IDÉKATALOG, PIXIVERSION: Socialt miljø i ungdomsboliger EN UNDERSØGELSE AF FÆLLESSKAB OG SOCIALT MILJØ I KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER.
|
|
- Lærke Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDÉKATALOG, PIXIVERSION: Socialt miljø i ungdomsboliger EN UNDERSØGELSE AF FÆLLESSKAB OG SOCIALT MILJØ I KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER.
2 INDLEDNING IDÉKATALOG, PIXIVERSION 2 Indledning For at få eftertragtede kollegier/ungdomsboliger er det vigtigt, at bygningen kan danne rammerne for et velfungerende socialt fællesskab. - BYR-gruppen, 2013 Danske byer står i disse år overfor en stor udfordring med at skabe gode og funktionelle boliger til et stigende antal unge tilflyttere. I første omgang handler det om at kunne give dem tag over hovedet. Men ungdomsboliger rummer også enorme potentialer for at aktivere unge i nye fællesskaber, der modvirker de segregeringstendenser, som også præger de store uddannelsesbyer. Netop derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan vi bedst muligt indretter, organiserer og administrerer den gode ungdomsbolig. Hvad skal der til for at skabe et godt socialt miljø, der giver noget til den enkelte beboer, og samtidig giver noget tilbage til byen? Med dette idékatalog ønsker vi at skabe et nyt værktøj for planlæggere, arkitekter, boligorganisationer og aktive lokale kræfter, der står overfor at skulle udvikle enten nye eller eksisterende boliger for unge. Projektet er afstedkommet i et partnerskab mellem boligorganisationen fsb, Københavns Kommune (Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling) og Sundholmskvarterets Områdefornyelse. Kataloget sammenfatter best practice og forskning inden for kollegie- og ungdomsboliger og frembringer ligeledes ny viden og indsigter i, hvordan den gode ungdomsbolig etableres, indrettes og drives med henblik på at skabe varige fællesskaber og social interaktion på tværs af beboere og omgivelser. Atrium i Ramblaen, Aalborg (foto: 2+1) I Københavns Kommune har man besluttet at muliggøre opførelsen af nye ungdomsboliger. Det er målet, at der i de nye boliger skal etableres gode og vedvarende fællesskaber, ligesom der skal gives de bedst mulige rammer for, at de kan spille en positiv rolle i lokalområdet. I Sundholmskvarteret på Amager bliver Øselsgården opført en ny afdeling under boligorganisationen fsb med 110 ungdomsboliger. Boligerne kommer til at ligge ved det nye rekreative område Kornblomstparken, som er skabt i et partnerskab mellem den lokale områdefornyelse, de omkringliggende almene boligafdelinger og Københavns Kommune. Øselsgården er dermed en oplagt case til at eksperimentere med, hvordan det sociale miljø kan styrkes fra starten og hvilke potentialer, der kan aktiveres i denne forbindelse. Idékataloget er dog først og fremmest en generel vejledning til at skabe og understøtte det gode miljø.
3 HVEM HAR GLÆDE AF DETTE IDÉKATALOG, PIXIVERSION IDÉKATALOG? 3 Hvem har glæde af dette idékatalog? Idékataloget er skrevet til alle, der arbejder professionelt med ungdomsboliger hvad enten det er arkitekten eller planlæggeren, den lokale ressource- og netværksskaber eller repræsentanter fra boligorganisationen. Idékataloget samler viden, best practice, eksempler og en række anbefalinger til, hvordan det sociale fællesskab i en ungdomsbolig kan styrkes. Idékatalogets anbefalinger henvender sig til forskellige læsere. Derfor er hver anbefaling markeret med et symbol, der viser hvilke grupper, den er særlig relevant for. Arkitekten og planlæggeren Sidder i både kommune og boligorganisation, men også eksternt i en rådgiver- eller udførerrolle. Har først og fremmest interesse i udformnings- og byggefasen i nybyggeri og renoveringer. Lokale kræfter Engagerede lokale foreninger eller kommunale initiativer, som kan tænkes at kunne drage nytte af eller samarbejde med en ungdomsboligafdeling eller et kollegium. Eksempelvis områdefornyelser, lokalråd, lokale foreninger mv. Boligorganisationen Er enten ejer eller administrator af kollegiet eller ungdomsboligafdelingen. Har derfor indflydelse og interesse for såvel byggeri som indretning og drift.
4 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 4 Anbefalinger 1) Involver beboerne tidligt i nye ungdomsboligafdelinger De unge vil gerne være med til at præge deres nye hjem fra starten fx ved at være med til vælge fællesrummenes funktioner og indkøbe møbler. Denne involvering kan ske med en gruppe udvalgte beboere allerede inden indflytning (i nye afdelinger). Det skal overvejes, hvordan denne gruppe kan være med til at inkludere de andre beboere, så det ikke for de andre beboere kommer til at føles som der allerede er fastlagt rammer, de ikke har mulighed for at præge. Det betyder ligeledes meget, at de unge mærker, at de bliver lyttet til, har medbestemmelse, og får mulighed for at investere i de ting, som de løbende synes mangler på stedet. Hvordan: I nye afdelinger kan de øverste på ventelisten inviteres til at komme og se stedet og deltage i en workshop mhp. indretning af fællesrum mv. 2) Tag initiativ til fælles oplevelser fra starten Ved at forberede/arrangere en række events omkring indflytning skaber man mulighed for, at de unge får en fælles referenceramme fra starten. I nyetablerede afdelinger kan man med fordel gøre indflytningen til en event, så de nye beboere mærker, at afdelingen er forberedt på at tage i mod dem. En event skaber den første fælles oplevelse på tværs af beboere og sørger for, at alle beboere får mødt hinanden. I eksisterende ungdomsboliger og kollegier, kan der også tages initiativ til arrangementer, som kan være med til at kickstarte et nyt fællesskab og skabe en fælles historie. For beboere som har lysten, men mangler en ramme, kan det være springbrættet til større engagement, bedre kendskab til naboerne og et større ejerskab til det sted, man bor. Hvordan: Boligorganisationen skal stå for at arrangere indflytningsarrangementer og sørge for, at de nye beboere bliver godt informeret om, hvad der kommer til at foregå, og at de får besked i god tid. Lokale foreninger, kommunale initiativer eller forretningsdrivende kunne ligeledes være med til at hjælpe sådanne arrangementer på benene for ligeledes at knytte bånd til lokalområdet med det samme. 3) Sæt velkomst og traditioner i system En god måde at opretholde traditioner på og samtidig sørge for et fortsat engagement i afdelingen, er en god velkomst og introduktion til stedet. En god introduktion til hvordan tingene fungerer, er meget vigtigt for løbende at få så mange som muligt inkluderet i fællesskabet. Det kan være svært som ny beboer i en veletableret ungdomsbolig selv at skulle tage det første initiativ for hvordan gør vi tingene her?. Ved at have nogle udvalgte personer, der tager sig af velkomsten, får alle nye beboere en mulighed for at blive en del af fællesskabet fra dag ét. En ordentlig velkomst har også betydning for, hvordan man som beboer selv tager imod nye beboere, og man er således med til at skabe nye kulturbærere og opretholde de gode traditioner og initiativer. Hvordan: Ejendomsfunktionæren i ungdomsboligafdelinge kan være med til at
5 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 5 starte en tradition omkring velkomst til nye beboere. Derfra er det forventet, at beboerne fortsætter, og løfter opgaven. 4) Overskueliggør deltagelse En måde at gøre deltagelsen mere overkommelig på, er ved at skabe mange mindre ansvarsområder og tillidsposter. Deltagelse i beboerdemokratiet kan for nogle være en træg og uoverskuelig proces. Ved at skabe mange små ansvarsområder i tilknytning til kollegie- og ungdomsboligerne, kan ansvaret fordeles på flere hænder. På den måde tager flere beboere ejerskab til et lille område og bliver introduceret til deltagelsen i den grad, de har overskud til. Det bliver herefter også klarere, om man har lyst til at involvere sig yderligere. Det kan ligeledes være en fordel at udstyre de unge med en række styringsredskaber, der kan hjælpe dem til at komme i gang. Det kan være en guide med retningslinjer og gode råd eller en mentor, der kan forklare, hvordan man fx planlægger og afholder et møde eller skriver et referat. Hvordan: På kollegier kan man ved beboermødet nedsætte et beboerråd, som kan uddelegere forskellige opgaver. I almene ungdomsboliger kan afdelingsmødet nedsætte beboergrupper med samme formål. Administrationen kan udarbejde et hjælpeværktøj/årshjul, som sammen med en kort tekst og gode råd inkl. tidligere/ andre unges erfaringer illustrerer, hvad man forpligter sig til, når man deltager i en beboergruppe/afdelingsbestyrelse. Administrationen kan endvidere hjælpe med at oversætte begreberne og formidle indholdet og mulighederne i deltagelsen. 5) Anerkend deltagelse og involvering Det er vigtigt, at deltagelse og engagement anerkendes og bliver tillagt en særlig værdi. Dette kan vise sig gennem en udtalelse/anbefaling fra administrator, så man har dokumentation for det arbejde, man har udført. Dette kan fungere som en motivation, og det er godt at få klargjort de kompetencer, man tilegner sig gennem aktiv deltagelse i afdelingsbestyrelse, beboergrupper, bestyrelse eller beboerråd. På den måde får det en særlig værdi, også i forhold til at de unge kan bruge disse kompetencer fremadrettet. Hvordan: Administrationen eller ejendomsfunktionæren skal tilbyde at skrive en anbefaling på baggrund af beboernes deltagelse. 6) Gør driften til en del af udviklingen Driftspersonalet skal engageres og motiveres til også at tage et socialt ansvar. Ejendomsfunktionærer i kollegier og ungdomsboligafdelinger spiller en overraskende stor rolle. De har den daglige kontakt med beboerne, og fungerer som et fælles socialt referencepunkt for hele ungdomsboligafdelingen. Der er gode erfaringer med en opsøgende tilgang, hvor ejendomsfunktionærerne hjælper med at videreføre den gode tone og traditionerne, så man ikke skal starte forfra, hver gang der er væsentlig udskiftning blandt beboerne. Sammen med administratoren kan driftspersonalet med fordel i højere grad hjælpe til med beboerråd/ afdelingsbestyrelser og opstart af diverse udvalg og tillidsposter.
6 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 6 Hvordan: Sæt mere tid af til at ejendomsfunktionærer kan påtage sig en social udviklende rolle. Samtidig skal ejendomsfunktionærerne klædes bedre på til denne rolle, fx via kurser og erfaringsudveksling. Boligorganisationen kan tilbyde dette evt. i samarbejde med andre boligorganisationer. 7) Udnyt nye og eksisterende digitale kanaler til socialt fællesskab Tag forskud på fællesskabet gennem digitale platforme såsom facebook og instagram, der kan formidle lokale billeder og oplevelser mellem beboerne Ved tildeling af boligen kan de unge modtage et link og invitation til en facebookgruppe for beboere i ungdomsboligen. Herfra koordineres al intern beboerkontakt, events og fester og der kan lægges tips, links og inspiration op. Det hjælper til at skyde fællesskabet i gang tidligt. I eksisterende boliger kan de sociale medier også udnyttes på nye måder. Eksempelvis kan instagramkonto for kollegiet eller ungdomsboligafdelingen gå på runde i en uge af gangen imellem beboerne, så de skiftes til at administrere den og dokumentere deres hverdag. Det skaber nye bånd mellem beboere, og giver dem en mulighed for at følge med i hinandens hverdag. Det er vigtigt, at alle beboere får en mulighed for at komme med i dette initiativ, så det ikke udelukker nogen. Hvordan: Boligorganisationen kan oprette facebooksiden, men efter indflytning vil den skulle drives af beboerne selv. De genererer selv indholdet på siden. På instagram kan beboergruppen eller beboerrådet oprette en konto og lave en oversigt over hvornår hvilke værelser/boliger skal have kontoen. Lokalt eksempel: Man kunne bl.a. lade sig inspirere af til at få en historisk tur i Sundholmskvarteret. Flere af de lagte sten kan ses fra Øselsgården. 8) Opret socialt og beboerdemokratisk rejsehold Tilbyd særlig hjælp til de sårbare fællesskaber, nye som gamle. Et socialt rejsehold kunne være en del af ydelserne til kollegier og ungdomsboligafdelinger, hvor det sociale liv er under pres eller har brug for særlig hjælp, fx i forbindelse med nyetablerede ungdomsboliger. Rejseholdet kunne tilbyde en form for kickstartspakke og rådgive ud fra deres erfaring og viden om best practice. De kunne således stå for at facilitere, at der bliver taget initiativ til forskellige komiteer, tillidsposter, facebookgrupper mm. Hvordan: Boligorganisationerne skal nedsætte en gruppe af ansatte og evt. beboere med erfaring og særlig viden om ungdomsboligernes sociale dynamik, der kan varetage denne rolle. 9) Placer fællesarealerne centralt Hvis der er for mange barrierer i forhold til at opbygge og opretholde det sociale liv, dør det hurtigt ud. Isolerede fælleslokaler, hvor der ikke er plads til alle, er en barriere i forhold til et dynamisk/levende socialt miljø. Der er gode erfaringer med placering af fællesarealer ved indgangen, hvor man alligevel kommer forbi, og på den måde naturligt bliver inddraget i det sociale liv. Hvis fællesarealerne placeres centralt og et sted alle kommer forbi som en del af deres daglige rutiner, vil man lettere spontant kunne deltage i de aktiviteter, der foregår. Det bliver på den måde lettere og mere uforpligtende og ikke noget, der nødvendigvis skal aftales eller planlægges. End- Rugbakken, Amager Ungdomsboligerne i Rugbakken er bygget som tre tårne. Fælleslokalerne er placeret øverst i tårnene og bliver stort set aldrig brugt. Det er ikke steder man kommer tilfældigt forbi, og man får ingen indikationer på, om der foregår noget, før man er helt oppe i toppen af bygningen. Derudover skal man lægge et depositum for at få lov at låne lokalerne, hvilket ikke lægger op til spontane sociale aktiviteter og møder mellem beboerne.
7 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 7 videre er det vigtigt, at der er placeret toiletter i nærheden af fællesarealerne. Hvordan: Anbefalingen skal indtænkes i planlægningen og disponeringen af nye ungdomsboligafdelinger. 10) Skab spændende og indbydende udearealer Tonen for det sociale liv sættes allerede uden for bygningen. Det er derfor vigtigt at have fokus på udearealer og synlighed fra starten. Der er ofte primært fokus på selve ejendommen, både når det drejer sig om nyopførelse og eksisterende byggeri, hvor man ønsker at skabe bedre socialt liv. Men indretning af udearealer, fx omkring indgangspartier, er det første man møder, og det er ofte der, der også er plads til de mere uforpligtende og flygtige møder. For dem, der ikke ønsker at dyrke det fælles sociale liv, er mødet omkring indgangen til bebyggelsen en mulighed for at opretholde en relation til de andre, man bor sammen med. Det er også med til at skabe tryghed, at man møder hinanden, og ved hvem hinanden er. Hvordan: Anbefalingen skal indtænkes i planlægningen og disponeringen af nye ungdomsboligafdelinger. Sparring og udvikling med lokale kræfter er oplagt, så der skabes faciliteter, der også kommer lokalområdet til gode. Lokalt eksempel: Udearealerne stopper ikke ved matrikelgrænsen. Med arbejdet i Sundholmskvarteret er der lagt op til, at de kommende ungdomsboliger i Øselsgården aktivt inviteres indenfor i Kornblomstparken, som ejes af VIBO og drives i fællesskab af VIBO og Københavns Kommune. 11) Giv fællesrummene en klar identitet Der skal ikke være tvivl om de forskellige fællesarealers funktion/profil/brug. Fællesarealerne skal have en klar identitet. Det gør det lettere at videreføre en tradition, som nye og fremtidige beboere dermed nemmere vil kunne skrive sig ind i. Det er således vigtigt med rum, der både har en klar funktion, som fx læse- eller studierum, og arealer, som er fleksible og kan tilpasses forskellige arrangementer og tendenser. Hvordan: I indretning og udsmykning mv. af fællesrum, skal der tænkes i klare identiteter, fx gennem farve og materialevalg. 12) Skab plads til det store fællesskab Der skal være fællesrum, hvor der er plads til store forsamlinger. Der skal være plads til, at alle kan deltage i fællesaktiviteter, og at der fx er stole nok til alle. Dette er med til at styrke sammenhængskraften og fællesskabet, og det bør derfor prioriteres højere end flere små fællesfaciliteter. Det giver ligeledes større fleksibilitet og frihed til, at beboerne kan arrangere mange forskellige typer af arrangementer uden, at nogen skal føle sig ekskluderet. Hvordan: Anbefalingen skal indtænkes i planlægningen og disponeringen af nye ungdomsboligafdelinger. Ramblaen, Aalborg I Ramblaen findes der kun to fællesrum på hver 10 m2. Det ene bruges primært til gruppearbejde i forbindelse med studier. Det andet er indrettet som lounge, men er ifølge beboerne overflødigt, da det er indrettet med nogle fancy ukomfor-table designermøbler, de ikke gider sidde i særlig længe. 13) Opsæt kort over lokalområdet Giv de unge mulighed for at dele lokale fund og forbedre deres overblik over deres lokalområde. Sæt et stort kort over lokalområdet op på en central placering fx i et fællesområde eller ved indgangen. Her kan beboerne gøre opmærksomme på interessante steder i området, indtegne løberuter eller markere deres yndlingscafé. På den måde skabes der overblik over områdets tilbud, og de unge har mulighed for at
8 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 8 dele lokalområdets oplevelser med hinanden. Kortet kan også have faste attraktioner og muligheder markeret, så de fremhæves over for beboerne. Hvordan: Anbefalingen skal indtænkes i planlægningen og disponeringen af nye ungdomsboligafdelinger, men kan også introduceres i eksisterende kollegier og ungdomsboligafdelinger. Digitale oversigtskort for unge Der eksisterer i dag flere apps og digitale medier, som hjælper unge med at finde de bedste tilbud og oplevelser i deres lokalområde. Her kan nævnes de digitale apps studierabat og studiz mfl. 14) Sørg for en introduktion til lokalområdet Sørg for god information om områdets historie, liv og forskellige tilbud og aktiviteter. De unge har brug for en god introduktion til deres nye kvarter som nye beboere. De kender ofte ikke til kvarteret, og vil derfor have gavn af en form for introduktionsmateriale, der kan fortælle dem om, hvilke tilbud der findes i området. Da de unge ofte har travlt med studier og individuelle sociale liv, som ikke behøver at være forankret lokalt, er det ikke tit de selv opsøger tilbuddene. Det kan derfor være en del af det materiale, man modtager, når man flytter ind. Ligeledes kan der arrangeres rundvisninger i kvarteret et par gange om året (fx af netværksgrupper), hvor der informeres om, hvad der er af foreninger, frivilligt arbejde og hvad man ellers ville kunne engagere sig i i lokalområdet. Hvordan: de lokale foreninger og kommunale initiativer skal have mulighed for at komme med input til boligorganisationen om kvarterets tilbud og aktiviteter. Boligorganisationen kan derefter stå for at videreformidle til de unge fx i forbindelse med udsending af lejekontrakten eller i forbindelse med indflytning. 15) Organiser beboerkontakt Personlige relationer i lokalområdet er altafgørende for deltagelse og involvering på tværs. Hvis man ønsker at skabe forbindelser på tværs, er det vigtigt, at der oprettes en personlig kontakt til centrale kontaktpersoner i området. Det kan være formanden for boligafdelingen, der ligger på den anden side af vejen eller et centralt medlem af en beboergruppe i en af de andre ungdomsboligafdelinger i området. Det kan organiseres vha. en kontaktliste, der løbende opdateres, og som er tilgængelig for både ungdomsboligen og de centrale personer i kvarteret. Dette er vigtigt i forhold til organisering af initiativer og deltagelse. Invitationer på tværs bliver lettere, hvis der i forvejen er etableret en personlig relation. Hvordan: Driftspersonalet spiller en stor rolle i forhold til lokalområdet, da det ofte er dem, man ved, man kan gå til, hvis man har lokale initiativer. Ejendomsfunktionærerne kan derfor være primus motor i forhold til at få formidlet kontakten mellem de unge og de lokale aktører. 16) Skab incitament til brug af lokalområdet Rabataftaler med lokale forretningsdrivende er med til at skabe liv og forbindelser på tværs. Hvis der etableres rabataftaler med lokale forretningsdrivende i området er incitamentet for beboerne større til at bruge disse tilbud i deres dagligdag. Der kunne ligeledes laves særlige aftaler omkring større begivenheder eller årligt tilbageven-
9 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 9 dende arrangementer. Dette vil være med til at sikre forretningslivet i kvarteret, samarbejdet og det lokale fællesskab. Det kunne fx være beboerrådet, afdelingsbestyrelsen eller en beboergruppe, der stod for at få disse aftaler i hus, eller det kunne være aftaler, der blev lavet gennem netværksgrupper i kvarteret. Hvordan: Administratoren og/eller ejendomspersonalet kan hjælpe de unge ved at gøre opmærksom på mulighederne med rabataftaler. Derefter kan beboerne selv stå for etableringen af kontakterne. Man kunne også forestille sig, at det i nogle kvarterer var netværksgrupper eller områdefornyelser, der stod for at få etableret aftalerne. 17) Gør ungdomsboligerne til et aktiv for lokalområdet Faciliteter der kan bruges af lokale naboer mv. gør ungdomsboligerne til et aktiv i lokalområdet. Lad ungdomsboligafdelingerne indeholde tilbud/faciliteter, der også er relevante for andre mennesker i lokalområdet. Fællesfaciliteterne kan fx danne ramme om lokale foreninger og netværksgruppers møder eller sammenkomster, så længe udlånet ikke medfører forøgede driftsudgifter og ikke er til gene for beboerne. Udlånet skal derudover tilrettelægges således, at det kun i uvæsentlig grad begrænser beboernes egne muligheder for at benytte lokalerne. Med andre ord er der grænser for, hvor ofte fællesfaciliteterne kan lånes ud, ligesom der vil skulle betales et gebyr svarende til, hvad det koster at rengøre og oprydde i forbindelse med udlånet. Udendørsarealerne kan bruges i forbindelse med arrangementer i kvarteret eller der kan stilles faciliteter som basket- eller petanquebaner til rådighed. På den måde bliver stedet et aktiv for kvarteret og dets beboere, og der skabes lokale relationer. Hvordan: Boligorganisationen skal fastlægge rammer for hvilke faciliteter, der er offentligt tilgængelige og under hvilke omstændigheder, og hvilke der kan lejes ud i en ungdomsboligafdeling eller på et kollegium. I denne forbindelse skal de driftsøkonomiske konsekvenser indgå i overvejelserne, herunder hvilket gebyr, der evt. skal tages for dette. Det lokale driftspersonale kan herefter står for koordineringen af de enkelte aftaler. Guldberg Byplads Et eksempel på et privat rum man har åbnet op til glæde for områdets beboere er Guldberg Byplads, der om dagen fungerer som skolegård for Guldbergsgade Skole. Skolegården er således blevet en integreret del af det omkringliggende bymiljø, og fungerer nu som et rekreativt areal til gavn for både skole og lokalområde. 18) Vær bevidst om målgruppen i præsentation af boligen Sproget i præsentationen af en bolig skal appellere til de kommende beboere og fokusere på det, de finder vigtigst. De unge kigger primært på pris og beliggenhed, når de søger bolig. Men mange fokuserer også på det sociale liv. Derfor skal beskrivelsen i højere grad formidle, hvilke værdier dette sted har, og hvilken type liv man kunne forestille sig at leve der. Ligesom der kan være informationer om faciliteter, traditioner og aktiviteter, så de unge boligsøgende ved, hvad de kan forvente, hvis de søger netop denne bolig. For mange unge er det sikkert underordnet om det er en rød murstensbygning opført i 1954, at der er 75 lejemål i tre længer osv. De har i højere grad brug for information om, hvor det ligger i forhold til uddannelsesinstitutioner, og hvilken type liv der er i kvarteret. Bikuben Kollegiet, Amager Bikuben Kollegiet har en side hos CIU, der giver de praktiske informationer, man nu engang har brug for i sin boligsøgning. Derudover har kollegiet sin egen hjemmeside, hvor man som interesseret boligsøgende kan læse om livet på kollegiet, og hvilke værdier og traditioner beboerne vægter højt.
10 IDÉKATALOG, PIXIVERSION 10 Hvordan: Ventelisteadministratoren (i København CIU og KKIK) og boligorganisationerne, der skriver profilteksterne til kollegie- og ungdomsboligerne, skal tænke i klare budskaber og dialog med beboere. 19) Skab en klar profil En ungdomsboligafdeling eller kollegium med en klar profil er et holdepunkt i forhold til aktiviteter og traditioner, og har en identitet, man let kan forholde sig til. En identitet eller et særligt fokus på et område, som fx idræt eller musik, tegner en skarp profil udadtil og kan være en fordel i forhold til at fange de boligsøgendes interesse. En identitet kan være et værktøj til at brande ungdomsboliger med, og den kan samtidig være med til at opretholde et fællesskab omkring en udvalgt interesse og være omdrejningspunkt for stedets traditioner. Den hjælper også til at danne et klart indtryk af stedet, og gør det lettere for nytilflyttere at indgå som en del af fællesskabet og købe ind i stedets værdier. Hvordan: Bygherrer og arkitekter skal arbejde med dette i udviklingen eller ombygningen af ungdomsafdelinger og kollegier. Beskrivelse Alle boligerne har køkken, bad og toilet. Boligen er kategoriseret som E - længst ventetid (mere end 24 måneder). Ansøgere skal gå på en videregående uddannelse. Det er ikke tilladt at holde husdyr. - Eksempel på beskrivelse af en ungdomsboligafdeling på findbolig.dk 20) Brug ambassadører i promovering af ungdomsboliger Brug nuværende og tidligere beboere til at fortælle den gode historie. Lad folk som de kommende beboere vil kunne relatere til fortælle om livet i kollegie- og ungdomsboligerne, om aktiviteterne og traditionerne. Det kan fx være nuværende eller tidligere beboere, der kan fortælle om, hvordan en uge forløber, hvad man er fælles om og hvilke faste arrangementer ungdomsboligafdelingen eller kollegiet afholder. På den måde skaber man en personlig fortælling, som de unge kan blive en del af, og man ved som boligsøgende, hvad der adskiller denne bolig fra andre alternativer. Hvordan: Boligorganisationen/administrator skal via afdelingsbestyrelsen eller beboerrådet sørge for, at et par udvalgte beboere formidler deres historie fra ungdomsboliglivet. 21) Brug potentialet for fremtidige boligmuligheder som incitament Etablering af forbindelser til fremtidige boligmuligheder kan hjælpe til at holde beboerne i nærområdet. Mulighed for intern flytning eller opskrivning til andre boliger i kvarteret, som beboere kan flytte til, når de er færdige med at studere, kan blive et unikt incitament til at vælge en ungdomsbolig frem for et sted, hvor dette ikke er muligt. Det kan samtidig betyde, at man kan videreføre det etablerede fællesskab, hvis flere beboere rykker videre til samme opgang eller område. En flytning inden for samme kvarter skaber en tættere tilknytning til området, og øger dermed sandsynligheden for at beboerne vil engagere sig og kvarteret vil fastholde de aktive lokale kræfter. Hvordan: Det drejer sig om at italesætte denne mulighed i forbindelse med kommunikation og fremhævning af ungdomsboligerne, hvilket boligadministratorerne og CIU skal hjælpe til. Idrætsbyen, Aalborg Idrætsbyen i Aalborg har en klar profil, der fokuserer på bevægelse. Dette synliggøres i deres materiale om området/ ungdomsboligerne, og det bliver således et værktøj til at brande stedet med. Den klare identitet betyder, at man som boligsøgende på forhånd har et billede af stedets liv og værdier, som man dermed lettere fra starten vil kunne indgå i.
11 Projektet er et samarbejde mellem boligorganisationen fsb, Københavns Kommune og Sundholmskvarterets Områdefornyelse Udarbejdet af: 2+1 Idébureau Gustav Brade Cecilie Bang Schulze Johan Galster Layout: 2+1 Idébureau Forsidefoto: Beboere i ungdomsboligafdelingen Gyldenløvesgade 12 (foto: Boligorganisationen fsb)
IDÉKATALOG: Socialt miljø i ungdomsboliger EN UNDERSØGELSE AF FÆLLESSKAB OG SOCIALT MILJØ I KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER.
IDÉKATALOG: Socialt miljø i ungdomsboliger EN UNDERSØGELSE AF FÆLLESSKAB OG SOCIALT MILJØ I KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER. IDÉKATALOG 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 2.1 Idékatalogets afsæt 2.2 Idékatalogets
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereTidlig beboerinddragelse i nybyggeri erfaringer fra almene ungdomsboliger
Tidlig beboerinddragelse i nybyggeri erfaringer fra almene ungdomsboliger Velkommen Anders Peo Fajers 47 år, gift + to børn Fortid: Ministeriet fsb og nu Boligkontoret Danmark Har desværre aldrig boet
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereCORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald
CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereNotat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen
Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram
Læs mereQUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du!
QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST Få fat i de voksne sådan gør du! Kom godt i gang! Skab et åbent fællesskab 2 Små tiltag gør en STOR forskel Denne guide indeholder gode råd og ideer til, hvordan din klub kan
Læs mereMålsætningsprogram for Herlev Boligselskab
Målsætningsprogram for 2017 2021 Herlev Boligselskab Herlev Boligselskab www.herlev boligselskab.dk v/kab Vester Voldgade 17 1552 København V Målsætningsprogram 2016 2020 1 Indledning Herlev Boligselskab
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs mereBoligforeningen 3B bærer et stort samfundsansvar nu sætter vi ord på KOMMUNIKATIONSSTRATEGI NYE TIDER NYE TONER
Boligforeningen 3B bærer et stort samfundsansvar nu sætter vi ord på KOMMUNIKATIONSSTRATEGI NYE TIDER NYE TONER 3B har en ambition om at blive Danmarks bedste boligforening. For at forandre os og forbedre
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereGuide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN
Guide til organisationsbestyrelsen Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN 1 INTRODUKTION SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Kerneopgaven i den almene sektor er, at stille gode og
Læs mereKAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber
Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - KLØVERHUSET Perspektiver og anbefalinger til Kløverhuset et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - KLØVERHUSET Perspektiver og anbefalinger til Kløverhuset et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, maj 2015 Indhold Forløb, baggrund & Introduktion
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereVeteranstrategi for Randers Kommune
Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereNOTAT. Kommunikationsstrategi og koncept for ny affaldsordning i Solrød Kommune Til Dato 22. marts 2019 Udarbejdet af Cajon, llk
TEKNIK OG MILJØ Emne Kommunikationsstrategi og koncept for ny affaldsordning i Solrød Kommune Til Dato 22. marts 2019 Udarbejdet af Cajon, llk NOTAT Ny ordning - nye vaner At indføre en affaldsordning,
Læs mereDet gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.
Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde
Læs mereDen Frivillig Gældsrådgivning Skive
Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er
Læs mereDu har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau
Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.
Læs mereGode råd til samarbejdet med ambassadører
Gode råd til samarbejdet med ambassadører Guide til landsdelskonsulenter Marts 2016 Denne guides indhold Formål Din opgave som landsdelskonsulent Ambassadøren Ambassadøren Ambassadørens opgave Tre eksempler
Læs mereFor dig der søger et job i boligområderne
For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereVelkomst af nye aktivitetsdeltagere
Velkomst af nye aktivitetsdeltagere I kan byde børn og unge velkommen i Ungdommens Røde Kors fede fællesskab på mange forskellige måder. Der er ikke noget, der nødvendigvis er rigtigt eller forkert, så
Læs merevelkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?
velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse
Læs mereFrivillige på bibliotekerne
Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereSkulpturer i Hyldespjældet
3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser
Læs mereFrivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd
Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereEvaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter
Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands
Læs mereBrugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig
Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN
Læs mereSTRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE
STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereVETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende
VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereSundby-Hvorup Boligselskab
Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.
Læs mere> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed
> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereEventens anatomi. Et 360 blik på event som strategi og i praksis. Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut
Eventens anatomi Et 360 blik på event som strategi og i praksis Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut Michael Radmer Johannisson Seniorrådgiver i Seismonaut
Læs mereBO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER
BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereKommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.
Notat 23. januar 2014 Kommunikationsplan Aarhus som breddeidrætskommune Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers Indledning Kulturstyrelsen har i forbindelse med sit
Læs meremaj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereArena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning
Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder
Læs mereMotivation og ledelse af frivillige
Bliv en del af facebook gruppen: Ledelse af frivillige Motivation og ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i ledfrivillige.dk giver dig redskaber og inspiration til
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs merePrincipper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Læs mereHvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?
Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereMålsætningsprogram Frederikshavn Boligforening
Målsætningsprogram 2018-2021 Frederikshavn Boligforening Forord. Frederikshavn Boligforening er en almen boligorganisation, beliggende i Frederikshavn kommune. Boligforeningen administrerer familieboliger,
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereRapport: SOCIALT MILJØ I UNGDOMSBOLIGER
Rapport: SOCIALT MILJØ I UNGDOMSBOLIGER Afprøvning og evaluering af initiativer ved opstart af ungdomsboligafdelingerne Engbakken og Øselsgården. & INDHOLDSFORTEGNELSE 3 6 6 10 11 16 17 23 24 30 31 32
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereEN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS
EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereOKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
Læs mereKoncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010
Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark
Læs mereÅBENHED DIALOG GOD SERVICE ALLES ANSVAR
ÅBENHED DIALOG GOD SERVICE ALLES ANSVAR KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Ledelsessekretariatet 2017 BAGGRUND Syddjurs Kommunes kommunikationsstrategi beskriver hvordan vi ønsker at kommunikere indadtil og udadtil.
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereAfrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013
Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge
Læs mereTryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds
Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereADHD-foreningens Frivilligpolitik
ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereDAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)
1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 Frivilligkursus: Værktøjskasse for frivillige Dagkursus Lørdagskursus: 09.00 16.00 Program: 09.00 09.30 Morgenmad 09.30 09.45 Velkommen, præsentation og dagens
Læs mereMEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL
MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole
Læs mereFremtidens beboerdemokrati
Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereUngdomsboliger ved Gentofte Sportspark
Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark Output fra indledende konceptidé-workshop 29.06.2015 Boligkoncept: Hold 1 1//HVEM VIL VI GERNE PÅVIRKE? Hvem er den primære bruger af vores boligkoncept-idé? Unge
Læs mereBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst
Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer
Læs mereBilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan
Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereKlubudviklingsprojekter
Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere