Driftsaftale Platangårdens Ungdomscenter

Transkript

1 Driftsaftale Platangårdens Ungdomscenter

2 Indholdsfortegnelse 1. AFTALENS OMFANG INDLEDNING CENTRALE TEMAER I BUDGET 2015 MED RELEVANS FOR SOCIALOMRÅDET TILBUDDETS ORGANISERING KORT BESKRIVELSE AF TILBUDDET MÅLGRUPPE GENERELLE INDSATSOMRÅDER ØKONOMI FORTSAT FOKUS PÅ ENHEDSOMKOSTNINGER, BALANCE OG STYRING KVALITETSARBEJDET ARBEJDSMILJØ SYGEFRAVÆR OG TRIVSEL TILBUDDETS INDSATSOMRÅDER MÅL OG SPECIFIKKE INDSATSER FOR PROJEKTER LØBENDE OPFØLGNING PÅ DRIFTSAFTALEN BILAG 1. ORGANISATIONSDIAGRAM BILAG 2. TILBUDDETS ØKONOMI, PLADSNORMERING OG BELÆGNINGSPROCENT... 19

3 1. Aftalens omfang 1.1. Indledning Driftsaftalerne mellem de enkelte tilbud på social- og specialundervisningsområdet og socialdirektøren vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden fra 1. januar 2015 til 31. december Driftsaftalerne er en overbygning på de almindelige relationer mellem socialdirektøren og tilbuddene, og er et omdrejningspunkt for bl.a. dialogen mellem direktøren og tilbuddenes forstandere. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Det regionale socialområde virker i hovedsagen på entreprenørvilkår. Det betyder, at Socialområdet har de opgaver, der efterspørges af kommunerne. Helt overordnet er målet for Socialområdet dermed at udvikle tilbud, der i indhold og pris svarer til kommunernes efterspørgsel. De sociale tilbud skal være attraktive for kommunerne både i og uden for region Sjælland og dermed bidrage erhvervsfremmende til regionens udvikling. Driftsaftalerne skal overordnet fastholde visionen og de fælles mål for Region Sjællands indsats på Socialområdet. Med aftalerne tilkendegives og præciseres, i hvilken retning og ånd de enkelte tilbud skal arbejde, ligesom der opsættes mål for aktiviteten og den forventede service. Driftsaftalerne har til formål at: synliggøre de krav og forventninger socialdirektøren stiller til de enkelte tilbud synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar synliggøre mål for udviklingsretningen synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen. I driftsaftalerne for 2015 vil der fortsat være fokus på arbejdet med implementering af den af Regionsrådet i 2012 vedtagne Strategi for det regionale socialområde Centrale temaer i budget 2015 med relevans for Socialområdet Rammen for driftsaftalen er blandt andet forudsætningerne i det vedtagne budget. Med budgetaftalen for 2015 har Regionsrådet til hensigt at skabe grobund for en videreførelse og styrkelse af en række initiativer, bl.a. indenfor vækst udvikling nye muligheder kvalitet tillid Budget 2015 bygger videre på et stærkt og bæredygtigt grundlag, der ikke mindst er baseret på personalets indsats og regionens fokus på høj kvalitet, effekter af indsatsen, en solid økonomi og løbende effektiviseringer. Af andre temaer i budget 2015 kan fremhæves det fortsatte arbejde med arbejdsmiljøinitiativer og kompetenceudvikling. For nærmere uddybning af temaerne henvises til Vision og handlingsplan , budgetaftalen og budget Endelig er der i budget 2015 afsat 2 mio. kr. årligt til forskning på Socialområdet. 3

4 2. Tilbuddets organisering 2.1. Kort beskrivelse af tilbuddet Navn: Platangårdens Ungdomscenter Adresse: Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg Leder: Charlotte H. Ishøy Driftsherre: Region Sjælland 2.2. Målgruppe Platangårdens primære målgruppe er psykisk sårbare unge i aldersgruppen år. Målgruppen er kendetegnet ved at være unge med komplekse og sammensatte problemstillinger. Problemstillingerne har i omfattende grad negativ indflydelse på den unges funktionsniveau og dermed mulighed for at have et fungerende hverdagsliv. Der kan være tale om både psykiske og sociale problemstillinger, eksempelvis: debuterende eller kronisk skizofreni depression personlighedsforstyrrelser selvskadende adfærd spiseforstyrrelser ADHD/ADD autismespektrum forstyrrelser misbrugsproblematik udadreagerende adfærd tilknytningsforstyrrelser massive sociale vanskeligheder og/eller generelle vanskeligheder ved at begå sig i sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige relationer Vores indsats retter sig til unge, som fortsat er i en udviklingsproces i retning af større selvstændighed og et forbedret funktionsniveau. 3. Generelle indsatsområder 3.1. Økonomi fortsat fokus på enhedsomkostninger, balance og styring De overordnede formål med fokus på balance i økonomien og enhedsomkostninger er dels at skabe balance mellem målgruppens forventninger og behov, den pædagogiske indsats og den økonomi, der er forbundet med tilbuddene, dels at sikre stabilitet og balance mellem udbud og efterspørgsel, herunder tilpasse forbruget i de sociale tilbud, så det modsvarer indtægterne fra takstbetalingen. I de senere år har der generelt set været en vigende efterspørgsel efter regionens pladser. På en række af tilbuddene har der været efterspørgsel efter andre pladser/ydelser end de basispladser, som udbydes. Her er tale om mere specialiserede tilbud til dels mere komplekse målgrupper og dels til enkeltpersoner. Økonomistyringsmodellen skal derfor give tilbuddene værktøjer til en sikker og effektiv drift og sikre fleksibilitet i udbuddet af tilbuddenes pladser. Samtidig skal den sikre, at der skabes stabilitet 4

5 på Socialområdet, således at der er balance mellem udbud og efterspørgsel og dermed også et minimum af takstudsving. På ovenstående baggrund er der efter gensidig aftale med institutionerne i nogle tilfælde aftalt en reguleringsprocent på 100 % i tilfælde af mer-/mindrebelægning mod de generelt gældende 70 %. I forlængelse af regnskabsafslutningen drøftes aftalen, der er indgået for 2014 om, at tillægsydelse omregnes forholdsmæssigt i forhold til taksten på den plads, som tillægsydelsen lægger sig op ad. Økonomiaftalen om, at over- og underbelægning reguleres med 100 % drøftes også i forlængelse af regnskabsafslutningen. Der foretages 3 gange årligt dyberegående økonomiopfølgninger, som forelægges Regionsrådet Indsatser i 2015 Grundlaget for at sikre balance i økonomien skabes via et tæt samarbejde mellem Platangårdens Ungdomscenter og Socialafdelingen. I den løbende dialog vurderes, om Platangårdens Ungdomscenter lever op til de forventninger, som brugere og henvisende myndigheder måtte have. Ligeledes holdes i samarbejde tæt fokus på belægningssituationen Opfølgning i 2015 På baggrund af de økonomirapporter der pr. 31. marts, 31. maj og 31. august 2015 kan trækkes i økonomisystemet, skal Platangårdens Ungdomscenter fremsende en dybdegående vurdering af det forventede regnskab og den forventede belægning for hele året. Såfremt der forventes afvigelser i forhold til det korrigerede budget og/eller den budgetterede belægning, bedes der redegjort herfor, og hvilke initiativer, der foreslås iværksat for at reducere afvigelserne. Herudover skal: Opfølgningen pr. 31. marts ses i sammenhæng med regnskabet for Opfølgningen pr. 31. maj ses i sammenhæng med budgetlægningen for Opfølgningen pr. 31. august ses i sammenhæng med en vurdering af det samlede resultat for Kvalitetsarbejdet De overordnede formål med kvalitetsarbejdet er at sikre rammer for en fortsat kvalitetsudvikling, at skabe gode rammer for faglige miljøer for læring og udvikling samt at sikre borgere og offentlighed en indsigt i kvaliteten i regionernes sociale tilbud. Socialområdet følger den kadence i arbejdet med kvalitetsmodellen, der besluttes i den nationale styregruppe. I 2015 arbejder Platangårdens Ungdomscenter med 10 standarder: Indflydelse på eget liv Kommunikation Individuelle planer Magtanvendelse Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser Faglige tilgange, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel Forebyggelse af overgreb Kompetenceudvikling 5

6 I arbejdet med kvalitetsmodellen skal alle sociale botilbud eksternt evalueres. Socialafdelingen giver Platangårdens Ungdomscenter besked, når det nationale sekretariat har besluttet, hvornår Platangårdens Ungdomscenter skal ekstern evalueres igen. Platangårdens Ungdomscenter inddrager resultaterne fra den eksterne evaluering i arbejdet med kvalitetsudvikling Indsatser i 2015 Platangårdens Ungdomscenter gennemfører kvalitetsovervågning i 2015 i henhold til materiale og tidsplan der meldes ud. Platangårdens Ungdomscenter følger op på kvalitetsovervågningen og sigter mod en god proces for arbejdet med Kvalitetsmodellen og en tilfredsstillende ekstern evaluering. Som led i kvalitetsarbejdet gennemføres der løbende tilfredshedsundersøgelser. Den nationale styregruppe har endnu ikke besluttet, hvilke tilfredshedsundersøgelser, der skal gennemføres i Socialafdelingen giver Platangårdens Ungdomscenter besked, når det er besluttet, hvilke tilfredshedsundersøgelser der skal gennemføres og hvordan tilfredshedsundersøgelserne skal gennemføres. Platangårdens Ungdomscenter inddrager resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen(r) i arbejdet med kvalitetsudvikling. Platangårdens Ungdomscenters ledelse er ansvarlig for at relevante kvalitetsressourcepersoner deltager i regionale undervisnings- og netværksdage for alle tilbud i Region Sjælland. Socialafdelingen står løbende til rådighed for sparring og vurderer behovet for fælles undervisnings- eller netværksdage i regionen Opfølgning i 2015 Pr. 31. december 2015 har tilbuddet, såfremt der er gennemført ekstern evaluering, opfyldt 80 % af standarderne. Status ved dialogmøderne i 2. og 4. kvartal Arbejdsmiljø Der skal arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø Indsatser i 2015 Platangårdens Ungdomscenter har ledelsesmæssigt og arbejdsmiljømæssigt fokus på det psykiske arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøgrupperne arbejder med forskellige initiativer til at fremme trivsel og det gode arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøgrupperne bliver styrket med endnu en medarbejderrepræsentant for at sikre gruppernes mulighed for at udføre opgaven. Arbejdsmiljøgrupperne understøtter at alle medarbejdere kommer på regionen konflikthåndteringskurser. Arbejdsmiljøgrupperne har lavet et oplæg til ledelse og MED-udvalget med et forslag om at indføre obligatoriske løbende undervisning i psykofysisk træning, for alle medarbejdere. Ledelse og MED-udvalg har tiltrådt indstillingen, og planlægning er påbegyndt. Vi forventer at kunne starte op med en plan for psykofysisk træning primo 2015 Ledelsesmæssigt er der taget følgende initiativer: Fortsat fokus på forebyggelse af vold og trusler samt på medarbejdernes sikkerhed. De initiativer, der er taget i 2014, følges nøje. 6

7 En afdeling anvender et vagtplanssystem, hvor medarbejderne selv byder ind i forhold til arbejdstidsplanlægning med. Dette initiativ, som har til formål at øge trivslen ved at give medarbejderne mulighed for at få privatliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen, har haft god succes. Systemet udbredes til flere afdelinger. Udvikling af organisationen frem mod en mere fleksibel organisering med henblik på både at gøre mindre enheder mindre sårbar, men også at kunne arbejde med udvikling og forandring uden at skulle foretage store ændringer i organisationsopbygningen Implementering af en fælles teoretisk referenceramme, med henblik på skabe en højere grad af fælles tilgang, fælles sprog og med mulighed for fælles kompetenceudvikling Opfølgning i 2015 Status vedr. forbedring af det psykiske arbejdsmiljø ved dialogmøderne 2. og 4. kvartal Sygefravær og trivsel Platangårdens Ungdomscenter skal i 2015 nedbringe sygefraværet til 4,55 % og øge svarprocent for trivselsundersøgelsen til 60 % Indsatser i 2015 Sygefravær Det er et grundvilkår for Platangårdens Ungdomscenter at være en organisation i konstant er bevægelse og udvikling, hvilket kræver stor fleksibilitet af alle medarbejdere. Nogle medarbejdere, befinder sig godt med fleksibiliteten mens andre oplever løbende forandringer og forventning om fleksibilitet som noget, der bidrager negativt til deres oplevelse af et frugtbart arbejdsmiljø. Det er vores vurdering, at grundvilkåret om konstant forandring også afspejler sig i sygefraværsstatistikken. Sygefravær er dog en kompleks størrelse, og det er vanskeligt at pege på enkeltstående forhold eller vilkår som udløsende. Platangården laver jævnlige kortlægning af sygefraværet mhp. at kunne iværksætte evt. handleplaner. Platangårdens Ungdomscenter har ledelsesmæssigt og arbejdsmiljømæssigt fokus på nedbringelse af sygefravær. Ledelsesmæssigt er der taget følgende initiativer: Jf. sygefraværspolitikken tages der indenfor 1 uge kontakt til en sygemeldt medarbejder der har angivet sygefraværet som arbejdsrelateret med henblik på hurtig omsorgssamtale for udredning af problematikken og hurtig tilbagevenden til arbejdet. Der indhentes mulighedserklæring og iværksættes om muligt en plan for hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Trivselsundersøgelse Svarprocenten for trivselsundersøgelsen i 2015 skal forbedres. Ved sidste trivselsundersøgelse i 2013 var svarprocenten 56 % for det samlede Socialområde, mens den gennemsnitlige svarprocent for Region Sjælland var 62 %. Svarprocenten i 2015 skal forøges, så Socialområdet kommer på niveau med Region Sjælland, så der er et mere validt arbejdsgrundlag til at arbejde videre med resul- 7

8 taterne. Svarprocenten er excl. vikarer og begivenhedsansatte, der udgør en stor andel på Socialområdet bl.a. i forbindelse med særforanstaltninger. I trivselsundersøgelsen i 2013 var den gennemsnitlige score på de enkelte dimensioner faldet i forhold til Målet i 2015 er, at scoren kommer på niveau med resultatet i Opfølgning i 2015 Pr , 31.5 og gøres som led i budgetopfølgningen status for arbejdet med nedbringelse af sygefraværet. Svarprocenten for trivselsundersøgelsen er 60 % i Scoren på de enkelte dimensioner i trivselsundersøgelsen er på niveau med resultatet i Status vedr. forbedring af sygefravær og trivselsmålingen ved dialogmøderne 2. og 4. kvartal

9 4. Tilbuddets indsatsområder 4.1. Mål og specifikke indsatser for projekter 2015 Regionsrådet har i august 2012 fastlagt en strategi for det regionale socialområde. Strategien har seks fokusområder, der hver især sætter mål for Socialområdets udvikling fra 2013 til Der er etableret en projektorganisation, hvor tilbuddene på Socialområdet bidrager til løsning af de udviklingsopgaver, der aftales i tilbuddenes driftsaftaler mellem den enkelte forstander og direktøren. Fra 2015 udvikles projektorganisationen, så arbejdet videreføres dels i projekter og dels i (implementerings)netværk: Projekter er ramme for løsning af de udviklingsopgaver, der fastlægges i tilbuddenes driftsaftaler (se beskrivelse under de enkelte projekter). Netværk er, i relation til de projekter, netværkene er tilknyttet, ramme dels for gensidig erfaringsudveksling på tværs af det samlede socialområde og dels for implementering af de tiltag, der udvikles i projekterne. I flere netværk er forudsætningen, at alle tilbud deltager (se beskrivelse under de enkelte projekter). Arbejdet sættes i gang på kick-off seminar i januar I forlængelse af kick-off udarbejdes projektkommissorium og -tidsplan for arbejdet, både i de enkelte projekter, og i de tilknyttede netværk. Projektkommissorier og tidsplaner forelægges styregruppen i februar Forudsætningen for arbejdsplanlægningen er, at projektdeltagere, der som udgangspunkt går igen i netværkene, anvender 2 dages arbejde pr. måned. Deltagere, der alene medvirker i netværk, forudsættes i gennemsnit at anvende 1 dags arbejde pr. måned. I det følgende er opsat mål for implementering af Strategi for det regionale socialområde. De begreber, der anvendes ved målformulering, er de kendte fra arbejdet med kvalitetsmodellen 1. I kvalitetsmodellen arbejdes der med kvalitetsudvikling i fire trin: 1. Beskrivelse: Udarbejdelse af retningslinje eller retningsgivende dokument Implementering og anvendelse: Der arbejdes i overensstemmelse med retningslinje eller retningsgivende dokument. 3. Kvalitetsovervågning: Undersøgelse og analyse af det arbejde, der udføres i henhold til retningslinje eller retningsgivende dokument. 1 Se begrebsliste: 20intro.pdf 2 En retningslinje og et retningsgivende dokument er handlingsanvisende. Nogle handlinger er aftalt som gældende på tværs af socialområdet, mens andre handlinger er op til det enkelte tilbud at beskrive. Et retningsgivende dokument anvender et fast skabelon for opsætning (der kendes fra kvalitetsarbejdet) mens en retningslinje udarbejdes uden formkrav. 9

10 4. Kvalitetsforbedring: Tiltag, der iværksættes på baggrund af kvalitetsovervågning, og som sigter på en forbedring af kvaliteten i arbejdet. I de enkelte servicemål, vil der henvises til det trin i kvalitetscirklen, der arbejdes på. Målformuleringerne er udgangspunkt for, at de enkelte tilbud som led i arbejdet med driftsaftalen kan overveje hvilke projekter, tilbuddet vil bidrage til med projektdeltagelse (dvs. medvirken ved løsning af udviklingsopgaver) og hvilke projekter tilbuddet alene vil bidrage ved deltagelse i (implementerings)netværket. Der er aftalt, at Platangårdens Ungdomscenter i 2015 arbejder med implementering af strategien som beskrevet i nedenstående Dokumentation på enkeltsagsniveau I 2014 blev implementeringen af de fælles retningslinjer for dokumentation på enkeltsagsniveau og medicinhåndtering påbegyndt. De fælles retningslinjer for dokumentation indeholder foreløbig beskrivelser af dokumentation vedr.: Grundlæggende oplysninger vedr. den enkelte borger Mål og delmål Faglige observationer og refleksioner Krav fra Socialtilsyn Den danske Kvalitetsmodels ydelsesspecifikke standarder Tilbud der har borgere over og under 18 år (VUM og ICS temaer) Implementering af Indikator-modulet i Bosted blev ligeledes påbegyndt i efteråret I 2015 etableres et projekt, der arbejder med udviklingsopgaver jf. nedenstående indsatser. Derudover nedsættes to netværk, der arbejder med implementering af de retningsgivende dokumenter vedr. hhv. dokumentation og medicinhåndtering. Alle tilbud er repræsenteret i begge netværk. Deltagere i et netværk arbejder med implementering på eget tilbud og medvirker til gensidig erfaringsudveksling på tværs af det samlede socialområde. Hvis det i 2014/2015 bliver tydeligt, hvordan der skal arbejdes med kriterium 5 i Socialtilsynet (Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel) og/eller skemaerne for indberetning af magtanvendelse, iværksætter projektet et arbejde i forhold hertil. Platangårdens Ungdomscenter deltager i dokumentationsprojektet. Platangårdens Ungdomscenter deltager i de to netværk vedrørende dokumentation og medicinhåndtering. Indsatser: Projektet: Tilrettelægger kvalitetsovervågning af implementeringsprocessen på tilbuddene (trin 3) med henblik på kvalitetsforbedring af implementeringsprocessen (trin 4). Som led i kvalitetsovervågningen skal det godtgøres, at: o der 80 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med. o alle borgere har en individuel plan 3 måneder efter indskrivning. o de mål der arbejdes med i den individuelle plan er formuleret af - eller søgt afstemt med kommunen. o der for alle borgere, hvor det er relevant, er fremsendt status til kommunen inden for det sidste år. (ikke relevant er fx når borgeren er flyttet ind inden fornyeligt eller andet er specifikt aftalt). 10

11 Indhenter oplysninger, der skaber overblik over i hvilket omfang, der er koblet indikatorer på relevante mål og delmål på udvalgte borgere. Netværk dokumentation: Bidrager til erfaringsopsamling af implementering af det retningsgivende dokument for dokumentation på enkeltsagsniveau. Deltager i gennemførelse af aktiviteter som planlagt i projektet. Arbejder (deltagerne i netværket hver især) med implementering af fælles viden i eget tilbud. Netværk - medicinhåndtering: Bidrager til erfaringsopsamling af implementering af det retningsgivende dokument for medicinhåndtering. Tilrettelægger kvalitetsovervågning (trin 3) af det retningsgivende dokument for medicinhåndtering. Deltager i gennemførelse af kvalitetsovervågning (trin 3) som besluttet i netværket Gennemfører kvalitetsforbedring af det retningsgivende dokument (trin 4) på baggrund af den gennemførte kvalitetsovervågning (evt. ved nedsættelse af en arbejdsgruppe). Arbejder (deltagerne i netværket hver især) med at implementere fælles viden i eget tilbud. Opfølgning - dokumentationsprojektet Pr. 31. marts 2015 er det besluttet, hvordan og hvornår der skal gennemføres kvalitetsovervågning af implementeringsprocessen på tilbuddene. Pr. 31. marts er det besluttet, hvordan og hvornår der skal indhentes oplysninger, der skaber overblik over i hvilket omfang, der er koblet indikatorer på relevante mål og delmål på udvalgte borgere. Pr. 30. juni 2015 er der gennemført kvalitetsovervågning af implementeringsprocessen på tilbuddene med henblik på kvalitetsforbedring af implementeringsprocessen. Pr. 30. september 2015 er projektets forslag for det videre arbejde med det retningsgivende dokument for dokumentation formidlet til styregruppen. Pr. 31. august og 31. december 2015 er der indhentet oplysninger, der skaber overblik over i hvilket omfang, der er koblet indikatorer på relevante mål og delmål på udvalgte borgere. Opfølgning netværk vedr. medicinhåndtering Pr. 31. marts 2015 er det besluttet, hvordan og hvornår der skal gennemføres kvalitetsovervågning på det retningsgivende dokument for medicinhåndtering. Pr. 31. august 2015 er der gennemført kvalitetsovervågning på det retningsgivende dokument for medicinhåndtering. Kvalitetsovervågningen gennemføres som besluttet i netværket. Pr. 30. september er netværkets forslag for det videre arbejde med fælles retningsgivende dokument for medicinhåndtering formidlet til styregruppen. Alle tilbud er i 2015 forpligtet til, at: Bidrage til de to netværk, der etableres vedr. dokumentation og medicinhåndtering. 11

12 Anvende de retningsgivende dokumenter i dokumentation på enkeltsagsniveau og medicinhåndtering. Der pr. 31. august og 31. december 2015, for 80 % af borgerne, er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med Udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud Siden 2013 er der arbejdet med udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud. Der er udviklet en værktøjskasse og der er indsamlet erfaringer med brugen af redskaberne heri. Blandt redskaberne er en drejebog for, hvordan to eller flere tilbud kan samarbejde om etablering af et særligt tilbud til en borger. Sideløbende hermed er der sket en udvikling i antallet af særlige tilbud, der er etableret. I 2015 fortsætter arbejdet med udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud. Samtidig igangsættes en kortlægning af, hvilke enkeltydelser, såsom udredning, aflastning og rådgivning de regionale sociale tilbud kan bistå kommunerne med til understøttelse af lokal inklusion. Der nedsættes et projekt, der arbejder med udviklingsopgaver jf. nedenstående indsatser. Projektet igangsættes i 2. kvartal Derudover deltager alle tilbud, der etablerer særlige tilbud, i et netværk. Som medlem af et netværk arbejder deltagerne med implementering på eget tilbud og medvirker til gensidig erfaringsudveksling på tværs af det samlede socialområde. Platangårdens Ungdomscenter deltager ikke i projekt udvikling af know-how til etablering af særlige tilbud. Platangårdens Ungdomscenter deltager i netværket. Indsats: Projekt: Gennemfører tværregional audit på tilbud, der har etableret særlige tilbud (trin 3). Opdaterer redskaberne i værktøjskassen med baggrund i audit og netværkets erfaringer med brug af redskaberne (trin 4). Gennemfører kortlægning af ydelser og omfanget heraf, som tilbuddene leverer decentralt til understøttelse af lokal inklusion. Netværket: Bidrager til tværregional erfaringsopbygning om etablering af særlige tilbud. Deltager i audit som besluttet i projektet. Arbejder (deltagerne i netværket hver især) med implementering af fælles viden i eget tilbud. Opfølgning: Pr. 31.august og 31. december 2015 er der gennemført tværregional audit blandt de særlige tilbud, der er etableret fra sidste afholdte audit til dato. Pr. 31. august og 31. december 2015 er redskaberne i værktøjskassen opdateret med baggrund i audit og tilbuddenes erfaringer med brug af redskaberne. 12

13 Pr. 31. oktober 2015 er der gennemført en kortlægning af ydelser og omfanget heraf, som tilbuddene leverer til kommunerne til understøttelse af lokal inklusion. Tilbud, der arbejder med særtilbud er i 2015 forpligtet til, at: Bidrage til netværk om etablering af særlige tilbud. Anvende værktøjskasse for etablering af særlige tilbud Velfærdsteknologi og digitale løsninger I 2014 har projekt velfærdsteknologi og digitale løsninger arbejdet med en afdækning af definitionerne af henholdsvis begreberne velfærdsteknologi og digitale løsninger og anbefaling om, hvad der giver mening at arbejde videre med indenfor indsatsområdet. Hertil har enkelte tilbud deltaget i nationale udviklingsprojekter i regi af Socialt Udviklingscenter, både it-ambassadører, der har haft til formål at klæde it-ambassadører på til at formidle viden og erfaring om anvendelse af social it, og projektet: Implementering og spredning af social it. Endvidere er der i 2014 indledt et samarbejde med VIOL-projektet (Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring), der drives i samarbejde mellem UCSJ og RUC. I 2014 har VIOL-forskerne gennemført en afdækning af de udfordringer, der knytter sig til anvendelse af velfærdsteknologi i tre tilbud, og alle tilbud har været inviteret til temadage, hvor forskerne har formidlet erfaringer om anvendelse af velfærdsteknologi, herunder resultaterne af afdækning i de tre tilbud. Som udløber af VIOL-projektet i 2015 blive udbudt et diplomforløb i anvendelse af velfærdsteknologi for medarbejde på socialområdet. Med baggrund i anbefalinger byggende på det hidtidige arbejde, nedsættes i 2015 et projekt, der arbejder med udviklingsopgaver jf. nedenstående indsatser. Projektet skal udvikle et regionalt retningsgivende dokument for, hvordan der kan arbejdes med afdækning af den enkelte borgers behov og muligheder i forhold til anvendelse af social it. Det retningsgivende dokument skal udarbejdes i henhold til metoder for dokumentation, der anvendes på socialområdet. Derudover etableres et netværk med deltagelse af alle tilbud. I netværket skal deltagerne arbejde med implementering af relevant velfærdsteknologi på egne tilbud og medvirke ved gensidig erfaringsudveksling på tværs af det samlede socialområde. Platangårdens Ungdomscenter deltager ikke i projekt velfærdsteknologi og digitale løsninger. Platangårdens Ungdomscenter deltager i netværket. Indsats: Projekt: Udarbejder et regionalt retningsgivende dokument for, hvordan der kan arbejdes med afdækning af den enkelte borgers behov og muligheder i forhold til anvendelse af social it (trin 1). Det retningsgivende dokument skal udarbejdes efter metoder for dokumentation, der anvendes på socialområdet. Tilrettelægger pilottest af det regionale retningsgivende dokument. Netværk: Deltager ved pilottest af det regionale retningsgivende dokument som beskrevet i projektet. Bidrager til erfaringsudveksling om velfærdsteknologi og digitale løsninger. 13

14 Arbejder (deltagerne i netværket hver især) med implementering af fælles viden i eget tilbud. Opfølgning Pr. 31. marts 2015 er det regionale retningsgivende dokument udarbejdet. Pr. 31. september 2015 er der gennemført pilottest af det regionale retningsgivende dokument og det retningsgivende dokument er revideret på baggrund af testen. Pr. 31. september 2015 er en plan for implementering af det retningsgivende dokument fastlagt (trin 2). Alle tilbud er i 2015 forpligtet til, at: Bidrage til netværk om velfærdsteknologi og digitale løsninger. I følge det retningsgivende dokument at afdække den enkelte borgers behov og muligheder i forhold til anvendelse af social it i forhold til fastlagt plan for implementering Forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsulykker I 2014 har MED-Social arbejdet med et arbejdsmiljøprojekt, der samlet forholder sig til de udfordringer, der er på arbejdsmiljøområdet, både som de er formuleret i Strategi for det regionale socialområde og som de viser sig af tilbuddenes arbejdsmiljødrøftelser og af trivselsundersøgelserne. MED-Social sætter, som led i arbejdsmiljøprojektet, fokus på forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker. Til forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker ser MED-Social behov for indsats på forskellige niveauer. På medarbejderniveau er der behov for en større bevidsthed om betydningen af at anmelde arbejdsskader. På tilbudsniveau er der behov for at arbejde med forståelse af, hvad en arbejdsskade er, hvad der skal arbejdsskadesanmeldes og hvad der evt. skal politianmeldes. Og på socialområdeniveau, dvs. på tværs af tilbuddene på området, er der behov for at udarbejde en regional retningslinje for forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker. Opgaven med udarbejdelse af en regional retningslinje for forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker skal i 2015 løses i den projektorganisation, der er etableret til implementering af strategi på socialområdet. De beskrevne indsatser på medarbejder- og tilbudsniveau løftes på opfordring af MED-Social i de lokale MED-udvalg med følges op i det projekt, der etableres jf. nedenstående indsatser. Platangårdens Ungdomscenter deltager i projekt forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsulykker. Der etableres ikke et netværk, da arbejdsmiljørepræsentanterne fungerer som sådan. Indsats: Projekt: Afdække hvordan de enkelte tilbud, i forhold til deres særlige målgruppe, arbejder med forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsulykker. Udarbejder en regional retningslinje for forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker (trin 1). Tilrettelægger en pilottest af den regionale retningslinje og reviderer retningslinjen på baggrund af pilottesten. 14

15 Udarbejder en plan for implementering af retningslinjen (trin 2). Følger op og skaber tværgående overblik over lokale indsatser der skal sikre indberetning af arbejdsskader (medarbejderniveau) og skabe klarhed over hvad der opfattes som en arbejdsskade, hvad der skal arbejdsskadesanmeldes og hvad der evt. skal politianmeldes (tilbudsniveau). Opfølgning Pr. 30. juni 2015 er regional retningslinje udarbejdet. Pr. 31. december 2015 er der gennemført pilottest af den regionale retningslinje, og retningslinjen er revideret på baggrund af pilottesten. Pr.31. december 2015 er implementeringsplan udarbejdet. Pr. 31. december 2015 er der skabt et tværgående overblik over lokale indsatser, der skal sikre, at arbejdsskader indberettes, og hvad der i de enkelte tilbud opfattes som en arbejdsskade, hvad der skal arbejdsskadesanmeldes og hvad der evt. skal politianmeldes. Alle tilbud er i 2015 forpligtet til, at: Medvirke ved afdækning af, hvordan de enkelte tilbud, i forhold til deres særlige målgruppe, arbejder med forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsulykker. Medvirke ved pilottest af regional retningslinje for forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker. Medvirke til skabelse af tværgående overblik over lokale indsatser der sikrer at arbejdsskader indberettes og hvad der i de enkelte tilbud opfattes som en arbejdsskade, hvad der skal arbejdsskadesanmeldes og hvad der evt. skal politianmeldes. Implementerer den regionale retningslinje for forebyggelse og opfølgning af arbejdsskader og arbejdsulykker i 2016 efter implementeringsplanen Udvikling i dialog med centrale interessenter Siden 2013 er der som led i markedsføring af det regionale socialområde arbejdet for at skabe overblik over den faglige specialviden der findes i tilbuddene og de strategier tilbuddene anvender i deres markedskommunikation med centrale interessenter (projekt markedskommunikation). I 2014 er sat et særligt fokus på dialogen med brugere og pårørende med udarbejdelse af en kvalitetsstandard, der sikrer løbende overvågning og udvikling af tilbuddenes indsats på området. I 2014 er endvidere arbejdet med at udvikle tilbuddenes serviceinformation, dvs. beskrivelse af indholdet i de sociale tilbud på Tilbudsportalen, i servicedeklarationer, på hjemmesider mv. I 2015 sammenkædes de hidtidige aktiviteter i et samlet projekt, der har to opgaver. For det første at fortsætte udviklingen af tilbuddenes serviceinformation. Dels ved at videreføre arbejdet med anvendelse af de begreber, der er fælles på Socialområdet, herunder VUM og ICS, og 15

16 dels at arbejde med forslag til, hvordan serviceinformation mere specifikt kan henvendes til forskellige målgrupper. For det andet at fortsætte arbejdet med udvikling af tværregional viden om dialog med forskellige interessenter, herunder tværregional viden om anvendelse af forskellige metoder til dialog med interessenter, kenderseminar mv. Der etableres et projekt, der arbejder med udvikling af tilbuddenes serviceinformation og har til opgave at udarbejde en regional retningslinje, som kan lægges til grund for tilbuddenes serviceinformation jf. nedenstående indsatser. Endvidere etableres et netværk, som alle tilbud deltager i. I netværket arbejder deltagerne med implementering af fælles viden i eget tilbud og medvirker til erfaringsudveksling på tværs af det samlede socialområde. jf. nedenstående indsatser. Platangårdens Ungdomscenter deltager i projekt udvikling i dialog med centrale interessenter. Platangårdens Ungdomscenter deltager i netværket. Indsats: Projekt: Gennemfører kvalitetsovervågning af tilbuddenes serveinformation i 2015 (trin 3) og formidle resultater heraf med henblik på udvikling af serviceinformation i Indsamler og formidler viden om, hvordan de enkelte tilbud udvikler deres dialog med centrale interessenter. Omsætter resultatet af gennemført kvalitetsovervågning (trin 4) og indsamlet viden om dialog med centrale interessenter i en fælles retningslinje for serviceinformation, der har fokus på anvendelse af de begreber, der er fælles på Socialområdet og forholder sig til, at serviceinformationen skal rettes mod forskellige målgrupper (trin 1 2. cyklus). Netværket: Bidrager ved indsamling og formidling af viden om, hvordan de enkelte tilbud udvikler deres dialog med centrale interessenter. Arbejder (deltagerne i netværket hver især) med implementering af fælles viden i eget tilbud. Opfølgning Pr. 31. maj 2015 er kvalitetsovervågning af eksisterende serviceinformation gennemført. Pr. 31. oktober 2015 er retningslinje for serviceinformation, der har fokus på anvendelse af de begreber, der er fælles på Socialområdet, og forholder sig til at serviceinformationen skal rettes mod forskellige målgrupper, udarbejdet. Pr. 31. december 2015 er serviceinformation for 2016 udarbejdet. Alle tilbud er i 2015 forpligtet til, at: Deltage i netværket til udvikling af dialog med centrale interessenter. Anvende den regionale retningslinje for serviceinformation ved udarbejdelse af serviceinformation for

17 5. Løbende opfølgning på driftsaftalen Der følges op i form af: Økonomirapportering pr. 31. marts, 31. maj og 31. august Dialogmøde med Platangårdens Ungdomscenter ultimo maj/primo juni Løbende samarbejde med Socialafdelingen. Dialogmøde med Platangårdens Ungdomscenter i november/december 2015, som skal ses i sammenhæng med driftsaftale Dato: / / Dato: / / Michael Nørgaard Socialdirektør Charlotte Ishøy Forstander 17

18 Bilag 1. Organisationsdiagram 18

19 Bilag 2. Tilbuddets økonomi, pladsnormering og belægningsprocent Oprindeligt budget 2015 Bevilling (1.000 kr) Pladstal (normering) A contotakst (kr.) Regulering 2013 (kr.) Opkrævningstakst 2015 I alt kr. Belægningsprocent (%) Døgnafdeling, voksne , ,00-21, ,00 89 % Døgnafdeling, under 18 år , ,00-21, ,00 89 % Støtteboliger, voksne , , ,00 95 % Støtteboliger, under 18 år , , ,00 95 % Spiseforstyrrelse, dag ,0 946,00 89, ,00 95 % Revalidering ,0 660,00 65,00 725,00 92 % I taksterne - er udover bevillingen, indregnet andel af central administration (inkl. barselspulje), samt forrentning af udlæg. Ovenstående tabel er udtryk for det for 2015 oprindeligt vedtagne budget. Det skal understreges, at bevillingen kan påvirkes af overførsler som følge af regnskabsresultatet for Regionsrådet fastlægger bevillingerne til de sociale tilbud, herunder selvejende institutioner, i forbindelse med vedtagelsen af det kommende års budget. Regionsrådet kan beslutte, at den enkelte institutions bevilling bliver korrigeret i løbet af året. Tilbuddet modtager særskilt besked om en evt. korrektion af bevillingen fra Koncern Økonomi i form af et skema. Endvidere korrigeres bevillingen i økonomisystemet (ORACLE). Ved hhv. mindre-/merforbrug i forhold til budgettet foretages en regulering i forhold til følgende år. Der reguleres med min./max. 3 % til følgende år. Ved hhv. under-/overbelægning i forhold til budgettet foretages en regulering af budgettet med 70 % af en pladspris, inden vurdering af bevillingsoverholdelsen for Vurderingen indgår hermed i 3%-overførslen. I 2014 blev der indgået individuel økonomistyringsaftale med Platangårdens Ungdomscenters om, at over- og underbelægning reguleres med 100 %. Derudover blev det aftalt, at prisen på en tillægsydelse omregnes forholdsmæssigt i forhold til taksten på den plads, som tillægsydelsen lægger sig op ad. Det er aftalt, at disse økonomistyringsaftaler drøftes i forlængelse af regnskabsafslutningen. Hvert enkelt tilbud har en bevilling, som opdeles i budgetområder i forhold til driften. I forbindelse med revurdering af den Webbaserede Økonomiske Styringsmodel på Socialområdet i 2010 blev det besluttet, at hvert enkelt takstområde skal være et budgetområde. Jævnfør Kompetencereglerne skal omplaceringer mellem budgetområder godkendes af socialdirektøren, som efterfølgende orienterer Forretningsudvalg og Regionsråd herom. Inden for budgetområderne kan der omplaceres frit, dog således, at Socialafdelingen og Koncern Økonomi skal orienteres omkring omplaceringer, der berører art 0. For mere information henvises til yderligere beskrivelse i Kompetencereglerne og den Webbaserede Økonomiske Styringsmodel. 19