Den oversete vinderopskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den oversete vinderopskrift"

Transkript

1 NAVIGATION Innovation by Communication 1. marts Nye tal afslører, at danske eksportører er 35 pct. mere produktive, og det er hemmeligheden bag deres succes Ny analyse: Årsagen til højere priser og omkostninger er mangel på konkurrence i Danmark, ikke afgifterne Statslige regler og bureaukrati kræver fuldtidsansatte i virksomhederne og koster 23 mia. kr. om året Lavere selskabsskat vil ikke i sig selv give Danmark flere job, advarer de store revisionsfirmaer stabilitet er vigtigere Den oversete vinderopskrift Danmarks konkurrenceevne taber flyvehøjde, og kun 7,5 pct. af virksomhederne står for eksporten. Det gør os ekstremt sårbare. Men hvis vi skal vinde i det globale kapløb, kræver det en hurtig omstilling af den danske model. I stedet for bare at reducere alle omkostninger skal vi blive dygtigere til at kæmpe på ressourcer, smartere produktion og innovation i en fart. Mandag Morgen kortlægger den nye konkurrence, og hvordan Danmark får succes i den.

2 Den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse Styrk dit personlige lederskab med en forskningsbaseret lederuddannelse MPG er kendetegnet ved at være fleksibel, modulbaseret og kan gennemføres som en hel masteruddannelse på 2-6 år Ansøgningsfrist 1. maj 2013 og 1. november 2013 Informationsmøde 20. marts telefon mpg er et samarbejde mellem copenhagen business school og københavns universitet uddannelsen udbydes også af aalborg universitet. læs mere på

3 FORORD Spræng rammerne for konkurrencen Regeringen har fremlagt en stribe forslag til, hvordan Danmarks konkurrenceevne kan styrkes. De vil bl.a. sænke selskabsskatten og ændre en række afgifter. Det er et første og vigtigt skridt til at genrejse den danske konkurrenceevne, der i flere år er blevet svækket. Men man bør ikke gøre sig illusioner om, at det er nok bare at skrue på omkostningerne og at sænke skatter og afgifter. De fundamentale rammevilkår skal være gode, men de vindende forudsætninger for en stærk konkurrenceevne skal findes helt andre steder. Dette nummer af Navigation viser, at der er brug for at nytænke debatten om konkurrenceevnen. Skal Danmark klare sig i den turbulente og intensive globale kappestrid, må vi finde smartere og mere fremsynede måder at styrke vores konkurrencekraft på. Professor ved Columbia Business School, Rita Gunther McGrath, der er på vej med en ny banebrydende bog, The End of Competitive Advantage, opfordrer Danmark til at droppe den kortsigtede løn- og omkostningsstrategi. Hendes budskab er, at vi skal fokusere langt mere på at udvikle innovations- og omstillingsevnen. Det samme siger direktøren for INSEADs anerkendte Blue Ocean Strategy Open Enrollment Program, Andrew Shipilov, i et interview med Mandag Morgen. Danmark bør ifølge ham udnytte vore ressourcer smartere, differentiere os bedre i den globale konkurrence og skabe nye incitamenter for at få folk til at arbejde. Det kræver, at man har mod til at nedbryde siloer, arbejde sammen på tværs og tillade nytænkning, lyder hans budskab. De to internationalt anerkendte topeksperter bringer kvalitativt nye perspektiver ind i den danske debat, der i de seneste måneder har været mest optaget af at sænke omkostningerne. I stedet for at konkurrere på laveste fællesnævner kan virksomhederne løfte produktiviteten markant, blive dygtigere til at innovere og tænke ud af boksen. Danmark står på en brændende platform, for lønkonkurrenceevnen er blevet forringet markant i de sidste 10 år. Danmark er samtidig sårbar, fordi kun 10 pct. af virksomhederne trækker 90 pct. af eksporten. Men det er muligt at kompensere for høje lønninger ved at forbedre den samlede forbrugeroplevelse og udvikle nye markedsførings- og salgskanaler. Der er med andre ord brug for en mere differentieret strategi for forbedring af både virksomhedernes og nationens konkurrenceevne. Ingen bør bilde sig ind, at det er let, men i sidste ende afhænger succesen af lederskabet. Stærkere, dygtigere og mere omstillingsduelig ledelse er en afgørende forudsætning, hvis det også i fremtiden skal være muligt for danske virksomheder at konkurrere på trods af høje lønninger, skatter og afgifter. Nogle af skatterne og afgifterne kan godt indrettes mere intelligent, og der er, som flere eksperter slår til lyd for, måske brug for at føre nogle af de grønne afgifter tilbage til erhvervslivet, så pengene går til forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne i stedet for at polstre statskassen med flere milliarder. Det er i den kommende tid vigtigt at føre en udogmatisk og fri debat om den skattemæssige omstilling. Men politikerne bør huske på, at man skal være tilbageholdende med konstant at finpudse og ændre regler. Det danske samfund og virksomhederne trænger til en større grad af stabilitet i inderkernen og mere simple regler, der er lettere at administrere. Det er for kostbart, hvis danske virksomheder bruger over fuldtidsstillinger og over 23 milliarder kr. på at holde styr på alle de mange forskellige regler, som myndighederne har opstillet. Det bør kunne gøres mere simpelt og effektivt, så man stadig sikrer et solidt grundlag for den videre udvikling. Det er næsten 20 år siden, at Mandag Morgen første gang udsendte en rapport om, hvad Danmark skal leve af. Det spørgsmål er stadig aktuelt. Hvis flere af forslagene fra dengang var blevet indført op gennem årene, havde vi næppe stået i den svære konkurrencesituation, som danske virksomheder oplever i dag. Mulighederne for at omstille det danske samfund til de nye vilkår mindskes for hver dag, der går. Det er nu, der skal handles på mulighederne. Dette nummer af Navigation kan forhåbentlig kaste nyt lys over den aktuelle debat om fremtidens danske konkurrenceevne. God fornøjelse! Bjarke Møller ansvarshavende chefredaktør 1. marts 2013 Navigation 08 3

4 Resume OECD afslører hemmeligheden bag handelstal INTELLIGENCE De officielle handelsstatistikker kan ikke bruges til det vigtigste af alt: at give de enkelte lande et nøjagtigt billede af, hvilke eksportvarer der skaber job og værdi. Det viser nye opsigtsvækkende tal fra OECD og WTO. Tallene viser, at Danmarks handel med Tyskland er næsten 30 milliarder kr. bedre end hidtil antaget, men 24 milliarder dårligere i forhold til Sverige, USA og Kina tilsammen. De nye tal er afgørende for den danske regerings aktuelle bestræbelser på at styrke Danmarks konkurrenceevne, vurderer en række eksperter. 67 Rygvind: Danmarks færd til Det Blå Ocean NYE MULIGHEDER Malaysia og Louisiana gør det. Og Danmark kunne gøre det: finde sit Blue Ocean med nye innovative løsninger og højere værditilvækst. I et interview med Mandag Morgen giver INSEAD-professor Andrew Shipilov koordinaterne for en ny national vækstkurs for Danmark. 60 Det skal Danmark konkurrere på PERSPEKTIV I stedet for at bilde sig ind, at man kan vinde globale markedsandele bare ved at skære ned på skatter, afgifter og lønninger, skal vi i stedet til at skabe en ny national konkurrencemodel Innovation by Communication

5 RESUME Bøvl og bureaukrati tynger virksomhederne NYE RISICI Hvert år bruger danske virksomheder 23 milliarder kr. og over ansatte på at forstå og følge offentlige regler. En del af disse ressourcer kunne have været brugt på produktion og udvikling i stedet. Intelligente afgifter gavner både miljø og erhverv NYE RISICI Eksperter opfordrer regeringen til at strømline de grønne afgifter og gøre op med årtiers tilfældig knopskydning. Smartere afgifter kan gavne både miljøet og konkurrenceevnen, siger de Den nye model for konkurrenceevnen NYE RISICI Danske virksomheder har kun ti år til at udvikle nye forretningsmodeller og blive langt mere innovative ellers taber de den globale konkurrence. Sådan advarer en af verdens førende eksperter inden for innovation, strategi og virksomhedsledelse, professor Rita Gunther McGrath fra Columbia Business School. I en ny bog udpeger hun evnen til konstant at omstille sig som afgørende for virksomheders succes. Og hun opfordrer Danmark til at følge forbilledet fra Schweiz og 8 konkurrere på trods af høje lønninger. Eksportsucces kræver produktivitetsboost NYE MULIGHEDER En produktivitet, der er 35 pct. højere på hjemmemarkedet. Det skal landets eksportvirksomheder levere, viser ny forskning. Det høje produktivitetskrav melder sig også snart hos 36 virksomhederne på hjemmemarkedet, for den globale kappestrid er på vej langt ind over Danmarks grænser. 1. marts 2013 Navigation 08 5

6 RESUME Små virksomheder kan tjene på ressourcemanglen NYE MULIGHEDER Ifølge OECD, World Economic Forum og EU vil ressourceeffektivitet overhale løn som virksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter. Det giver ny forretning for mindre virksomheder. Danmark kan lære af Storbritannien og Tyskland, hvordan offentlige investeringer i ressourceeffektivitet skaber gode 50 tal på SMV ernes bundlinje. Det begynder med toplederen NYE MULIGHEDER Førende ledelseseksperter er enige om, at den dygtige topleder kan lede sin virksomhed til en langt bedre konkurrencekraft. Mandag Morgen har interviewet en række ledere af mindre danske virksomheder, som klarer sig 44 godt i den globale konkurrence. Historisk opgør med de høje priser NYE RISICI Skatter og afgifter presser konkurrenceevnen, lyder det ofte, men manglende konkurrence på service er en langt tungere forklaring på, at danske priser er 26 pct. højere end pricerne i vores nabolande. 18 NEXT trends, ideer og innovationer Innovation De bedste innovatører bruger sociale medier strategisk, bruger software til nye platforme og evner at genopfinde sig selv igen og igen. Talentudvikling Tyskland viser vejen for smart produktion i højomkostningslande, viser ny sammenligning af konkurrenceevne på fremstillingsområdet. 6 Innovation by Communication

7 Mere på mm.dk Ny bog: Ressourcedanmark På mm.dk finder du en lang række af spændende særpublikationer. Har du f.eks. læst den helt nye bog Ressourcedanmark, som viser, hvordan fremtidens velfærdssamfund kunne se ud, hvis vi blev endnu bedre til at udnytte vores fælles ressourcer? Download hele bogen på mm.dk/rapporter MM TV Mandag Morgen producerer løbende videoindslag om vigtige aktuelle dagsordener og historier. Se f.eks. executive director i Sustainia Laura Storm fortælle om den nye udgave af bogen Guide to Sustainia. Bogen kan du selvfølgelig også downloade på mm.dk. Se indslagene på mm.dk/tv Foredrag med masser af viden Mandag Morgens eksperter og analytikere formidler deres viden i faglige, professionelle og engagerende foredrag. På mm.dk finder du en række konkrete eksempler på de oplæg, vi ofte holder. Emnerne kan have tilknytning til aktuelle temaer i dagens debat, men spænder bredt: fra de syv forbundne kriser over lederskab til socialt iværksætteri, fremtidens velfærd og forebyggelse. Se mere på mm.dk/foredrag Følg Mandag Morgen på Twitter Nu kan du også følge og gå i dialog med Mandag Morgen på Twitter. morgen og få pip om seneste nye analyser og projekter. Find os på 1. marts 2013 Navigation 08 7

8 8 Innovation by Communication

9 NYE RISICI Den flygtige konkurrenceevne Den danske debat om konkurrenceevnen skal nytænkes grundlæggende og bør fokusere langt mere på at udvikle innovations- og omstillingsevnen frem for bare at sænke løn- og skatteniveauet. Det kan man udlede af en ny banebrydende bog om konkurrenceevnen, som professor ved Columbia Business School Rita Gunther McGrath offentliggør om få måneder. Mandag Morgen har talt med hende og bedt hende give en fremsynet opskrift på, hvordan man styrker virksomheders og nationers konkurrencekraft. Slaget om Danmarks fremtidige konkurrenceevne er på vej ind i en afgørende fase. En række af landets fremmeste erhvervsledere har i den sidste måneds tid slået til lyd for at få sænket lønninger, skatter og afgifter for at genvinde noget af det tabte terræn i forhold til nabolande som Sverige og Tyskland. Regeringen har præsenteret en stribe reformforslag, der skal lette skatter og afgifter for erhvervslivet, og på Christiansborg gør partierne nu klar til en bølge af reformer, der skal styrke den danske konkurrenceevne og gerne føre til flere arbejdspladser. Ledigheden er stadig voksende, og Danmark er et af de lande i den vestlige verden, der har haft lavest vækst i de sidste par årtier. Til Mandag Morgen har LEGOs CEO, Jørgen Vig Knudstorp, sagt, at størsteparten af selskabets fremtidige investeringer ligger i udlandet, og Danfoss chefen, Niels B. Christiansen, har advaret om, at produktionsmedarbejdere i løbet af ti år vil være en uddøende race i Danmark, hvis vi ikke tager en række industripolitiske initiativer, der vender udviklingen. Danmark står med andre ord på en brændende platform, hvor alt kastes op i luften. Men hvordan genvinder en nation som Danmark sin konkurrenceevne, og hvordan sikrer politikerne sig, at de kommende reformer får virksomhederne til at kvittere med flere hjemlige job og investeringer? Svaret på det spørgsmål afhænger i høj grad af, hvordan man i det hele taget forstår en nations konkurrenceevne. I nogle brancher kan virksomhederne ikke længere klare sig i konkurrencen med det nuværende omkostningsniveau. Derfor flytter de ud og lægger alle nye investeringer i udlandet. Men danske virksomheders konkurrenceevne handler om meget andet, end at Danish Crown flytter et par slagterier til Tyskland eller Polen, og at LEGO nedlægger nogle få hundrede job i Billund for at komme tættere på de markeder, hvor reaktionshastigheden er afgørende for succes. VÆKST konkurrenceevne innovation strategi Mandag Morgen Navigation 08 9

10 Alligevel er den aktuelle debat stærkt præget af de klassiske teorier, hvor det er de komparative omkostninger i forhold til andre nationer, som hævdes at være udslagsgivende. Selv om det ikke kan forklare, hvorfor Danmark i de seneste år faktisk har haft et massivt overskud på handelsbalancen. Den nye erkendelse En nations konkurrenceevne afhænger i høj grad af produktiviteten i virksomhederne og her har danske virksomheder i flere år sakket bagud og groft sagt bestemmes konkurrenceevnen mere af evnen til at innovere end af løn- og skatteniveauet. Se figur 1. Det var allerede en af de centrale pointer i Michael E. Porters internationale bestseller om "The Competitive Advantage of Nations" (1990), der satte helt nye standarder for den måde, som vi diskuterede konkurrenceevnen på i 90 erne. I dag ser det ud, som om at nogle af disse indsigter er ved at gå tabt. For efter nogle år, hvor det blev mere udbredt at tale om innovation, udvikling af nye erhvervsklynger, nye og skrappere konkurrenceregler og højere energiafgifter som instrument til at forbedre virksomhedernes energikonkurrenceevne, er debatten igen faldet tilbage til de gamle komparative parametre: lønninger, skatter og afgifter. Måske er det en kortsigtet nødløsning for en nation i dyb krise, men intet tyder på, at det er et langsigtet og holdbart svar på udfordringerne. En ny opsigtsvækkende bog, "The End of Competitive Advantage", der udkommer i juni på Harvard Business Press, vil sætte en meget tyk streg under dette, fordi den redefinerer hele den måde, som vi også aktuelt i Danmark diskuterer konkurrenceevne på. Mandag Morgen har mødt forfatteren, professor Rita Gunther McGrath fra Columbia Business School, der regnes som en af verdens førende eksperter inden for innovation, strategi og virksomhedsledelse. Hun er toprådgiver for globale virksomheder som bl.a. General Electric, Novartis, Nokia og Microsoft, og hendes nye bog vil bl.a. udfordre den grundlæggende forestilling om, at en virksomhed kan opnå en stabil markedsposition i en branche, og at en nation kan opnå vedvarende konkurrencefordele. Det hører ifølge Rita Gunther McGrath fortiden til: Æraen for stabile konkurrencemæssige fordele er slut. Vi er på vej ind i en anden tidsalder. Vi er på vej ind i æraen for den flygtige konkurrenceevne, de midlertidige fordele og det konstante omstillingspres, siger hun til Mandag Morgen. Farvel til fortidens fordele Bogen er også en udfordring til Danmark. Bilder danske politikere sig ind, at de med en forårspakke for konkurrenceevnen kan lave et quick fix for de udfordringer, som Danmark står over for, har de ikke forstået, hvad den nye globale kappestrid egentlig handler om. Og tror danske erhvervsledere, at de kan bevare konkurrencemæssige fordele i deres gamle brancher og nicher i længere tid, har de ikke erkendt Rita Gunther McGrath Professor på Columbia Business School i New York og regnes for at være en af verdens førende eksperter i virksomhedsstrategier. Fremhævet som en af verdens tyve førende managementtænkere på den globale rangliste, "Thinkers50". Konsulent for flere af verdens førende virksomheder og hjælper dem til at lægge nye vækststrategier og styrke deres konkurrenceevne. Medforfatter til flere bøger, herunder "Discovery Driven Growth: A Breakthrough Process to Reduce Risk and Seize Opportunity" (2009), "MarketBusters: 40 Strategic Moves that Drive Exceptional Business Growth" (2005) og "The Entrepreneurial Mindset" (2000). Hendes nye bog "The End of Competitive Advantage: How to Keep Your Strategy Moving as Fast As Your Business", udkommer den 4. juni på Harvard Business Press. dybden og rækkevidden af de omfattende forandringer, der allerede er undervejs, og som yderligere vil blive forstærket i de kommende år: Selve ideen om en branche er under nedbrydning, skellene mellem service og industri flyder ud, og hastige teknologiske forandringer i digitaliseringen fører til revolutionerende spring, der fremtvinger helt nye forretningsmodeller i musikindustrien, i medierne, inden for forbrugerelektronik, i turistbranchen, i bilindustrien og selv i uddannelsessektoren. Hvis ikke danske virksomheder har udviklet helt nye forretningsmodeller og gjort deres organisationer langt mere innovative i løbet af de næste ti år, løber de en alvorlig risiko for at stå tilbage som de store tabere i den globale kappestrid uanset om politikerne ændrer rammevilkårene eller ej. Mange af de gamle antagelser om strategi som f.eks. Michael Porters model om de fem konkurrencekræfter og de klassiske vækstskemaer har mistet deres forklaringskraft, mener Rita Gunther McGrath: Disse ideer er børn af en anden tid, og de svarer ikke til 10 Innovation by Communication

11 NYE RISICI de nye realiteter for konkurrencen, hvor innovation er afgørende og konkurrencemæssige fordele kun vil være midlertidige gevinster, siger hun. Mange af teorierne om strategisk konkurrenceevne og virksomhedernes vækstskemaer er udklækket i den overflodsperiode, som amerikanske virksomheder oplevede i årtierne efter Anden Verdenskrig. På det tidspunkt havde de ikke alvorlig konkurrence udefra, for Europa var endnu ikke kommet på benene igen, der var ikke seriøse konkurrenter fra Asien, og store dele af verden var slet ikke åbne markeder. Virksomhederne opererede derfor i et relativt stabilt og beskyttet miljø. Derfor fik man den idé, at virksomheder kunne opnå en stabil konkurrencemæssig fordel, hvis de først kunne erobre et marked med et nyt produkt. Derefter skulle organisationen investere store ressourcer i at forlænge den periode længst muligt for at presse mest mulig profit ud af det produkt, som de havde udviklet og lanceret på markedet. Men disse teorier om stabile konkurrencemæssige fordele holder ikke længere, for de svarer ikke til den nye virkelighed i den globale konkurrence, understreger Rita Gunther McGrath. Det globale marked er præget af ekstrem turbulens, hurtige teknologiskift og mange nye indkommende konkurrenter selv fra brancher, som man ikke troede, var konkurrenter. Hurtighed er afgørende for vækst Enhver forståelse af nationers konkurrenceevne må starte med virksomhederne, og her har Rita Gunther McGrath fundet ud af, at det i virkeligheden er meget få virksomheder, der er i stand til at levere vækstrater på over 5 pct. over en tiårs periode. McGrath har undersøgt ikke mindre end virksomheder med en børsværdi på over 1 milliard dollar, og heraf var kun 4 pct. i stand til at vækste deres indtjening med 5 pct. om året i perioden fra 2004 til Men da undersøgelsen også dækkede finanskrisen, lavede hun en ny undersøgelse af virksomheder i perioden for at teste, om det magre resultat udelukkende skyldes krisen. Det viste sig ikke at være tilfældet. Kun ti af disse virksomheder formåede at øge indtjeningen med 5 pct. om året fra 2000 til 2009, og kun fem af dem var i stand til også at øge omsætningen. Det var en kæmpe overraskelse for hende. For i samme periode voksede den globale økonomi med omkring 4 pct., så dermed var det et absolut fåtal, der havde klaret sig bedre end det normale konjunkturforløb. Hendes undersøgelse af, hvad der adskiller de ti bedste vækstvirksomheder fra alle de andre, rummer en række afsløringer, som vil ændre den måde, vi diskuterer fremtidens strategier og konkurrenceevne på. For ifølge McGrath bestemmes virksomheders langsigtede konkurrencekraft af deres evne til at udvikle en omstillingsorienteret, fleksibel organisation, hvor innovation er i højsædet, og hvor ledelsen DANMARKS PRODUKTIVITETSEFTERSLÆB BNP pr. arbejdstime, indeks 1995= MM USA Sverige Storbritannien Tyskland Danmark FIGUR 1 Lande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA har de sidste 15 år været langt bedre end Danmark til at øge den værdi, der skabes pr. arbejdstime. Kilde Nationalbanken, Produktivitetsudviklingen i Danmark, april er dygtig til at tage hurtige beslutninger. De bedste og mest succesrige virksomheder bevæger sig hurtigere, de budgetterer hurtigere, de innoverer hurtigere, de tager beslutninger hurtigere, de er hurtigere til at reagere på begivenheder, og de lider ikke under analyse-paralysesyndromet. Vi skal til at bevæge os i meget hurtigere markedscyklusser, fastslår hun. Det indiske firma Infosys er en af hurtigløberne, og som de andre succesrige virksomheder er Infosys dygtig til at flytte folk rundt i organisationens afdelinger, så der ikke opstår adskilte enheder og etableres fastlåste netværker med nedgroede løfter og vennetjenester. Hos Infosys reorganiserer man hele selskabet hvert 3-4 år, og det interessante er, at folk begynder at opfatte det som normalt og vænner sig til det. Folk ser det som en mulighed i stedet for en trussel. I mange andre virksomheder er der stadig en vis frygt for at lave reorganiseringer. Men sagen er, at reorganiserer man sig ikke med jævne mellemrum og nytænker sin forretningsmodel, risikerer man, at man ikke er i stand til at møde udfordringerne i markedsmiljøet, og så bliver man tvunget til at lave en større downsizing, forklarer hun. Stabilitet og vovelyst Nokia og Dell er to dramatiske eksempler på virksomheder, der ikke i tide forstod at omstille sig og blev for selvtilfredse med deres gamle forretningsmodel. Se tekstboks. 1. marts 2013 Navigation 08 11

12 Nokias fald fra tinderne Rita Gunther McGrath har arbejdet som rådgiver for Nokia. Hun har derfor et indgående kendskab til virksomheden og årsagerne til dens bratte fald fra mobiltelefonens tinde: I 2007 bragte magasinet Forbes en forside med Nokias daværende topchef, hvor der stod: Nokia, 1 milliard kunder, vi tæller stadig, og kan nogen fange mobiltelefonens konge? Men Nokia blev alt for selvtilfredse. De troede, at bare fordi de kunne masseproducere effektivt og billigt, kunne de gøre lige, hvad der passede dem. Allerede i 2005 havde topchefen, Jorma Ollila, forudset, at internet på mobiltelefonen ville ændre hele markedet, og derfor besluttede Nokia at ændre hele deres lederskab. Historien er et klassisk eksempel på, at selv om du måske har 90 pct. ret, så er det de sidste 10 pct., der slår dig ud. Nokia gjorde den fejl, at de valgte en ny CEO, der ikke havde en dyb forståelse for produktet. Hvor Apples Steve Jobs var selskabets egen ledende forbruger han satsede kun på produkter, som han personligt længtes efter at få blev Nokias nye topchef en finansmand. Og finansfolk er mere optagede af at presse mest mulig profit ud af de modne produkter end at udvikle nye produkter, som folk efterspørger. Nokia besluttede at placere smartphoneudviklingen i den afdeling, der i forvejen masseproducerede de gamle mobiltelefoner. Hvilket betød, at afdelingen aldrig fik de fornødne ressourcer. Den grundlæggende fejl var, at topledelsen ikke brugte nok tid og opmærksom på at få udviklet en ny generation af smartphones. Så da konkurrenterne fra Apple og Samsung rykkede ind, blev Nokia overhalet, og samtidig blev mobiltelefoner i den billige ende af markedet ekstremt billige, fordi nye kinesiske fabrikanter rykkede ind. Nokia blev således klemt både i toppen og bunden af markedet, men det burde aldrig være sket. Allerede i 2003, da jeg var hyret som konsulent for virksomheden, fik jeg lov til at holde en Nokia-udviklet tavle-computer, der kunne gå på internettet, var udstyret med en touchskærm og stort set havde alle de egenskaber, som Apple næsten ti år senere satte sammen i en ipad og gjorde til en global markedssucces. I flere årtier ændrede Dell stort set ikke forretningsmodel. Da tablets og nye mobiltelefoner kom ind på markedet, forsøgte man at fine-tune den gamle forretningsmodel. Men man lavede ikke den nødvendige reorganisering af virksomheden, og derfor mislykkedes det. Dell har nu erkendt, at man er pisket til at lave så dramatiske ændringer i organisationen og forretningsmodellen, at det kun kan ske ved at tilbagekøbe aktierne og blive afnoteret på børsen. Michael Dell har sammen med en kapitalfond købt virksomhedens aktionærer ud for 24 milliarder dollar i en af historiens største management buyouts. Hvis ikke man løbende reorganiserer sin virksomhed, kan man være sikker på, at krisen en dag bliver så stor, at man er pisket til at gøre det alligevel, fastslår Rita Gunther McGrath. De succesrige virksomheder har været dygtige til at teste nye forretningsmodeller og ideer og endda afprøve mulighederne i nye markeder. I første omgang laver de små initialinvesteringer, så tester de markedets interesse, og derefter er de ikke bange for at investere stort også selv om det indebærer en risiko. Når de har fået 80 pct. af de ønskede informationer, tør de godt tage beslutninger. De analyserer sig ikke til døde for at få 100 pct. sikker viden. De er ikke så bureaukratiske og ikke så bange for at tage fejl i analysen. De bruger hjernekraften på at få 80 pct. af informationerne på plads, og så handler de hurtigt. De bedste vækstvirksomheder er også dygtige til at lave åbne, gennemsigtige og præcise informationssystemer, der understøtter deres aktiviteter. I Infosys kan lederne hurtigt se, om et projekt er på det rette spor, eller om der er advarselslamper, der viser, at der er problemer, som kræver opmærksomhed. Det gør det lettere for dem at tage hurtige beslutninger, når de hele tiden har adgang til den rigtige information, forklarer McGrath. Hun understreger, at det ikke betyder, at de succesrige selskaber kaster alt op i luften hele tiden. Den overordnede strategi, sammensætningen af den øverste ledelse, etableringen af en loyal kundebase, et stærkt mindset og den fælles kultur i virksomheden er meget afgørende forudsætninger for at kunne drive en meget omstillingsorienteret og innovativ organisation. Selskaberne er meget konservative i kernen, men er meget radikale og innovative i deres udvikling og eksperimenter. De mest succesrige virksomheder har fundet en balance mellem stabilitet og dynamiske forandringer, siger Rita Gunther McGrath. De har skabt stærke ledelser med stabile strategier, og de hopper ikke frem og tilbage mellem forskellige positioner hele tiden. Når man har tillid til sit lederskab, når man kender kulturen, og når man føler sig sikker på, at organisationen vil investere i én, vil man være meget mere innovativ og villig til at tage karrieremæssige risici. Stabilitet og trygge rammer kan frigøre innovativ energi, viser erfaringen. De succesrige virksomheder investerer mange ressourcer i at udvikle deres medarbejdere, og de har stabile 12 Innovation by Communication

13 NYE RISICI kunderelationer. Men på samme tid er de meget dynamiske i forhold til markedet, og de går ind og ud af markeder meget hurtigt. De eksperimenterer meget, og de laver mange små investeringer og virksomhedsopkøb for at kunne agere i forhold til konkurrenterne. Den permanente REorganisering Mens de klassiske industrielle virksomheder forsøger at analysere sig frem til overskudsgraden ved at kigge på den relative konkurrencefordel i det marked og den branche, som virksomheden befinder sig i, har de succesrige vækstvirksomheder forstået, at de ikke kan hygge sig inden for deres egen branche. De søger konstant efter nye jagtmarkeder og nye arenaer. Rita Gunther McGrath advarer mod at bruge en masse kræfter på at lave femårs strategiplaner og præcise forudsigelser af fremtiden. Det er langt vigtigere at styrke virksomhedens omstillingsberedskab. Man bør bruge mindre tid og hjernekraft på at forudsige markedets udvikling, og man bør bruge langt mere hjernekraft på at opbygge en organisation, der er modstandsdygtig og i stand til at omstille sig til ændringer i markedet, siger hun. Og konkurrencen kan komme fra uventede kanter. Den vigtigste og hårdeste konkurrence for mange virksomheder kommer ofte fra virksomheder, der befinder sig i andre brancher, siger hun. McGrath henviser som eksempel til en artikel i Wall Street Journal, der fortalte, at folk i dag spenderer færre penge end før på at købe tøj og biler og at spise ude. Til gengæld bruger de langt flere penge på deres mobiltelefoner. Siden iphone blev lanceret i 2007, er amerikanernes mobilforbrug steget med 11 pct., og det har reduceret forbruget i andre brancher. Den historie er ifølge McGrath et godt eksempel på, at hele ideen om at lave analyser af de relative konkurrenceforhold inden for en industri og en branche er ved at miste betydning: Hvis du som ejer af en restaurant kun ser på konkurrencen fra andre restauranter og bare sørger for at være 2 pct. billigere end de andre, forstår du ikke spillet. I dag konkurrerer restauranten også med mobiltelefonselskaber om at få del i husholdningernes forbrug ved at appellere til kundernes forbrugsoplevelse. De gamle teoribøger om konkurrencestrategier hjælper ikke én med at agere rigtigt i den nye form for konkurrence. Da Apple lancerede iphone i 2007, reagerede topchefen for BlackBerryens moderselskab ved at sige, at det ikke var en alvorlig trussel på smartphonemarkedet. Men hvad, der ikke blev forstået, var, at Apple også var i færd med at revolutionere både musik- og fotobranchen. På samme måde har Google ikke tænkt sig at forblive på markedet for søgemaskiner, men er allerede rykket ind på markedet for telefoni og onlinevideoer og er blevet medejere af selskaber, som eksperimenterer med at lave selvkørende biler, der kan revolutionere bilbranchen. I det seneste nummer af magasinet Wired udtaler Googles topchef, Larry Page, da også, at han ikke gider at jagte 10 pct.s forbedringer, og at han har lanceret Google X, hvor nye ambitiøse man on the moon -projekter lanceres: Gradvise forbedringer er dømt til at blive ligegyldige over tid. Derfor er der ifølge Larry Page brug for radikale innovationer: Det er ikke på grund af retssager eller konkurrence, at selskaber fejler. Men fordi de laver de forkerte ting eller ikke er ambitiøse nok, siger han. Nytænkning af den nationale konkurrenceevne De flygtige markedsforhold rammer ikke kun virksomheder, men udfordrer også den måde, som nationer forsøger at styrke konkurrenceevnen på. Rita Gunther McGrath mener, at man skal udvikle et helt nyt mindset og arbejde målrettet på at gøre de eksisterende systemer og institutioner langt mere fleksible. Beslutningshastigheden skal speedes op på alle niveauer, og institutionerne skal gøres mere smidige. Mange af vores regler og institutioner er designet ud fra den forestilling, at virksomhederne kan opnå langtidsholdbare og stabile konkurrencefordele i markedet. Se bare på vores medicinregler, pensionssystemer, uddannelser, sociale system og så videre. De bygger på den forestilling, at hvis bare de unge får en uddannelse, skal de stabile og langtidsholdbare virksomheder nok ansætte dem bagefter og tage vare på deres efteruddannelse, deres karriere og deres pensioner. Men den model er brudt sammen. I stedet må vi spørge os selv, hvordan vi kan designe og indrette et land, så det er bedre udrustet til at klare det hårde omstillingspres i et omskifteligt marked. Vi skal til at nytænke mange af vores strukturer og sociale systemer, siger hun. Rita Gunther McGrath mener, at man f.eks. skal til at redesigne zonelovgivningen og gøre den mere fleksibel, så virksomhederne får meget lettere ved at omstille sig fra industri- til servicevirksomhed og vice versa. Man må også nytænke hele kreditsystemet, så folks boliglån ikke binder dem til det samme hus hele livet, så de ikke kan flytte, når der opstår nye jobmuligheder i en anden by eller region. Derudover anbefaler hun, at hele uddannelsessystemet ændres, så man ikke tror, at opgaven er løst med at give dem et eksamensbevis. Hun efterlyser et mere fleksibelt system, hvor man konstant investerer i at videreuddanne og efteruddanne folk, så de kan lære i små bidder og bruge deres nye viden i praksis. Hun roser Danmark for at have udviklet en meget innovativ og fleksibel arbejdsmarkedsmodel, der giver folk et socialt sikkerhedsnet og tilbyder de arbejdsløse målrettet træning og efteruddannelse. Ifølge Rita Gunther McGrath har en del af hemmeligheden bag Finlands økonomiske succes været, at man har arbejdet målrettet på at løfte niveauet på alle uddannelsestrin, så virksomhederne får adgang til en dygtig generation af nye talenter. Uddannelse er stadig den bedste investering, som en regering kan lave for at styrke fremtidens konkurrenceevne. 1. marts 2013 Navigation 08 13

14 Det eneste problem er, at det virker meget langsomt, erkender hun. Hun mener også, at regeringer vil have fordel af at afsætte betydelige midler til langsigtet grundforskning: Det bliver meget svært for selskaberne at få råd til at investere i grundforskning i den nye, flygtige konkurrenceøkonomi. Derfor bør der åbnes for offentlig-private partnerskaber, hvor det offentlige påtager sig ansvaret for at igangsætte grundforskning om de store, langsigtede udfordringer, mens virksomhedernes rolle er at kommercialisere resultaterne bagefter, siger hun. En schweizisk opskrift Rita Gunther McGrath er fuldt ud overbevist om, at innovation og viljen til konstant at omstille sig er nøglen til fremtidens konkurrencekraft. Sådan gør de mest succesrige virksomheder i verden. Og den opskrift kan nationer som Danmark også satse på. Ifølge hende er det muligt at konkurrere på trods af høje lønninger. Det har Schweiz allerede bevist. For nogle år siden blev den schweiziske ur-industri og deres økosystem sendt ud i en dyb krise, da de digitale og elektroniske ure fra Japan kom på markedet. Men schweizerne fandt ud af, hvordan de kunne nedbringe lønomkostningerne til under 10 pct. af de samlede omkostninger. Det var ikke et spørgsmål om at sænke lønningerne, men om at nytænke ur-industrien helt forfra. De automatiserede store dele af produktionen, hvilket gjorde det muligt at bevare nogle højtbetalte job i ur-industrien. Dertil kom, at Swatch udviklede et nyt koncept for moderne ure, der var billige, smarte og veldesignede, og gav forbrugerne mulighed for at købe mange ure i stedet for at købe et ur for hele livet, argumenterer Rita Gunther McGrath. Schweiz kan bruges som en rollemodel for Danmark, mener hun: I lande som Danmark kan du aldrig vinde på at konkurrere på lave omkostninger, siger Rita McGrath. Det handler i stedet om at konkurrere på en anden og mere intelligent måde. Hvis man leverer et helt nyt produkt og en unik forbrugeroplevelse, som forbrugerne virkelig efterspørger, så er prisen og omkostningerne ikke et stort problem. I flere år har folk betalt meget mere for Apples produkter end for konkurrenternes. Det gælder, indtil konkurrenterne begynder at efterligne én og sænker priserne. Så kan omkostningerne begynde at blive en udfordring, siger hun. I fremtiden skal virksomhederne i højere grad konkurrere på unikke og anderledes kundeoplevelser. Amazon er et godt eksempel på unikke kundeoplevelser. Hos Amazon er det meget lettere at handle, og udvalget er bedre. Hos Amazon behøver man ikke at proppe sine detaljer og præferencer ind. De har designet en overlegen kundeoplevelse. De har tænkt alle processer igennem, siger hun. Debatten om en genindustrialisering af lande som USA, Storbritannien og Danmark bør også tænkes ind i dette perspektiv. McGrath kan ikke se ideen i at genopbygge industrien for industriens egen skyld. Man skal kun gøre det, hvis man kan bruge det til at styrke nationens omstillingsevne og innovationskraft, så man bliver endnu bedre til at udvikle unikke kundeoplevelser. Hele den politiske satsning på fremstillingsindustrien er fin, så længe det handler om, at vi skal fremstille varerne, fordi vi vil kontrollere og forbedre kundeoplevelsen. Men man er på vej ud ad den forkerte tangent, hvis man satser på fremstillingsindustrien for at få godt betalte job til middelklassen. Det er mere udtryk for nostalgi, og den er meget udbredt i USA. De gamle stereotyper og tankesæt er stærkere, end man forestiller sig, siger hun. Bjarke Møller 14 Innovation by Communication

15 NYE RISICI Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik Investorer kigger mere på selskabsskattens stabilitet end på selve skattesatsen, når de placerer nye virksomheder, og det er Danmarks store udfordring i den internationale skattekonkurrence om job. Flere EU-lande er begyndt at favorisere innovative virksomheder præcis de virksomheder, Danmark også gerne vil tiltrække. Den evigt foranderlige danske skattelovgivning og praksis er det store minus, når internationale investorer vælger, om de skal lægge nye arbejdspladser i Danmark. Det siger toprådgiverne fra to af landets største revisionsfirmaer, PwC og Ernest & Young, som vejleder investorerne om deres valg. Deres erfaringer er dermed helt på linje med økonomerne i Copenhagen Economics, som i en ny analyse for Udenrigsministeriet peger på manglende skattemæssig stabilitet som det overskyggende problem for Danmarks evne til at tiltrække udenlandske investorer. Stabiliteten har ifølge rapporten større betydning end selskabsskattesatsen, som kan blive sænket med regeringens nye konkurrenceevnepakke. Det betyder utrolig meget, at et land har et stabilt skatteregime. Hvis ikke der er det, betegner virksomhederne muligheden for ændringer i skattelovgivning eller -praksis som en ekstra omkostning, og det trækker ned, når de skal beslutte, hvor de vil lægge deres investeringer, siger Niels Josephsen, administrerende direktør i Ernest & Young og leder af afdelingen for skatteforhold i Norden. Revisionsfirmaets erfaring deles hos konkurrenten PwC: Det kan selvfølgelig være i orden at have en dynamisk tilgang til lovgivningen, sådan som vi har det her i Danmark. Men hvis Danmark skal tiltrække investeringer fra andre lande, så bidrager de stadige ændringer til et negativt billede af Danmark, der ikke bliver opfattet som et stabilt skatteland, siger Søren Jesper Hansen, skattepartner og leder af International Tax Services hos PwC. Søren Jesper Hansen understeger, at investorernes behov for stabilitet først tilfredsstilles med forudsigelighed i en længere årrække. I kamp med de andre små Danmark kæmper en hård kamp om virksomhedernes investeringer med andre små europæiske lande. Irland og Holland har siden 2000 tiltrukket markant flere udenlandske investeringer end Danmark ved at benytte sig af både stabile skatteforhold og en lav selskabsskat. Se figur 1 på næste side. Ligesom Danmark kan Irland, Holland, Sverige og Schweiz ikke lokke virksomhederne med et stort hjemmemarked. De store lande med et stort hjemmemarked og mange forbrugere kan tillade sig at beskatte selskaberne lidt hårdere end små lande med små hjemmemarkeder. Det er Tyskland et godt eksempel på. Derfor skal små lande som Danmark gøre noget ekstra for at tiltrække investeringer, siger Søren Jesper Hansen. Holland, Irland og Schweiz har ifølge Søren Jesper Hansen i særlig grad markeret sig ved at have stabile og forudsigelige skatteforhold. Danmark har derimod tradition for at føre selskabers skattesager helt til Landsret og Højesteret. Holland præmierer innovation Skattekonkurrencen handler ikke alene om stabilitet. Også satsen har betydning, og ikke mindst fordi sat- 1. marts 2013 Navigation 08 15

16 sen år for år falder i langt de fleste europæiske lande, og nu måske også i Danmark. Selskabsskatten bidrager kun med 6 pct. af skatteindtægterne, og sådan er det også i de lande, Danmark konkurrerer med om investorernes gunst. Både Holland og Irland ser da også mere på de job, virksomhederne skaber, end på indtægten fra selskabsskat. Og det betyder, at den del af konkurrencen, der udspiller sig på skattesatsen får nye, kreative varianter, som presser Danmark. Det er Holland et eksempel på. Formelt set beskatter Holland selskaber på niveau med Danmark, tilbyder de rabatter til virksomheder, der udvikler patenter eller andre innovative produkter. Den hollandske ordning har ført til, at også Belgien, Spanien og senest Frankrig tilbyder tilsvarende ordninger. Hver sjette virksomhed, der vælger Holland, siger, at netop innovationsrabatten påvirkede deres valg. I Danmark arbejder Invest in Denmark med at tiltrække udenlandske investeringer med fokus på vidensintensive områder, hvor Danmark kan tilbyde særlige kompetencer. Søren Jesper Hansen mener, at Danmark kunne styrke udvikling ved at tilbyde innovative virksomheder skatteforhold som i f.eks. Holland eller Storbritannien. Danmark vil gerne være en vidensnation, og her kunne en innovations- eller patentboks være et godt redskab i arbejdet med at tiltrække udenlandske investeringer, siger han. Skat og moral Det er dog et åbent spørgsmål, om selskabsskatternes dyk vil fortsætte i samme tempo som nu. Krisen har betydet, at regeringer over hele verden leder efter mulige skatteindtægter med lys og lygte, og samtidig er der i DANMARK TABER KONKURRENCE OM VIRKSOMHEDER Udenlandske investeringer i pct. af BNP, ,5 1,0 0,5 MM Irland Holland Sverige Danmark FIGUR 1 Udenlandske investeringer i Danmark stiger ind til 2000, hvorefter de ligger på et stabilt niveau på godt 0,4 pct. af BNP. Det er det halve af niveauet i Holland og Sverige. Kilde Udenrigsministeriet / Copenhagen Economics. en lang række lande en stadig kraftigere moralsk diskussion af skatteforhold. I Danmark voksede diskussionen frem, da SKAT offentliggjorde virksomheders skattebetaling, i Storbritannien har medier påvist, at både Starbucks og Amazon overfører overskud til lande, der beskatter selskaber lavere. Metoderne betegnes som avancerede og har ført til en overraskende indigneret kommentar fra den britiske premierminister, David Cameron. Jeg beder ingen om at betale høje skatter. Vi har en lav indkomstskat, og vi har en lav selskabsskat. Alt i alt synes jeg, vi er et land, der beskatter fair. Nu synes jeg, det er i orden at sige til virksomhederne: 'Vi behandler jer fair, nu må I vise os, at I også behandler os fair', sagde han med henvisning til, at multinationale selskabers forsøg på at flytte skat ud af Storbritannien sker helt uden moralske skrupler. Netop den diskussion er baggrunden for, at briterne sammen med Tyskland og Frankrig satte skatteunddragelse og multinationale selskabers adfærd på dagsordenen for det seneste G20-møde. Dansk jagt på skattehuller Mens virksomheder indtil nu har kunnet se landene kæmpe om investeringerne og sætte skatter ned eller tilbyde særligt attraktive skatteforhold, bevæger det internationale samfund sig langsomt i den modsatte retning. EU-landene har f.eks. i en årrække diskuteret en fælles måde at beregne selskabsskatten på uden dog at kunne blive enige. Og for nyligt anbefalede OECD, at medlemslandene, der også tæller Storbritannien, Frankrig og Tyskland, mere håndfast udnytter de eksisterende muligheder for at undgå, at store selskaber shopper skattetilbud. Danmark ligger helt fremme med en håndfast tolkning af skattelovgivningen og en lige så håndfast praksis. Andre lande er også med, men Danmark ligger helt fremme i feltet, siger Niels Josephsen. Så længe Danmark ikke har udviklet en fælles praksis med andre lande, giver denne håndfaste praksis rynker i panden hos udenlandske investorer. I Danmark opfatter vi det som skattehuller, men for udenlandske virksomheder kan det være en af de faktorer, der gør, at de ikke investerer i Danmark eller udbygger deres eksisterende investeringer, siger Søren Jesper Hansen. Jens Reiermann 16 Innovation by Communication

17 I II III Byrdestop eller forandring? Debatten om Danmarks skrantende konkurrenceevne fokuserer ofte på afgiftstrykket. Fra Dansk Industri og Dansk Erhverv til LO, fra Venstre og Konservative til regeringen bliver de mange og høje afgifter nævnt som en af de tungeste byrder på virksomhedernes skuldre. Men giver det nu også mening, at fokusere så meget på afgifterne, eller er det tid at tænke helt nyt? Har erhvervslivet måske mere brug for grundlæggende forandring, end for et 30 måneders byrdestop som foreslået fornylig af Venstres leder Lars Løkke Rasmussen? Det har Mandag Morgen undersøgt og svaret viser helt nye muligheder for at styrke konkurrenceevnen. Mandag Morgen Navigation 08 17

18 Byrdestop eller forandring? I Mere konkurrence hjemme vil styrke erhvervslivet ude Et af de helt store problemer for Danmarks konkurrenceevne er, at vi har markant højere priser og omkostninger på hjemmemarkedet end en række af vore nabolande. Men skatter og afgifter forklarer faktisk kun 9 pct. af prisforskellen. Hovedårsagen til de høje priser og omkostninger er manglende konkurrence på hjemmemarkedet, viser Mandag Morgens analyse. Skal Danmarks ydre konkurrenceevne styrkes, kræver det også en langt stærkere indre konkurrencekraft. Ny konkurrencelov træder i kraft i dag, men regeringen forbereder allerede nu flere initiativer 18 Innovation by Communication

19 NYE RISICI DANSKE OMKOSTNINGER I TOP Nettopriser , DK vs. 6 EU-lande (indeks 100) Tjenester I alt Varer EU-lande 1 Efter statsministerens annoncering af en job- og vækstpakke til marts, har erhvervslivet udsendt lange ønskelister over skatter og afgifter, som skal væk for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. Regeringen har svaret positivt tilbage: Man vil se på skatter og afgifter, der belaster konkurrencen. Virksomhederne betaler i dag lige som forbrugerne mere for deres varer og ydelser i Danmark, end deres konkurrenter gør i bl.a. Tyskland, Finland og Holland. Samlet set ligger de danske priser 26 pct. over priserne i seks udvalgte EU-lande, og det presser virksomhedernes omkostninger op. Men hverken skatter eller afgifter kan alene forklare, at danske priser ligger langt over priserne i mange af de lande, vi konkurrerer med. Det viser en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som også afslører, at der kan hentes en langt større samlet gevinst for konkurrenceevnen, hvis det snævre fokus på skatter og afgifter bredes ud til også at omfatte de andre faktorer, der påvirker priserne. Skatterne og afgifterne er en del af forklaringen, men høje lønninger og manglende konkurrence i mange brancher forklarer også det meget høje danske prisniveau, siger kontorchef for markedsanalyser og økonomi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Niels Enemærke. Se figur 1. Regeringen forbereder nu et historisk opgør med de høje priser og omkostninger på det danske hjemmemarked. Lykkes det, kan det forbedre konkurrenceevnen, både fordi virksomhederne selv kan foretage deres indkøb billigere og fordi deres ansatte får mere for lønnen og derfor lettere kan holde igen med krav om lønstigninger. Regeringen lægger op til at komme hele vejen rundt. Det kan blive et historisk gennembrud for fri konkurrence og virkelig bane vej for mere konkurrence og ad den vej presse det danske omkostningsniveau ned, siger Peter Møllgaard, professor i industriøkonomi ved CBS og en af Danmarks førende eksperter i konkurrenceforhold. Det kræver politisk mod at udfordre traditioner og regler, der i årevis har beskyttet en branche og dens virksomheder mod hård konkurrence, siger Peter Møllgaard. Tre skridt til lavere priser Opgøret skal ske i tre etaper. Først strammes Konkurrenceloven, der Priser på varer og særligt tjenesteydelser er højere i Danmark end i EU-landene Tyskland, Finland, Holland, Frankrig, Belgien og Italien. Manglende konkurrence inden for hjemmemarkedserhverv som f.eks. byggeriet presser sammen med bl.a. skatter og afgifter omkostningerne op. Konkurrence m.m. Velstand (inkl. løn) Skatter og afgifter MM Pct. FIGUR 1 I 2010 lå danske bruttopriser 26 pct. over priserne i bl.a. Tyskland, Finland og Holland. Særligt tre forhold forklarer forskellen: Manglende konkurrence inden for service- og hjemmemarkedserhverv, højere skatter og afgifter samt højere lønninger. Note¹ Tyskland, Finland, Holland, Frankrig, Belgien og Italien er alle euro-lande, hvor valutakursen er låst fast i forhold til kronen. Kilde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD. VÆKST konkurrencelov liberalisering omkostninger priser Mandag Morgen Navigation 08 19

20 I næst sætter regeringen ind over for høje priser og manglende konkurrence inden for en række brancher og endelig gennemgår regeringen en lang række erhvervs autorisationsordninger. Stramningen af konkurrenceloven træder i kraft i dag, den 1. marts. Den betyder, at direktører kan straffes med op til 6 års fængsel, hvis de indgår aftaler med andre virksomheder om at sætte priser op. Det kan f.eks. ske i et såkaldt kartelsamarbejde. Stramningen er meget vigtig, fordi den viser, at overtrædelser af Konkurrenceloven er lige så seriøse som anden økonomisk kriminalitet. Erhvervsledere vil helt sikkert tænke sig om en ekstra gang, før de indgår en aftale med andre virksomheder om at begrænse konkurrencen, siger Peter Møllgaard. Med anden etape af opgøret med de høje priser bebuder regeringen et gennemsyn af en lang række hjemmemarkedserhverv - fra apoteker og byggeri til tandlæger og tandplejere. Se boks. I opgørets tredje etape gennemgår myndighederne autorisationsordninger for de ikke mindre end 116 erhverv, der i dag kun kan udøves med en særlig autorisation. Også her skal der ryddes op i regler, der begrænser konkurrencen - uden at oprydningen må gå ud over hensynet til forbrugernes sikkerhed, som er et element i de fleste autorisationer. Se boks. Konkurrencen mangler De danske priser steg særligt inden for en række serviceerhverv i de gode år op til krisen. Et eksempel er byggeriet, hvor priserne på betonkonstruktioner steg med 10 pct. om året frem til Og selv om priserne siden er faldet medkonjunkturerne, ligger byggeriet i følge Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrencepolitiske udspil nu mellem 10 og 20 pct. over priserne i andre, sammenlignelige lande. Når en dansk virksomhed skal bygge en ny lagerhal, bliver regningen derfor større, end når en tysk, en finsk eller en hollandsk virksomhed bygger ud. Byggeriet er et eksempel på, hvordan høje priser på hjemmemarkedet også påvirker eksportvirksomhedernes omkostninger - helt på samme måde som skatter og afgifter gør. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan skatter og afgifter påvirker virksomhedernes konkurrenceevne. Men omkostningerne i Danmark bliver også presset op af priser i erhverv, der er mindre effektive, end tilsvarende erhverv i udlandet, siger Peter Møllgaard. Han peger på, at manglende konkurrence påvirker priserne i brancher på en lang liste fra A til Å. Det er bl.a. affald, apoteker, byggeri, cement, tandlæger samt vand og varmeforsyning. Her er konkurrencen helt eller delvist sat ud af kraft, og når det er tilfældet, bortfalder en vigtig tilskyndelse til hele tiden at levere produkter eller ydelser til de lavest mulige priser. På markeder med fuld konkurrence må virksomhederne enten lukke eller hele tiden forbedre sig. Det giver lavere priser. Er der ingen eller kun en svag konkurrence på et marked, kan virksomheder med høje omkostninger nemmere overleve, siger Peter Møllgaard. Det påvirker også virksomhedernes konkurrenceevne, når danske forbrugere deres ansatte - betaler mere for varer og tjenesteydelser end forbrugere i andre lande. Så skal de også have en højere løn end i andre lande, bare for at købe det samme. Det presser også omkostningerne op i en løn-prisspiral. Det ville være godt for konkurrenceevnen, hvis løn-prisspiralen kunne dæmpes, siger Peter Møllgaard. Apotekerne kæmper imod Matasliberalisering Myndighedernes opgør med den manglende konkurrence skal ske branche for branche. Hvor stramningen af Konkurrenceloven træder i kraft i dag, forbereder embedsmænd i flere ministerier nu opgørets to næste etaper. Den manglende konkurrence i enkeltbrancher har været i fokus i en årrække. Et eksempel er apotekerne. Allerede VK-regeringens Vækstforum havde øje for den manglende konkurrence mellem apotekerne. Her ligger priserne ifølge en McKinsey-rapport til netop Vækstforum stort set på linje med priser i Sverige, men over priserne i Storbritannien. Norske erfaringer efter ti år med et liberaliseret apoteksvæsen viser imidlertid, at priserne er faldet og at borgerne samtidig har fået flere apoteker at vælge imellem. Men, hvorfor egentlig liberalisere, spørger apotekerne og henviser til branchens egne undersøgelser, der 20 Innovation by Communication

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Lær af de bedste Budskab 1 Det er hårdt arbejde at blive gazelle i 2012 Budskab 2 Lær af de bedste - Hvordan bliver man unik? Budskab 3 Alvorlige alarmsignaler

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Talentfaktoren Nye veje til vækst

Talentfaktoren Nye veje til vækst Talentfaktoren Nye veje til vækst V Af Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen Marts 2012 Hvad er talent? http://www.youtube.com/watch?v=9lm2rcbjbj0 Klassiske forståelser af talent -Ekstraordinære præstationer

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Ekstraordinære bonussystemer til ekstraordinære situationer

Ekstraordinære bonussystemer til ekstraordinære situationer Ekstraordinære bonussystemer til ekstraordinære situationer Per Asmussen November 2011 1. Baggrund kort introduktion til Kamstrup s verden 2. Situationen 2010 3. En alternativ lønregulering 2010 4. Resultater

Læs mere

De digitale muligheders land

De digitale muligheders land 10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0 Carlsberg -30 Lundbeck -40 Novo Nordisk -40 Finansieringsomkostningerne i erhvervslivet øges, fordi bankerne sætter udlånsrenten op. Carlsberg +50 Danske Bank +50 Novo Nordisk +50 Top Danmark +50 De første

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked.

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Presentation for workshop hos DELTA 09/01/2013 Barbara Scheel / barage@um.dk Service = fuwu Kinesiske forbrugere forventer

Læs mere

15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk

15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk 15 måneders strategi/plan for Slipsefyr.dk Step 1 (Oktober- december 2014): Positionerne på det danske og især det svenske marked skal styrkes op mod jul/nytår, der er en af de helt store højtider for

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere