cataloguing in Publication Skøtt, Bo By Any Beat Necessary / Bo Skøtt Aalborg: Forskningsprogrammet for Vidensmedier og videnskultur, Det Informationsvidenskabelige Akademi, 2010, XII, 453 p. ISBN ISBN Copyright Bo Skøtt 2010 All rights reserved

5 Forord Da den geniale, men socialt udfordrede matematiker og senere nobelpristager John Nash i skikkelse af Russell Crowe i filmen A beautiful mind (instruktion Ron Howard, 2002) endelig finder emnet til sin afsluttende afhandling på universitetet, sker det på en beværtning i venner (medstuderende og konkurrenters) lag på jagt efter et øjebliks selvforglemmelse og lidt kvindeligt selskab. I et klarsyn der følger af begge dele(!), resonerer Nash/Crowe sig frem til, hvordan han og vennerne uvægerligt vil komme til kort, hvis de alle satser på den samme (blonde) kvinde i baren: Hvis vi alle går blondinen, blokerer vi for hinanden. Ingen af os får hende. Derefter går vi hendes veninder, men de giver os den kolde skulder, for ingen kan lide at være nummer to. Hvad hvis ingen jager den blonde. Så går vi ikke i vejen for hinanden og vi undgår at fornærme de andre piger. [ ] Adam Smith sagde: Det bedste resultat opnås, når alle i gruppen arbejder for sig selv! ufuldstændigt, for det bedste resultat opnås, når alle i gruppen arbejder for sig selv og for gruppen! (A beautiful mind, 2002). Uden på nogen måde at påkalde mig Nash matematiske vid eller Crowes geniale fortolkning vil jeg argumentere for, at nærværende afhandling har et lignende omdrejningspunkt: forholdet mellem individ og fællesskab. Hvor Nash/Crowe vælger at forfølge sin problemstilling via matematiske algoritmer, har jeg valgt en kulturanalytisk tilgang(!) Min interesse i forholdet mellem individ og fællesskab er bygget op omkring studier af, hvordan og hvorfor senmoderne subjekter tilslutter sig folkelige fællesskaber, herunder også af hvordan et senmoderne samfund som det danske gennem kulturpolitiske strategier henholdsvis inkluderer og ekskluder subjekter, der agerer på grænsen af mainstreamkulturens norm- og værdigrundlag. I arbejdet med at realisere denne afhandling skylder jeg en række mennesker, hvis medvirken i projektet kun kan undervurderes stor tak. Først og fremmest vil jeg takke alle de mange gæster, brugere og aktivister på 1000fryd som uden (synderlige) betænkeligheder, accepterede min tilstedeværelse, herunder især de otte der indvilligede i at bidrage direkte til projektet som respondenter. Uden jeres medvirken som ressourcepersoner fra det sociokulturelle fællesskab i og omkring 1000fryd havde afhandlingen nødvendigvis fået et helt andet indhold og karakter. Dertil kommer venner, bekendte, samt studerende og kollegaer ved det Informationsvidenskabelige Akademi (det tidligere Danmarks Biblioteksskole) i Aalborg der alle skal have tak for vigtige og sikkert ofte I

6 intetanende bidrag i diskussioner og samtaler til afklaringer omkring emner, begreber og delaspekter ved afhandlingen. Det har været en kilde til fortsat inspiration at møde både jeres nysgerrige interesse og moderate, sunde skepsis over projektets genstandsfelt, metoder og videnskabelige forudsætninger. Som led i arbejdet med at konkretisere, præcisere og fokusere mine beskrivelser og forklaringer har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at disse bidrag kan overvurderes. Jeg vil også her benytte lejligheden til at takke Gunnar Kasper Hansen, samt øvrige personaler og gæster ved Løgumkloster refugium for venlig og overdådig, men diskret opvartning og socialt samvær under mit ophold. Tak for en uges ro der for alvor gav mig mulighed for at få skriveprocessen på rette spor. En række personer fortjener særlig tak. Først og fremmest Carl Gustav Johannsen der i sin egenskab af institutleder for det daværende Institut for Biblioteksudvikling vedvarende og med indsigt i både politiske, faglige og sociale processer på Danmarks Biblioteksskole tålmodigt guidede mig igennem de første års vanskeligheder med at få projektet antaget. Uden din venlige (og beroligende) insisteren, strategiske tænkning og taktiske overblik havde jeg ikke haft overskud til overhovedet at komme i gang. Som led i min obligatoriske udveksling og ophold ved anden forskningsinstitution vil jeg også benytte lejligheden til at takke institutleder Johs. Nørregaard Frandsen og studieleder Anne Scott Sørensen, samt medarbejdere og ph.d.-studerende ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet for deres engagement og bidrag. Hvor var det rart at indgå i et miljø, hvor der eksisterede en umiddelbar forforståelse for projektets videnskabelige, teoretiske og metodiske grundlag og perspektiver. Tak for jeres venlige imødekommenhed, kritiske kommenteringer og dybe, faglige engagement i en væsentlig fase af processen. Forhenværende prorektor Leif Emerek og lektor Hans Elbeshausen fortjener en særlig tak for deres respektive indsatser som henholdsvis procesvejleder og hovedvejleder. I har i sandhed bidraget med mange gode diskussioner, relevante spørgsmål og kritiske gennemlæsninger. Jeres arbejdsindsats har været uvurderligt under alle de forskellige dele af processen: emneafklaring og problemformulering, metodologiske diskussioner, diskussion af mulige teoretiske vinkler (herunder jeres insisteren på de muligheder der ligger i dele af tysk sociologi en særlig tak for det!), analysedesign, etc. Jeg føler, at jeg i jer har haft to uortodokse og fagligt set vidtfavnende vejledere, der ikke har været bange for at gå i clinch med et fagområde, der ikke umiddelbart udgør jeres kerneområder, men at I ikke desto mindre i det omfang det har været jer muligt, har engageret jer og magtet at forholde jer kritisk til det. II

7 En helt særlig og speciel tak skal selvfølgelig lyde til familien min kone Lene Lebech og ungerne Emil, Mikkel og Signe for jeres store tålmodighed, tapre udholdenhed og overbærenhed. Tak fordi I var der, tak fordi I blev der. Til trods for alle disse mange bidrag, input og assistance står jeg naturligvis alene med ansvaret for de i afhandlingen udarbejdede problemstillinger, argumenter og konklusioner. Langå i august 2010 III

8 Resume Denne afhandling undersøger et sociokulturelt fællesskabs identitetsprocesser. Indledningsvist har jeg studeret hvordan forskellige epokers kulturpolitiske strategier siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 gennem forskellige formidlingsaktiviteter, har bestræbt sig på at inkludere folkelige fællesskaber i et nationalt, kulturpolitisk kulturbegreb. Det viser sig at forskellige epokers kulturpolitiske strategier reartikulerer folkelige fællesskaber i termer af henholdsvis sub-, socio- og modkultur alt afhængig af hvilket kulturpolitisk perspektiv, der er gældende. Denne erkendelse leder mig videre til at studere, hvordan et sociokulturelt fællesskab (1000fryd) håndterer de identitetsskift som kulturpolitiske strategier initierer. Aktivisternes håndtering af identitetsskift bliver i et givent fællesskab analyseret ud fra en række mikrosociologiske processer, hvor aktivisterne blandt andet bevidstgør sig selv og hinanden og sætter sig selv i stand til at forhandle mening offentligt. Selve undersøgelsen er planlagt og gennemført som et kulturanalytisk studie med referencer til Norbert Elias figurationssociologiske teorier. Kulturanalysen er et tværvidenskabeligt felt, der trækker på traditioner fra blandt andet marxisme, strukturalisme og socialkonstruktivisme og valget af kulturanalysen som udgangspunkt for nærværende afhandling medfører derfor en række teoretiske og metodologiske implikationer. Teoretisk set afviger afhandlingen fra mere traditionelle biblioteks- og informationsvidenskabelige studiers naturvidenskabelige fundering, hvilket blandt andet giver sig udslag i formationstænkning og fokus på engagerende livsprocesser, livsverden, subjekters bevidste og ubevidste praksisser og daglige rutiner. Afhandlingen har således ikke et samlet teoretisk udgangspunkt, men lader aktivisternes narrative tematikker styre valget af de forskellige teoretiske perspektiver, der bliver anvendt for at rekonstruere et kulturanalytisk billede af det sociokulturelle fællesskab på 1000fryd. Metodologisk betyder det, at afhandlingen er bygget op omkring etnometodologiske aktiviteter; feltobservationer, aktiv deltagelse i sociale og kulturelle processer og udarbejdelse af en række narrative interviews. Studiet er bygget op som et casestudie af kulturhuset 1000fryd i Aalborg. 1000fryd har eksisteret i 25 år som alternativ til de etablerede kunst- og kultur(formidlings)institutioner i Aalborg og er en forening, hvis medlemmer identificerer sig selv og hinanden i opposition til det etablerede kunstneriske, kulturelle og politiske liv i mainstreamkulturen. Aktivisterne udøver derfor en del af deres frivillige virksomhed i 1000fryds regi. Som sådan fremstår kulturhu- IV

9 set 1000fryd som kulturel og politisk undergrundsscene for Nordjylland. Aktivisterne på 1000fryd afholder årligt langt over 200 arrangementer; koncerter, festivaler, happenings, udstillinger, etc. der alle kommer i stand på baggrund af frivilligt arbejdskraft. Kulturhuset er dertil organiseret ud fra nærdemokratiske principper, hvorfor den enkelte aktivist har forholdsvis stor indflydelse på kulturhusets profil, arrangementskalender, aktivister, etc. Den biblioteks- og informationsvidenskabelige kobling til mit sociokulturelle genstandsfelt finder sted som en interesse for de vidensformer, der er aktive i aktivisternes håndtering af identitetsskift på 1000fryd. Gennem analyser af aktivisters måder at myndiggøre sig selv og hinanden på, deres forskellige interne og eksterne inklusions- og eksklusionsprocesser og deres pendulering mellem emotionel involvering og intellektuel distance, studerer jeg hvilke vidensformer, der er aktive i 1000fryds regi og hvordan de anvendes i identifikationsøjemed. Ved at analysere på aktivisternes forhandling af mening og sammenhæng i forskellige offentlige og semi-offentlige kontekster og deres håndtering af senmoderne, kognitive erfaringer og kropslige oplevelser resonerer jeg mig frem til at den vidensorganisation, der finder sted på 1000fryd, primært kommer i stand gennem anvendelse af symboler/symbolsystemer, diskurs og nøglescenarier, polariseringer og narrationer. Gennem studiet får jeg desforuden et indblik i, hvilke tematikker der aktuelt optager aktivisterne og hvordan de forvalter denne optagethed i fællesskab. Afhandlingen bidrager til forskningen i biblioteks- og informationsvidenskab med ny viden om, hvad der motiverer subjekter til at indgå i sociokulturelle fællesskaber, hvad forskellige former for etikettering og kategorisering har af konsekvenser for medlemmerne af sådanne folkelige fællesskaber og at medlemmer ikke udelukkende er udleveret til at efterleve etiketteringer og kategoriseringers stigmatiserende navngivning, men har forskellige muligheder for at opretholde et initiativ. Medlemmerne er selv aktive aktører hvorfor konstruktion af identitet, finder sted i et spændingsfelt mellem interne forhandlinger og eksterne strukturer. Disse resultater indikerer at offentlige kultur(formidlings)institutioner og især folkebibliotekerne agerer i et spændingsfelt mellem hensynet til subjekternes individuelle autonomi og kollektive forpligtigelser overfor samfundets sammenhængskraft. Denne dualisme genfindes i folkebibliotekernes rolle som henholdsvis en offentlig kultur(formidlings)institution, der er underlagt lokale myndigheders kontrol, økonomi og regelsæt og samtidig iscenesætter sig selv som civil arena for subjekternes individuelle erfaringsdannelse og mellemmenneskelige interaktion. Disse to roller er ikke altid kompatible. dst men ikke mindst fremstår afhandlingen som et eksempel på hvordan kulturanalyse som tværvidenskabelig teori, kan implementeres i en biblioteks- og informationsvidenskabelig kontekst. V

10 Abstract This dissertation examines socio-cultural community identity processes. Initially, I have studied how cultural strategies of different eras since the Ministry of Culture Affaires was established in 1961 have endeavoured to include social movements in a national, mono-cultural concept of culture using various strategies and teaching tools. It appears that different the cultural strategies of different eras rearticulate social movements in terms of sub-, socio- and counter-culture, depending on which cultural perspective is valid. This realization has lead me to study how a socio-cultural community handles the identity shifts originated by various cultural strategies. The way identity shifts are handled by members of a given socio-cultural community is analyzed on the basis of a series of micro-sociological processes in which activists, among others, become conscious of themselves and each other and put them in a position to negotiate meaning in public. The study is planned and conducted as a cultural analysis study with reference to Norbert Elias sociological theories on social figurations. Cultural analysis is an interdisciplinary field that draws on different traditions including Marxism, Structuralism and Social Constructivism. The choice of cultural analysis as a starting point for this dissertation, thus, involves a number of theoretical and methodological implications. Theoretically, the thesis departs from more traditional library and information science studies foundation in natural science which among other things is reflected in formation thinking, focus on engaged life processes and interest in the subjects world life, their practices as well as everyday routines. The thesis is not based on one, unified theory, but lets the activists narrative topics guide the choice of various theoretical approaches used to reconstruct a cultural analytic image of the socio-cultural community. From a methodological point of view, this means that the thesis is built around etno-metodological activities, field observations, active participation in social and cultural processes, and through a series of narrative interviews. The study is conducted as a case felt study of a social movement called 1000fryd in Aalborg. 1000fryd has existed for 25 years as an alternative to established arts and culture (communication) institutions in Aalborg. 1000fryd is an association whose members identify themselves and each other as being in opposition to the established artistic, cultural and political life in mainstream culture, and therefore they operate under the auspices of fryd. As such, 1000fryd appears as a cultural and political underground scene in Northern Jutland. The members of 1000fryd host well over two hundred events annually: concerts, festivals, happenings, exhibitions, etc., all of which are based on voluntary labour. 1000fryd is organized according to participatory principles meaning that the influence VI

11 of each activist on the movement s cultural profile, event calendar, activities, etc. is relatively high. The coupling between library and information science and this socio-cultural object field is made out of interest for different knowledge forms used by the activists in their handling of identity shifts at 1000fryd. Through analysis of how the activists empower themselves and one another, their various internal and external inclusion and exclusion processes and their handling of emotional involvement and intellectual distance, I have studied the forms of knowledge that are active in the 1000fryd organisation and how they are used for identification purposes. By analyzing the activists negotiation of meaning and coherence in various public and semi-public contexts and their handling of late modern, cognitive and bodily experience, I have concluded that the organization of knowledge that takes place at 1000fryd is mainly enabled through the use of symbols / symbol systems, discourse and key scenarios, polarization and narratives. Throughout the study, I have gotten a glimpse of the topics that currently preoccupy the members at 1000fryd and how they administer this joint preoccupation. The dissertation contributes to research in library and information science with new perspectives on the factors that motivate subjects to engage in socio-cultural communities, the various effects and consequences labelling and categorization have on the members of such social movements, and the fact that members are not only surrendered to comply with labelling and the stigmatizing naming of categorization, but have different options to maintain an initiative. Members of social movements are actively co-constructing their socio-cultural identities in a tension field between internal debates and negotiations and external structures. In addition, the results indicate that arts and cultural (communication) institutions especially public libraries are acting in a tension field between the interests of individual subject autonomy and collective obligations towards society s cohesiveness. This dualism appears in the role of public libraries as public arts and culture (communication) institutions that are subjected to local authority control, economics and legislation who, at the same time, stage themselves as civil arenas for individual experience, intellectual growth and interpersonal interaction. Those two roles are not always compatible. Last but not least, the thesis appears as an example of how cultural analysis as a scientific theory may be implemented in a library and information scientific context. VII

12 Indholdsfortegnelse Kulturpolitisk ramme...1 Dansk Kulturpolitik Kulturpolitiske udfordringer Folkebiblioteket som formidler af kulturen...8 Kulturpolitiske udfordringer Trappetrin og subjektets aktivisering...16 Kulturelt demokrati i folkebibliotekerne...16 Kulturpolitiske udfordringer Åbning af de folkelige fællesskabers kulturelle felt...20 Folkebibliotekets instrumentalisering...22 Kulturpolitiske udfordringer Folkebibliotekernes professionalisering...25 Kulturpolitiske udfordringer post Folkebibliotekernes stadfæstelse som kommunale virksomheder...29 Summering...31 Nationale strømninger, lokale konsekvenser...35 Kultur- og bypolitisk udvikling i Aalborg...35 Lokale, folkelige konsekvenser fryd en indkredsning...44 Problemfelt...48 Det senmoderne som udfordring af det nationale fællesskab...48 Studiet af sociokulturelle fællesskaber...54 Tidligere studier...59 Problemformulering...63 Myndighed gennem bevidstgørelse...65 Inklusion og eksklusion...66 Engagement og distance...67 Analysestrategi...70 Narrationer generelt fortællingens magt...70 Design af undersøgelsesstrategi...71 Feltobservationer...74 Synlig observatør med aktiv deltagelse...75 Narrative interviews...78 Narrativ teknik...80 Design af analysestrategi fryd som case...89 Summerende symboler...91 Nøglescenarier rodmetaforer...93 Systematisering...95 Introspektive markeringer...97 VIII

13 Summering Det sociokulturelle fællesskab: 1000fryd Indledning Signalement af en case Begivenheder events Det sociokulturelle fællesskabs karakteristika et horisontalt vue De gamle rock n roll-crewet De politiske Målgruppens karakteristika et vertikalt snit Kiddypunks Gæst/bruger Aktivister Bestyrelsesmedlemmer og ansatte Netværk og organisatoriske relationer Lokale netværk Nationale netværk Internationale netværk Informelle strukturer Ustrukturerede strukturer Organisatoriske udfordringer i en hierarkisk flad struktur Processualitet Bevidstgørelse, myndighed og empowerment Indledning Kulturpolitisk strategi Folkelige fællesskaber Identitet på 1000fryd Første teoretiske ekskurs: institutionalisering Bevidstgørelse Oplæring Myndighed Empowerment Andethed Summering Inklusion og eksklusion Anden teoretiske ekskurs: symbolske grænsedragninger Pars pro toto Stigmatiserende navngivning Idealer og værdier Lokale værdier og normer Frivilligt engagement Kreativitet DIY Intern integration: subjektiv autonomi og kollektiv forpligtigelse Værdigrundlagets dynamiske karakter Utjekket som pars pro toto-fænomen Disciplinære foranstaltninger IX

14 Ekstern tilpasning: positionering i en samfundskontekst Institutionelle andre Professionelle andre Mainstreamkulturelle andre Sociokulturelle andre Fysiske udgrænsninger Tredje teoretiske ekskurs: double bind Emotionel involvering Summering Engagement og distance Fjerde teoretiske ekskurs: modkultur og medkultur Engagement og distance Engagement Distance Figurationstænkning Livsverden og stilmæssige træk Væren i verden Offentlighed, praksis og magt i livsverden Summering Offentlig forhandling af mening Offentlighed Forhandling Mening Håndtering af erfaringer og oplevelser Ideologiske retninger som kompleksitetsreduktion Organisering af folkelig viden Summering Konklusion Fremtidige studier Litteratur Oversigt over bilag Narrativt interview med Narrativt interview med Narrativt interview med Narrativt interview med Narrativt interview med Narrativt interview med Narrativt interview med Narrativt interview med Bilag 2: Feltrapport med observationer fra 1000fryd Bilag 3: Analytisk systematisering Bilag 4: Billedmateriale Bilag 5: Vedtægter for foreningen Tusindfryd X

15 XI

16 Kulturpolitisk ramme Dansk Kulturpolitik Igennem mere end 100 år og indtil slutningen af 1960 erne spiller andelsbevægelse, klasse og foreningsliv en altdominerende rolle som folkelige måder for subjekter at organisere sig på i Danmark. Store dele af befolkningens kulturelle og sociale liv er struktureret indenfor disse institutionelt ordnede og forholdsvist faste rammer, der både implicit og eksplicit bygger på forestillingen om en fælles, dansk enhedskultur. I begrebet enhedskultur ligger i hvert fald tre forskellige (og givetvis endnu flere) implicitte antagelser om, hvilke værdier de folkelige fællesskaber bør bygge på: 1) at der findes én og kun én national, dansk kultur, der er delt af alle subjekter født og opvokset i Danmark og hvis indhold sproget er en vigtig bærer af, 2) at disse værdier bygger på en særlig dansk opfattelse af hvad demokrati og relationerne mellem befolkningen, samfundsadministration og markedet er/skal være og 3) at disse værdier finder udtryk i én bestemt form for historisk legitim modus vivendi, der er alle andre overlegen. Enhedskulturen institutionaliseres som norm i stort set alle aspekter af levet liv fra begyndelsen af det 19. århundrede og frem til slutningen af 1960 erne. Denne institutionalisering af dansk kultur har konsekvenser for hvordan formelle fællesskaber som for eksempel virksomheder, undervisningsinstitutioner, officielle kulturtilbud, foreninger, klasser, etc. organiseres, men også for hvordan informelle, emotionelle former for fællesskaber som for eksempel forestillinger om familie, kropslighed, seksualitet, etc. konstitueres. Både de formelle og de informelle sociale sfærer legitimeres ud fra forestillingerne om det særligt danske, kulturen og mentaliteten. Enhedskulturens etablering og udvikling hænger nøje sammen med etableringen af det moderne samfund og dets organisatoriske grundform: nationalstaten. Ved slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne sker der imidlertid en række samfundsmæssige forskydninger mod det senmoderne, hvorved opfattelsen af det nationales primat træder i baggrunden og forestillingen om 1

17 det danske nuanceres. Opfattelsen af enhedskulturen undergår ved den lejlighed en række transformationer. I modsætning til mange andre vestlige lande har Staten/offentlig myndighed i Danmark en lang tradition for at støtte og styre civilsamfundets arenaer. Det sker dels gennem en national kulturpolitik med tilhørende lovgivning for de forskellige kulturelle områder, dels gennem udstrakt kommunalt selvstyre og dels gennem forskellige former for økonomiske tilskudsordninger for eksempel via Folkeoplysningsloven. Trods intentioner om dobbelt arms længde og den deraf følgende autonomi for de kulturelle aktører; kunstnere, kritikere, borgere og kommuner (Duelund, 1994) ligger der i enhver kulturpolitisk markering en kraftig signalværdi til kulturområderne og til befolkningen og dermed også en ditto styring. Den dobbelthed mellem på den ene side kulturpolitikkens kollektive dannelsesambitioner og på den anden side kulturpolitikkens bestræbelser på at sikre civile arenaer til fri meningsdannelse vil være et centralt omdrejningspunkt i min indledende redegørelse for, hvilke transformationer den danske kulturpolitik har gennemløbet de sidste år, hvilket vil sige i perioden fra Kulturministeriets dannelse i 1961 og frem til nu. Jeg betragter i det efterfølgende det kulturpolitiske engagement, som en måde hvorpå Staten/offentlig myndighed forsøger både at influere på og understøtte subjekternes 1 offentlige forhandling af mening, måder at håndtere kognitive erfaringer og kropslige oplevelser 2 på og måder at organisere folkelig viden. Heri ligger der implicit i ethvert kulturpolitisk engagement siden 1960 erne også en bestræbelse på at styre subjekterne fri af de værste negative konsekvenser af ovennævnte senmodernitet: de traditionelle folkelige fællesskabers tab af mening; aftraditionalisering, individualisering og samfundets hyperdynamiske foranderlighed. I nedenstående vil folkebibliotekerne figurere som gennemgående eksempler på, hvordan forskellige perioders kulturpolitiske strategier og imperativer sætter sig igennem på institutionsniveau og med hvilke konkrete konsekvenser. Valget af folkebibliotekerne er for så vidt arbitrært. Folkebibliotekerne er ikke den eneste offentlige institution, hvis opgave er at sætte subjekterne i stand til at håndtere tilværelsen under modernitet og senmodernitet. De får selskab af en lang række beslægtede institutioner så som museer, arkiver, teatre, skoler, kultur- og musikhuse, sportshaller, idrætsforeninger, etc., der for så vidt har samme forpligtigelser. Når valget alligevel er faldet på folkebibliotekerne, skyldes det deres forholdsvis enestående og historisk betingede 1 Termen subjekt betegner i denne afhandling mit menneskebegreb og refererer til begærende individer, der handler både intentionelt og emotionelt og således ikke til fællesskabers ditto. 2 Kognitive erfaringer henviser her til bevidste, intellektuelt distancerede erkendelser, mens kropslige oplevelser henviser til mere engagerede, emotionelt involverede fornemmelser, der opstår på baggrund af tildragelser i senmoderniteten. Se også Nielsen, N.K. (1997) Krop og kulturanalyser: den levende og den konstruerede krop. Odense Universitetsforlag. 2

18 roller som medierende, kulturelle knudepunkter en civilsamfunds arena hvorfra subjekterne intentionelt kan interagere med de forskellige kunstneriske og kulturelle ekspertsystemer, hvor Stat/offentlig myndighed og subjekt kan interagere og hvor subjekterne kan interagere med sig selv og hinanden. Som sådan kan folkebibliotekerne betragtes som en offentligt understøttet arena på grænsen mellem Stat/offentlig myndighed og det civilesamfund, hvis virksomhed er en forudsætning for fri meningsdannelse altså en institution hvis bestræbelser er at bygge bro mellem på den ene side nationale kulturpolitiske ambitioner og på den anden de lokale, folkelige fællesskabskonstitutioner. Derfor vælger jeg at indlede min afhandling med en kort redegørelse for de sidste 50 års kulturpolitiske udvikling i Danmark. I kapitlet Kulturpolitisk ramme gennemgår jeg forskellige kulturpolitiske strategier med tilhørende formidlingsmæssige aktiviteter og illustrerer med referencer til både folkelige fællesskaber og kultur(formidlings)institutioner (folkebibliotekerne) hvordan disse strategier sætter sig igennem på henholdsvis institutions- og fællesskabsniveau. Kapitlet afsluttes med en afgrænsende placering af Aalborg bys kulturpolitiske udvikling. I kapitlet Problemfelt fokuserer jeg yderligere min interesse for subjektets relationer til fællesskaber og denne relations vekslende vilkår for identitetskonstruktion under senmoderniteten. Kapitlet afsluttes med formulering af et problemfelt, samt tre forskningsspørgsmål. I kapitlet Analysestrategi gør jeg rede for mine metodeteoretiske overvejelser: casestudiet af 1000fryd, de tre anvendte metoder (feltobservationer, synlig observatør med aktiv deltagelse, narrative interviews), den sproglige rekonstruktioner af det empiriske materiale, samt analysestrategi. Valget af en kulturanalytisk tilgang som teoretisk basis for nærværende afhandling har en række teoretiske, metodologiske og analytiske implikationer som tillige bliver diskuteret i dette kapitel. Selve analysedelen falder i tre kapitler Bevidstgørelse, myndighed og empowerment, Inklusion og eksklusion og Engagement og distance. Heri gennemfører jeg en kulturanalytisk inspireret analyse af udvalgte sociale og kulturelle praksisser på 1000fryd og studerer hvordan disse løbende konstrueres og rekonstrueres aktivisterne imellem. Det styrende fokus er på, hvordan sociokulturelle fællesskaber som 1000fryd håndterer de identitetsskift, der initieres af (lokale) kulturpolitiske strategier i forhold til mikrosociologiske processer som identifikation, institutionalisering og eksklusion/inklusion. I dette arbejde har jeg valgt at anvende Norbert Elias figurationssociologiske teori for at studere om den (Elias teori) kan bidrage til et analytisk ståsted, hvorfra jeg kan undersøge transformationer af sociokulturelle fællesskabers identitetskonstruktion. Afslutningsvist konkluderer og perspektiverer jeg i kapitlet Konklusion. 3

19 Kulturpolitiske udfordringer Før 1960 er det statslige, politiske ansvar for kulturen placeret under det såkaldte Kultusministerium, i hvis regi både kultur, kirke og skole/undervisning ligger. I 1961 oprettes Kulturministeriet som selvstændigt ressortområde. Det sker under indflydelse af den stigende internationalisering og med det ene formål at varetage opgaver vedrørende kulturområdet. Europa er igen ved at komme på økonomisk fode efter Anden Verdenskrig især på grund af massiv økonomisk hjælp fra Amerika (Marshall-hjælpen), hvilket blandt andet betyder en mekanisering og effektivisering af landbruget, øget industrialisering og deraf følgende reetablering af handelssamkvem med udlandet. Den deraf følgende stigning i produktivitet og økonomisk vækst for både virksomheder og private gør det igen attraktivt og muligt at diskutere danskernes kultur, men det gør det også med datidens forestillinger om det danske in mente nødvendigt med en vis mængde kulturel protektionisme. Udsigten til en forestående tilslutning til det europæiske fællesmarked og de økonomiske fordele heraf medfører politisk bekymring om potentielt uheldige kulturelle/kulturpolitiske påvirkninger fra andre kulturkredse: det overvejende religiøst ortodokse (og katolske) Sydeuropa og import af industrielt fremstillet massekultur fra Amerika. Det kulturpolitiske forbehold overfor eventuelle ideologiske påvirkninger fra andre kulturkredse bygger som nævnt på den daværende opfattelse af det danske, som udgørende en homogen og særlig kulturel helhed. Den samfundsmæssige og administrative virkelighed er da også den for danske forholds vedkommende ret unikke situation, at der stadig på daværende tidspunkt (ultimo 1960 erne) er et stort sammenfald mellem folk, stat og nation det vil sige at de forestillinger og verdensbilleder som befolkningen kulturelt, etnisk og emotionelt identificerer sig med som ét folk og én nation stort set er sammenfaldende med staten som administrativt område. At det er tilfældet, er ikke en selvfølge. Mange steder i Europa eksisterer der på grund af historisk betingede grænsedragninger etniske, kulturelle, religiøse og/eller sproglige mindretal hvis identifikationer er transnationale. Derfor er der almindeligvis forskelle mellem statens organisatoriske og administrative betragtninger af folket og nations kollektive og identitetsskabende forestillinger: Svaret er at nationer, i likhet med etniske grupper, bare kan skapes innenfra. Dersom et tilstrekkeligt antall mennesker er enige om at de utgjør en nasjon eller etnisk gruppe en felles kultur og identitet så er de det, iallfall om omverdenen er enig. Nasjonerne har, i motsetning til statene, ingen objektiv eksistens, de eksisterer helt og holdent subjektivt og intersubjektivt. Ikke dermed sagt at de er uvirkelige, men man kan skape nasjoner 4

20 på mange slags grundlag det finnes mange slags konturer man kan tegne omkring mange slags grupper. (Eriksen, 1999, s. 40) Sådan forholder det sig ikke i Danmark. De kulturelle mindretal der trods alt eksisterer, er så små (det tyske mindretal i Sønderjylland) eller så langt væk (inuitterne på Grønland) at de reelt er uden stemme og frem for alt fremstår usynlige i den offentlige debat og i subjekternes bevidsthed: den danske befolkning udgør stadig i begyndelsen af 1960 erne en forestillet kulturel, homogen enhed. Dette imaginære nationale fællesskab er bygget op omkring forestillinger om enhedskulturen, en forestilling de tidligste nationale oplysningstænkere enes om, er essensen af dansk kultur: så forskellige folkelige oplysningsbevægelser så grundtvigianere, arbejderbevægelsen og de kulturradikale etablerer sig i forrige århundrede som opposition til Staten og til hinanden, men deres indbyrdes stridigheder og konfrontationer underlægges historiske (om)tolkninger, hvorved deres respektive forestillinger passes ind i billedet af den flegmatiske danske livsmåde. Forestillingen om det danske som en homogen befolkningsgruppe tilhørende et nationalt fællesskab har primo 1960 erne eksisteret i år og kan ufortrødent fortsætte også efter Kulturministeriets oprettelse, da der ikke grundlæggende er ændret på fokus i den diskursive artikulation af det danske. Konkret kommer enhedskulturen til udtryk gennem tre kulturelle sfærer, der trods modernitetens accelererende konsekvenser stadig fremstår som forholdsvist velkonsoliderede i 1960 erne. De tre kulturelle sfærer er: 1) finkulturen, 2) massekulturen og 3) folkekulturen. 1) Finkulturen som begreb fikserer den professionelle Kunst eller det, Fjord Jensen i sit dobbelte kulturbegreb refererer til som et snævert kulturbegreb, hvor de kunstneriske (og kulturelle) produkter står som resultater af en række unikke og talenterede subjekters særlige aktiviteter. Disse produkter (artefakter) kan tilegnes intellektuelt (som dannelse) eller materielt (gennem erhvervelse Jensen, 1988, s. 158). Begrebet finkultur betegner de under enhedskulturen ypperligste kunstneriske frembringelser, som en kulturkreds kunstnere formår, herunder også det de har formået med moderne terminologi: denne kulturkreds kulturarv. Der ligger implicit i forestillingen om finkulturen, at den indeholder essensen af de særlige danske værdier, hvorfor befolkningens almene dannelse kommer i stand gennem intellektuel tilegnelse af disse kunstneriske produkter. Over for finkulturen står det enkelte subjekt derfor som objekt. Ethvert tiltag, der sigter mod subjektets myndiggørelse i enhedskulturel forstand, må gå ud fra, at subjektet i sig selv er inferiørt, svagt og biologisk set mangelfuldt udstyret til at klare tilværelsen i en fjendtlig verden. Heldigvis udstyrer evolutionen subjektet med et intellektuelt potentiale, der sætter det i 5

Københavns Universitet. By Any Beat Necessary Skøtt, Bo. Publication date: 2010. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Københavns Universitet. By Any Beat Necessary Skøtt, Bo. Publication date: 2010. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) university of copenhagen Københavns Universitet By Any Beat Necessary Skøtt, Bo Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Skøtt, B.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Kristian Nagel Delica Ph.d. og Adjunkt ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk Temadag Medborgerhuset Korskær 19.9 2013 1 Struktur Medborgercentre som hybride institutioner Relationer i arbejdet Kompetencer i dagligdagen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere