når modellens begreber er kontekstbestemte

Transkript

1 Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når modellens begreber er kontekstbestemte 2010

2 Digitale billedmedier i indskoling, især i faget billedkunst. Lektor, Kirsten Bak Andersen, Læreruddannelse & hf i Nr. Nissum, VIA UC. Interessefelt: Undersøgelse af børns erfaring med digitale billeder, erfaringers anvendelse og betydning. Herunder social interaktion og relation til andre børn i klassen. Især fokus på billedmedierne foto og video. Hvordan integrerer en billedkunstlærer de digitale medier i den daglige undervisning? Hvilke nye digitale medier kan medvirke i undervisning med digitale billeder? Hvordan agerer eleverne med de digitale medier i undervisningen, hvis det er muligt? Hvordan agerer eleverne med medierne i deres hverdag generelt set? Undersøgelsesfelt: Hvordan kan de digitale medier foto og video integreres i den ugentlige billedkunstundervisning, sådan at de mere traditionelle billedmedier og teknikker stadigvæk har plads og tilgodeses? Model fra faghæfte for faget billedkunst (Undervisningsministeriet)

3 Eksempel på undersøgelse fra forløb 2008/09 om emnet vand og foto som teknik, og ref. af bearbejdning af data i Hvornår og hvordan kan en skoleelev i 1. klasse anvende tematisk fotografering, hvor fotografiet indgår i undervisning med emnet vand? Afprøvning af tematisk fotografering i 1. klasse Lemtorpskolen i Lemvig efteråret Kategorisering, to kategorier af aktivitetsmønstre. a) Emnet (vand) i fokus Emnet var vigtigst: eleverne fotograferede måske nogle af de forskellige opstillinger med vand, men var mest optaget af at undersøge vandet med egne sanser som f.eks. at puste med sugerør eller sætte fødderne op i baljerne med vand og springvand. Mange ville gerne spise isterningerne. b) Fotografering var vigtigst Fotografering var vigtigst: eleverne var meget ivrige for at låne et af mine kameraer, og især det store Canon-kamera/spejlrefleks. Nogle kunne godt finde interesse for at lave mærkelige fotografier imens andre havde mest travlt med at fotografere hinanden. Kategori 1) Kategori 2)

4 Egen erfaring i det sociale rum: Når vi erfarer noget, reagerer vi på det, vi gør noget aktivt ved det, og dernæst tåler eller underkaster vi os konsekvenserne Dewey 1916 (citat hos Svend Brinkmann, Med Dewey in Mente s. 109, red. Claus Madsen og per Munch) Erfaring er Deweys navn for hele denne proces, hvor vi aktivt griber ind i verden og mærker konsekvenserne af vores indgriben, og hvor både organismen og omverden forandres i processen. Dewey kaldte senere dette for transaktion. Erfaringsprocessen er ikke udelukkende individuel, men også noget socialt og kollektivt. Al erkendelse og erfaringsdannelse foregår i en konkret kontekst, der oftest er social. Erfaring vedrører rekonstruktion af den mening, verden har, og denne mening skabes ifølge Dewey i sociale sammenhænge, hvor forståelser udveksles. (S.B.) Erfaring vedrører forbindelsen mellem afprøvning (aktiv indgriben) og konsekvenser, som mennesker sammen har udviklet op igennem historien, og denne forbindelse er et andet navn for mening. (S.B)

5 Produktion og reception Undervisningens praksis i skolefaget billedkunst og linjefaget billedkunst i læreruddannelsen bygger på to praksisser: Produktion og Reception, her oversat til at eleverne på den ene side skal udforske medierne konkrete mulighed men også møde den professionelle billedproducent og de faglige begreber, der hører herunder. I forhold til de digitale medier er der stor kontrast mellem nyhedsmediernes fotografer og fotografer, der agerer på kunstens scene. Jævnf. Lars Kiel Bertelsens bog Den grå Mytologi. Der er visse lighedspunkter ang. rollen som fotograf. Hvordan har du taget det billede? Spurgte jeg en dag en af mine studerende. Jeg kom forbi og trykkede på knappen var svaret. Nej, jeg mener hvordan?, prøvede jeg igen, hvad har du tænkt dig med billedet?. Nå ikk noget. Det er et godt billede. Det kunne jeg ikke benægte. Det var et godt billede. Men det jeg fiskede efter, var tankerne bag fotografiet. Valget af beskæring, hvorfor netop det udtryk i ansigtet osv. Sammenhængen mellem de valg og historien, som fotografen ville fortælle. For selvom fotografer ofte arbejder intuitivt for bedre at kunne formidle stemningen eller følelsen i et billede, er det nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad det er, historien skal indeholde. Som Henri Cartier-Bresson har sagt: Man skal tænke før og efter fotograferingen, ikke under. Søren Pagter (underviser på journalistudd. I Århus) d08002e7eee?OpenDocument En del af nærværende udviklingsarbejde har i år handlet om at blive klogere på fotografens arbejde med at tage det gode foto. Alle kan fotografere, men hvordan udvikler man det fotografiske blik? Update - kursus efteråret 2009 efteruddannelse for journalister. - lære at betjene eget digitalt udstyr optimalt - lære at arbejde journalistisk med kameraet - opnå kendskab til mere avancerede former for teknikker og udstyr - opnå forståelse for fotografiet som journalistisk sprog For at elever i skolen skal få noget ud af dette faglige indhold skal man selvfølgelig have et kamera, der rent teknisk kan justeres og have en vis alder. Grundprincipperne for at lave et godt fotografi kan undersøges med et almindeligt kamera og fagdidaktik allerede i indskolingen. Et fotografisk blik? Konkret: Artikel i Liv i Skolen red. Orla Nielsen (VIA UC./Århus) (deadline i beg. af jan. 2010)

6 Konkret2: Artikel i Billedpædagogisk Tidsskrift nr Nyere digitale undervisningsredskaber, hvori indgår digitale billeder som fotografi. Eks. Smart Table. (kontakt med Peter Bak-Jensen, programdatateket i Skive) Artikel til Billedpædagogisk Tidsskrift Smart Table i billedkunstlokalet? Interessante interaktive medielink: hnology.blogspot.com/&prev=/search%3fq%3dsmart%2btable%26hl%3dda&rurl=translate.googl e.dk&usg=alkjrhiijkp3m80eftrw4i69r6cpmmpa2g &prev=/search%3fq%3dsmart%2btable%26hl%3dda&rurl=translate.google.dk&usg=alkjrhiyy A7RyTvi0nL1AudB_8m0Uu9oeg

7 CELM Videncenter for e-læring og medier Gennem de senere år har de digitale mediers tilgængelighed åbnet en ny verden af muligheder inden for kommunikation, læring, viden og oplevelser. Dette ses inden for både studie-, arbejds- og fritidslivet. Denne udvikling medfører et behov for viden om forskellige områder inden for it, medier og læring. CELM udvikler, opsamler og formidler viden om teknologi i professioner og uddannelser med henblik på at fremme kvaliteten i grunduddannelserne, efteruddannelsen og i andre indtægtsdækkende aktiviteter. Vi tilbyder høj teknologisk kvalitet, faglig bredde og relevante tværfaglige aktiviteter. Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og to programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder: Lars Peter Bech Kjeldsen, lektor, ph.d., VIA University College Udviklingsdivisionen, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Tlf.: lpbk@viauc.dk CELMs hjemmeside: