RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser"

Transkript

1 RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem, der falder fra, stopper allerede i løbet af det første år. Det store frafald er omkostningsfuldt for både de frafaldne, uddannelsesinstitutionerne og samfundet. Forudsætningerne for at nedbringe frafaldet er ikke gode, da der er store huller i den foreliggende viden om, hvad frafald skyldes. Den mest solide viden er baseret på registerundersøgelser, der har begrænset udsigelseskraft med hensyn til de faktorer, som forventes at have størst betydning for frafald. Eksempelvis er det kun få studier, som har belyst betydningen af social og faglig integration, og hvad der fremmer dette. En af de væsentligste faktorer, som ifølge tidligere forskning er vigtig for fastholdelse, er studiestarten, hvor de første erfaringer fra studiet i vid udstrækning ser ud til at være vigtige for, at de studerende kommer godt i gang på studiet. 1 Der findes dog endnu ikke særligt præcis viden om, hvilke aspekter af studiestarten der har betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed, og hvor stor betydning de har. På baggrund af både surveydata og registerdata fra samtlige videregående uddannelser i Danmark præsenterer dette notat ny, generel viden om studiestartens betydning for studerendes kortsigtede frafaldssandsynlighed, dvs. inden for det første semester. Undersøgelsen bygger på data fra det forløbsstudie, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører blandt alle studerende, som blev optaget på en videregående uddannelse i sommeren Forløbsstudiet følger de nyoptagne studerende via surveys i august og oktober 2016 samt i marts 2017, og det løber fortsat. Dette notat om studiestarten baserer sig på surveyen fra oktober 2016, hvor studerende fordelt på de forskellige uddannelsessektorer har svaret på en række spørgsmål om deres studiestart. Hertil er koblet diverse registerdata om frafald og baggrundsvariable. 1 Se fx Harvey, Drew og Smith (2006). The first-year experience: a review of literature for the Higher Education Academy, The Higher Education Academy Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 Analyse på aggregeret niveau og individniveau Betydningen af de forskellige aspekter af studiestarten er undersøgt på to niveauer: aggregeret for uddannelsesudbud samt på individniveau. I analyserne på aggregeret niveau anvendes gennemsnitsværdier for hvert uddannelsesudbud til at måle kvaliteten af forskellige aspekter af studiestartsforløbet. Dette sker ud fra en antagelse om, at de studerendes gennemsnitlige vurdering af fx det sociale aspekt er den bedste tilgængelige indikator for kvaliteten af det sociale aspekt på de enkelte uddannelsesudbud. På den baggrund analyseres betydningen af forskelle i studiestartsforløbet mellem forskellige uddannelsesudbud for frafaldet. I analyserne på individniveau ses der omvendt på betydningen af forskelle mellem studerende, der går på samme uddannelsesudbud. På den baggrund undersøges fx betydningen af tilfredshed med det sociale aspekt for studerende på de samme uddannelsesudbud. 2.1 Resultater på aggregeret niveau Lange studiestartsforløb bidrager til at mindske frafaldet Det er muligt at påvise en effekt af varigheden af studiestartsforløbet på de studerendes frafaldssandsynlighed: Længere studiestartsforløb bidrager generelt til at mindske frafaldet på universiteter og professionshøjskoler. Når varigheden af studiestartsforløb øges med en dag, mindskes frafaldssandsynligheden i gennemsnit med cirka -0,2 procentpoint på universiteterne og med cirka -0,3 procentpoint på professionshøjskolerne. I lyset af at det samlede frafald for universitetsstuderende i perioden frem til 1. februar var på 6 %, udgør dette substantielle effekter. Både på universiteter og professionshøjskoler er der samtidig en såkaldt lofteffekt: Når varigheden af studiestartsforløbet overstiger omtrent ti dage på universiteterne og fem dage på professionshøjskolerne, bidrager yderligere forlængelse af forløbet ikke til at mindske frafaldet. Behovet for en længerevarende studiestart er dermed særligt udtalt på universiteterne. Et stærkt socialt aspekt i studiestarten hænger sammen med mindre frafald På universiteterne og professionshøjskolerne gælder det, at når der er et stærkt socialt aspekt i studiestarten, er der samtidig et mindre frafald. Det gælder også, når der tages højde for varigheden af studiestartsforløbet og andre aspekter af studiestarten, hvilket indikerer, at det sociale aspekt har en selvstændig, vigtig betydning for frafaldet. Det sociale aspekt af studiestarten er målt med et indeks, hvor der blandt andet spørges ind til, om der har været gode rammer for at lære de medstuderende at kende, og om de sociale aktiviteter i studiestartsforløbet har rystet de studerende godt sammen. Når kvaliteten af det sociale aspekt øges med 1 point på indekset (svarende til forskellen mellem i høj grad enig og i nogen grad enig), modsvares dette af en gennemsnitlig ændring i de studerendes frafaldssandsynlighed på -1,9 og - 1,8 procentpoint på henholdsvis universiteterne og professionshøjskolerne. Danmarks Evalueringsinstitut 2

3 Andre faktorer uden betydning for det kortsigtede frafald Notatet undersøger også en lang række andre forhold, hvor der på aggregeret niveau ikke kan findes nogen sammenhæng med de studerendes frafaldssandsynlighed. Det gælder faglig og praktisk rammesætning, introduktion til studieteknik, dannelse af studiegrupper og alkoholforbrug. Der er altså ingen påviselig effekt af disse faktorer på de studerendes kortsigtede frafaldssandsynlighed. Dermed dog ikke sagt, at disse aspekter ikke kan have nogen betydning for eksempelvis de studerendes trivsel og den faglige og sociale integration. Selvom der ikke kan påvises en sammenhæng med frafald, kan disse aspekter godt tænkes at bidrage til at skabe en bedre studiestart for studerende på andre parametre. På erhvervsakademierne hænger dårlige studiestartsoplevelser sammen med stort frafald De faktorer, som har betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed på universiteter og professionshøjskoler, kan ikke påvises at have betydning for frafaldet på erhvervsakademierne, som generelt skiller sig ud i analyserne. 2 Der kan fx ikke påvises effekter af forskelle i varigheden af studiestartsforløbet på uddannelsesudbudsniveau og heller ikke af det sociale aspekt af studiestarten. Det eneste, som konsekvent har betydning for frafaldet på erhvervsakademierne, når vi kigger på forskelle mellem uddannelser og uddannelsesudbud, er niveauet af dårlige studiestartsoplevelser. Det kan muligvis have betydning for resultaterne, at erhvervsakademierne generelt har kortere studiestartsforløb end de to øvrige sektorer, og at aspekter af studiestart og studiestartsforløb ikke kan spores, fordi omfanget af aktiviteterne har været for lille. Det er dog også muligt, at det skyldes helt andre forhold end dem, som er undersøgt i denne analyse. 2.2 Resultater på individniveau Ud over at være påvirket af studieforløbets varighed og kvaliteten af det sociale aspekt er de studerendes frafaldssandsynlighed også følsom over for, hvordan de enkelte studerende hver især oplever studiestarten på universiteterne. Hvor de aggregerede resultater fokuserede på, hvad der har betydning på uddannelsesniveau, baserer de følgende resultater sig på de individuelle variationer inden for en uddannelse. Det er vanskeligt at afgøre, hvilke forskelle der kan henføres til deciderede effekter, og hvad der relaterer sig til individuelle forskelle mellem studerende, der eksisterede, før de startede på studiet. Uanset dette er det dog muligt at identificere en række faktorer, der systematisk hænger sammen med de studerendes frafaldssandsynlighed. Dårlige studiestartsoplevelser hænger sammen med stor frafaldssandsynlighed Studerende, der har haft dårlige studiestartsoplevelser, har større sandsynlighed for at falde fra. En forskel på +1 på indekset for dårlige studiestartsoplevelser (svarende til forskellen mellem I høj grad enig og I nogen grad enig ) modsvares af en gennemsnitlig ændring i frafaldssandsynligheden på 1,3 og 1,5 procentpoint på henholdsvis universiteter og professionshøjskoler. I lyset af det generelle frafaldsniveau i perioden er dette substantielle forskelle. Selvom der ikke kan påvises en sammenhæng på uddannelsesniveau, viser analyserne altså, at dårlige studiestartsoplevelser alligevel hænger sammen med de enkelte studerendes frafaldssandsynlighed på individniveau. 2 På individniveau kan der ikke påvises effekter af studiestarten på de studerendes frafald, så også her skiller erhvervsakademierne sig ud sammenlignet med de andre sektorer. Danmarks Evalueringsinstitut 3

4 Både stort og lille alkoholforbrug hænger sammen med højere sandsynlighed for at falde fra Mens det ikke ser ud til at have betydning for de studerendes frafald, om de går på et uddannelsesudbud, hvor der generelt er et stort eller lille alkoholforbrug, så hænger det individuelle alkoholforbrug i løbet af den første måned sammen med den enkeltes frafaldssandsynlighed. På både universiteter og professionshøjskoler er det studerende med et middelstort alkoholindtag, der gennemsnitligt set har den mindste frafaldssandsynlighed, mens både et stort og et lille alkoholindtag er forbundet med en større sandsynlighed for frafald. Det kan der være forskellige forklaringer på: Et for stort alkoholindtag kan tænkes at have sundhedsmæssige implikationer, som ikke er befordrende for en god studiestart. Et lille alkoholindtag kan tænkes at have sociale implikationer, fordi alkohol ofte har en social funktion i forbindelse med studiestart, som studerende med et lille alkoholindtag udelukkes fra. Endelig kan studerende, der drikker meget eller slet ikke, også være særlige typer af studerende. Tilfredshed med den faglige og praktiske rammesætning hænger sammen med mindre frafaldssandsynlighed på universiteterne Studerende, der er tilfredse med den faglige og praktiske rammesætning af studiestarten, har mindre sandsynlighed for at falde fra på universiteterne. Faglig og praktisk rammesætning handler fx om, hvorvidt den studerende har oplevet at få en god introduktion til uddannelsens faglige indhold, om krav og forventninger er blevet kommunikeret tydeligt, om de studerende har modtaget de informationer, de har brug for, mv. Konkret viser resultaterne, at en forskel i tilfredsheden på +1 point på indekset for faglig og praktisk rammesætning (svarende til forskellen mellem I høj grad og I nogen grad ) gennemsnitligt modsvares af en ændring i de studerendes frafaldssandsynlighed på -3,2 procentpoint. Tilfredshed med det sociale aspekt af studiestarten hænger sammen med mindre frafaldssandsynlighed på universiteterne Studerende, der er tilfredse med det sociale aspekt af studiestarten, har mindre sandsynlighed for at falde fra på universiteterne. Det handler fx om, hvorvidt der har været gode rammer for at lære de medstuderende at kende. Resultaterne viser, at en forskel i tilfredsheden med det sociale aspekt af studiestarten på +1 point på indekset for det sociale aspekt (svarende til forskellen mellem I høj grad og I nogen grad ) i gennemsnit svarer til en forskel i de studerendes frafaldssandsynlighed på 3,1 procentpoint. Den subjektive tilfredshed med det sociale aspekt ser dermed ud til at være stærkere forbundet med de studerendes frafaldssandsynlighed, end det aggregerede mål for kvaliteten af aspektet på uddannelsesudbudsniveau er. 2.3 Perspektivering Når varigheden af studiestartsforløbene bidrager til at mindske frafaldet på universiteter og professionshøjskoler, vidner det overordnet set om vigtigheden af, at uddannelsesinstitutionerne gør noget ud af studiestartsforløbene. Det er særligt vanskeligt at komme godt i gang på universiteterne Generelt indikerer analyserne, at det er vanskeligere for studerende at komme i gang på universiteterne end i de andre sektorer. Mens den ideelle længde af studiestartsforløbet på professionshøjskolerne er omkring fem dage, er det på universiteterne omkring ti dage. Denne særlige betydning af lange studiestartsforløb på universiteterne kan skyldes, dels at det kan være vanskeligere for universitetsstuderende at knække den faglige/akademiske kode, og dels at studerende samtidig i højere grad er overladt til selvstudier på universitetsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut 4

5 Derudover er det kun på universiteterne, at tilfredsheden med den faglige og praktiske rammesætning og det sociale aspekt af studiestarten har betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed på individniveau. Dette kan muligvis forklares med, at der på universiteterne er en stærk faglig selvforståelse, som det kan være vanskeligt for studerende at blive fortrolige med. I kombination med mere konkurrenceprægede studiemiljøer kan det betyde, at forskelle i tilfredsheden med den faglige introduktion og det sociale aspekt får en større betydning end i andre sektorer. Det sociale aspekt omfatter både formelle og uformelle studiestartsaktiviteter Jo bedre kvaliteten af det sociale aspekt af studiestarten opleves, des mindre er sandsynligheden for, at de studerende falder fra. Det handler om fx studiestartsforløbets ikke-faglige elementer af mere eller mindre formel karakter, som har til formål at ryste de studerende sammen socialt. At de uformelle aktiviteter også har betydning, underbygges endvidere af, at både de studerendes alkoholforbrug og dårlige studiestartsoplevelser kan påvises at hænge sammen med det kortsigtede frafald. Betydning af dårlige studiestartsoplevelser vidner om sårbar situation Dårlige oplevelser betyder uafhængigt af om de studerende i øvrigt har vurderet det sociale aspekt af studiestarten til at være godt eller skidt at de studerende i højere grad er tilbøjelige til at stoppe på uddannelsen. Her er de studerende blandt andet blevet spurgt om, hvorvidt der har været sociale aktiviteter, som de ikke har haft lyst til at deltage i. Det kan være et resultat af, at mange unge kan opleve at befinde sig i en sårbar situation i forbindelse med opstart på studiet. Mange er flyttet hjemmefra for første gang, måske til en ny by, og står over for at skulle opbygge nye venskaber og indgå i et nyt socialt miljø på uddannelsen. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor unge, der får dårlige studiestartsoplevelser, også har større risiko for at kaste håndklædet i ringen og stoppe på uddannelsen. Alkoholpolitik bør fokusere på både dem, der drikker meget, og dem, der ikke drikker Selvom det ikke har betydning for de studerende, om de går på et uddannelsesudbud, hvor der generelt er et stort eller et lille alkoholforbrug, viser analysen, at der er en sammenhæng mellem det individuelle alkoholforbrug i løbet af studiestarten og de studerendes kortsigtede frafald. Dette fund bør ikke tages for bogstaveligt. Det er næppe det manglende eller overdrevne indtag af alkohol som sådan, der har betydning for, om de studerende falder fra. Det ændrer dog ikke ved, at begge grupper på baggrund af analysen kan påvises at være mere frafaldstruede. Som uddannelsesinstitution er det derfor relevant at have en alkoholpolitik, der tager hånd om studerende, der drikker for meget, og som samtidig skaber gode rammer for, at studerende, der ikke drikker alkohol, kan indgå i studiestartsaktiviteterne på lige fod med de øvrige studerende. Også her er det oplagt at være opmærksom på vigtigheden af at have en god rammesætning af både formelle og uformelle studiestartsaktiviteter. Feedback fra studerende giver mulighed for at målrette indsatser Flere af de omtalte faktorer har vist sig først og fremmest at have betydning på individniveau. Det gælder dårlige studiestartsoplevelser og de studerendes alkoholforbrug, men på universiteterne også den faglige og praktiske rammesætning af studiestarten. Det indikerer, at der er behov for en høj grad af opmærksomhed på de enkelte studerende med hensyn til disse aspekter. En måde at arbejde med dette på kunne eksempelvis være at indarbejde feedback fra de studerende i løbet af studiestarten, så institutionerne har mulighed for løbende at blive opmærksomme på, hvilke studerende der har haft dårlige studiestartsoplevelser eller er utilfredse med studiestarten. Danmarks Evalueringsinstitut 5

6 Fire pointer om studiestart og frafald på videregående uddannelser Studiestarten har betydning for frafaldet og skal derfor tages alvorligt. Det er især afgørende, at den er tilstrækkelig lang, og at det sociale aspekt er i højsædet i forbindelse med både formelle og uformelle aktiviteter. Det er især vanskeligt for de studerende på universiteterne at komme godt i gang. Her er behovet for lange studiestartsforløb særligt udtalt. Samtidig spiller de studerendes tilfredshed med både det sociale og den faglige og praktiske rammesætning også en særlig rolle, måske fordi mange kan have svært ved at knække den akademiske kode. Dårlige studiestartsoplevelser har en direkte sammenhæng med studerendes frafaldssandsynlighed, og det vidner om, at mange studerende befinder sig i en sårbar situation. Der bør være en alkoholpolitik, som tager højde for, at man har en større frafaldssandsynlighed, både når man drikker for meget under studiestarten, og når man ikke drikker. Styrker og begrænsninger i effektanalysen Effektanalysen er gennemført som et tværsnitsstudie med observationelle data, hvor det ofte er vanskeligt at kontrollere for alle relevante bagvedliggende variable. Det gør det vanskeligt at skelne mellem, hvad der er selektionseffekter, og hvad der er reelle kausaleffekter, i analyserne. I nærværende analyser har det dog været muligt at tage højde for de mest oplagte selektionsmekanismer forbundet med, at det ikke er tilfældigt, hvilke studerende der bliver optaget på hvilke studier, eller hvordan studiestartsforløbet opleves. Samtidig er der kontrolleret for en række væsentlige forhold vedrørende de studerendes forventninger, selvtillid og motivation inden studiestart. I kombination med registerdata giver dette en stærk kontrol for en række faktorer, som ellers ofte er uobserverbare. Det kan ikke udelukkes, at der alligevel kan være uobserverede tredjevariable af betydning. Danmarks Evalueringsinstitut 6

7 FIGUR 1.1 Effekten af forskellige aspekter af studiestarten på studerendes frafaldssandsynlighed, ændringer i procentpoint Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Aggr. Individ Aggr. Individ Aggr. Individ Det sociale aspekt af studiestartsforløbet -1,9-3,1-1, Dårlige studiestartsoplevelser - -1,3 - -1,5-2,1 - Varighed af studiestartsforløb, per dag -0,2 - -0, Alkoholforbrug (dage med >5 genstande) - -2,1 - -3,6 - - Alkoholforbrug 2 (dage med >5 genstande) - 0,3-0,6 - - Faglig og praktisk rammesætning - -3, Intro til studieteknik mv Initiativ til studiegruppe (ja /nej) Kilde: EVA s studiefrafaldspanel, 2017, registerdata fra Danmarks Statistik og frafaldsdata fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Note: Tallene i tabellen angiver, hvor mange procentpoint halvårsfrafaldssandsynligheden falder ved en ændring på +1 på hver af de angivne faktorer. De forskellige uafhængige variable er dog ikke målt på samme skala. De aggregerede analyser er gennemført med den lineære sandsynlighedsmodel, hvor der tages højde for autokorrelation på uddannelsesudbudsniveau ved hjælp af random effects. Individanalyserne er gennemført med den lineære sandsynlighedsmodel, hvor uddannelsesudbudsniveauet holdes konstant ved at specificere en fixed effects-model. I tabellen er der kun afrapporteret signifikante effekter (alpha-niveau på 0,05). Se analysekapitler og appendiks for nærmere information om resultaterne. N for aggregeret niveau: universiteter: , professionshøjskoler: , erhvervsakademier: N for individniveau: universiteter: 8.147, professionshøjskoler: 3.273, erhvervsakademier: Danmarks Evalueringsinstitut 7

Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser 12017 EVA UNDERSØGER FR AFALD PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDHOLD Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser 1

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser EVA for Aarhus Universitet Bjarke T. Hartkopf 14. september 2017 Disposition 1. Aktuelle EVA-undersøgelser 2. EVAs projekt om frafald på videregående

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Sundhed

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Sundhed Analyse af frafald på VIA University College VIA Sundhed Analyser af frafald i VIA University College VIA Sundhed 2016 Analyser af frafald i VIA University College - VIA Sundhed 2016 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Analyse af frafald på VIA University College. Overordnede resultater

Analyse af frafald på VIA University College. Overordnede resultater Analyse af frafald på VIA University College Overordnede resultater Analyser af frafald i VIA University College Overordnede resultater 2016 Analyser af frafald i VIA University College - Overordnede

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man

Læs mere

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Pædagogik og Samfund

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Pædagogik og Samfund Analyse af frafald på VIA University College VIA Pædagogik og Samfund Analyser af frafald på VIA University College VIA Pædagogik & Samfund 2016 Analyser af frafald på VIA University College VIA Pædagogik

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat 2009 Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017

MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017 MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017 Af Sociolog Rasmus Axelsson, Chefkonsulent i KABS og Adam Winstock, Psykiater og grundlægger af GDS Global Drug Survey har

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015 STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 140 Offentligt Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. Delanalyse 1

Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. Delanalyse 1 Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse Delanalyse 1 2 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse Delanalyse 1 2016 Vurderinger af kvaliteten på

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Iværksætterlystne studenter

Iværksætterlystne studenter Iværksætterlystne studenter Stort iværksætterpotentiale udnyttes ikke tilstrækkeligt ASE har spurgt ca. 1.000 studerende om forskellige forhold omkring det at stifte selvstændig virksomhed. Herunder er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2016

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere