Stop Drone-mordene. med at tage medansvar for vilkårlige henrettelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stop Drone-mordene. med at tage medansvar for vilkårlige henrettelser."

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 8 August 2012 Stop Drone-mordene USA har mord på dagsorden n Der myrdes løs i USA, men det er ikke kun i det hjemlige at skydegale myrder løs. USA s fjernstyrede Drone fly myrder løs udenfor USA s grænser. Sidst gik de bestilte og fjernstyrede mord ud over fire Pakistanere og de mennesker i landsbyen, som var så uheldige at være i nærheden af de udpegede mordofre. Verden rundt rejser der sig nu en fordømmelse mod disse vilkårlige mord, som er et eklatant brud på internationale regler og det borgerlige retssystem. Med en rystede arrogance henrettes mennesker, der ikke har haft mulighed for at forsvare sig, endsige været præsenteret for anklager eller bevisførelse. Brud på regler Uden retssag og bevisførelse dømmer og eksekverer ukendte en dødsdom over udvalgte mennesker. Hvem i USA eller NATO der afsiger dommen er ukendt, men det står rimeligt klart, at det må ske med præsident Obamas godkendelse. Danmark medskyldig Danmark har tidligere afvist at deltage i Droneprojekterne, men har nu af uransagelige grunde tilsluttet sig. Det må stoppes. Danmarks deltagelse i USA s og NATO s krige har angiveligt været begrundet i at ville indføre demokrati. Det harmonerer på ingen måde med at tage medansvar for vilkårlige henrettelser. Ny hemmelig krig Danmark skal sige fra over for USA s konstante brud på internationale regler. Sidst med Præsident Obamas underskrift på et hemmeligstemplet dokument, som bestemmer, at CIA i hemmelighed skal operere i Syrien, og sikre, at også det land kommer i hænderne på imperialismen. Som bekendt er det ikke lykkedes USA, og EU for den sags skyld, at komme igennem i FN med en krig mod Syrien. bc Unge angribes igen Ny fattigdomskabende reform på vej til ungdommen n I rækken af liberalistiske reformer er turen nu kommet til kontanthjælpen som sikkerhedsnet. Alt tyder på at den ligesom reformen af retten til førtidspension især går målrettet mod ungdommens og de yngre voksnes levevilkår. Lav kontanthjælp Indtil nu er ungdommen ramt på SU og førtidspension. Helt op til 40 års alderen, skal invaliderede og handicappede leve af kontanthjælp, med al den ydmygelse denne hjælp medfører. Nu tyder alt på at den også skal minimeres, specielt for de yngre. De unge er i forvejen hårdest ramt af den stadig stigende arbejdsløshed. Løntryk En radikal arbejdsmarkedsordfører kom for skade at sige at der er brug for at have så stor en arbejdskraftreserve som muligt, kaldet øget arbejdsudbud for at få sænket de danske lønninger yderligere. Det er vand på de borgerlige partiers mølle, som er kommet i omdrejninger for at forhindre de kampredskaber de fagorganiserede har for at sikre anstændige løn- og arbejdsforhold. Oprør påkrævet Med det konstant faldende forbrug og allerede vedtagede reformer er det ikke yderligere fattigdom der er brug for. Skal det forhindres, er der brug for er et gedigent ungdomsoprør. Et oprør, der vil finde støtte hos de mange andre danskere, som er ofre for krisen og dens demontering af dit sociale sikkerhedsnet. Ungdommen skal ikke ende med at være økonomisk desperate løntrykkere. bc Kom til K-Festival den august Lørdag den 18. august kl. 14 åbner kommunisterne den 17. K-festival i Nørrebroparken mellem Hørsholmgade og Hellebækgade med et righoldigt program. Læs mere inde i bladet.

2 Side 2 Nr Leder Opløsningen Systemer og modeller er i dyb krise. Det kapitalistiske system er i sin levetids største krise, og er i den slutfase som historien beskriver, hvor produktionsforholdene er blevet en hæmsko for tidens nødvendige udvikling og behov. Med sig river krisen andre kendte og yndede systemer og modeller. Det gælder bl.a. den såkaldt Nordiske skattefinansierede velfærdsmodel, som er i stærk opløsning. Den danske model En anden højt besunget model i opløsning er den danske arbejdsmarkedsmodel. Den fik af EU en engelsk titel: Flex-Security. Den handlede om at vi har korte, og for arbejdsgiverne billige, opsigelsesregler fleksibiliteten, mod at vi havde et sikkerhedsnet på i fortiden 90% af indtægten, hvis vi blev arbejdsløse. Modellens fleksibilitet var de vilde efter at få gennemført i alle EU landene, hvor det er dyrt at fyre folk. Det er ikke helt lykkedes på grund af arbejdernes og fagforeningernes modstand. Godt for dem. I Danmark er der nu kun fleksibiliteten tilbage den billige måde at slippe af med arbejdskraften på. Det var socialdemokraterne, der i sin tid fik staten til at gå ind med støttebeløb til arbejdsløshedskassernes udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Det blev senere misbrugt til at lovgive og diktere betingelserne for de arbejdsløse på trods af medlemmernes egenbetaling. For sent Med den nye skattereform er gabet mellem tabt lønindtægt og dagpenge yderligere forøget med ca. 5% i gennemsnit på grund af det forøgede beskæftigelsesfradrag og den nedsatte regulering af dagpengesatserne. I forvejen er dækningsgraden faldet med godt 25% gennem de to seneste årtier. Med den stadig stigende arbejdsløshed får det katastrofale virkninger på både arbejdsmarkedssystemet og samfundssystemet. I denne situation kommer det borgerlige angreb på den danske models blokaderet med udgangspunkt i konflikten mellem fagbevægelsen og Kristelig såkaldt fagforening. EU har cementeret retten for alle virksomheder til at etablere sig som forsikringsvirksomheder for arbejdsløshedsunderstøttelse med statsstøtte, og at alle har ret til at kalde sig en fagforening. Det harmonerer ikke med den danske model. Alt for sent har fagbevægelsen så taget konflikten med brug af modellens ret til sympatiblokade m.m. Aktionen har fået arbejdsgiverforeningernes støtte. Ilde hørt Den danske model er utidssvarende og for dyr, sagde regeringspartiet de radikales ordfører. Han støttede den kristelige fagforenings kamp for lave lønninger for at styrke arbejdsgivernes profit. Så klart skal det ikke siges, så han blev sat på plads. Men ja, dyr er den. Dog mest for arbejderne, der er bundet af fredspligten. Hvis man strejker for bedre løn eller arbejdsforhold f.eks. i forbindelse med de lokale lønforhandlinger, eller oplagte uretfærdigheder og provokationer, slæbes man i den dertil indrettede arbejdsret og idømmes store dagbøder. Med stadig faldende organisationsprocent, EU diktater og følgagtig lovgivning, EU domme om overenskomster for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU området, har bindingerne i den danske model nok overlevet sig selv. Systemets krampetrækninger er så dyre, at der ikke er råd til at være bundet yderligere i klassekampen. Som i Vejlekonflikten er fremtiden den, at vi må slås for vores rettigheder. Ligesom de må gøre i andre lande uden den utidssvarende, hyggelige, brede danske model. Det ulige EU-samfund Unionen er dødbringende for syge og arbejdsløse Af Lilli Rodeck n En Fair løsning førte i finanspagtens skygge til et noget andet resultat end de vælgere, som havde stemt på SF og S havde forventet. Finanspagtens krav går mod et mere og mere ulige samfund i modsætning til det, som blev lovet i valgkampen. Det er Finanspagtens krav, der begrunder de 2 reformer, som regeringen har skabt grundlag for sammen med Venstre og andre liberale partier. Skattereformen, som endte op med det modsatte af løftet om en millionærskat øger rådighedsbeløbet for de rigeste, hvorimod de fattigste må se frem til forringelser. Det er i EU s interesse at øge udbuddet af billig arbejdskraft i Danmark og andre EU-lande. Teorien er, at billig arbejdskraft øger virksomhedernes konkurrenceevne, og det skulle så skabe nye arbejdspladser. Det mærkelige er, at dette ikke er sket i Spanien eller andre Euro-lande i krise. Der har lønningerne været barberet kraftigt ned, uden at det har sænket arbejdsløsheden, tværtimod. Lave lønninger giver lavt forbrug, og det gavner ikke produktionen. Resultatet i især Sydeuropa er øget antal selvmord, øget social uro og dårligere økonomi for landene. Førtidspensionen Men det er ikke den viden, som EU fremkommer med i 21. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. deres rådgivning om Danmarks finanser. Nej, her lyder det klart, at de offentlige udgifter skal sænkes. Og desværre kan regeringen kun se et sted, der kan spares, og det er på socialområdet. Det kom den seneste reform til at omhandle. Forringelser for flexløn og nye skrappe regler for førtidspension. Nu bliver det fastsat, at mennesker under 40 ikke skal have førtidspension. Dette er ikke nyt, men har været mange kommuners uofficielle regel gennem rigtig mange år. Regeringen er blevet overrasket over mængden af mennesker, som får førtidspensionen af psykiske årsager. Men gennem mange år har det været svært at få førtidspension grundet fysiske lidelser. Regeringen præsenterer denne reform med vendinger som at deltage i samfundet og være en del af livet. Men ingen arbejdsgiver ønsker at ansætte syge mennesker, uanset om sygdommen er i kroppen eller i sindet. Dyr behandling Vi har i forvejen et samfund, Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. hvor mennesker på overførselsindkomst kan blive ruineret, hvis de får livstruende sygdomme. En kvinde i Slagelse fik efter mange års smerter og lidelser konstateret kræft i underlivet. Grundet de mange smerter havde hun mistet arbejdet og var kommet på kontanthjælp. Hendes kræftbehandling skulle foregå i Odense, og hun skulle selv betale for transporten, da sygehuset mente hun kunne klare offentlig transport efter kemoterapi og stråling. De 6 ugers behandling kostede kr. i transport, og hun fik kun dækket en brøkdel. Dette eksempel er nok ikke det eneste og der vil blive flere i fremtiden. Med færre penge til arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister vil flere komme i den situation, at de ikke vil få råd til behandling, især når der bliver længere og længere til specialsygehusene. Mange må allerede i dag forlade apoteket uden den nødvendige medicin. Fattige syge Det er et farligt skråplan vores regering sammen med den borgelige fløj er på vej ned ad. Vi nærmer os det amerikanske sundhedssystem før Obamas sundhedsplan. Det var ikke det man sagde, dengang Schlütter beroligende sagde, at unionen er stendød! Med finanspagt og senere en finansunion må vi sige, at Unionen tværtimod er dødbringende. Redigering af august-num me ret er afsluttet 6. august. Afleveret til Post væsenet: 8. august. Deadline kommende numre: September 20. august Oktober 17. september Kommende numre afleveres til Postvæsenet: September 29. august Oktober 26. september Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Manipuleret klassekamp Fattigdomsskabende reformer er moderne modstand er gammeldags Af Betty Frydensbjerg Carlsson Formand Kommunistisk Parti i Danmark lars. Hvis bare en del af disse penge gik til fællesskabet, ville de mange nedskæringer kunne stoppe. Men det gør de ikke. Tværtimod sker der en omfordeling af vores fælles penge fra det offentlige til det private. Alene til de såkaldte redningspakker til bankerne betalte EU-landene milliarder dollars fra 2008 til Folkets gaver til bankerne har beløbet sig til op mod 1 1 / 2 statsbudget i flere EU-lande. Ja så kan det jo være svært at få budgettet til at hænge sammen eller redde velfærden som ordene lyder i argumentet for enhver nedskæring. n Socialdemokraterne har altid været tilhængere af at reformere samfundet. I begyndelsen var påstanden, at man kunne reformere samfundet frem til socialisme. De store sociale landvindinger som arbejderklassen kunne gennemføre i først Sovjetunionen og senere de andre socialistiske lande smittede jo af på arbejderklassen i de kapitalistiske lande. Hellere give lidt, fremfor at risikere socialisme, mente kapitalen, og fagbevægelsen og socialdemokraterne greb chancen. Senere blev det til tesen om den tredje vej, et kapitalistisk velfærdssamfund med et menneskeligt ansigt. Den ansigtsmaske er for længst gået i opløsning. Med offensiv opbakning fra SF har de nu travlt med at reformere samfundet så det passer til de herskende finansfyrsters krav. Ordet reform har for længst mistet sin positive betydning. Masser af penge Den nye type reformer er nødvendige for at kunne have råd til velfærdssamfundet, siger de samstemmende. Er der da ikke råd til velfærd? Jo da, penge er der nok af. De går bare ikke til fællesskabet. Arbejdsproduktiviteten er gennem årene steget meget mere end lønningerne, og i Europa er der nu 10,2 millioner millionærer og multimillionærer, som tilsammen råder over mere end 10 billioner dol Skattereform efter ordre Den røde skattereform er en af de EU reformer der skal redde velfærden. Topskatten lettes, for det skal betale sig at arbejde mere. Altså ikke ved at tjene mere, men ved at slippe mindre til fællesskabet. Til gengæld skal de mange som ikke har mulighed for at arbejde have mindre fra det sikkerhedsnet, som velfærdsmodellen var bygget op om. Skattereformen reformerede ikke skatten for millionærer, multimillionærer, fidusen med fonde, spekulationskapital og multinationale selskabers mange fradrags- og overførselsfiduser. Skattereformen blev det mest tydelige eksempel på hvordan det folkevalgte folketings indflydelse er blevet undermineret. Ordren fra Arbejdsgiverforeningen til Venstre om omgående at sikre og indgå i forliget blev hurtigt efterkommet. Arbejdsværdi som menneskeværd Reformiveren fortsatte mod førtidspensionsretten og fleksjobbene. Når kapitalen skal have sit, er der selvfølgelig ikke råd til at sikre syge og handicappede et nogenlunde værdigt liv. Det er jo meget begrænset hvor meget arbejde og profit man kan presse ud af dem. I det kapitalistiske system er mennesker først og fremmest arbejdskraft, dernæst arbejdskraft reserve til at presse prisen på arbejdskraft ned, og nederst i bunden er de invaliderede, hvoraf en betragtelig del netop er blevet invalideret af deres arbejde. Næste reform kommer efter sommerferien. Så gælder det nedskæringer på kontanthjælpen social bistand som det sikkerhedsnet engang hed. Det skal sikre de mange der falder for reformen af arbejdsløshedslovgivningen, som betød halvering af perioden hvor man kan få udbetalt sin A-kasse opsparede arbejdsløshedsunderstøttelse nu dagpenge når man blev arbejdsløs nu kaldet ledig (på markedet). Det skal også sikre et eksistensgrundlag for de mange, som lovgivningen forhindrer i at kunne melde sig ind i en A-kasse. F. eks de mange unge der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, og fremover også de unge handicappede. Klassekamp gammeldags Det er efterhånden en del år siden at EU forbød fagbevægelsens eksklusivaftaler i overenskomsterne, og fastslog at det er en menneskeret at stå alene på arbejdsmarkedet uden sin interesseorganisation i ryggen. Siden kom liberaliseringen med retten for private virksomheder til at oprette a-kasser og såkaldte fagforeninger. De seneste tal siger, at ca. en tredjedel af den danske arbejdsstyrke står udenfor fagbevægelsen eller betaler til en virksomhed, som kalder sig fagforening. Når fagbevægelsen så endelig bruger det fagretlige system til en konfrontation mod disse direktørledede forretningers nedbrydning af opnåede rettigheder, kalder pressen det Stenalder, gammeldags, yt, berufsverbot, selvom de netop fører de ansattes arbejdsvilkår tilbage til fortidens slaveri. Ord og begreber For tiden lyder det, at danskerne har fået flere penge på grund af den lave rente på boliglån. Er den oplysning ikke, at de danskere som skylder penge, skal betale en mindre rente for de penge de har lånt? I øvrigt er 40 % af danskerne lejere. Ord og begreber forvrides i klassekampen, og den skærpede situation har også skærpet den ideologiske kamp, hvor netop manipulation med ord og begreber er blevet et vigtigt våben til at forhindre et oprør. Som Marx påpegede er den herskende klasses ideer, de ideer som hersker i samfundet. Eller som digteren Carl Scharnberg skrev: På hvis side er ordene?

4 Side 4 Nr Faglig offensiv: Tillidsrepræsentanter fra EU-lande i fælles kamp Tyske metalarbejdere og de offentligt ansattes fagforbund Ver.di for Nordrhein-Westfalen var her i sommer værter for en faglig konference for at styrke kampen mod Finanspagten på europæisk plan. Af Per Sørensen og Kim Bilefeldt n Repræsentanter fra 11 europæiske lande, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Schweiz, Ungarn, Grækenland, Spanien, Portugal, Italien, Danmark og Belgien, mødtes i Køln for at udveksle erfaringer om konsekvenserne af Finanspagten og koordinere den faglige kamp. Der var enighed om nødvendigheden af sammenhold på tværs af landegrænserne til at afvise alle former for undertrykkelse og udbytning af lønmodtagerne. Kapitalen må selv betale sin selvskabte krise. Som de tyske metalarbejdere sagde i velkomsttalen: De tyske banker har ikke noget imod at låne penge ud. Tværtimod låner de meget gerne ud til de sydeuropæiske lande. Det er kapitalisternes værktøj til at få underlagt arbejderklassen, hvor der er muligheder for at tjene penge uden sociale hensyn. Socialt kaos Mange havde ordet, og alle talerne var enige om, at EU er årsagen til både omkostningerne ved kapitalspekulationerne vendt mod den arbejdende befolkning og udhuling af demokratiet. Konferencen vedtog en sluterklæring, hvor der skal arbejdes for åbningen af et nyt kapitel i Europa, med fælles kamp for afskaffelse af alle EU-traktater, som har skabt kaos i det nuværende sociale sikkerhedssystem og sundheds- og uddannelsessystem. Ligeledes er det et fælles mål, at der må skabes et frit forbund af Europas frie folk og nationer, altså et fredens og retfærdighedens Europa. Kom med i kampen Sluterklæringen opfordrer bl.a. til at knytte tættere forbindelse blandt landenes aktive kolleger og straks begynde dannelsen af en Europæisk Forbindelseskomité til organisering og informering om udviklingen i vores lande og eventuelle initiativer i den politiske kamp, samt til udveksling af erfaringer. Der arbejdes videre med at afholde endnu en stor europæisk faglig konference senere på året. Der arbejdes nu på at så mange faglige tillidsrepræsentanter og fagforeninger tilslutter sig erklæringen. I sluterklæringen fra det europæiske faglige møde i Köln siges det bl.a.: Tiden er kommet til, at vi samler vore kræfter bredest muligt imod ratificeringen af EU s finanspagt og for at standse den offensiv, som trojkaen (EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF)) har startet mod vore landes arbejdere og befolkninger. Vi, aktive i arbejderbevægelsen, mødes blot få timer efter, at Det Europæiske Råd har afsluttet sit møde, og Merkel med vold og magt lod Forbundsdagen og Forbundsrådet ratificere finanspagten og ESM. FRA ARBEJDSMARKEDET Forskel mellem løn og dagpenge vokser En privat ansat ufaglært får i år dækket 64,2 procent af sin indtægt, netto, hvis han bliver ledig og får dagpenge. Om 10 år vil dagpengene dække dårligere, som følge af regeringens skattereform: Så vil dækningen kun være på 59,7 procent. Det viser en beregning for nylig fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. I beregningerne indgår både den mindre stigning af dagpengesatsen og beskæftigelsesfradraget. Allerede i dag, hvor skattereformen ikke er trådt i kraft, øges afstanden mellem løn og dagpenge løbende. Det skyldes, at dagpengene reguleres med 0,3 procentpoint mindre end den almindelige lønudvikling, fordi der trækkes 0,3 procentpoint fra til den såkaldte satspulje. AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, har beregnet, at inklusiv forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som ledige ikke kan få, og den lavere regulering, som er aftalt i skattereformen, vil dagpengene om 10 år være steget 10 procent mindre end lønningerne. Skru op for jobrotationerne Giv den ufaglærte i ældreplejen eller i børnehaven en grunduddannelse og lad en ledig være vikar imens. Det er opskriften på en succes, der sikrer kompetenceløft til alle både den ufaglærte i job og den ufaglærte ledige. Erfaringerne fra projekter over hele landet er gode, og FOA efterlyser derfor endnu flere rotationsordninger i kommuner og regioner. Erfaringerne fra mange af de rotations-projekter vi har set ligner en win-win-situation. De ufaglærte kommer tilbage på arbejdspladserne med en grunduddannelse og en viden, de ikke havde før. Og de ledige, der nu har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet, fortsætter ofte i job eller uddannelse, siger forbundssekretær i FOA, Nanna Højlund og fortsætter: Det er lidt for pæne tal, Beskæftigelsesministeriet har lagt frem i forbindelse med fleksjobreformen, der blev aftalt for nyligt. Ministeriet anfører, at en pædagog i fleksjob på den ordning, der nu bliver afskaffet, får kroner inklusive pension. Men det tal kan BUPL ikke genkende. Ifølge BUPL s beregninger er kroner inklusive i pension og feriegodtgørelse et mere realistisk bud. Specialkonsulent i BUPL Christian Esgaard Christensen har gennemgået ministeriets tal og mener, at ministeriet bruger forkerte forudsætninger. De bruger gennemsnitslønninger som udgangspunkt for deres beregninger, men folk på fleksjob får ikke gennemsnitsløn. Inden for det sidste år har vi set mange aftaler, hvor pædagoger i fleksjob alene får overenskomstens minimumsløn, selv om de kan have mange års anciennitet, siger Christian Esgaard Christensen. Når den nye ordning træder i kraft, vil en pædagog på fleksjob, der kan arbejde 15 timer om ugen, kunne se frem til en løn på kroner inklusive pension, fremgår det af ministeriets beregninger. Det kan også være, at der er nogle, der er så heldige at få det, men de fleste må regne med at få mindre, vurderer Christian Esgaard Christensen. Dansk Metal bakker op Dansk Metal bakker op om regeringens aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om en reform af førtidspension, men er kritisk over for flere elementer i fleksjobaftalen. Der er udmærkede takter i førtidspensionsreformen, og særligt de nye ressourceforløb ser vi positivt på, siger Torben Poulsen, der er hovedkasserer i Dansk Metal og leder af Metal A-kasse. Den daværende VKregering ville ændre fleksjobordningen radikalt, og bl.a. indføre et system, hvor fleksjobberne blev aflønnet efter effektiv arbejdstid. Det kritiserede Dansk Metal kraftigt, fordi det reelt ville betyde, at fleksjobberne kom til at arbejde for en meget lav timeløn og dermed fungere som gratis arbejdskraft for virksomhederne.

5 Nr Side 5 Konferencens sluterklæring n Endnu engang beviste de forsamlede 27 stats- og regeringsledere, at de ikke evner at inddæmme den krise, som hærger industrien, sundheds- og uddannelsessystemet og de offentlige tjenester, og som overalt skaber stor fattigdom og udstødelse. De har besluttet endnu engang at svare på finansmarkedernes påtrængende krav med massive, snedigt udtænkte kapitaltilførsler og at vælte omkostningerne fra deres bankerot over på alle befolkninger. Ydermere har de knust alle illusioner om en eller anden nyorientering af EU-politikken eller en genforhandling af finanspagten. De har besluttet at tie om finanspagten og lade som om dens ratificering var givet på forhånd for ikke at vente længere med at gennemføre dens vigtigste bestemmelser: Straks at dræne de enkelte statsbudgetter for mange milliarder euro og give EU-kommissionen ansvaret for at styre den i total strid med medlemslandenes parlamentariske suverænitet med det formål at påtvinge alle regeringer en gældsbremse, uanset befolkningernes vilje. Vi fordømmer trojkaens beslutning om at udsætte det græske folk for en skæbne, der er uden lige i Europa i fredstid. Vi fordømmer spare-programmerne og strukturreformerne, der vedtages alle steder, og som fører til samme resultat som i Grækenland. Vi forpligter os til med vore egne midler hver dag at samle oplysninger om alle kampe mod disse spare-programmer i Europa selv de tilsyneladende mindste kampe og at give Det er virksomhederne, der skal se en fidus i at oprette fleksjob. Når der ikke er nogen økonomisk tilskyndelse til det, så frygter vi, at der heller ikke kommer særligt mange fleksjob. Derfor har vi foreslået en støtteordning, hvor alle virksomheder bidrager til en pulje, som så fordeler støtte til de virksomheder, der faktisk er rummelige og opretter fleksjob. Modellen kender vi fra AER-ordningen, der støtter virksomheder, der opretter lærepladser, siger Torben Poulsen. Færre sygeplejersker Der er blevet langt færre kommunalt ansatte sygeplejersker pr borgere på eller over 65 år. Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. En af konsekvenserne er dårligere patientsikkerhed, lyder advarslen. Tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der i dag er hele 16 procent færre kommunalt ansatte sygeplejersker i basisstillinger pr borgere på eller over 65 år, end det var tilfældet i år Antallet af ældre borgere er steget markant det seneste årti. Og det er sket uden, at kommunerne har investeret tilsvarende i flere sygeplejersker. Og det har naturligvis negativ indvirkning på patientsikkerheden, udtaler Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af plejehjem med alvorlige fejl og mangler i håndteringen af beboernes medicin er fordoblet i perioden 2007 til Sygeplejerskernes rolle på plejehjem er vigtig. Ikke mindst fordi de laver sideundervisning af det øvrige personale i eksempelvis dokumentation og medicinhåndtering. dem videre til arbejderne og organisationerne i vore egne lande for at styrke den fælles handling. Vi er med i alle de kampe, der bidrager til den modstandsbevægelse, der lige nu ryster Europa Intet kan retfærdiggøre, at en voksende del af den arbejdende befolkning i vore lande, det store flertal af unge og pensionister stadig kastes ud i elendighed og fortvivlelse, så hedgefonde, banker og de store koncerners aktionærer kan ophobe uhyre rigdomme i klodens skatteparadiser. Intet er mere påtrængende end sammen i hele Europa og på en organiseret måde at hjælpe arbejdere af al kraft med at skabe enhed og overvinde forhindringerne for en samling af deres kræfter i hele Europa i kampen mod ratificeringen af den skændige finanspagt, for at den ophæves, hvor den er vedtaget, og i kampen mod, at den omsættes i praksis gennem spare-programmer. Trods alle forhindringer, som er særligt graverende, når de kommer fra arbejderbevægelsens egen midte, udgår der en enorm kraft og kampberedskab fra arbejderne. Lad os begynde at samle og organisere denne styrke, for kun med et solidarisk og uegennyttigt samarbejde mellem vore landes arbejdere, befriet for åget fra kapitalens krisefordringer og dens redskaber, kan der åbnes et perspektiv om et virkeligt frit forbund af Europas frie folk og nationer, for et virkeligt fredens og retfærdighedens Europa. Det er meningen med vores appel til vore kolleger i hele Europa. Redigeret af Martin Jensen Men i dag er det langt fra alle plejehjem, som har sygeplejersker ansat. Og det rammer kvaliteten negativt, udtaler Dorte Steenberg. Der er en anden vej ud af krisen Det er lønmodtagerne, der har tabt under krisen. I forbindelse med den økonomiske krise har mange tusinde lønmodtagere i Danmark mistet deres job. Mere end job er forsvundet både i den private og i den offentlige sektor. Samtidig står flere tusinde over for at miste deres dagpenge på grund af nedskæringer i dagpengeperioden og forringelser i retten til at optjene dagpenge. Mange af disse mennesker kommer til at stå helt uden forsørgelse om kort tid. ØKONOMI Sande ord fra en radikal Af Bo Møller De radikales arbejdsmarkedsordfører, Farooq Nadeem, kom i starten af august for skade at sige sandheden. Han slog fast, at når regeringen ønsker at øge arbejdsudbuddet, så er det fordi det vil trykke lønningerne og dermed give bedre konkurrenceevne. Der gik ikke mange timer før han efter en samtale med Marianne Jelved måtte meddele, at han var skyld i en kommunikationsunøjagtighed, og at det selvfølgelig ikke var meningen, at lønningerne skulle presses ned. Stadig mangler regeringen at give en anden forklaring på, hvorfor arbejdsudbuddet skal øges. Arbejdsløsheden er stor i forvejen, og intet tyder på, at den vil falde i de nærmeste år. Myten om, at vi vil mangle arbejdskraft i 2020, er blevet gennemhullet af den seneste befolkningsprognose: I 2020 vil der være flere og ikke færre i den arbejdsduelige alder. Endelig viser erfaringerne fra før krisen satte ind, at er der efterspørgsel efter arbejdskraft, så er der flere, der melder sig på arbejdsmarkedet. Økonomer inddeles tit i 2 skoler: udbudsøkonomer og efterspørgselsøkonomer. Udbudsøkonomernes neoliberale teori er herskende i regeringen, i den tidligere regering og i finansministeriet. Den bygger på den tankegang, at det er udbuddet af arbejdskraft, der er afgørende. Denne økonomiske skole har spillet en alt for stor rolle siden 1980 erne, hvor Reagan og Thatcher førte en sådan udbudsøkonomisk politik med mange ulykker til følge. Ideen i udbudsøkonomernes tankegang er, at øges udbuddet af arbejdskraft, så presses lønningerne ned, konkurrenceevnen stiger, og så øges beskæftigelsen helt af sig selv. Desværre er det bare ikke muligt at sandsynligøre, at efterspørgslen efter arbejdskraft faktisk vil stige. Hvis efterspørgslen efter dét, der produceres, ikke stiger, så kan virksomhederne ikke afsætte deres produkter, og så vil de selvfølgelig ikke ansætte flere. Det bider sig i halen: Hvis et øget udbud af arbejdskraft sænker lønnen for de beskæftigede, så falder deres købekraft, og derfor falder efterspørgslen efter de producerede varer og tjenester. At håbe på, at vi bare kan sælge mere til udlandet, er mere end naivt, når store dele af verden også er ramt af den økonomiske krise. Et større udbud af arbejdskraft, der resulterer i faldende lønninger, vil derfor ikke føre til højere beskæftigelse, men til højere profit til virksomhedsejerne. Efterspørgselsøkonomerne derimod er af den opfattelse, at det er efterspørgslen efter arbejdskraft, der skal øges. Det er derfor efterspørgslen skal stimuleres i stedet for udbuddet. Det kan ske gennem øgede offentlige investeringer, gennem en genopretning og forbedring af servicen i kommunerne og regionerne osv. Samtidig bør der indføres en skattereform af en helt anden karakter end regeringens blå skattereform. At give skattelettelser til de rigeste forøger ikke efterspørgslen meget. Det er begrænset, hvor meget de bedst stillede vil sætte deres forbrug op, så en stor del af skattelettelsen vil blive sparet op og det hjælper ikke på beskæftigelsen. En anden del af skatte lettelsen vil gå til udlandsrejser og import af luksusvarer det gavner beskæftigelsen i udlandet, men ikke i Danmark. Derimod vil regeringens forringede regulering af overførselsindkomsterne og de store nedskæringer for førtidspensionister og fleksjobbere med garanti skabe mindre efterspørgsel efter produktionen og dermed nye arbejdsløse. En skattepolitik, der fører til højere beskæftigelse, bør tilgodese alle med almindelige indkomster og lavindkomstgrupperne på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension osv. Disse grupper vil i langt højere grad omsætte en skattelettelse til forbrug og derfor være med til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Til gengæld kan man uden større problemer hæve skatten for de rigeste. Kommunisterne har i deres krisepolitik givet mange konkrete forslag til en ny politik, der sætter gang i beskæftigelsen og øger velfærden for almindelige mennesker. Men den endelige løsning kan ikke findes inden for det eksisterende system. Den krise, vi oplever, er en af de kapitalismens tilbagevendende kriser. For helt at afskaffe økonomiske kriser skal det kapitalistiske system afløses af et andet af socialismen.

6 Side 6 Nr Ingen Robin Hood-reform for ungdommen For de unge er skattereformen en arbejd hurtigere-, mereog hårdere-reform trods rekord høj ungdomsarbejdsløshed Af David Randa og Brian O Brien Grønvold Ungkommunisterne n Det er en veletableret myte i politikerkredse, at en sænkelse af topskatten vil øge arbejdsudbuddet. Men gavner dette andre end kapitalen, der ønsker større konkurrence mellem arbejderne, med løntryk og lønfald til følge? Politikernes mytologi indebærer en idé om at skattelempelser på den sidst tjente krone vil udgøre et incitament for a) at man vil være mere tilbøjelig til at arbejde mere og; b) forbruge mere for det forhøjede rådighedsbeløb. Umiddelbart virker det ikke som en god idé at øge arbejdsudbuddet når et af samfundets største problemer, både her til lands og ude i den store verden, synes at være arbejdsløshed. Her er unge pt. særlig hårdt ramt af manglen på lønnet arbejde. Usikker effekt Hvorvidt adfærden for de hårdest arbejdende vil have den forventede effekt er uvist. Selv de bedste økonomer skændes om effekten af sådanne skattelempelser. Så hvis det er usikkert og måske endda tvivlsomt at privatforbruget vil stige med den planlagte skattereform, hvorfor så ikke bare lade staten bruge pengene? Med et øget statsforbrug, kan det garanteres at der kommer gang i økonomien, blandt andet ved at iværksætte større infrastrukturprojekter, som at renovere togskinner og lignende, eller ved at øge arbejdsstyrken i det offentlige. På den måde vil pengene komme hele befolkningen til gode ved kortere ventetid, bedre service og i sidste ende øget livskvalitet, ikke ulig den forøgelse som en mindre procentdel af befolkningen vil opleve med den nuværende skattereform- muligvis og såfremt i fald at den ny-liberale politiske mytologi holder stik. Fra fattige til fattige Det er fint nok at nedsætte skatten på almindeligt lønslaveri og samtidig sikre de ældre økonomisk ved at forhøje ældrechecken. Men hvor planlægger man så at tage pengene fra? Fra de studerende såmænd, som i forvejen ligger nederst i indkomsthierarkiet. For de studerende og unge i al almindelighed, er indtægterne ofte små. Derfor kan det være en god ide at hæve beskæftigelsesfradraget, da det vil give en større løn før skatten træder i kraft. Men det nytter ikke noget, når der så med den anden hånd skæres på de overførselsindkomster, som mange unge er afhængige af for at kunne betale husleje, mad og diverse andre livsfornødenheder. Det lægger op til en situation, hvor folk skal arbejde sig gennem ungdomsuddannelser og studier, uden at få den tilstrækkelige studiestøtte, som for øvrigt skal sikre, at 95% af de kommende generationer får en ungdomsuddannelse. Samtidig kræves det af de unge på ungdomsuddannelserne, at de skynder sig videre i et system, som unge skynder sig væk fra pga. manglende muligheder for arbejde. Fornuftstridig Den bagvedliggende politik synes fornuftstridig og i skarp modsætning til regeringens ambitioner om en stærk veluddannet ungdom, som kan løfte fremtidens arbejdsbyrde og sikre en bæredygtig økonomi, for alt imens der bliver lavet studehandler eller skattereformer skabes der et arbejdsmarked der i højere grad er præget af stigende ungdomsarbejdsløshed. Den fordækte skattereform lægger altså op til en omfordelingspolitik hvor man tager fra den ene fattige, og giver til den anden. Det er altså ikke en Robin Hood reform, som det i starten blev udlagt som. For de unge er det i stedet en arbejd hurtigere, arbejd hårdere og arbejd mere-reform. Og hvis ikke man er i stand til det, er det ens egen skyld. Fra UngKommunisternes landsmøde 2012 n Hos UngKommunisterne er vi netop blevet færdige med organisationens årlige landsmøde. Det er blot nummer to ud af forhåbentligt mange flere, for det er ikke kun medlemmerne som er unge; selve organisationen har først rigtigt fundet fodfæste i det seneste år. Det er sket igennem opbygningen af lokale afdelinger og gennem flere aktive medlemmer der tilsammen sikrer organisationen den rygrad som er nødvendig for aktivistisk venstrefløjspolitik. For et år siden besluttede vi os for at skaffe 10 nye aktive medlemmer. Det mål er nået, vi har endda skudt over og det på trods af de problematikker der er forbundet med at skulle holde mandtal, når folket endnu ikke har fundet sig til rette med boliglån og forpligtigelser overfor kernefamilie eller arbejdsgiver. Her hjælper det med de nyligt konsoliderede lokalafdelinger som er kommet op at køre. Det betyder meget for den enkelte som er politisk engageret at man kan mødes med ligesindede i det daglige og integrere det politiske arbejde i ens hverdag i stedet for at det er noget fjernt som der kun skal tages stilling til i ny og næ. Det er ikke kun i vores organisation at forandringens vinde blæser. Verdenstilstanden har også ændret sig siden UngKommunisternes sidste landsmøde. Vi har her til lands været så (u)heldige at få en rød regering, der bruger alle de blå tricks i kapitalens sorte bog til at føre en umenneskelig politik overfor dem som har mest brug for det. Den røde regerings politik har resulteret i nedskæringer af de offentlige serviceydelser og det er efterhånden svært at kende forskel på løfter og retorik, på blå og på rød, og på den siddende regering og den forrige. Den såkaldte røde regering er altså med til at skabe et rum for at den klassebevidste venstrefløj kan tilbyde et reelt alternativ til det pamperi som foregår på Christiansborg. Det rum som er skabt både af global finanskrise og af de hjemlige politiske skærmydsler gør at forventningerne til det kommende år hos Ung Kommunisterne er store. Vi skal ud og arbejde med politik på den aktivistiske facon som kendetegner venstrefløjen når den er bedst, og bruge mindre krudt på de ting som vi ikke kan finde ud af eller blive enige om. Hjemme hos mor og far (KPiD & DKP) arbejder man på at blive enige om hvor skabet skal stå. Eller mere præcist diskuterer man hvordan man skal slå pjalterne sammen for at komme til at blive stærkere. Den proces støtter UngKommunisterne kraftigt. Vi har hele tiden haft fokus på at virke samlende frem for at fragmentere venstrefløjen yderligere. Det er kun Kapitalen som kan have noget at vinde i den forbindelse. Derfor sender UngKommunisterne også en opsang til de gamle nisser om at få noget fart under tøflerne. I bliver ikke yngre, og vi vil gerne have fingre i arveguldet mens det stadig er noget værd. Men når det er sagt så vil vi heller ikke blande os mere. Ligesom vi heller ikke forventer at de voksne blander sig i ungdommens sager i tid og utide. I stedet for vil vi blæse til fælles kamp for Aktiv dødshjælp til Kapitalismen!

7 Nr Side 7 Historisk få vil være faglærte unge har vinket farvel til folkeskolen. Af dem har kun knap søgt ind på en erhvervsuddannelse, og dermed sætter søgningen til erhvervsskolerne efter 9. og 10. klasse en historisk bundrekord. Af Martin Jensen n For bare ti år siden søgte næsten hver tredje ung, der forlod folkeskolen, ind på en erhvervsuddannelse, mens det i dag kun er hver femte, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Samtidig med at de unges lyst til at få en erhvervsuddannelse år for år er blevet mindre, er deres lyst til at få en gymnasial uddannelse eksploderet. Mere end syv ud af ti helt præcist 71,6 procent af de unge, der forlader folkeskolen i dette efterår, begynder på et gymnasium og håber at få studenterhuen på om tre år. En brændende platform Forsker i den uafhængige uddannelsestænketank DEA Bjarne Lundager kalder det sidste årtis store forskydninger i de unges studievalg for en brændende platform under vores velfærdssamfund.»forudsætningen for at vi kan opretholde velstand i Danmark er, at vi ikke alene er et vidensamfund, men også har en produktion. Erhvervsuddannelsernes betydning for dansk byggeri, håndværk, industri og servicevirksomheder er fortabt til fordel for, at vi groft sagt alle sammen skal have en universitetsuddannelse,«siger Bjarne Lundager.»Lige nu er de videregående uddannelser ved at sejre ad helvede til, fordi en stadig større del af de dygtige unge søger derover. Lidt flot sagt kan man sige, at vi har behov for en national mobilisering for at skabe en opmærksomhed omkring, hvor megen værdi erhvervsuddannelserne og lønmodtagere med en erhvervsuddannelse skaber for samfundet,«siger Bjarne Lundager. I dag er det kun hver femte ung, der forlader folkeskolen, som søger ind på en erhvervsuddannelse. Intet at stå op efter Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen mener, at det haster med at få ændret søgemønstret til erhvervsuddannelserne.»når kun hver femte ung i dag søger fra grundskolen ind på en erhvervsuddannelse, er det slet og ret en katastrofe. Ambitionen må være, at mindst en tredjedel af de unge søger en erhvervsuddannelse, sådan som det var for ti år siden,«siger Lars Andersen. AE-direktøren fremhæver, at unge med en faglig uddannelse i bagagen har langt større muligheder for at bide sig fast på arbejdsmarkedet end de unge, der i dag får en halvdårlig studentereksamen. Mange af dem, og især blandt drengene, kommer aldrig i gang med en ny uddannelse, der giver erhvervskompetence.»vi risikerer at få et nyt proletariat, fordi mange af studenterne aldrig får andet end en studentereksamen og dermed ender som ufaglærte eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have vejledt flere unge over i erhvervsuddannelserne, fordi det både for dem selv og samfundet giver mere perspektiv,«mener han. Tal fra AE viser, at et halvt år efter eksamen havde 17 procent af studenterne i 2010 hverken arbejde eller uddannelse at stå op til. Prestigen skal tilbage Der peges på at også de dygtige elever skal vejledes til erhvervsskolerne for at genetablere prestigen omkring dem. Det er også vigtigt, at der bliver givet en praktikpladsgaranti, så unge er sikre på at kunne gøre deres uddannelse til tømrer eller kok færdig. Erhvervspolitisk vil det få endnu større betydning, hvis de unge fortsat fravælger erhvervsuddannelserne, understreger Bjarne Lundager.»En række job i industrien vil ikke kunne besættes med folk med studentereksamen, og de job vil flytte ud af Danmark til steder, hvor der er et kvalificeret udbud af arbejdskraft. En række byggeog servicevirksomheder herhjemme vil være nødt til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, fordi den faglærte arbejdskraft ikke findes herhjemme,«lyder hans dystre fremtidsvision. Lotteriseddel Undervisningsminister Christine Antorini understreger, at hun ser meget alvorligt på de unges manglende lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Det er derfor, hun har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser, som i løbet af efteråret kommer med en række anbefalinger til, hvordan søgningen til erhvervsskolerne kan øges.»først og fremmest skal vi sikre flere praktikpladser. Med den mangel på praktikpladser, vi har nu, er det klart, at unge efter 9. og 10. klasse betragter det som en lotteriseddel at søge en erhvervsuddannelse. For de aner ikke, om de kan komme i praktik og gøre uddannelsen færdig. Derfor er det vigtigt at nå i mål med uddannelsesgarantien, og det håber vi at kunne i efteråret,«siger hun. Derudover understreger ministeren, at strukturen på erhvervsuddannelserne også skal ses efter i sømmene. Udover at der skal være flere højniveauspor, skal der også være nogle bredere indgange, hvor unge med mod på en faglig uddannelse får mulighed for at snuse til forskellige fag, inden de beslutter sig for en uddannelse. Endelig skal den, kombination af et svendebrev og en hf-eksamen, udbredes, fremhæver hun. Snobberi Centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Anne Froberg, siger:»vi er ved at udvikle os til uddannelsessnobber i hele landet. Den vigtigste indsats på det her felt er at få gjort op med den hierarkisering af ungdomsuddannelserne, som du ser i dag. Der er kommet sådan en automatisk selvforståelse af, at hvis du ellers har karakterer til det, er gymnasiet altid det første valg. Og kun hvis du ikke har karakterer til gymnasiet, vælger du noget andet. I dag giver det kun prestige som ung at gå i gymnasiet, og det er en stor misforståelse,«siger hun. Det kan Christian Treholt, formand for erhvervsskoleeleverne, skrive under på.»det er helt forkert, at det ikke giver høj prestige at gå på en erhvervsskole og være i gang med en mekanikeruddannelse. Prestigen er faldet helt vildt de seneste år i takt med, at erhvervsskolerne er blevet brugt som socialt opsamlingssted for unge med forskellige former for problemer,«siger han.

8 Side 8 Nr K-festival 2012 Hygge og musik på K-festival Oh! Liwia kommer igen i år Af Martin Jensen n For 17. gang afholder Kommunistisk Parti i Danmark sammen med Danmarks Kommunistiske Parti festival i Nørrebroparken i København. Den årlige festival holdt sidste år flyttedag på grund af Metrobyggeriet. I de 17 år er der konsumeret uanede mængder af grillpølser, flæskesteg, kylling, oksesteg og lammekød, serveret fra grillen, Det sorte får og det røde svin. Floder af øl, vand og vin er blevet nedsvælget til tonerne fra adskillige kunstnere der spillede jazz, rock, blues og viser. Fed musik Det hel er blevet krydret med talere om politik, solidaritet, fred, EU, og spørgsmål der vedrører kampene på arbejdsmarkedet. Kort sagt spørgsmål der berører alle almindelige menneskers tilværelse. Den 17. festival er ikke nogen undtagelse. Der vil være musik af: syngepigerne Oh Livia Per Worm Jack Minch Søren Krogh og Michael K. Jazz Pigalle Leif Monnerup Kim Gutman og venner Peter Abrahamsen, Leif Erntsen og Janne Lærkedal Travelling Band. Talerne vil blive afholdt af Søren Søndergård, Folkebevægelsen mod EU Carsten Andersen, Aarhus mod krig og terror Anton Nielsen, Horserød Stutthofforeningen Dennis Kristensen, formand for FOA Henrik Lippert, formand for Bygge, Jord og Miljøarbejdernes fagforening i Kbh. Betty Frydensbjerg Carlsson, formand for KPiD Henrik Stamer Hedin, formand for DKP En repræsentant for ungkommunistene Cubas ambassadør En repræsentant fra de græske Du finder os i Nørrebroparken mellem Hørsholmgade og Hellebækgade. kommunister og sidst men ikke mindst en repræsentant for de norske ungkommunister om Utøya. Åbningstiderne Arrangementet starter lørdag den 18. august fra kl. 14:00 til kl. 23:00. Søndag starter man op med morgensang i Madam Rød, hvor man kan få morgenkaffe fra kl. 11:00. Det hele slutter kl. 17:00. Ud over pladsen vil der være boder hvor der er tombola, solidaritetsboder, loppemarked, kaffe med kage, kunstlotteri, boglader med politisk litteratur, gøgl for børn og barnlige sjæle. Kom og mød kommunisterne og alle de venner vi har. Få en snak, en pølse og en bajer. Stedet er Nørrebroparken mellem Hørsholmgade og Hellebækgade. Program for K-Festival august 2012 Festivalen er åben lørdag kl og søndag kl (grill og ølsalg lukker kl ) Ungkommunisternes bod Lørdag: Leif Monnerup Tale: Anton Nielsen, Horserød-Stutthof Foreningen Tale: Henrik Lippert, 3F Jazz, Jack Minch Tale: Henrik Stamer Hedin, Danmarks Kommunistiske Parti Tale: Cubas ambassade i Danmark Per Worm Tale: Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU Oh, Liwia Tale: Brian Grønvold, Ungkommunisterne Tale: Ungkommunister fra Norge om Utøya Blues ved Kim Guttman og Jes Holtsøe Travelling Band Søndag: 11,00 Martin spiller op til morgensang i Madam Rød Jazz Pigalle Tale: Grækenlands Kommunistiske Parti Søren Krogh og Michael K Tale: Dennis Kristensen, FOA Peter Abrahamsen og co Betty Frydensbjerg Carlsson, Kommunistisk Parti i Danmark Anica s Trylleshow for børn i Madam Rød Ret til ændringer forbeholdes Solidaritetsboder er der masser af!

9 Nr Side 9 Verdensfredsrådet: Kampen for freden er den vigtigste overhovedet Af Jo Apollo n Hvert fjerde år afholder Verdensfredsrådet (World Peace Council / WPC) generalforsamling efterfulgt af en konference for hele verdens fredskæmpere og ikke kun for medlemmer af WPC. I år foregik generalforsamlingen i Kathmandu i Nepal i juli måned. Medlemsfremgang I generalforsamlingen deltog i alt 116 delegerede fra de respektive regioner. Eftersom møderne foregik i Nepal, var der en naturlig overrepræsentation fra Asien og Mellemøsten Men rigtig mange medlemmer af WPC havde sendt skriftlige informationer om deres aktiviteter og planer for fremtiden. Udviklingen i WPC fra Caracas, Venezuela til Kathmandu, Nepal i år har vist en støt fremgang i antallet af medlemmer af WPC. Disse er hovedsagligt kommet fra Asien og Mellemøsten. Men samtidig har det været positivt at konstatere at både Irland og Norge har ansøgt om medlemskab. Valg På generalforsamlingen vælges en eksekutiv komité bestående af 40 medlemmer, der repræsenterer de 5 regioner: Amerika (Syd-, Nord- og Mellemamerika), Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika. De enkelte regioner vælger selv en koordinator for regionen. Det er ikke personen selv, der bliver valgt, men repræsentanter fra de enkelte landes fredsorganisationer. Desuden vælges der en præsident for WPC. Socorro Gomes (CEBRAPAZ, Brasilien) blev genvalgt, ligesom generalsekretær Thanissis Pafilis (EEDYE, Grækenland) og sekretæren for eksekutiv komiteen, Iraklis Tsvdaridis fra WPC s hovedkontor i Athen. Jo Apollo genvalgtes som repræsentant for Europa / Danmark. Fredskonference Den efterfølgende konference havde paneldiskussioner om følgende emner: Det nepalesiske folks kamp efter monarkiets fald for en ny demokratisk nepalesisk republik. Den globale kapitalistiske økonomiske krise og kampen for social retfærdighed mod imperialistisk aggression og udnyttelse, og Solidaritet med folkenes retfærdige kamp mod de imperialistiske trusler, krige og besættelser. Syrien Et af de vigtigste emner, der blev diskuteret på både generalforsamlingen og fredskonferencen var naturligvis situationen i Syrien. Nogle medlemmer fra WPC var usikre i vurderingen af udviklingen, med henvisning til de vestlige og arabiske mediers spin om den syriske civilbefolkning. Det affødte mange diskussioner, men slutdeklarationen fra WPC understregede det syriske folks ret til at kæmpe for sociale og økonomiske forbedringer uden indblanding fra andre lande/stater/organisationer. I den forbindelse lagde de syriske deltagere stor vægt på at understrege, at Al-ja-zeera bestemt ikke er et bedre sandhedsvidne end CNN eller for den sags skyld Berlingeren. Baseret i Qatar en af de mest udemokratiske stater i Mellemøsten er Al-ja-zeera et organ, der samarbejder med USA, NATO og EU om at styre kloden på deres betingelser, og med henblik på størst mulig profit for dem selv. Solidaritet På møderne blev der vedtaget en række solidaritets- og støtteerklæringer. Selvfølgelig omkring situationen i Syrien, men også bl.a. en række vedr. nogle af de problemer der mere eller mindre er glemt. Det gælder f. eks. ofrene for Agent Orange i Vietnam eller Laos ofre for klyngebomber i 60 erne og 70 erne, hvor USA førte en uerklæret krig mod Laos. I perioden foretog USA missioner over Laos. Da det ikke var tilladt de amerikanske B-52-FLY at lande med bombelast på deres baser i Thailand, smed de bare de resterende bomber over tilfældige steder i Laos. Dette betyder, at der p.t. findes 80 millioner ueksploderede klyngebomber i Laos! Alle støtte- og solidaritets erklæringer fra møderne samt den endelige politiske erklæring fra WPC vil løbende blive lagt på hjemmesiden www. kommunisterne.dk Solidaritetserklæring med det palæstinensiske folk Verdensfredsrådets møde i Kathmandu/Nepal tilsiger igen sin solidaritet med det palæstinensiske folks retfærdige kamp for at afslutte besættelsen af de palæstinensiske områder. Mødedeltagerne fordømmer den israelske politik, som støttet af USA og EU, fortsætter besættelsen, bygningen af nye bosættelser, ødelæggelsen af boliger og invasionerne, som fortsætter den uretfærdige blokade af Gaza og holder tusindvis af palæstinensere indespærret i israelske fængsler. WPC udtrykker sin støtte og kræver en afslutning på den israelske besættelse af de palæstinensiske områder, oprettelse af en uafhængig palæstinensisk stat med grænserne fra 4. juni 1967 og med Øst-Jerusalem som hovedstad, løsning af spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge på basis af resolution 194 fra FN. WPC kræver øjeblikkelig frigivelse af de palæstinensiske fanger i de israelske fængsler. WPC støtter endvidere det palæstinensiske krav om fuldt medlemskab af FN for Palæstina. Tak for solidariteten Den solidaritetshilsen vi sendte fra KPiDs 10. Kongres i maj 2012, har fået positivt svar fra mange solidaritetsorganisationer Vi bringer her en af dem: Kære kammerater i KPiD, 16. juli 2012 Jeg har modtaget jeres hilsen fra KPiDs 10 kongres, og jeg vil gerne sende jer en tak fra de fem cubanere, der er fængslet i USA fordi de har forsvaret vort land mod terrorisme. Støtten fra brødre og søstre som jer er en kilde til inspiration til at fortsætte kamtpen for retfærdighed. På de fængslede cubaneres vegne, Hasta la vista victoria siempre! Gerardo Hernandos

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen Nu må det være nok Tropisk træ sikrer drikkevand Et nyt ekstrakt, der bekæmper tarmparasitter, er opfundet af en dansk forsker. Løsningen er nem, billig og kan hjælpe over en milliard mennesker, der går rundt med orm i tarmene. Parasitterne kan leve længe i dine tarme og medføre forringet livskvalitet og arbejdsevne. De kan ophobe sig i tarmene med et væld af følgevirkninger. Nogle personer kan få blodmangel. Parasitterne kan også fremprovokere immunrespons eller forhindre næringsoptagelse. De er også sat i forbindelse med indlæringsevne. Ekstraktet er lavet af et udbredt tropisk træ, der får ormenes æg til at bundfælde sig i vand, så de ikke ryger ud på f.eks. afgrøder og derfra videre til mennesker. Den nye billige ekstrakt, vil have stor betydning for mennesker i udviklingslandene, der meget ofte lider under urent drikkevand. Salmonella Nye tal viser, at salmonella fra danske æg og fjerkræ er for kraftigt nedadgående. Men der er stadig problemer blandt svin, frugt og grøntsager. Det såkaldte salmonellasmittekilde-regnskab viser, at der ikke var nogen, der blev syge af at spise dansk fjerkræ i 2011, og kun ganske få blev syge af danske æg. Det er faktisk det laveste antal af smittede i 20 år. Succesen skyldes først og fremmest fødevaremyndighedernes og branchens hårde arbejde for at bekæmpe salmonella gennem mange år. At man kan blive smittet af frugt og grøntsager, kan vække undren, da salmonella kun udvikler sig i levende organismer. Men det skyldes, at der kan være afføring og andre efterladenskaber fra dyr og mennesker i spildevand. Hvis den cocktail indeholder salmonella, og den bagefter sprøjtes udover de grøntsager som vi spiser, så kan næste stop være toilettet. Så husk at skylle frugt og grønt omhyggeligt. Unge angives ulovligt Unge indvandrere i danske ghettoer nærer dyb mistillid til opsøgende medarbejdere i SSP-samarbejdet, fordi de angiver de unge til politiet. Sådan lyder konklusionen på ni måneders ph.d.- feltarbejde i to danske ghettoer. Medarbejderne angiver de unge til politiet for begået kriminalitet. Det ikke bare ødselægger forholdet mellem medarbejderne og de unge, men strider også mod gældende lovgivning. Ifølge retsplejeloven må medarbejderne kun videregive information, der kan forhindre kriminalitet, men ikke information om begået kriminalitet. De unge kalder dem Super-Stikker- Patruljen. De unge har større tillid til politiet end til SSP medarbejderne, lyder den overraskende konklusion. Handicap-konventionen og en menneskelig socialpolitik bliver tilsidesat Af Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme, FU Danske handicaporganisationer n Med regeringens besparelser på førtidspension, fleksjob og kontanthjælp står vi i en situation, hvor hensynet til Handicap-konventionen og en menneskelig socialpolitik bliver tilsidesat. Det er helt uforståeligt, at det i vores rige samfund skulle være nødvendigt, at de svageste grupper skal betale for en finanskrise, som man er ganske uden skyld i. En ting er, at de mennesker, der har færrest midler, skal levere uforholdsmæssig meget til den såkaldte fælles kasse. Noget andet er, at det skal bruges til at skaffe nogle imaginære arbejdspladser, samtidig med at der afskediges såvel i det offentlige som i det private erhverv. Uansvarlige politikere tager bind for øjnene og holder sig for ørerne. De vil under ingen omstændigheder forholde sig til de alvorlige konsekvenser for den enkelte borger, som disse indgreb betyder. Uværdigt Man skal ikke være økonomiprofessor for at regne ud, at unge med autisme, lidt angst og tendens til at lukke sig inde ikke har gavn af, at samfundet halverer deres kontanthjælp. Uden mulighed for at betale en bolig eller leve et anstændigt liv, skal de samtidig se frem til, at denne situation ikke kan ændres, før de fylder 40 år og måske kan få en førtidspension. I mellemtiden skal de helt fantastisk velfungerende kommunale forvaltninger (undskyld, men sarkasme er på sin plads her) drive den unge rundt i 5 års intervaller med uddannelsesforsøg, arbejdsprøvninger og vurderinger. Skulle det, mod alle odds, lykkes at definere en rest af erhvervsevne, vil der med statsgaranti ikke være noget job. Slet ikke på fuld tid, men heller ikke på deltid. Man kan frygte, at de unge bare skal parkeres på den billige og uværdige kontanthjælp i op til 22 år. Der skæres og fyres Danske Handicaporganisationers nye undersøgelse viser med al tydelighed, at de danske arbejdspladser ikke er indstillet på at ansætte handicappede medarbejdere på deltid. Fleksjobordningen bliver beskåret i en grad, hvor man sikrer sig, at der ikke kommer flere på ordningen og dermed i arbejde. Samtidig skæres der ned på alle samfundets sociale Morten Carlsson tilbud, på specialundervisning og rehabilitering, forskning og videns-deling. Sidste år blev alle videns-centre lukket til fordel for et stort samlet videns-center for handicap og psykiatri (ViHs). Det fik ikke chancen for at komme til at fungere, før massefyringer blev effektueret, og muligheden for vidensopsamling og -deling blev kraftigt forværret. Stik imod alle tidligere tilsagn. Kold 2020 plan De forsøger at sælge varen (nedskæringspakken) med fine ord som ny-specialisering, øget fokus, en socialpolitik der virker (!), mere frihed, velfærdsteknologi osv. Det ændrer ikke på, at siden kommunalreformen blev trampet igennem, er forholdene for børn, unge og voksne med autisme blevet forværret. Det ser ud til at fortsætte med 2020 planen. Der venter os en meget kold tid. Fredelig drone Ikke alle ubemandede fly er militære dræbermaskiner. Droner kan også kortlægge isdække og forurening eller finde folk, som falder over bord. I Tromsøs forskningsinstitut har man udviklet et ubemandet fly, der skal sættes ind i det nordlige Norge, for at kortlægge havisen. Dronerne har fløjet over Svalbard, Grønland og Antarktis. De har deltaget i store internationale forskningsprojekter og blandt andet målt bevægelser i isbræer, sodpartikler i isen og luftforurening. De kan lave 3D-kort, følge med i skibstrafik og olievirksomhed og flokke af sæler, rensdyr eller isbjørne. Et sprektrometer kan se algeopblomstring, luftforurening eller ændringer i vegetation på land. En radar kan give nøjagtige højdekort af landskab, eller opdage dæmpning af bølger på grund af oliespild. Prisen på den fredelige drone er langt mindre end dens militære søster. Faktisk er instrumenterne langt mere kostbare end selve maskinen. Der spås om en stor fremtid for disse droner, der vil kunne operere under vanskelige forhold, uden at sætte menneskeliv på spil. Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV Hjemmeside:

11 Nr Side 11 Præsidentvalg i Venezuela Hugo Chávez står til at vinde bekvemt over den borgerlige kandidat Henrique Capriles Radonski Af Elin Søborg n Men hans valgsejr vil uden tvivl få oppositionen til at råbe op om valgfusk og igangsætte voldelige protester. Det fortalte Euler Calzadilla, medlem af det venezuelanske socialistpartis ungdom og talsmand for bevægelsen af besatte fabrikker, på et møde organiseret af Hands Off Venezuela. Han var på et kort gæstebesøg i Danmark midt i juli og benyttede lejligheden til at informere om situationen i Venezuela og de nært forestående valg, som omfatter præsidentvalg i oktober, valg af regional- og lokalborgmestre i december og af kommunalbestyrelser i januar. Det nationale valgråd er uafhæn gigt og upartisk, men forskellige kræfter forsøger at påvirke den internationale opinion imod valgsystemet, så der vil helt sikkert komme en smædekampagne mod valgorganerne. Sociale fremskridt De unge socialister kritiserer regeringen for ikke at have gennemført revolutionen endnu, men der er sket store sociale fremskridt, og man er nødt til at se Chávez adskilt fra den administration, der organiserer landet og bureaukratiet. Der er elementer i regeringen og indenfor statens struktur, der har både forsinket og bremset udviklingen. Derfor vil mange i dette valg støtte Chávez, mens de ikke vil deltage i regional- og lokalvalgene. Så meget kan ændres i december. Borgmestrene vil kunne bruges til at underminere revolutionen, men arbejdet med at rulle dens landvindinger tilbage, vil ikke kunne foregå fredeligt. Det vil i givet fald blive voldeligt og blodigt måske starte en borgerkrig, forudså han. Valgprogram med socialisme Men spørgsmålet er, om revolutionen med reformerne af sundhed, uddannelse o.s.v. overhovedet kan gennemføres under et kapitalistisk system. Det uddannelses- og sundhedssystem, Chávez har oprettet, lever for øjeblikket side om side med det gamle private system, der holder det nye tilbage. Man er nødt til at angribe det kapitalistiske system og få et socialistisk, bæredygtigt system. Chávez har præsenteret et stort valgprogram, og debatten er åben helt indtil januar. Det kræver en overgang til en socialistisk stat med planøkonomi og et opgør med godsejere, banker og øvrige kapitalistiske organer. Ungsocialisterne støtter helhjertet begyndelsen, men går ind i en debat om de øvrige formuleringer. Chávez program i overskrifter: Program for overgang til socialisme og styrkelse af deltagerdemokratiet og det direkte demokrati: 1. Bryde med de neokolonialistiske bånd én gang for alle 2. Bygge videre på den bolivarianske socialisme for at opnå størst mulig glæde blandt folket 3. Sørge for at Venezuela, som en del af den spirende stormagt Latinamerika, opnår økonomisk, politisk og social magt 4. Bidrage til en pluricentrisk og multipolær international geopolitik, der muliggør balance og fred på jorden 5. Sikre liv på jorden og bevare den menneskelige art Marx har fået kredit Af John Poulsen n I 1953 skiftede den tyske industriby Chemnitz navn til Karl-Marx-Stadt, og der blev samtidigt lagt op til, at den skulle fremstå som en socialistisk mønsterby. For at markere byens navn og for at få et vartegn opstilledes i 1971 i byens centrum en portrætbuste af Marx af den sovjetiske billedhugger Lew Kerbel. Der var tale om den næststørste portrætbuste i verden, kun overgået af et Lenin-hoved i Ulan-Ude i Sibirien. Efter murens fald fik byen sit gamle navn igen, og der opstod en stor diskussion, om man skulle fjerne monumentet, da byen nu havde skiftet navn og ikke længere havde brug for det gamle vartegn. Fra hele verden kom tilbud om at købe busten, og det kom på tale at sælge den til Køln. Men det var der ikke stemning for, måske fordi det er den mest fotograferede portrætbuste i verden og dermed en god reklame for byen. I over 150 år har byen haft en lokal sparekasse som nu hedder Sparkasse Chemnitz. For at styrke sin lokale forankring tilbød den sine kunder, at de kunne få et lokalt motiv på deres kreditkort, hvilket er meget udbredt blandt tyske pengeinstitutter. I marts gennemførte sparekassen derfor en afstemning blandt kunderne om ti forskellige motiver fra byen, og med over 30% af de afgivne stemmer vandt byens Karl- Marx-Monument. Efter at det er kommet frem, at man kan få Marx på sit kreditkort, har sparekassen fået mange spontane henvendelser, også fra udenbys kunder, der ønsker at oprette en konto. Der er sågar kommet en forespørgsel fra USA. Siden maj har 500 kunder ønsket at få et nyt kort og halvdelen har ønsket et med Marx. Marx og penge er dog ikke så usædvanligt endda. I DDR-tiden figurerede han på 100-Marksedlen. En amerikansk blogger har kommenteret kreditkortet på denne måde: Marx er en ekstrem kontroversiel figur i historien. Det er ironisk, at en stor bank har besluttet endelig at give ham kredit. I DDR-tiden figurede Karl Marx på 100-Marksedlen.

12 Side 12 Nr Filosofiens historie Af Arne Cheller n Informations Forlag har gennem længere tid udgivet bøger i et tempo som er prisværdigt, men som gør det svært at omtale og anmelde hver eneste af disse bøger. Bøger som tager emner op som grøn økonomi, anden verdenskrig og filosofi. Af nyere udgivelser skal her nævnes englænderen McLellans fyldige og grundige biografi om Karl Marx. Det filosofiske blik af Ole Thyssen er et kæmpeværk som gennemgår filosofiens historie fra Aristoteles metafysik over Kants erkendelsesteori frem til de nyere franske filosoffer med Foucault som den mest kendte. Der er en stigende interesse for filosofiske spørgsmål i disse år. Det kan skyldes den krise, kapitalismen befinder sig i, der giver anledning til spørgsmål som hvad skete der? hvad sker der nu? og hvad kommer der til at ske? Her kan det være nødvendigt, ja det er nødvendigt, nogle gange at få et større overblik, at se tingene lidt ovenfra. Filosofi er ikke et fag i danske gymnasier, i modsætning til Frankrig, hvor alle gymnasieelever, om de er matematiske, videnskabelige, sproglige, praktiske eller hvad de forskellige linjer nu hedder, skal til eksamen i filosofi, og måske er Frankrig det sidste land i verden, hvor den abstrakte tænkning stadig er et fag. Havde der her til lands været et fag omhandlende filosofi, havde Ole Thyssens bog været en anvendelig lærebog, da den handler om filosofihistorie og redegør for diverse filosofiske betragtninger. Hvert kapitel 35 i alt behandler en eller flere filosoffer og deres særlige blik på verden, og under denne synsvinkel præsenteres den enkelte filosofs centrale bidrag til filosofihistorien. Spørgsmål som idealisme og materialisme i tænkningen berøres i forklaringen af de græske filosoffers tanker, der gives en fremstilling af filosofien til forsvar for de feudale produktionsforhold i forhold til kirke og stat. Til den spirende kapitalismes filosofi kan nævnes Jean-Jacques Rousseau ( ). Midt i 1700-tallets oplysningstid, der var viet til fornuften og civilisationen, stod Rousseau frem og talte om, at den såkaldte civilisation overvejende forekom ham at være udbytterisk og korrupt. I så henseende var han, ligesom på en række andre områder, en bemærkelsesværdig forløber for Karl Marx. Om den private ejendomsret skrev han, at den altid vil føre til krig, fattigdom og klassekonflikter, og at hovedparten af den sociale orden er et stort stykke illusionsmageri, som de rige pånøder de fattige for at beskytte deres privilegier. Disse tanker er fuldt ud aktuelle i dag som dengang. Er der så noget nyt om Hegels dialektik eller Marx s tanker om økonomi og filosofi? Marx s ideer gennemgås på 21 sider af bogens i alt 726 sider. Fremlægningen er nogenlunde, men ikke mindst konklusionen er noget tynd, nemlig at Marx var naiv. Ser man på den politiske udvikling siden Marx levede og skrev sine værker, så havde han på en lang række punkter fuldstændig ret. Den nuværende krise, kapitalismens almene krise, og hvordan den kan løses er et tydeligt bevis på, at modsætningen mellem arbejde og kapital består, og at klassekampen er historiens drivkraft. Hvis menneskeheden skal overleve, er det nødvendigt med et andet samfundssystem, nemlig socialismen. På trods af overnævnte kritik må værket betragtes som et væsentligt bidrag til den sparsomme filosofihistorie, der ellers findes på dansk, og kan anbefales som opslagsværk eller som studentergave. Ole Thyssen: Det filosofiske blik. Informations Forlag. 726 s. 449 kr. Woody på dansk Af Margit Andersen n I juli måned ville den amerikanske folkesanger Woody Guthrie være fyldt 100 år, og det fejres mange steder, bl.a. på Tønder Festivallen ( august), hvor Guthrie-klanen med sønnen Arlo i spidsen kommer og optræder. Desuden markeres dagen ved at tolv af vore mest markante sangskrivere og sangere indenfor folkemusikgenren er gået sammen om at lave en CD, Woody på dansk, som udkommer under festivallen, altså den i Tønder. Mere end 2000 sange nåede Guthrie at lave i sit korte liv ( ), og fordi han var en stor lyriker, har mange af dem overlevet og synges og indspilles stadigvæk. Mest handler de om politiske emner, om de fattige og udstødte, om arbejdskampe, om at kæmpe mod uretfærdighed og være solidarisk. Under depressionen og tørkekatastrofen i 30 erne sang han om dem, der blev hårdest ramt, nemlig de små farmere fra Midtvesten, der blev drevet fra deres jord af bankerne og måtte begive sig ud på rejse til det forjættede Californien, der skulle vise sig så langt fra at være forjættet. Men der blev også plads til kærligheds ballader og børnesange. I 1940 skrev han This Land is Your Land som et modstykke til Irwin Berlins sødladne nationalsang God Bless America, og paradoksalt nok er denne sang, skrevet af en socialist, næsten gået hen og blevet det socialistforskrækkede USA s anden nationalsang, som børnene lærer i skolen, dog ofte med udeladelse af det sidste vers, hvor det stilles spørgsmålstegn ved, om landet nu også er for alle, men ikke ved kravet om, at det skal være det. Hjemløs Jeg har ikke noget hjem, går bare rundt omkring Jeg søger et job, men får ingenting Vi har ikke brug for arbejdsløse her Jeg har ikke hjemme i denne verden mer Jeg fik løn og kontokort i en hverdagskarrusel Banken var så flink, men solgte mig kun gæld De stegte duer fløj væk, og jeg fik lånte fjer Jeg har ikke hjemme i denne verden mer Jeg har knoklet hele dagen, lige siden jeg var ung Jeg fyldte merværdi i de riges pung Andre tog gevinsten, og ingen sa la vær Jeg har ikke hjemme i denne verden mer Mine børn fik fin eksamen, men de fik aldrig job I dagpengeland må de nu møde op I klassekampen bliver de næppe pioner Jeg har ikke hjemme i denne verden mer Når jeg ser mig omkring er der én ting man kan lær At denne kolde verden er et mærk ligt sted at vær De fleste er på spanden, men spekulanten ler Jeg har ikke hjemme i denne verden mer Jeg er strandet på en vej, der fører jorden rundt Blandt tusindvis af tabere, et kæmpe men skebundt Vi er de mange, bliver stadig fler og fler Jeg har ikke hjemme i denne verden mer I Aint Got No Home af Woody Guthrie Gendigtet af Arne Würgler

13 Nr Side 13 Proletarpoeten fra ødemarken Af Margit Andersen n De digtere, der overlever så længe nogen læser bøger, er dem, der besidder sand menneskekærlighed, skrev Dan Andersson ( ) i en anmeldelse. I så fald var den romerske filosof Seneca (fra begyndelse af vores tidsregning) en sand menneskeven, for han udgives og læses den dag i dag, om end måske ikke af så mange. Bl.a. skrev han om betydningen af sindsro og gav nogle anvisninger på, hvordan man kunne opnå denne attråværdige tilstand. Om Dan Andersson i sin søgen efter indre ro nåede til Seneca står hen i det uvisse, men han levede i hvert fald efter dennes råd om at stå ved sig selv med risiko for at blive ringeagtet, da han skrev de delvist selvbiografiske romaner De tre hjemløse og David Ramms arv (oversat og udgivet samlet på dansk). De udløste ikke alene ringeagt, men endog beskyldninger for at være pervers og sadist. Rådet om at huske den gode rus levede han også efter, selv om han i en periode var aktiv agitator i afholdsbevægelsen, der var tæt forbundet med arbejderbevægelsen. Dan Anderssons voksede op i Dalarnes finmark, den barske og storslåede ødemark, hvortil mange finner var indvandret allerede i middelalderen og levede kummerligt som kulsviere, skovog minearbejdere og af små jordstykker. Dans hjem var også fattigt, men der var dog i modsætning til mange andre steder altid mad på bordet. Hans far var selvlært skolelærer og meget agtet på egnen for sin viden, som han generøst delte ud af, og for sin gudsfrygt, der var præget af den mere menneskekærlige del af biblen, men alligevel anerkendte den straffende gud. Det fik Dan til at hade denne personlige gud og søge noget andet bagved bjerget, som tiggeren fra Luossa synger. Men folk var ikke blot troende men også overtroende. Historierne om troldfolk, varulve, gengangere og den hvide magi, der var en slags hekseri, hvor man i stedet for satan påkaldte Jesus, havde god grobund oppe i de mørke skove og inspirerede den unge digterspire, der selv havde en hang til mystik. Egentlig skolegang blev der ikke noget af. Hvad han lærte, lærte hans far ham, og det var slet ikke så lidt. Faderen gav ham også en violin, som han fik lært at spille på, og som skulle blive hans tro følgesvend i livet. Som 12-årig begyndte han at arbejde i skoven, for familien havde brug for pengene, men undertiden kneb det med indsatsen. Dan havde en tilbøjelighed til at falde hen i drømme og fabuleren, og det foregik bedst på ryggen, hvad der gav ham ry for at være doven og løgnagtig. Imidlertid havde arbejdet, bl.a. som vagt ved kulmilerne, også sin barske charme, som man kan læse om i hans Kolarhistorier (1914) og i digtsamlingen Kolvaktarens Viser (1915). Kulsvierne var i tæt kontakt med naturen, og livsglæden og kammeratskabet trivedes blandt de sære typer, som han beskriver med humor og respekt. Som 14-årig blev han sendt til USA for at besøge noget familie og sondere terrænet for en eventuel emigration. Efter 8 måneder vendte han hjem med et negativt svar. Mulighederne derovre var ikke bedre, så familien blev, hvor den var. Fra sin far havde Dan arvet en umættelig trang til at skaffe sig kundskaber. Intet var for svært. Han studerede filosofi og psykologi og lærte sig selv tysk, fransk og latin. Engelsk havde faderen lært ham efter at have lært sig det selv, og hvis det kneb lidt med udtalen, så blev den forbedret under opholdet i USA. Politisk udviklede hans sociale indignation sig til, at han i 1912 meldte sig ind i socialdemokratiet. Men den store dannelsesoplevelse kom, da han var så heldig at få friplads til vinterkurset på Brunnsvik Folkehøjskole. Samme år fik han udgivet Kolarhistorier, og dermed var han på sit spor. Han ville være digter, men det var en sej vej. Undertiden måtte han hjem og med skam lade sig forsørge af forældrene, ind i mellem arbejdede han i skoven, andre gange som lærer, og i perioder levede han af at skrive anmeldelser og causerier til aviser. Først da han i 1918 blev gift med lærerinden Olga Turesson, der kunne forsørge dem, blev der lidt stabilitet omkring ham. Og dog! Han, der så gerne greb violinen og spillede op til fest, var bag facaden en mørkets og hjemløshedens sanger, som han selv har kaldt sig. Han søgte bestandigt en mening med livet, noget højere, bagvedliggende, og led af kroniske selvbebrejdelser og samvittighedsnag. Det udløste undertiden depressioner, voldsomt alkoholforbrug, uro og rastløshed, som gik ud over hans skrivelyst, og i december 1919 skrev han: Jeg er så uudsigeligt træt, jeg vil snart gerne have en plads, hvor man kan ligge i fred. Det fik han året efter. Han tog i september 1920 til Stockholm for at tale med redaktøren af Social-Demokraten om at rejse til London for at skrive reportager til bladet om byens slumbefolkning. Natten tilbragte han på et hotel, hvor der var blevet sprøjtet for væggelus og ikke udluftet tilstrækkeligt. Han blev simpelthen forgiftet og døde i en alder af 32 år og nåede aldrig at se sin datter, der blev født et halvt år senere. Dermed mistede Sverige alt for tidlig en proletarpoet, som han lidt ironisk kaldte sig, men i betragtning af den korte tid han fik til at virke i, efterlod han sig en forbavsende stor litterær skat af digte, noveller, romaner og kulturjournalistik. Alt sammen præget af hans sociale indignation og solidaritet med de fattige og udstødte, som han beskrev med den kærlighed og respekt, der gør litteratur langtidsholdbar. Det gælder især digtene, der i tidens løb er blevet fortolket af mange kunstnere og dermed blevet kendt i et omfang, der er sjældent for genren. Dan Andersson CD på dansk Af Betty Frydensbjerg Carlsson n Peter Abrahamsen har gjort det igen. Oversat og gendigtet nordiske arbejderdigtere, komponeret nye melodier og sat kendte i nyt arrangement. Den nye CD Vejen til Luossa er med den svenske Dan Anderssons digte. Med hans tidligere musikalske udgivelser af digte af danske Oscar Hansen, Carls Scharnberg, norske Rudolf Nielsen og nu med svenske Dan Andersson, sætter Peter Abrahamsen et musikalsk monument over tre generationer af nordiske arbejderdigtere og arbejderklassens historie gennem mere end 100 år. I Dan Anderssons digte er vi i tiden med den spirende arbejderbevægelse. Danske Jeppe Aakjærs tid. De 12 udvalgte digte giver et fint billede af bredden i Dan Anderssons produktion, hans udvikling og de brydninger der var tidstypiske. Han beskriver udlængslen. Der måtte da findes noget bedre bagom bjerget over havet. Men den fulgtes med hjemveen. For nej, forholdene for fattige folk var de samme overalt. Der var ingen barmhjertighed at finde i den indoktrinerede religion, og afholdsbevægelsen forandrede heller ikke noget. Med varme, humor og kærlighed beskriver Dan Andersson sit fattige folk, som levede i det underskønne Dalarne med de endeløse skove, store søer og bjerge. Stedet hvor der blev brudt jern i minerne og lavet trækul i døgndrift i skovenes tusinder af miler til brug i jernværkernes produktion. Peter Abrahamsen har både i sin gendigtning og i musikken ramt nerven. Fremhæves skal visen om Jungmand Jensen, som tidligere har været sunget a la tidens romantiserende sømandsviser. I Peters arrangement er man med i drengens kombination af angst for det store hav og det ukendte der venter og nysgerrigheden, spændingen, udlængslen. Med sig har Peter Abrahamsen en stribe af de bedste musikere og vokalister, der understreger stemningen i den barske, smukke natur, og dens hårdt arbejdende mennesker, der skabte de iskolde jernbaroners og storgodsejeres formuer. Køb Cd en og tag med på Peter Abrahamsens forunderligerejse gennem Finmarken og dens folk. Peter Abrahamsen optræder på K-Festival i Nørrbroparken den 19. august, hvor hans nye CD kan købes. Den kan allerede nu købes i Bogcafeen Ny Tid, Frederikssundsvej 82 A, 2400 NV. Peter Abrahamsen: Vejen til Luossa Frit efter Dan Andersson. Oscar OSCD Vejl. pris 160 kr.

14 Side 14 Nr MINDEORD spalten kulturliv I mindet om vores gode og aktive kammerat Doris Andreasen. KPiD Nordsjælland Fredagscafé i Aarhus Fredag den 19. oktober fra klokken til gæster musikerne Carsten Olesen og Ulrik Kamp Spartakus Bogcafé, Studsgade 12 i Aarhus. Arrangement er en optakt til Spil Dansk -dagen den 25. oktober, hvor danske musikere rundt om i landet spiller op. Alle er velkomne. Arrangører: Spartakus Bogcafé og Kommunistisk Parti i Danmark, Aarhus Afdeling På arrangørernes vegne Martin Christensen Bladfond 2012 Århus Afdelinger 24/4-30/5 31/5-30/6 1/7-6/8 Amager 625,00 Amagerland 475,00 350,00 700,00 Esbjerg 100,00 100,00 100,00 Fredericia 450,00 Indre By 1.880,00 700,00 Midt-Vest 455,00 Nordjyland 225,00 Nordsjælland 2.480, ,00 Nordvest 1.180,00 475,00 Vest 1.529,00 Vestegnen 300,00 35,00 25,00 Vesthimmerland 416,00 400,00 Århus 1.100,00 Bladfond i alt , ,00 825,00 Missing Link 325,00 Grethe & Chresten 200,00 Hobbyklub 500,00 I mindet om en god kammerat, Doris Andreasen. Anton og Inger , ,00 825,00 Nyt nummer udkommer den 15. august på Reparation og salg af computere kører også ud! Rantzausgade 37A, 2200 København N. Tlf Mail: Åben man. fre lør år Man kan ikke gøre for, at alderen sniger sig ind på én. Jeg inviterer derfor til åbent hus på Vestavej 16 lørdag den 1. september fra kl Kammeratlig hilsen Rene Wrønding Rene Wrønding Gode kammerat Stort tillykke med din 60-års dag og tak for din mangeårige indsats på alle fronter. Landsledelsen Gode kammerat René. Tillykke med de 60 år. Tak for dine mange års aktive indsats i partiet, og specielt for dit arbejde inden for Folkebevægelsen mod EU. Kammeratlig hilsen NV afd. Kære René. Tænk at den lille flabede knægt nu er blevet voksen. Tak for mange års kammeratskab, hvor du altid var parat til at give en hånd med. Du og Sonja tøvede ikke et sekund, da jeg stod uden tag over hovedet, men lånte mig straks jeres kontor. Vi er glade for at vi har dig som kammerat. Du stillede altid op når noget skulle ordnes. Både i partimæssig, og i personlig sammenhæng. Vi håber vi stadig får glæde af dit og Sonjas kammeratskab i mange år endnu. Kammeratlig hilsen Martin. Også et stort tillykke fra Eva. Tillykke Bladet Kommunist ønsker dagbladet Arbejderen tillykke med 30 års jubilæet. Pensionisternes Kulturforening af 1965 (tidligere hobbyklubben) Udflugt til LO-skolen onsdag den 15. august. Vi mødes under uret på Hovedbanegården kl Pris kr. 100 incl. frokost. Tilmelding til Street tlf eller Grethe senest 10. august Film værd at se Avalon Habemus Papam Laputa slottet i himlen Woody Allen: A Documentary Det gælder din frihed Ved Cinematekets 5. maj-arrangement Sandheden om krigen (se foromtalen i Kommunist nr ) var der mange, som efterlyste en visning af Theodor Christensens oprindelige modstandsfilm Det gælder din frihed fra På den historiske dag onsdag den 29. august kl vises filmen, og filmforsker Lars-Martin Sørensen vil også denne gang introducere. Efter visningen bydes der på et glas vin. Dansk modernisme Kunsthistorikeren Lennart Gottlieb har i mange år beskæftiget sig med dansk kunst i begyndelsen af det 20. århundrede, den periode hvor den såkaldte modernisme slog igennem. Sidste forår forsvarede han en doktordisputats om emnet, og nu er han kurator på udstillingen Modernisme. Maleriets fornyelse på Aros, Aarhus Kunstmuseum. Museet har en stor og fin samling af dansk modernisme, endda nogle af de bedste, og suppleret med lån fra andre museer sættes de danske malere i med- og modspil til en række store internationale forbilleder, bl.a. Paul Cezanne og Fernand Leger. Sammenligningen med de udenlandske mestre viser, at danske malere for fleres vedkommende kan tåle det. Fornyelsen i den danske kunst i begyndelsen af 1900-tallet var et radikalt brud med den tidligere realistiske kunst og skabte en del røre og skandale. En professor i bakteriologi hævdede sågar, at malerne led af en nervebetonet hjernebetændelse. Når man i dag ser værker af f.eks. Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm og Karl Isakson, tyder det på, at det var professorens hjerne, der var noget galt med. De ca. 100 værker er fint sat sammen med fotografier og tekst, som gør udstillingen meget seværdig. Lennart Gottlieb har skrevet hovedartiklen i det store udstillingskatalog og fremlægger her nogle af resultaterne fra sin forskning. Udstillingen slutter 26. august. Statistikmanipulering For nylig udsendte Kulturstyrelsen folkebiblioteksstatistikken for 2011, som viste at stadig flere besøger bibliotekerne. Tallene viser også, at åbningstimerne pr. uge er steget fra i 2009 til i En flot stigning, men bag disse tal skjuler sig, at det er de såkaldte åbne biblioteker, som nu er nået op på 93 i 2011, der er skyld i hele stigningen. Mange af dem har åbent timer om ugen, men det meste af tiden uden betjening. I statistikken er også indført et nyt samlet begreb, betjeningssteder, som udover hovedbiblioteker, filialer og bogbusser også omfatter de såkaldte servicepunkter, f.eks. butikker hvor man kan hente og aflevere bestilte bøger. Med indregning af servicestederne, som er vokset fra 43 til 63, ser det ud som om der er sket en fremgang, mens der reelt er blevet lukket ti filialer i 2010 og en i Statistikken viser, at antallet af medarbejdere er dalet med 7% på blot tre år. Det er måske årsagen til, at bibliotekernes betjening af institutioner er dalet med 15% fra i 2009 til i FESTIVAL Loppemarkeds-effekter til K-festivalen august bedes afleveret direkte på festivalpladsen. Tak for bidragene! Festivalledelsen

15 Nr Side 15 Nordisk sommerlejr: Kapitalen stjæler vores velfærdspenge Valget er kapitalisme eller velfærd For 7. gang har de kommunistiske partier i Danmark, Sverige og Norge været samlet til Nordisk sommerlejr. I år ved Gedser i Danmark, hvor deltagelsen sprængte alle rammer. n Kommunisterne har diskuteret de problemer som det kapitalistiske systems dybe krise har påført den arbejdende befolkning og arbejderklassen over hele verden. Særlig vægt har været lagt på krisens opløsning af den Nordiske samfundsmodel med den skattefinansierede såkaldte velfærdspolitik og nordiske arbejdsmarkedsmodel. Kapitalismens brutalitet Krisen har afsløret kapitalismens umenneskelige brutalitet, og dens uformåenhed til Ungdommen diskuterer at løse menneskehedens problemer og ret til at skabe sig et liv med fred, social tryghed og almene menneskerettigheder, som f.eks. retten til uddannelse og arbejde og retten til en bolig der kan betales. Den Nordiske samfundsmodel er hårdt ramt af de mange tiltag og diktater fra EU, som sikrer monopol- og finanskapitalens interesser. De har betydet at krisens byrder væltes over på befolkningerne, som må betale med massearbejdsløshed, nedskæringer på sociale rettigheder, sundhedsvæsen, skoler, børne- og ældre omsorg, pensionsforhold og andre skattefinansierede rettigheder. Repræsentanterne for denne politik henviser igen og igen til at den offentlige sektor er for stor, samtidig med at de ydmyger de mange mennesker der er blevet ofre for deres politik. Nedskæringspolitikken løser ikke systemets krise. Den uddyber den. Uproduktiv kapital Der er rigdom nok til at sikre arbejde og velfærd for alle. 87% af verdens finanskapital er spekulationskapital og ikke værdi skabende. 25 millioner mennesker i Europa er arbejdsløse. Hvis bare en del af disse mange penge blev investeret i reel økonomi, ville arbejdsløsheden ophøre og velfærden være sikret. Svimlende antal milliarder, der har overgået landenes budgetter, har været betalt til bankerne. Disse mange penge kunne have været investeret direkte i arbejdspladser og dermed også have sikret velfærden. Børnetrivsel Jagten på ressourcer og dominans har betydet umenneskelige krige og oprustning i demokratiets misbrugte navn. Alt dette er ligeledes betalt af statskasserne og taget fra velfærd. Kapitalens EU, og dens medløbende regeringer af forskellige farver, har ikke ønsket at forhindre dette misbrug af magt og penge. Krisen har afsløret, at de står for kapitalens og de riges interesser. Ikke for menneskehedens interesser. Kampens vej Den vedtagne Finanspagt indebærer en fremtid hvor yderligere milliarder skal omfordeles fra offentlige udgifter til fonde der skal understøtte finanskapitalens spekulationer. Danmark og Sverige har frivilligt tilsluttet sig Eurolandenes finanspagt, og den norske regering forsøger, via sit EØS medlemskab, at tilpasse sig. I ingen af vore lande har befolkningen fået den demokratiske mulighed for at stemme om dette. Vejen fremad består ikke i at underlægge sig et system der allerede er bankerot. Vejen ud af krisen er kampens vej. Ja til freden Nej til NATO Nej til Finanspagten Ud af EU og EØS Gør op med det kapitalistiske barbari. Der er håb og muligheder for en anden fremtid: Socialisme Sommermøde hos kommunisterne i Vesthimmerland Fuld støtte fra Himmerland til de kæmpende grækere og til KKE n Tolstrup forsamlingshus dannede rammerne for det årlige sommermøde afholdt af KPID s afdeling i Vesthimmerland. Det viste sig at være en god beslutning at rykke arrangementet ind til det hyggelige forsamlingshus i Tolstrup lige uden for Løgstør, da vejret ikke var til den slags udendørs aktivitet. Solidaritet I år valgte vi at tage fat i den græske situation, da det er hamrende aktuelt også i Danmark, da dem som angriber befolkningen i Grækenland også bestemmer her til lands. Vi var derfor glade for at Panos fra KKE havde sagt ja til at tage den lange vej op til os. Han lagde blandt andet vægt på alle de løgne befolkningen får kastet i hovedet hver eneste dag om at hvis de ryger ud af EU så mister de alt. Men virkeligheden for mange grækere er, at de allerede har mistet alt, og at uligheden mellem rig og fattig vokser kraftigt i disse dage. Ydermere kom han ind på den internationale solidaritet som er en nødvendighed for arbejderklassen i Grækenland og stålarbejderne som har strejket siden oktober sidste år. Men solidaritet er ikke kun en nødvendighed for den græske arbejderklasse, det er en nødvendighed for hele arbejderklassen, da borgerskabet i øjeblikket er i gang med at rense ud i alt hvad der har med demokrati og rettigheder at gøre, i jagten på overlevelse for det kapitalistiske system. Fint fremmøde Vi havde i år også fået Peter fra Hold i Nakken til at komme med sin guitar og spille til lidt fælles sang for de fremmødte. Vi måtte sande at vi endnu ikke kan konkurrere med en landskamp, men 28 fremmødte var vi godt tilfredse med, afdelingens størrelse taget i betragtning. bro

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Kristelige i hellig kamp for dårlige overenskomster Nr. 8. August 2012 Pris kr. 10,- Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Kristelig Union Mel: Du får steg, kammerat Af Tue Tortzen Formand for 3F, Frederiksborg 1. Kom og lyt, venner, budskabet gjalder Vor forening fra Himlen er sendt Du får løn i de hellige haller Og så sparer du i kontingent. Omkvæd: Kristelig Union Dropper håbet og holder på troen Meld dig ind denne vej fører til Perleporten for dig. 2. Hvis din mester, han snyder med lønnen Så tænk ikke på strejke og trods, Nej, den klarer vi ved fællesbønnen Mester er også medlem hos os. Omkvæd 3. Her hos os græsser lammet med løven Herren vogter sin fårede flok Og hvis løven ta`r lammet i røven Så er det sikkert rimeligt nok Omkvæd 4. Vi formerer os ligesom gøgen Lader andre om slid og besvær Vi ta`r mod farisæeren og skøgen Ja, hos os er der plads til enhver. Omkvæd 5. Indtil vid re er alt fryd og gammen Det går fint med at leve på klods Til de røde en dag bryder sammen Hvem skal så tage slæbet for os? Kristelig Union Dropper håbet og holder på troen Meld dig ind denne vej fører til Perleporten for dig.

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere