IWE. International Welding Engineer, svejseingeniør

Transkript

1 IWE International Welding Engineer, svejseingeniør

2 IWE - International Welding Engineer, svejseingeniør I de nye EN standarder for stålkonstruktioner og trykbærende anlæg, stilles der krav til en omfattende kvalitetsstyring af svejsearbejdet samt krav til at en kvalificeret svejsekoordinator er tilknyttet produktionen. Her er det helt naturligt at svejseingeniøren kan træde ind som svejsekoordinator og styre alle de kvalitetsaktiviteter, der kræves. I den nye Eurocode 3 stilles f.eks. krav om svejsekoordinering ved udførelse af stålkonstruktioner i udførselsklasser 2, 3 og 4. I en global verden, hvor danske virksomheder køber produkter i udlandet, er der et øget krav til opfølgning og overvågning af fremstillingen rundt omkring på de udenlandske virksomheder. Her bliver personale med svejsetekniske uddannelser spydspidser, der kan følge op på produktionen world wide. En svejseingeniør gennemgår en uddannelse indenfor svejseprocesser, materialelære, beregnings- og fremstillingsnormer, kvalitetsstyring/-kontrol og praktisk konstruktion. Uddannelsen er international anerkendt over hele verden. Uddannelsen indhold er fastlagt gennem guidelines udarbejdet i et bredt samarbejde af internationale svejseinstitutter gennem organisationen IIW (International Institute of Welding). Svejseingeniør uddannelsen findes kun som en efteruddannelse og som overbygning på en ingeniør uddannelse. Svejseingeniørernes arbejdsområder er mangfoldige. En svejseingeniør har gennemgået en uddannelse, som gør ingeniøren i stand til at varetage svejsekoordineringsopgaver. Svejsekoordineringsopgaver er alle de aktiviteter, der skal gennemføres ved kvalitetsstyring af svejsearbejder. Målet med uddannelsen er at gøre kursisten i stand til at fungere som svejsekoordinator med omfattende teknisk kundskab iht. ISO pkt. 6.2.a. Dette inkluderer: Gennemgang af krav Teknisk evaluering Underleverancer Svejsepersonale Udstyr Produktionsplanlægning Kvalifikation af svejseprocedurer Svejseprocedurespecifikationer Arbejdsinstruktioner Tilsatsmaterialer Materialer Inspektion og prøvning før svejsning Inspektion og prøvning under svejsning Inspektion og prøvning efter svejsning Varmebehandling efter svejsning Afvigelser og korrigerende handlinger Kalibrering og validering af måle-, inspektions- og prøvningsudstyr Identifikation og sporbarhed Kvalitetsrapporter/-registreringer. 2

3 Flowdiagram for uddannelsen IWE.p IWE.1 SE IWE.2 SE IWE.m SE IWE.4 SE IWE.3 Diplom SE: Skriftlig eksamen IWE.p kan undlades, hvis kursisten har tilstrækkelig praktisk erfaring. Adgangskrav til uddannelsen Mindste adgangskrav til IWE er: Civilingeniør (MSc.), Akademiingeniør (BSc.), Teknikumingeniør (BSc.) eller Diplomingeniør (BSc.) IWE.p IWE.p - Praktisk svejsning Lysbuesvejsning med beklædt elektrode MAG-svejsning med massiv og fluxfyldt tråd TIG- og TIG-pulssvejsning Gassvejsning Flammeskæring. Kurset er tilrettelagt som genopfriskning (korte instruktioner) med efterfølgende praktisk arbejde. 3 Fortsættes...

4 Udbytte Deltagerne får så meget praktisk føling med elementær svejsning og skæring, at de kan fornemme begreber som sværhedsgrad og fejlmuligheder. Der tilstræbes ingen håndværksmæssige færdigheder. IWE.1 IWE.1 - Svejseprocesser og udstyr Lysbuesvejseprocesser med og uden beskyttelsesgas, herunder lysbuesvejsning med beklædt elektrode, pulversvejsning, svejsning med MIG/MAG og pulverfyldt rørtråd, TIG- og plasmasvejsning Valg af svejseprocesser og udstyr, mærkning og valg af tilsatsmateriale Valg af fugeformer, herunder svejsesymboler, mål og tolerancer på kant- og stumpsømme Fugetildannelse, herunder flammeskæring, plasmaskæring og anden termisk skæring samt mekanisk fugetildannelse Andre svejseprocesser, herunder gassvejsning, fastfasesvejsning, modstandssvejsning, laser og anden strålesvejsning samt lodning Svejseprocedurespecifikationer, herunder udarbejdelse og verifikation af svejseprocedurespecifikationer pwps og WPQR efter ISO156xx Mekanisering af svejseprocesser Svejsning med robotter samt valg af robot og eksternt udstyr Vedligeholdelse af udstyr Valg af svejseprocesser for avanceret materiale Påsvejsning og sprøjtning Svejsning af plast Svejsefixtur og hjælpeværktøj. Kurset omfatter praktiske øvelser i svejsning Lysbuesvejsning med beklædt elektrode MAG-svejsning med massiv tråd og rørtråd TIG-svejsning Gassvejsning Skæring. Udbytte Deltagerne får: En samlet oversigt over de mest anvendte svejse-, lodde- og skæremetoder, så de sættes i stand til at vælge de rigtige metoder og det rette udstyr i relation til kvalitet og produktivitet for en given konstruktion Lidt praktisk erfaring med de almindelige svejsemetoder og skæring, så der opnås fornemmelse for begreber som sværhedsgrad og fejlmuligheder. Der tilstræbes ingen håndværksmæssige færdigheder Andre materialer som kobber, nikkel, aluminium, titan m.m. og deres legeringer Svejsning af plastmaterialer. 4

5 IWE.2 IWE.2 - Materialer og deres svejsbarhed Fremstilling og prøvning af stål Ståls metallurgi, herunder struktur og egenskaber af metal, stålets legeringselementer med fasediagrammer, varmebehandling af stål, beregninger af varmefordeling ved svejsning (varmecyklen), termisk og termomekanisk behandling Ståls svejsbarhed og sejhedsbegrebet Metallurgiske fejl, herunder varmerevner, udrivningsbrud og koldrevner (hydrogenrevner) samt forholdsregler mod disse fejl. Tab af styrke og sejhed i HAZ Egenskaber og svejsbarhed for stål, herunder normale C- og C-Mn stål, finkornsstål, termomekanisk behandlet stål, højstyrkestål, varmefaste, krybefaste og ildfaste stål, højtlegeret rustfrit stål, såvel duplex som austenitiske stål Korrosion, slid og overfladebehandling Andre materialer som kobber, nikkel, aluminium, titan m.m. og deres legeringer Svejsning af plastmaterialer Håndtering og lagring af tilsatsmaterialer. Udbytte Deltagerne bliver i stand til at: Vælge og vurdere materialer i forbindelse med svejsning og herudfra foreskrive svejsedata og tilsatsmaterialer, som kan opfylde de krav, der er stillet til svejsesamlingen Beregne og vurdere WPS og WPQR efter gældende europæisk standard, således at de stillede krav til styrke, sejhed, hårdhed etc. overholdes i svejsemetal og HAZ. 5

6 IWE.3 IWE.3 - Konstruktion og design af svejste produkter Grundlæggende styrkebegreber Brudtyper Svejsefejls betydning Statisk dimensionering af svejste samlinger efter EN 1993 (Eurocode 3)/EN 1090 Udmattelsespåvirkede svejsesamlinger efter EN 1993 (Eurocode 3)/EN 1090 Konstruktionsudformning Orientering om beregning af svejste aluminiumskonstruktioner Dimensionering af trykbærende anlæg efter EN Brudmekaniske beregningsprincipper Beregning af svejsespændinger og svejsedeformationer Forholdsregler til at imødegå svejsespændinger og svejsedeformationer Orientering om europæiske konstruktionsnormer og udførelsesstandarder. Udbytte Deltagerne får: Grundlag for at kunne planlægge og lede svejsearbejdet, så de styrkemæssige forudsætninger overholdes, og så svejsearbejdet udføres mest hensigtsmæssigt med hensyn til at imødegå svejsespændinger og svejsedeformationer Basisviden inden for konstruktionsnormernes beregningsregler, således at dialog med de projekterende kan resultere i hensigtsmæssige konstruktionsudformninger. 6

7 IWE.4 IWE.4 - Fabrikation og kvalitetskontrol Kvalitetsstyring - de relevante standarder belyses (ISO 9000-serien, ISO og EN ISO 3834) Kvalitetsstyringssystemets dokumentation og opbygning i form af kvalitetshåndbog og procedurer/instruktioner. Interne kvalitetsaudit, vurdering af leverandører og certificering Påsætning af svejsesymboler på tegninger iht. DS/EN og ISO 2553 Materialestyring, herunder indkøb, modtagelse, lagerstyring og mærkning/registrering Svejseplan - sektionering af svejste konstruktioner. Materialestyring. Gruppearbejde i beholderfremstilling Procedureopstilling efter EN ISO 156xx. Øvelse i udarbejdelse af pwps efter EN ISO Gennemgang af EN ISO med øvelse i udarbejdelse af WPQR Certificering af svejsere. EN 287-1, EN 1418 og EN ISO 9606 Økonomiberegninger Miljø og sikkerhed Svejsefejl, gennemgang af EN ISO 6520 Visuel kontrol, teori og praktiske øvelser NDT metoder - muligheder og begrænsninger: Hvirvelstrøm, røntgen, MPI/penetrant, ultralyd. Teori og praktiske øvelser Måleudstyr til måling og registrering af svejsedata Layout af produktionsanlæg Varmretning Reparationssvejsning. Udbytte Deltagerne får: En samlet oversigt over de principper, metoder og udstyr, der skal sikre kvaliteten af svejsearbejdet Information om de sundhedsskadelige påvirkninger og faremomenter i forbindelse med skæring og svejsning. 7

8 IWE.m IWE.m - Mundtlig eksamen Målsætning Afsluttende eksamen for svejseingeniør uddannelsen. Her afprøves deltagernes færdigheder på tværs af det indlærte stof og deres evne til at forklare sig mundtligt. Der eksamineres i alle 4 hovedområder: Svejseprocesser og udstyr Materialer og deres svejsbarhed Beregning af svejste konstruktioner Fremstilling og kvalitetsstyring. Angående tid og pris Henvises til vores hjemmeside Yderligere information Rasmus Baltzer Ravn: Tlf / rrc@force.dk. FORCE Technology Hovedkontor Park Allé 345 DK-2605 Brøndby Tlf Fax info@forcetechnology.dk forcetechnology.com Tryk og design FORCE Technology da: Ret til ændringer forbeholdes