Følger efter kræft og kræftbehandling
|
|
- Hanna Østergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brønderslev 4.maj 2017 Følger efter kræft og kræftbehandling» Læge Mogens Munch Nielsen» Kræftens Bekæmpelse Kræftlinjen
2 Oplæg Kort om Kræftens Bekæmpelse Kort om kræft og kræftbehandlinger Hvad er senfølger? Fokus på udvalgte senfølger efter kræft med eksempler fra opfølgningsprogrammerne efter kræft
3 Kræftens Bekæmpelse Kræftforskning Information og forebyggelse Patientstøtte og lokalindsats
4 Rådgivning - hvad efterspørges på Kræftlinjen? Viden om kræftsygdomme, behandling, kost, alternativ behandling, eksperimentel behandling m.m. Viden om forebyggelse, screening mv. Hjælp til psykiske og sociale problemstillinger, afklaring af den nye situation Vejvisning, hjælp til klagemuligheder, psykolog m.m. Hjælp til at klare kræft i familien Aktuelle emner i medierne Et menneske, der har tid til at lytte
5 Kræft nye tilfælde i DK i mænd kvinder. Antallet vil stige de kommende år flere ældre. Comorbiditet. Mere end nulevende danskere er har været - i kræftbehandling.
6 Hvad er kræft? Celleniveau
7 Kræftudvikling Hvad er Kræft? Læge Mogens Munch Nielsen 7
8 Hvad er kræft.
9 Kræftbehandlinger Forskellige former for kræftbehandling: Kirurgi Kemobehandling Strålebehandling Antihormonbehandling Andre former for behandling Immunterapi Læge Mogens Munch Nielsen 9
10 Kræftrehabilitering og senfølger
11 Senfølger og bivirkninger Bivirkninger: Man kalder det bivirkninger, når der er tale om gener, der opstår i forbindelse med behandlingen og som holder op forholdsvis kort tid efter endt behandling.
12 Senfølger og bivirkninger Senfølger: Ved senfølger forståes sædvanligvis blivende forandringer som følge af en kræftsygdom eller kræftbehandling For mange kræftpatienter er der tale om senfølger med både fysisk, psykiske og sociale funktionssvigt. Senfølger kan være en fortsættelse af bivirkninger, kan opstå et stykke tid efter afslutte behandling eller flere år efter afsluttet behandling. For mange kan senfølgerne være kroniske
13 Senfølgeforeningen
14 Rehabilitering til borger med kræft Brønderslev kommune Tilbud om kombineret trænings- og undervisningsforløb til borgere med kræft. Tilbuddet kræver ikke henvisning. Tilbuddet er en del af et forløbsprogram Tid og sted Tid og sted afhænger af det tilbud, du får sammensat. Der er tilbud både i Brønderslev og Dronninglund. Sundhedscenter Vest Tolstrupvej Brønderslev Telefon Sundhedscenter Øst Multebærvej Dronninglund Telefon
15 Observere patienten med henblik på at identificere patientens behandlingsbehov, herunder identifikation og behandling af senfølger Påvise evt. resttumor Finde recidiv, hvis det for den pågældende kræftsygdom og patient har en behandlingsmæssig og/eller prognostisk konsekvens Rehabilitering og palliation Opfølgningsprogrammer
16 Opfølgningsprogrammer Støtte patienten til egenomsorg ved grundig information om sygdommen med henblik på egen opmærksomhed på eventuelle, nyopståede symptomer og om kontaktmuligheder med henblik på hurtig adgang til sygehuset ved behov. Nødvendig psykosocial støtte Nødvendig støtte i forbindelse med eksistentielle problemstillinger Forskning (i protokollerede undersøgelser) af behandlingseffekt og eventuelle senfølger af behandling.
17 Dallundskalaen
18 Fra viden til handling Der er valgt forskellige redskaber til behovsvurdering i alle regioner. Det har ikke været muligt at samarbejde om at udvikle et fælles redskab, men der har været en vis inspiration på tværs af regioner. Samlet betyder dette at patienter, der behandles på tværs af regioner, vil blive vurderet med forskellige redskaber i patientforløbet.
19
20 Immunterapi eksempler på bivirkninger
21 Eksempler på følger efter kræftbehandling Træthed Søvnforstyrrelse Koncentrations- og hukommelses besvær Smerter i muskler, led og knogler Nervepåvirkning Vægtpåvirkning Hedeture Tørre slimhinder Permanent hårtab Lymfødem Mundhuleproblemer Spise - og synkebesvær Problemer med vandladning Gener fra mave-tarmkanal Afføringsproblemer Problemer med hørelse Hormonelle påvirkninger Problemer med vejrtrækningen Hjerte-kar sygdom Anden kræftsygdom Seksuelle senfølger Angst/ Depression Frygt for tilbagefald
22 Senfølger - Træthed NCCN`s definition af cancerrelateret fatigue: En belastende, vedvarende, subjektiv følelse af træthed eller udmattelse relateret til kræft eller kræftbehandling, der ikke er proportional med nye aktiviteter og som påvirker patientens vanlige funktionsniveau. En meget hyppig gene efter kræftbehandling. Tager til ved udbredt sygdom Beskrives ofte som en anden form for træthed.
23 Generelt: Træthed Fatigue Fatigue Procent Ja Ja, men også før kræft Nej Brystkræft (n=1051) Kolorektalkræft (n=122) Prostatakræft (n=49) Hæmatologisk kræft (n=143) Lungekræft (n=85) Gynækologisk kræft (n=185)
24 Senfølger træthed Træthed er den hyppigste senfølge % Træthed varer ofte længere end andre følger af kræftbehandling, Træthed er det symptom, som hyppigst påvirker daglige gøremål Træthed kan skyldes selve kræftsygdommen men kan også forværres under behandlingen og påvirke gennemførelsen af behandlingen. I undersøgelser af brystkræftpatienter, prostatakræftpatienter og colorectal patienter er der hos op mod 1/3 beskrevet træthed 6 år efter behandling.
25 Træthed Mekanismen er ukendt, men skyldes formentlig flere forhold (sygdom, behandling, smerter, psykologisk stress) der bl.a. kan betyde : Inflammatorisk respons (cytokiner) Kan påvirke hormonbalance Som kan have betydning for døgnrytmen
26 Træthed - Fatique Hjælpemuligheder: Ti punkts skala 0-10 Opmærksom på comorbiditet :Fysisk og psykisk. Fysisk træning Ernæring Søvndagbog Aktivitetsplanlægning Yoga /mindfulness Kognitiv tilgang betydningsdelen Medicinsk: Modafinil ( narkolepsi)/ methylphenidat (ADHD) /senfoelger cian_gls/pdf/fatigue.pdf
27 Lysterapi ved træthed hos brystkræftpatienter behandlet med stråleterapi. Påvirkning af døgnrytme
28 Søvnproblemer: Generelt: Senfølger - Søvnforstyrrelser Længerevarende søvnbesvær (insomni) forekommer hos 10-20% af befolkningen: Vanskeligheder med at falde i søvn. Ufrivillig opvågning om natten For tidlig opvågning om morgenen Med følelser af træthed og manglende energi i dagtimerne som konsekvens Læge Mogens Munch Nielsen 28
29 Generelt: Senfølger - Søvnforstyrrelser Blandt de kendte årsager til længerevarende søvnproblemer er: Negative livsbegivenheder Psykologisk stress Fysiske symptomer, f.eks. smerter.
30 Generelt : Senfølger Søvnforstyrrelser Søvnforstyrrelser: Søvndagbog:» Hvile/søvnperioder i løbet af dagen.» Motion» Kaffe/te/tobak/alkohol/målt ider» Smerter i løbet af dagen?» Humør i løbet af dagen? Angst., stress, depression?» Mentale og kropslige afspændingsteknikker» Brug af medicin. Binyrebarkhormon? Sove medicin?» Opvågning i løbet af natten?» Sovet - hvor mange timer i løbet af døgnet?» Ro/temperatur/lys.
31 Generelt: Senfølger - Søvnforstyrrelser Undersøgelser hos kræftpatienter viser bl.a. at: Angstsymptomer Lav socioøkonomisk status Tegn på usund livsstil (overvægt, rygning, fysisk inaktivitet) Ser ud til at øge risikoen for at opleve søvnproblemer, selv længe efter afsluttet behandling, Søvnproblemer er i sig selv forbundet med øget risiko for udvikle depressive symptomer. Generelt anbefales psykologiske behandling af søvnproblemer.
32 Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram baseret på: Kognitiv adfærdsterapi Motion For at give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.
33 Psykoonkologisk forskningsenhed Psykoonkologisk forskningsenhed:
34 Senfølger - Koncentration - og hukommelsesbesvær Nogle patienter har subjektiv fornemmelse af, at de ikke kan huske under og i forlængelse af kræftbehandlingen
35 Koncentration - og hukommelsesbesvær Forringelser er er ofte af moderat art Men kan påvirke arbejdsfunktioner og social aktivitet Der kan være forskel på de subjektive klager Og de objektive fund ved neuropsykologiske test Moderne scanningsteknikker kan påvise : Ændret aktivitetsmønster i forskellige hjerneregioner Ændring af den hvide hjernesubstans
36 Kemohjerne bruges evt. som betegnelse for en tilstand med nedsat koncentrationsevne og hukommelse. En tilstand som nogle kræftpatienter oplever i forbindelse med behandling for en kræftsygdom Symptomer på kemohjerne kan være: Nedsat hukommelse. Påvirket koncentrationsevne. Vanskeligheder ved at huske og genkende navne, steder, begivenheder og nyligt modtagne beskeder. Let at distrahere. Vanskeligheder ved at multi-taske. Kemohjerne?
37 Koncentrations og hukommelsesbesvær Flest undersøgelser på kvinder behandlet for brystkræft Forskellige definitioner, grad og måleredskaber har betydning for forekomsten. Betydning for livskvalitet, arbejde og sociale funktioner Betydningen af kemoterapi ((kemohjerne ) Betydning af stress, angst og depression, kønshormonbalance. Proinflammatoriske stoffer Kognitive og neurologiske forringelser hos testikelkræftpatienter som følge af kræftbehandling Effekten af Internetbaseret hjernetræning på kognitiv funktion blandt kvinder behandlet for brystkræft
38 Kognitive senfølger Sammenfattet er de fundne resultater i overensstemmelse med enkelte nyere internationale resultater og kunne : Måske tyde på, atkemoterapi ikke nødvendigvis har afgørende betydning for kognitiv funktion, Også andre aspekter ved det at være diagnosticeret med og behandlet for en kræftsygdom, kan have betydning: Det kan f.eks. være psykologiske forhold i form af Stress, angst og depression, Søvnproblemer, Ændringer i kønshormonbalancen Og øget udskillelse af såkaldte proinflammatoriske cytokiner i forbindelse med disse forhold.
39 Hukommelse - og koncentrationsproblemer Ny undersøgelse fra psykoonkologisk forskningsenhed; 65 mænd med testikelkræft alle opereret 22 har efterfølgende fået kemoterapi. Gennemgået forskellige test spørgeskemaer, blodprøver og MR-scanninger. Foretaget umiddelbart efter opr. Og seks måneder senere, hvor de 22 mænd har fået kemoterapi. Resultaterne viser at at 39 % af de der kun er opr. får problemer med hukommelse og koncentration. 63% af de er både er opr. og har fået kemo har problemer med hukommelse og koncentration og klarede sig dårligere end de øvrige. Forandringer på scanningerne. Alle der fik kemo er testet positiv for et bestemt gen ( APOE 4) øget sårbarhed?
40 Koncentrations- og hukommelsesbesvær Hvad kan jeg selv gøre? Brug kalender og huskesedler. Gør kun én ting ad gangen, hvis det er muligt. Hav rutiner og forbered hvad du kan. Brug teknologien, f.eks. mobiltelefonens kamera til at tage billeder af det, du skal huske. Sov godt. Undgå koffein, alkohol, nikotin, TV, computer mv. før sengetid. Vær fysisk aktiv. Fordyb dig i noget, der interesserer dig. Flere råd:
41 Neuropati -nervesmerter Senfølger - Neuropati - Nervesmerter Perifer nervepåvirkning p.g.a. kemoterapi Beskadigelse af nerve ved operation/strålebehandling Prikken/stikken - smerter - fantomsmerter
42 Nociceptive somatiske smerter Udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Panodil, NSAID, Morfika, Akupunktur Neuropatiske smerter: Vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Antidepressiv medicin ex. Saroten Cymbalta (Duloxetin) Antiepileptisk medicin ex. Gabapentin Lyrica (Pregabalin) Senfølger - smerter
43 Senfølger smerter Smertebehandling: Tværfaglig Medicinsk Praktiserende læge Smerteklinik/ Palliativt team Fysio - ergoterapi Psykologisk Socialt Eksistentielt
44 Senfølger Lymfødem Lymfødem: Lymfødem skyldes en ophobning af lymfevæske mellem cellerne i en del af kroppen. Lymfødem opstår typisk i en arm eller et ben. Et lymfødem er en kronisk lidelse. Men der er gode muligheder for at begrænse lymfødemet ved hurtig behandling, så det generer mindst muligt.
45 Senfølger Lymfødem Sekundært lymfødem Opstår når der påføres en skade på et ellers normalt fungerende lymfesystem. I den vestlige verden opstår de fleste tilfælde af sekundært lymfødem som senfølger til kræftbehandling. Når lymfeknuder fjernes i forbindelse med kræftbehandling hindrer man lymfevæskens transport tilbage til kredsløbet og der er risiko for at man kan udvikle lymfødem. Efter strålebehandling øges risikoen for udvikling af lymfødem idet lymfebanerne bliver ødelagt i det område som bliver bestrålet. Sekundært lymfødem rammer ikke hele kroppen men meget lokalt.
46 Senfølger - Lymfødem Træning efter behandling for brystkræft øger ikke risiko for lymfødem Forskning tyder på, at træning af overkroppen (aerobic og/eller styrketræning), hverken medvirker til at udløse lymfødem eller til at forværre et eksisterende lymfødem. Dette gælder for kvinder, som er opereret for brystkræft, og som har fået kemoterapi og strålebehandling. De fleste kvinder i disse undersøgelser havde både fået fjernet lymfeknuder i armhulen og fået foretaget sentinel node biopsi.
47 Lymfødem Behandling af lymfødem kræver livslang kompressionsbehandling. Som regel består behandlingen af kompressionsstrømpe, manuel lymfedrænage, kirurgi, fedtsugning og hudpleje. Dansk selskab for fysioterapeutisk lymfødembehandling Videncenter for Lymfødem Organisation, der varetager lymfødemikernes interesser
48 Lymfødem En epidemiologisk kortlægning af lymfødem Den eksisterende organisering af behandlingstilbud i DK Erfaringer med lymfødem behandling i Norge og Sverige Kræftens bekæmpelse anbefalinger til det videre arbejde med området
49 Psykologiske konsekvenser af lymfødem Disse resultater er også fundet i et studie fra 2010 gennemført på danske kvinder med brystkræft.23 Studiet viser, at kvinder med brystkræftrelateret lymfødem har en dårligere livskvalitet, vurderer deres eget helbred dårligere og rapporterer at være i dårligere humør sammenlignet med kvinder behandlet for brystkræft uden lymfødem. I forhold til behov for støtte og rådgivning tyder det herudover på, at kvinder med brystkræftrelateret lymfødem i langt større udstrækning gør brug af psykologisk rådgivning end kvinder med brystkræft uden lymfødem.24
50 Lymfødem -
51 20 mennesker med lymfødem fortæller deres egen historie Lymfødem
52 Lymfødem
53 Lymfødem Vi vil finde ud af, hvordan man undgår, at kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, efterfølgende kan risikere at få smertefulde hævelser i armene, lymfødem. Vi vil undersøge om fysisk aktivitet, styrketræning og en særlig kompressionsbandage kan forebygge hævelserne, og om såkaldt trykkammerbehandling kan bruges til at behandle dem
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereKemoterapi & hjernen
Kemoterapi & hjernen Ali Amidi Cand.Psych, Ph.D. stud. Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS) Aarhus Universitet & Aarhus Universitetshospital Program 1. Hjernen, kræft og kemoterapi Påvirkes
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS
KRÆFTOPFØLGNING I ALMEN PRAKSIS Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan det nu betale sig at købe det? - 64-årig kvinde radikalt
Læs mereFormål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereSøvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital
Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER
Kræftogsmerter Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september Baggrund Læge Ph.d.-studerende AnsatpåDansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Forskningsprojekt om nervesmerter Smerte
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereIdentifikation af den ældre depressive patient
Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mere