Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder:

Transkript

1 Februar 2009 Så er Skattekommissionens forslag offentliggjort, og ikke overraskende skal en stor del af finansieringen hentes via en begrænsning af boligejernes rentefradrag, og erhvervslivet må lægge ryg til en række ændringer. Ganske vist imødekommes erhvervslivets ønsker om lavere marginalskatter for medarbejderne, ligesom et længe næret ønske om at afskaffe 3-årsreglen for beskatning af aktieavancer på datterselskaber ser ud til at blive opfyldt. Prisen for herlighederne er imidlertid beskatning af alle andre aktiegevinster - uanset ejertid - og fuld beskatning af udbytter. Altså en reel dobbeltbeskatning som til og med også skal ske efter et lagerprincip - dvs. løbende beskatning selv om gevinsten ikke er realiseret. Dette blot for at nævne en enkelt finansieringskilde. Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder: 1. Personbeskatningen 2. Erhvervsbeskatning 3. Moms og afgifter 4. Personalegoder mv. Personbeskatningen De centrale elementer i Skattekommissionens forslag er følgende: Mellemskatten på 6 % afskaffes Bundskatten nedsættes med 1½ % Beskæftigelsesfradraget øges til 7 %, dog maksimalt kr. Grænsen for topskat sættes op med kr. Topskatten sænkes fra 15 % til 13,5 % Skatteloftet sænkes til 50 % for nettorenteindtægt (ekskl. kirkeskat) Skatteloftet sænkes til 54,7 % for lønindkomst (inkl. AM-bidrag, men ekskl. kirke-skat) Fradragsværdien på nettorenteudgifter sænkes fra 33 til 25 %. Nedsættelsen indfa-ses gradvist i perioden 2012 til 2015 af hensyn til boligmarkedet Skat på aktieindkomst nedsættes fra 28 til 25 % indtil kr., aktieindkomst herover beskattes med 40 % mod marginalt 45 % i dag Fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33 % til 25 % Bortfald af skattebegunstigelse for visse personalegoder Loft for fradrag ved indbetaling til rateopsparing på kr. pr. år, men ikke for livrenter Højere grønne afgifter mv. * connectedthinking

2 Ovenstående medfører, at marginalskatten for løn og nettorenteindtægter falder med 9 % i forhold til i dag. Samtidig reduceres skatteværdien af nettorenteudgifter og ligningsmæssi-ge fradrag med 8 % i forhold til i dag. Omfordeling af skatter og afgifter Samlet lægger forslaget op til en omfordeling af skatter og afgifter på 35 mia. kr. pr. år. Da forslaget er fuldt finansieret, sker der samlet set ingen skattelempelse. Der er lagt op til en nedsættelse af indkomstskatten for alle skatteydere, men fordelingen af skatterne mellem de enkelte skatteydere afhænger af den enkeltes indkomst- og fradragsforhold, samt for-brug af ydelser, som pålægges øgede grønne afgifter. Virksomhederne får generelt højere skatter og afgifter, hvorimod de private husholdninger netto får skatte- og afgiftslempelser i varierende omfang. Lempelse af skat på arbejde Hovedformålet er at lempe beskatningen af arbejdsindkomst, så der er et incitament til at arbejde mere end i dag. Dette opnås især ved at reducere mellemskatte- og topskattesatsen med i alt 7,5 %. Endvidere øges grænsen for, hvornår der skal betales topskat med kr. Dette gør det mere attraktivt at øge arbejdsindsatsen. Marginalskatten på en lønindkomst på op til kr. kan dermed maksimalt udgøre 40,5%. For at opnå en acceptabel balance mellem de forskellige typer af skatteydere er bundskat-ten også nedsat med 1½ %. Dette er sammen med en forøgelse af beskæftigelsesfradraget og personfradraget en kompensation for de øgede grønne afgifter, som pålægges alle skat-teydere. Skatteydere med lave indtægter får kun begrænset fordel af den lavere marginal-skat, men får i stedet glæde af den lavere bundskat og forhøjelsen af beskæftigelsesfradra-get og personfradraget. Endvidere udbetales en grøn check på 700 kr. om året til personer, der er fyldt 18 år. Herved har Skattekommissionen opnået, at forslaget er fordelingsmæs-sigt afbalanceret. Effekten for den enkelte skatteyder Effekten for den enkelte skatteyder afhænger især af størrelsen af indkomsterne og de hid-tidige fradrag. Vi har nedenfor opsummeret de faktorer, som har positiv og negativ påvirk-ning på det årlige rådighedsbeløb efter skatter og afgifter: Positiv påvirkning på rådighedsbeløbet: Der spares fra 1½ % og op til 9 % på lønindkomst afhængig af lønnens størrelse. Skattebesparelsen øges med lønnen, idet den største besparelse opnås på den del af lønindkomsten, som ligger over den nuværende topskattegrænse på kr. (før AM-bidrag). På lønindkomst ud over personfradrag og jobfradrag spares 1½ % op til kr. På lønindkomst mellem kr. og kr. (før AM-bidrag) spares ca. 22½ % på grund af at topskattegrænsen hæves. På lønindkomst over kr. (før AM-bidrag) spares 9 %. PwC 2

3 Beskæftigelsesfradrag på 7 % (i ,25 %), dog maksimalt kr. ( i kr.) skatteværdien er 25 % (i %). Fradragets størrelse er sat op, men skatteværdien er sat ned. Personfradraget øges med kr. Positiv nettokapitalindkomst beskattes lavere. Negativ påvirkning på rådighedsbeløbet: Negativ nettokapitalindkomst får lavere skatteværdi. Der foreslås dog en gradvis ind-fasning, så effekten af reduktionen af skatteværdien fra 33 % til 25 % først har fuld virkning efter I perioden 2012 til 2015 nedsættes skatteværdien med 2 % pr. år. Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33 % til 25 %. En højere beskatning af flere forskellige personalegoder. F.eks. foreslås en multimediabeskatning, når arbejdsgiveren stiller en pc eller lign. til rådighed. Medarbejderen skal beskattes af kr. årligt, uanset om der både stilles pc og/eller fri telefon til rådighed. Ophævelse af skattebegunstigelser for aktieordninger og medarbejderobligationer. Ophævelse af skattefrihed for sundhedsforsikringer. Indførelse af arbejdsmarkedsbidrag for alle personalegoder, f.eks. fri bolig og sommer-bolig for medarbejdere. Loft over pensionsindbetalinger på kr., samt udligningsskat på 9 % ved udbe-taling af pensioner over en vis grænse. Dette får virkning for skatteydere, som har op-sparet til pension, således at de skal betale topskat. Yderligere indbetalinger vil kun gi-ve en fradragsværdi på 50 %, mens udbetalinger beskattes med 59 %. Det virker urime-ligt, at udligningsskatten rammer pensionsindbetalinger, efter at fradragsværdien er nedsat til 50 %. En skatteyder, der har en høj lønindkomst, vil mærke en skattelempelse, dog reduceret med en lavere skatteværdi af renteudgifter. Boligejere vil derfor netto ikke have så store skatte-besparelser på grund af renter på boliglån. Skattekommissionen fremhæver i sin rapport, at indfasning af reduktionen af skatteværdien for renteudgifter hjælper boligejerne. Her og nu kan der dog være en negativ påvirkning af ejendomspriserne. Set over en families levetid er effekten dog anderledes, hvis familien gradvis afdrager lånene, så renteudgifterne falder med tiden. I så fald vil skattebesparelsen på lønindkomsten medføre en samlet skattebesparelse for familien. Skattekommissionen nævner også, at der må påregnes en omlægning af opsparingen, idet opsparing i frie midler bliver mere fordelagtigt end opsparing i pensionsordninger. For den enkelte skatteyder og familie vil der være behov for en nærmere beregning for at kunne afgøre, hvilken effekt forslaget har. PwC 3

4 Erhvervsbeskatningen Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning Kommissionen lægger op til, at aktieavance og udbytte skal beskattes ens hos aktionærer, der er selskaber, fonde mv. Ejer aktionæren under 10% af aktiekapitalen i det udloddende selskab, skal aktionæren ifølge forslaget i alle tilfælde medregne udbytte og aktieavance i den skattepligtige indkomst. Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor kun 66% af udbyttebeløbet skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Ligeledes er der tale om en skærpelse i forhold til beskatningen af aktieavance, idet en avance efter de gældende regler er skattefri efter 3 års ejerskab af aktierne. Hvor en avance på aktier i dag beskattes, når avancen realiseres lægger kommissionen op, til at avancer på porteføljeaktier (dvs. under 10% ejerskab) fremover skal beskattes ud fra et lagerprincip. Aktionæren skal således medregne kursstigninger og kursfald i den skattepligtige indkomst uagtet, at aktierne ikke er afstået. Beskatning efter et lagerprincip bryder med et grundlæggende princip om at beskatte efter evne, idet en aktionær beskattes uanset om aktierne er afstået, og dermed om aktionæren har evnen til at betale skatten. Aktionæren vil derfor ofte være nødsaget til at skaffe likviditet til at betale skatten. Med mindre reglerne for fremførsel af underskud ligeledes ændres, indebærer lagerprincippet store uhensigtsmæssigheder, såfremt aktionæren i år 1 beskattes af en aktieavance, og i år 2 har et tab på aktierne. De forslåede ændringer nødvendiggør derfor en "carry back" regel, der muliggør udnyttelsen af underskud i forudgående års gevinster. For aktionærer, der ejer 10% eller mere af aktiekapitalen forslår kommissionen et fælles ejertidskrav på 1 år for aktieavance og udbytte. Den nuværende forskel i ejertidskravet har resulteret i et hav af komplicerede værnsregler, hvorfor et fælles ejertidskrav på et 1 år vil medføre en væsentlig forenkling af reglerne. Ophævelse af fradragsret for visse advokat og revisor omkostninger, samt omkostninger til undersøgelse af nye markeder Virksomheder har i dag fradrag for visse omkostninger til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Derudover er der generelt fradrag for omkostninger til undersøgelse af nye markeder. Hovedreglen er, at virksomheder kun har fradrag for omkostninger, der vedrører den løbende drift, og dermed ikke fradrag for omkostninger, der vedrører selve indkomstgrundlaget. I forbindelse med indførelsen af en række vækstfremmeinitiativer i 1991, blev det dog vedtaget, at gøre en undtagelse hertil, for at styrke virksomheders vækstmuligheder. Kommissionen forslår, at der fremover ikke kan tages fradrag for denne type omkostninger. PwC 4

5 Fradragsret for renter ved køb af udenlandske selskaber Skattekommissionens oplæg indeholder en stramning af reglerne om rentefradragsbegrænsning, idet rapporten indeholder et forslag om ophævelse af de gældende regler om indregning af ikke sambeskattede datterselskabsaktier ved opgørelsen af renteloftet. Renteloftet anvendes til beregning af de maksimalt fradragsberettigede finansieringsudgifter, som sambeskatningskredsen kan fradrage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter gældende regler kan ikke-sambeskattede datterselskabsaktier medregnes med 20% af anskaffelsessummen ved opgørelsen af renteloftet. Begrundelsen for ophævelsen af reglen er, at det danske skattesystem giver fradragsret for udgifter uden nødvendigvis at opnå en senere skattepligtig indkomst, da aktiebesiddelserne efter gældende regler er skattefri efter 3 års ejer tid. (Nu foreslået nedsat til 1 års ejertid.) Dette argument er let genkendeligt, da det også var fremme i forbindelse med udformningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne, som blev vedtaget 1. juni I det første udkast til lovforslaget var indregningen af datterselskabsaktiernes værdi i renteloftet ikke medtaget. Men som følge af massive indsigelser fra dansk erhvervsliv, som anførte risikoen for muligt tab af konkurrenceevne, blev lovforslaget ændret inden første fremsættelse. De vedtagne regler åbnede derefter mulighed for, at indregne datterselskabsaktiernes værdi med 20 % ved opgørelsen af renteloftet. Det er vores opfattelse, at risikoen for danske virksomheds tab af konkurrenceevne fortsat er til stede, og argumenterne fra 2007 holder således stadig. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at skattekommissionen foreslår en ophævelse af muligheden for indregning af datterselskabsaktierne i renteloftet, da reglerne alene har fundet anvendelse siden 1. juli 2007, og erfaringsgrundlaget med reglernes effekt dermed er begrænset. Det er vores opfattelse, at de gældende regler kan være EU stridige, da udenlandske datterselskaber alene indregnes med en begrænset værdi i forhold til danske datterselskaber. De foreslåede regler er efter vores opfattelse ikke mindre EU stridige. Afskaffelses af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Selskaber og fonde har i dag ikke mulighed for at fratrække omkostninger til visse skattesager i den skattepligtige indkomst. I stedet er der mulighed for, at få omkostningsgodtgørelse på mellem 50% og 100% af visse afholdte udgifter. Kommissionen foreslår, at reglerne om omkostningsgodtgørelsen fjernes. Selskaber og fonde vil i stedet kunne fradrage omkostningerne til skattesager. Ophævelse af transparensreglen for fondsejede selskaber Selskaber som er fondsejede kan i et vist omfang fratrække udbytter til fonden, hvis fonden vel at mærke har foretaget en tilsvarende uddeling til almennyttige formål. Det foreslås nu at afskaffe selskabets fradrag for udbytte. PwC 5

6 Oprindeligt blev reglen indført for, at der ikke skulle være forskel i beskatningen afhængig af om fonden drev virksomhed i eget regi eller via et datterselskab. Dette hensyn gælder stadig, så det forekommer uforståeligt, hvorfor denne regel nu foreslås afskaffet. Kapitalfondspartnere Aktieindkomst beskattes lempeligere for personer end almindelig lønindkomst. Kommissionen lægger derfor op til, at eksempelvis kapitalfondspartnere bør lønbeskattes af den del af afkastet, der ligger ud over det afkast partnerens investering og risiko i selskabet tilsiger. Kommissionen forslag må forventes at give en lang række udfordringer i forbindelse med bl.a. fastlæggelsen af størrelsen af et merafkast. Beskatning af fast ejendom Kommissionen forslår, at en række særregler for beskatning af fast ejendom ophæves. Dette drejer sig om reglen om adgang til genanbringelse af avance med betydning for landbrug og skovbrug. Endvidere foreslås det, at skattefriheden for ekspropriationserstatninger afskaffes. Endvidere forslås reglerne for beskatning af andelsboligforeningers gevinst ved salg af udlejede lejligheder ændret. Ifølge forslaget skal beskatningen fremover ske når den enkelte lejlighed sælges i modsætning til i dag, hvor beskatningen først sker, når den sidste udlejede lejlighed afstås. Sidst foreslås det at personer beskattes med 100% af genvundne afskrivninger modsat i dag, hvor personer kun skal medregne 90% af genvundne afskrivninger i den skattepligtige indkomst. Kulbrintebeskatning for koncessioner uden for eneretsbevilling Med det nuværende regelsæt for kulbrintebeskatning er der to særskilte systemer, hvorefter selskaber omfattet af kulbrinteskatteloven bliver beskattet. I det ene system bliver kulbrinteindkomster beskattet med en marginal skat op til 77,5 %, dog således, at det for hver investeringskrone er muligt at opnå et skattemæssigt fradrag på 2,5 gange det investerede beløb. Det andet system opstod i forbindelse med indgåelse af Nordsøaftalen i 2003, hvorefter bevillinger (licenser m.m.) tildelt efter 1. januar 2004 beskattes med en marginal skat op til 64 %. I dette system er der skattemæssigt fradrag for 1,3 krone for hver investeringskrone. Ved indførelsen blev der indført en mulighed for, at bevillinger (licenser m.m.), som omfattede perioden fra før 2004 kunne overgå fra dette system. Denne mulighed blev dog kun anvendt i meget begrænset omfang. Det foreslås, at det førstnævnte system ophæves og at alle bevillinger skal beskattes efter det sidstnævnte system. Dog lægges der op til at marginalbeskatningen skal sættes op fra 64 % til 71,2 %. Det fremgår dog ikke om bevillinger (licenser m.m.) som allerede er omfattet af dette system også vil blive ramt af den forøgede marginalbeskatning, ligesom det heller ikke fremgår, hvorledes ej anvendte fradrag og eventuelle fremførbare underskud fra den første ordning skal konverteres til de nye ordning. PwC 6

7 Moms og afgifter En meget betydelig del af skattelettelserne foreslås finansieret ved hjælp af stigning i moms- og afgiftsprovenuet. Langt størstedelen af de forslåede ændringer vil, alt andet lige, blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser. Derved flytter man beskatning fra arbejdsindkomst til forbrug, og samtidigt forsøger man at styrke incitamenterne for en mere miljøvenlig adfærd hos befolkningen. Skattekommissionens rapport giver efter vores opfattelse ikke noget klart billede af omfanget af de økonomiske og ikke mindst administrative konsekvenser for erhvervslivet og den enkelte forbruger. Konsekvenserne vil i høj grad afhænge af, hvorledes de endelige forslag udmøntes i lov. Forslagene lægger op til, at der i den videre politiske drøftelser og lovgivning skal ske en præcisering af forslagets forskellige områder vedrørende moms og afgifter. Skattekommissionens forslag på moms- og afgiftsområdet er i hovedtræk følgende: Byggesektoren Skattekommissionen foreslår, at virksomheder, der opfører og sælger nye ejendomme og byggegrunde, skal betale moms af værdien af salget. Ændringen vil bringe de danske regler i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler. Vi forudser, at forslaget vil medføre en væsentlig fordyrelse af prisen på byggegrunde samt nyopførte ejendomme (før første indflytning). Ejendomsadministration Momsfritagelsen for ejendomsadministration, f.eks. regnskabsførelse over en ejendoms indtægter og udgifter, foreslås ophævet. Ændringen vil bringe de danske regler i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler. Forslaget vil umiddelbart få den konsekvens, at det bliver dyrere for ejerforeninger, sociale boligbyggerier og øvrige boligorganisationer at få foretaget ejendomsadministration af eksterne. Rejsebranchen Skattekommissionen foreslår, at rejsebureauer fremover skal opkræve moms ved salg af rejser. Det vil sige, at privates køb af rejser i værste fald kan blive op til 25% dyrere i fremtiden. Det er ikke tydeligt i Skattekommissionen forslag, hvordan rejsebranchen skal beregne momsen. I mange andre lande i EU er rejsebranchen underlagt særlige regler, hvor der alene betales moms af fortjenstmarginen (den såkaldte "Tour Operater Margin Scheme"). Vi mener, at vi i Danmark bør overveje at indføre de samme regler. Transportsektoren Personbefordring er i dag momsfritaget. Det vil sige, at private ikke betaler moms af transport med f.eks. bus, tog og taxa. Denne momsfritagelse foreslår Skattekommissionen ophævet, så der fremover skal betales 25% moms af denne transport. PwC 7

8 Vi mener umiddelbart, at dette vil øge prisen på den kollektive transport væsentligt. Forslaget overrasker, når man tager i betragtning, at den offentlige transport er langt mere miljørigtig end privattransport. For at kompensere for den øgede pris, foreslår skattekommissionen, at sektoren skal modtage visse tilskud. I lyset af EU Kommissionen fokus på statsstøtte burde man efter vores opfattelse overveje at indføre en lavere momssats for persontransport. En sådan løsning anvendes af et stort antal EU-lande - blandt andet af vores naboland Sverige. Aviser og ugeblade Skattekommissionen foreslår, at nulmomssatsen ophæves, og at der fremover betales 25% moms ved køb af aviser og ugeblade. Det vil alt andet lige betyde, at aviser og ugeblade fremover bliver dyrere. Finansielle sektor Så snart den finansielle krise er overstået, skal finansielle virksomheder betale mere lønsumsafgift. Afgiftsbetalingen forhøjes med ca.15% - fra 9,13% til 10,5%. Lønsumsafgiften udgør i dag en væsentlig udgiftspost i den finansielle sektor og en forhøjelse vil medføre endnu større omkostninger til afgifter. Merudgiften til lønsumsafgift vil isoleret set forringe de finansielle virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske udbydere. Ændring af afgiftssatserne for energi Skattekommissionen foreslår, at satserne for energiafgifter på brændsler stiger med 15% og med 5% på elektricitet. Dette betyder primært en forøgelse af afgiftsbetalingen for privatpersoner og virksomheder, der ikke kan få godtgjort energiafgifter. Virksomheder med tung proces Skattekommissionen lægger op til, at virksomheder med energitung produktion skal finansiere en del af skatteomlægningen. Det foreslås, at virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoteordningen, gradvis vil miste bundfradraget for CO2-afgift af brændsler i takt med, at gratis-kvoterne udfases. Forslaget kan ikke få virkning før EU har godkendt den lovændring, hvor bundfradraget indføres. Vi har noteret os, at Skattekommissionen tilsyneladende lægger op til, at virksomheder, der anvender elektricitet til tunge processer, forsat kan få godtgjort en væsentlig andel af CO2-afgiften uanset, om disse er kvote-virksomheder eller ej. Yderligere energiafgift på procesenergi Der lægges endvidere op til, at erhvervslivet skal betale en højere afgift på energi til procesformål. Efter forslaget vil afgiften blive 15 kr. pr. GJ. Det er i forslaget meget uklart, om denne merafgift er tiltænkt alle former for energiprodukter og alle typer af virksomheder. PwC 8

9 Udledning af metan og kvælstof i landbruget Skattekommissionen foreslår, at der indføres en afgift på udledning af metan i landbruget. Dette vil betyde yderligere omkostninger for landbruget. Skattekommissionen lægger op til, at afgiften beregnes som en afgift pr. dyr. Desuden foreslår Skattekommissionen, at landbruget skal pålægges en kvælstofafgift, da overskuddet af landbrugets kvælstof ofte udvaskes til søer mv., hvilket ikke miljømæssigt er hensigtsmæssigt. Spildevand Som endnu et initiativ for at forbedre kvaliteten af det danske vandmiljø, foreslår Skattekommissionen også, at spildevandsafgiften forhøjes med 50%. Varevogne og personbiler På bilområdet anbefaler Skattekommissionen en omlægning af den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag, til en miljøbaseret ejerafgift. Skattekommissionen foreslår endvidere, at der betales ejerafgift af nye varevogne, hvilket i gennemsnit vil betyde en højere afgift på ca kr. pr. varebil pr år. Samtidig forhøjes vægtafgiften af allerede indregistrerede varebiler, så alle varebiler ligestilles. En del af finansieringen til en omlægning af registreringsafgiftssystemet henter Skattekommissionen fra en prisregulering af satserne for vægt- og ejerafgifterne for person- og varebiler med 1,8 pct. årligt. Skattekommissionen foreslår desuden, at der indføres et miljøtillæg ved fri bil. Dette miljøtillæg skal tilsigte at begrænse den private kørsel samt at ligestille personer med henholdsvis egen bil og fri bil. Miljøtillægget fastsættes som en procentdel af bilens værdi. Skattekommissionen forslag på bilafgifterne er langt fra klare. Hensigten med at gøre bilafgifterne mere miljøbaserede er prisværdigt. Der udestår dog en række spørgsmål, som efter vores opfattelse kan have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og den private forbruger. Skattekommissionen foreslår, at vognmændene skal tilskyndes at vælge billigere og mindre miljøbelastende biler, hvorfor det foreslås, at registreringsafgiftssatsen for hyrevogne forhøjes fra 20 % til 70 %, samtidig med at bundgrænsen for registreringsafgiften forhøjes. Grøn check For at sikre, at forbrugerne ikke rammes for hårdt af de forhøjede afgifter, foreslår Skattekommissionen, at der indføres en grøn check på 700 kr. pr. person, der er fyldt 18 år. Da man også ønsker at nedsætte den enkelte forbrugers forbrug af energi, foreslår Skattekommissionen, at beløbet ikke indekseres. Det fremgår ikke klart, hvordan den grønne check udbetales. PwC 9

10 Personalegoder mv. Sundhedsforsikring Ophævelse af skattefrihed for sundhedsforsikringer, dvs. ydelser, der dækker behandling af medarbejdere ved sygdom eller ulykke, hurtigere behandling på privathospital, speciallæge mv. I forslaget ønskes alle former for løn beskattet ensartet. Det vil sige, at medarbejdere, der har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, bliver beskattet af værdien som almindelig lønindkomst - med en marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag på op til 54,7%. Alternativt må medarbejderen fremover tegne en privat sundhedsforsikring og betale udgiften af nettokroner. Forslaget betyder næppe, at sundhedsforsikringer forsvinder, men kan dog siges at stride imod virksomhedernes ønske om at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Provenuet på 420 mio. kr. bør derfor også sammenholdes med, at Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at antallet af fraværende grundet sygdom udgør mennesker pr. år, hvilket skønnes at koste samfundet 37 mia. kr. årligt i sygedagpenge og løn under sygdom. Medarbejderobligationer / aktieordninger Oplægget medfører, at der indføres et generelt stop for skattebegunstigede medarbejderaktie- og obligationsordninger. Ikke blot de generelle medarbejderordninger, som har eksisteret siden 1950'erne, og hvor alle virksomhedens medarbejdere har mulighed for at deltage, men også de options- og warrantordninger, som der er indført særlige regler for så sent som i 2003, foreslås ophævet. Disse regler var en del af en konkurrencepakke, og havde som overordnet formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier, options- og warrantordninger som aflønningsform for derigennem "at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse". Sigtet med at indføre reglerne var "at bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet". Hovedparten af de danske virksomheder og danske datterselskaber af udenlandske koncerner, som bruger aktiebaseret aflønning, har herefter indrettet sig efter disse regler, og deres incitamentsprogrammer udgøres for en stor dels vedkommende af denne type ordninger. Multimediebeskatning Ifølge forslaget ønskes det at fremtidssikre beskatning af multimedia og kommunikations-muligheder og dermed forenkle reglerne. Beskatningen dækker arbejdsgivertildelt pc, adgang til og brug af internet og fri telefon. Hvis en medarbejder tildeles enten en pc, internetadgang eller fri telefon, beskattes medarbejderen årligt med kr hvad enten medarbejderen tildeles et eller flere af goderne. Der skal fortsat være tale om sædvanligt tilbehør til f.eks. pc, da det skal have erhvervsmæssig funktion for medarbejderen. Den nuværende fradragsmulighed for private telefonudgifter og dermed nedsættelse af skatteværdien på telefon eller datakommunikation ophæves. PwC 10

11 Endvidere ophæves mulighed for egen betaling af delvis arbejdsgiverbetalt hjemme-pc og dermed det ligningsmæssige fradrag på kr pr. år. Vi kan forudse, at det vil begrænse fleksibiliteten i forhold til antallet af hjemmearbejds-pladser der eksempelvis bruges af børnefamilier ved sygefravær. Muligheden for opkobling bliver i realiteten skattepligtig. Man kan forestille sig, at det vil påvirke udbredelsen af internetdækning og dermed det ønske, man i øvrigt har om øget elektronisk selvbetjening hos borgerne og målet om ressourcebesparelser og forbedring af offentlig service. Arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder Det foreslås, at der indføres arbejdsmarkedsbidrag på alle skattepligtige vederlag fra arbejdsgiveren, uanset om dette gives i form af kontanter eller naturalier (personalegoder). Det vil få betydning for personalegoder som fri bolig, sommerbolig, lystbåd, ferierejser, tv-licens og bonuspoint for medarbejdere. Det foreslås, at der indføres indberetningspligt for alle tildelte personalegoder og indeholdelsespligt af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag. Efter gennemførelsen af skattereformen overvejer man at ophæve fradraget for arbejds-markedsbidraget på 8% ved skatteberegningen. Det foreslås, at DIS-indkomst for DIS-søfolk pålægges arbejdsmarkedsbidrag, hvilket kan få betydning for rederiernes omkostninger og konkurrenceevne. Rejseregler Fradrag for faktiske udgifter til kost og logi for medarbejdere, når arbejdsgiveren ikke udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, begrænses til maksimalt kr om året. Der vil fortsat være mulighed for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Den eksisterende skævdeling på grund af en administrativt tung ordning betyder, at mange virksomheder har valgt ikke at udbetale godtgørelserne og har overladt det til medarbejderne at tage fradrag for faktiske udgifter på selvangivelsen. Forslaget begrænser mobiliteten for medarbejdere, der ofte rejser eller arbejder på midlertidige arbejdsprojekter, da der foreslås indført et loft over fradragsretten samtidig med en begrænsning i fradragsværdien fra 33,5% til 25,5% For yderligere information om dette kontakt venligst Deres sædvanlige rådgiver eller: Susanne Nørgaard, telefon , sun@pwc.dk., Bo Sponholtz, telefon , bsp@pwc.dk, Søren Bech, telefon , sbc@pwc.dk, Jan Huusmann Christensen, telefon , jhc@pwc.dk, Joan Faurskov Rasmussen, telefon , jof@pwc.dk, Betri Pihl Schultze, telefon , bps@pwc.dk. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. PwC 11