Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder:"

Transkript

1 Februar 2009 Så er Skattekommissionens forslag offentliggjort, og ikke overraskende skal en stor del af finansieringen hentes via en begrænsning af boligejernes rentefradrag, og erhvervslivet må lægge ryg til en række ændringer. Ganske vist imødekommes erhvervslivets ønsker om lavere marginalskatter for medarbejderne, ligesom et længe næret ønske om at afskaffe 3-årsreglen for beskatning af aktieavancer på datterselskaber ser ud til at blive opfyldt. Prisen for herlighederne er imidlertid beskatning af alle andre aktiegevinster - uanset ejertid - og fuld beskatning af udbytter. Altså en reel dobbeltbeskatning som til og med også skal ske efter et lagerprincip - dvs. løbende beskatning selv om gevinsten ikke er realiseret. Dette blot for at nævne en enkelt finansieringskilde. Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder: 1. Personbeskatningen 2. Erhvervsbeskatning 3. Moms og afgifter 4. Personalegoder mv. Personbeskatningen De centrale elementer i Skattekommissionens forslag er følgende: Mellemskatten på 6 % afskaffes Bundskatten nedsættes med 1½ % Beskæftigelsesfradraget øges til 7 %, dog maksimalt kr. Grænsen for topskat sættes op med kr. Topskatten sænkes fra 15 % til 13,5 % Skatteloftet sænkes til 50 % for nettorenteindtægt (ekskl. kirkeskat) Skatteloftet sænkes til 54,7 % for lønindkomst (inkl. AM-bidrag, men ekskl. kirke-skat) Fradragsværdien på nettorenteudgifter sænkes fra 33 til 25 %. Nedsættelsen indfa-ses gradvist i perioden 2012 til 2015 af hensyn til boligmarkedet Skat på aktieindkomst nedsættes fra 28 til 25 % indtil kr., aktieindkomst herover beskattes med 40 % mod marginalt 45 % i dag Fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33 % til 25 % Bortfald af skattebegunstigelse for visse personalegoder Loft for fradrag ved indbetaling til rateopsparing på kr. pr. år, men ikke for livrenter Højere grønne afgifter mv. * connectedthinking

2 Ovenstående medfører, at marginalskatten for løn og nettorenteindtægter falder med 9 % i forhold til i dag. Samtidig reduceres skatteværdien af nettorenteudgifter og ligningsmæssi-ge fradrag med 8 % i forhold til i dag. Omfordeling af skatter og afgifter Samlet lægger forslaget op til en omfordeling af skatter og afgifter på 35 mia. kr. pr. år. Da forslaget er fuldt finansieret, sker der samlet set ingen skattelempelse. Der er lagt op til en nedsættelse af indkomstskatten for alle skatteydere, men fordelingen af skatterne mellem de enkelte skatteydere afhænger af den enkeltes indkomst- og fradragsforhold, samt for-brug af ydelser, som pålægges øgede grønne afgifter. Virksomhederne får generelt højere skatter og afgifter, hvorimod de private husholdninger netto får skatte- og afgiftslempelser i varierende omfang. Lempelse af skat på arbejde Hovedformålet er at lempe beskatningen af arbejdsindkomst, så der er et incitament til at arbejde mere end i dag. Dette opnås især ved at reducere mellemskatte- og topskattesatsen med i alt 7,5 %. Endvidere øges grænsen for, hvornår der skal betales topskat med kr. Dette gør det mere attraktivt at øge arbejdsindsatsen. Marginalskatten på en lønindkomst på op til kr. kan dermed maksimalt udgøre 40,5%. For at opnå en acceptabel balance mellem de forskellige typer af skatteydere er bundskat-ten også nedsat med 1½ %. Dette er sammen med en forøgelse af beskæftigelsesfradraget og personfradraget en kompensation for de øgede grønne afgifter, som pålægges alle skat-teydere. Skatteydere med lave indtægter får kun begrænset fordel af den lavere marginal-skat, men får i stedet glæde af den lavere bundskat og forhøjelsen af beskæftigelsesfradra-get og personfradraget. Endvidere udbetales en grøn check på 700 kr. om året til personer, der er fyldt 18 år. Herved har Skattekommissionen opnået, at forslaget er fordelingsmæs-sigt afbalanceret. Effekten for den enkelte skatteyder Effekten for den enkelte skatteyder afhænger især af størrelsen af indkomsterne og de hid-tidige fradrag. Vi har nedenfor opsummeret de faktorer, som har positiv og negativ påvirk-ning på det årlige rådighedsbeløb efter skatter og afgifter: Positiv påvirkning på rådighedsbeløbet: Der spares fra 1½ % og op til 9 % på lønindkomst afhængig af lønnens størrelse. Skattebesparelsen øges med lønnen, idet den største besparelse opnås på den del af lønindkomsten, som ligger over den nuværende topskattegrænse på kr. (før AM-bidrag). På lønindkomst ud over personfradrag og jobfradrag spares 1½ % op til kr. På lønindkomst mellem kr. og kr. (før AM-bidrag) spares ca. 22½ % på grund af at topskattegrænsen hæves. På lønindkomst over kr. (før AM-bidrag) spares 9 %. PwC 2

3 Beskæftigelsesfradrag på 7 % (i ,25 %), dog maksimalt kr. ( i kr.) skatteværdien er 25 % (i %). Fradragets størrelse er sat op, men skatteværdien er sat ned. Personfradraget øges med kr. Positiv nettokapitalindkomst beskattes lavere. Negativ påvirkning på rådighedsbeløbet: Negativ nettokapitalindkomst får lavere skatteværdi. Der foreslås dog en gradvis ind-fasning, så effekten af reduktionen af skatteværdien fra 33 % til 25 % først har fuld virkning efter I perioden 2012 til 2015 nedsættes skatteværdien med 2 % pr. år. Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33 % til 25 %. En højere beskatning af flere forskellige personalegoder. F.eks. foreslås en multimediabeskatning, når arbejdsgiveren stiller en pc eller lign. til rådighed. Medarbejderen skal beskattes af kr. årligt, uanset om der både stilles pc og/eller fri telefon til rådighed. Ophævelse af skattebegunstigelser for aktieordninger og medarbejderobligationer. Ophævelse af skattefrihed for sundhedsforsikringer. Indførelse af arbejdsmarkedsbidrag for alle personalegoder, f.eks. fri bolig og sommer-bolig for medarbejdere. Loft over pensionsindbetalinger på kr., samt udligningsskat på 9 % ved udbe-taling af pensioner over en vis grænse. Dette får virkning for skatteydere, som har op-sparet til pension, således at de skal betale topskat. Yderligere indbetalinger vil kun gi-ve en fradragsværdi på 50 %, mens udbetalinger beskattes med 59 %. Det virker urime-ligt, at udligningsskatten rammer pensionsindbetalinger, efter at fradragsværdien er nedsat til 50 %. En skatteyder, der har en høj lønindkomst, vil mærke en skattelempelse, dog reduceret med en lavere skatteværdi af renteudgifter. Boligejere vil derfor netto ikke have så store skatte-besparelser på grund af renter på boliglån. Skattekommissionen fremhæver i sin rapport, at indfasning af reduktionen af skatteværdien for renteudgifter hjælper boligejerne. Her og nu kan der dog være en negativ påvirkning af ejendomspriserne. Set over en families levetid er effekten dog anderledes, hvis familien gradvis afdrager lånene, så renteudgifterne falder med tiden. I så fald vil skattebesparelsen på lønindkomsten medføre en samlet skattebesparelse for familien. Skattekommissionen nævner også, at der må påregnes en omlægning af opsparingen, idet opsparing i frie midler bliver mere fordelagtigt end opsparing i pensionsordninger. For den enkelte skatteyder og familie vil der være behov for en nærmere beregning for at kunne afgøre, hvilken effekt forslaget har. PwC 3

4 Erhvervsbeskatningen Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning Kommissionen lægger op til, at aktieavance og udbytte skal beskattes ens hos aktionærer, der er selskaber, fonde mv. Ejer aktionæren under 10% af aktiekapitalen i det udloddende selskab, skal aktionæren ifølge forslaget i alle tilfælde medregne udbytte og aktieavance i den skattepligtige indkomst. Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor kun 66% af udbyttebeløbet skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Ligeledes er der tale om en skærpelse i forhold til beskatningen af aktieavance, idet en avance efter de gældende regler er skattefri efter 3 års ejerskab af aktierne. Hvor en avance på aktier i dag beskattes, når avancen realiseres lægger kommissionen op, til at avancer på porteføljeaktier (dvs. under 10% ejerskab) fremover skal beskattes ud fra et lagerprincip. Aktionæren skal således medregne kursstigninger og kursfald i den skattepligtige indkomst uagtet, at aktierne ikke er afstået. Beskatning efter et lagerprincip bryder med et grundlæggende princip om at beskatte efter evne, idet en aktionær beskattes uanset om aktierne er afstået, og dermed om aktionæren har evnen til at betale skatten. Aktionæren vil derfor ofte være nødsaget til at skaffe likviditet til at betale skatten. Med mindre reglerne for fremførsel af underskud ligeledes ændres, indebærer lagerprincippet store uhensigtsmæssigheder, såfremt aktionæren i år 1 beskattes af en aktieavance, og i år 2 har et tab på aktierne. De forslåede ændringer nødvendiggør derfor en "carry back" regel, der muliggør udnyttelsen af underskud i forudgående års gevinster. For aktionærer, der ejer 10% eller mere af aktiekapitalen forslår kommissionen et fælles ejertidskrav på 1 år for aktieavance og udbytte. Den nuværende forskel i ejertidskravet har resulteret i et hav af komplicerede værnsregler, hvorfor et fælles ejertidskrav på et 1 år vil medføre en væsentlig forenkling af reglerne. Ophævelse af fradragsret for visse advokat og revisor omkostninger, samt omkostninger til undersøgelse af nye markeder Virksomheder har i dag fradrag for visse omkostninger til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Derudover er der generelt fradrag for omkostninger til undersøgelse af nye markeder. Hovedreglen er, at virksomheder kun har fradrag for omkostninger, der vedrører den løbende drift, og dermed ikke fradrag for omkostninger, der vedrører selve indkomstgrundlaget. I forbindelse med indførelsen af en række vækstfremmeinitiativer i 1991, blev det dog vedtaget, at gøre en undtagelse hertil, for at styrke virksomheders vækstmuligheder. Kommissionen forslår, at der fremover ikke kan tages fradrag for denne type omkostninger. PwC 4

5 Fradragsret for renter ved køb af udenlandske selskaber Skattekommissionens oplæg indeholder en stramning af reglerne om rentefradragsbegrænsning, idet rapporten indeholder et forslag om ophævelse af de gældende regler om indregning af ikke sambeskattede datterselskabsaktier ved opgørelsen af renteloftet. Renteloftet anvendes til beregning af de maksimalt fradragsberettigede finansieringsudgifter, som sambeskatningskredsen kan fradrage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter gældende regler kan ikke-sambeskattede datterselskabsaktier medregnes med 20% af anskaffelsessummen ved opgørelsen af renteloftet. Begrundelsen for ophævelsen af reglen er, at det danske skattesystem giver fradragsret for udgifter uden nødvendigvis at opnå en senere skattepligtig indkomst, da aktiebesiddelserne efter gældende regler er skattefri efter 3 års ejer tid. (Nu foreslået nedsat til 1 års ejertid.) Dette argument er let genkendeligt, da det også var fremme i forbindelse med udformningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne, som blev vedtaget 1. juni I det første udkast til lovforslaget var indregningen af datterselskabsaktiernes værdi i renteloftet ikke medtaget. Men som følge af massive indsigelser fra dansk erhvervsliv, som anførte risikoen for muligt tab af konkurrenceevne, blev lovforslaget ændret inden første fremsættelse. De vedtagne regler åbnede derefter mulighed for, at indregne datterselskabsaktiernes værdi med 20 % ved opgørelsen af renteloftet. Det er vores opfattelse, at risikoen for danske virksomheds tab af konkurrenceevne fortsat er til stede, og argumenterne fra 2007 holder således stadig. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at skattekommissionen foreslår en ophævelse af muligheden for indregning af datterselskabsaktierne i renteloftet, da reglerne alene har fundet anvendelse siden 1. juli 2007, og erfaringsgrundlaget med reglernes effekt dermed er begrænset. Det er vores opfattelse, at de gældende regler kan være EU stridige, da udenlandske datterselskaber alene indregnes med en begrænset værdi i forhold til danske datterselskaber. De foreslåede regler er efter vores opfattelse ikke mindre EU stridige. Afskaffelses af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Selskaber og fonde har i dag ikke mulighed for at fratrække omkostninger til visse skattesager i den skattepligtige indkomst. I stedet er der mulighed for, at få omkostningsgodtgørelse på mellem 50% og 100% af visse afholdte udgifter. Kommissionen foreslår, at reglerne om omkostningsgodtgørelsen fjernes. Selskaber og fonde vil i stedet kunne fradrage omkostningerne til skattesager. Ophævelse af transparensreglen for fondsejede selskaber Selskaber som er fondsejede kan i et vist omfang fratrække udbytter til fonden, hvis fonden vel at mærke har foretaget en tilsvarende uddeling til almennyttige formål. Det foreslås nu at afskaffe selskabets fradrag for udbytte. PwC 5

6 Oprindeligt blev reglen indført for, at der ikke skulle være forskel i beskatningen afhængig af om fonden drev virksomhed i eget regi eller via et datterselskab. Dette hensyn gælder stadig, så det forekommer uforståeligt, hvorfor denne regel nu foreslås afskaffet. Kapitalfondspartnere Aktieindkomst beskattes lempeligere for personer end almindelig lønindkomst. Kommissionen lægger derfor op til, at eksempelvis kapitalfondspartnere bør lønbeskattes af den del af afkastet, der ligger ud over det afkast partnerens investering og risiko i selskabet tilsiger. Kommissionen forslag må forventes at give en lang række udfordringer i forbindelse med bl.a. fastlæggelsen af størrelsen af et merafkast. Beskatning af fast ejendom Kommissionen forslår, at en række særregler for beskatning af fast ejendom ophæves. Dette drejer sig om reglen om adgang til genanbringelse af avance med betydning for landbrug og skovbrug. Endvidere foreslås det, at skattefriheden for ekspropriationserstatninger afskaffes. Endvidere forslås reglerne for beskatning af andelsboligforeningers gevinst ved salg af udlejede lejligheder ændret. Ifølge forslaget skal beskatningen fremover ske når den enkelte lejlighed sælges i modsætning til i dag, hvor beskatningen først sker, når den sidste udlejede lejlighed afstås. Sidst foreslås det at personer beskattes med 100% af genvundne afskrivninger modsat i dag, hvor personer kun skal medregne 90% af genvundne afskrivninger i den skattepligtige indkomst. Kulbrintebeskatning for koncessioner uden for eneretsbevilling Med det nuværende regelsæt for kulbrintebeskatning er der to særskilte systemer, hvorefter selskaber omfattet af kulbrinteskatteloven bliver beskattet. I det ene system bliver kulbrinteindkomster beskattet med en marginal skat op til 77,5 %, dog således, at det for hver investeringskrone er muligt at opnå et skattemæssigt fradrag på 2,5 gange det investerede beløb. Det andet system opstod i forbindelse med indgåelse af Nordsøaftalen i 2003, hvorefter bevillinger (licenser m.m.) tildelt efter 1. januar 2004 beskattes med en marginal skat op til 64 %. I dette system er der skattemæssigt fradrag for 1,3 krone for hver investeringskrone. Ved indførelsen blev der indført en mulighed for, at bevillinger (licenser m.m.), som omfattede perioden fra før 2004 kunne overgå fra dette system. Denne mulighed blev dog kun anvendt i meget begrænset omfang. Det foreslås, at det førstnævnte system ophæves og at alle bevillinger skal beskattes efter det sidstnævnte system. Dog lægges der op til at marginalbeskatningen skal sættes op fra 64 % til 71,2 %. Det fremgår dog ikke om bevillinger (licenser m.m.) som allerede er omfattet af dette system også vil blive ramt af den forøgede marginalbeskatning, ligesom det heller ikke fremgår, hvorledes ej anvendte fradrag og eventuelle fremførbare underskud fra den første ordning skal konverteres til de nye ordning. PwC 6

7 Moms og afgifter En meget betydelig del af skattelettelserne foreslås finansieret ved hjælp af stigning i moms- og afgiftsprovenuet. Langt størstedelen af de forslåede ændringer vil, alt andet lige, blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser. Derved flytter man beskatning fra arbejdsindkomst til forbrug, og samtidigt forsøger man at styrke incitamenterne for en mere miljøvenlig adfærd hos befolkningen. Skattekommissionens rapport giver efter vores opfattelse ikke noget klart billede af omfanget af de økonomiske og ikke mindst administrative konsekvenser for erhvervslivet og den enkelte forbruger. Konsekvenserne vil i høj grad afhænge af, hvorledes de endelige forslag udmøntes i lov. Forslagene lægger op til, at der i den videre politiske drøftelser og lovgivning skal ske en præcisering af forslagets forskellige områder vedrørende moms og afgifter. Skattekommissionens forslag på moms- og afgiftsområdet er i hovedtræk følgende: Byggesektoren Skattekommissionen foreslår, at virksomheder, der opfører og sælger nye ejendomme og byggegrunde, skal betale moms af værdien af salget. Ændringen vil bringe de danske regler i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler. Vi forudser, at forslaget vil medføre en væsentlig fordyrelse af prisen på byggegrunde samt nyopførte ejendomme (før første indflytning). Ejendomsadministration Momsfritagelsen for ejendomsadministration, f.eks. regnskabsførelse over en ejendoms indtægter og udgifter, foreslås ophævet. Ændringen vil bringe de danske regler i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler. Forslaget vil umiddelbart få den konsekvens, at det bliver dyrere for ejerforeninger, sociale boligbyggerier og øvrige boligorganisationer at få foretaget ejendomsadministration af eksterne. Rejsebranchen Skattekommissionen foreslår, at rejsebureauer fremover skal opkræve moms ved salg af rejser. Det vil sige, at privates køb af rejser i værste fald kan blive op til 25% dyrere i fremtiden. Det er ikke tydeligt i Skattekommissionen forslag, hvordan rejsebranchen skal beregne momsen. I mange andre lande i EU er rejsebranchen underlagt særlige regler, hvor der alene betales moms af fortjenstmarginen (den såkaldte "Tour Operater Margin Scheme"). Vi mener, at vi i Danmark bør overveje at indføre de samme regler. Transportsektoren Personbefordring er i dag momsfritaget. Det vil sige, at private ikke betaler moms af transport med f.eks. bus, tog og taxa. Denne momsfritagelse foreslår Skattekommissionen ophævet, så der fremover skal betales 25% moms af denne transport. PwC 7

8 Vi mener umiddelbart, at dette vil øge prisen på den kollektive transport væsentligt. Forslaget overrasker, når man tager i betragtning, at den offentlige transport er langt mere miljørigtig end privattransport. For at kompensere for den øgede pris, foreslår skattekommissionen, at sektoren skal modtage visse tilskud. I lyset af EU Kommissionen fokus på statsstøtte burde man efter vores opfattelse overveje at indføre en lavere momssats for persontransport. En sådan løsning anvendes af et stort antal EU-lande - blandt andet af vores naboland Sverige. Aviser og ugeblade Skattekommissionen foreslår, at nulmomssatsen ophæves, og at der fremover betales 25% moms ved køb af aviser og ugeblade. Det vil alt andet lige betyde, at aviser og ugeblade fremover bliver dyrere. Finansielle sektor Så snart den finansielle krise er overstået, skal finansielle virksomheder betale mere lønsumsafgift. Afgiftsbetalingen forhøjes med ca.15% - fra 9,13% til 10,5%. Lønsumsafgiften udgør i dag en væsentlig udgiftspost i den finansielle sektor og en forhøjelse vil medføre endnu større omkostninger til afgifter. Merudgiften til lønsumsafgift vil isoleret set forringe de finansielle virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske udbydere. Ændring af afgiftssatserne for energi Skattekommissionen foreslår, at satserne for energiafgifter på brændsler stiger med 15% og med 5% på elektricitet. Dette betyder primært en forøgelse af afgiftsbetalingen for privatpersoner og virksomheder, der ikke kan få godtgjort energiafgifter. Virksomheder med tung proces Skattekommissionen lægger op til, at virksomheder med energitung produktion skal finansiere en del af skatteomlægningen. Det foreslås, at virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoteordningen, gradvis vil miste bundfradraget for CO2-afgift af brændsler i takt med, at gratis-kvoterne udfases. Forslaget kan ikke få virkning før EU har godkendt den lovændring, hvor bundfradraget indføres. Vi har noteret os, at Skattekommissionen tilsyneladende lægger op til, at virksomheder, der anvender elektricitet til tunge processer, forsat kan få godtgjort en væsentlig andel af CO2-afgiften uanset, om disse er kvote-virksomheder eller ej. Yderligere energiafgift på procesenergi Der lægges endvidere op til, at erhvervslivet skal betale en højere afgift på energi til procesformål. Efter forslaget vil afgiften blive 15 kr. pr. GJ. Det er i forslaget meget uklart, om denne merafgift er tiltænkt alle former for energiprodukter og alle typer af virksomheder. PwC 8

9 Udledning af metan og kvælstof i landbruget Skattekommissionen foreslår, at der indføres en afgift på udledning af metan i landbruget. Dette vil betyde yderligere omkostninger for landbruget. Skattekommissionen lægger op til, at afgiften beregnes som en afgift pr. dyr. Desuden foreslår Skattekommissionen, at landbruget skal pålægges en kvælstofafgift, da overskuddet af landbrugets kvælstof ofte udvaskes til søer mv., hvilket ikke miljømæssigt er hensigtsmæssigt. Spildevand Som endnu et initiativ for at forbedre kvaliteten af det danske vandmiljø, foreslår Skattekommissionen også, at spildevandsafgiften forhøjes med 50%. Varevogne og personbiler På bilområdet anbefaler Skattekommissionen en omlægning af den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag, til en miljøbaseret ejerafgift. Skattekommissionen foreslår endvidere, at der betales ejerafgift af nye varevogne, hvilket i gennemsnit vil betyde en højere afgift på ca kr. pr. varebil pr år. Samtidig forhøjes vægtafgiften af allerede indregistrerede varebiler, så alle varebiler ligestilles. En del af finansieringen til en omlægning af registreringsafgiftssystemet henter Skattekommissionen fra en prisregulering af satserne for vægt- og ejerafgifterne for person- og varebiler med 1,8 pct. årligt. Skattekommissionen foreslår desuden, at der indføres et miljøtillæg ved fri bil. Dette miljøtillæg skal tilsigte at begrænse den private kørsel samt at ligestille personer med henholdsvis egen bil og fri bil. Miljøtillægget fastsættes som en procentdel af bilens værdi. Skattekommissionen forslag på bilafgifterne er langt fra klare. Hensigten med at gøre bilafgifterne mere miljøbaserede er prisværdigt. Der udestår dog en række spørgsmål, som efter vores opfattelse kan have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og den private forbruger. Skattekommissionen foreslår, at vognmændene skal tilskyndes at vælge billigere og mindre miljøbelastende biler, hvorfor det foreslås, at registreringsafgiftssatsen for hyrevogne forhøjes fra 20 % til 70 %, samtidig med at bundgrænsen for registreringsafgiften forhøjes. Grøn check For at sikre, at forbrugerne ikke rammes for hårdt af de forhøjede afgifter, foreslår Skattekommissionen, at der indføres en grøn check på 700 kr. pr. person, der er fyldt 18 år. Da man også ønsker at nedsætte den enkelte forbrugers forbrug af energi, foreslår Skattekommissionen, at beløbet ikke indekseres. Det fremgår ikke klart, hvordan den grønne check udbetales. PwC 9

10 Personalegoder mv. Sundhedsforsikring Ophævelse af skattefrihed for sundhedsforsikringer, dvs. ydelser, der dækker behandling af medarbejdere ved sygdom eller ulykke, hurtigere behandling på privathospital, speciallæge mv. I forslaget ønskes alle former for løn beskattet ensartet. Det vil sige, at medarbejdere, der har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, bliver beskattet af værdien som almindelig lønindkomst - med en marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag på op til 54,7%. Alternativt må medarbejderen fremover tegne en privat sundhedsforsikring og betale udgiften af nettokroner. Forslaget betyder næppe, at sundhedsforsikringer forsvinder, men kan dog siges at stride imod virksomhedernes ønske om at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Provenuet på 420 mio. kr. bør derfor også sammenholdes med, at Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at antallet af fraværende grundet sygdom udgør mennesker pr. år, hvilket skønnes at koste samfundet 37 mia. kr. årligt i sygedagpenge og løn under sygdom. Medarbejderobligationer / aktieordninger Oplægget medfører, at der indføres et generelt stop for skattebegunstigede medarbejderaktie- og obligationsordninger. Ikke blot de generelle medarbejderordninger, som har eksisteret siden 1950'erne, og hvor alle virksomhedens medarbejdere har mulighed for at deltage, men også de options- og warrantordninger, som der er indført særlige regler for så sent som i 2003, foreslås ophævet. Disse regler var en del af en konkurrencepakke, og havde som overordnet formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier, options- og warrantordninger som aflønningsform for derigennem "at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse". Sigtet med at indføre reglerne var "at bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet". Hovedparten af de danske virksomheder og danske datterselskaber af udenlandske koncerner, som bruger aktiebaseret aflønning, har herefter indrettet sig efter disse regler, og deres incitamentsprogrammer udgøres for en stor dels vedkommende af denne type ordninger. Multimediebeskatning Ifølge forslaget ønskes det at fremtidssikre beskatning af multimedia og kommunikations-muligheder og dermed forenkle reglerne. Beskatningen dækker arbejdsgivertildelt pc, adgang til og brug af internet og fri telefon. Hvis en medarbejder tildeles enten en pc, internetadgang eller fri telefon, beskattes medarbejderen årligt med kr hvad enten medarbejderen tildeles et eller flere af goderne. Der skal fortsat være tale om sædvanligt tilbehør til f.eks. pc, da det skal have erhvervsmæssig funktion for medarbejderen. Den nuværende fradragsmulighed for private telefonudgifter og dermed nedsættelse af skatteværdien på telefon eller datakommunikation ophæves. PwC 10

11 Endvidere ophæves mulighed for egen betaling af delvis arbejdsgiverbetalt hjemme-pc og dermed det ligningsmæssige fradrag på kr pr. år. Vi kan forudse, at det vil begrænse fleksibiliteten i forhold til antallet af hjemmearbejds-pladser der eksempelvis bruges af børnefamilier ved sygefravær. Muligheden for opkobling bliver i realiteten skattepligtig. Man kan forestille sig, at det vil påvirke udbredelsen af internetdækning og dermed det ønske, man i øvrigt har om øget elektronisk selvbetjening hos borgerne og målet om ressourcebesparelser og forbedring af offentlig service. Arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder Det foreslås, at der indføres arbejdsmarkedsbidrag på alle skattepligtige vederlag fra arbejdsgiveren, uanset om dette gives i form af kontanter eller naturalier (personalegoder). Det vil få betydning for personalegoder som fri bolig, sommerbolig, lystbåd, ferierejser, tv-licens og bonuspoint for medarbejdere. Det foreslås, at der indføres indberetningspligt for alle tildelte personalegoder og indeholdelsespligt af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag. Efter gennemførelsen af skattereformen overvejer man at ophæve fradraget for arbejds-markedsbidraget på 8% ved skatteberegningen. Det foreslås, at DIS-indkomst for DIS-søfolk pålægges arbejdsmarkedsbidrag, hvilket kan få betydning for rederiernes omkostninger og konkurrenceevne. Rejseregler Fradrag for faktiske udgifter til kost og logi for medarbejdere, når arbejdsgiveren ikke udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, begrænses til maksimalt kr om året. Der vil fortsat være mulighed for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Den eksisterende skævdeling på grund af en administrativt tung ordning betyder, at mange virksomheder har valgt ikke at udbetale godtgørelserne og har overladt det til medarbejderne at tage fradrag for faktiske udgifter på selvangivelsen. Forslaget begrænser mobiliteten for medarbejdere, der ofte rejser eller arbejder på midlertidige arbejdsprojekter, da der foreslås indført et loft over fradragsretten samtidig med en begrænsning i fradragsværdien fra 33,5% til 25,5% For yderligere information om dette kontakt venligst Deres sædvanlige rådgiver eller: Susanne Nørgaard, telefon , Bo Sponholtz, telefon , Søren Bech, telefon , Jan Huusmann Christensen, telefon , Joan Faurskov Rasmussen, telefon , Betri Pihl Schultze, telefon , Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. PwC 11

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009 22. april 2009 Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag Indholdsfortegnelse Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...4 Multimediebeskatning...9

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Moms og afgifter. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Moms og afgifter. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik - Moms Moms på egen og fremmed administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige (omfattet af

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Revision, rådgivning og skat. AjourSpots. April 2009. Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup.

Revision, rådgivning og skat. AjourSpots. April 2009. Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup. Revision, rådgivning og skat AjourSpots April 2009 Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup AjourSpots 1 Leder Den af regeringen nedsatte skatte kommission barslede

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ:

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ: FORÅRSPAKKE 2.0 Juni 2009 Det konstruktive alternativ: Kreston danmark Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning Hovedindhold og baggrund for aftalen Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en omfattende skatteomlægning,

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere