Specialerapport. Forholdet mellem journalister og idrætsudøvere

Transkript

1 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Specialerapport Forholdet mellem journalister og idrætsudøvere 1. Indledning Problemformulering De praktiske forhold vedrørende specialet En anderledes fremstilling af specialet Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne Den spæde start på sportsjournalistik Radioen ny formidling af sport? Tv sportsbilleder bliver dominerende Symbiosen er der ikke kun inden for sport Teori og metodevalg Indkredsning af problemfelt Valg af teori Interaktion ifølge Goffman og Meyrowitz Tv s indflydelse ændrer på modellen Ritualer ifølge Eric Rothenbuhler Opsummering på de teoretiske forklaringer Interviewguide Kvalitative interviews Valg af idrætsgren Interviewforberedelse Interviewgennemførsel Transskribering og analysearbejdet Beskrivelse af gruppen af informanter Mændene Kvinderne Metodiske erfaringer Resultatet af analysen Mediernes behandling af informanternes privatsfære Kampen om mennesket bag Hvorfor er der forskellige syn på historierne? Den personlige grænse front region / backstage Rykkes grænserne hos håndboldspillerne? Det at være en kendt person Hvordan er håndboldspillere kendte personer Fans Opsamling på hvordan informanterne håndterer at være kendte Rammer og roller i forbindelse med kontakten mellem spillere og journalister Informanternes møde med journalisterne Journalisterne ved turneringer De direkte tv-interviews Der er forskel på interview og mediefremstillingen Det symbiotiske forhold mellem medierne, sporten og idrætsudøverne Den tætte forbindelse mellem informanterne og journalisterne Den organisatoriske symbiose...82

2 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Journalisterne som forskellige personer Journalisternes køn og alder Journalisternes viden om håndbold Får informanterne hjælp til at agere i medierne? Hjælp eller mangel på samme Konklusion Mediernes behandling af informanternes privatsfære Rammer og roller i forbindelse med kontakten mellem spillere og journalister Det symbiotiske forhold mellem medierne, sporten og idrætsudøverne Journalisterne som forskellige personer Får informanterne hjælp til at agere i medierne? Perspektivering Specialets muligheder for at blive brugt af idrætten Muligheder og erfaringer omkring selve undersøgelsen I forhold til resten af dansk idræt I forhold til resten af verden Litteraturliste...107

3 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Indledning I starten af halvfjerdserne var der ét eneste sted, man kunne læse om sport og dens udøvere, og det var i aviserne på de specielle sportssider. De blev skrevet af sportsjournalister, som dermed var kontakten mellem idrætsudøverne og læseren. Det, der blev skrevet om, var deres præstationer inden for idrætten. Det var forbilleder for ungdommen, men der blev ikke skrevet så meget om deres privatliv. Hvis det skete, var det kun positive historier såsom bryllup, fødsel osv. Eksempler på disse forbilleder fra de gamle dage er Harald Nielsen og Inge Sørensen, der begge fik positive øgenavne, nemlig Guld-Harald og Lille henrivende Inge 1. Senere blev det fodboldspillere, som især blandt rollemodelskabende for den danske ungdom. I dag er billedet noget anderledes. Idrætsudøverne er blevet til idoler, som dyrkes alle steder. Der bliver skrevet om dem i alle mulige blade, lige fra kulørte ugeblade til seriøse aviser, og de bliver vist i tv og medvirker i film. På sportssiderne bliver der stadigvæk skrevet om idrætspræstationerne, men samtidig bliver stjernernes privatliv endevendt i alle medier. Disse artikler handler ikke så meget om deres sportskarriere, men mere om deres privatliv og andre ting, som umiddelbart ikke har noget at gøre med sport. Dermed er idrætsudøverne også blevet en del af offentligheden, og nu er det ikke kun sportsinteresserede, der følger med i idrætsudøvernes liv og levned. Nogle af idrætsudøverne får også et image, hvor sporten ikke er den primære hovedkilde. Det kunne f.eks. være Anne Dorthe Tanderup, der som tidligere håndboldspiller stadigvæk er interessant, da hun nu er gift med Bjarne Riis, som igen er tidligere cykelrytter. Han kan også bruges som eksempel på, at nogle af idrættens forretningsfolk også er interessante for sportspressen. Ikke bare fordi de tjener penge på sporten, men også i kraft af deres personlighed. Et andet eksempel er håndboldspilleren Mia Hundvin, som er kendt for sit/sin privatliv/seksualitet og udstilling af det. Det samme gælder flere af de store fodboldspillere, hvor man kan fremhæve Brian Laudrup og Jan Mølby som eksempler. Begge to er personer, der har oplevet og gennemlevet de menneskelige op- og nedture i fuld offentlighed. Med den store fokusering på og især tv s store dækning af idræt er der samtidig kommet mange penge i idræt. Efterhånden er der en del danske idrætsfolk, som kan leve af deres idræt. Deres største indtægtskilde er sponsorer. Dette har betydet, at der er kommet pres på idrætsudøverne for at komme i medierne. De har brug for medieomtale, og for nogle 1 To øgenavne, som de fik af Gunner Nu Hansen i hans klassiske radiotransmissioner. Gunner Nu Hansen var på sin vis et endnu større ikon i sportens verden.

4 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec idrætsudøvere er det sågar indskrevet i deres personlige sponsorkontrakt. Derfor kan man godt forestille sig, at udøverne i fremtiden vil være meget professionelle i deres håndtering af medierne. Måske vil de få ansat en person til at varetage hele omgangen med medierne. Dette er udbredt i USA, hvor der i sport er klart flere penge end i Danmark 2. Denne gensidige afhængighed af hinanden finder jeg interessant, og selvom den ikke er særlig undersøgt inden for den danske forskningsverden, så er der ingen tvivl om, at det symbiotiske forhold er til stede. Det var dog ikke i den danske litteratur, jeg blev bekræftet i, at min interesse for emnet var forskningsmæssig relevant. Den norske medieforsker Knut Helland efterlyser i indledningen af sin bog Sport, medier og journalistikk, at emnet omkring det symbiotiske forhold mellem udøverne og medier kræver mere forskning. Det gav selvfølgelig mere motivation for mit arbejde med projektet. Det symbiotiske forhold betyder, at sportsjournalistik måske ikke altid fremstår som den mest dybdeborende journalistik, som f.eks. politisk journalistik. I stedet er sport også en underholdningsgenre, som qua de mange interesserede læsere og seere fortjener en god og saglig dækning. 2. Problemformulering Jeg vil undersøge, hvilken opfattelse håndboldspillere har af medierne, og hvordan deres forhold til journalisterne er. Hvilke problemer er der i forholdet set fra håndboldspillernes side? Desuden vil jeg også undersøge, hvordan håndboldspillere har det med at være kendte personer. Jeg vil i min analyse opstille et problemkatalog, som udspringer af de ovennævnte forhold. 3. De praktiske forhold vedrørende specialet Dette fokus på idrætsudøvernes opfattelse præger også opbygningen af specialet. Forholdet mellem medierne og idrætten kan selvfølgelig anskues fra flere sider, da der som sagt er en tæt forbindelse mellem de forskellige aktører. De forskellige aktører er ud fra dette speciales perspektiv klub/forbund, idrætsudøverne og medierne. Den tætte forbindelse mellem klubber/forbund og medierne kan ses igennem de penge, der bliver betalt. Klubberne får mange penge for at levere et produkt til medierne, som groft sagt kan ses som underholdning. 2 Men selv inden for sportsgrene, der ikke har det store mediefokus, er der for det meste involveret en manager.

5 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec På tv er idræt et underholdningsprogram med mange seere, og derfor er tv også villige til at betale mange penge for denne underholdning. Dermed har de et gensidigt ønske om at levere det bedste produkt. Denne forbindelse er der fokuseret meget på i idrætsforskningen, blandt andet Garry Whannel, David Rowe 3. Klubberne og idrætsudøvernes forhold er et andet velundersøgt område. Det er både, i hvilken grad vi bruger idrætsklubber, og hvad det giver os af fordele. 4 Men også hvordan vores eliteidræt er organiseret med Team Danmark som den i Danmark altafgørende faktor i organiseringen af dette. De fleste idrætsudøvere i Danmark er afhængige af den økonomiske støtte, som de får af Team Danmark. Dog er der nogle idrætsudøvere, som ikke er afhængige af denne støtte. De udøver også idrætsgrene, hvor der er meget mediefokus og dermed en del penge. Det drejer sig om f.eks. dansk fodbold og golf. I begge tilfælde er det især fokus på global plan, der er med til at generere de store pengebeløb. For at denne økonomiske afhængighed kan opretholdes, har begge parter, forbund og idrætsudøvere, interesse i, at idrætten får omtale og helst også god omtale. Dårlig omtale kan eventuelt skade pengestrømmen, som kommer fra sponsorer. Der er altså en tæt forbindelse til sponsorer, som alle de tre andre aktører har interesse i vil betale for at få deres navn udbredt i medierne og sat i forbindelse med idræt. Forholdet mellem idrætsudøveren og medierne og den eventuelle tætte forbindelse er der som sagt ikke så meget forskning i og heller ikke så meget fokus på i specialet. Jeg har dog valgt at undersøge forbindelsen udelukkende fra idrætsudøvernes side, og derfor vil jeg starte med at give et indblik i sportsjournalistikken. Dette vil jeg gøre ved at lave en beskrivelse af den historiske udvikling af sportsjournalistikken. Dette sker med fokus på at fremhæve centrale udviklingsperioder og vise, at den tætte forbindelse ikke er nogen nyskabelse, men har eksisteret længe. Selve idrætsudøvernes opfattelse vil jeg analysere mig frem til via interviews med idrætsudøvere, som ud fra deres personlige erfaringer kan give indblik i dette forhold, men samtidig også klarlægge, hvordan de opfatter det mediefokus, der er til stede. 3.2 En anderledes fremstilling af specialet Jeg har valgt at fremlægge selve rapporteringen som et elektronisk dokument, hvor målgruppen er studerende og andre interesserede, som skulle have lyst til at læse dette. Det 3 Garry Whannel, Media Sport Stars, Routledge, & David Rowe, Sport, Culture and the Media, Laila Ottesen & Bjarne Ibsen, Forsamles og forenes om idræt. (Lokale & Anlægsfondens skriftrække, nr. 5),2000.

6 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec betyder, at jeg lader strukturen været noget anderledes end den normale rapportering, men det skulle i stedet betyde, at det er nemmere at finde rundt i dokumentet. Samtidig er der mulighed for at høre informanternes udsagn og dermed nemmere få indblik i problemstillingens resultater. Dog har det i den forbindelse været nødvendigt at sløre identiteten af de enkelte interviewpersoner, da det hele tiden har været en forudsætning for interviewpersonernes velvillighed, at det var anonymt. Set i lyset af undersøgelsens emne og de spørgsmål, som ønskes besvaret, har der ikke været nogen indvendinger til dette forhold. Spørgsmålene og svarene er meget personfølsomme, og via en offentliggørelse kan udtalelser blive brugt i en forkert sammenhæng. Der vil dog også være mulighed for at udskrive hele rapporten via et Word-dokument og læse specialet i papirform.

7 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 5 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling. Det hele startede, da B.T. begyndte at bringe korte reportager om sport i Der vil i det efterfølgende ikke komme en kronologisk gennemgang af hele udviklingen i sportsjournalistik, men til gengæld vil der være nedslag på historisk vigtige tidspunkter for sportsjournalistik. Fokus vil være forholdet mellem medierne og sport og forholdet mellem medierne og den enkelte udøver; hvilken rolle medierne har haft i forhold til idrætten/sporten. Dette vil lede til forskellige problemstillinger, som jeg vil bruge i min analyse af informanternes udsagn. Det starter med et afsnit om de tidlige aviser og de første artikler om sport. Jeg vil derefter beskrive, hvordan radioens indtog påvirkede sportsjournalistikken. Næste afsnit indeholder en beskrivelse af tv og den måde, hvormed sportsjournalistikken blev styret af de levende billeder, hvilket samtidig betød, at der kom mange penge i sporten, og det forretningsmæssige perspektiv blev en vigtig del af den professionelle sport. Til sidst vil jeg beskrive, hvordan mediebilledet er inden for sporten anno Den spæde start på sportsjournalistik I starten af 1900-tallet var aviserne partipolitiske og fulgte de politiske ønsker. Det betød, at sport ikke havde stor interesse for aviserne, da idrætten ikke var skueplads for politiske kampe. Med Politiken som primus motor skete der en ændring af avisernes karakter i retning af det, som aviserne er i dag, nemlig omnibusaviser 6. Den legendariske chefredaktør Henrik Cavling ville skabe en avis, der havde centrum uden for de politiske holdninger, og det centrum blev opdyrket i avisens voksende indhold af aktuelle nyheder og igennem genrer som reportage og interview 7. Dermed blev den direkte linje til partierne skåret væk, men der var dog stadigvæk spor af ideologi i de forskellige avisers ledere. Det betød også, at der skete en 5 Gennemgangen af udviklingen i sportsjournalistikken sker på baggrund af Kirsten Frandsens licentiatafhandling (Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995) og Dansk Mediehistorie. Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 1-3, 1997 ) 6 Det latinske ord omnibus betyder beregnet for alle. 7 Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 2, 1997, side 42.

8 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec udvidelse af de emneområder, som aviserne beskæftigede sig med. Nu blev sport trukket frem og blev en salgsvare for aviserne 8. Da B.T. blev lanceret i 1916, hvor der var en fast rubrik med sport, og hvor de også brugte tegninger og fotografier som illustrationer, blev sport for alvor en vigtig del af aviserne. Den danske sportsjournalistik var i starten meget involveret i den danske sport. Kirsten Frandsen kalder sportsjournalistikken i starten af det 20. århundrede for fødselshjælper for idrætten. Det begreb dækker over, at aviserne og idrætsforeningerne havde et fælles mål i at udbrede de forskellige sportsgrene for den brede offentlighed. Det betyder, at artiklerne både er kampreferater og artikler, som introducerer idrætten for læseren. Desuden er sporten også en del af forlystelseslivet i byerne, og nogle af artiklerne har en oplevelsesmæssig vinkel, som er anlagt ud fra en ikke-sportskyndig læser 9. Samtidig er aviserne med til at arrangere forskellige idrætsarrangementer. Dermed er man selv med til at skabe nyhederne; et fænomen, som er bibeholdt siden 10. Artiklerne var skrevet i jeg-form og var for det meste reportager fra sportsbegivenheder, hvor journalisten ikke indtager en rolle som værende ekspert på området, men er på samme niveau som tilskueren/læseren. Det betyder, at journalisten ikke gav forklaringer på de forskellige handlinger, hvilket læseren måske kunne have haft glæde af. Journalist, læser og sportsmænd er i denne tidlige fase ligestillede, hvorfor det er det rent sportssaglige, der er i centrum for beskrivelsen, også i de relativt sjældne interviews 11. En vigtig person i denne periode var Emil Andersen, alias Mr. Smile, som var en af de første journalister, der interviewede idrætsudøverne lige efter deres præstation. På den måde blev sportsverdenen gjort intim, og læseren fortrolig med idrætsudøverne som personer (N.K.Nielsen;1995;201.) Det er ikke kun i Danmark, at sportsjournalistikken havde et eksempel på enkeltpersoner, der var en slags frontløbere. I de nordiske lande var der også enkelte personer, som var med til at give sportsreportagen et meget beskrivende indhold. 8 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side I dag er der faktisk sket en opblomstring af denne type arrangementer som et led i at fastholde og få nye læsere til den enkelte avis, som f.eks. B.T. s Eremitageløb eller Politikens medvirken i Copenhagen Maraton. 11 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 67.

9 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec I sin bog Sport, Medier og journalistikk analyserer Knut Helland forholdet mellem de norske medier og det norske fodboldlandshold. Han går ud fra en antagelse om, at der er et symbiotisk forhold mellem medierne og idrætten 12 og påpeger, at medierne er meget rosende, når det går godt, men bliver meget kritiske, når det går dårligt rent resultatmæssigt 13. Analysen er historisk forankret i den begyndende norske sportsjournalistik i starten af tallet. Dengang var journalisterne meget optaget af at fremstille sporten som noget, der indeholdt de sande værdier. Grunden til denne subjektivitet skyldtes i høj grad, at de journalister, der skrev om sport, havde en baggrund i sport, enten som ledere eller som tidligere aktive. På denne måde var der skabt en forbindelse mellem medie og sport. Sammenfattende blev sportsjournalistikken i denne periode båret op af enkeltpersoner, og samtidig var der via avisernes skift til omnibusavis dannet grobund for en selvstændig genre, hvor sportsjournalistikken både fandt sit ståsted i de journalistiske kredse samt i sportsverdenen. Det var altså med afsæt i reportager og interviews, at aviserne var med til at udbrede interessen for sporten. Det var især B.T., der brugte sport som et satsningsområde, hvor avisen kunne profilere sit journalistiske image som en moderne, aktuel og underholdende avis for det sportsinteresserede publikum 14. Forbindelsen gjorde, at både aktørerne og idrætsklubberne ikke havde noget imod den måde, de blev beskrevet på. 4.2 Radioen ny formidling af sport? I 1925 blev Statsradiofonien etableret, og den var for hele befolkningen og søgte at informere om de samfundsmæssige og kulturmæssige forhold i verdenen. Da radioen begynder at transmittere sportsbegivenheder, havde de i forhold til aviserne en klart bedre mulighed for at gøre det levende og fængslende for lytteren. Sport kan også beskrives som en visuel oplevelse, som er klart nemmere for radioen at viderebringe end for aviserne. Da de samtidig kunne sende direkte, kunne de også overgå aviserne i aktualitet, og pludselig skulle aviserne skrive om begivenheder, som læserne allerede kunne have kendskab til 15. Dette var især tilfældet, da Gunner Nu Hansen ved OL i var med til at bringe verden meget tættere på danskerne og med et sprog, som var mere dagligdagssprog og i 12 Knut Helland, Sport, Medier og Journalistikk, Fagbokforlaget, 2003, side 39ff. 13 Knut Helland, Sport, Medier og Journalistikk, Fagbokforlaget, 2003, side Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side Dog ikke helt, da Pressens Telegramudvalg styrede radioens nyhedsformidling, og først i 1964 fik radioen egen nyhedsformidling. Det gjorde også, at man kun måtte sende fra de sidste 25 minutter. 16 Første direkte radioreportage.

10 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec modsætning til resten af radioens mere højtidelige sprog 17. Med reallyd fra selve idrætsbegivenheden blev det muligt for lytterne af få en følelse af at være til stede ved selve konkurrencen. Der kom også mere fokus på speakeren, som med en medrivende og entusiastisk stemmeføring kan gøre fortællingen gribende og fængslende. Disse beskrivelser fra radioen gør, at aviserne nedprioriterer de refererende artikler og giver i stedet læseren interviews med atleterne 18. Radiospeakeren bruger idrætsudøvernes navne, får lytteren også et mere personligt forhold til de forskellige idrætsudøvere. Det betyder også, at de første idrætsidoler kommer frem i denne tid, såsom svømmeren Inge Sørensen og fodboldspilleren John Hansen 19. Aviserne bliver efterhånden også forskellige i deres vinkel, hvor nogle aviser begynder at inddrage sportsudøvernes privatsfære i deres artikler. Der bringes billeder, hvor idrætsudøverne er sammen med deres familie etc. I det hele taget er der generelt en stigning i brug af billeder, der ud over de private sider også viser udøverne i kamp og bidrager til en øget dramatisering af sportsstoffet i aviserne. Alle disse tiltag er også med til at gøre idrætsudøveren mere personlig for læseren og skabe en større interesse for den enkelte idrætsudøver, og samtidig har tiltagende en forstærkende effekt for interessen for idrætten. Radioen er altså med til at skabe stor interesse for sportsbegivenheder, og disse begivenheder var også med til at skabe interesse for radiolytning. Det gjorde, at befolkningen fik et fælles samlingspunkt i de forskellige transmissioner. Idrætsudøverne, som deltog i konkurrencerne, blev idoler for især ungdommen. Befolkningen følte igennem de fængslende beskrivelser i radioen, at de havde fået et kendskab til dem som personer. Dermed var der et fælles mål for sporten og mediet. 4.3 Tv sportsbilleder bliver dominerende Den form for følelsesmæssig journalistik, som Gunnar Nu Hansen introducerede i radioen, videreførte han til tv-mediet, hvor han var ansvarlig for Danmarks Radios tv-dækning fra 1955 til Den meget følelsesmæssige og beskrivende stil, som Kirsten Frandsen kalder filmatiseret radio, fortsætter inden for tv til midten af 1980 erne Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 2, 1997, side Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side Inge Sørensen (Lille henrivende Inge) var med til OL i 1936, og John Hansen var del af bronzeholdet fra London Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 157.

11 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Ud over hele Europa sker der i 1980 erne en liberalisering med flere kanaler, flere reklamer og øget konkurrence en eksplosiv vækst i antallet af nye, fortrinsvis privatejede og kommercielt drevne radio- og tv-stationer 21. I denne liberalisering bliver sport en vigtig faktor, da sport er god underholdning og er et godt visuelt produkt, som tv kan bringe lige ud i stuen, samtidig med at tingene sker. Dette gør, at der er mange seere. Samtidig vil kanalerne i den stigende konkurrence have eneretten til at sende begivenhederne og på den måde sørge for, at seerne ser deres kanal. Derfor er de kommercielle kanaler villige til at betale store beløb for at have retten til at sende sporten på deres kanal. De mange seere til sportsudsendelserne gør, at tv-kanalerne kan sælge reklamespots til en rigtig dyr pris. Det betyder, at pengene, som sporten får tilført, stiger voldsomt. De mange penge i forbindelse med transmissioner gør så, at klubberne, som deltager i disse turneringer, som f.eks. Champions League, har fået flere penge. Samtidig er sponsorerne også villige til at betale store beløb pga. eksponeringen, som er kraftig i tv-mediet. Klubbernes større indtjening smitter altså af på idrætsudøverne, hvis lønninger er steget meget. De er blevet stjerner og laver selv sponsorkontrakter, der gør, at de kan tjene rigtig mange penge, hvor det mest kendte eksempel er David Beckham. Det er dog vigtig at skelne mellem de idrætsgrene, som tv har lyst til at transmittere fra. Da tv er altafgørende for eksponeringen og dermed de mange penge, så er det kun de idrætsgrene, som kan sælge et produkt, der kan gøre sig gældende. Konkurrencen inden for den enkelte idrætsgren er også blevet hårdere, og klubberne må betale store beløb til spillerne, hvilket altså også er med til at give den enkelte idrætsudøver flere penge. For der er altid en klub, som er villig til at betale lidt ekstra for at få opfyldt nogle af sine ambitioner, hvilket især sker ved køb af udenlandske spillere 22. Tendensen ses stærkest i fodbold og håndbold, som er de to idrætsgrene, der har nydt størst glæde af tv-dækningen 23. Disse ting er også med til at fastholde en klar forbindelse mellem sponsorer, medier og idrætsudøvere/klubber, og tv har kun været med til at fastholde den tendens. Samtidig begynder tv-stationerne også at stille visse krav for at dække kampene, hvor amerikansk tv-sport er det mest drastiske eksempel. Her er f.eks. amerikansk fodbolds regler 21 Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 3, 1997, side Det skyldes især, at de danske klubber via den såkaldte forskerordning kan give attraktive tilbud til udenlandske spillere. 23 Flere forskellige undersøgelser har vist, at medierne skriver meget om fodbold, håndbold og ishockey. Blandt andet Mandag Morgens undersøgelse fra november 2002 og desuden DIF s undersøgelse af tv-kanalernes dækning fra 2003.

12 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec udformet efter, at det skal passe til de krav, de kommercielle tv-stationer har. I Danmark er det ikke så drastisk, men dog er turneringsplanen i håndbold tilrettelagt sammen med de involverede tv-stationer, og introduktionen af onsdagskampe i håndbold er et godt eksempel på udviklingen. Det er, set ud fra et sportsligt hensyn, ikke det bedste tidspunkt at spille en kamp klokken 22 om aftenen, men det er alligevel det krav, som DR stiller, og som Dansk Håndbold Forbund har accepteret. Desuden satser man i stigende grad på at udvikle teknikken og dramaturgien omkring sportsgrenene 24. Dermed glider sport i retning af at blive til underholdning og show, hvor tv higer efter drama, da det giver gode tv-billeder. Det skyldes også, at sport indeholder mange aspekter, som gør det til god underholdning, og da ikke alle mennesker kan se det live, giver tv mulighed for, at seerne kan følge med i deres stuer, når de bedste atleter udøver deres sportsgrene. Tv har altså genereret flere penge i sporten og samtidig gjort, at de mest tv-lukrative sportsgrene er blevet til forretninger, hvor der er en afhængighed af omtale fra medierne, da dette gør, at flere folk interesserer sig for sporten. Derfor samarbejder medierne og klubberne i dag om at skabe det produkt, som kan skaffe flest mulige tv-seere. 5. Symbiosen er der ikke kun inden for sport I det historiske oprids af sportsjournalistikken har jeg vist, at symbiosen mellem medierne og sporten ikke er en nyskabelse, men faktisk har eksisteret siden sportsjournalistikken kom frem. Men er der andre kulturelle områder end sporten, som har en tæt forbindelse med medierne? I sin ph.d.-afhandling om journalister og deres kilder analyserer medieforsker Nete Nørgaard Kristensen kulturjournalistik 25. Her viser det sig, at kulturjournalisterne aktivt er med til at fremme kulturlivet i Danmark, og de har fire formidlingsroller: 1) Information og kulturel almendannelse for læseren som borger. 2) Underholdning og adspredelse for læseren som privatperson. 3) Forbrugsvejledning og servicefunktion for læseren som kulturkonsument eller kulturforbruger. 4) Promoveringsparameter eller formidlingsvindue for kulturen i forhold til læseren som både borger, privatperson og forbruger/kunde 26. Især den sidste rolle gør, at aviserne er med til at skabe et fælles mål sammen med kulturlivet. 24 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik fra sport til publikum, 1995, side Nete Nørgaard Kristensen, Udfordring af journalistikken i lyset af kildernes professionalisering slinger i valsen?, Nete Nørgaard Kristensen, Udfordring af journalistikken i lyset af kildernes professionalisering slinger i valsen?, 2003, side 316f.

13 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Kulturjournalisterne føler også en stor solidaritet over for kulturlivet der viser, at der findes en journalistisk ansvarsfølelse og loyalitet over for kulturen 27. Samme loyalitetsfølelse kan også genfindes hos sportsjournalister, og samtidig er der også det forhold, at markedstankegangen også har vundet indpas, blandt andet fordi kilderne er blevet meget markedsorienterede. Det er altså ikke kun inden for sport, at der er en tæt sammensmeltning med medierne, og hvor journalisterne inden for denne genre har en følelse af at vise området i et forholdsvist positivt lys. Der er sikkert nogle gange, hvor journalisterne inden for kulturområdet sidder på en stor magt og sikkert også en stor viden, som gør, at deres mening er med til at bestemme, i hvilken retning kulturområdet skal fremstå. Men hvilken udfordring er der så for medierne i deres bestræbelser på at dække sporten på bedst mulig måde? Kirsten Frandsen omtaler, at sportsjournalistikken skal være mere opmærksom på de ændringer, der har været inden for sportsområdet i de sidste 10 år. Hvis man fastholder, at journalistikkens publikum ikke bare skal betragtes som konsumenter, men skal kunne identificere sig med de værdier og det billede af sporten, som journalistikken frembringer, bliver man ganske enkelt nødt til at tage bestik af de ny udviklinger ( K.Frandsen;1995,253) Disse udviklinger, som Kirsten Frandsen omtaler, er den øgede kommercialisering af sporten og det tættere samarbejde mellem sponsorer og sporten. Medierne skal altså prøve at fokusere mere på de forbindelser, som er skabt inden for sporten, hvor der er mange af aktørerne, som der ikke bliver sat fokus på fra journalisternes side. Der er kommet flere sager om de forskellige negative sider af idrætten, men stadigvæk er størstedelen af artiklerne om emner, der ikke har et kontroversielt indhold 28. Men sportsjournalistik har fra sin begyndelse været en slags journalistik, som ikke havde de samme fællestræk som f.eks. politisk journalistik, der havde et mål om at være den fjerde statsmagt og være vagthund over for de politiske beslutningstagere. Det skyldes, at sport ikke har den samme betydning for vores samfunds opbygning som andre områder. Til gengæld har sporten en stor fascinationsværdi og kan få folk til glemme hverdagen og blive fanget af den enkelte præstation, de er vidne til. Derfor har sportsjournalistik haft til opgave at gengive 27 Nete Nørgaard Kristensen, Udfordring af journalistikken i lyset af kildernes professionalisering slinger i valsen?, 2003, side Mandag Morgen, Sportsjournalistikken favoriserer stjerner og pengeinteresser, nr. 35, november 2002, side 6.

14 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec præstationen, og det bliver centralt for journalisten at etablere og bekræfte denne relation mellem sporten, tilskuerne og mediepublikummet 29. Der er altså i dag en tæt sammenkobling mellem medier, sport og klubber/atleter. Det er vigtigt at nævne, at det er drejer sig om eliteidræt, og mediebilledet har efterhånden helt udelukket breddeidrætten. Tv-medierne kræver, at det er bestemte idrætsgrene, som vises ud fra nogle kriterier om underholdningsværdi og visuel effekt. Sporten er interesseret i at blive eksponeret, da det er med til at fastholde den høje pengemæssige værdi af sporten. Klubberne har lagt budgetter efter en bestemt medieomtale og vogter sig efterhånden mod ting, som kan stille dem i et negativt lys 30. Atleterne har via de flere penge i sporten fået bedre økonomiske vilkår. Vel og mærke kun i de idrætsgrene, som er omtalt i medierne. Men er der noget ud over de bedre økonomiske vilkår, idrætsudøverne har fået, som de synes er problematisk i dette tætte samspil med medierne? Det er med det udgangspunkt, at jeg vil indkredse specialets problemfelt og analysere ud fra. 6. Teori og metodevalg Da problemfeltet kan anskues fra både den mediesociologiske og den idrætssociologiske vinkel, så har min litteratursøgning i begyndelsen af projektet været koncentreret inden for begge felter. Selvom begge områder har nogle lighedspunkter, er der meget litteratur, som har meget forskellige udgangspunkter. Derfor har det også været et mål at bringe disse to områder tættere på hinanden og anskueliggøre problemstillingen ud fra begge perspektiver. I gennemgangen af teori og metode vil jeg først belyse de forskellige valg, jeg har taget igennem hele specialeprocessen, og give begrundelser for de forskellige valg. Derefter vil jeg vurdere metoderne ud fra de praktiske erfaringer, jeg har erhvervet igennem hele forløbet. 6.1 Indkredsning af problemfelt Søgningen af litteratur skete inden for emnefeltet sport og medier, bl.a. K.Frandsen 1995; L.Ronglan 2000; K.Helland 2003, og jeg indkredsede temaet til den følgende trekant: 29 Kirsten Frandsen, Sportsjournalistik i MedieKultur nr. 28 maj 1998, side Det seneste eksempel på dette er fyringen af Stig Tøfting. AGF kunne fyre ham pga. en passus i hans kontrakt om, at hvis han satte klubben i dårlig lys, så havde de ret til at ophæve kontrakten.

15 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Udøvere Problemfelt Sport Medier Et af motiverne bag specialet er den undren, jeg som sportsseer har oplevet, når idrætsudøvere er blevet interviewet til tv. Min personlige holdning har altid været, at jeg synes, at de spørgsmål, som idrætsudøverne fik stillet på tv, ikke indeholdt mange brugbare informationer. Min overraskelse har været lige så stor, når de så svarer helt normalt på de spørgsmål, og næsten aldrig fortæller journalisterne, at det var et underligt spørgsmål. Det har givet mig et indtryk af, at der var en forståelse mellem de forskellige aktører i interviewet, og samtidig en nysgerrighed over for, hvad udøverne tænkte og mente om denne situation. Desuden er journalisternes spørgsmål i de seneste år også blevet mere og mere personlige. Dette fokus på personen er også noget, der har haft min opmærksomhed, og det har igen virket, som om de mange udleveringer af personlige oplevelser fra sportsudøverne er sket i en atmosfære, hvor begge aktører har haft en fordel og interesse i at udlevere det til læserne/seerne. Da jeg så litterært havde undersøgt problemfeltet sport-udøver-medier, så bemærkede jeg, at der ikke havde været nogen, som havde undersøgt, hvordan kilderne/udøverne opfattede den stigende mediedækning og dennes fokus på mennesket bag. Derfor blev mit fokus på udøverne meget centralt i min tematisering. Det skulle altså handle om interaktionen mellem udøvere og journalister, da jeg havde en forestilling om, at den danske sportspresse ikke var større, end at der måtte være mange journalister, som fik et godt kendskab til de enkelte idrætsudøvere. 6.2 Valg af teori Der var som nævnt ovenfor tre hovedretninger i problemfeltet; de standardiserede spørgsmål, det stigende fokus på den personlige oplevelse og idrætsudøvernes oplevelse af det store

16 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec mediefokus. De lagde så grundlaget for mit valg af teori. De meget standardiserede spørgsmål fik en til at tænke på, at der måtte være et form for ritual eller nogle uformelle regler, som bliver fulgt af journalisterne i den måde, de laver interviews. Derfor var mit udgangspunkt at kunne forklare dette med en teori om ritualer. Ritualer, som danner en ramme omkring arbejdet med medierne, som tildeler både journalisterne og idrætsudøverne hver en bestemt rolle, de kan agere ud fra. Dette førte frem til den amerikanske medieforsker Eric W. Rothenbuhlers teori om ritualer inden for medierne 31. Den vil jeg senere give en grundig forklaring af. Den anden hovedretning i problemfeltet handlede om det stigende fokus på den personlige oplevelse inden for sport. Det var altså ud fra en antagelse om et tæt samarbejde mellem journalisterne og udøverne. Denne antagelse skete på baggrund af idrætsudøvernes velvilje i at udlevere mere personlige oplysninger til journalisterne, men også en forestilling om, at udøverne hele tiden skulle afveje, hvad de ville videregive af informationer, når de gav interview til en journalist. Idrætsudøverne var jo nemlig kommet frem på at være gode til deres idrætsgren, og jeg antog, at det skete uden tanke på, at de skulle dele deres privatsfære med resten af Danmark. Den amerikanske sociolog Erving Goffmans teori om interaktion mellem mennesker 32 kan bruges til at give en forklaring på området om de personlige relationer. Den amerikanske medieforsker Joshua Meyrowitz 33, som er kraftig inspireret af Goffman, har en mere mediemæssig tilgang, og derfor har jeg valgt hans teori. Erving Goffmans teori handler om de sociale relationer og de ritualer, som eksisterer i forbindelse med interaktion. I samspillet mellem journalister og idrætsudøvere er interaktionen vigtig og giver nogle klare indikatorer af, hvordan samarbejdet forløber mellem parterne. Joshua Meyrowitz har udviklet sin teori om det stigende fokus på intimitet i medierne 34 med baggrund i Goffmans teori om den fremstillingsmåde, vi mennesker bruger, når vi agerer i sociale sammenhænge. Jeg vil i det næste afsnit give en udvidet forklaring af Goffman og Meyrowitz teorier. Den tredje og sidste retning, som jeg ville undersøge, var affødt af, at jeg havde fokus på idrætsudøverne og deres opfattelse af journalister og medier. Altså skulle de udtale sig om 31 Eric W. Rothenbuhler: Ritual communication; From everyday conversation to mediated ceremony, SAGE, Erving Goffman, Vore rollespil I hverdagen, Hans Reitzel Forlag, Joshua Meyrowitz, No Sense of Place, Se følgende link:

17 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec deres forhold til andre aktører, og derfor var det rimeligt, at man også fik indsigt i, hvordan de opfattede deres egen rolle i det spil mellem sport og medier. Det kunne give et ekstra lag i analysen af forholdet og mulighed for at sammenholde deres selvopfattelse med deres holdninger til de andre aktører. Samtidig stifter udøverne også bekendtskab med journalister fra blade og magasiner, der ikke har sport som deres hovedfokus, men i stedet har fokus på de personer, som er kendte i offentligheden. Der er ikke skrevet så meget dansk litteratur om mediernes behandling af kendte personer, men to danske forskere, Lars Kabel og Kirsten Sparre fra Center for Journalistik og Efteruddannelse, har i bogen Den Glade Journalistik prøvet at indkredse den journalistiske genre, som kan defineres som kendthedsjournalistik 35. Det er også et begreb, som de har opstillet for at kunne indkredse området. Samtidig blev jeg klar over, at jeg ville have fat i idrætsudøvere, der befandt sig på landsholdsniveau, så de ikke kun havde erfaring med at være på sportssiderne, men også havde været inden for den potentielle kreds af personer, der har været interessante for disse blade og magasiner. Kabel og Sparre bruger også Erving Goffman og Joshua Meyrowitz i deres analyse. Det sker ud fra den begrundelse, at det giver mulighed for at skelne mellem forskellige typer af omtale af den kendte eller kongelige person (K.Sparre & L.Kabel; 2001;45). Det næste afsnit vil være en gennemgang af hovedlinjerne i de forskellige teorier. 6.3 Interaktion ifølge Goffman og Meyrowitz. Erving Goffmans teorier er de centrale i det teoriapparat, jeg benytter, og danner derfor grundlag for udarbejdelsen af en interviewguide. Gennemgangen viser mine begrundelser for de spørgsmål, jeg udarbejdede og spurgte interviewpersonerne om. Goffman bliver betegnet som symbolsk interaktionist 36, og hans værker omhandler selvet og dets ageren i det moderne samfund. Hans hovedværk er The Presentation of Self in Everyday Life, som han udgav i Det er en mikrosociologisk undersøgelse af individets opfattelse og gøren i de sociale sammenhænge, som vores liv er præget af. Han er kendt for sin meget grundige og detaljerede gennemgang af sin empiri, og han kommer med mange eksempler på individets handlemåde. Goffman bruger sin observationsevne på vores vestlige verden og sin empiri til at give en forklaring på den opførsel, vi udviser i vores hverdag. Han giver nogle forklaringer på den, og 35 Kirsten Sparre og Lars Kabel, Den glade journalistik, CFJE, Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, side 211.

18 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec her er et meget vigtig begreb den facade, vi bruger i hverdagen. Definitionen på facade er: De udtryksmidler af en fastlagt type som bevist eller ubevidst tages i brug af en person under en optræden (E.Goffman;1992;27). Goffman ser altså vores opførsel som en optræden og henter inspiration til sit metaforiske begrebsapparat i teatrets verden. En persons optræden foregår i forskellige rammer/rum, og der er forskellige optrædener, som følger disse rammer/rum. Der er to overordnede rammer: Den personlige og den sociale. Under hver af disse er der flere forskellige områder, som kræver hver sin facade: Ægtefælle/kæreste, børn, forældre, venner, arbejdsplads, sportsklub, politisk bevægelse er eksempler på rammer, der giver en person brug for at agere forskelligt. Samtidig er der også mulighed for, at de personer, man står over for, er nogle mennesker, man enten kender eller ikke kender. En mulighed, som personen også må forholde sig til. Til at eksemplificere disse overordnede rammer bruger Goffman scenen som metafor. På en scene er der en adfærd, som publikum oplever, og en adfærd bag scenen, som publikum ikke får kendskab til. Hvis man ser massemedierne, især tv, som et offentlige rum, hvor der vises en bearbejdning af virkeligheden, så er der også to slags adfærd. Den, som vises, og den, som ikke vises. Disse to slags adfærd benævner Goffmans som en front region og backstage 37. Frontregionen er det sted, hvor aktørerne er on stage. Eksempler på dette er en tjener, en læge eller en sportsudøver. Når de er i gang med deres erhverv og er på, så er de i frontregion. Dermed er der lagt nogle forventninger til personen og den adfærd, der udvises. For eksempel forventes det, at en tjener er høflig og venlig. Men når de er uden for deres gæsters øjesyn, så kan de tillade sig at opføre sig anderledes og udvise en adfærd, som ikke er tilladt i deres frontregion. Opførslen backstage har også sine egne spilleregler og kræver en anderledes optræden. Tjeneren er her en ven, en kollega eller lignende. Personen kan skifte i sin optræden på ingen tid. For en idrætsudøver er skellet f.eks. ved, at udøveren kan være lidt mere fri i sin opførsel, når han/hun er i omklædningsrummet og dermed uden for publikums syn. Som nævnt tidligere skal personen også agere på en bestemt måde ud fra, om det er en person, man kender, eller ej. Goffman benævner den eventuelle forhåndsviden, som en person har om 37 Når Goffmans begreber nævnes, så er det tit med betegnelsen frontstage og ikke front region. Det er forkert, da Goffman ikke bruger betegnelsen frontstage, men i stedet front region. Det er også noget, som Anne Jerslev gør opmærksom på i Vi ses på Tv, side 110. Jeg vil også bruge betegnelsen front region i resten af specialet. Jeg har heller ikke oversat det, da betegnelsen ikke giver mening på dansk.

19 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec de mennesker, han/hun skal være sammen med, som noget, man kan bruge i interaktionen med andre. En vigtig ting er de oplysninger som en person på forhånd sidder inde med eller erhverver sig om andre, da det er på basis af disse oplysninger, at man definerer situationen og bygger samspillet op om. (E.Goffman;1992;18) I forhold til min problemstilling betyder det, at idrætsudøverne bruger den erfaring og de oplevelser, de har opbygget i deres møde med journalisterne. Det lyder lidt banalt, men er dog ikke uden betydning, da målet for journalisterne må være at have god adgang til de forskellige idrætsudøvere. Derfor kan for mange dårlige oplevelser godt føre til, at de ændrer adfærd over for journalisterne Tv s indflydelse ændrer på modellen. Goffmans teori om interaktion blev lavet i Altså i en tid før tv rigtig fik den indflydelse, det har i dag. De forandringer, der er sket i vores samfund, har Goffmans teori naturligvis ikke indlejret. Goffmans begreber er forankret til fysiske steder og den interaktion, som finder sted mellem personer. Rammerne for mødet er de vigtigste. Det betyder, at der er forskel på, hvor sportsjournalisterne laver interviewet i forhold til de oplysninger, de får. Joshua Meyrowitz beskriver Goffmans model som statisk og afgrænset til face-to-facekommunikation og dermed ikke tager højde for den udvikling, som er sket i mediernes verden 38. Tv har gjort, at folk kan overvære en interaktion mellem to mennesker i en form, som ikke var mulig før. Med tv-mediet skabes en gennemsigtighed, hvor alle mennesker potentielt set får adgang til at iagttage alle de øvriges verdener ( S.Hjarvard;2003;27) Meyrowitz ser, at det i højere grad drejer sig om adgang til viden, erfaringer og information, og hvem der har adgang 39. Det betyder, at mediernes kamp om viden og information i sportens verden også bygger på en grad af gode relationer til idrætsudøverne. Denne strukturtilgang er noget anderledes og giver en mere indholdsmæssig tilgang til den stigende intimisering af medierne. Meyrowitz tager udgangspunkt i en historisk analyse af medierne, og han giver sit bud på de ændrede medier, som udviklingen har givet. Centralt i hans teori står tv, som via sit indtog i 50 erne var katalysator til ændringen. Tv kom ind i folks hjem og blev en del af disse. 38 Joshua Meyrowitz, No Sense of Place, 1985, side Hanne Bruun, Talkshowet, Borgen, 1999, side 72.

20 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec Hjemmet var tidligere et sted, hvor den enkelte familie havde sin egne vaner. Denne intimsfære blev nedbrudt, og da det lige pludselig var muligt at se det samme i stort set alle hjem, rykkede det offentlige rum tættere på. Det fik også indflydelse på de programmer, tv producerede og sendte. Folk begyndte at efterspørge mere intimitet i de programmer, som blev sendt, og personer, der var i fjernsynet, blev allemandseje. Langsomt kom der krav om flere og flere intime oplysninger, der gjorde, at tv-seerne følte, at de kendte personen, når de sad i deres egen stue. Når der sendes så mange håndboldkampe på tv, så vil seerne få et mere personligt forhold til de enkelte spillere. Meyrowitz benytter sig af Goffmans terminologi fra sceneverdenen, men på grund af tv s form og måde er de skarpe grænser mellem frontstage og backstage nedbrudt. Tv kan skifte scene meget hurtigt, og der er ikke nogen grænser eller regler for, hvad der kan defineres som scene. Derfor betegner Meyrowitz rummet, hvor en person stadigvæk kan være helt privat uden en medieret opførsel, for deep backstage. Goffmans front region er også opdelt i en forward onstage og en frontstage. Frontstage er stadigvæk i de situationer, hvor en person bliver interviewet, men forward onstage er en slags stærkt formaliseret adfærd forbeholdt særlige offentlige ritualer 40. Det kan f.eks. være en politikers tale til nationen, hvor der er nogle meget strenge forventninger og krav til opførslen, eller det kan være en håndboldspiller, som bliver interviewet. Men samme person kan også være i en situation, hvor man måske sidder i nogle bløde lænestole og bliver interviewet. Denne gråzone, hvor personen måske siger nogle ting, som ellers ikke ville komme frem i frontstage, kalder Meyrowitz for middel-region adfærd. Samtidig blander tv også de forskellige audiovisuelle former ved f.eks. at henvise til tvstationens egen hjemmeside. Hvor det er sværere for den skrevne presse at lave det flydende, så kan tv bedre tillade sig det, og for eksempel bliver store sportsudsendelser hurtigt til en form for show. I forbindelse med VM i håndbold i 2002 lavede TV2 i deres optakt til turneringen et program, hvor de portrætterede spillerne som hemmelige agenter, der var på en mission. Det skete ved, at de optrådte i smoking og udtalte sig om mange andre ting end håndbold. Det havde altså ikke noget med sporten at gøre, men var produceret ud fra en mere underholdningsmæssig værdi. Disse flydende grænser gør også, at sportsudøverne deltager i interviews, hvor spørgsmålene ikke handler om deres idrætsmæssige kundskaber, men deres mere personlige kundskaber, og skal udtale sig om ting, som tidligere var forbeholdt deres 40 Stig Hjarvard, Intimitet, autenticitet og kvindelighed I Medier og Kultur, nr. 26 april 1997, side 197.

21 Er det den samme kamp? Speciale lavet af Lasse Harder, Institut for Idræt, Dec backstage. Disse oplysninger vil seerne nu have indblik i, og dermed er de en del af personens middel-region. Meyrowitz bruger også denne opdeling til at beskrive gruppedannelser, og hvordan nye personer socialiseres ind i grupper. Alle grupper har en form for selvforståelse, som udgør et vi. Som modsætning til dette findes et de, som i høj grad er med til at skabe gruppens selvforståelse. Nye personer får langsomt indblik i gruppens backstage, som er de oplysninger, udestående ikke har indsigt i. Når der kommer nye spillere på et landshold, så skal de også indordne sig og lære at kende de forskellige grænser. Her tænkes specielt på gruppens relationer til andre aktører som for eksempel journalister. Der kan altså være en kraftig erfaringsudveksling, som er med til, at idrætsudøverne danner deres indtryk via historier og erfaringer, som andre udøvere har haft med specifikke journalister. 6.4 Ritualer ifølge Eric Rothenbuhler. Når journalister skal dække idrætsbegivenheder, bruger de meget ofte interviews med idrætsudøverne som udgangspunkt. Begge parter kender journalistens mål, og de følger nogle specifikke regler. Det er et ritual. Grunden til at se interviewet som et ritual skal også ses ud fra, at begge parter har nogle forventninger til interviewet, og da det er noget, som sker mange gange, er det interessant at se, hvordan idrætsudøverne behandler journalisternes opførsel, hvis den ikke er som forventet. Erving Goffman har også beskrevet ritualer, og med udgangspunkt i hans teorier har den amerikanske medieforsker Eric Rothenbuhler overført de mere generelle ritualbetragtninger til specifikt medie- og kommunikationsdelen. Eric Rothenbuhler definerer ritualer på følgende måde: Ritual is defined as the voluntary performance of appropriately patterned behavior to symbolically affect or participate in the serious life (E.Rothenbuhler;1998;53). Der er altså en masse måder, man skal opføre sig på i forskellige kontekster, hvor det forventes, at man ikke bryder disse ritualer. Det kan blive meningsforstyrrende for parterne, og det kan i værste fald være nedbrydende for forholdet. Det kan f.eks. være, hvis journalister ikke overholder de ritualer, der er i forbindelse med interview i forbindelse med kampe. Det forventes af idrætsudøverne, at journalisterne venter med deres spørgsmål, til idrætsudøveren giver lov til det. Hvis dette for eksempel ikke overholdes, så kan det betyde, at journalisten ikke får mulighed for at stille spørgsmål og i værste fald, at idrætsudøverne forlader