Det Lokale Beskæftigelsesråd

Transkript

1 REFERAT Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: Onsdag den Mødested: Kløvervænget 26, kantinen Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Afbud: Solveig Gajda, Jens-Ove Mortensen, Henny Jacobsen, Fayha al-obydie Fraværende: Anni Schondelmeier Bemærkninger: Der er frokost efter mødet

2 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 49. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Jobcentersamarbejdet Slutevaluering af Jobdating- og uddannelsesmesse Virksomhedscentre Rettidighed i beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Haderslev Ny lovgivning for LBR Ny sygedagpengelovgivning juli Orientering om uddannelsesmuligheder af afskedigede medarbejdere Kåring af årets mentor og årets sociale virksomhed Beskæftigelsesplan Orientering fra administrationen Orientering og spørgsmål fra medlemmer Eventuelt... 62

3 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Godkendelse af dagsorden 50. Godkendelse af referat 51. Jobcentersamarbejdet Samarbejdet mellem jobcentrene i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev er i fuld gang. Der har været afholdt møde, og det er entydigt, at jobcentrene kan hente stor inspiration og støtte hos hinanden. De beskæftigelsespolitiske udfordringer for de 4 jobcentre er ens. Alligevel er der stor forskel på hvilke områder man særligt har valgt at prioritere og udvikle på. Konklusionen på mødet den 24. april er, at der fortsat er stor enighed i styrken, fornuften og relevansen i at udveksle erfaringer. Man vil udvikle et reelt samarbejde, til gavn for borgerne, kommunerne, erhvervslivet og jobcentrene. Der er lavet aftale om, at der i alle 4 beskæftigelsesplaner, laves et fælles afsnit, hvor samarbejdet beskrives. Der laves et fælles strategiseminar for de 4 jobcentre i foråret 2010, i april eller maj måned, forud for udarbejdelsen af beskæftigelsesplan Deltagerne er jobcenterledelsen/sekretariater, LBR medlemmer og arbejdsmarkedsudvalg. Der afholdes et erfamøde den 22. september 2009, hvor Aabenraa er vært og indkalder. De er samtidig sekretariat for mødet. Der vurderes på, om der er mulighed for at samfinansiere LBR-midler,

4 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 50 til et eller flere projekter i efteråret Dannelse af et udveklingsforum for virksomhedskonsulenter fra de 4 jobcentre, eventuelt temaorienterede møder. Haderslev undersøger forholdet til eventuelt eksisterende ordninger i området og udarbejder forslag til rammer og form for dette mødeforum. Mødet dannede således grundlag for et meget konstruktivt og givende samarbejde. Orienteringen tages til efterretning. 52. Slutevaluering af Jobdating- og uddannelsesmesse Den 18. februar 2009 afholdte jobcentret og UU Jobdating- og uddannelsesmesse. Der blev givet en orientering på mødet den 22. april og der er nu lavet en slutevaluering, hvor resultat kan præsenteres. Der har været meget flotte tilbagemeldinger på arrangementet og de udstillere der har meldt tilbage beviser, at resultatet også er flot. Mange er kommet i arbejde, videre i uddannelse eller bare fået chanchen for at komme videre og være bedre afklaret med deres fremtidige job eller uddannelsesmuligheder. Økonomiske forhold Der var bevilget kr til Jobdating- og uddannelsesmessen. Der var i dette beløb budgetteret med 40 udstillere. Der var 57 udstillere til messen og det har for jobcentrets vedkommende givet et merforbrug på kr ,04. Bilag Slutevaluering Jobdating- og uddannelsesmesse forår 2009 (771194)

5 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 51 LBR tager merforbruget på kr ,04, begrundet i 17 flere udstillere en forventet til efterretning. Beløbet afholdes indenfor LBR s samlede økonomiske ramme. 53. Virksomhedscentre Konsulenthuset DISCUS har de senere år gennemført to unikke initiativer for Arbejdsmarkedsstyrelsen, som hver især har bidraget til at styrke indsatsen for ledige med andre problemer end ledighed: Bro til arbejdsmarkedet og Virksomhedscenterforsøget. Initiativerne er veldokumenterede og viser, at det gennem et godt samarbejde mellem jobcentre og lokale virksomheder om en målrettet virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats kan lade sig gøre at få såkaldte ikke-arbejdsmarkedsparate borgere ind på virksomhederne. Erfaringerne viser klart, at det er muligt for jobcentre at kvalificere indsatsen for ledige med andre problemer end ledighed, hvis der udarbejdes en samlet strategi for samarbejdet med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen. Resultatet viser, at ca. 1/3 af deltagerne i virksomhedscentrene kommer direkte i job eller uddannelse efter et forløb i et virksomhedscenter. I Virksomhedscenterforsøget er aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 5, 4 og bunden af 3 blevet flyttet til de lokale virksomheder, som står for at oplære, optræne og evt. senere rekruttere deltagerne. virksomheder Jobcenter Haderslev er kommet med i næste projektfase, hvor DISCUS nu igangsætter et nyt initiativ hvor erfaringerne fra de to initiativer udnyttes maksimalt. Der er således ikke tale om udvikling af nye metoder til indslusning, men derimod at igangsætte velafprøvede metoder i jobcentre, der har behov for øget virksomhedssamarbejde om de svageste ledige. Jobcenter Haderslev er sammen med de seks andre jobcentre udvalgt i samarbejde med beskæftigelsesregionerne. Principperne bag det nye initiativ er, at indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i de syv jobcentre skal foregå på virksomhederne i virksomhedscentre og ikke i kommunale aktiveringsprojekter. Målgruppe Den primære målgruppe er kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 4-5 samt de svageste i matchgruppe 3. Sekundære målgrupper er borgere, som har været længe på

6 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 52 dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse. Overordnet mål Projektets overordnede mål er, at Jobcenter Haderslev får succes med at opprioritere den virksomhedsvendte beskæftigelsesindsats og således få flere ledige i arbejde/med i arbejdsstyrken. Følgende mål er afgørende for projektets succes: 1. At Jobcenter Haderslev mindst etablerer 5 virksomhedscentre med minimum 26 pladser til kontanthjælpsmodtagere fra match 4 og 5 (og i mindre grad den tunge del af match 3). 2. At mindst 30 % af de deltagende kontanthjælpsmodtagere kommer i job eller uddannelse 3. At der i projektperioden sker en øget reduktion i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i de deltagende kommuner, når der tages højde for antallet af tilsvarende nytilkomne. Resultatmålene måles via DREAM (DREAM er et datavarehus, der sammenstiller informationer (på individniveau) fra en række systemer med henblik på at kunne udarbejde forsøgelsesstatistik og aktivitetsstatistik) analyser i begyndelsen og ved afslutningen af projektperioden. Der er i øjeblikket ved at blive udpeget en projektkoordinator, der skal forestå opstarten, implementeringen og driften af virksomhedscentrene. Orienteringen tages til efterretning Projektet slutter den 31. december På næste møde i LBR skal der udpeges et medlem fra LBR, der skal indgå i styregruppen. Der vil løbende blive orienteret om virksomhedscentre på LBRmøderne. LBR bakker fuldt op om initiativet. Orienteringen blev godkendt. 54. Rettidighed i beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Haderslev

7 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 53 Beskæftigelsesregion Syddanmark har fremsendt skrivelse om, at rettidighed har været et vigtigt fokusområde, idet mange jobcentre har haft en rettidighed, der har ligget på et lavere niveau end målene. Beskæftigelsesregionen har drøftet rettidighed med jobcentrene og hvilke tiltag jobcentret har planlagt at påbegynde med henblik på at forbedre rettidigheden. Det Regionale Beskæftigelsesråd sendte i februar 2009 et brev til de lokale beskæftigelsesråd, hvori der opfordres til at sætte fokus på rettidighed i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplan Jobcenter Haderslev har indarbejdet rettidighed i beskæftigelsesplan 2010 som et indsatsområde. Direktør fra AMS, Marie Hansen har senest understreget vigtigheden i et brev til borgmestrene i landets kommuner. De seneste tal for rettidigheden i Syddanmark viser, at der er sket mindre forbedringer for jobsamtaler i forhold til for 6 måneder siden. Jobcenter Haderslev opfylder stort set målene for jobsamtaler. Det kan samtidig konstateres, at rettidigheden for aktiveringstilbud er faldet i samme periode. Især rettidighed for første aktiveringstilbud er faldet markant. Det er særligt unge kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke får deres aktiveringstilbud til tiden. Som bekendt er rettidhedsmålet for jobsamtaler på 90 procent og 80 procent hhv. 75 procent for arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate for første og gentagne aktiveringstilbud. Niveauet for især aktiveringstilbud har længe ligget lavere end ovennævnte mål, og med de nyeste tal kan det nu konstateres, at der er tale om yderligere fald. Beskæftigelsesregionen påpeger, at det giver anledning til megen stor opmærksomhed, hvilket yderligere blev skærpet, da rigsrevisionen den 22. maj 2009 fremlagde deres rapport. Beskæftigelsesregionen har bedt jobcentrene analysere udviklingen og vurdere behovet for yderligere initiativer. De vil tage kontakt til de jobcentre, hvor de vurderer at der er særlig behov for at kigge nærmere på indsatsen. Jobcenter Haderslev er ikke blevet kontaktet af Beskæftigelsesregionen. Det skyldes, at jobcentret er tæt på at opfylde rettidigheden på næsten alle områder. Alligevel har jobcenterledelsen iværksat ledelsesmæssige initiativer, der skal sikre, at jobcentret fremadrettet kan opfylde alle målene indenfor jobsamtaler, førstegangstilbud og gentagne tilbud. Bilag

8 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 54 Rigsrevisionsrapport om rettidighed (770962) Orienteringen tages til efterretning 55. Ny lovgivning for LBR I forbindelse med overgangen til den enstrengede beskæftigelsesindsats og overflytningen af de statslige opgaver i jobcentret til den kommunale del af jobcentret, er der også sket ændringer i lovgivningen. I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er der i 45, stk. 4 nævnt, at borgmesteren er formand for rådet. I kommuner, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Det betyder således, at formanden for Det lokale beskæftigelsesråd pr. 1. august er enten borgmesteren eller formanden for Arbejdsmarkedsudvalget. Kommunalbestyrelsen har stadig 1 medlem i LBR. Såfremt borgmesteren selv ønsker at indtræde i LBR, skal det siddende medlem afgive pladsen til borgmesteren. Der er møde i LBR igen den 26 august og der forventes af kunne foretages en konstituering med ny formand og næstformand. Orienteringen tages til efterretning

9 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Ny sygedagpengelovgivning juli 2009 DIEHTR / 09/15348 Regeringen indgik sidste efterår en aftale med arbejdsmarkedets parter om en indsats i forhold til det langvarige sygefravær. Det er den aftale, der er baggrunden for den nye sygedagpengelov, som er vedtaget d. 29. maj De væsentligste ændringer i forhold til den nuværende lovgivning er: Styrket indsats i virksomhederne Med den nye lov bliver sygefraværsindsatsen på landets arbejdspladser styrket. Det sker blandt andet via mere dialog om sygefravær mellem arbejdsgiver og den sygemeldte. Virksomhederne er således forpligtet til at afholde en sygefraværssamtale med den sygemeldte inden 4 uger. Den sygemeldte kan endvidere anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Planen videresendes til jobcentret. A-kasser Også a-kasserne får nye opgaver: A-kassen skal således indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. A- kassen skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. Jobcentre Der vil fremover i endnu højere grad være fokus på delvis sygemelding/ raskmelding. Jobcentret skal således ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig eller om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet. I sagsbehandlingen indgår eventuel fastholdelsesplan fra virksomheden samt for ledige oplysninger fra a-kassen. Som noget nyt kan Jobcenteret give aktive tilbud til alle sygemeldte. Der er med loven vedtaget en refusionsordning, der skal tilskynde kommunerne til at give sygemeldte en tidlig og aktiv indsats. Se økonomiske forhold. Kommunernes indsats for syge skal altid være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger, behov, helbred og ressourcer. Kommunen skal for eksempel kun give tilbud, hvis det kan hjælpe med til, at den sygemeldte beholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Er kommunen i tvivl om, hvorvidt indsatsen kan forenes med sygdommen, eller hvis den sygemeldte selv mener, at de to ting ikke kan forenes, skal kommunen kontakte den sygemeldtes læge for at drøfte indsatsen. Den nye lov indebærer også, at sygemeldte, som endnu ikke har fået afklaret, om de skal have et fleksjob eller på førtidspension, kan få

10 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 56 forlænget perioden med sygedagpenge med 26 uger ud over den generelle sygedagpengeperiode på 52 uger. Det sker for at sikre, at færrest muligt mister retten til sygedagpenge, fordi de ikke har fået afklaret deres situation. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal fremover sygemelde sig. Pligten omfatter de personer, der modtager hjælp alene pga. ledighed, og personer der er visiteret til fleksjob eller modtager ledighedsydelse. Anden aktør Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Læger Arbejdsgiverne får en ny lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, der skal afdække mulighederne for, at den syge medarbejder hurtigere kan komme tilbage til arbejdet helt eller delvist, for eksempel ved at den sygemeldtes arbejdsopgaver eller arbejdsprocesser bliver ændret. Lægeerklæringen består af to dele: Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med den sygemeldte og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Økonomiske forhold Ændrede refusionsregler: Kommunerne får dækket 65 procent af sygedagpengeudgifterne, når de giver de sygemeldte et aktivt tilbud efter otte ugers fravær eller når de vender gradvist tilbage til arbejdet. Omvendt får kommunerne kun dækket 35 procent af sygedagpengeudgifterne, hvis de sygemeldte ikke modtager et sådant tilbud. Udgifterne til aktiveringstilbuddet skal finansieres via den forhøjede refusion. 1. prioritet i forhold til tilbud til den sygemeldte vil være delvis raskmelding. For tilbud for revalidender gælder samme refusionsregler som hidtil. (LAB-lovens kap. 10, 2, nr. 5). Der er samlet afsat 10 mill. til fordeling mellem kommunerne til dækning af ekstra administration som følge af forslaget.

11 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 57 Yderligere bud på økonomiske konsekvenser afventer vejledning. Personalemæssige forhold Medarbejderne i sygedagpenge skal opdateres i forhold til den ny lovgivning. Der er ikke afsat yderligere ressourcer til implementering af ny lovgivning. Sundhedsmæssige forhold Der er ingen væsentlige sundhedsmæssige forhold. Juridiske aspekter Lovgivningen er vedtaget 29. maj 2009 med virkning fra d. 06. juli Loven opererer med 3 datoer for ikrafttræden: Tilbud til sygemeldte De nye mulighedserklæringer og a-kassers sygeopfølgning for ledige Sygefraværssamtaler i virksomheder, ændret refusion Procedure Se juridiske aspekter. Tovholder/informationsansvarlig Meta Hissel er tovholder i forhold til de ændringer i lovgivningen, der vedrører sygedagpengeafdelingen. Øvrige ændringer i forhold til virksomheder, a-kasser og læger er udenfor jobcenterets ansvarsområde. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksætter kampagner, guides og informationsmateriale målrettet virksomheder, a-kasser og læger. Der igangsættes ligeledes aktiviteter i regi af Projektcenter Sønderjylland, herunder kurser omkring sygefraværssamtalen, ny sygedagpengelovgivning og mulighedserklæring. Orienteringen tages til efterretning

12 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Orientering om uddannelsesmuligheder af afskedigede medarbejdere Baggrund I forbindelse med den sidste fyringsrunde på LM blev der holdt et møde med deltagelse af 3F, Jobcenter Haderslev, EUC Syd, Haderslev Handelsskole og VUC Sønderjylland for at drøfte, hvilken indsats der kunne etableres i opsigelsesperioden. Det viste sig, at en fritstilling i opsigelsesperioden i visse tilfælde kan blokere for opkvalificering af de afskedigede. Denne erkendelse førte til, at Jobcenter Haderslev tog initiativ til, at skolerne og jobcentret får beskrevet mulighederne i en overskuelig form. Beskæftigelsesregion Syddanmark har deltaget i dette initiativ, da beskæftigelsesregionen indgår i det nationale varslingsberedskab. Resultatet af initiativet er indtil videre blevet, at der er udarbejdet en oversigt over mulighederne for at udnytte opsigelsesperioden Regelgrundlag Regelgrundlaget udgøres af: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats: Det Regionale Beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde (varslingspuljen) Udmøntningen af varslingspuljen sker i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ved større afskedigelser kan staten tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Staten kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ydelse af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, 1) at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller 2) at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen. VEU og SVU lovkomplekset Det drejer sig om: o Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

13 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 59 voksen- og efteruddannelse (VEU) Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed. o Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne kortuddannede kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne kan deltage i videregående uddannelse. Uddannelse på VUC Sønderjylland VUC Sønderjylland har udarbejdet information til jobcentre og arbejdsløshedskasser mv. om uddannelsesmuligheder over SVU-loven for afskedigede medarbejdere. Forudsætningerne for at være berettiget til SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) er, at ansøgeren: er fyldt 25 år er kortuddannet, dvs. har 10 års skolegang plus maks. 2 års senere uddannelse, eller en forældet uddannelse har været ansat mindst 26 uger hos nuværende arbejdsgiver (kan være afskediget, men ikke fratrådt eller fritstillet) Følgende uddannelser på VUC giver ret til SVU-støtte: Ordblindeundervisning Forberedende VoksenUndervisning (FVU) Almen VoksenUddannelse (AVU) Gymnasial uddannelse (HF) Støtten kan sammenlagt gives fuldtids i alt i op til 80 uger (inkl. evt. tidligere støtteperioder) Ansøgeren kan være opsagt, men ikke fratrådt eller fritstillet. Ansøgeren skal starte på uddannelsen senest 2 dage inden fratræden fra virksomheden. Bilag Uddannelsesmuligheder på VUC (754572) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (754354) Oversigt over muligheder for at udnytte opsigelsesperioden (754351)

14 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 60 Orienteringen tages til efterretning. 58. Kåring af årets mentor og årets sociale virksomhed Haderslev Kommune har siden 2001 nomineret og kåret årets sociale virksomhed efter indstilling fra Det lokale beskæftigelsesråd. Arbejdet med rummelighed og social ansvarlighed er kommet på dagsorden og der har været et ønske fra virksomhederne om, at indgå i et netværk, hvor erfaringer blev udvekslet og man kunne få ny viden med hjem. Det resulterede i, at Det lokale beskæftigelsesråd i 2006 tog initiativ til at oprette Haderslev Kommunes MentorNetværk. Ved nomineringen af årets sociale virksomhed i 2006 blev det klart, at der var kommet en differentiering i det at være en social virksomhed. Enkeltmandsvirksomheder og små virksomheder var båret af den ildsjæl der fungerede som mentor i hverdagen, for de borgere der var i praktik og havde brug for ekstra støtte. På baggrund heraf blev der i 2007 nomineret og kåret årets mentor for første gang og igen i 2008 blev der givet to priser. Der er stadig brug for at udbrede kendskabet til rummelighed og social ansvarlighed, specielt i en tid, hvor antallet af sygemeldte overstiger antallet af ledige. Der er behov for at fortælle den gode historie om, at en virksomhed gør noget specielt for at fastholde og integrere medarbejdere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig er det enkeltpersoner der gør forskellen i hverdagen og det er disse mentorer der ligeledes er behov for at gøre mere synlige. Der er udarbejdet kriterier for nomineringen af årets sociale virksomhed og årets mentor. Der nedsættes et dommerpanel bestående af formand og næstformand for LBR, samt jobcenterchefen og sekretariatslederen i jobcentret. Virksomhedskontakten vil inden udgangen af uge 40 have fundet 4 virksomheder og 4 mentorer der nomineres til årets sociale virksomhed og årets mentor. Kåringen og overrækkelsen vil finde sted ved et arrangement i uge 47. Økonomiske forhold Journalistisk arbejde: kr

15 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 61 Gaver: kr Afholdelse af arrangement: kr Beløbet afholdes af LBRs midler. Dommerpanelet bestående af formand og næstformand for LBR, samt jobcenterchef og sekretariatsleder, gives kompetence til at nominere og kåre årets sociale virksomhed og årets mentor. Der bevilges kr til gennemførelsen af kåringen af årets sociale virksomhed og årets mentor. Det præciseres, at dommerpanelet består af formanden, næstformand/næstformænd for LBR, samt jobcenterchef og sekretariatsleder. 59. Beskæftigelsesplan 2010 På baggrund af de indsatsområder LBR og Arbejdsmarkedsudvalget har peget på fra seminaret den 12. marts beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder, fremlægges Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Haderslev 2010 til høring i LBR. LBR skal afgive sine høringsvar inden den 31. august Hvorefter beskæftigelsesplanen sendes til godkendelse i Arbejdsmarkedsudvalget inden den 15. oktober Bilag Beskæftigelsesplan 2010 (776557) LBR tager udkastet til beskæftigelsesplanen til efterretning og afgiver skriftligt høringssvar senest den 10. august 2009.

16 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side Orientering fra administrationen Jobcenterledelse på plads Bilag LBR budget 10. juni 2009 (776473) Tilbud på tilbagemelding på Interessentanalyse (776165) Svend-Erik Gysbæk orienterede om den nye jobcenterledelse Svend-Erik Gysbæk orienterede om rammeredegørelse II Jesper Stockmarr orienterede om tilbagemeldingen på interessentanalysen 61. Orientering og spørgsmål fra medlemmer Der blev drøftet, hvordan vi klargør os til at tage imod Bestseller. 62. Eventuelt -

17 Det Lokale Beskæftigelsesråd, Side 63 Underskriftsside Keld Pedersen Jens-Ove Mortensen Teddy Pedersen Solveig Gajda Henny Jacobsen Hans Bondo Hansen Fayaha Fadil Abbas Al- Obydie Helle B. Nielsen John Lauridsen Finn Lykkeskov Britta H. Nielsen Per Birkelund Ejner Skytte Ankersen Anni Schondelmeier Jesper Stockmarr