Arbejdsmiljørapport 2014

Transkript

1 Arbejdsmiljørapport 2014 ØKONOMI OG PERSONALE LØN OG PERSONALE

2 2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 Sammendrag Generelle forhold... 5 MED-aftale revideret... 5 Valg af arbejdsmiljørepræsentanter til HMU... 5 Trivselsmåling HR-strategi Rygepolitik... 6 Fokus på sygefravær Generelle arbejdsmiljøforhold i BRK... 8 Arbejdsskadestatistik... 8 Sygefraværsstatistik Arbejdsmiljøuddannelse Supplerende arbejdsmiljøuddannelse BRK s Smiley 2014 på Arbejdstilsynets hjemmeside Indberetninger fra centrenes MED-forum Risikostyring Skadesstatistik Køretekniske kurser Arbejdsmiljøtemaer Teknik & Miljø i Viborg kommune vinder initiativprisen Ud med kurser og konsulenter ind med et spil Der skal strammes op på AMO-reglerne BILAG A: Arbejdsskader år 2014 i Regionskommunens centre/enheder BILAG B: Arbejdsskader år 2014 fordelt på personale/fravær BILAG C: Arbejdsskader år 2014 fordelt på personale/skadet legemsdel BILAG D: Arbejdsskader år 2014 fordelt på fraværsskader/skadessituation Bilag der vedlægges rapporten: Centrenes indberetninger om arbejdsmiljøarbejdet 2014

3 3 0. Indledning Dette er Bornholms Regionskommunes arbejdsmiljørapport, hvor der gøres status på arbejdsmiljøet for året Med arbejdsmiljørapporten ønsker vi at dokumentere arbejdsmiljøets tilstand i Regionskommunen, hvor bl.a. et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at Bornholms Regionskommune kan rekruttere og fastholde en dygtig og fleksibel medarbejderstab. Bornholms Regionskommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og varetagelse af arbejdsmiljøet sker med udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen, arbejdsmiljøpolitikken og gældende MED-aftale. Arbejdsmiljørapporten er opdelt i følgende hovedemner: Generelle forhold her er en kort beskrivelse af Regionskommunens MED-organisation, nye personalepolitikker, valg af arbejdsmiljørepræsentanter til HovedMED-udvalget. Generelle arbejdsmiljøforhold i BRK her finder du arbejdsskadestatistik, sygefraværsstatistik, arbejdsmiljøuddannelse/efteruddannelse for arbejdsmiljøgrupperne samt uddrag af de årlige indberetninger om status for arbejdsmiljøarbejdet i centrene. Indberetningerne er samlet i ét dokument som vedlægges arbejdsmiljørapporten. Risikostyring her gives et indblik i forsikrings- og risikostyringsforhold, primært i form af statistisk materiale samt en kort beskrivelse af evt. risikostyringstiltag. Det statistiske materiale omhandler auto, bygnings- og løsøreforsikring, samt ansvar baseret på Bornholms Regionskommunes skadesregistrering. Arbejdsmiljøtemaer i kort form beskrives forskellige temaer af arbejdsmiljømæssig art, som der i årets løb har været særligt fokus på primært i den kommunale sektor. Sammendrag Udviklingen i arbejdsulykker har de seneste år været positiv. Arbejdsskadestatistikken udviser på ny et fald i antallet af anmeldte arbejdsskader såvel med som uden fravær. Udviklingen i antallet af arbejdsskader fra år 2013 til 2014 svarer til et fald på ca. 21 %. Skadelidte er primært medarbejdergrupper på social- og sundhedsområdet. Det samlede sygefravær for BRK i 2014 er på samme niveau som i 2013 svarende til 3,9 %. I den seneste opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) for året ligger BRK s sygefravær på 5,4 %, hvor landsgennemsnittet for kommunerne er 5,3 %, svarende til 0,1 procentpoint over landsgennemsnittet. Det er første gang sygefraværet i BRK er lidt højere end landsgennemsnittet siden fraværsstatistikken for første gang blev udarbejdet i 2005 for de danske kommuner og regioner. I forbindelse med KRL s beregning af sygefravær sker en omregning til antal fuldtidsbeskæftigede.

4 4 CenterMED-udvalget rapporterer én gang årligt til HovedMED-udvalget om status for arbejdsmiljøarbejdet i centeret. Centrenes indberetninger fremgår af bilag der er vedlagt arbejdsmiljørapporten. I centrene er der i 2014 bl.a. arbejdet med følgende Ny organisationsstruktur med personaleomplaceringer og opgaveskift til følge Nedbringelse af sygefravær Fokus på indeklimaproblemer Det psykiske arbejdsmiljø som er præget at tidspres og mange krav om forandringer Ændring af belysning på kontorer Udarbejdelse/ændring af arbejdspladsvurdering (APV) Folkeskolereform 2014 med nye og ændrede opgaver for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger Trivsel på baggrund af den gennemførte trivselsmåling i 2014 Forebyggelse af arbejdsrelateret stress (arbejdspres, fordeling af opgaver, håndtering af nye opgaver)

5 5 1. Generelle forhold MED-aftale revideret Der er indgået en ny MED-aftale med gældende virkning pr. 1. september Omkring arbejdsmiljøstrukturen henvises særligt til MED-aftalens 3, stk. 4 om udvalgsstrukturen og stk. 13 om arbejdsmiljøgrupper samt 4 om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Følgende bilagsmateriale i MED-aftalen omhandler i særlig grad arbejdsmiljøarbejdet i BRK: Bilag 2: Arbejdsmiljørepræsentant i Bornholms Regionskommune Bilag 3: Opgave- og ansvarsfordeling inden for arbejdsmiljøområdet. Bilag 6: Arbejdsmiljøstruktur 1. september Der er 93 arbejdsmiljøgrupper i BRK. Valg af arbejdsmiljørepræsentanter til HMU Uddrag af MED-aftalens 3, stk. 4, pkt. 1. HovedMED-udvalget: I HMU indgår yderligere 3 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Disse og deres personlige suppleanter vælges af og blandt samtlige AMR i BRK Der er den 11. november 2014 afholdt valg af arbejdsmiljørepræsentanter og suppleanter til Hoved- MED-udvalget, gældende til 30. september Suppleanterne er valgt som personlige suppleanter. Arbejdsmiljørepræsentant Anja Siebeneicher Center for Ældre Nylars Lars Andersen Sekretariatet It og digitalisering Claus Harslev Ejendomme og Drift Vejdrift Suppleant Lena Stærke Skole, Kultur og Fritid Afdeling Svartingedal Nils Kofoed Toft Børn og Familie Ungehuset Bitten Thomsen Psykiatri og Handicap Bo- og dagtilbuddene Klintebo Trivselsmåling 2014 BRK gennemfører trivselsmåling hvert andet år. Den første trivselsmåling blev gennemført i 2010 og det var således den 3. trivselsmåling som løb af stablen i ugerne 38 og 39.

6 6 HovedMED-udvalget har på mødet den 1. december 2014 drøftet BRK s trivselsrapport, der med en besvarelsesprocent på 78,1 (i ,4) vurderes som udtryk for at trivselsmålingen tages seriøst af medarbejderne. BRK-rapporten er benchmarket med den samlede rapport fra Trivselsmålingen viser ikke det store udsving, som man umiddelbart kunne forvente ovenpå organisationsændringen pr. 1. marts F.eks. er målingen på den sociale kapital dvs. medarbejdernes oplevelse af retfærdighed, tillid og respekt på arbejdspladsen stort set på niveau som målingen i Resultatet af målingen på social kapital afviger fra center til center og afdeling til afdeling. Oplevelsen af ledelseskvaliteten og indflydelse er stort set som i Selv om arbejdsglæden er intakt, og ledelseskvaliteten er den samme som før, er der sket en ændring i medarbejdernes tilknytning til BRK. Målingen viser, at man ikke længere er så stolt af at være ansat i BRK, og man oftere end før tænker på at søge arbejde et andet sted. Se mere om trivselsmålingen 2014 på Dragenettet. HR-strategi På mødet den 18. august 2014 blev HovedMED-udvalget orienteret om HR-strategien og det videre forløb. Arbejdet med HR-strategien startede allerede i februar 2013, hvor HovedMED-udvalget udpegede fokusområder der skulle indgå i strategien, og der blev efterfølgende nedsat en række arbejdsgrupper med repræsentanter fra ledelses- og medarbejderside, som skulle udarbejde konkrete initiativer inden for de enkelte fokusområder. Strategien ligger nu klar med 5 fokusområder: 1. Samarbejde på tværs 2. Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling 3. Det psykiske arbejdsmiljø 4. Sygefravær og fastholdelse 5. Ledelse i BRK Der vil i de kommende 4 år blive igangsat en lang række initiativer og indsatser i fm implementering af strategien. HR-strategien er tilgængelig på Dragenettet. Rygepolitik HovedMED-udvalget har på mødet den 18. september 2014 godkendt en ny rygepolitik for BRK med virkning fra 1. april Med den nye rygepolitik er BRK fra denne dato en røgfri arbejdsplads. Følgende er uddrag af rygepolitikken: Bornholms Regionskommune er en røgfri arbejdsplads og medarbejderne må ikke ryge i arbejdstiden.

7 Arbejdstiden regnes fra man møder til man går hjem. Det er ikke muligt at gøre brug af afspadsering eller flekse ud for at ryge. Rygepolitikken gælder for alle, der arbejder, besøger eller har deres gang i regionskommunens bygninger (matriklen) og arbejdspladser. E-cigaretter er omfattet af rygepolitikken på linje med almindelige cigaretter, da det har samme signalværdi. Ledelsen på den enkelte arbejdsplads har ansvaret for, at alle gældende regler overholdes. En overtrædelse af rygeforbuddet sanktioneres efter de almindelige ansættelsesretlige regler. Rygepolitikken er tilgængelig på Dragenettet. 7 Fokus på sygefravær Som led i budgetforliget for 2015 er det besluttet at Bornholms Regionskommune skal spare 5 mio. kr. på nedbringelse af sygefraværet i Der er udarbejdet en proces- og handleplan som beskriver organiseringen af arbejdet med nedbringelse af sygefraværet samt indsatsområder i 2014 og I HR-strategien for er der opstillet en række mål og initiativer, som skal medvirke til at nedbringe sygefraværet i BRK. Disse indsatsområdet bliver nu fremrykket, men for at opnå målet vil det være nødvendigt at iværksætte yderligere initiativer. Det fremgår af handleplanen at følgende indsatsområder vil blive gennemført: Der udarbejdes en fælles sygefraværs- og nærværspolitik for hele BRK, som godkendes i Hovedudvalget. Som led i opfølgning på trivselsmålingen undersøges det om der er en kobling mellem trivsel og sygefraværet i BRK på de enkelte centre/afdeling niveau. Sygefraværsportalen gøres mere tydelig på Dragenettet, og opdateres med de nye tiltag, som er foreslået i HR-strategien. Centercheferne får ansvaret for at TR og AMR inddrages i arbejdet via CenterMED og AfdelingsMED. Der igangsættes en systematisk indsats ved hjælp af sygefraværsstatistikken. Centerchefer, TR og AMR får det løbende ansvar for at gennemføre de planlagte initiativer. Økonomi- og Planudvalget, Kommunalbestyrelsen og HovedMED-udvalget informeres løbende om, hvordan arbejdet skrider frem, og hvilke erfaringer der er opnået undervejs.

8 8 2. Generelle arbejdsmiljøforhold i BRK Arbejdsskadestatistik Arbejdsskadestatistikken i Bornholms Regionskommune er baseret på udtræk fra registreringen i Regionskommunens risikostyringssystem, og er således baseret på centrenes egne anmeldelser af arbejdsskader. Statistikken er opgjort efter skadesdato. Arbejdsskader der er opstået i 2014, men med en anmeldelsesdato pr. 1. marts 2015 eller senere, udelades af arbejdsmiljørapportens skadestatistik. Arbejdsskader skal behandles i arbejdsmiljøgruppen/-r og efterfølgende i MED-forum. I 2014 er der i alt registreret 264 anmeldelser om skader i forbindelse med arbejdet, heraf 98 anmeldelser med fravær ud over tilskadekomstdagen (anmeldelsespligtige). Følgende bilag vedr. arbejdsskader indgår i arbejdsmiljørapporten: Bilag A viser det samlede antal arbejdsskader, fordelt på Regionskommunens centre. Bilaget viser antallet af legemsbeskadigelser i forbindelse med arbejdsskaderne. Bilag B viser det samlede antal arbejdsskader fordelt på personalegrupper samt det forventede fravær i f. m arbejdsskaderne. Bilag C viser det samlede antal skader fordelt på personale/skadet legemsdel. Bilag D viser arbejdsskader med fravær fordelt på antal skader/skadessituation. Sammendrag af arbejdsskadestatistikken: Generelt: I 2014 er der et fald i antallet af anmeldte arbejdsskader såvel med som uden fravær. Den positive udvikling fra 2013 fortsætter således i I 2014 ses særligt et fald i antallet af anmeldelser af rygskader og skader i fm det psykiske arbejdsmiljø. Disse skader sker primært i forbindelse med kontaktsituationer og/eller personlig pleje af klienter/patienter på social- og sundhedsområdet. Rygskaderne opstår primært i forbindelse med forflytning af personer/ting. En del af skaderne er faldskader. Skadelidte er primært medarbejdergrupper på social- og sundhedsområdet. En top 4 liste over centre med flest arbejdsskader i 2014: Ældre (134 Anmeldelser heraf 46 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen) Skole, Kultur og Fritid (42 anmeldelser heraf 12 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen)

9 Ejendomme og Drift (23 anmeldelser heraf 15 arbejdsskade med fravær ud over tilskadekomstdagen) Psykiatri og Handicap (23 anmeldelser heraf 14 arbejdsskader med fravær ud over tilskadekomstdagen) Enkelte anmeldelser bærer præg af at kunne betegnes som værende en nærved-ulykke, som derfor med rette kunne behandles internt i virksomheden uden indberetning som arbejdsskade i EASY. Ved at registrere hændelsen som arbejdsskade er skadelidte imidlertid sikker på at skaden er registreret i systemet, såfremt skadelidte senere skulle få fysiske og/eller psykiske lidelser med bl.a. baggrund i den konkrete hændelse og/eller flere hændelser af samme karakter fx vold og/eller trusler om vold. Erhvervsbetingede lidelser skal anmeldes af læge og/eller tandlæge, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse som følge af skadelige påvirkninger i arbejdet. Disse anmeldelser vil således ikke indgå i arbejdsmiljørapportens statistikmateriale. 9 Samlet antal anmeldte arbejdsskader: Det samlede antal arbejdsskader er faldet fra 334 arbejdsskader i 2013 til 264 arbejdsskader i 2014 svarende til et fald på ca. 21 %. Social-/sundhedsassistent/hjælper tegner sig for 128 (ca. 48 %) af samtlige anmeldte arbejdsskader i 2014 (bilag B). Personalegruppen rammes primært af skader på bevægeapparatet, men også af en del psykiske skader i fm klientarbejdet. Af andre personalegrupper med arbejdsskader (bilag B) kan nævnes: Pædagog/-medhjælper, 37 anmeldelser heraf 12 skader med fravær Lærer, 18 anmeldelser heraf 7 skader med fravær Arbejdsmand/Specialarbejder, 15 anmeldelser heraf 10 skader med fravær Sygeplejerske, 13 anmeldelser heraf 2 skader med fravær Aldersgruppen år tegner sig for 93 af de 264 anmeldte skader. Aldersgruppen år tegner sig for 93 af de 264 anmeldte skader. Aldersgrupperne år tegner sig således for 70 % af samtlige anmeldte arbejdsskader. I 60 (ca. 23 %) af de 264 arbejdsskader har skadelidte en anciennitet <= 1 år. Anmeldelsespligtige arbejdsskader med fravær: De anmeldelsespligtige arbejdsskader med fravær er faldet fra 106 arbejdsskader i 2013 til 98 arbejdsskader i 2014 svarende til et fald på ca. 8 %. Det korterevarende fravær på 1 14 dage viser et fald i antallet af arbejdsskader, hvorimod det længerevarende fravær over 14 dage udviser en stigning ift Rygskaderne tegner sig for det største antal af skader på såvel det korterevarende fravær på 1 14 dage som det længerevarende fravær over 14 dage. Social-/sundhedsassistent/hjælper tegner sig for 43 (ca. 44 %) af de 98 arbejdsskader der har medført fravær ud over tilskadekomstdagen (bilag B). I 22 (ca. 22 %) af de 98 arbejdsskader i 2014 har skadelidte en anciennitet <= 1 år.

10 uden fravær 1-3 dage 4-14 dage over 14 dage over 1 måned 10 Det samlede antal arbejdsskader fordelt på fravær: Det samlede antal arbejdsskader - fordelt på fravær Center/enhed Børn og Familie Skole, Kultur og Fritid Ældre Psykiatri og Handicap Sundhed Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse Teknik og Miljø 0 Ejendomme og Drift Økonomi og Personale 0 Sekretariatet Øvrige: Bofa 1 1 I alt I alt Udviklingen i det samlede antal arbejdsskader med og uden fravær fra år :

11 Oversigt over det samlede antal anmeldte arbejdsskader fordelt på beskadiget legemsdel: 11 Årstal: Beskadiget legemsdel Arm Ben Bryst Bækken Finger Fod Hele legemet Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Åndedrætsorganer Skader flere steder Andet (psykisk, chok) Ikke oplyst I alt De anmeldte arbejdsskader fordelt på skadeart: Skadeart År 2012 År 2013 År 2014 Knogleskade (lukket eller åbent brud, revne m.m.) Andet Chok Flere skader Forbrænding Forgiftning Forskydning af led Forvridning, forstuvning, forstrækning Hjernerystelse Infektion (fx tægebid, dyrebid, fisk o.l.) Overfladiske skader Psykisk skade Skoldning Stiksår Sår, rifter Tand (beskadigelse af en eller flere...) I alt

12 12 Situationer, hvorunder arbejdsskaden er opstået: Arbejdsskaden er sket under, medens eller pga. følgende situationer: Antal skader Ligeud-kørsel 2 Trafik, færdsel Svingning 1 motoriseret (dvs. kørsel med bil/arbejdsmaskine/knallert som fører eller passager) Ind- og udstigning, herunder håndtering af transporteret gods eller bagage. 5 Trafik, færdsel Alle 44 ikke-motoriseret, dvs. cykling, gang (på fortove, trapper osv.) ude eller inde. Løft af personer/ting Med brug af hjælpemidler 5 Uden brug af hjælpemidler 22 Træk/skub (inkl. glidelagen) 1 Arbejdsprocesser Brug af løst håndværktøj/motordrevne 3 med maskiner og værktøj værktøjer Andre maskiner/værktøjer 1 Reparation/vedligeholdelse af maskiner, værktøj, motorkøretøjer m.m. 3 Arbejde i højden Arbejde på stige 1 Kontaktsituation med Børnepasning 9 klient, patient, elev, beboer Lægebehandling/operation (samt sygepleje) 1 Personlig pleje af klient (vask, barbering, påklædning og andre afledte situationer) 50 Undervisning, excl. gymnastik/sport/sløjd 10 Gymnastik/sport/sløjd 10 Anden kontaktsituation 37 Diverse Dyr (arbejde med.../skade forvoldt af...) 3 Madlavning/køkkenarbejde 2 Rengøring/vinduespudsning/oprydning m.m. 5 Renovationsarbejde 1 Vej/skov/park (etablering/pasning/vedligeholdelse 3 af...) Arbejde med/bortskaffelse af kanyle 17 tab af genstand 1 Ramt af faldende genstand 6 Andet 21 TOTAL: 264

13 13 Det samlede antal anmeldte arbejdsskader fordelt på alder: Årstal: Aldersfordeling Antal arbejdsskader Under 18 år år år år år år år år 9 9 I alt: Udviklingen i antallet af arbejdsskader MED FRAVÆR i tidsrummet , fordelt på fraværsperioder:

14 Antal arbejdsskader med fravær fordelt på skadet legemsdel: 14 Fravær: 1 3 dage 4 14 dage Over 14 dage Over 1 måned Årstal: Legemsdel: Arm Ben Bryst Bækken Finger Fod Hele legemet Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tå Øje Åndedrætsorganer Skader flere steder Andet (psykisk) Ikke oplyst I alt: Antal arbejdsskader med fravær fordelt på anciennitet: Fravær: 1 3 dage 4 14 dage Over 14 dage Over 1 måned Årstal: Anciennitet: 0 3 mdr mdr år år år Over 20 år I alt: Antal arbejdsskader med fravær fordelt på køn: Fravær: 1 3 dage 4 14 dage Over 14 dage Over 1 måned Årstal: Køn: Kvinder Mænd I alt:

15 15 Sygefraværsstatistik Sygefraværet har været et fokusområde i HRstrategien med baggrund i et stigende sygefravær i BRK, og er et fokusområde der videreføres i HR-strategien Fraværsstatistikken for Bornholms Regionskommune er dannet på baggrund af centrenes indberetninger om medarbejdernes sygefravær. I beregningen indgår følgende sygefraværsårsager: Arbejdsskade - delvist syg nedsat tjeneste arbejdsskade nedsat tjeneste sygdom med 56- aftale sygdom. Bemærkninger: Sygefraværet i 2014 er på samme niveau som i I forbindelse med APV-arbejdet SKAL centrene vurdere om der er forhold i arbejdsmiljøet, som kan medvirke til sygefraværet. Kravet indebærer, at centrene skal tage stilling til arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet, men indebærer derimod ikke, at centrene er forpligtet til at nedbringe sygefraværet som sådan. Sygefraværsportalen på Dragenettet opdateres med en månedlig sygefraværsstatistik fordelt på centerniveau. Statistikken giver ikke mulighed for en yderligere specificering af fraværet eksempelvis om hvorvidt der er tale om fysiske eller psykiske årsager. BRK sygefravær i procent: Organisatorisk enhed Bornholms Regionskommune 3,8 3,9 3,9

16 16 Udviklingen i sygefraværet i BRK: 7,0 BRK sygefravær i pct. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 jan febr mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec KRL sygefraværsstatistik 2013 for kommunerne. Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor hver for sig og samlet samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. KRL (Kommunernes og Regionernes løndatakontor) indsamler data for kalenderåret én gang årligt indberetningen sker primo marts det efterfølgende år. Datamaterialet omfatter månedslønnet personale ansat i den kommunale sektor. I statistikken fra KRL er der tale om en omregning til antal fuldtidsbeskæftigede. Statistikken omhandler månedslønnet personale, ekskl. elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte. I beregningen af sygefravær for 2013 indgår følgende fraværsårsager: Egen sygdom Arbejdsskade. Fravær der ikke udgør en hel arbejdsdag.

17 Sygefravær i dagsværk fordelt på fuldtidsbeskæftigede: 17 År/Sygefraværsprocent BRK 5,8 5,4 5,4 5,2 5,4 Kommuner, i alt 5,9 5,6 5,5 5,2 5,3 (kilde: KRL, juni 2014) Det kommunale sygefravær fordelt geografisk på regioner: Opgjort samlet ligger kommunerne i Region Nordjylland (RNJ) (11 kommuner), Midtjylland (RMJ) (19 kommuner) og Syddanmark (RSD)(22 kommuner) under det kommunale landsgennemsnit på 12,0 dagsværk, mens kommunerne øst for Storebælt, i Region Hovedstaden (29 kommuner) og Region Sjælland (17 kommuner) samlet set ligger over gennemsnittet. Bemærkninger: KRL s statistik 2013 viser at BRK med en sygefraværsprocent på 5,4 nu for første gang er en smule højere end landsgennemsnittet for det kommunale sygefravær siden fraværsstatistikken for første gang blev udarbejdet i Kommunerne i regionerne Midtjylland og Syddanmark havde det laveste gennemsnitlige vægtede sygefravær på 11,4 dagsværk Nordjylland havde 11,9 dagsværk, Hovedstaden 12,7 og Sjælland Region Hovedstaden hvor BRK indgår som en af kommunerne havde en spredning i kommunernes gennemsnitlige fravær på: 11,6 14,3 dagsværk. BRK indgår med et gennemsnit på 12,0 dagsværk som en del af den bedre halvdel ved beregningen af det gennemsnitlige sygefravær for Region Hovedstaden. Privat sygefravær har aldrig været lavere I gennemsnit var en privatansat syg i 6,8 dage i Det er et lille fald fra 6,9 sygedage i Sygefraværet på det private område er således nu på sit laveste niveau siden Samtidig steg det kommunale sygefravær lidt i Sygefraværet for 2013 svarer derfor nu til, at en gennemsnitsansat er syg og væk fra arbejdet 3,1 pct. af den mulige arbejdstid på det private område. Dermed er sygefraværet på sit laveste niveau siden 1994, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang. Alene siden 2008 er sygefraværet faldet med næsten to dage, hvilket svarer til et fald på 22 procent. Det viser den nye fraværsstatistik som Dansk Arbejdsgiverforening har udgivet. (kilde: agenda.dk, )

18 Arbejdsmiljøuddannelse 18 Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og ny udpegede arbejdsledere har både ret og pligt til at gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage (22 timer). Arbejdsmiljøuddannelsen udbydes af Løn og Personale via Dragenettet, og uddannelsen er i 2014 afviklet i samarbejde med ArbejdsmiljøCentret A/S med deltagere fra BRK og private virksomheder. Der er i 2014 afviklet tre uddannelsesforløb af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse: februar 2014 med 10 deltagere fra BRK. Underviser: Hans S. Knudsen, Arbejdsmiljø- Centret juni 2014 med 7 deltagere fra BRK. Underviser: Hans S. Knudsen, ArbejdsmiljøCentret september 2014 med 17 deltagere fra BRK. Underviser: Hans S. Knudsen, ArbejdsmiljøCentret. Jfr. bestemmelserne om arbejdsmiljøuddannelsen, skal deltagerne som en del af uddannelsen, men uden for det afsatte timetal på 22 timer, gennemføre en praktisk opgave som kobler kursets indhold med den enkelte deltagers arbejde i arbejdsmiljøorganisationen. Kursusgebyret for arbejdsmiljøgruppens medlemmer er i 2014 betalt via en central pulje. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøgruppernes medlemmer SKAL, efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning, tilbydes en supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktions år i funktionsperioden. I hvert af de efterfølgende år af funktionsperioden SKAL arbejdsmiljøgruppernes medlemmer tilbydes supplerende uddannelse svarende til 1½ dag om året. Løn og Personale har i samarbejde med PUF, Parternes uddannelsesfællesskab udbudt følgende efteruddannelsesforløb for arbejdsmiljøgrupperne i 2014: Kursus: Arbejdsmiljøarbejdet i en tid med omstilling og udvikling afviklet den 24. marts 2014 med 22 deltagere. Underviser: Britt Harpøth, PUF. Kursusgebyret for arbejdsmiljøgruppernes deltagelse er betalt via en central pulje.

19 19 BRK s Smiley 2014 på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet har i 2014 aflagt besøg i en del af BRK s virksomheder, og ved udtræk fra Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det at der i forbindelse hermed er tildelt følgende antal Smileys til centre/enheder i Bornholms Regionskommune: Arbejdstilsynets Smileyordning: (kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside pr ) En Smiley er kun et symbol, så der er ikke mulighed for at klage over en Smiley centeret/enheden kan dog klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over den afgørelse, som ligger til grund for den tildelte Smiley. Arbejdstilsynets reaktion i 2014 har bl.a. været: Gul Smiley: Påbud om arbejdspladsvurdering, APV Påbud om brugsanvisninger kemi/maskiner (er efterkommet) Påbud vedr. luftvejsbelastninger Påbud vedr. lovpligtige eftersyn Den gule Smiley bliver altid vist på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måneder. Det gælder uanset, om centeret/enheden har efterkommet påbuddet inden da. Indberetninger fra centrenes MED-forum CenterMED rapporterer én gang årligt til Hovedudvalget om status for arbejdsmiljøarbejdet i centeret. Til det formål er der udarbejdet en vejledning og en skabelon som kan benyttes i forbindelse hermed. Indberetningerne fra centrene er samlet i et dokument som vedlægges som bilag til arbejdsmiljørapporten. Den årlige indberetning er opdelt i 3 hovedområder: 1. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i centrene herunder hvilke mål der er sat for de områder man har valgt at arbejde med. 2. Indsatsområder der nu arbejdes aktivt med i centrene, primært via APV-arbejdet. 3. Erfaringsdeling omkring arbejdet med APV og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Uddrag fra centrenes indberetninger om arbejdsmiljøarbejdet:

20 Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø herunder udskiftning af vinduesrammer og undersøgelse af indeklima. Det psykiske arbejdsmiljø er præget af tidspres og mange krav om forandringer. Bedre belysning på arbejdspladserne udskiftning til LED armaturer giver godt lys. Der arbejdes med bevidsthed om brug af sikkerhedsudstyr. Hæver informationsniveauet ved månedlige driftsmøder i driftsafdelingen og afholder kvartalsvise møder mellem AMR/TR og ledelsen. Der er fokus på nedbringelse af sygefraværet. Fokus på indretning af og brug af arbejdspladsen. Ergoterapeut skal tilknyttes har tidligere haft god succes hermed. Indførelse af ny organisationsstruktur 1. marts 2014 med en række personaleomplaceringer og opgaveskift til følge. Folkeskolereform 2014 med nye og ændrede opgaver for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger Der arbejdes med en række trivselsmålsætninger på baggrund af trivselsmålingen Afholdt temadag om trivsel i CenterMED på baggrund af den lokale trivselsundersøgelse. Arbejdsmiljøet har været påvirket af ændringer i vejledende tider, der gives i forbindelse med visitering til opgaver som følge af besparelse i Omorganisering, sammenlægning af teams og lederskift har fyldt meget og udfordret det psykiske arbejdsmiljø flere steder. Flere teams har haft øget sygefravær pga. alvorlige sygdomme og arbejdsskader. Der arbejdes med forebyggelse af arbejdsrelateret stress (arbejdspres, fordeling af opgaver, håndtering af nye opgaver). Se mere om de enkelte centres indberetning i: CenterMED-udvalgs indberetninger om arbejdsmiljøarbejdet

21 21 3. Risikostyring Målet med risikostyring er: At sikre kommunens medarbejdere og borgere mod skader, som kan undgås ved forebyggelse, rettidig omhu og hensigtsmæssig udførelse og tilrettelæggelse af arbejdet. At sikre kommunen mod unødige tab og driftsforstyrrelser i relation til bygninger, anlæg, driftsudstyr, inventar i øvrigt og økonomiske vilkår. Løn og Personale varetager opgaven omkring risikostyring ved bl.a. registrering af de forskellige kategorier af skader. Der er ikke centralt afsat midler til dækning af eventuelle risikostyringstiltag, f.eks. afvikling af kurser m.m., hvorved samtlige omkostninger i forbindelse hermed vil skulle dækkes af centrene. Der henvises til Forsikringskontorets side på Dragenettet om håndtering af forsikringsskader i BRK. Skadesstatistik Der opstilles en skadesstatistik fordelt på centerniveau vedr. auto, bygnings- og løsøreforsikring, ansvar m.m. baseret på Bornholms Regionskommunes skadesregistrering. Statistikken er opgjort efter skadesdato. Skader fra 2014, der er anmeldt 1. marts 2015 og senere, udelades af statistikken. Bygning og løsøre Stormskader den og udgør ca. 72 % af de anmeldte skader. Generel ansvarsforsikring Forsikringen dækker, hvis kommunen ved en fejl eller forsømmelse (uagtsomhed) har forvoldt en skade på andres person eller ting, med de undtagelser der fremgår af forsikringsbetingelserne.

22 Auto, ansvar/kasko Bygning og løsøre Ansvar, generel 22 BRK s køretøjer er forsikret hos Protector Forsikring ASA. Der er kr. i selvrisiko på alle dækninger. Det samlede antal skader i 2014, fordelt på center og forsikringsart: Center I alt Børn og Familie Skole, Kultur og Fritid Ældre Psykiatri og Handicap 6 6 Sundhed 3 3 Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse 2 2 Teknik og Miljø Ejendomme og Drift Økonomi og Personale 0 Sekretariatet 1 1 Øvrige: Bofa 1 1 I alt Udviklingen i antallet af skader over en 4-årig periode:

23 23 Situationer, hvorunder auto-/ bygnings-/ansvarsskader er opstået: Skade sket under, medens eller på grund af... Antal skader Ligeud-kørsel 67 Svingning 14 Bakning, vending 21 Ind- og udstigning 2 Parkering (stilstand) 12 Snerydning 1 Andet 4 Brand... i forbindelse med indbrud/hærværk 1 i eller fra container 1 Lynnedslag 13 Kortslutning (udvidet dækning) 1 Storm 3 Påkørsel af bygning eller port 1 Vandskade fra skjulte/synlige rør m.m. 2 Vandskade i øvrigt 2 Rørskade (selve røret) 3 Oversvømmelse, skybrud, tøbrud 6 Svamp, insekt 1 Hærværk 2 Arbejdsopgaver på eller omkring skadestedet 1 Anden pludselig skade 1 Ikke motoriseret færdsel, dvs. cykling, gang. 1 Brug af selvkørende arbejdsmaskiner og på hængte/-monterede redskaber (fx gravemaskine) 1 Børnepasning 1 Personlig pleje af klient 3 Anden kontaktsituation 1 Madlavning/køkkenarbejde 1 Tab af genstand 1 Andet 6 Ukendt, ikke oplyst 1 I alt 175

24 Køretekniske kurser 24 Efter behov kan der oprettes køretekniske kurser som afvikles på det køretekniske anlæg, Brovangen 8 i Aakirkeby. De køretekniske kurser har en varighed af 4 timer, hvor tyngden vil være på praktiske øvelser på manøvrebanen, men der vil også være mulighed for drøftelse af færdselsregler m.m. efter kursisternes ønsker dette vil foregå i tilhørende undervisningslokale. Se mere i informationen på Dragenettet om kursusafgift og den praktiske håndtering i forbindelse med oprettelsen af et køreteknisk kursus for virksomheden.

25 25 4. Arbejdsmiljøtemaer Teknik & Miljø i Viborg kommune vinder initiativprisen Teknik & Miljø i Viborg kommune har taget initiativ til at øge sundheden på arbejdspladsen med en kreativ trappedyst, der motiverer til mere bevægelse i en stillesiddende hverdag. Nu vinder Teknik & Miljø årets initiativpris 2014 for Danmarks sundeste idé. I Viborg kommune fik de en god idé til at få mere bevægelse ind i hverdagen for en gruppe medarbejdere med et stillesiddende arbejde på Rådhuset. Trappedysten motiverer medarbejderne til at vælge trapperne fremfor elevatoren og til at tage trappen i forskellige tempi med inspiration fra grønne, blå, røde og sorte skipister. Det er en anderledes, motiverende og sjov vinkel på sundhed på arbejdspladsen, og derfor modtager Teknik & Miljø i Viborg kommune årets initiativpris 2014 for Danmarks sundeste idé. Teknik & Miljø i Viborg kommune vinder initiativprisen, fordi de er lykkedes med at integrere mere bevægelse i arbejdsdagen på en motiverende og inkluderende måde, hvor alle kan være med, uden at det griber forstyrrende ind i hverdagen et tiltag som i al sin enkelhed er til glæde for både medarbejdere og organisation. Det er sundt, giver mere energi og overskud og skaber en større grad af involvering, fordi konkurrencen er legende og så simpelt designet, at alle kan være med. Trappetræning er en effektiv træningsform til hurtigt at øge medarbejdernes kondition og kræver ikke dyrt udstyr eller abonnement. Samtidig er en fælles konkurrence kolleger imellem med til at styrke fællesskabet og giver anledning til sjove samtaler over frokosten i kantinen. Hos Teknik & Miljø dyster mændene og kvinderne imod hinanden om at samle flamingostykker sammen. Medarbejderne får fat i flamingostykkerne i kælderen, hvis de tager trappen i enten gang eller løb alt afhængigt af, hvilken pist de vælger. Det er første gang, at initiativprisen uddeles på Sundheds- Børsen, hvor kåringen af Danmarks Sundeste Virksomhed også fandt sted. (kilde: sundestevirksomhed.dk, ) Ud med kurser og konsulenter ind med et spil

26 Med et spil om social kapital går Slagelse Kommune nye veje for at øge trivsel, sænke sygefraværet og styrke kvaliteten i kerneydelsen. Ud med kurser, seminarer og konsulenter. Ind med hverdagens konkrete opgaver og det daglige samarbejde. Sådan lyder opskriften bag spillet Social kapital på Spil en helt ny måde at skabe læring og udvikling på arbejdspladsen, som er udviklet af Slagelse Kommune. Vi ved, at det er meget svært at overføre læring fra kurser og efteruddannelse til arbejdspladsen. Derfor har vi valgt en helt anden tilgang, hvor vi udvikler hverdagens praksis med direkte kobling til det daglige arbejde. Målet er at reducere stress og sygefravær og samtidig styrke kvaliteten i opgaveløsningen, forklarer borgerdirektøren. Otte Levels med hver sin mission Social Kapital på Spil er et processpil, som skridt for skridt udvikler arbejdspladsen over en periode på 7 12 måneder. Spillet er opbygget som et computerspil med otte Levels, men det er et helt fysisk spil, som kommer i en kasse med spillevejledninger og opgavekort, og undervejs bruges bl.a. vægaviser, som gør spillet og dets gang synligt i hverdagen. Hvert Level har sin egen mission, og består af en række opgaver, som løses i makkerpar i løbet af arbejdsdagen. Først når ét Level er gennemført, fortsætter man til det næste. Undervejs opbygges kompetencer omkring kommunikation og samarbejde, og samtidig får medarbejdere og ledelse et fælles billede af arbejdspladsens rammer, mål og faglighed. Pointen er, at læringen sker som en del af den konkrete hverdag. Det virker Spillet er så nyt, at det endnu ikke kan måles, om det fører til et fald i sygefraværet. Men tilbagemeldingerne fra arbejdspladserne viser, at det allerede nu når sit andet hovedmål: At styrke samarbejde og kvalitet på arbejdspladserne. Slagelse Kommune er nu i kontakt med både KL og KTO med henblik på at udvikle en generel version af Social Kapital på Spil, som kan anvendendes bredt i hele den offentlige sektor. Link til Social kapital på spil. (kilde: dknyt.dk, ) 26 Der skal strammes op på AMO-reglerne DA og LO er enige om en række initiativer, der skal styrke samarbejdet om arbejdsmiljøet på virksomhederne. Virksomhederne skal dokumentere overfor Arbejdstilsynet, at der er en kompetenceudviklingsplan for alle medlemmer af arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper (AMO), ligesom AMO skal have indflydelse på den efteruddannelse, de har ret til. Det er blandt de forslag, som DA og LO for nylig er blevet enige om. Baggrunden er, at beskæftigelsesministeren har opfordret Arbejdsmiljørådet til at komme med sit bud på ændringer, på baggrund af en evaluering af de nye AMO-regler. Evalueringen peger på, at reglerne der blev indført i 2010 i f.t uddannelse og kompetenceudvikling ikke har fungeret optimalt. Folk har eksempelvis ikke i tilstrækkeligt omfang fået tilbudt uddannelse, ligesom en del heller ikke har taget imod det.

27 For at reglerne skal fungere i praksis foreslår DA og LO at ændre teksten i den bekendtgørelse, der er på området. Men der er også brug for andre tiltag for at sikre den bedst mulige kompetenceudvikling af ledelses- og medarbejderrepræsentanterne. Derfor skal Arbejdsmiljørådet sammen med arbejdsmiljørådgivere og branchearbejdsmiljørådene sørge for, at der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter supplerende uddannelser. Informationskampagne Aftalen præciserer desuden, at der er behov for at udbrede kendskabet til AMO-reglerne og hele intentionen bag reformen. Det skal ske ved, at partsystemet og Arbejdstilsynet i fællesskab gennemfører en toårig informations- og vejledningsindsats. Parterne er også enige om, at Arbejdstilsynet kan være med til at håndhæve AMO-reglerne, når det er på tilsynsbesøg. Der er ligeledes enighed om, at der skal gennemføres en ny evaluering af AMO-reglerne inden (kilde: arbejdsmiljoviden.dk, ) 27

28 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hele legemet Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer Ikke oplyst I alt 28 BILAG A: Arbejdsskader år 2014 i Regionskommunens centre/enheder Center/enhed Børn og Familie Skole, Kultur og Fritid Ældre Psykiatri og Handicap Sundhed Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse Teknik og Miljø 0 Ejendomme og Drift Økonomi og Personale 0 Sekretariatet Øvrige: Bofa

29 29 BILAG B: Arbejdsskader år 2014 fordelt på personale/fravær Personale Antal skader i alt Fordelt på fravær: Uden fravær Fravær 1-3 dage Fravær 4-14 dage Fravær over 14 dage Arbejdsmand/Specialarbejder Beskæftigelsesvejleder 1 1 Dagplejer Ergoterapeut 1 1 Fleksjob 1 1 Hjemmehjælper 1 1 Håndværker 1 1 Kontorpersonale (alle) Koordinator 1 1 Køkken-/ernæringsassistent 2 2 Leder Lærer Mekaniker 1 1 Omsorgs-/Aktivitetsmedarbejder Praktikant Pædagog/-medhjælper, Klubmedarb Rengøringsmedarbejder Sosuassistent/-hjælper Støtte- og kontaktperson 1 1 Sygehjælper Sygeplejerske Tekniker 1 1 Fravær over 1 md. 29

30 30 Personale Antal skader i alt Fordelt på fravær: Uden fravær Fravær 1-3 dage Fravær 4-14 dage Fravær over 14 dage Teknisk servicemedarbejder 2 2 Træningsassistent 1 1 Vejmand 1 1 Vikar Øvrige Fravær over 1 md. 30

31 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hele legemet Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer Ikke oplyst I alt 31 BILAG C: Arbejdsskader år 2014 fordelt på personale/skadet legemsdel Personale Arbejdsmand/Specialarbejder Beskæftigelsesvejleder 1 1 Dagplejer Ergoterapeut 1 1 Fleksjob 1 1 Hjemmehjælper 1 1 Håndværker 1 1 Kontorpersonale (alle) Koordinator 1 1 Køkken-/ernæringsassistent Leder Lærer Mekaniker 1 1 Omsorgs-/aktivitetsmedarbejder Praktikant Pædagog/-medhjælper, Klubmedarb Rengøringsmedarbejder Sosuassistent/-hjælper

32 Arme Ben Bryst Bækken Fingre Fod Hele legemet Hofte Hoved Hånd Knæ Nakke Ryg Skulder Tand Tå Øje Øre Flere Andet (psykisk) Åndedrætsorganer Ikke oplyst I alt 32 Personale Støtte- og kontaktperson 1 1 Sygehjælper Sygeplejerske Tekniker 1 1 Teknisk Servicemedarbejder Træningsassistent 1 1 Vejmand 1 1 Vikar Øvrige

33 Færdsel, kørsel/gang Løft personer/ting Arbejdsprocesser, Maskiner/værktøj Kontaktsituationer, klient/elev/borger m.fl. Diverse/andet 33 BILAG D: Arbejdsskader år 2014 fordelt på fraværsskader/skadessituation Arbejdsskader med fravær Situationer, hvor skaden opstod Center/enhed I alt 1-3 dage 4-14 dage > 14 dage > 1 måned Børn og Familie Skole, Kultur og Fritid Ældre Psykiatri og Handicap Sundhed Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse Teknik og Miljø 0 Ejendomme og Drift Økonomi og Personale 0 Sekretariatet