Kandidatuddannelse i journalistik Aarhus Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Kandidatuddannelse i journalistik Aarhus Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i journalistik Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i journalistik

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen. ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i journalistik består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Bengt Johansson, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Journalistik, Medier og Kommunikation ved Göteborgs Universitet Professor Bengt Johansson har en ph.d. i journalistik og massekommunikation fra Göteborgs Universitet. Bengt Johanssons forskning er i vid udstrækning orienteret mod journalistik med en særskilt interesse for journalistikkens betydning for politisk kommunikation (valgkamp, politiske skandaler, krisekommunikation). Han har været institutleder på Institut for Journalistik, Medier og Kommunikation og er uddannelsesansvarlig for uddannelserne inden for journalistik samt medie- og kommunikationsvidenskab på samme institut. Bengt Johansson bestrider derudover en række relevante poster, fx som medlem af Det Svenske Forskningsråds vurderingsudvalg for politisk videnskab, medier, kommunikation. Bengt Johansson har siden 2010 været programcensor for medievidenskabelige uddannelser på Universitetet i Bergen og har tidligere deltaget i akkrediteringen af journalistiske universitetsuddannelser på både Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Aftagerrepræsentant Margrethe Lyngs Mortensen, Kommunikationsdirektør, Region Hovedstaden Margrethe Lyngs-Mortensen er uddannet cand.mag. i dansk og lingvistik fra Københavns Universitet, siden journalist med erfaring som nyhedsjournalist fra både aviser og tv. Margrethe Lyngs-Mortensen har en master i public administration fra Copenhagen Business School (CBS) og er kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden, hvor hun har det ledelsesmæssige ansvar for regionens mere end 60 skrivende medarbejdere. Margrethe Lyngs-Mortensen kommer fra tilsvarende stillinger i Region Syddanmark, hos Forbrugerstyrelsen, Fødevareministeriet og NCC. Endeligt sidder Margrete Lyngs-Mortensen med i flere bestyrelser. Studerende Kirsti Sørensen, kandidatstuderende på Roskilde Universitet, dansk og kommunikation. Kirsti Sørensen læser aktuelt et semester på sprogpsykologi på Københavns Universitet og har igennem flere år været redaktionsassistent hos Netdoktor Media, hvor hun blandt andet har ansvaret for firmaets tekstproduktion til internettet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er den 17. januar 2014 modtaget supplerende oplysninger om vidensgrundlaget for den del af uddannelsen, der forankres på Danmarks Medie- og journalisthøjskole (MDJX). 5

6 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 21. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2013 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Kriterium 5 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsesledelsen ikke havde analyseret årsagerne til den lave studieprogression, og at uddannelsesledelsen ikke havde et tilstrækkeligt studielinje-specifikt og valideret datagrundlag, der gjorde det muligt, at monitorere ledigheden blandt uddannelsens dimittender. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort for, at årsagerne til den lave studieprogression har været analyseret, og at der har været iværksat initiativer til at øge progressionen. Videre har universitetet præciseret, at der både i 2010 og igen i 2013 er foretaget studielinje-specifikke undersøgelser af dimittendernes beskæftigelsessituation. Den samlede vurdering af kriterium 5 er imidlertid uændret, fordi gennemførselstiden på uddannelsen fortsat er høj og fordi uddannelsesledelsen ikke løbende og systematisk modtager studielinje-specifikke beskæftigelsesdata via universitetets centrale beskæftigelsesundersøgelser, der gør det muligt, at monitorere beskæftigelsessituationen for hver af de to studielinjer. Indstilling Indstillingen af uddannelsen er også uændret, idet uddannelsen fortsat indstilles til en positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Cand.public.-studiet udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Studiet har to linjer, henholdsvis en A1-linje og en A2-linje. De to linjer sikrer ifølge studieordningen, at alle færdige kandidater har en kombination mellem det journalistiske håndværk og videnskabelig analyse og forståelse. Adgang til A1-linjen forudsætter, at man har bestået professionsbacheloruddannelsen i journalistik eller kommunikation fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole eller bacheloruddannelsen i journalistik fra Syddansk Universitet. Adgang til A2-linjen forudsætter, at man har bestået en samfundsvidenskabelig eller humanistisk bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet eller andre universiteter. 6

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i journalistik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi kun halvdelen af de studerende færdiggør uddannelsen inden for 3 år. Og fordi uddannelsesledelsen ikke løbende og systematisk modtager studielinje-specifikke beskæftigelsesdata via universitetets centrale beskæftigelsesundersøgelser, der gør det muligt, at monitorere beskæftigelsessituationen for hver af de to studielinjer. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Uddannelsen baserer sig på et solidt journalistisk forskningsmiljø og samarbejdet mellem de to institutioner sikrer de studerende en kandidatuddannelse, som kombinerer journalistik med akademisk viden og analyse. De studerende har imidlertid en lav studieprogression, og kun halvdelen af de studerende færdiggør uddannelsen inden for 3 år. Dertil kommer, at uddannelsesledelsen ikke tilstrækkeligt løbende og systematisk modtager specifikke data om dimittendernes ledighed afhængig af de studerendes valg af studielinje - via universitetets centrale beskæftigelsesundersøgelser. Universitetet har imidlertid analyseret årsagerne til de studerendes lave studieprogression og har også iværksat initiativer for at imødekomme udfordringen. Ligeledes har uddannelsesledelsen både i 2010 og i 2013 gennemført sine egne studielinje-specifikke undersøgelser af dimittendernes beskæftigelse. Endeligt omfattes uddannelsen af et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, som er i overensstemmelse med ESG erne, og uddannelsesledelsen har en praksis for at kvalitetssikre uddannelsen gennem fx kursusevalueringer m.m. Videre er universitetet i løbende dialog med aftagere og dimittender om uddannelsens relevans, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Der er også sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil og mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Og uddannelsens kompetenceprofil afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. 7

8 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Formålet med kandidatuddannelsen er, at: Viden Give den studerende viden baseret på international forskning inden for det journalistiske fagfelt. Give den studerende en faglig fordybelse og refleksion inden for fagfeltet. Give den studerende journalistiske kompetencer. Give den studerende en i forhold til bachelorniveauet uddybet viden om centrale problemstillinger og forskningstraditioner inden for fagfeltet. Færdigheder og kompetencer Udbygge den studerendes evne til at kombinere metoder og teorier inden for fagfeltet. Udbygge den studerendes evne til at producere videnskabeligt funderet viden. Udbygge den studerendes evne til at arbejde proces- og projektorienteret med henblik på at kunne styre komplekse udviklings- og arbejdssituationer. Udbygge den studerendes evne til at arbejde selvstændigt og gennemføre arbejdsopgaver i en faglig og tværfaglig kontekst. Kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d. uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Der er desuden for hver af studielinjerne opstillet specifikke profiler. Disse er gengivet nedenfor. En kandidat i journalistik linjen i Samfund, Kultur og Medie opnår følgende specifikke profil: Viden - Forskningsbaseret viden om samfundsvidenskabelige grundbegreber og teorier samt om en række temaer i nyere samfundsvidenskabelig forskning om det danske politiske system, velfærdsstaten og det multikulturelle samfund. - Forskningsbaseret viden om kulturteori, kulturbegreber og praktisk analyse af en række samtidskulturelle fænomener og tendenser. - Kendskab til både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder. - Kendskab til mediernes og journalistikkens udvikling i forhold til det politiske system i et magt-, demokrati- og offentlighedsteoretisk perspektiv samt forholdet mellem medieanvendelse, ideologi og identitetsdannelser. - Forskningsbaseret teoretisk, empirisk og praktisk viden inden for et (eller flere) selvvalgt(e) fagområde(r). Færdigheder - Vurdere samfunds- og kulturvidenskabelig forskning og dens metoder, herunder kvantitative og kvalitative metoder samt forskellige former for tekstanalyse. - Løbende reflektere over udvikling af kritisk journalistik inden for bestemte fagområder, herunder kendskab til og øvelse i målgruppeanalyse og effektmåling af journalistisk kommunikation. - Vurdere målgruppeanalyser og effektmålinger af differentieret journalistisk kommunikation. Kompetencer - Evne til at operere i krydsfeltet mellem journalistisk og forskningsbaseret viden og erkendelse samt evne til at kombinere de to fagligheders respektive styrker med hensyn til metoder, begreber og kvalitetskriterier. - Evne til at reflektere over rollen som journalist og mediearbejder i forhold til givne institutionelle og organisatoriske rammer. 9

10 - Evne til journalistisk formidling af relevant forskning inden for akademiske fag samt til at anvende forskningsmæssige kvalifikationer i journalistisk arbejde, herunder kombination af akademisk og journalistisk research og formidling. En kandidat i journalistik - linjen i Analytisk Journalistik opnår følgende specifikke profil: Viden - Viden om og praktisk øvelse i journalistik, herunder formidling af komplekse sagforhold inden for et fagområde samt i andre journalistiske arbejdsopgaver som redaktions-planlægning og konceptudvikling. - Kendskab til mediernes og journalistikkens udvikling i forhold til det politiske system i et magt-, demokrati-, offentligheds samt medieteoretisk perspektiv. - Viden om brug og analyse af journalistiske genrer i forskellige kontekster. - Kendskab til og forståelse for journalistikkens traditioner, det videnskabelige grundlag, de journalistiske fagbegreber, produktionsbetingelser samt gyldigheds- og kvalitetskrav. - Forskningsbaseret teoretisk, empirisk og praktisk viden inden for et (eller flere) selvvalgt(e) fagområde(r). Færdigheder - Løbende reflektere over udviklingen af kritisk journalistik på bestemte fagområder, herunder kendskab til og øvelse i målgruppeanalyse og effektmåling af journalistisk kommunikation. - Teoretisk og praktisk løse konkrete journalistiske opgaver inden for et (eller flere) fagområde(r) herunder indsigt og øvelse i udredende journalistik, nyhedsanalyse, kommentar og anmeldelse. - Udvælge og anvende færdigheder i fagrelevante videnskabelige metoder, analysestrategier og fremstillingsformer. - Teoretisk og praktisk konceptudvikle, lancere og produktudvikle magasiner, fagsektioner i aviser, tidsskrifter og websider samt vurdere, analysere og teste relevansen af stoffet i forhold til målgruppen og mediesammenhængen. Kompetencer - Evne til at operere i krydsfeltet mellem journalistik og forskningsbaseret viden og erkendelse samt evne til at kombinere de to fagligheders respektive styrker med hensyn til metoder, begreber og kvalitetskriterier. - Vigtige koblings- og oversættelseskompetencer i forhold til udviklingen af kontaktflader og samarbejde mellem mediesektoren og den akademiske verden. - Evne til at reflektere over rollen som journalist og mediearbejder i forhold til givne institutionelle og organisatoriske rammer. - Evne til kritisk, analytisk refleksion over de vilkår og muligheder, der knytter sig til udviklingerne af mediernes dækning af stof inden for eget fagområde. 10

11 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen har som tidligere beskrevet to studielinjer, henholdvis A1 - Samfund, Kultur og Medier og A2 - Analytisk Journalistik. De to linjers struktur er gengivet separat nedenfor. Note: Uddannelsens struktur for de studerende, der læser på linjen Samfund, Kultur og Medier (A1) Kilde: Studieordning, s. 4. Note: Uddannelsens struktur for de studerende, der læser på linjen Analytisk Journalistik (A2). Kilde: Studieordning, s

12 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Dialogen med aftagerne foregår igennem flere forskellige organer, eksempelvis kan nævnes: Institut for Æstetik og Kommunikations aftagerpanel Uddannelsesspecifikt aftagerpanel for kandidatuddannelsen i journalistik DMJX advisory boards for bacheloruddannelserne i henholdsvis journalistik og kommunikation. Derudover har to udvalgte aftagere fra henholdsvis Berlingske Media og presseafdelingen hos Vestas været involveret i forbindelse med en større revision af uddannelsens studieordning tilbage i 2011 (Dokumentationsrapport, s. 7). I det følgende beskrives den formaliserede dialog med aftagerne nærmere. Aftagerpanelet for institut for Æstetik og Kommunikation er fra 2012 og erstatter et tidligere panel fra Panelets medlemmer kommer primært fra forlagsbranchen og nyhedsredaktioner og holdt sit første møde i vinteren Aftagerne pegede blandt andet på, at kombinationen af en akademisk faglighed og journalistiske kompetencer kendetegner uddannelsens kandidater, og at det er dén kombination, som efterspørges på både det eksisterende og kommende arbejdsmarked. Aftagerne pegede også på, at uddannelsen også fremtidigt bør have et fokus på journalistisk håndværk og tekstproduktion i forhold til internettet (Dokumentationsrapport, s. 6). I forbindelse med den gennemførte revision af uddannelsens studieordning påpegede de involverede aftagere vigtigheden af, at de studerende blev givet en grundlæggende forretnings- og organisationsforståelse. På baggrund af aftagernes ønske har universitetet oprettet to nye fag, henholdsvis det digitale medielandskab (5 ECTS) og projektorienterede forløb strategi og koncept (20 ECTS). Begge fag sigter på dels at give de studerende et kendskab til de værdistrømme og processer, der er knyttet til journalistik i et digitalt mediesystem, dels at arbejde med sådanne processer og deres udvikling i en konkret organisation (Dokumentationsrapport, s. 7). Det uddannelsesspecifikke aftagerpanel består af følgende aftagere: - Business developer, Sofie Jøssing Emmertsen, CGI Business consulting, Systems integration, Outsourcing services - Redaktør, Ellen Aagaard Petersen, folkekirken.dk. - Seniorrådgiver, adm. dir. & partner, Peter Freisner Johansen, U Communicate - Tværgående chef, Jens Ole Winther, Danmarks Radio, Aarhus. Dette panel har holdt sit første møde i marts 2013, hvor der blandt andet blev sat fokus på, hvordan man skaber sammenhæng mellem de studerendes grundfagligheder fra deres BA-uddannelser og de journalistiske, medie- og samfundsvidenskabelige fagelementer, der indgår i uddannelsen. Derudover diskuterede aftagerne på mødet, hvordan man hjælper de studerende til at få mest ud af deres kombination og sikrer et øget fokus på processer og innovation i et digitalt medielandskab. Ifølge universitetet var aftagerne positive over for de 12

13 tilpasninger, som var blevet gennemført i forbindelse med justeringen af uddannelsens studieordning tilbage i 2011 (se overfor). Aftagerne fremhævede de digitale muligheder, der ligger i de projektprojektorienterende forløb, ved løbende at forpligte de studerende på at anlægge et mere udviklingsmæssigt perspektiv på deres praktikpladser. Universitetet skriver, at man på baggrund af drøftelsen med aftagerpanelet overvejer at udvide faget det digitale medielandskab fra 5 til 10 ECTS samt gøre faget obligatorisk på begge studielinjer. Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår, hvornår det uddannelsesspecifikke aftagerpanel mødes igen, men at det i kommissoriet for instituttets aftagerpanel står, at panelet mødes mindst en gang hvert andet år og oftere i forhold til konkrete uddannelser på uddannelsesledelsens initiativ (Bilag 6, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel(erne) og aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet skriver, at den formaliserede dialog med uddannelsens dimittender foregår via Aarhus Universitets løbende beskæftigelsesundersøgelser, hvoraf den sidste er gennemført i Som supplement til universitetets undersøgelse har Center for Journalistik i 2010 gennemført sin egen kandidatundersøgelse. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle uddannelsens dimittender (i alt 25). Undersøgelsen havde 17 respondenter svarende til en svarprocent på 68 %. Undersøgelsen afdækkede et ønske om en bedre integration af akademiske og journalistiske fagligheder samt et ønske om bedre muligheder for praktik. I forbindelse med den tidligere nævnte studieordningsrevision blev der taget hensyn til begge ønsker, fordi der var overensstemmelse mellem undersøgelsens resultater og undervisergruppens oplevelser efter første gennemløb af uddannelsen. Universitetet skriver, at man på baggrund af dialogen med dimittenderne ændrede uddannelsens struktur fra en sekventiel eller progressiv opbygning. Det vil sige fra en struktur, hvor der først blev arbejdet med journalistiske kompetencer for derefter at bygge mere akademisk analyse ovenpå, til en parallel struktur, hvor der igennem hele uddannelsen løber et journalistisk praksisspor og et akademisk analysespor (Dokumentationsrapport, s. 9). Videre skriver universitetet, at man blandt andet gennem koordinerende møder mellem underviserne på de to spor har styrket integrationen og sammenhængen mellem det journalistiske og akademiske spor i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Kandidatuddannelsen i journalistik er oprettet i 2007 og indgår derfor først i ministeriets beskæftigelsesstatistikker fra Ifølge tal fra FIVU var ledigheden i 2010 for gruppen af kandidater inden for film og medievidenskab, som altså fra 2010 også omfattede kandidatuddannelsens dimittender, på 7 % ( Universitetets beskæftigelsesundersøgelser fra dokumenterer en ledighed blandt uddannelsens dimittender på henholdsvis 5 % i 2010/2011 og 12 % i Til sammenligning er den gennemsnitlige ledighed for humanister på landsplan i 2010 opgjort til 11 % - en stigning på 2 procentpoint fra Akkrediteringspanelet noterer sig, at svarprocenten på den uddannelsesspecifikke del af beskæftigelsesundersøgelsen ikke fremgår af dokumentationsrapporten, og at det derfor ikke er muligt for akkrediteringspanelet at vurdere validiteten af dimittendledigheden på 12 procent. Panelet noterer sig dog, at de samlede svarprocenter for humaniora i universitetets beskæftigelsesundersøgelser var henholdsvis 55 og 50 procent i 13

14 2011 og Ledigheden blandt uddannelsens dimittender kan altså reelt være højere end 12 procent ( _Kandidater_2011_pdf.pdf). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsesledelsen i 2010 og i 2013 har gennemført en undersøgelse af beskæftigelsessituationen blandt uddannelsens dimittender. I 2013 omfatter undersøgelsen svar fra 58 dimittender fra årgangene ud af i alt 130 (svarende til en svarprocent på 44,5). Undersøgelsen viser antal måneder fra dimension til 1. job, der blandt respondenterne varierer fra 0 til 16 måneder. 8 af respondenterne er fra studielinjen samfund, kultur og medier, men de øvrige 50 er fra studielinjen analytisk journalistik. (Bilag 12 og universitetets høringssvar). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i sit høringssvar peger på, at universitetets central gennemførte beskæftigelsesundersøgelse ikke giver mulighed for at opgøre beskæftigelsesresultaterne på hver af de to studielinjer (Universitetets høringssvar, s. 3). Panelet lægger i sin vurdering imidlertid vægt på, at uddannelsesledelsen også gennem sine selvstændige undersøgelser blandt uddannelsens dimittender har sandsynliggjort, at ledigheden blandt dimittenderne er på niveau med den gennemsnitlige ledighed på landsplan inden for humaniora. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Uddannelsesledelsen har som nævnt ovenfor i 2013 gennemført en undersøgelse af dimittendernes beskæftigelse og typiske arbejdsområder. Undersøgelsen der dækker 130 dimittender fordelt på årgangene har 58 respondenter. 13 af disse tilkendegiver, at de arbejder som journalister, mens de øvrige har fundet beskæftigelse som kommunikationsmedarbejdere (fx som rådgivere, konsulenter, redaktører og pressemedarbejdere) (Bilag 12 og universitetets høringssvar). Størstedelen af uddannelsens dimittender er beskrives således som værende beskæftiget med opgaver, som kombinerer journalistik og kommunikation. Og dimittenderne finder typisk ansættelse hos både de traditionelle nyhedsinstitutioner, som Berlingske Media, Ritzau og radio24syv, men også i kommunikations- og rådgivningsvirksomheder (fx Mindshare og Konstellation), offentlige institutioner (fx kommuner og styrelser) samt forskellige typer af virksomheder (fx Dansk Supermarked og Bestseller) (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet bemærker, at informationerne om dimittendernes beskæftigelse i bilag 12 er opgjort separat for de to studielinjer, men at informationerne kun dækker 58 ud af i alt 130 dimittender og derfor heller ikke giver uddannelsesledelsen et systematisk billede af, om alle uddannelsens dimittender uafhængig af deres valg af studielinje - finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at hovedparten af uddannelsens dimittender samlet set finder relevant beskæftigelse. Derfor vurderer panelet, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 14

15 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1 Fællesforelæsninger Bilag 2 Workshop om entrepreneurial journalism Bilag 3 Medlemmer af Det humanistiske Fakultets rådgivende aftagerpanel Bilag 4 Ansøgning om godkendelse af uddannelsen, 2005 Bilag 5 Aftagerpanel på Institut for Æstetik og Kommunikation Bilag 6 Kommissorium for aftagerpanel på Faculty of ARTS Bilag 7 Advisory Board på DMJX Bilag 8 Ny studiestruktur på det Humanistiske Fakultet Bilag 10 Dimittendundersøgelse, 2011 Bilag 11 Dimittendundersøgelse, 2012 Bilag 12 Dimittendundersøgelse foråret 2013, udført af CJU Universitetets høringssvar af 28. februar

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer 3 forskningsmiljøer fra henholdsvis Faculty of Arts (ARTS), School of Business and Social Sciences (BSS) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) leverer den forskningsbaserede undervisning til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 15). Forskningen ved DJMX har fokus på den journalistiske praksis, mens der ved Institut for Institut for Æstetik og Kommunikation (IÆK) og Institut for statskundskab (IFSK) fokuseres på mediekontekst, tekstlige former og kulturelle forankring samt journalistikkens demokratiske relevans. Sidstnævnte er særligt i fokus på IFSK (Dokumentationsrapport, s. 15). For at illustrere sammenhængen mellem de centrale forskningsmiljøers forskningsområde og uddannelsens indhold har universitetet udarbejdet et skema, der vises i uddrag nedenfor. Note: Skemaet er et uddrag af universitetets skema. Venstre kolonne viser det konkrete fagelement, mens kolonnerne i midten viser hvilken forsker, der underviser fagelementet og hvilket forskningsområde, forskeren forsker indenfor. Kolonnen yderst til højre viser, hvilken forskningsgruppen forskeren er organisatorisk tilknyttet. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 15 Akkrediteringspanelet noterer på baggrund af universitetets skema og vedlagte CV er, at der er sammenhæng mellem forskningen ved de to institutter IÆK og IFSK og de fagelementer, som institutterne er ansvarlige for. Akkrediteringspanelet bemærker, at undervisningen i de journalistiske og håndværksmæssige fag, som fx journalistisk tekstproduktion og analyse, varetages af lektorer på DMJX. DMJX varetager godt en fjerdedel 16

17 af undervisningen på studielinjen A2 og den del af vejledningen på studielinje A1, der relaterer sig til de studerendes studieorienterende forløb på 3. semester. Akkrediteringspanelet har villet sikre sig, at også de fagelementer, som udbydes af DMJX, baserer sig på et tilstrækkeligt videngrundlag. Derfor har panelet efterspurgt yderligere oplysninger om undervisernes videngrundlag. På baggrund af universitetets oplysninger noterer akkrediteringspanelet, at der generelt på DMJX og specifikt i forhold til kandidatuddannelsen er fokus på at sikre et videngrundlag for lektorernes undervisning. Således er der aktuelt ansat en forskningschef med ledelsesmæssigt ansvar for at drive institutionens forskningsafdeling, og pr. 1. april 2014 ansættes yderligere tre docenter, der sideløbende med deres undervisning skal bedrive praksisrettet forskning inden for blandt andet sociale medier og mediejura. Kravet til de nyansatte docenter er, at de har en ph.d. grad og kan dokumentere forskningserfaring (Supplerende oplysninger af 17. januar 2014). Derudover noterer akkrediteringspanelet, at flere af de lektorer, som underviser på kandidatuddannelsen, enten har en ph.d. grad og bedriver forskning eller løbende deltager på konferencer, relevante faglige netværk samt i efteruddannelse - og på den måde systematisk følger med i forskningen inden for det journalistiske felt. Fra mødet med uddannelsens undervisere fik akkrediteringspanelet endvidere indtryk af, at underviserne arbejder aktivt med problemstillingen og også anvender aktuel viden i deres undervisning. Samtidig fik akkrediteringspanelet indtryk af, at flere af underviserne samarbejdede på tværs af de to organisationer (DMJX og AU) i forhold til at sikre, at den nyeste viden indgik i undervisningen. Ligeledes tilkendegav de studerende, at de generelt oplevede, at underviserne var gode til at inddrage forskningen i deres undervisning. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering vægt på, at der i foråret 2014 ansættes yderligere tre docenter med forskningsforpligtigelse inden for sociale medier og mediejura, og at ansættelserne inklusiv ansættelsen af en ny forskningschef styrker forskningsaktiviteten på DMJX med relevans for kandidatuddannelsen i journalistik. Panelet lægger endvidere vægt på, at de øvrige undervisere deltager i konferencer og faglige netværk samt deltager i efteruddannelse på både kandidat og ph.d. niveau. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at de involverede forskningsmiljøer DMJX, IÆK og IFSK alle har en lang og stærk tradition for samarbejde med den praktiske verden. Som eksempler nævner universitetet DMJX centrale placering i det danske medielandskab, som blandt andet betyder, at DMJX har en omfattende efteruddannelses-aktivitet og projektarbejde i samarbejde med mediebranchen med årligt kursister fra medie- og kommunikationsbranchen (Dokumentationsrapport, s. 18). Universitetet fremhæver også, at DMJX aktuelt i fællesskab med Aarhus Universitetshospital, design- og softwarevirksomheden, Redia og MedTech Innovation Center, er i gang med at udvikle en applikation (app), der skal forbedre patientinformation. Også en række eventbaserede innovationsprojekter, der gennemføres i samarbejde med partnere som Berlingske Media, TV2 Danmark, Alexandra Instituttet og innovationspuljen Shareplay,fremhæves (Dokumentationsrapport, s. 18). Også et EU-finansieret, produktionsorienteret projekt SmartCulture, som Center for Journalistik er involveret i, nævnes. I dette projekt samarbejdes der med syv andre regioner i EU samt Region Midt og Meaning Making Experience Center for digital museumsformidling. 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det er Studienævnet ved Institut for Æstetik og Kommunikation (IÆK), som er ansvarlig for kandidatuddannelsen i journalistik. Uddannelsen koordineres af centerleder Henrik Bødker fra Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CJU). Centerlederen refererer til CJU s bestyrelse, hvori der sidder repræsentanter fra DMJX, fakulteterne ARTS og BSS samt fagudvalget for medievidenskab og journalistik (et underudvalg af studienævnet på IÆK) (Dokumentationsrapport, s. 20). Det betyder, at den centrale tilrettelæggelse af uddannelsen varetages af følgende personer: - Centerleder og lektor Henrik Bødker, IÆK. - Fagansvarlig og lektor Henrik Berggreen, DMJX - Fagansvarlig og ph.d. Thomas Olesen, IFSK - Formand for fagudvalget for medievidenskab og journalistik på IÆK, lektor, ph.d. Unni From. Det er som allerede nævnt centerlederen, der koordinerer den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen i samarbejde med de fagansvarlige personer på tværs af organisationen. For at sikre en tæt kontakt mellem centerlederen og studienævnet er centerlederen medlem af fagudvalget for medievidenskab og journalistik samtidig med, at CJU allokerer frikøbstimer til lederen af dette udvalg, faguddannelsesleder Unni From. (Dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af tilrettelæggernes CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har i skemaet nedenfor vist antallet af undervisningsårsværk leveret af henholdsvis VIP og DVIP til kandidatuddannelsen i journalistik. Note: Opgørelsen inkluderer også årsværk fra DMJX Kilde: Dokumentationsrapport, s. 21 Akkrediteringspanelet noterer, at VIP/DVIP-ratioen på 5,5 er markant højere end landsgennemsnittet, der i 2012 var 2,71. Panelet noterer sig videre, at 480 af de 1152 DVIP timer er brugt på undervisning i faget strategi og koncept, som fremover vil blive undervist af en VIP. Omfanget af DVIP timer i relation til antallet af VIP-timer vil derfor fremover blive endnu mindre. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har i skemaet nedenfor vist forholdet mellem antallet af studerende og undervisere målt i årsværk i kalenderåret Kilde: Dokumentationsrapport, s

19 Akkrediteringspanelet noterer sig, at antallet af studerende målt i forhold til antallet af VIP i 2012 er opgjort til 35,75, og at dette i tilstrækkelig grad sikrer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til forskerne bag uddannelsen. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø De studerende undervises som allerede nævnt af forskere og undervisere fra både AU og DMJX. Fysisk er forskerne på institut for Æstetik og Kommunikation placeret i IT-byen Katrinebjerg, som er en del af Aarhus Universitets hovedcampus, og hvor de studerende modtager hovedparten af deres undervisning. De øvrige forskere og undervisere er placeret på henholdsvis Institut for Statskundskab (AU hovedcampus) og på DMJX, der ligger ca. 10 km fra Katrinebjerg. Underviserne gav på mødet imidlertid flere eksempler på, hvordan de i deres daglige arbejde søgte at koordinere undervisningsindsatsen og sikre, at de studerende oplevede en integration mellem miljøerne trods den fysiske adskillelse. Videre bemærker panelet, at universitetet planlægger at samle hele miljøet bag journalistuddannelserne på Katrinebjerg, og at dette arbejde forventes færdigt inden for to tre år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående skema fra dokumentationsrapporten viser en oversigt over forskningspublikationer i perioden 2009 til 2012: Note: Opgørelsen omfatter i alt 13 VIP er henholdsvis fem fra Institut for Æstetik og Kommunikation og otte fra Institut for Statskundskab. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 23. Akkrediteringspanelet noterer sig, at antallet af publikationer på niveau 2 har været stabilt i perioden, mens antallet af niveau 1 artikler er steget markant i Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 13: 15 CV er for eksterne lektorer Bilag 16: Oversigt over bestyrelsesmedlemmer i Center for Journalistik Bilag 17: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere Bilag 18: PURE-rapport for VIP er ved IÆK og IFSK Supplerende oplysninger af 17. januar 2014 Universitetets høringssvar af 28. februar

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen er en kandidatuddannelse i journalistik og giver ret til titlen, cand.public. på engelsk Master of Arts (MA) in Journalism. En kandidat i journalistik kan med afsæt i en solid akademisk viden og tilgang arbejde med journalistik i forskellige typer af institutioner. Uddannelsen giver den studerende en indgående viden på udvalgte områder og metoder til at afdække komplekse sammenhænge. Uddannelsens overordnede mål er således at give kandidaten en kombination af journalistisk og akademisk viden og analyse. (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsen indeholder to studielinjer. Panelet har i sin analyse af linjerne lagt vægt på, om det er sandsynligt, at den studerende uafhængigt af sit valg af studielinje får sammenlignelige profiler. Akkrediteringspanelet finder, at fordi hver studielinje er tilpasset forskelligheden i de studerendes adgangsgivende forudsætninger de studerende opnår en profil (bachelor + kandidat), som er tilnærmelsesvis identisk også selv om at indholdet i hver linje er forskellig. Professionsbachelorerne i journalistik bygger således en videnskabsteoretisk og -metodisk overbygning på deres journalistiske og håndværksmæssige faglighed. Og tilsvarende bygger de akademiske bachelorer en journalistisk faglighed oven på deres videnskabelige faglighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil specificeret for hver af de to studielinjer - svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i et skema som vises i uddrag nedenfor - vist sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kravene i kvalifikationsrammen. Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kandidatuddannelsens fælles formål Udbygge den studerendes evne til at kombinere metoder og teorier inden for fagfeltet. Give den studerende journalistiske kompetencer. A1-linien i Samfund, Kultur og Medier En kandidat i journalistik linjen i Samfund, Kultur og Medier kan: Vurdere samfunds- og kulturvidenskabelig forskning og dens metoder, herunder kvantitative og kvalitative metoder samt forskellige former for tekstanalyse. Løbende reflektere over udvikling af kritisk journalistik inden for bestemte fagområder, herunder kendskab til og øvelse i målgruppeanalyse og effektmåling af journalistisk kommunikation. A2-linjen i Analytisk Journalistik En kandidat i journalistik - linjen i Analytisk Journalistik kan: Løbende reflektere over udvikling af kritisk journalistik på bestemte fagområder, herunder kendskab til og øvelse i målgruppeanalyse og effektmåling af journalistisk kommunikation. Teoretisk og praktisk løse konkrete journalistiske opgaver inden for et eller flere fagområde(r) herunder indsigt og øvelse i udredende journalistik, nyhedsanalyse, kommentar og anmeldelse. Udvælge og anvende færdigheder i fagrelevante videnskabelige metoder, analysestrategier og fremstillingsformer. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. Vurdere målgruppeanalyser og effektmålinger af differentieret journalistisk kommunikation. Teoretisk og praktisk konceptudvikle, lancere og produktudvikle magasiner, fagsektioner i aviser, tidsskrifter og websider samt vurdere, analysere og teste relevansen af stoffet i forhold til målgruppen og mediesammenhængen. Note: Kolonnen yderst til venstre viser de krav til en kandidatuddannelse, som er opstillet i Kvalifikationsrammen. Kolonnen (nr. 2 fra venstre) viser kandidatuddannelsens overordnede mål, som de er opstillet i uddannelsens kompetenceprofil. Endeligt viser to sidste kolonner målene for de enkelte studielinjer. 20

21 Kilde: Dokumentationsrapport, s. 27 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af skemaet, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsen har som tidligere beskrevet (s. 7) to studielinjer: A1 Samfund, Kultur og Medier og A2 Analytisk Journalistik. Adgangskravet til A1 (Samfund, Kultur og Medier) er en bestået bacheloruddannelse i journalistik fra fx Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) eller Syddansk Universitet eller en bacheloruddannelse i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Adgangskravet til A2 (Analytisk Journalistik) er en bestået bacheloruddannelse inden for det humanistiske eller samfundsvidenskabelige fagområde f.x medievidenskab, jura eller nordisk (Dokumentationsrapport, s. 30). Universitetet skriver, at hovedparten af de studerende, som optages på A1 linjen, kommer fra DMJX enten direkte eller efter nogle år på arbejdsmarkedet. Kandidatuddannelsen bibringer disse studerende en udvidelse og nuancering af den samfundsvidenskabelige og humanistiske viden, de har fået deres professionsbachelor. På linje A2 har ca. halvdelen af de optagne en bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet, mens resten kommer fra andre danske universiteter. Sammenhængen mellem disse studerendes adgangsgivende forudsætninger og kandidatuddannelsen består hovedsageligt i at bygge journalistiske færdigheder oven på den viden og det analytiske grundlag, de studerende allerede har tilegnet sig igennem deres bacheloruddannelse. Fokus er ikke kun på at opnå journalistiske færdigheder men at opbygge disse i forlængelse af et allerede etableret grundlag (Dokumentationsrapport, s. 30). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens indhold i de to linjer er tilrettelagt i overensstemmelse med de studerendes adgangsgivende forudsætninger. Eksempelvis bruger professionsbachelorerne fra DMJX i starten af uddannelsen tid på at tilegne sig et akademisk og teoretisk begrebsapparat inden for både samfundsvidenskaben og humaniora. Dermed sikres de et teoretisk fundament for at kunne analysere journalistikken i samfundet og kulturen. Tilsvarende bruger de studerende, som allerede har en videnskabsteoretisk forståelse, tid på at lære den journalistiske tekstproduktion. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen er overordnet set sammensat af fire typer fag: - Teori- og metodefag (akademisk fundament for at forstå journalistikken i samfundet og kulturen) - Journalistiske fag, der opbygger og udbygger journalistiske kompetencer - Refleksionsfag (teoretiske perspektiver på praksis, fx medie-, tekst- og demokratiteorier) - Vidensfag (udvidet vidensfundament og/eller teoretisk perspektiv (fx fag om international politik)). For at vise den faglige progression i uddannelsen har universitetet opstillet figuren nedenfor. Denne beskriver, hvordan progressionen i hver af de to studielinjer ser ud. 22

23 Note: Kolonnen yderst til venstre viser de fire typer af fag beskrevet i teksten oven over skemaet. Nr. 2 kolonne fra venstre viser de to studielinjer (A1 og A2). Derefter vises indholdet i hvert af de fire semestre på de to linjer. Skemaet viser altså, at de studerende, som læser på A1 linjen,, og derfor kommer med en professionsbacheloruddannelse i journalistik, starter med teori og metodefag, mens de studerende, som starter på A2 linjen, og derfor kommer med en akademiske bacheloruddannelser, starter med de journalistiske fag (dvs. tekstproduktion) og refleksionsfag over den journalistiske praksis. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 33 De studerende på studielinje A1 (professionsbachelorer i journalistik) begynder med teorier og metoder, der supplerer og udvider den praksis og erfaring, de studerende kommer med. I undervisningen i fagene på første semester er der derfor lagt vægt på begreber og metoder, der er solidt forankret i det akademiske felt, men som samtidig er centralt placeret i den journalistiske praksis. Fx arbejder de studerende med begreber som demokrati og (national)kultur. På andet semester fokuseres der mere specifikt på journalistikkens placering i samfundet i forhold til politik og medier, samtidig med at der (igen) arbejdes journalistisk. Efter andet semester har de studerende opnået en indsigt i og erfaring med, hvorledes journalistik og akademisk analyse overlapper og kan kombineres, hvilket til dels sker i fag, der deles med studerende fra studielinjen A2 (Dokumentationsrapport, s. 34). Et eksempel herpå er faget analytisk journalistik, hvor de studerende med udgangspunkt i deres forskellige baggrunds-fagligheder diskuterer og udfordres på den traditionelle journalistrolle. Det karakteristiske er, at de studerende på linje A1 som minimum har halvandet års praksiserfaring og derfor er socialiseret ind i det journalistiske miljø, mens de studerende på linje A2 er socialiseret ind i en akademisk tradition og har mere begrænset praktisk erfaring med journalistisk arbejde. Efter uddannelsens andet semester er der opnået et fælles fundament for de studerende på A1 og A2, der gør, at det vidensmæssige og teoretiske apparat kan udbygges i tredje semester ved hjælp af yderligere refleksions- og vidensfag. I specialet bringes disse forskellige elementer i spil enten som ren analyse af journalistik eller i kombination med journalistiske produktioner. Akkrediteringspanelet noterer sig, at hovedparten af de studerende på studielinjen A2 vælger at bruge 3. semester på at være i praktik. Sammenlæsning mellem de studielinjer forekommer derfor reelt sjældent efter 2. semester. For de studerende, der kommer med en akademisk bacheloruddannelse, er rækkefølgen i uddannelsen anderledes. Her begynder de studerende på første semester med at fokusere på journalistiske metoder og tekster. Dette sætter den viden og de metoder, som de studerende kommer med, i perspektiv. Første semester har således fokus på det tekstnære, mens andet semester sætter fokus på journalistikkens placering i samfundet i forhold til politik og medier. Samtidig arbejdes der her videre med de journalistiske håndværk (Dokumentationsrapport, s. 34). 23

24 Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende på A1-linjen og som kommer med en baggrund som professionsbachelor i journalistik efterspurgte mere vejledning i valg af kerne- og profilfag på 2. og 3. semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at vise sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil har universitetet opstillet et skema, som viser eksempler på sammenhænge. Dette skema vises nedenfor. Som supplement har universitetet udarbejdet et skema, som viser, hvordan de enkelte fagelementer i hver af uddannelsen to studielinjer understøtter de studerendes realisering af læringsmålene i uddannelsens kompetenceprofil. Fælles formål fra studieordningen Viden Færdigheder Kompetencer Mål fra kompetenceprofilen Fagelement Fagelementets læringsmål Kendskab til mediernes og journalistikkens udvikling i forhold til det politiske system i et magt-, demokrati-, offentligheds- samt medieteoretisk perspektiv. Løbende reflekterer over udvikling af kritisk journalistik inden for bestemte fagområder, herunder kendskab til og øvelse i målgruppeanalyse og effektmåling af journalistisk kommunikation. Evne til at operere i krydsfeltet mellem journalistik og forskningsbaseret baseret viden og erkendelse samt evne til at kombinere de to fagligheders respektive styrker med hensyn til metoder, begreber og kvalitetskriterier. Medier, politik og samfund fokuserer på at kvalificere den studerende til at forstå og analysere journalistisk praksis i forhold til en samfundsvidenskabelig kontekst. Et vigtigt udgangspunkt er her, at journalistikkens udvikling er tæt forbundet til udviklingen i de politiske institutioner og i mediesystemet og i forlængelse deraf at forestillinger om journalistik ofte er normativt forankrede. Analytisk (udredende) journalistik giver den studerende analytiske redskaber til at kunne vurdere forskellige typer for kritisk journalistik for på bagrund deraf selv at kunne producere kritisk, analyserende journalistik, der placerer sig i forhold til fremanalyserede kritiske positioner indenfor for et givent tema. I faget Strategi og koncept er der en konstant vekselvirkning imellem teoretiske/analytiske perspektiver og konkret journalistisk praksis. Dette medfører en refleksiv praksis, der er bredt metodisk funderet. Kernefaget Kommunikationsjournalistik har til formål at begrebsliggøre og arbejde med journalistisk praksis, der ikke er tæt knyttet til traditionel nyhedsproduktion. Faget udfordrer således en række etablerede journalistiske begreber hvilket fordrer en refleksiv, teoretisk baseret praksis, der trækker på både akademiske og journalistiske metoder. Udvalgte læringsmål for Medier, politik og samfund - Demonstrerer viden om forholdet mellem medier og det politiske system, herunder demokrati og holdningsdannelse generelt og i forhold til dansk politik. - Demonstrerer viden om offentlighedsteoretiske spørgsmål i forhold til moderne journalistik og medieforhold. Udvalgt læringsmål for Analytisk (udredende) journalistik - Evne til kritisk, etisk refleksion over egen rolle som (fag-)journalist. Udvalgt læringsmål for Strategi og koncept - Formår at reflektere over brug af metoder og teori samt over egen arbejdsproces. Udvalgt læringsmål for kernefag - Evner at arbejde teoretisk, metodisk og analytisk med centrale fagområder samt på tværs af disse områder. Note: Skemaet giver eksempler på, hvordan der er sammenhæng mellem udvalgte læringsmål i konkrete kurser og centrale mål i uddannelsens kompetenceprofil. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 36. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af de to skemaer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har i tabellen nedenfor opgjort frafaldet på uddannelsen Kilde: Dokumentationsrapport, s. 37. Akkrediteringspanelet noterer sig, at frafaldet på uddannelsen ligger under niveauet på hovedområdet, som i perioden var henholdsvis 15, 15 og 14 procent. 24