III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet.

Transkript

1 Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik Af Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen I Det handlede om politik, det begyndte med politikerne, stedet var Folketinget, hvor det blev vedtaget at lade magtforholdene i Danmark undersøge af samfundsforskerne. Når magten skulle undersøges, måtte dokumentaristerne med den netop fornyede interesse i deres kreds for den politiske film kigge med, og de ville naturligvis gå deres egne veje. Det er meningen med professionen og genren. Som en gruppe journalister allerede var gået deres veje med det, som skulle blive til "Magtens Bog". II Det var Dola Bonfils, som tidligt i 1999 pegede på den "store og nuancerede gruppe af instruktører", der ud fra en 50-årig speciel dansk tradition har specialiseret sig i og eksperimenterer inden for dette område med dokumentarfilm til oplysning og undervisning." Hun forestillede sig en række frie, subjektive, kunstneriske fortolkninger, en række film, som i samarbejde med den videnskabelige magtundersøgelses forskere på deres resultaters grund formidlede disse. Så den demokratiske debat kunne styrkes. Rent praktisk kom den videre idéudvikling til at foregå på den måde, at Dola Bonfils inviterede Anne Wivel og Dino Raymond Hansen med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet. III Ideen er storslået. Og den er klassisk. Som Griersons berømte britiske samfundslære på film, der skabte en række af genrens klassikere, vil disse tre forslagsstillere i en samlet indsats lade en vifte af danske dokumentarfilmfolk i beslægtede opgaver skildre vort samfund. Det vil næppe kunne undgås, at det tillige bliver et ryk i genrens udvikling. En ny ansvarlighed og en ny æstetik måske? En anledning til at introducere en ny generation danske dokumentarfilmfolk hånd i hånd eller noget på afstand diskuterende med den ældre? Skrev filmkonsulenten i sin indstilling til filminstituttets direktion. IV Arbejdsgruppen var hurtig. I løbet af to måneder havde den grundigt konsulteret magtudredningsundersøgelsen og udarbejdet et forslag om "en dansk samfundslære på film: Magtens Billeder". Forslaget beskrev i detaljer en proces, hvor filminstituttets medarbejdere bragte filmfolk og forskere fra Magtudredningen sammen i en idéfase, at der valgtes et antal projekter, som realiseredes fuldtfinansierede af filminstituttet og, at disse alle var kunstneriske dokumentarfilm. Journalister kunne deltage; men en egentlig koproduktion med tv blev der advaret imod. V Kilde: Publiceret i FILM #35, april/maj

2 Jakob Høgel og jeg tænkte, at ud over at tilvejebringe den foreslåede filmiske samfundslære kunne arbejdet med Magtens Billeder føre til en ny dokumentarfilm. Præget af såvel tv-dokumentarens erfaringer som dokumentarfilmens. Så vi skrev i tidens ånd en dogmatik i 14 punkter. Den blev naturligvis aldrig brugt udadtil over for filmbranchen - dogmatikker og andre manifester skrives af kunstnerne, det vidste vi godt. Men det klarede da vores egne tanker. VI Og vi gik videre endnu. Vi skulle omskoles alle sammen, skulle dette lykkes. Jakob Høgel formulerede vores forslag: "For at sikre, at den faglige standard bliver så høj som muligt, mener vi, det er nødvendigt med et tilbud om efteruddannelse til instruktører, forfattere og producere, der vil være interesserede i at tage del i produktionen. De dokumentarister, vi kunne forestille os deltage i projektet kommer med meget forskellige baggrunde. En efteruddannelse vil gøre det muligt at give en basal indsigt i magtudredningens mange genstandsfelter. En anden uvurderlig komponent er undervisning i historiske eksempler på filmisk samfundslære. Vi mener, at projektet kun kan vinde ved at lade de involverede filmfolk få et aktivt kendskab til forgængere og metoder og målsætninger i samfundsengageret dokumentarisme." VII Og så skrev vi det hele, arbejdsgruppens og vore ideer, sammen til et forslag, som vi tog med til et møde med DR. Vi tog også vores dogmer med. Printet ud på røde ark. Dem havde vi gemt på længe, ikke rigtigt vist dem til nogen, så det var først her ved mødet med DRredaktørerne, dokumentet rigtigt blev til grin. Allerførst havde vi overset, at længderne, vi foreslog, svarede til TV2's slots, ikke DRs! Og så var der alt det andet, som i den grad forekom dem fremmed, noget af det vist nærmest fjendtligt. Ingen troede på budgetstørrelserne, vi havde estimeret. Det ville blive dobbelt så dyrt. Så. Men selve forslaget om dokumentarserien, især det med magt som tema, det sagde tv-redaktørerne noget. Og senere også det med den samlede filmiske samfundslære. Så mødet blev gennembruddet alligevel. DR kom med lidt efter lidt. Og så blev projektet naturligvis yderligere justeret. Journalistikken kom ind, tankerne om primetime udsendelse kom ind. Og således krav til seervurdering og share. VIII Og vi kunne enes om at skrive: "...Projektets formål er at etablere et samarbejde mellem filminstruktører og tvtilrettelæggere, som på hver deres felt repræsenterer det ypperste. Derfor skal feltet af instruktører/tvtilrettelæggere omfatte tv, dokumentar og fiktionsfilm. Nogle gamle garvede, nogle unge vilde. For ingen instruktør/tv-tilrettelægger må det være 'business as usual' - alle skal udfordre sig selv gennem arbejdet med Magtens Billeder." IX Kilde: Publiceret i FILM #35, april/maj

3 Og enigheden fortsatte. I marts 2003 var vores projektbeskrivelse og indbydelse til branchen færdig - med DR's røde og DFIs sorte logo på forsiden af samme dokument. Her blev samarbejdet mellem de to dokumentariske traditioner fastlagt som en af projektets hensigter: "Arbejdet med Magtens Billeder medvirker til udvikling af den dokumentariske genre journalistisk og filmisk." Projektet skulle: "styrke samarbejdet mellem DR TV, den uafhængige danske dokumentarfilmbranche og Det Danske Filminstitut på det journalistiske og filmkunstneriske plan." Om det endelige indhold hedder det hér, at det vil "...bero på den enkelte instruktørs/tilrettelæggers nysgerrighed, indignation, glæde - kort sagt den enkelte filmskabers personlige tilgang til projektet." I 10 punkter opregnede vi, hvilke redegørelser ansøgernes projektbeskrivelser skulle indeholde. X Dette skema gjorde det muligt for redaktionen direkte at sammenligne de 113 ansøgninger, som vi modtog. Det var jo sådan, at vi ikke blot kunne vælge de 12, som vi fandt bedst i sig selv. Det var en egentlig redaktionsopgave, vi var på. Der var en række forhold, vi skulle tage hensyn til. Forhold, som der også var peget på i den udsendte projektbeskrivelse: Der skulle være dagsordensættende, banebrydende og historisk vægtige film i serien, der skulle være diversitet i emner og mellem journalistik og filmkunst, det enkelte projekt skulle være realistisk økonomisk og produktionsmæssigt, det skulle udfordre instruktørens/tilrettelæggerens kompetence og så var der seerkravet! Redaktionen læste alle projekterne, og valgte 30 af dem ud til samtaler, som afvikledes over tre dage i slutningen af maj. Og endelig nåede vi frem til det store kompromis, som alle kunne godkende. En af de vigtige ting var, at de 12 film til sammen udgjorde en dækkende beskrivelse af det danske samfund - en samfundslære i 12 kapitler. XI "Magtens Billeder" ramte skærmen onsdag den 4. februar 2004 kl. 20 med Michaels Klints "Under anklage" som spydspids seere, en share på 36%. Omfattende offentlig diskussion herefter. Et foreløbigt mål var nået. Dogmatik Filmene i serien "Magtens Billeder" følger disse regler: Emnet er det problemfelt Magtudredningen undersøger. Hver enkelt film bygger på et stort kendskab til en af delundersøgelserne. Længde 52 min. / 26 min. Format Video Kilde: Publiceret i FILM #35, april/maj

4 Budget / kr. Tekniske udgifter minimeres, research-, manuskript-, konsulent- og instruktørudgifter optimeres. Genre Tv-dokumentar. Det journalistiske greb er tilladt ved siden af det filmkunstneriske. Det lille billede i stuen og undervisningslokalet og utålmodigheden hos tv-seere, skoleelever og studerende er udfordringen. Dækbilleder er ikke tilladt. Scener uden dialog lever med deres egen lyd. Låner ikke dialog fra forrige eller efterfølgende scene. Ingen voxpop, kun ekspertinterviews, -samtaler, - statements. Fortællerstemme er tilladt. Interviews, samtaler og statements klippes ikke op for at fordeles over filmens forløb, men forbliver samlet location for location. Vendes der tilbage til en location, skal det være af organiske årsager (et nyt samvær er nødvendigt for opklaringen for eksempel) - ikke af formelle årsager (en konfrontation af synspunkter for eksempel). Hver scene er enten en tilstedeværelse eller en flytning. Fortælling og montage følger undersøgelsen. På hvert punkt ved film og seer det samme. Er fælles om erfaringen. Information, belæring, formidling og propaganda er forbudt. Filmene sår tvivl, søger svar. Synspunkter er forbudt, erfaringer tilladt. Naivitet er ikke tilladt, viden er påbudt. - "Magtens Billeder" er en samfundslære på film, ikke digte om Utopia. Instruktøren må se bort fra sin egen eventuelle marginalfølelse, tage det eksisterende samfund på sig og undersøge det loyalt, men kritisk. Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen 5. marts 2001 Kontrakter & aftaler / Tjekliste Kontrakter og aftaler mellem instruktør/producent og medvirkende er et ømtåleligt og kritisk punkt i ethvert dokumentarprojekt. Magtens Billeder er ingen undtagelse. Spørgsmålet er løst forskelligt fra projekt til projekt. Mens det vil føre for vidt at komme ind på de enkelte films løsningsmodeller, benytter FILMs redaktion anledningen til at citere fra fagbladet Journalisten, som i forbindelse med sidste års tv-festival bragte følgende to tjeklister fra hhv. en advokat og en psykolog: Advokat Tyge Trier: Kridt banen op. Hvad skal programmet handle om? Hvor skal det bringes? Hvad er den medvirkendes rolle? Under optagelserne. Kan den medvirkende sige nej til at blive optaget i visse situationer? Hvis ja - under hvilke omstændigheder? Løbende orientering. Har den medvirkende krav på at Kilde: Publiceret i FILM #35, april/maj

5 blive orienteret løbende om ny udvikling i historien eller andet. Hvis ja - i hvilke tilfælde? Kilde: Journalisten #14, 2003, side Under redigeringen. Får den medvirkende udsendelsen til gennemsyn? Hvis ja - har hun ret til at 'klippe' scener ud. Og i hvilke tilfælde? Nødbremsen. Har den medvirkende ret til at trække sig helt? Hvis ja - i hvilke situationer? Betyder det, at den medvirkende kan kræve udsendelsen stoppet?" - Advokat Tyge Trier gør sig i øvrigt i artiklen til talsmand for skriftlige aftaler frem for mundtlige, fordi "En skriftlig aftale er ganske enkelt den bedste måde at bevise noget på". Psykolog Ida Koch: "Tjek de medvirkendes motiver for at deltage. Vær grundige i samtalen om, hvad en eksponering kan betyde. Vær opmærksom på, hvordan forholdet mellem dig og den medvirkende er. Hjælp den medvirkende til at få professionel hjælp om nødvendigt. Inviter til snak om betænkeligheder. Vær opmærksom på den medvirkendes grænser. Vis aldrig flere person-identificerbare forhold end strengt nødvendigt.vær aldrig truende eller moraliserende." Psykolog Ida Koch understreger endvidere i artiklen, at: "Jeres medvirkende er sårbare. For jer er det en professionel relation, som I ved skal slutte. Men for den medvirkende kan det ligne et venskab. Bevægende og stort. Det kan føre til slinger i valsen." Kilde: Publiceret i FILM #35, april/maj