Brug af lektionsstudier. En metode til i fællesskab at opbygge og udbygge undervisningskompetence Ved Jørgen Haagen Petersen
|
|
- Lilian Bundgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug af lektionsstudier En metode til i fællesskab at opbygge og udbygge undervisningskompetence Ved Jørgen Haagen Petersen
2 lektionsstudier Japansk Læringsfællesskab De-privatisering Super detaljeret plan Alle intentioner er eksplicitte Et fælles produkt Underviseren tilfældig Bygger på PCK forskning Det der fører til ændringer i undervisningspraksis er Fokus på det svære, det udfordrende Eksemplarisk og ikke produktion af planer Som et internt kursus hvor fokus er valgt af deltagerne
3 Hvad får man ud af det? Erfaringer fra Naturlig-Vis projektet Ændret mødekultur Ændret fokus for kollegiale samtaler, mere fagdidaktik Mulighed for at observere systematisk Får udviklet og afprøvet ideer Man udfordres på sine pædagogiske antagelser og begrundelser Man bliver ret målstyret Man får nørdet lektioner igennem som man sikkert aldrig har gjort det før Man opdager nye sider og kvaliteter ved ens kolleger Man bliver mere bevidst og eksplicit om sin undervisningspraksis
4 Lektionsstudiets faser
5 Den fagligt/pædagogiske udfordring Omdrejningspunktet og den første udfordring for et lektionsstudie er den fagligt/pædagogiske udfordring som gruppen bliver enige om at fordybe sig i, studere nærmere og give et lektions-bud på. Det kan være: Noget jeg ikke har prøvet før Noget jeg ikke turde kaste mig over selv Noget jeg ikke har fundet tid og kræfter til at tage op endnu Fx: Et nyt fagligt emne En ny måde at undervise på, fx læringsmålsstyret, pointestyret, udeundervisning eller praktisk Et nyt sted eller andre rammer end jeg plejer Noget jeg virkelig gider fordybe mig i for en tid og som giver god mening for alle i gruppen
6 Om møderne Vælg en mødeleder og en referent og sørg for at aftaler kan ses og bliver delt med alle deltagere. Fastsættelse af den aktuelle udfordring kan fordre, at man i fællesskab repeterer de centrale pointer og intentioner ved et lektionsstudie, især hvis der er nye deltagere. Det kan også være relevant at tage en runde og høre, hvad hver især har af ønsker eller ideer. Mødeleder eller referent kan også indlede med at repetere afgørelser fra forrige møde. Når der arbejdes med at få beskrevet en pædagogisk udfordring handler det om, at være åben over for de ideer der kommer fra deltagere og at undersøge og uddybe dem grundigt før man vælger at bruge eller ikke bruge disse. En stemning af kreativitet og at vilde ideer kan vise sig at være særdeles gavnlige, kan være meget frugtbar. Så gennemfør runder om bordet, hvor alle ideer huskes og drøftes og modtages konstruktivt. Afslut mødet med at fastsætte fokus for næste møde, sørg for at der ikke er for lang tid mellem møderne, så undgår man at starte møder med at repetere drøftelser fra sidst eller at skulle igennem dem igen.
7 Om møderne Tænk i KONTEKST: Det her er et lektionsstudie, som kører efter en særlig plan og har særlige rammer og deltagelsesmuligheder KONTRAKT: Vi skal vide hvad vi skal i dag og hvor længe. Hvem er mødeleder og hvem er referent? Hvad er dagens dagsorden og hvor var vi sidst? Hvad er blevet undersøgt eller tænkt siden sidst? KONTAKT: Mødelederens opgave er at opfordre til bidrag og at opfordre til, at alle bidrag respekteres og behandles seriøst før de optages eller henlægges. Det er særdeles velkomment at have en anden mening og at kritisk vurdere forskellige muligheder, men alles bidrag er lige værdige og vi går efter bolden og ikke efter manden
8 Når fokus er fundet Forundersøgelse af den fagligt/pædagogiske udfordring Næste fase bliver at undersøge eller afsøge, hvilke erfaringer eller viden der kunne trækkes på i forhold til den udfordring der er valgt. Denne fase er individuel og det hver især finder frem, præsenteres på det første planlægningsmøde
9 Baggrunden for skemaet Australsk pædagogisk forskning om professionsudøvelse De er gået en anden vej: Ikke hvad ville det være ideelt at lærere gjorde og kunne Men hvad er det egentlig dygtige lærere kan Samarbejde mellem 50 af Australiens dygtigste naturfagslærere og 3 forskere gennem 3 år Fra CoRe/PaP-er til P-CKema
10 P-CKema -10 spørgsmål til gruppen om lektionen Faglige pointer Dannelsesbegrundelser FFM Læringsmål og Tegn på læring Faglige loft Elevbegrundelse Elevforudsætninger Rammefaktorer Undervisningshandlinger og aktiviteter evaluering
11 Planen Først fagligt fokus Vælg et (svært) emne: Dette kan sagtens rumme flere krav, fx: vi vil bruge uderummet mere hensigtsmæssigt, så uderumsledelse er en af de ting vi vil have fokus på. Vi vil desuden lære dem hvordan de kan indsamle valide data, så undersøgelseskompetencen er også i spil Faglige pointer Med den faglige pointe, beskriver man hvad den dygtigste elev i klassen gerne skulle kunne og vide, når lektionen er gennemført Overvej: Hvad siger FFM? (hvilket klassetrin?) Hvad ved eleverne om det her (elevforudsætninger) Hvor meget skal de vide? Hvor stopper vi (faglige loft)
12 3 eksempler på faglige (videns-) pointer Evolution Vind Bjergarter Evolution har ingen retning, tilfældigheder og variation inden for en art er vigtige faktorer for evolution. Et grundprincip i evolution er selektion, det betyder at den bedst tilpassede vil overleve og give sine genetiske egenskaber videre til sit afkom. Vind er luft der bevæger sig. Solen varmer jorden og luften op. Luften opvarmes en solrig dag mere over land end luften over havet. Den opvarmede luft stiger derefter til vejrs, da den fylder mere og dermed er lettere end den omgivende luft. Der hvor den opvarmede luft stiger suges kold luft ind fra siderne, og der opstår dermed en bevægelse og det begynder at blæse. Vind måles typisk i meter pr sekund. (m/s) Der findes 3 typer af bjergarter: Magmatiske bjergarter er dannet i undergrunden og er enten langsomt kommet op til overfladen (dybbjergarter) eller hurtigt via vulkanudbrud (dagbjergarter). Sedimentære bjergarter er dannet ved at bjerge er eroderet og har aflejret materiale som siden er kittet sammen til sten. Metamorfe bjergarter er dannet ved at andre bjergarter er blevet forandret af varme og tryk inde i bjerget.
13 Læringsmål Hvad skal de vide og hvad skal de kunne, når lektionen er slut. -Lærerens forventninger og intentioner tydeliggøres for eleverne
14 3 eksempler på læringsmål Evolution Du kan beskrive begreberne mutation og kønnet variation ved at give nogle eksempler på begge Du kan beskrive forskellige variationers mulige indvirkning på dyrs afkom i forhold til deres tilpasning til levesteder og fødevalg. Du kan beskrive hvordan selektion og konkurrence kan have betydning for en gruppe dyrs tilpasning til et bestemt levested. Vind Du kan vise og forklare hvordan en varmluft-ballon virker. Du kan beskrive og udføre et forsøg der viser, at kold luft fylder mindre end varm luft. Du kan fortælle om søbrise ud fra en tegning, du selv har lavet eller en du har valgt Bjergarter Du kan sortere udleverede sten efter en nøgle som du selv har lavet. Du kan med hjælp fra billedplancher og bøger genkende og fortælle om enkle, tydelige træk ved de tre forskellige bjergarter vi har arbejdet med. Du kan udarbejde en nøgle man kan bruge til at sortere de 3 typer bjergarter
15 Tegn på læring Vi vil anbefale, at både læringsmål og Tegn på læring formuleres, så de kan bruges aktivt i lektionen. Nævn dem ved lektionens begyndelse (anslag) og lad dem være synlige for eleverne gennem hele lektionen. Det skærper deres fokus. Der skal formuleres Tegn på læring til alle læringsmål: Niveau 1 mener vi skal kunne opnås af den svageste elev i klassen, alle skal have mulighed for at lykkes, så hvad er en minimumsløsning? Hvilke ting skal vides eller kunnes? Er der arbejdet med emnet tidligere? Det er en afvejning af elevforudsætninger og læringskrav. Niveau 3 er det vi vil opnå for de dygtigste eller de fleste. Det er den ideelle fordring videns og færdighedsmæssigt. Niveau 2 er trinnet imellem. Blooms taksonomi kan være et redskab til at finde ord og fokus for Tegnet. Udfordringsopgaven kan være niveau 4, altså noget der lægger over det forventelige eller ønskelige. Det er for de allerdygtigste elever, som med dette mål udfordres maksimalt. Vi går et trin højere op ad Blooms trappe. I FFM kan man finde eksempler, som kan inspirere i arbejdet med at fastsætte disse Tegn på læring. Tryk på fase 1 eller fase 2 (dem med brune bogstaver) og de dukker op. I stedet for at navngive dem Niveau 1 og Niveau 2, kan man give dem tre forskellige farver
16 Eksempler på Tegn på læring Du kan sortere udleverede sten efter en nøgle du selv har lavet. Du kan med hjælp fra billedplancher og bøger genkende og fortælle om enkle, tydelige karakteristika ved de tre forskellige bjergarter. Du kan udarbejde en nøgle man kan bruge til at sortere de 3 typer bjergarter Trin 1: Du har placeret de sten du fik i bunker og kan fortælle om nogle fælles træk ved hver bunke Trin 2: Du har skrevet, hvad man skal kigge efter, når man skal sortere dine sten Trin 3: Du har lavet en rigtig nøgle, som de andre i klassen kan følge uden at lave fejl Udfordringsopgave: Du har lavet en nøgle der kan bruges til at sortere flere bjergarter end dem du fik udleveret
17 Tegn på læring Du kan sortere udleverede sten efter en nøgle du selv har lavet. Du kan med hjælp fra billedplancher og bøger genkende og fortælle om enkle, tydelige karakteristika ved de tre forskellige bjergarter. Du kan udarbejde en nøgle man kan bruge til at sortere de 3 typer bjergarter Trin 1: Du kan finde ud af hvad to af de bjergarter du har fået udleveret er for nogen Trin 2: du kan finde ud af hvad alle bjergarterne er for nogen og fortælle lidt om dem Trin 3: Du har lagt alle 3 typer i de rigtige bunker og har selv skrevet en tekst der forklarer, hvordan man kan kende forskel Udfordringsopgave: Du kan også forklare om andre bjergarter
18 Tegn på læring Du kan sortere udleverede sten efter egne nøgler og kriterier. Du kan med hjælp fra billedplancher og bøger genkende og fortælle om enkle, tydelige karakteristika ved de tre forskellige bjergarter. Du kan udarbejde en nøgle man kan bruge til at sortere de 3 typer bjergarter Trin 1: Du har lavet en nøgleskabelon Trin 2: Du har skrevet sorteringsord alle steder og brugt få fagord Trin 3: Dine kammerater kan sortere bjergarterne rigtigt med din nøgle og du har brugt fagord som sorteringsord Udfordringsopgave: med din nøgle kan man sortere flere typer bjergarter
19 Dannelses- og elevbegrundelse At vi som lærere har fastlagt et fagligt fokus, fundet (FFM)mål, formuleret læringsmål og Tegn på læring er meget godt. Men vi bør altid medtænke, at en hver lektion er et trin i en dannelsesproces. Vi må ikke miste fokus og vi må altid være opmærksomme på, at vi også påvirker eleverne følelses- og holdningsmæssigt med det vi udsætter dem for. Lektionen må ikke være i modstrid med vores dannelsesmål! En anden udfordring er elevbegrundelsen. Det kan godt være, at der er alle mulige gode grunde til det lektionen rummer, men hvis det ikke er tydeligt, væsentligt og vigtigt for eleverne, ved vi jo godt, at vi ikke kommer ret langt. Så man bør altid overveje, hvordan man kan mobilisere deres interesse, nysgerrighed, ambitioner, dedikation eller udholdenhed. At bruge tid og kræfter på det, kan vise sig at være en rigtig god investering.
20 Eksempler på dannelses- og elevbegrundelser Dannelsesmæssigt må det overvejes hvad der ønskes: Vi vil måske gerne have kritiske borgere, der skal kunne være i stand til at vurdere udsagn ud fra de undersøgelser der ligger bag, eller vi ønsker børn der er kompetente i forhold til sundhed eller miljø eller vi ønsker børn der skal kunne finde glæde og faglig genkendelse ved at færdes i naturen. Eller børn der har fået nye foki for deres iagttagelser og som kan genkende naturfænomener eller navngive sten, dyr eller planter og finde stor glæde og fornøjelse ved at kunne det. Disse overvejelser skulle gerne munde ud i, at I kan formulere en elevbegrundelse, altså en forklaring på elevspørgsmålet: Hvorfor skal vi gøre det her? I den kommende tid skal I lære at tale stensk. På mange af vores strande i Danmark, finder vi sten. Hver af disse sten kan fortælle en historie, hvis man har lært deres sprog. Her har jeg fx en kridtsten fra Stevns klint.
21 Anslag eller Gode Startsteder Et "godt" startsted, som vi forstår det: skaber opmærksomhed mobiliserer nysgerrighed og optagethed giver mulighed for at arbejde kreativt, tænke, eksperimentere og handle mobiliserer og udvikler konkrete erfaringer inspirerer til refleksion har indbygget nødvendigheder rummer en elevbegrundelse
22
23 Selve planen I denne fase af lektionsstudiet, ser vi på undervisningshandlinger og materialebehov. Når vi arbejder med lektions studier, skal undervisningshandlingerne beskrives som en drejebog minut for minut. Den lærer der skal undervise skal ikke gætte sig til hvordan planen skal gennemføres og skal reelt ikke improvisere ret meget. MEN det afhænger selvfølgelig af fokus for lektionen. Er der meget åbne opgaver, skal læreren måske vejlede og hjælpe eleverne en hel del og hvad han skal sige her, kan sjældent afgøres på forhånd. Har man desuden klassesamtaler undervejs, kan man sikkert kun fastsætte fokus og måske gætte sig lidt til hvad eleverne vil sige, så også her kan dialogen ikke skrives på forhånd. Undervejs i denne proces noteres løbende materialebehovet og man må sikre sig, at man har undervisningsaktiviteter, der gør eleverne i stand til at kunne leve op til læringsmålene.
24 Didaktisk dramaturgi eller fisken Lektionens anslag: Øjeblikkelig aktivitet er kodeordet her relateres lektionens emne til elevens forforståelse og fremkalder nysgerrighed Lektionens mål: Læringsmålene for lektionen hænges op og forklares Lektionens design: Her opridses planen for lektionen. Her indgår tidsramme, opgaver, opgaveark, redskaber og eventuelt de væsentlige ting de skal huske at medtænke Lektionens krop: Timens krop fylder mest. Her skal eleverne beskrive, forklare, tolke, vurdere, undersøge, afprøve og gøre sig erfaringer med indholdet. Lektionens afrunding: Her udnyttes den energi og opmærksomhed, som eleverne har opbygget i løbet af lektionen. Her gentages målene. Indholdets bærende problemstillinger og pointer beskrives og relateres til anslaget. Hvad skal eleverne gøre med de nye kundskaber? Hvad har du lært? (vi ser på tegnene)
25 Nu kan resten af planen laves Hvilke undervisningsaktiviteter vil I inddrage for at eleverne har en mulighed for at opfylde læringsmålene? Hvilke rammefaktorer eller problemstillinger skal du være opmærksom på? Når vi afprøver det så husk, at det er den fælles plan man afprøver og evaluerer, ikke lærerpræstationen!
26 evaluering Evalueringen skal efter vores mening gennemføres med udgangspunkt i læringsmålene og Tegn på læring. Evalueringsdelen skal med andre ord kunne oplyse hvert enkelt barn om, i hvilken grad læringsmålene er opfyldt. Absolut ikke for at pege fingre af nogen, tvært imod. Men for at kunne fejre deres læringsmæssige sejre og give dem mod, lyst og energi til at tage nye udfordringer op. Evalueringen skal ikke bruges til at oplyse os lærere, om undervisningen er lykkes. Det har vi observatørerne til at gøre. Men er der få eller nogen der ikke er lykkes af eleverne, må Tegn på læring eller læringsmål justeres eller undervisningsaktiviteterne opkvalificeres, så eleverne får en chance for at komme i mål.
27 Når planen er udarbejdet Skal der vælges en underviser Skal de øvrige tildeles observationsopgaver Skal der inviteres gæster? Skal der aftales rammer for evalueringsmødet Skal næste afprøvning gøres klar: lektionsplanen revideres, ny underviser udpeges, fokusområder for observation fastsættes og fordeles, nyt evalueringsmøde aftales
28 At observere Som almindelig underviser har vi sjældent mulighed for at følge med i alt det der sker i en lektion. Det kan være: at vi ikke får set hvordan indholdet kan motivere eller demotivere de forskellige elever? at vi ikke lige fik set, hvorfor de ikke fik deres gruppearbejde til at virke at vi tror alle elever er aktive og at vi ikke ser, hvor dialogen røg af sporet
29 observationsark Vi har udarbejdet noget materiale, som kan være en støtte, når I skal observere jeres lektion eller se på effekten af lektionen, altså I hvor høj grad den får eleverne i mål både dannelsesmæssigt, vidensmæssigt og færdighedsmæssigt. Og endelig må det jo vurderes, om vi reelt fik givet et eksemplarisk bud på, hvordan vores fagligt/pædagogiske udfordring kunne imødegås. Men altså tag observationsarket som et katalog over mulige observationsfoki og vurder i fællesskab, hvad der er relevant for jer at få afklaret: Hvor er I i tvivl? Hvad er I skeptiske over for? Hvor er I spændte på at se elevernes reaktioner?
30 Observation af undervisningsplanen i sin helhed Introduktionen til studiet: Hvordan ankommer eleverne (se på kropssprog og ytringer)? Lektionens anslag: Ser du tegn på at den skaber fokus hos eleverne (kan de forholde sig til emnet vækker det interesse, nysgerrighed)? Bemærker du få eller mange aktive elever? Hvilke ytringer bemærker du? Hører du elever der kommenterer emnet til sidekammeraten (men ikke i plenum)? Respons på læringsmål: Hører du bemærkninger som tyder på at eleverne forstår dem? Ser du eksempler på at læreren må følge op på målene med en uddybende forklaring, eller samtale med eleverne, måske senere? Respons på programmet: Ser du tegn på at eleverne forstår oplægget til dagens opgaver? Kommer eleverne i gang med arbejdet? Hvordan (og om hvad) taler eleverne? Hvordan arbejder eleverne med lektionens opgaver? Lektionens afrunding: Hvis læreren opridser lektionens faglige pointer ser du tegn på at det vækker genkendelse hos eleverne? Hvordan fungerede den måde der blev evalueret på? Var der tegn på at nogle elever følte sig udstillet ved denne evalueringsform? Så du eksempler på elever der opdagede eller fik bemærket at de havde lært noget? Så du eksempler på det modsatte? Så du tegn på at eleverne fandt evalueringen meningsfuld?
31 Observation af kommunikation, fagsprog og lærerstøtte Hvilke typer af lærer-spørgsmål gav vores lektionsplan anledning til og var det hensigtsmæssigt? Bemærkede du en livlig og uddybende dialog hos eleverne? Bemærkede du tegn på at samtalen klargjorde opgaven for dem? Bemærkede du tegn på andet? Samtaleformer: Fisker læreren efter (korrekte) svar (lokke-dialog)? Er det primært læreren der taler? Var der klassesamtale? Var der diskussion? Var der elev-elev dialog? Var der opsummering? Var der tegn på, at kommunikationsformer virkede/ikke virkede efter den hensigt I havde? Fagsprog og begreber: Hvorvidt og hvordan benyttedes fagsprog og begreber? Var de nødvendige at udfolde og forklare? Bemærkede du at de blev brugt af eleverne? Så du tegn på at det var hensigtsmæssigt at de blev/ikke blev præsenteret? Var der forhandling med eleverne eller mellem eleverne? Hvad gik det på? Blev der refereret viden tilbage (tidl. lektioner)? Stilladsering: Hvilke former for elevstøtte eller elevhjælp bemærkede du og hvilke tegn så du på deres virkning? Hvilke former for lærerhjælp bemærkede du og hjalp det eleverne videre? Hvilke typer af spørgsmål stillede eleverne? Afklarende? Uddybende? Konfronterende? Uvedkommende? Var svarene læreren kunne give hensigtsmæssige (havde vi klædt læreren godt nok på til det)? Så du tegn på at eleverne brugte lærerens svar produktivt? Så du tegn på at de ikke gjorde det? Så du tegn på at de brugte dem uhensigtsmæssigt?
32 Observation af læremidler Hvilke metodiske overvejelser blev synlige og viste sig hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige omkring brugen af (ude)rum, faglokale eller andre rammebetingelser? Fungerede lokalet/lokaliteten og forstod eleverne at udnytte det fuldt ud? Så du eksempler på hvilke muligheder og begrænsninger det gav? Så du fx tegn på at eleverne brugte rummets ekstra faciliteter til deres opgaveløsning eller i deres samarbejde eller samvær? Så du eksempler på at det hæmmede deres arbejde? Hvordan virkede de undervisningsmaterialer som I anvendte, herunder IT? Kunne eleverne umiddelbart anvende det? Var der elementer der var for svære eller for besværlige eller var meningsløse for eleverne? Var brugen af it fremmende eller hæmmende i forhold til elevernes læringsudbytte og flowet i lektionen? Oprydningen/afslutningen: Så du tegn på at den var organiseret uhensigtsmæssigt? Så du tegn på at den lå på det rigtige tidspunkt i lektionen, fx i forhold til opsamlingen og evalueringen?
33 Observation af elevdeltagelse Var de deltagelsesmuligheder I stillede til rådighed tilstrækkelige, så flest mulige elever fik mulighed for at deltage/bidrage/engagere sig? Hvilke eksempler bemærkede du? Var der tegn på at eleverne generede ideer og var inspireret af oplægget? Var de optaget af at stille spørgsmål og opstille gæt eller hypoteser? Så du eksempler på at de lyttede til hinanden og lod sig inspirere af eller anvende de andre elevers udtalelser (elev-optag)? Så du eksempler på det modsatte, at de fx ignorerede eller hånede hinanden eller der var en form for intern konkurrence? Så du tegn på at de var optaget af at springe over hvor gærdet var lavets, altså blot blive færdige hurtigst muligt ved at vælge lette løsninger eller snyde lidt? Så du tegn på hjælpeløshed eller given op? Var der nogen der ikke deltog? Hvad var de optaget af? Hvad var afledende?
34 Evalueringsmødet Regler for evalueringsmødet Valg af ordstyrer og referent: Underviser kan ikke have nogen af disse poster under mødet. Ordstyreren kan med fordel være en vejleder eller en lærer som kender rollen godt. Referentopgaven kan gå på skift. Observatør 1 udpeges. Ordstyreren sørger for at dagsordenen oven for følges meget nøje Lektionen er hele gruppens ansvar og ikke den aktuelle undervisers, så refleksioner over lektionen går på undervisningsplanen og dens realisering og ikke primært på underviseren (vi går efter bolden og ikke kvinden) Det er vigtigt at der skrives et referat som opfanger de væsentlige observationer og konklusioner om hvad der skal ændres i planen før gennemførelse af næste lektion. Det kan fungere som rapport til kolleger og fokusere gruppens fortsatte arbejde. Referat kan man vælge at skrive til sidst som opsamling på mødet, det er dog vigtigt at referenten tager noter undervejs
35 Observation og vurdering Er det erfaringsmæssigt svært at adskille. MEEN det er super vigtigt at det adskilles, så første del af evalueringsmødet handler om, at observatørerne fremlægger deres observationer klart, nøgternt og uden at diskutere eller vurdere disse observationers betydning. Ordstyreren vil efter denne runde samle de væsentligste observationer op og bede gruppen diskutere disse. Der efter vil man gå til revision af undervisningsplanen Og til sidst klargøring af næste lektion: ny underviser, fordeling af observationsopgaver, ændring i materialer eller målbeskrivelser eller
36 Intro til selve P-CKemaet (se udleverede ark: Sådan udfylder du P-CKema) Et P-CKema har 4 kolonner og en del rækker. kolonne 1: Rammer Finder du øverst en række generelle spørgsmål til studiet: klassetrin, antal elever, undervisningssted, tidsmæssigt omfang (enkeltlektion/dobbeltlektion), undervisningens faglige fokus eller emne og den fagligt/pædagogiske udfordring gruppen er blevet enige om at tage fat på. Dernæst følger de 10 centrale fagdidaktiske spørgsmål som skal besvares, så I får en velbeskrevet og grundigt overvejet lektionsplan. I kolonne 2: Beskrivelse/overskrift Skrives de generelle betragtninger til jer selv I kolonne 3: Begrundelser/kommentarer formuleret til kolleger og vejledere Skrives det man kunne kalde en lærervejledning. Her begrundes og uddybes det man ønsker. I kolonne 4: Begrundelser/kommentarer formuleret til eleverne Skrives det man kunne sige til eleverne, altså forklaringer på hvad, hvorfor, hvordan osv. De lysegrå og mørkegrå felter skal ikke udfyldes.
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereEvaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag
Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 17 14,5% I nogen grad 52 44,4% I mindre grad 32 27,4% Slet ikke
Læs mereDrejebog for KA-forældre-workshops
Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereTeamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen
Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereDen professionelle lærings cirkel
Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereFaglig inspiration, innovation i idræt
Faglig inspiration, innovation i idræt Fag Klassetrin Kompetenceområde Idræt 8.-9.klasse Idrætskultur og relationer Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereUndervisningsforløb/aktivitet
Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mere