Arbejdsmiljøredegørelse. for AARHUS TECH

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse for AARHUS TECH udgave

2 Indholdsfortegnelse: A. Arbejdsmiljøsystemet s. 3 B. Arbejdsmiljø- og personalepolitik s. 3 C. Mål for arbejdsmiljøet generelt og handlingsplan 2015 s. 4 D. Overordnet beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde s. 7 E. Væsentligste arbejdsmiljøforhold s. 9 F. Arbejdsulykker s. 10 G. Sundhedsfremme s. 18 H. Rummelige arbejdsmarked s. 20 I. Ledelsens vurdering af arbejdsmiljø ledelsessystemet s (31)

3 A. Arbejdsmiljøsystemet AARHUS TECH er certificeret efter både bekendtgørelse 1193 af 9. oktober 2013 (før bek. 923) og bekendtgørelse 1191 (OHSAS ). Arbejdsmiljø-ledelsessystemet dækker alle AARHUS TECHs adresser og arbejdsområder dog ikke TGVs afdeling i Skanderborg. Adresserne er: Halmstadgade 6, Dollerupvej 2-4, Hasselager Allé 2 og 10, skolehjemmet på Dalgas Avenue samt Center for Transport og Logistiks lokaler i Silkeborg. Systemet omfatter alle aktiviteter, der foregår på de pågældende adresser og alene de berørte medarbejdere; men ikke elever, studerende og kursister. B. Arbejdsmiljøpolitik og personalepolitik Medarbejdernes arbejdsmiljø er bestemt af de fysiske og psykiske påvirkninger, som den enkelte medarbejder udsættes for under sit arbejde på AARHUS TECH. Der er dels tale om enkeltstående påvirkninger, men også kombinationer af påvirkninger med langtrækkende effekt. Formål Skolens arbejdsmiljøpolitik har til formål: at etablere og fastholde et arbejdsmiljø som sikrer skolens medarbejdere mod sundhedsskadelige påvirkninger at udvikle og fastholde et arbejdsmiljø, som til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning og den teknologiske og sociale udvikling i samfundet Politik Ved en systematisk og målrettet indsats gennem skolens organisation: at støtte og fremme medarbejdernes bevidsthed om arbejdsmiljøets betydning i det daglige arbejde at øge den konkrete viden og indsigt, således at arbejdsmiljøet til stadighed kan udvikles og forbedres at udvikle og fastholde en arbejdsmiljøorganisation - et netværk, som virker hurtigt og effektivt at støtte initiativer og foranstaltninger, som fremmer et grønt arbejdsmiljø at stille ressourcer til rådighed for fastholdelse og udvikling af et godt arbejdsmiljø 3 (31)

4 Ansvar Pligter og ansvar for arbejdsmiljøet er fastsat i Arbejdsmiljøloven. Heri præciseres pligter og ansvar for arbejdsgivere, arbejdsledere, arbejdsmiljøgrupper og ansatte i øvrigt. Arbejdsmiljøorganisationen har ansvaret for at planlægge, lede og koordinere skolens sikkerheds- og sundhedsarbejde i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven og skolens politik. Personalepolitik Et godt arbejdsmiljø AARHUS TECH tilbyder: - at prioritere en struktureret og velorganiseret sikkerhedsorganisation ved at: - tilbyde ledende medarbejdere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter kurser i forebyggende psykosociale arbejdsmiljøproblemstillinger - arbejde tæt sammen med eksterne rådgivere - og ved at gennemføre løbende forbedringsforslag (APV). AARHUS TECH forventer: - at medarbejderne tager aktivt del i forebyggelse og gennemførelse af et godt skolearbejdsmiljø. C. Mål for arbejdsmiljøet generelt og handlingsplan for arbejdsmiljøet (31)

5 Handlingsplaner Udgangspunkt for alle mål: 1. januar 2015 (ulykker dog 2014) Ad.: Forbedringsforslag Tid Ansvarlig Ansvarlig for opfølgning Hovedmål: AARHUS TECH vil løse 25 % af de problemer, der er afdækket via Forbedringsforslag som ægte APV om året eller min. de 5 vigtigste problemer på skoleplan. De generelle problemområder, der vil blive prioriteret højest, listet: Ulykker / også for elever Psykisk arbejdsmiljø Indeklima Støj / Akustik Ergonomi Kemi Ad: Ulykker /elever Hovedmål: Direktør og Arbejdsmiljøudvalg (AU) Direktør og Arbejdsmiljøudvalg (AU) Ulykkesfrekvensen for såvel medarbejdere som elever og kursister skal sænkes med 10% (2014 niveau) Inden udgangen af 2018 Arbejdsmiljøgrupper Uddannelseschef og arbejdsmiljøchef Arbejdsmiljøudvalg 2015 Målsætning: Fortsat fokus på skolepraktik Inden ult (31)

6 Ad. Psykisk arbejdsmiljø: Hovedmål: Der skal være lavet handlingsplan for psykiske arbejdsmiljøproblemer afdækket ved direkte henvendelse til arbejdsmiljøchef eller ledelse inden for en måned. Der skal være givet tilbud om henvisning til Prescriba for psykiske arbejdsmiljøproblemer vedrørende enkeltpersoner afdækket ved direkte henvendelse til AMR, TR eller ledelse inden for en uge. Hvert år Hvert år Uddannelsesdirektører Uddannelseschefer Arbejdsmiljøchef Arbejdsmiljørepræsentanter Direktion og AU Direktion og AU Ad. Indeklima Hovedmål: Kendte indeklimaproblemer løses inden for 3 år 2015 mål: 75% af kendte problemer løses Ad. Ergonomi Ultimo 2015 Uddannelseschefer, Bygningsafdeling A Arbejdsmiljøchef Arbejdsmiljøudvalg og direktion Hovedmål: Kendte ergonomiproblemer løses inden for 2 år 2015 mål: Alle kendte ergonomiproblemer pr løses Ad. Kemi Uddannelseschefer, Bygningsafdeling A Arbejdsmiljøchef Arbejdsmiljøudvalg og direktion Hovedmål: Alle APB med nye datablade er registreret i Dansk Kemidatabase Inden udgangen af 2015 Arbejdsmiljøchef Arbejdsmiljøgrupper Arbejdsmiljøudvalg og direktion 6 (31)

7 D. Overordnet beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde Organisation: AARHUS TECHs arbejdsmiljøarbejde udføres af en Arbejdsmiljøorganisation bestående af et Arbejdsmiljøudvalg på 7 medlemmer med skolens direktør som formand og skolens arbejdsmiljøchef som sekretær samt 17 arbejdsmiljøgrupper fordelt på alle skolens områder og adresser. Arbejdsmiljøudvalget består af en AL og en AMR fra hver af de tre hovedadresser: Halmstadgade, Midtby og Hasselager Allé 2 0g 10 samt et associeret medlem fra Teknisk Gymnasium. AARHUS TECH s ledelse har udpeget en arbejdsmiljøchef som leder af stabsfunktionen Miljø og Sikkerhed. Denne fungerer bl.a. som daglig leder / koordinator af arbejdsmiljøarbejdet og varetager Arbejdsmiljøudvalgets opgaver mellem møderne og refererer direkte til skolens direktør. AARHUS TECH har indført et arbejdsmiljøledelsessystem, som beskriver systematikken i arbejdsmiljøarbejdet og de fremgangsmåder, hvorefter arbejdet skal foregå. Skolen er således certificeret efter såvel bekendtgørelse 1191 som Til hjælp i udførelsen af arbejdet har afdelingerne de instruktioner, der er knyttet til arbejdsmiljøledelsessystemet. Hele systemet kan ses på skolens interne I-drev / Certificering. Ansvar: Skolens direktør har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet i samarbejde med de to uddannelsesdirektører og arbejdsmiljøchefen. Ansvaret er i de tre divisioner uddelegeret til de respektive chefer, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøarbejdet udføres efter de beskrevne procedurer. Til hjælp med at udføre arbejdsmiljøopgaverne har cheferne et antal arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). De udpegede chefer og de valgte AMR indgår i de 17 arbejdsmiljøgrupper (AMG) og opgaverne findes beskrevet i Arbejdsmiljøloven. Væsentligste opgaver: Arbejdet med arbejdspladsvurderinger kaldet forbedringsforslag udgør krumtappen i AARHUS TECHs arbejdsmiljøarbejde. Der gennemføres hvert tredje år en arbejdspladsvurdering af hele virksomheden; men alle kan løbende indlevere elektronisk forbedringsforslag til sin arbejdsmiljøgruppe. Arbejdsmiljøudvalget udarbejder på den baggrund en handlingsplan for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, som den kommer til udtryk i virksomhedens konkrete mål for arbejdsmiljøarbejdet. 7 (31)

8 Miljø og Sikkerhedsafdelingen opstiller hvert år en prioriteret liste over forbedringsforslag samt et forslag til budget til løsning af forbedringsforslag, der handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Alle medarbejdere kan på skolens Intranet finde et link til et forbedringsforslagsspørgeskema. Forbedringsforslaget sendes derefter direkte til den respektive AMG og vil herefter blive behandlet efter en beskreven fremgangsmåde. De enkelte arbejdsmiljøgrupper opstiller mål og handlingsplan for arbejdet hvert år. En anden væsentlig opgave er at registrere skolens stoffer og materialer og udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APBér) til disse. Dette arbejde er udliciteret til en ekstern rådgiver, som også inkluderer vurdering af nye stoffer og hjælp til substituering af de eksisterende farlige stoffer. Maskinsikkerhed udgør ligeledes et væsentligt område i skolens arbejdsmiljøarbejde. Her er det arbejdsmiljøgrupperne som har teten. Det er især skolens elever og studerende, der har gavn af dette arbejde. Skolen er præget af mange ændringer af de arbejdsmæssige og dermed fysiske krav. Arbejdsmiljøgrupperne indgår her sammen med arbejdsmiljøchefen i arbejdet med at sørge for at om- og nybygninger lever op til lovens krav og tager hensyn til arbejdsmiljøet i det hele taget. Psykisk arbejdsmiljø har en fremtrædende plads i arbejdsmiljøarbejdet. Skolen har uddannet alle chefer og ledere med personaleansvar til at optræde proaktivt omkring disse problemer, ligesom skolens valgte arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter har gennemgået den samme uddannelse. Nye ledere og nyvalgte tillidspersoner skal også gennemgå denne uddannelse. Med de stigende krav til effektivisering og de nye reformer af og arbejdstidsaftaler er det vigtigt også at inddrage de psykiske arbejdsmiljøaspekter i planlægningen af arbejdet. Ydermere har skolen lavet kontrakt med Prescriba, som bevirker, at alle medarbejdere 24 timer i døgnet kan henvende sig anonymt i forhold til skolen og få hjælp til alle former for psykiske problemstillinger i forhold til såvel arbejde som privatliv. Såvel ledelse som tillidspersoner har ansvaret for, at dette tilbud bliver giver og er kendt. Endelig har skolen lavet en trivselspolitik og gennemfører trivselssamtaler dels i forbindelse med længerevarende eller gentagen sydom; dels forebyggende ved tegn på mistrivsel. Som noget nyt har skolen lavet en trivselsmåling med hjælp fra et ekstern rådgivningsfirma, hvor skolens psykiske, fysiske, sundhedsmæssige og andr relevante forhold er blevet undersøgt. Tanken er at dette gentages hvert 3. år som supplement til de løbende forbedringsforslag. 8 (31)

9 Med medarbejdere, der i stigende grad arbejder koncentreret ved computere, er der behov for at se på de ergonomiske krav, det stiller. Skolen stiller hjælpemidler til rådighed i det omfang, arbejdet kræver det, eller der er fremsat ønske herom. Og lader arbejdsmiljørådgivere gennemgå kontorarbejdspladser og arbejdspladser med tungt arbejde ved ændringer, eller når der er ønske herom. I forbindelse med nyindretning af lærerfaciliteter har alle undervisere nu adgang til hæve / sænkeborde. Indeklimaet er også et væsentligt område. Der arbejdes løbende med ventilation og udsugning, støj og akustik samt termiske forhold. E. Væsentligste arbejdsmiljøforhold Skolens væsentligste arbejdsmiljøforhold er: Arbejdsulykker En arbejdsulykke er én for meget. Ulykkerne for såvel ansatte som elever har været faldende gennem en årrække. I 2010 skete en stigning i elevulykker uden forklarlig årsag. De har siden ligget næsten konstant i antal; men antallet af anmeldelsespligtige ulykker er de siden 2012 faldet med en tredjedel. Det er vigtigt konstant at have fokus på arbejdsulykker og deres årsager, så man kommer så tæt på målsætningen nul ulykker som muligt. Psykisk arbejdsmiljø Her kan være tale om relationsproblemer mellem mennesker eller i forhold til arbejdet f.eks.: Mulighed for indflydelse på eget arbejde Mulighed for at bruge sine færdigheder Klare mål i arbejdet Variation Mulighed for social kontakt Værdsættelse fra omgivelserne Større forandringer i arbejdet Eventuelle problemer løses ofte mellem leder og medarbejder. Også arbejdsmiljøgrupperne, arbejdsmiljøchefen og eventuelt eksterne rådgivere inddrages. Indeklima Her er især tale om termiske forhold samt luftkvalitet. 9 (31)

10 Ergonomi I forbindelse med at et stigende antal medarbejdere bruger et øget antal timer ved PCén opstår der også følgeskader ved stillesiddende arbejde. Med indførelsen af de nye lærerfaciliteter har næsten alle medarbejdere i dag mulighed for ar arbejde ved et hæve / sænkebord. Kemi Ny lovgivning betyder harmonisering i EU af faremærkning af farlige kemikalier. Det betyder, at alle skolens arbejdspladsbrugsanvisninger for mærkningspligtige kemikalier skal ændres i takt med modtagelsen af nye datablade og inden udgangen af Ligeledes vil der fremover blive stillet krav om, at skolen kan dokumentere, at kemikalierne bruges til det, leverandøren har bestemt, de må F. Arbejdsulykker Ansvar: Medarbejderen/underviseren er ansvarlig for, at ulykken anmeldes på skema til arbejdsmiljøgruppen. Arbejdsmiljøgruppen er ansvarlig for, at ulykken analyseres og sendes til miljø- og sikkerhedsafdelingen med henblik på anmeldelse og analyse i Arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøgruppen er også ansvarlig for konkrete tiltag til forhindring af lignende ulykker. Arbejdsmiljøudvalget er ansvarligt for endelig analyse af ulykken og eventuelle generelle tiltag til forhindring af lignende ulykker. Arbejdsmiljøchefen er ansvarlig for eventuel tilbagemelding til arbejdsmiljøgruppen og for eventuel anmeldelse til de respektive myndigheder. Direktøren har ansvaret for at føre en liste over og udarbejde rapporter om arbejdsulykker. Disse udarbejdes af miljø- og sikkerhedslederen og forelægges sikkerhedsudvalg og sikkerhedsorganisation samt skolens personale. Fremgangsmåde: Undervisningsmæssige sammenhænge: Ved arbejdsulykke under værkstedlignende forhold sørger underviseren sammen med skadelidte for at udfylde internt anmeldelsesskema, som afleveres til arbejdsmiljøgruppen. Skadelidte og underviser underskriver på forsiden. Ikke-undervisningsmæssige sammenhænge: Når ansatte kommer til skade, udfylder de selv internt anmeldelsesskema og afleverer det til arbejdsmiljøgruppen. Den ansatte underskriver som skadelidte. Fælles for begge: 10 (31)

11 Arbejdsmiljøgruppen gennemgår arbejdsskaden sammen med skadelidte og evt. underviser med henblik på tiltag til forebyggelse af fremtidige ulykker. Evt. foretages en egentlig undersøgelse af ulykken. Herefter udfylder og underskriver arbejdsmiljøgruppen bagsiden. Arbejdsmiljøgruppen sender det interne anmeldelsesskema til Sikkerhedstjenesten. Miljø- og sikkerhedsafdelingen foretager følgende anmeldelser: 1) Ved fravær under 1 dag ud over tilskadekomstdagen arkiveres den interne anmeldelse, så den ved senere mén kan anmeldes. 2) Ved fravær under 1 dag ud over tilskadekomstdagen med risiko for varigt mén anmeldes til Institutionsstyrelsen (forsikringsselskab). 3) Ved fravær over 1 dag ud over tilskadekomstdagen uden risiko for varigt mén anmeldes til Arbejdstilsynet. 4) Ved fravær over 1 dag ud over tilskadekomstdagen og med risiko for varigt mén anmeldes til Arbejdstilsynet og til Institutionsstyrelsen (forsikringsselskab). Arbejdsmiljøchefen fremlægger på hvert arbejdsmiljøudvalgsmøde arbejdsulykker siden sidste møde for Arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget gennemgår hver enkelt ulykke og godkender arbejdsmiljøgruppens indstilling til forebyggelse. Kan indstillingen ikke følges eller skal den uddybes, tager arbejdsmiljøchefen personligt kontakt til arbejdsmiljøgruppen. Disse foretager sammen ny vurdering, som forelægges Arbejdsmiljøudvalget til ny godkendelse. Arbejdsmiljøudvalget vurderer, om arbejdsulykkerne giver anledning til generelle forebyggende tiltag. Disse sættes i værk via arbejdsmiljøchefen. Her kan være tale om: En grundigere undersøgelse af ulykken Information om gældende regler, forebyggende tiltag m.v. Dialog med arbejdsmiljøgruppen om fortolkning af gældende regler og bestemmelser, god praksis m.v. Forslag om involvering af alle medarbejdere Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser Det er ikke længere et lovkrav at arbejdsgiver anmelder men derimod skadelidtes egen læge. Skolen vil gerne have besked herom for at kunne forebygge gentagelser. 11 (31)

12 Anmeldelse af brille / kontaktlinseskader Disse sendes via Miljø og Sikkerhed sammen med kopi af regning fra optikeren til Institutionsstyrelsen (forsikringsselskab). Anmeldelsespligtige ulykker 2014 Arbejdsskader - anmeldelsespligtige 2014 Uddannelse Tilhørsforhold Hovedf./ Grundf. Erhvervssygdomme Øjne Skulder, arm Hals, hoved Håndled, hånd Fingre, én eller flere Krop, ryg, ryggrad Hofteled, knæ, ben Ankel, fod Tæer Andet I alt ansatte I alt elever 1, 2 og 3. HT 4, 5 og 6. Akademi-uddannelser 7. Center for Autoteknologi 8. Center for Transport og logistik 9. Center for teknisk installation (VVS) 10. Center teknisk installation (El) 11. Center for metalproduktion og udvikling (smede + maskin) Studerende Studerende (31)

13 12. Center for mad og gastronomi 13. Center for klip og stil 14. Center for facility services 15. Center for byggeri Træfagenes byggeudd. 16. Center for byggeri 17. Center for it, teknik og innovation Voksen- og efteruddannelse Administration Vagtmestre, skolebetj., kantiner Kursister * 1 Rengøring I alt Ud af de i alt 3 -elever er der 3 skolepraktikanter. * Psykisk 13 (31)

14 Arbejdsskader ikke - anmeldelsespligtige 2014 Uddannelse Hovedf./ Grundf. Tilhørsforhold Erhvervssygdomme Øjne Hals, hoved Skulder, arm Håndled, hånd Fingre, én eller flere Krop, ryg, rygrad Hofteled, knæ, ben Ankel, fod Tæer Andet I alt ansatte I alt elever 1, 2 og 3. HT 4, 5 og 6. Akademi-uddannelser 7. Center for Autoteknologi 8. Center for Transport og logistik 9. Center for teknisk installation (VVS) 10. Center teknisk installation (El) b. Center for metalproduktion og udvikling 12. Center for mad og gastronomi 13. Center for klip og stil Studerende Studerende (31)

15 Center for kultur og visuel kommunikation 14. Center for facility services 15. Center for byggeri Træfagenes byggeudd. 16. Center for byggeri - Murere og malere + struktør 17. Center for it, teknik og innovation Voksen- og efteruddannelse Kursister 1 * Administration 1 1 Vagtmestre, skolebetj., kantiner Rengøring 1 1 I alt Senest opdateret 8. december 2014/lvb * Tand 15 (31)

16 Ulykker i alt og ulykkesfrekvenser for elever og ansatte Arbejdsulykker Anmeldelsespligtige Ikke- Anmeldelsespl I alt Ulykkesfrekvens: 3,3 5,8 Pr arb.tim , ,8 Udvikling i antal elever og ansatte i %: Ulykkesfrekvensen er udregnet for anmeldelsespligtige og ikke-anmeldelsespligtige samlet. I den virkelige verden udregnes kun for anmeldelses-pligtige. Note: Uds paltningen af dele af erhvervsakademiet er indregnet i tallene med 1/2 år. Koder: : antal elevulykker x /antal elever x 18,5 timer x 45 uger : antal ansatteulykker x / antal årsværk x 1665 timer Antal ulykker Elevulykker Serie1 Serie2 Serie : Fraværsdage Skolepraktikelever: 5 elever ca. 15 dage Fraværsdage ansatte: 62 dage 2011: Fraværsdage Arbejdsmiljøredegørelse Skolepraktikelever: 0 elever dage 2012: Fraværsdage 1. udgave Skolepraktikanter: elever ca. 20 dage Fraværsdage ansatte: 0 dage Fraværsdage ansatte: 2 dage 2013: Fraværsdage Skolepraktikanter: 6 elever ca. 65 dage + 1 elev 191 dage Fraværsdage ansatte: 4 dage Antal ulykker ulykker Serie1 Serie2 Serie3 16 (31)

17 Status på arbejdsulykker Medarbejdere Medarbejdernes arbejdsskader ligger stadig på et konstant og lavt niveau. Ulykkesfrekvensen som den opgøres af Arbejdstilsynet: antal arbejdsskader med fravær pr arbejdstimer ligger på 5,8. Ulykkesfrekvensen for eleverne i 2014 ligger på 3,3. Det samlede antal i perioden som denne redegørelse dækker ligger konstant mellem 30 og 35; men antallet af anmeldelsespligtige ulykker er faldet med en tredjedel. Generelt: Det samlede antal ulykker steg fra 2002 til 2004 og faldt så igen i Stigningen i 2002 til 2003 kan forklares med certificeringen og dermed mere fokus på anmeldelser samt med flere elever. I 2004 stiger ulykkesfrekvensen for eleverne derimod voldsomt, hvilket ikke umiddelbart kan forklares. Her kan være tale om, en del omflytninger med deraf nye maskinopstillinger; men også med organisatoriske tiltag som nyoptag af elever hver 5. uge. Ser man uden for skolen oplever underviserne unge elever, der ikke har helt det samme håndelag med hjemmefra som tidligere samt elever i praktik, som angiveligt ikke har helt den samme tid til oplæring som tidligere. En kampagne mod arbejdsulykker i SIO har medført et fald i antallet af ulykker i blandt såvel elever som medarbejderne og såvel nominelt som relativt. I 2010 steg antallet af elevulykker igen markant både, hvad angår anmeldelsespligtige og ikke-anmeldelsespligtige. Årsagen blev forsøgt analyseret i center for Bygge og Anlæg uden at give et klart billede; da underviserne angav mange forskellige årsager. Men det kan hænge sammen med et kraftigt stigende antal elever samt en reduktion i antallet af kvadratmetre generelt på uddannelserne. Dog er arbejdsmiljøforholdene til gengæld blevet væsentlig forbedret på udvalgte uddannelser. Ydermere iværksattes en ny ulykkeskampagne i 2011 med fokus på Center for Byggeri, hvor det vurderes at indsatsen ville have størst effekt. Der er udarbejdet plakatmateriale med udgangspunkt i typiske lokale arbejdsulykker, som de enkelte arbejdsmiljøgrupper har kunnet bestille til ophængning i egen afdeling. Dette førte til at elevulykkestallet faldt kraftigt igen 2011; faktisk tilbage til 2009 niveau. Men i 2012 var der nok en stigning i antal elevulykker, som især gjorde sig gældende for skolepraktikelever, og dette skyldes bl.a. stærkt stigende aktivitet og elevtal på det område. I 2013 er denne stigning blevet stabiliseret og ligger på samme niveau som Og vurderingen er, at skal målsætningen om et fald på 10% i forhold til 2011 niveauet nås, skal det især nås ved at sætte fokus på at nedbringe antallet af arbejdsskader for skolepraktikeleverne. 17 (31)

18 G. Sundhedsfremme på AARHUS TECH Generelt vil kunne søge midler hos Sundhedsfremmeudvalget (ad-hoc udvalg nedsat af SU og AU) til konkrete fælles tiltag til sundere livsstilsvaner. De ansatte er selv tovholdere på igangsatte aktiviteter og er forpligtiget til at indgive en årlig skriftlig evaluering til Sundhedsfremmeudvalget, som herefter tager stilling til om fortsat tilskud kan opnås. Sundhedsfremmeudvalget er rådgiver for Direktionen. Mål Mål : Handlingsplaner Tid Ansvarlig Ansvarlig for opfølgning Medarbejdere, der ønsker det, tilbydes udarbejdelse af sundhedsprofil. Hvert tredje år laves trivselsmåling med en sundhedsdel. Motion, Kost, Rygning og Stresshåndtering Faste tilbud inden for de forskellige områder forår og efterår. Arbejdsmiljø Se handlingsplan for dette Direktion, Arbejdsmiljøchef og Arbejdsmiljøudvalg Direktion og Arbejdsmiljøchef Direktion og Arbejdsmiljøudvalg (AU) Direktion og AU 18 (31)

19 Appendiks Kursister, elever og studerende Mål: Der skal sættes fokus på kursister, elever og studerende adgang til fri motion i nærmere bestemte tidsrum evt. som fordelagtige tilbud hos fitnessinstitutter ude i byen Iværksættes hvert år Arbejdsmiljøchef og chefer AU Rygestopkurser tilbydes løbende skolens kursister, elever og studerende. Uddannelsesdirektørerne Diirektion Motion i undervisningstiden tilbydes elever og studerende. 19 (31)

20 H. Rummelige arbejdsmarked Handlingsplan for Det rummelige arbejdsmarked Fravær Trivsel: Det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder er 8,8 arbejdsdage i 2014 eks. medarbejdere under det sociale kapitel. Antal fraværsdage mindre end 30 dage er 4,4 dage. Langtidsfravær og korttidsfravær er altså regnet i arbejdsdage begge på 50%. Da beregningsmetoden er ny i forhold til sidste redegørelse, hvor der blev regnet i % og med kortidsfravær defineret som mindre end 14 dage mod nu 30dage giver det ikke umiddelbart mening at sammenligne med sidste redegørelse. I fald beregningsmetoden er ens, er sygefraværet steget en smule fra 3,22 % i 2011 til 3,33 i Der er foretaget en analyse af fraværet, og der er benchmarket med andre erhvervsskolers sygefravær. De tilsvarende tal er her 8,9 dage og 4,3 dage. Altså lidt mere sygefravær og lidt indre korttidsfravær og dermed lidt mere langtidsfravær på de øvrige skoler. Tidligere havde AARHUS TECH et relativt lille korttidsfravær og et større langtidsfravær. Dette er altså ændret til mindre langtidsfravær. Tidligere benchmark med alle landets erhvervsskoler viser, at den udvikling der blev igangsat i perioden 2007 til 2011, hvor AARHUS TECH med et synligt fald i fraværet havde indsnævret forskellen betragteligt til selv de erhvervsskoler, der har lavest fravær, er fortsat så AARHUS TECH nu ligger under gennemsnittet for landets erhvervsskoler Handling: Der gennemføres fortsat trivselssamtaler på baggrund af ønsker fra medarbejderønsker og de sygestatistikker, som udsendes til lederne fra Løn og Personale og sygesamtaler jf. DP-loven. Flere og flere af disse samtaler holdes samtidig efter gensidig aftale. Der bruges i stigende grad deltidsraskmeldinger for at få langtidssyge medarbejdere tilbage så hurtigt som muligt. Seniorfokus: Skolen har p.t. 50,3% (sidste redegørelse51 %) medarbejdere over 50 år og stadig mere end 200 ansatte på 55 år og derover. Det kræver en fortsat aktiv holdning til generationsskifteproblematikken. Det er noget den enkelte må gøre såvel som skolen som organisation. Handling: Der blev i efteråret 2012 holdt to afklarende seniorkursus, og der vurderes om nye skal udbydes. Alderstillæg: Med henblik på fastholdelse af lærere over 60 år og forebyggelse af sygdom, er der mulighed for alderstillæg på 175 timer årligt. Denne ordning er ikke længere en del af overenskomsten og udfases langsomt. Skolen følger her reglerne på området. Handling: Fremover vil der i stedet være fokus på muligheden for nedsat tid eksempelvis ved MUS-samtaler. 20 (31)

21 Seniordage: Ordningen anvendes stort set ikke på AARHUS TECH. I stedet ses på muligheden for deltidsansættelser også i underviserstillinger. Handling: Fokus på deltidsansættelse og nedsat tid. Integration: Der er rekrutteret undervisere med anden etnisk baggrund end dansk til skolens kerneydelser. Og for andre personalekategorier er antallet med anden etnisk baggrund end dansk svagt stigende. Handling: AARHUS TECH ansætter, ud fra en samlet vurdering, altid den bedst egnede til en ledig stilling. Ved oprettelse og besættelse af midlertidige ulønnede eller tilskudsberettige stillinger som f.eks. praktikanter o. lign. kan der lægges vægt på den pågældendes eventuelle anden etniske baggrund end dansk. Medarbejdere under det sociale kapitel: AARHUS TECH har ansat 3,4 % på særlige ordninger. Skolen har pt. ansat 19 medarbejder på forskellige ordninger herunder flexjob, voksenlærlinge, 56 m.v. Ligesom skolen løbende har et vist antal personer i virksomhedspraktik. Handling: Skolen vil opfylde ministeriets krav til medarbejdere under særlige ordninger pt. 3,4%. 21 (31)

22 I. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet Mødedato: 26. maj 2015 Tidspunkt: kl Sted: HA118 Referent: PCJ J.nr.: Deltagere: Direktionen Dagsorden 1. Fremlæggelse af dokumentation 2. Arbejdsmiljøudvalgets bemærkninger 3. Ledelsens bemærkninger 4. Ledelsens konklusion Ad 1. Fremlæggelse af dokumentation PCJ gennemgik den fremsendte dokumentation. Han mente, at de sammenfattende dokumenter kunne danne udgangspunkt for gennemgangen. Disse dokumenter var: Samlet oversigt alle prioriterede Forbedringsforslag 2015 Opgørelse over arbejdsmiljøgruppernes afleverede mål og handleplaner, interne auditgennemgange samt gennemgang af egen afdeling foråret 2015 Arbejdsskadestatistik 2014 Arbejdsmiljødrøftelsen 2015 Arbejdsmiljøredegørelsen 2015 Ad. 2. Arbejdsmiljøudvalgets bemærkninger Disse fremgår af arbejdsmiljødrøftelsen og blev taget ad notam af øverste ledelse. Ad 3. Ledelsens bemærkninger 22 (31)

23 Arbejdsmiljø: Systemets effektivitet blev vurderet som god på baggrund af målopfyldelsen i arbejdsmiljøredegørelsen og arbejdsmiljødrøftelsen samt de vedlagte registrerede forbedringsforslag. Man var enige i, at arbejdsmiljøhandlingsplanen fokuserer på de rigtige forhold ud fra status på APV, hvor halvdelen af de kendte og prioriterede problemstillinger primo 2014 er løst, en del er på vej til at blive løst, mens ca. 40 % er overflyttet til prioriteringslisten for Der blev dog stillet spørgsmålstegn ved følgende: Selv om målet for nedbringelse af antal arbejdsulykker nu går på reduktion af ulykkesfrekvensen, og denne er opgjort for såvel anmeldelsespligtige arbejdsskader (som AT gør det) som ikke anmeldelsespligtige blev det ivrigt diskuteret om målet er realistisk. Konklusionen var, at målet fremover pga. det lave antal ulykker skal være at holde sig under et vist niveau f.eks. 10 arbejdsskader i alt samt selvfølgelig så få som overhovedet muligt. Konklusion: 1. Målet for medarbejdernes arbejdsskader skal fremover være at holde sig under eksempelvis 10 arbejdsskader totalt (2014 niveau) for medarbejdernes vedkommende og så lavt som muligt. 2. Alle AMG har lavet handlingsplan på nær cf autoteknologi. AMG ønsker deres måde godkendt af Dansk Standard DNV-GL. Alle AMG har foretaget intern audit (en enkelt gruppe har ventet til 28.maj pga. sygdom men afvigelse foreligger). Alle AMG har lavet sikkerhedsgennemgang foråret 2015; dog har AMG for Administrationen i Halmstadgade lavet en afvigelse gående på, at man gerne vil bære resultatet af udvidet APV rundt til afdelingerne i gruppens område. Systemet er effektivt. Sundhedsfremme: Udvidet APV og sundhedstjek blev kort drøftet. Rapporterne har været for utydelige og er ved at blive lavet mere intuitivt forståelige. Konklusion: Enighed om, at målsætningen er den rigtige. Det skal vurderes om udvidet APV spørgeskema skal bruges fremover. Rummelige arbejdsmarked: Hidtidig handlingsplan blev kort drøftet. 23 (31)

24 Konklusion: Den hidtidige handlingsplan er OK, men skal revideres i forhold til ny overenskomst i forhold til aldersreduktion m.v. PCJ og EMP laver ændringsforslag. Målopfyldelse Målene i arbejdsmiljøhandlingsplan 2014 er nået 100 % - også for alvorlige elev-arbejdsskader; men ikke for de øvrige kategorier af arbejdsskader. Stadig fokus på skolepraktikelevers arbejdsskader, hvor arbejdsmiljøchefen bl.a. har holdt oplæg for instruktørerne for Center for Byggeri har båret frugt SKP s ulykkestal er sænker med 84%. Ad 4. Ledelsens konklusion Efter denne grundige gennemgang af systemets elementer var direktionens indstilling, at systemet både er: Forbedringer: fortsat egnet til at løse de opstillede mål og forbedringsforslag tilstrækkeligt til at rumme de nødvendige aktiviteter på arbejdsmiljøområdet og effektivt Se under punkt (31)

25 Dato: 26. maj 2015 Arbejdsmiljøsudvalgets underskrift: AEL+ PCJ Direktionens underskrift: AEL, LMM, IKN, ME, EMP Grundlag for vurdering - stikord Ja Nej Ikke relevant Bemærkninger 1. Arbejdspladsvurdering 1.1 Har skolen udarbejdet en skriftlig APV, der lever op til reglerne? 4 elementer: kortlægning, vurdering, handlingsplan, retningslinjer for opfølgning 1.2 Har arbejdsmiljøgrupperne været inddraget? 2. Arbejdsmiljøorganisation Underskrifter på APV - skemaerne x 2.1 Er der afholdt min. to sikkerhedsmøder? Har afdelingerne en arbejdsmiljøorganisation, der svarer til gældende regler og praksis 2.2 Er organiseringen af arbejdsmiljøgrupperne OK? AL + AMR 2.3 Har alle arbejdsmiljøgruppernes medlemmer gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen? 3. Sygefravær Gennemgået eller tilmeldt 3.1 Har afdelingerne forholdt sig til deres sygefravær? Udfyldt instruktion I om sygefravær og evt. lavet APV eller andet, hvis Se også referatet. 25 (31)

26 4. Arbejdsulykker 4.1 Er bagsiden af anmeldelserne udfyldt? 4.2 Er anmeldelserne gemt? 4.3 Træffes der foranstaltninger mod gentagelse af ulykker? 4.4 Inddrages arbejdsmiljøorganisationen i undersøgelser og opfølgning af arbejdsulykker? 5. Uddannelse og instruktion 5.1 Har de ansatte gennemgået lovpligtige uddannelser? 5.2 Får de ansatte oplæring og instruktion i relation til arbejdsmiljøet? 6. Brugsanvisninger og eftersyn der er svaret ja til, at a-miljø har indflydelse Anmeldte ulykker skal undersøges i afdelingen? Skal fremvises Lever arbejdsmiljøgrupperne op til rimelige krav? Efterkommer arbejdsmiljøgrupperne Arbejdsmiljøudvalgets krav - se AUreferater? F.eks. Truck, kran, epoxy, styren, svejsning, stilladsarbejde og asbest Gennemgået eller tilmeldt? Nyansatte / ændring af arbejdsopgaver / ny teknologi mv. Er der udarbejdet retningslinjer for mundtlig eller skriftlig instruktion og ansvarsplacering for at give denne? Laver ledelsen løbende vurdering med kopi til AMG? Hvordan foregår instruktionen gives der oplysninger om risici og sundhedsfare? 26 (31)

27 6.1 Foreligger der brugsanvisninger for stoffer og materialer samt er evt. arbejde med kræftfremkaldende stoffer godkendt og/eller anmeldt til Miljø og Sikkerhed? 6.2 Foreligger der brugsanvisninger på maskiner? Alle rene stoffer og præparater, der bruges, er der lavet APB på. Spørgsmål gælder ikke kun maskiner leveret efter , jf. bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler, 7 stk. 1, jf. bilag 1, pkt samt bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler 8. Der mangler tre i cf Produktion og udvikling (smede) 6.3 Gennemføres der lovpligtige eftersyn? Systematik og styring Af stiger, elek. håndværktøj, hejseredskaber, spil, løfteredskaber, transportredskaber, presser, kontrolklasse 2- beholdere (trykluftbeholdere, F-gas tanke) og centrifuger. 7.1 Har afdelingerne forholdt sig til branchens væsentligste problemer i sin APV? Har afdelingerne de væsentligste brancheproblemer fra Arbejdsmiljøvejviseren og i forhold til sin hovedproduktion (se evt. flere arbejdsmiljøvejvisere) med i APV-checklisten? 7.2 Gennemfører arbejdsmiljøgrupperne regelmæssige gennemgange i afdelingen? - Systematik - Inspektion - Retningslinjer for frekvens Se oversigt. 7.3 Inddrager afdelingerne arbejdsmiljøforhold ved planlægning af arbejdet? - Arbejdsstedets indretning. - Produktionsændringer. 27 (31)

28 - Indkøb. Afdelingerne skal kunne nævne eksempler! Systematik og styring - fortsat Arbejdsmiljøgrupperne skal kunne bekræfte, at arbejdsmiljøforholdene inddrages i planlægning! 7.5 Er der konstateret afvigelse fra overholdelse af arbejdsmiljølov eller interne regler i.f.t fremmede håndværkere og andre, som udfører arbejde på afdelingernes område? - Type af afvigelse - Hvilket firma - Er det påtalt? 7.6 Foretager afdelingerne en systematisk og forebyggende ulykkesanalyse? - Systematik - Egentlige årsager - Tilløb til ulykker - Både materiel- og personskade Men udvidet APV viser, at der godt kunne snakkes mere om ulykkesforebyggelse i relevante afdelinger. 7.7 Har afdelingerne udarbejdet arbejdsmiljømål og handlingsplan for året? Arbejdsmiljøgruppernes målsætning for året. Handlingsplan for målene, tid, succeskriterie og ansvarlig 8. Andet Evt. beskrivelse af konkrete delmål og aktiviteter i.f.t.skolens overordnede mål. 28 (31)

29 I Checkliste for virksomhedens fysiske og psykiske arbejdsmiljø Dato : 26. maj 2015 Arbejdsmiljøudvalgets underskrifter: AEL + PCJ på vegne af AU Direktionens underskrifter: AEL,LMM,EMP,ME,IKN Er der behov for forbedringer? Bilagsnummer, hvor problemet er beskrevet Nr. Nej Ja Bilag 1 Fysiske forhold 1.1 Arbejdslokalets indretning Forbedringsforslag lærerarbejdspladser 1.2 Støj Forbedringsforslag akustik Aarhus Gymnasium 1.3 Belysning Forbedringsforslag arbejdslys TD 1.4 Velfærdsforanstaltninger Forbedringsforslag IT drift og support 1.5 Andre forhold 2 Psykiske forhold 2.1 Arbejdstid SAMBA - projekt 2.2 Tidspres 2.3 Indflydelse 2.4 Alene arbejde 2.5 Udviklingsmuligheder 2.6 Tryghed i jobbet () Reform 2.7 Undervisning eller omgang med /kursister/studerende 2.8 Andre forhold 3. Sygefravær 3.1 Er der viden om virksomhedens sygefravær? 29 (31)

30 3.2 Hvis ja: 2/3 Se dog referatet. - Er en væsentlig del af sygefraværet korttidssygefravær? 3.3 Er en væsentlig del af sygefraværet langtidssygefravær? 1/3 Stabilt. 3.4 Er der sket ændringer i sygefraværet? Blevet mindre: 1. kvit. 2013: 2,89 %. 2014:? 3.5 Er sygefraværet lokaliseret fx til bestemte afdelinger Nogle afdelinger ligger højt eller jobfunktioner? 3.6 Er der aktuelt et sygefravær, som formodes eller mistænkes Enkelte sygemeldt med stresssymptomer. for at have sammenhæng med forhold i ar- bejdsmiljøet? 3.7 Hvis ja: Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær? Fx: Ulykker Tungt og hårdt fysisk arbejde Ubekvemme arbejdsstillinger og bevægelser Ensidigt, Gentaget Arbejde (EGA) Ringe indflydelse på eget arbejde Jobusikkerhed Manglende udviklingsmuligheder Ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte og feed back Stor arbejdsmængde og tidspres Traumatiske begivenheder i arbejdet, fx vold og trusler om vold Konflikter og mobning Andre risikofaktorer hvilke? Graden af tilpasning af arbejdet til gravide og ammende 4 Kemiske forhold 4.1 Sundhedsskadelige påvirkninger 4.2 Håndtering/opbevaring 4.3 Ventilation 30 (31)

31 4.4 Værnemidler 4.5 Andre forhold Handleplan TG Viby 5 Ergonomiske forhold 5.1 Tungt arbejde 5.2 Arbejdsstillinger 5.3 Andre forhold 6 Biologiske forhold 6.1 Mikroorganismer 6.2 Andre forhold 7 Ulykke risici 7.1 Maskiner/anlæg 7.2 Håndværktøj 7.3 Tekniske hjælpemidler 7.4 Transport/færdsel 7.5 Fald/nedstyrtning 7.6 Andre forhold 8 Ydre miljø 8.1 Affald 8.2 Udvendig støj 8.3 Spildevand 8.4 Luftforurening 8.5 Andre forhold 9 Andet (31)