National Autisme Plan. En sammenfatning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National Autisme Plan. En sammenfatning"

Transkript

1 National Autisme Plan En sammenfatning

2 National Autisme Plan En sammenfatning Copyright 2008 Videnscenter for Autisme Udgivet af: Videnscenter for Autisme / Servicestyrelsen I samarbejde med Landsforeningen Autisme, Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme 1. oplag, 1. udgave, april 2008 ISBN Redaktion: Formand Charlotte Holmer Jørgensen, Videnscenter for Autisme Bent Vandborg Sørensen, Langagerskolen og Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet Birgitte Bjørn Jensen, Landsforeningen Autisme Jannik Beyer, Videnscenter for Autisme Journalistisk bearbejdning: Eva Isager National Autisme Plan er udgivet med støtte fra Sofiefonden Layout: 4PLUS4 Foto: Modelfotos, Steen Linde (side 21) og Ole Haupt (side 27) Tryk: Scanprint A/S Oplag: Videnscenter for Autisme Kongevejen Virum Telefon: Telefax: Hjemmeside: Bogen kan bestilles på Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse medoverenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Videnscenter for Autisme Videnscenter for Autisme er en del af vidensfunktionen VISO i Servicestyrelsen, under Velfærdsministeriet. Videnscentrets opgave er at udvikle, indsamle, bearbejde og formidle viden om mennesker med autismespektrum tilstande og bistå kommunale, regionale og private tilbud med udvikling og kvalificering.

3 Indhold 5 Forord 6 Sammenfatning 9 Autisme Spektrum Forstyrrelser 10 Forekomst og følgetilstande 10 Menneskerettigheder og inklusion 12 Udredning 17 Livsforløb 19 Førskolebørn, 0-6 år 20 Skolealderen, 6-17 år 25 Ungdommen, år 26 Voksenlivet, år 29 Alderdommen, fra 60 år

4 National Autisme Plan: Opsporing og udredning fra. 1. januar 2007 anktionsnedsættelser. nter for Autisme, Samråer for Autisme en Natio- Opsporing og udredning ommunerne kan etablere lder derfor fagfolk og forg, udredning, behandling, er, uddannelse af fagfolk, ennesker med autisme i trukturreformen overtager kommunerne fra. 1. januar 2007 anndsatsen i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. iver Landsforeningen Autisme, Videnscenter for Autisme, Samråialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme en Natioe Plan. har ønsket at skabe et grundlag for, at kommunerne kan etablere sorienteret indsats. Rapporterne indeholder Som led derfor i strukturreformen fagfolk og forigste anbefalinger i forhold til opsporing, overtager kommunerne fra. 1. januar 2007 ansvaret Indsats i skolealderen udredning, for indsatsen behandling, i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. tiv involvering af forældre i alle processer, uddannelse af fagfolk, samarbejde og etablering af tilbud til Derfor mennesker udgiver med Landsforeningen autisme i Autisme, Videnscenter for Autisme, Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme en National Autisme Plan. ed denne rapport er at præsentere nogle retningslinjer for den sats over for småbørn mellem 0 og 6 Udgiverne år med ASF. har ønsket at skabe et grundlag for, at kommunerne kan etablere en kvalitetsorienteret indsats. Rapporterne indeholder Som led derfor i strukturreformen fagfolk og for-overtageældres vigtigste anbefalinger i forhold til opsporing, svaret udredning, for indsatsen behandling, i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. kommunerne fra. 1. januar 2007 an- indsats, aktiv involvering af forældre i alle processer, uddannelse af fagfolk, tværfagligt samarbejde og etablering af tilbud til Derfor mennesker udgiver med Landsforeningen autisme i Autisme, Videnscenter for Autisme, Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme en Natio- Danmark. nal Autisme Plan. Denne rapport beskriver god praksis for børn og National unge i skolealderen med Plan fokus på både børn og unge, der går i specialskole, Udgiverne og børn har og ønsket unge, der at skabe er et grundlag for, at kommunerne kan etablere enkeltinkluderede i folkeskolen. en kvalitetsorienteret indsats. Rapporterne indeholder derfor fagfolk og forældres vigtigste anbefalinger i forhold til opsporing, udredning, behandling, Som led i strukturreformen overtager kommunerne fra. 1. januar 2007 ansvaret for indsatsen i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. indsats, aktiv involvering af forældre i alle processer, uddannelse af fagfolk, tværfagligt samarbejde og etablering af tilbud til mennesker med autisme i Derfor udgiver Landsforeningen Autisme, Videnscenter for Autisme, Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme en Natio- Danmark. nal Denne rapport handler om unge med ASF og beskriver National Autisme Plan. denne gruppes helt Plan særlige behov for støtte. Udgiverne har ønsket at skabe et grundlag for, at kommunerne kan etablere en kvalitetsorienteret indsats. Rapporterne indeholder derfor fagfolk og forældres vigtigste anbefalinger i forhold til opsporing, udredning, behandling, indsats, aktiv involvering af forældre i alle processer, uddannelse af fagfolk, tværfagligt samarbejde og etablering af tilbud til mennesker med autisme i Danmark. I denne rapport beskriver og belyser vi de mange facetter af voksenlivet for mennesker med ASF og belyser de helt særlige behov, ældre mennesker med ASF har. etningslinjer, der gør sig ørn, unge og voksne. Videnscenter for Autisme National Autisme Plan: Tidlig indsats for småbørn med ASF Videnscenter for Autisme National Autisme Plan Tidlig indsats for småbørn med ASF National Autisme Plan: Indsats i skolealderen Videnscenter for Autisme National Autisme Plan: Ungdom Videnscenter for Autisme National Autisme Plan: Voksne med ASF / Ældre med ASF Videnscenter for Autisme Ungdom Som led i strukturreformen har kommunerne fra 1. januar 2007 overtaget ansvaret for indsatsen i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. Derfor udgiver Landsforeningen Autisme, Videnscenter for Autisme, Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme en National Autisme Plan. National Autisme Plan Udgiverne har ønsket at skabe et grundlag for, at kommunerne kan etablere en kvalitetsorienteret indsats. Rapporterne indeholder derfor fagfolk og forældres vigtigste anbefalinger i forhold til opsporing, udredning, behandling, indsats, aktiv involvering af forældre i alle processer, uddannelse af fagfolk, tværfagligt samarbejde og etablering af tilbud til mennesker med autisme i Danmark. Formålet med denne rapport er at præsentere den lovgivning, der kan blive relevant i forhold til mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Voksne med ASF Ældre med ASF National Autisme Plan: Lovsamling Videnscenter for Autisme National Autisme Plan Lovgivning fra A til Z National Autisme Plan Alle seks hæfter kan downloades gratis fra

5 Forord National Autisme Plan (NAP) blev første gang udgivet i 2006 som en guide til de nye kommuner. Efter kommunalreformen er det kommunernes opgave at etablere og drive indsatsen for mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Nogle kommuner har efterfølgende valgt at basere deres politik på NAP, og det var da også udgivernes håb, at anbefalingerne ville sætte gang i de faglige og politiske refleksioner rundt omkring i Danmark. På mange tilbud for mennesker med autisme yder personale og ledelse en specialpædagogisk indsats, som er præget af stor autismefaglig viden og forståelse. Samtidig kendetegnes disse tilbud af respekt for selvbestemmelse og integritet hos brugerne. Den viden skal komme andre til gode, f.eks. ved at den spredes gennem NAP. I andre tilbud kan der være behov for at styrke den individorienterede tilgang, sådan at servicelovens værdier om borgerens selvbestemmelse, den personlige integritet samt den faglige viden på autismeområdet bliver styrende for indsatsen. I det seneste år har pressen omtalt sager, hvor mennesker med funktionsnedsættelser er blevet behandlet uværdigt og respektløst. Nogle af disse mennesker har autisme. Eksemplerne har understreget, at der er behov for at sætte fokus på den indsats, vi yder for de svageste i vores samfund. På baggrund af disse sager tales der fra politikernes side om øget tilsyn, akkreditering og efteruddannelse som led i kvalitetsreformen. Udgiverne bag de seks oprindelige NAP-rapporter er i de seneste år blevet mødt med ønsker om en kortere udgave, hvor vi fokuserer på viden på området og videregiver vores egne anbefalinger. Der har også været ønske om at få den forkortede udgave oversat til engelsk, så vi kan dele vores viden og erfaringer med kolleger internationalt. Udgiverne gav opgaven videre til redaktionen bag NAP, og resultatet er dette hæfte. Vi håber, at hæftet igen kan sætte fokus på de faglige og politiske aspekter ved kvaliteten af indsatsen på autismeområdet og dermed bedre livskvaliteten for mennesker med autisme. Tak til psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, centerleder og psykolog Jannik Beyer, bibliotekar og mor Birgitte Bjørn, skoleinspektør Bent Vandborg Sørensen, journalist Eva Isager og projektleder Charlotte Holmer Jørgensen for at forfatte, redigere og journalistisk bearbejde. April 2008 Udgiverne 5

6 Sammenfatning Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en samlet betegnelse for de problematikker, som kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og som indbefatter meget forskellige grader af social, sproglig og intellektuel funktionsnedsættelse. Mennesker med ASF kan samtidig have en anden lidelse eller tilstand, såkaldt komorbiditet, som kan kræve særlig behandling f.eks. med medicin. Forekomsten af personer med ASF er stigende og udgør nu knap 1 % af befolkningen. Stigningen kan skyldes øget opmærksomhed om og viden på området, men også at mennesker med ASF ofte falder igennem samfundets voksende krav til sociale evner og hurtig omstilling. Forekomsten har nået et omfang, som nødvendiggør, at der opbygges et beredskab i lighed med det, der er etableret på syns-, høre- og taleområdet. Det må forventes, at behovet for autismespecifik indsats i skole-, ungdoms-, studie-, arbejds- og dagtilbud vil øges. Det samme vil behovet for tilpassede boliger, institutioner og støtteordninger. Da enhver form for autisme påvirker personernes daglige kommunikation, indlevelsesevne og sociale samspil, har denne gruppe en særlig risiko for senere i livet at udvikle alvorlige sociale og psykiatriske problemer. Uanset personens alder er det således vigtigt, at omverdenen iværksætter undersøgelser/udredning og relevant og kontinuerlig støtte, når problemerne med ASF bemærkes. Symptombilledet skifter i takt med alder og udvikling, men hvis man sikrer individuelt tilpasset støtte, er det muligt at bevæge sig fra en sværere til en lettere autismeproblematik. Højtfungerende personer med ASF har også mulighed for at opnå selvindsigt og strategier til at håndtere belastende situationer. Det er den løbende vurdering af udvikling og særlige behov ikke diagnosen som danner fundamentet for den pædagogiske indsats. I den forbindelse er det vigtigt at være specielt opmærksom på, at et menneske med ASF på trods af eventuelt højt funktionsniveau kan have svært ved selv at definere sit støttebehov og søge om den nødvendige støtte. FN s konvention for handikappede fordrer, at ansvarlige myndigheder opstiller retningslinjer og handleplaner, som kan modvirke, at mennesker med funktionsnedsættelser som ASF handikappes i forhold til deres deltagelse i samfundslivet. 6

7 Ansvaret for behandling og støtte til personen med ASF er kommunens. Kommunen bør sikre, at de fagpersoner, som er tættest på børnefamilier, dvs. sundhedsplejersker, pædagoger i dagtilbud, lærere og praktiserende læger, har et basalt kendskab til ASF, så bekymring hos forældre, lærere eller pædagoger altid kan blive taget alvorligt. Kommunen skal vedligeholde og udbygge en organisation, som, når der rejses mistanke om ASF hos børn, sikrer primær udredning, udviklingsvurdering og diagnostiske overvejelser samt henviser til specialistundersøgelse. Regionerne har ansvar for specialiseret udredning af børn og unge og for psykiatrisk behandling, specielt af psykiatriske følgesygdomme. Ventetiden på psykologiske undersøgelser bør højst være tre måneder, og i en eventuel ventetid bør der iværksættes foreløbig pædagogisk behandling og forældrerådgivning. Hos mennesker med ASF og relativt højt funktionsniveau vil dette ofte udmønte sig i en personlig støtte til at gennemføre arbejde, uddannelse eller kurser. Hos mennesker med ASF og udviklingshæmning vil der være fokus på personen selv i form af personlig pleje eller hjælp. Det er væsentligt at have øje på denne gruppes livskvalitet, fordi den ofte ikke selv kan udtrykke sit behov. Indsatsen for mennesker med ASF bør, udover lydhørhed og respekt, omfatte en målrettet organisering af det fysiske miljø samt strukturering af dagligdagen. Aktiviteter og rutiner gøres overskuelige og tydelige, blandt andet ved hjælp af dagsskemaer, arbejdssystemer og visualisering. Der bør være adgang til autismespecifik rådgivende konsulentbistand for brugere, pårørende og fagfolk. Indsatsen over for mennesker med ASF bør uanset funktionsniveau og alder bygge på en grundlæggende respekt for individet og en høj grad af selvbestemmelse. 7

8 Ønsket om at få et socialt tilhørsforhold kan medføre, at mennesker med ASF kommer i situationer, der ikke gavner dem.

9 Autisme Spektrum Forstyrrelser I denne vejledning benyttes Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) som samlet betegnelse for de problematikker, man i psykiatrien benævner som gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Betegnelsen ASF er valgt for at understrege, at der er tale om et spektrum af autismeproblematikker, som omfatter meget forskellige grader af socialt, sprogligt og intellektuelt funktionsniveau. ASF dækker således over en række forstyrrelser, hvor der er et erkendt behov for særlig tilrettelagt støtte og vejledning oftest med udgangspunkt i en diagnose. Betegnelsen understreger desuden, at personer med ASF udvikler sig livet igennem og vil kunne bevæge sig fra en sværere til en lettere autismeproblematik, hvis de sikres relevant støtte. En diagnose skal med rimelig sandsynlighed kunne forudsige, hvordan en udvikling vil forløbe, hvis man giver forskellige former for behandling. Jo mere specifik og effektiv en behandling man har til en lidelse eller en funktionsnedsættelse, jo vigtigere er det at kunne stille en præcis diagnose. ASF opdages hos mennesker i alle aldre og viser sig især i kontakten med andre mennesker. Nogle børn er så påfaldende og kontaktsvage, at diagnosen stilles meget tidligt. Andre har forstyrrelsen i så mild grad, at afvigelserne først opdages i skolealderen eller måske senere, når de sociale krav øges, som det f.eks. er tilfældet i ungdomsårene. Mennesker med ASF handler ofte ud fra en anden baggrund end mennesker uden ASF. Nogle af forklaringerne er manglende social forståelse og manglende forståelse af konsekvensen af deres handlinger. Mennesker med ASF begår også kriminalitet. Uanset problematik begår de generelt ikke mere kriminalitet end andre, men de begår den ofte af andre årsager. Da autisme er en udviklingsforstyrrelse, vil symptombilledet skifte i takt med personens alder og udvikling, og da autisme endvidere ofte optræder sammen med andre udviklingsproblematikker, bør en diagnose altid følges af en løbende og tværfaglig vurdering af personens særlige udvikling og behov. Det er den løbende vurdering ikke diagnosen som bør danne fundamentet for en pædagogisk indsats. 9

10 Forekomst og følgetilstande Menneskerettigheder og inklusion Der har i en årrække været et stigende antal mennesker, som får en diagnose inden for autismespektret. Man regner i dag med, at mellem 0,6 og 0,9 % af befolkningen opfylder diagnosekriterierne. Forekomsten har fået et omfang, som gør det nødvendigt at opbygge et beredskab i lighed med det, man har etableret på syns-, høre- og taleområdet. Mennesker med funktionsnedsættelser kan handikappes i forhold til fuld deltagelse i samfundet. Den 30. marts 2007 underskrev Danmark og 83 andre lande en FN-konvention om menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelser. Grundtanken i konventionen er, at disse mennesker, på linie med den øvrige del af befolkningen, bør sikres retten til at indgå som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Mennesker med ASF kan samtidig have en anden lidelse. Dette kaldes komorbiditet eller en følgetilstand. De komorbide diagnoser og lidelser kan f.eks. være ADHD, mental retardering, angst, epilepsi, depression, OCD, søvn- og spiseforstyrrelser, Tourettes syndrom og Tuberøs Sclerose. Ved nogle genetiske syndromer ses desuden tydelige autismetræk. Det er vigtigt, at disse komplicerede tilstande udredes nøjere, da de kan kræve særlig behandling f.eks. med medicin. Personer med ASF skal henvises til speciallæge, hvis man har mistanke om, at vedkommende har flere lidelser. Dette fordrer, at de ansvarlige myndigheder opstiller retningslinier og handleplaner, som kan modvirke, at mennesker med funktionsnedsættelser som ASF handikappes i forhold til deltagelse i samfundslivet. En væsentlig problematik er, hvordan man sikrer retten til inklusion uden at miste den specialviden og fleksibilitet, som er betingelsen for en forsvarlig løsning. Der bliver derfor tale om en dobbelt problematik. Hvordan skal det almindelige miljø være indrettet, for at succesfuld inklusion finder sted? Hvad skal specialskoler og institutioner gøre for at forberede børn, unge og voksne til et godt liv som selvhjulpne, selvstændige borgere i samfundet? 10

11

12 Udredning Udredning er en tværfaglig proces, som rummer en psykologisk/pædagogisk beskrivelse samt fastlæggelse af en klinisk diagnose. En forsvarlig udredning bør derfor omfatte en grundig individuel analyse, som kan danne grundlag for fremadrettet planlægning af behandling og pædagogiske tiltag samt en indordning af en persons symptomer i forhold til diagnostiske kriterier (ICD-10). Udredning bliver aktuel, når personen selv eller omgivelserne, ofte forældre, pædagoger, lærere eller sagsbehandlere, oplever, at man ikke klarer sig i hverdagen. Udredningen foregår derfor først, når kravene fra omgivelserne bliver så store, at forudsætningerne for at opfylde dem ikke rækker. Opgaven for det diagnosticerende team er at finde ud af, hvorfor personen ikke klarer sig i hverdagen med almindelig støtte og forståelse. Udredningen skal være så nuanceret, at den bliver konkret handlingsanvisende i personens hverdag. Det vil almindeligvis kræve, at personen undersøges på specialistniveau, så der kan formuleres en multiaksial diagnose, som baseres på ICD (International Classification of Diseases). Dvs. at de relevante klinisk-psykiatriske diagnoser inklusive eventuel komorbiditet skal angives (Akse I). Dertil skal specifikke (Akse II) og generelle (Akse III) kognitive forstyrrelser vurderes. Fysiske sygdomme skal beskrives (Akse IV). Som supplement til denne diagnoseprofil skal der udfærdiges en bredere beskrivelse, hvor personens ASF ses i en dynamisk sammenhæng med familie, skole, daginstitution osv. Denne bredere beskrivelse vil naturligt pege frem mod de områder, hvor der skal sættes ind for at hjælpe personen. En sådan udredning skal gentages og ajourføres, når der opstår nye situationer, hvor den oprindelige udredning ikke er tilstrækkelig til at forstå personens vanskeligheder. Hos voksne vil job- og uddannelsesinstitution eller mangel på samme være i fokus. I førskolealderen sker henvisningen oftest via sundhedsplejerske, daginstitution eller psykolog i PPR, når barnet ikke udvikler sig som forventet. I skolealderen er kommunen ved f.eks. PPR ofte henvisende myndighed, men børn henvises også fra egen læge. Henvisningsårsag er oftest, at almene pædagogiske metoder og opdragelsesmetoder ikke har den ønskede effekt. 12

13 Unge henvises ofte af egen læge, PPR eller anden kommunal instans på grund af følgetilstande som depression eller psykose. Efterfølgende kan udredningen vise, at en del af baggrunden herfor er ASF. De fleste udredninger hos børn og unge foretages af børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Voksne bliver ofte henvist via kommunens socialforvaltning i revalideringssager, ligesom mange voksne selv søger hjælp, hvis de oplever problemer i arbejdslivet eller i sociale forhold. I mange tilfælde sker udredningen hos privatpraktiserende psykiatere eller andre private udbydere, men der er også en del voksne som får en ASFdiagnose i en psykiatrisk undersøgelse ved mistanke om psykisk sygdom. Efter udredningen overgår ansvaret for behandlingen til kommunen, både i form af støtte i hverdagen og skole/ arbejde. Ofte foregår overleveringen af information både skriftligt i en rapport og mundtligt, og det sker typisk på et netværksmøde, hvor familie, kommune og udredende instans er repræsenteret. Da autisme er en udviklingsforstyrrelse, bør det sikres, at et tværfagligt team løbende følger personens udvikling. De fleste udredninger foregår ambulant. Den gode udredning foretages af et tværfagligt team, som undersøger begavelse, eksekutive evner, kommunikationsevne, evner vedrørende gensidigt socialt samspil samt forekomsten af autismespecifikke forstyrrelser i interesser, aktiviteter og anden adfærd. Hos unge og voksne bliver den personlighedsmæssige funktion desuden ofte kortlagt. Denne information sammenholdes med oplysninger om personens funktionsniveau under opvækst og udvikling samt om arvelige dispositioner. Endvidere vurderes tilstødende vanskeligheder, såsom depression, psykose, fysiske sygdomme og funktionsnedsættelser. Det er vigtigt, at en udredning består af en kombination af standardiserede tests og observationer, ligesom det er vigtigt, at der indgår oplysninger om den pågældendes historie og udvikling. 13

14

15 Kommunen bør prioritere, at de fagpersoner, der er tættest på børnefamilier, dvs. sundhedsplejersker, pædagoger i dagtilbud, praktiserende læger og lærere har et basalt kendskab til ASF, så bekymring hos forældre, lærere eller pædagoger altid kan blive taget alvorligt. Kommunen skal vedligeholde og udbygge en organisation, som, når der rejses mistanke om ASF hos børn, kan foretage primær udredning, udviklingsvurdering, diagnostiske overvejelser og henvise til specialistundersøgelse ved bestyrket mistanke. Indsatsen kan formentlig bedst foregå i et specialteam i PPR eller en tilsvarende kommunal institution. Ventetiden bør højst være tre måneder. I en eventuel ventetid bør der iværksættes foreløbig pædagogisk behandling og forældrerådgivning. Der bør være let adgang til telefonisk konsulentbistand hos specialister i børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og voksenafdelinger vedrørende udrednings- og diagnosticeringsspørgsmål. Ligeledes adgang til specialiseret pædagogisk-psykologisk rådgivning hos kommunen. Belastningen kan føre til alvorlig psykisk sygdom som adfærdsforstyrrelse, depression eller psykose. En tidlig diagnose giver afklaring hos familien og tidlig start på pædagogisk behandling og social træning, som fremmer barnets livskvalitet og kan forebygge adfærdsproblemer, nederlagsfølelse, udstødning og de nævnte psykiatriske komplikationer. Den specialiserede undersøgelse skal foregå i tæt samarbejde med forældrene eller den unge/voksne. Undersøgelsen skal bygge videre på de informationer, som er indsamlede i kommunen eller af den praktiserende læge. Specialistundersøgelsen skal ud over grundig anamnese omfatte struktureret observation med autismespecifik undersøgelse, vurdering af udviklingsniveau og sprogfunktion og en almen lægelig undersøgelse med henblik på vurdering af behov for somatiske specialundersøgelser og genetisk rådgivning. En diagnose skal stilles så tidligt som muligt for at undgå den psykiske belastning hos personen selv og omgivelserne ved, at funktionsnedsættelsen ikke erkendes. 15

16 En diagnose er en beskrivelse af her og nu situationen og bør i takt med ASF-personens udvikling vurderes med mellemrum, ligesom man må vurdere den pædagogiske indsats løbende.

17 Livsforløb Autismeforstyrrelser har meget forskellige udtryk i forskellige aldre, ligesom mennesker med ASF har meget forskellige behov i forskellige livsfaser. Diagnosekriterierne og de mest almindelige beskrivelser af mennesker med ASF er fokuseret på symptomer og adfærd hos børn med ASF, og det kan være svært at udrede og forholde sig til unge og voksne med ASF. En diagnose er en beskrivelse af her og nu situationen og bør i takt med ASF-personens udvikling vurderes med mellemrum, ligesom man må vurdere den pædagogiske indsats løbende. Det er således ikke ualmindeligt, at fagpersoner må revurdere en ASF-diagnose efter nogle år. Indsatsen over for mennesker med ASF, uanset funktionsniveau og alder, skal bygge på en grundlæggende respekt for individet. Hos mennesker med ASF og relativt højt funktionsniveau vil dette udmønte sig i en høj grad af selvbestemmelse, og formålet med eventuel støtte er at kunne leve et liv tæt på det, som andre mennesker lever. Hos mennesker med ASF og tidligt udviklingstrin vil respekten udmøntes i et fokus på den enkeltes muligheder og livskvalitet, hvor omgivelsernes forventninger må træde i baggrunden. En del mennesker med ASF har tydelige og store begrænsninger i funktionsniveauet fra førskolealderen, til de bliver gamle. Andre mennesker med ASF og et højt funktionsniveau kan i perioder have store begrænsninger i hverdagen, i andre perioder kun i forhold til ukendte sociale situationer og ikke i større grad til arbejde og familieliv. Spændvidden i begrænsningerne er således stor, ligesom der er stor forskel på de behov, begrænsningerne medfører. 17

18 Uanset hvilket dagtilbud, der etableres for det lille barn med ASF, er det afgørende, at miljøet tilpasses det enkelte barns forudsætninger og evner samt dets styrker og svagheder.

19 Førskolebørn, 0-6 år Børn, som får en ASF-diagnose inden 6-års alderen, har ofte ganske store vanskeligheder. En del har store sproglige vanskeligheder, en del er udviklingshæmmede, og en forholdsvis stor andel har et stort støttebehov. Udgangspunktet for den pædagogiske indsats er derfor specialiserede tilbud, ofte i specialinstitutioner, specialgrupper i daginstitutioner eller støtte i almindelig daginstitution. Uanset hvilket dagtilbud, der etableres for det lille barn med ASF, er det afgørende, at miljøet tilpasses det enkelte barns forudsætninger og evner samt dets styrker og svagheder. Nogle af kerneområderne i den forbindelse er en målrettet organisering af det fysiske miljø samt strukturering af barnets dagligdag med forudsigelighed og tydeliggørelse af de daglige aktiviteter og rutiner. Dette gælder selvfølgeligt i specialtilbud, men faktisk i endnu højere grad ved inklusion i en almindelig daginstitution. Principperne for indsatsen bør indbefatte fysisk struktur, dag-skemaer, arbejdssystemer og visualisering, hvilket bør indarbejdes i både institution og hjem. Tidlig indsats har vist sig at have afgørende betydning for barnets udviklingsmuligheder. Indsatsen bør derfor iværksættes snarest efter, at man har identificeret forstyrrelsen hos barnet og bør ikke afvente den endelige og formelle diagnose. Der er betydelig variation i symptomer, alder og karakteristika hos børn med ASF. Uanset diagnostisk kategori og funktionsniveau er børnene dog alle karakteriseret ved grundlæggende forstyrrelser i socialt samspil, i nonverbal (ikke-talesproglig) og verbal (talesproglig) kommunikation og ved stereotype og indskrænkede mønstre i adfærd og leg. Disse forstyrrelser bør være i centrum ved tilrettelæggelsen af den tidlige indsats. Der er ikke i dag dokumentation for, at én bestemt behandlingsform eller metode er mere effektiv end andre. Fagfolk er dog generelt enige om, at en struktureret pædagogisk, indlærings- og adfærdsorienteret tilgang er anbefalelsesværdig. Der er også enighed om, at indsatsen bør være intensiv, og at der skal være mulighed for individuelt tilrettelagt specialpædagogisk indsats på daglig basis. Familien spiller en central rolle i indsatsen med førskolebørn med ASF. Derfor skal en stor del af indsatsen planlægges ud fra familiens behov, ligesom familien skal involveres i al behandlingsplanlægning. Familien bør tilbydes vejledning i hjemmet og kurser om ASF og skal 19

20 Skolealderen, 6-17 år inddrages som en vigtig samarbejdspartner for kommunen. Det anbefales endvidere, at kommunen tilbyder forældre deltagelse i mestringsprogrammer (empowerment) eller lignende, hvor de ud over vejledning og støtte kan møde andre forældre i samme situation. Man bør i vurderingen af det enkelte barns støttebehov forholde sig til barnets funktionsniveau. Børn med svært nedsat funktionsniveau har brug for massiv støtte til mange daglige gøremål, børn med moderat funktionsniveau har brug for støtte i forskellige former visuelt og verbalt, mens normaltbegavede småbørn kun har brug for begrænset praktisk og strukturerende støtte, men har behov for støtte i sociale situationer. Alle indsatser for førskolebørn med ASF bør være specialiserede. Man kan således ikke benytte sig af sagkyndige uden autismespecifik viden, ligesom man ikke kan forvente, at metoder udviklet til børn uden ASF har den ønskede effekt. Det er derfor nødvendigt, at alt personale, som skal arbejde med førskolebørn med ASF, tilføres specialviden i form af uddannelse, efteruddannelse og supervision. De fleste får en diagnose for første gang i skolealderen. Der vil derfor være markant flere elever med ASF i de senere skoleår end i indskolingen. Samtidig er skolealderen den livsfase, hvor der er størst forskel på støttebehovet fra det ene barn til det andet. Spændvidden strækker sig fra barnet med ASF på et tidligt udviklingstrin, som bruger ble, ikke har noget sprog, men har selvskadende og på anden måde problemskabende adfærd, til barnet med Aspergers syndrom, som har vanskeligheder med at få kammerater og med at overskue skoledagen, men er interesseret i atomfysik og får gode karakterer. Der bør derfor være mange forskellige typer af tilbud til børn med ASF i skolealderen, både i forhold til skole, fritid, aflastningstilbud og døgntilbud. I den ene ende af spektret drejer det sig om meget beskyttede, højt individualiserede og særligt tilpassede tilbud og i den anden ende om ASF-specialiseret rådgivning og vejledning for børn og unge, der i øvrigt er inkluderet i samfundet på linie med jævnaldrende. Mellem disse yderpunkter vil der være behov for specialiserede tilbud, der varierer både i form og indhold. 20

21 Børn med ASF har det ofte meget svært med forandringer eller ændringer. Det er vigtigt at informere barnet om forandringer i forhold til skema og lignende. Vær særlig opmærksom på at forberede det på aktiviteter ud over det daglige skoleskema.

22 Børn og unge med ASF har brug for en meningsfuld hverdag karakteriseret ved tydeliggørelse, overskuelighed, forudsigelighed og en ofte visuelt baseret, velstruktureret pædagogik, der for den enkelte giver svar på følgende: til adfærdskorrigering. Det er derfor meget vigtigt, at alt personale, som har med barnet at gøre i hverdagen, har relevant uddannelse og videreuddannelse, og at personalet tilbydes løbende autismespecifik vejledning og supervision. Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg gøre det? Hvor skal jeg gøre det? Eller hvor skal vi hen? Hvem skal jeg lave det sammen med? Hvorfor skal jeg gøre det? Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg så? Dette gælder både i skolen og fritiden. Ansvaret for denne struktur ligger derfor forskellige steder i forskellige situationer, men som udgangspunkt aldrig hos barnet. Behovet for autismespecifik viden hos fagpersoner og i omgivelserne generelt er det samme uanset tilbud og barnets funktionsniveau. Det, som kendetegner børn med ASF uanset funktionsniveau, er, at almene pædagogiske metoder ikke har den ønskede effekt - hvilket desuden ofte er baggrunden for henvisning til udredning i skolealderen. Dette gælder ikke mindst metoder Man bør være opmærksom på, at barnet/den unge med ASF som regel har svært ved at overføre tidligere erfaringer til nye sammenhænge (praktiske, indlæringsmæssige og sociale), således som vi ellers kender det fra børn og unge. Børn med ASF har det ofte meget svært med forandringer eller ændringer. Det er vigtigt at informere barnet om forandringer i forhold til skema og lignende. Vær særlig opmærksom på at forberede det på aktiviteter ud over det daglige skoleskema (ekskursioner, emneuger, vikar/ personaleskift og lignende). De sociale krav i gruppearbejde kan være svære at magte for elever med ASF. Prøv at finde en enkelt samarbejdspartner til eleven eller angiv en bestemt rolle eller konkret delopgave til eleven og vær meget præcis vedrørende forventninger. Undgå at stille store faglige og sociale krav på samme tid. 22

23 Børn med ASF har ofte svært ved at indgå i mere ustrukturerede situationer eller kreative fag. Der kan være behov for strukturering af disse situationer med en klar tydeliggørelse af f.eks. tid og sted, og måske også behov for en opdeling i mindre delopgaver med hyppig voksen guidning. Det kan være nødvendigt at tænke i alternative måder at have eksempelvis idræt eller musik på, da disse fag for mange elever med ASF indebærer forstyrrende larm samt motoriske og sociale krav, som kan være alt for overvældende. Al pædagogisk indsats med børn med ASF bør bygge på en grundlæggende forståelse for funktionsnedsættelsens kognitive art. Man bør have kompetence og vilje til at benytte kognitive værktøjer i forhold til børnene, herunder struktur, forudsigelighed og visualisering. Særligt udviklingen af selvstændighed bør vægtes højt i alle sammenhænge. 23

24 Unge med normal begavelse og højt funktionsniveau har brug for meget støtte for at klare de eksistentielle spørgsmål, de stilles overfor, mens et praktisk støttebehov hos unge med stærkt nedsat funktionsniveau ofte vil være det væsentligste.

25 Ungdommen, år Ungdom er et relativt begreb ved ASF. Vi definerer normalt ungdommen som den livsfase, hvor mennesket udvikler og befæster sin identitet og opnår selvstændighed. En del mennesker med ASF og stort støttebehov opnår aldrig dette, og i deres tilfælde kan man diskutere, om de har en sådan ungdom. Nogle flytter fra hjem og undervisningstilbud til botilbud og dagtilbud og går dermed direkte ind i voksenlivet. Den enkelte unges støttebehov bør vurderes ud fra funktionsniveau, så den rigtige kombination af praktisk og psykologisk/pædagogisk støtte opnås. Unge med normal begavelse og højt funktionsniveau har brug for meget støtte for at klare de eksistentielle spørgsmål, de stilles overfor, mens et praktisk støttebehov hos unge med stærkt nedsat funktionsniveau ofte vil være det væsentligste. Andre unge med ASF har en form for forlænget ungdom. De har måske sværere end deres jævnaldrende ved at opbygge deres egen tydelige identitet og sværere ved at definere sig selv i sociale situationer, ligesom de kan have svært ved at skabe den selvstændighed, de gerne vil og ofte ender med at opnå. Kendetegnende for ungdomstiden er opbrud og nye udfordringer, hvilket også gælder alle unge med ASF. De skal skifte boform, enten ved at flytte hjemmefra eller ved at skifte fra døgninstitution til botilbud. Alle skal desuden skifte dagaktivitet, fra skole til arbejde eller dagtilbud, eventuelt via uddannelse, hvilket kan foregå på alle niveauer. Ligeledes skal alle gå fra at være barn i en familie til at være voksen alene eller i en ny familie. Disse store skift er sværere for mennesker med ASF end mennesker uden ASF. Den unge bør have tilbudt den nødvendige støtte. Man kan ikke forvente, at unge med ASF trods højt funktionsniveau er i stand til at gennemføre en uddannelse eller flytte i egen bolig på lige fod med andre unge, ligesom man ikke kan forvente, at de selv kan identificere deres støttebehov. En mentorordning eller støtte/kontaktperson kan være en måde at kompensere for dette, og man bør acceptere, at forældre til tider spontant varetager denne rolle. Unge med ASF bør have mulighed for fleksible uddannelsesforløb, både med hensyn til varighed og indhold. Mange unge med ASF afprøver flere uddannelser, inden de beslutter sig for en af dem. 25

26 Voksenlivet, år I uddannelsesforløb bør man sikre sig, at uddannelsesstedet er informeret om den unges vanskeligheder, og at der foretages de nødvendige tilpasninger. De støttemuligheder, loven giver, bør udnyttes - uden at den unge med ASF - som i forvejen er belastet af sine vanskeligheder - skal gøre en særlig indsats for at opnå støtten. Kommunerne bør sørge for, at de råder over forskellige boformer til unge med ASF. Nogle unge har behov for en bolig med døgntilsyn, andre har behov for bofællesskaber og andre igen for opgangsfællesskaber med støtte eller kan bo i egen bolig med eller uden støtte. Det er vigtigt at være i stand til at identificere og behandle psykiatriske følgetilstande, så de unge får optimale muligheder for at udvikle en differentieret selvforståelse. Kun ved at have viden om sine vanskeligheder kan den unge skille funktionsnedsættelse, symptomer på psykiske følgetilstande og personlighed ad og dermed blive i stand til at kompensere for sine funktionsnedsættelser. En del voksne med ASF ønsker sig en tilværelse med partner, familie og venskaber, men kan have svært ved at realisere det. Den rigtige støtte og hjælp fra omgivelserne kan hjælpe med at få afklaret drømme og forventninger og opnå et mere realistisk forhold til, hvad man magter. Med støtte kan man dels opfylde nogle af sine ønsker, dels arbejde med selverkendelse og udvikling og få en livskvalitet, så man føler sig velkommen og værdifuld i samfundet, selv om man er anderledes. Antallet af diagnosticerede voksne med ASF ventes at stige markant i de kommende år. Baggrunden er en kraftig vækst i antallet af skolebørn med ASF i vidtgående specialundervisning siden Stigningen i antal er størst i gruppen af voksne, som har et moderat til lavt støttebehov og relativt lille for voksne med stort støttebehov. Derfor ventes behovet at stige for tilpassede boliger og for støtteordninger i forhold til bolig, familieliv, studier og arbejde. 26

27 Hvis den voksne med ASF ønsker det, skal pårørende inddrages i samarbejdet. Det anbefales, at fagpersoner og pårørende laver en klar aftale om, hvad der skal samarbejdes om og hvordan.

28 Samfundet skal tilbyde flere forskellige former for bostøtte, fra botilbud med døgnstøtte over opgangsfællesskaber til hjemmevejledning. Man bør ligeledes udvikle meningsfulde dagaktiviteter spændende fra dagcentre uden krav på produktivitet til egentligt tilpassede arbejdspladser, ligesom man bør udvikle mentor- og støtteordninger for mennesker med ASF i almindeligt arbejde. Voksne med ASF bør have adgang til at vælge beskæftigelse eller daglig virksomhed efter evner og behov. Man bør have adgang til uddannelse og kontinuerlig læring, og man bør have ret til at afprøve sine muligheder på det almindelige arbejdsmarked. Det anbefales, at store virksomheder ansætter/benytter jobkonsulenter med autismespecifik viden til at vejlede og tilrettelægge arbejdet for mennesker med ASF, herunder de almindelige arbejdsforhold og samarbejde med kolleger. Virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan også bruge en mentorordning for at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller uddannelse. Der er også mulighed for at få bevilget en personlig assistent. Hvis den voksne med ASF ønsker det, skal pårørende inddrages i samarbejdet. Det anbefales, at fagpersoner og pårørende træffer en klar aftale om, hvad der skal samarbejdes om og hvordan. Personer med ASF har forskellige forudsætninger for at varetage en evt. forældrerolle. Det anbefales, at der udpeges en autismefaglig koordinator samt etableres et fagligt netværk om familien, hvis en af forældrene har ASF. Man kan ikke forvente, at et menneske med ASF og højt funktionsniveau selv kan definere sit støttebehov og ansøge om den nødvendige støtte, men tilbud skal fremsættes, så personen med ASF har mulighed for at kunne forholde sig til de faktiske forhold. 28

29 Alderdommen, fra 60 år Alderdommen er betegnelsen for perioden, der afslutter vores livsforløb. Den er præget af stigende grad af svækkelse i de fysiske evner og i almindelighed af et fald i de intellektuelle evner. Den svækkede funktionsevne, som kan gøre dagligdagen besværlig, kan være betinget af sygdom, dårlig gangfunktion, forringet syn og hørelse, hukommelsesproblemer samt øget social isolation. Ældre med nedsat funktionsevne har øget risiko for at komme på hospital og på plejehjem og for en højere dødelighed end jævnaldrende med et højere funktionsniveau. lever et værdigt liv og har en meningsfuld, sammenhængende og struktureret hverdag. Mennesker med autisme bør uden øvre aldersgrænse have mulighed for praktisk arbejdsmæssig beskæftigelse, svarende til skånejob i forbindelse med pension. Beskæftigelse er nødvendig for denne gruppe mennesker for at undgå passivitet, stereotype aktiviteter og depression. Arbejde og fritid flyder sammen for de fleste mennesker med ASF uanset alder og funktionsniveau. I de kommende år ventes antallet af ældre med ASF at stige. Dels er den generelle levealder stigende, dels er de fleste nuværende ældre med autisme og relativt svagt funktionsniveau ikke i autismespecifikke tilbud. Mange af dem voksede op i Åndssvageforsorgens regi og bor i botilbud for udviklingshæmmede. De første, som fik ASF-diagnoser som børn, er i dag i 50 erne. Det bliver i stigende grad aktuelt at skabe sig overblik over, hvordan den sene voksenalder og den begyndende alderdom giver nye behov eller på nogle områder blot kræver, at kendte behov ændres. I indsatsen med ældre med ASF vil det være relevant at have fokus på livskvaliteten. Det skal sikres, at de ældre Man bør desuden forholde sig til, at ældre med ASF ikke er trænede i strukturerede miljøer fra de var børn. Derfor har de mere individuelle behov for struktur og forudsigelighed end andre aldersgrupper med ASF. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ældre med ASF, som tidligere har klaret sig selv, kan have et svagere netværk end andre. De kan også have svært ved at erkende deres vanskeligheder og søger derfor ikke hjælp. Hos ældre med ASF vil der sandsynligvis med tiden komme fysiske skavanker og egentlige sygdomme, som skal behandles. Det er vigtigt, at sygeplejersker og læger forstår, at den ældre med autisme har brug for særlig information i forbindelse med behandling og eventuel 29

30 I indsatsen med ældre med ASF vil det være relevant at have fokus på livskvaliteten. Det skal sikres, at de ældre lever et værdigt liv og har en meningsfuld, sammenhængende og struktureret hverdag.

31 indlæggelse. Informationen skal gives på en tydelig og enkel måde, og der skal ikke mindst afsættes tid til at give informationen under rolige former. Den ældre med autisme bør altid ledsages af plejepersonale, og personalet bør sikre sig, at informationerne er forstået og om nødvendigt gentage dem, gerne visuelt. Plejepersonale bør kontrollere væske- og kostindtag og være opmærksomme på, at mennesker med ASF sjældent umiddelbart meddeler omgivelserne, hvis de har generende symptomer på sygdom. Ud over den medicinering, som er betinget af eventuelle fysiske sygdomme og aldersrelaterede skavanker, vil ældre med ASF ofte have særlige behov for psykofarmaka. Depressionsrisikoen øges med alderen, så der må forventes øget brug af antidepressiv medicin, f.eks. SSRI-præparater. Desuden vil mange ældre med ASF have været medicinerede med neuroleptika i mange år med de bivirkningsmæssige konsekvenser, det kan have, hvilket vil medføre øgede medicinske behov. Derfor er det vigtigt, at læger, som får de ældre som patienter, har specifik viden om gerontopsykiatri. 31

32 NAP er resultatet af et samarbejde mellem ca. 50 eksperter på autismeområdet, en fagkyndig komité samt en redaktionsgruppe. Formålet med NAP er at skabe et fælles grundlag for indsatsen for mennesker med autisme i Danmark. ISBN

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE DAGTILBUD H C Ørsteds Vej 1 7800 Skive Tlf: 9915 7225 DØGNTILBUD Bilstrupvej 28 7800 Skive Tlf: 9915 7200 AutismeCenter Skive tilbyder aktivitets-

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM

Læs mere

Hvad er Specialrådgivningen?

Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Specialområde Børn og Unge (SBU) YDELSESBESKRIVELSE Arrangementer for pårørende Specialområde Børn og Unge (SBU) Målgruppe: Døgntilbud til børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Sindalsvej 30, 8240 Risskov Tel. 7847 8500

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende Center for Bostøtte i eget Hjem 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) Adresse: Postnr. og

Læs mere

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings

Læs mere

Supervision & radgivning

Supervision & radgivning Supervision & radgivning R å d g i v n i n g s a f d e l i n g e n supervision_16x16.indd 1 22/03/09 22:41:41 Radgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Rådgivningsafdelingen, der er en selvstændig afdeling

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre

Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Lindholm Brygge 2-4 9400 Nørresundby Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

2010 Autismekonsulenterne.dk

2010 Autismekonsulenterne.dk 2010 Autismekonsulenterne.dk [YDELSEKATALOG] For Boligfællesskabet Freyas Kvarter Forord Indledningsvis vil Autismekonsulenterne.dk takke for forespørgelsen på etableringen og driften af et boligfællesskab

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET. Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse.

KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET. Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ROSENHUSET Hjemmevejleding for mennesker med sindslidelse. Samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med sindslidelse. Overordnet formål med indsatsen: 1.Hvad er ydelsens

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion

Læs mere

Handicappolitik Med plads til alle

Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Bofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende

Bofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Bofællesskabet Botilbud i Ringsted til voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Egnede botilbud til voksne mennesker med autisme og som er moderat- og højtfungerende, findes kun

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

Anbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling

Anbefalinger for ADHD. -behandling på specialinstitutioner for børn og unge. Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling ADHD Anbefalinger for -behandling på specialinstitutioner for børn og unge Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger for ADHD - behandling på specialinstitutioner for børn og unge Hæftet

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Uddannelsescenter UiU

Uddannelsescenter UiU Uddannelsescenter UiU STU i København Alle ca. 450 unge i STU i København er visiteret til STU-tilbud ud fra en målgruppe kategorisering. 1. Unge med specifikke vanskeligheder, som f.eks. autisme 2. Unge

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Arbejdsgruppe vedrørende personer over 18 år med autisme

Arbejdsgruppe vedrørende personer over 18 år med autisme Handicapafdelingen Kontaktperson: Jesper Dan Jensen Jesper.Dan.Jensen@regionsyddanmark.dk Sikker epost: Direkte tlf. 76631073 16. april 2007 Journal nr. 07/1977 Side 0 / 13 Arbejdsgruppe vedrørende personer

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere