Københavns nyere Befæstning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns nyere Befæstning"

Transkript

1 Militære fagudtryk: Fort: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Søfort: Fort bygget som en ø ude i havet. Batteri: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der normalt skyder i én hovedretning. Kasemat: Bombesikret rum i en fæstning. Kaponiere: (fransk: "kapunbur"): Lille anlæg der skyder langs et fæstningsværk. Våd grav og tør grav: Voldgrav med eller uden vand. Forsvindingstårn: Tårn der "forsvinder" ved at blive trukket ned i fortets betontag. Feltbefæstning: Let befæstning med mindre og evt. mobil armering, skyttegrave, pigtrådsspærringer, m.m. Armering: Et fæstningsanlægs bevæbning. Artilleri: Fællesbetegnelse for kanoner og haubitzer. Kanon: Affyrer granater i en flad bane langs jord- eller vandoverfladen. Haubitz: Affyrer granater op i en krum bane. Københavns nyere Befæstning Denne pjece er udgivet i 2003 af: Københavns Amt, Teknisk Forvaltning Stationsparken 27, 2600 Glostrup - telefon Tekst: Peter Thorning Christensen og Jens Hæstrup Tegninger: Per Frederiksen Kort og lay-out: Birte Lindhardtsen og Malene Fischer Repro og tryk: Graulund og Jørgensen A/S ISBN: Foto 2002: Tinie W. Rasmussen Charlottenlund Fort

2 En nyere befæstning - opføres Foto 2002: Jens Bekmose I midten af 1800-tallet var Københavns gamle befæstning blevet forældet. Trekroner, Kastellet og voldene kunne ikke holde fjenden på tilstrækkelig afstand. Både fra sø- og landsiden kunne de nye langtrækkende kanoner beskyde hovedstaden. I løbet af årene fik København Furesø Dyrehaven en ny befæstning. Langs med kysten og på kunstige øer ude i Øresund blev Søbefæstningen udvidet med nye forter og batterier. Som forsvar over for en fjende der kom over land blev der bygget en vældigt Landbefæstning fra Dyrehaven i nord til Avedøre i syd. Befæstningen Glimt af bygningsværk set fra Klampenborgvej i forbifarten. Vestre Ordrupkrat Batteri. Lyngby En sovende kæmpe I Københavns forstæder kan man en gang imellem opleve at støde på mærkelige betonanlæg. Mange af dem ligger delvist skjult i et skovbryn eller under en hæk i et villakvarter. Overgroet med mos og græs giver betonklodserne en fornemmelse af at være en del af noget meget større - noget der har ligget og slumret i jorden i meget lang tid.. Glostrup Utterslev Mose Det vi ser, kan være dele af det kæmpe store fæstningsværk man for 150 år siden begyndte at opføre som en stor forsvarsring omkring København. Efter godt 50 år stod "Københavns nyere Befæstning" færdig. Det var en af Europas største hovedstadsbefæstninger og i dag den bedst bevarede. Ude i Øresund ligger søforterne stadig som meget synlige og markante bygningsværker. Inde på land har byen helt omsluttet fæstningsværkerne. Og dog er en 15 km fæstningsvold forblevet næsten urørt og mange landforter og batterier er bevarede. Vestvolden Kongelunden Dragør Saltholm Med denne pjece vil Københavns Amt gøre opmærksom på, at der lige uden for københavnernes dørtrin ligger et vældigt anlæg med en meget spændende historie. Pjecen giver læseren et overblik over Københavns nyere Befæstning og forhåbentlig også inspiration til at opsøge nogle af fæstningsanlæggene. Kyst- / søfort Landfort Kyst- / søbatteri Landbatteri Feltbefæstet stilling Oversvømmelsesområde Det gamle voldanlæg Kastellet Byområde Skov Veje Jernbaner

3 Søbefæstningen - indre og ydre linier Som forsvar over for fjendtlige krigsskibe havde København før 1858 kun kanonerne på søfortet Trekroner, søbatteriet Lynetten og kystbatteriet Strickers Batteri. I perioden blev der bygget en egentlig søbefæstning. Den kom til at bestå af tre linier efter befæstningens tre byggefaser. A. Den indre linie blev i opført langs landsiden af Kongedybet - en sejlrende der ligger lige uden for sejlløbet ind til Københavns Havn. Formålet var at beskytte København og Flådens Leje (Holmen) mod bombardement fra søsiden at forhindre fjenden i at blokere sejlløbet ind til havnen, så den danske flåde blev spærret inde. Furesø Vestfront Mosede Batteri Nordfront A Sydfront B C Den indre linie bestod af de tre gamle forter og batterier, der blev ombygget, samt tre nyopførte anlæg: Kystbatteriet Kalkbrænderi Batteri, og søforterne Mellemfort og Prøvestenen. B. Den mellemste linie blev opført i tiden og bestod af Charlottenlund Batteri, Middelgrundsfortet og Kastrup Batteri. Anlægget dannede en fremskudt linie, der ved at dække sejlrenderne Hollænderdybet og Renden skulle holde en fjendtlig flåde med moderne artilleri på så stor afstand af København, at et bombardement ikke var muligt. Desuden blev der ved Landbefæstningens to fløje opført Hvidøre Batteri og Avedøre Batteri. De skulle hindre fjendtlige flådefartøjer i at skyde ind i ryggen på Landbefæstningens kystnære anlæg. C. Den ydre linie blev opført i tiden som en yderligere fremskudt Søbefæstningen bestod af tre fæstningslinier, der blev bygget i perioden Den første og inderste linie blev bygget for at undgå at en fjendtlig flåde kunne sejle helt ind til hovedstadens hjerte. Senere byggedes den mellemste og endelig den yderste ring efterhånden som udviklingen af langtrækkende artilleri gjorde det nødvendigt at holde fjendtlige krigsskibe på større afstand af København. Kyst- / søfort Kyst- / søbatteri Søbefæstningens linier (A - C) Landbefæstningens fronter Det gamle søfort "Trekroner" (opført ) blev ombygget og moderniseret i Med sine 36 kanoner og en placering lige ved sejlrenden ind til havnen - Kronløbet - var Trekroner det vigtigste søfort i den indre befæstningslinie. linie, der gik fra Taarbæk over Saltholms Flak og Saltholm til Dragør og videre til Kongelunden. Den ydre linie ville give dækning af Sjællands kyst nordpå mod Vedbæk dækning af Amagers kyst til midt på vestsiden af øen dækning af dele af Køge Bugts kyst. Denne udbygning af Søbefæstningen betød en spærring af sejlløbene Flinterenden og Drogden og dermed hele den centrale del af Øresund. Den ydre linie kom til at bestå af kystfortet Taarbækfort vest for Taarbæk, søfortet Flakfort på spidsen af Saltholms Flak, kystbatterierne Barakke Batteri og Saltholms Batteri på vestkysten af Saltholm, søfortet Dragørfort, En storpolitisk krise i 1904 skabte frygt for at enten tyskerne eller englænderne ville besætte Saltholm for at få kontrol med den russiske østersøflådes passage ud gennem Øresund. Der blev bygget to skanser på Saltholm og sikkert grinet af Alfred Schmidt s befæstede ko fra Blæksprutten kystbatteriet Kongelunds Batteri og kystbatteriet Mosede Batteri lige syd for Greve på det eneste sted nord for Køge, hvor fjendtlige skibe ville kunne komme tæt ind under land og iværksætte et landgangsoperation. Foto 1993: Ole Malling

4 Foto: Tøjhusmuseet Landbefæstningen - bag vand og volde Landbefæstningen bestod af: Nordfronten fra Øresund til Utterslev Mose, Vestfronten (Vestvolden) fra Utterslev Mose til Avedøre og endelig Sydfronten på Amager. Nord- og Vestfronten blev opført i , mens Sydfronten først blev tilføjet under 1. Verdenskrig. Stemmeværk ved Dæmning I under opførelsen i I løbet af få dage skulle 3,5 mio. m 3 vand kunne lukkes ud i den Nordre Oversvømmelse. Den kraftige betonkonstruktion forhindrede det fossende vand i at underminere anlægget. I dag er stemmeværket dækket med jord. Ved udformningen af Nordfrontens forsvarsanlæg udnyttede man, at der mellem Utterslev Mose og Klampenborg er en række naturlige lavninger, som man i krigstid kunne oversvømme med vand fra Furesøen og derved skabe en bred "voldgrav" langs Nordfronten. Vandet fra Furesøen blev gennem et stemmeværk i Frederiksdal ledt til dette oversvømmelsesanlæg via en kanal - Fæstningskanalen - der på strækningen til Lyngby Sø var anlagt henover Mølleåens slyngede løb. Fra Lyngby Sø kunne det naturlige afløb gennem Mølleåen lukkes, så vandet blev ledt via en gravet kanal gennem Lyngby til Ermelunden, hvor der var foretaget en gennemgravning af Ermelundsbakken. I fredstid stod der indtil 1928 vand i kanalsystemet op til et stemmeværk ved Ermelundsvej. Hvis der blev krig kunne der her lukkes op for vandet, så det kunne fosse ud over oversvømmelsesanlæggene. Fra oversvømmelsesbassinet øst for Ermelundsstemmeværket kunne vandet nu dirigeres gennem den Nordre eller den Søndre Oversvømmelse. I den Nordre Oversvømmelse - der gik ud til Klampenborg - var der opført otte dæmninger, hvorved der med vand i systemet ville blive dannet syv bassiner, som faldt i trappetrin ned mod Øresund. I den Søndre Oversvømmelse løb vandet fra Jægersborgdæmningen gennem Gentofte Sø til Søborg, hvor det blev ledt ud i Utterslev Mose. Herfra løb vandet til Vestvoldens grav og videre til et stort oversvømmelsesbassin ved Kagsmosen. I en bue 2-3 km uden for oversvømmelsen opførtes, delvist skjult i bagkanten af bakkerne, en kæde af forter: Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort og Fortunfort. Forternes opgave var at skabe en sammenhængende ildbarriere fra Vestvolden til Øresund. Dog blev det østligste fort, der skulle have ligget på Eremitagesletten, aldrig bygget. Dette "Hul i Nordfronten" blev først lukket, da man under 1. Verdenskrig anlagde en kraftig feltbefæstet linie tværs gennem Dyrehaven fra Fortunfort til Øresund. Bag forterne lå en batterikæde i nær tilknytning til oversvømmelsesanlæggene. Den bestod af Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri og Christiansholms Batteri. Batteriernes opgave var at beskyde fjenden foran fortkæden og mellem forterne, samt at give forterne rygdækning. 0 m Furesøen Frederiksdal stemmeværk Lyngby stemmeværk Fæstningskanalen (Mølleåen) Lyngby sø Fæstningskanalen 10 m Dæmning VI Til Søndre Oversvømmelse Ermelunden stemmeværk Dæmning I Dæmning II Klampenborgvej Dæmning III (fjernet) Gallopbanen Dæmning IV Dæmning V Klampenborg Station Dæmning VII/VIII Øresund Furesøen er på det dybeste sted 38 m dyb og rummer 127 mio. m 3 vand. Ved at sænke vandspejlet i Furesøen 1,25 m kunne man i løbet af 8 dage lukke 11 mio. m 3 vand ud gennem Fæstningskanalen til oversvømmelsesanlæggene. Nordre Oversvømmelse 0 km 3 km

5 Krudt og kugler - befæstningens armering Fæstningens artilleri var sammensat af mange typer skyts. De enkelte typer betegnes normalt ved et kaliber, der er den indvendige diameter af kanonløbet målt i mm, cm eller tommer, og et modelår, der er årstallet for skytstypens indførelse i forsvaret. Fortunfortet var f.eks. armeret med kanoner med betegnelsen: 75 mm kanon M Søbefæstningens forter og batterier havde normalt en hovedarmering, der bestod af tungt skyts (skyts med et stort kaliber) mellem 21 og 35,5 cm, fordi Kort 15 cm kanon M.1884 (rækkevidde 6,4 km). Otte af dem stod på Christiansholms Batteri. De blev kaldt "kvindekanoner" fordi de var købt for penge indsamlet af patriotiske kvinder. de skulle kunne skyde over lange, frie afstande mod store, pansrede krigsskibe. Sekundærarmeringen bestod af skyts med et kaliber mellem 75 mm og 17 cm, der var beregnet til beskydning af mindre, hurtige, let pansrede fartøjer samt fly. Tertiærarmeringen bestod af skyts med et kaliber på 47 mm eller 37 mm samt maskinskyts på mellem 12,7 mm og 40 mm, der var beregnet til beskydning af små, hurtiggående fartøjer og fly samt til nærforsvar. Landbefæstningens forter og batterier havde en hovedarmering, der bestod af skyts på mellem 75 mm og 15 cm, som skød over knap så lange afstande og mod upansrede mål. Sekundærarmeringen bestod af skyts mellem 47 mm og 75 mm, der primært skulle bruges til nærforsvar. 29 cm haubitz M 1874 /1910 (rækkevidde 10,3 km). Står på Charlottenlund Fort. De store haubitzer var særlig virkningsfulde mod pansrede krigsskibe fordi de skød granaterne op i en krum bane der ramte ned på dækket, hvor skibene var mest sårbare. 21 cm kanon M.1913 (rækkevidde 18,7 km). Stod på Flakfortet. De store kanoner skød granater i næsten lige baner - længere og mere præcist end haubitzen. c Dragørfort var armeret med 14 kanoner, der stod på betonfundamenter under åben himmel: 4 stk cm kanoner (a), 4 stk. 17 cm kanoner (b), 4 stk. 12 cm kanoner (c) og 2 stk. 75 cm kanoner (d). Dragørfort - et søfort Dragørfort blev i anlagt på en kunstig ø 200 meter fra kysten. Øen stod oprindelig i forbindelse med land ved en bro, der senere blev erstattet med en dæmning. Det aflange anlæg er omgivet af en våd grav og yderst af en dækmole, der danner omkredsen af den kunstige ø. Fortet havde til opgave at forhindre fjendtlige skibe i at bombardere København beskytte minespærringer i sejlrenden Drogden hindre en fjendtlig landgang på Amagers sydkyst hindre fjendtlige fartøjers operationer i Drogden og Flinterenden. I 1918 var fortet bemandet med 370 kystartillerister der var indkvarteret i en svagt beskyttet kaserne ved fortets a a b gård. Ammunitionsmagasiner og maskinrum lå i bedre dækning i de centrale kasematter! I 1940 overtog den tyske værnemagt Dragørfort og indrettede det til skydeskole. Efter krigen brugte Søværnet i en periode fortet som marinestation. I 1999 blev fortet nedlagt og er i dag i privat eje. Dér lå man ikke når en af Dragørfortets vældige 35,5 cm kanoner blev affyret! Fotografiet er fra 1930 hvor alt ånder fred. b d Plantegning 1922: Rigsarkivet Foto: Tøjhusmuseet

6 Roskildevej 400 m B Plantegning 1996: Søren Rasmussen 12 cm kanon M På Vestvoldens batterier kunne der opstilles ca. 150 kanoner, der kunne beskyde fjentlige hærstyrker på en afstand af ca. 7 km. A A Dobbeltkaponiere. Fra dobbeltkaponiererne kunne der skydes til to sider. De blev anlagt på steder der var særlig sårbare over for et fjendtligt angreb - f.eks. hvor Vestbanen og Roskildevejen krydsede volden. Vestvolden - den gravede vestfront Vestfronten - det københavnske landforsvar mod vest - bestod af "Vestvolden", der er en næsten 15 km lang fæstningsvold. Dette imponerende fæstningsanlæg, der blev opført , løber fra Køge Bugt ved Avedøre i en blød bue vest om Husum op til Utterslev Mose. Voldgaden Voldbanen Hvissinge batteri. Kanonerne på voldens 23 batterier skulle beskyde fjenden med frontal beskydning før og under et angreb. Hvert batteri kunne armeres med fire til otte kanoner. I princippet var Vestvolden én lang, sammenhængende kæde af 23 batterier, der var bygget ind i hovedvolden. Til forstærkning af de faste batterier i volden var der langs voldgaden på voldens inderside anlagt en jernbane til batteritoget (Voldbanen). Under 1.Verdenskrig gik banen fra Køge Bugt til Husum Station. Hovedvolden Graven Forvolden (glaciset) Vestvoldens tværprofil på cirka 100 meter var traditionelt konstrueret med en forvold ("glaciset") yderst, derefter en våd grav og inderst selve hovedvolden. Artillerimagasin. Garage for kanonerne. I fredstid var batterierne ikke armerede - først ved krigstrussel blev kanonerne hentet ud af magasinet. B Batteritogsmagasinet. Remise for batteritoget, der bestod af seks vogne hver med en 15 cm haubitz. Toget blev kørt frem til forstærkning af det område af volden, som blev angrebet. Vestvoldens længdeprofil var af en speciel konstruktion, der internationalt blev kaldt "Den danske Front": Voldens gravafsnit, der var skjult for fjenden af glaciset, var udformet med små skytsbunkere ("kaponierer"), der lå lige over gravens niveau - forskudt for hinanden med ca. 600 meters mellemrum, som takkerne på en rundsav. Kaponiererne var forsynet med en projektør til belysning af graven. De var indrettet med skytsrum, projektørrum, beboelsesrum, generatorrum og ammunitionsmagasin. I hver af kaponiererne var der opstillet en 75 mm kanon og to maskingeværer, og i dobbeltkaponiererne var der to kanoner og fire maskingeværer. Kaponiere. Fra kaponiererne kunne man skyde langs graven - dvs. på tværs af fjendens angrebsretning med kanoner og maskingeværer, og derved hindre fjenden i at krydse den våde grav. Voldgraven fik sit vand dels fra kilder i området og dels fra Harrestrup Å og Utterslev Mose, og når befæstningens oversvømmelsesanlæg blev sat under vand, kunne vand fra Furesøen via Utterslev Mose og voldgraven ledes videre til Kagsmosen, så der blev dannet en sø på ydersiden af volden. Efter nedlæggelsen som fæstningsanlæg i 1920 blev volden anvendt af forsvaret som øvelsesareal og depotområde, men siden 1963 er forsvarets aktiviteter på voldarealet blevet indskrænket. Voldterrænet er nu fredet og næsten fuldstændigt overgået til at være et offentligt rekreativt område.

7 b Dannebrog vejer fra toppen af Fortunfortet ved indvielsen i dec De runde kupler øverst på fortet (a) er to af de fire forsvindingståne, der hver rummede en 75 mm kanon. Fortet var omgivet af en bred tørgrav, der kunne beskydes med kanoner og maskingeværer fra 3 kaponierer (b). Fortunfort - et landfort a Fortunfort er et trekantet betonanlæg der er anlagt i bagsiden af en lille bakke vest for Dyrehaven. Til at beskyde mål udenfor fortområdet var fortet armeret med fire 75 mm kanoner i forsvindingstårne. Til forsvar af den tørre grav, der omgav fortet, var der fire tilsvarende kanoner og fire maskingeværer. Fortets trekantede form bevirker at anlægget udgør et lille mål for fjendens beskydning. Både fortets form og dets placering bag et eksisterende højdedrag er karakteristisk for landforterne i Københavns nyere Befæstning; kun Garderhøjfort, der var det først opførte, er firkantet. b Foto: Tøjhusmuseet Fortunfort indgik i Nordfrontens fortkæde. Dets opgave var at beskyde den østlige del af Lundtoftesletten og den vestlige del af Eremitagesletten. Under 1.Verdenskrig blev der i 1914 fra Fortunfort til Øresund bygget en feltbefæstet stilling med pigtrådsspærringer, skyttegravsanlæg, kommandostationer, batterier, beredskabsrum og kaponierer. I den vestlige del fulgte stillingen Fortunfortets og i den østlige del Taarbækfortets skudfelter over Eremitagesletten. For at etablere dette skudfelt blev en stor del af træerne i den midterste del af Fortunens Indelukke fældet. Man kan endnu i bevoksningerne i Fortunens Indelukke se forskel på den gamle skov og det skovstykke med yngre træer, der blev plantet efter krigen som erstatning for rydningerne. Kun under 1. Verdenskrig var fortet permanent bemandet - med ca. 100 fæstningsartillerister. Fortet indgår i dag i et lille, offentligt, grønt område for enden af Fortunfortvej i Lyngby. Foto 2002: Tinie W. Rasmussen Plantegning 1893: Rigsarkivet Vangede Batteri - et landbatteri Det bananformede batteri blev anlagt delvist nedgravet i et højdedrag umiddelbart vest for Vangede by. Inden for en tør grav lå der to batterilinier: Den søndre batterilinie skulle armeres med seks 12 cm kanoner og den nordre med tre tilsvarende kanoner. Mellem batterilinierne lå der en kasematbygning, som indeholdt ammunitionsmagasiner og belægningsrum. Desuden var der på betondækket over kasematbygningen to forsvindingstårne med hver et maskingevær. Under 1. Verdenskrig var batteriet permanent bemandet med 120 fæstningsartillerister. a a Snogegårdsvej b Horsevej Batteriet indgik i Nordfrontens batterikæde. Det skulle sammen med Tinghøj og Buddinge batterier føre fjernkampen på den sydligste og midterste del af Nordfronten, samt understøtte Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort og Garderhøjfort. Kun en del af anlægget er bevaret; den nordre batterilinie og den tilhørende grav er næsten intakt. Kasematbygningen ligger tildækket under plænen syd herfor. Af den søndre batterilinie ses kun en lille jordhøj på en privat grund lige syd for Snogegårdsvej. Den nordre batterilinie og den tildækkede kasematbygning ligger i et lille, offentligt anlæg for enden af Horsevej. c Vesterbyvej Grundplan af Vangede Batteri. Batteriets kanoner kunne beskyde fjenden mere end 7 km fra frontlinien. a. Søndre batterilinie (6 stk. 12 cm kanoner) b. Kasematbygning med ammunitionsrum og rum til batteriets 120 soldater. c. Nordre batterilinie (3 stk. 12 cm kanoner)

8 Soldaterne - der aldrig kom i krig På de fleste af søbefæstningens forter og batterier var der permanent bemanding, fordi et fjendtligt angreb fra søsiden kunne iværksættes med kort varsel. Efter 1866 blev søbefæstningen overført fra søværnet til hæren. Landbefæstningen blev i hele sin tid ( ) bemandet med personel fra Hæren. Et angreb fra landsiden ville kræve store forberedelser og man ville derfor være vidende om angrebet lang tid i forvejen. Derfor nøjedes man med at bemande fæstningsanlæggene i forbindelse med årlige sommerøvelser. På vagt ved stemmeværket i Frederiksdal Foto: Byhistorisk Samling, Lyngby Opførelsen af Garderhøjfort i Her ses de forholdsvis primitive arbejdsforhold. Gravearbejdet blev udført med skovl og spade, og jorden blev transporteret væk på tipvogne. Foto: Tøjhusmuseet Kun under 1. Verdenskrig var alle anlæg fuldt bemandet med omkring mand. I forternes og batteriernes kasematter sad de og ventede og ventede - heldigvis forgæves. Charlottenlundfort. 29 cm haubitzer under skydeøvelse omkring år Foto: Tøjhusmuseet Med spade og skovl - byggede de fæstningen Da byggeriet i var på sit højeste var fæstningsanlæggene Danmarks største arbejdsplads. Det var Krigsministeriet der bestilte arbejdet og forskellige entreprenører som stod for opførelsen. Den fysiske del af arbejdet blev udført af arbejdsstyrker, som flere steder nåede op på flere hundrede. Hovedparten var ufaglærte arbejdere, der - som oftest kun med skovl og spade - først gravede ud til anlæggene og derefter støbte dem i beton. En del af arbejderne var lokale, men langt den overvejende del var vandrearbejdere, der drog fra sted til sted og tog arbejde, hvor det var muligt. En betydelig del af de udenbys arbejdere var svenskere. I de første år var der ikke gode kår på byggepladserne. Men fra 1888, hvor arbejdet på Vestvolden begyndte, blev forholdene forbedret til det tålelige. Arbejderne kunne nu købe kost og logi på arbejdspladserne, men mange valgte alligevel at indlogere sig hos private i områderne. Foto: Byhistorisk Samling, Lyngby

9 For konge og fædreland - befæstningens politiske historie Første fase -søbefæstning. Så sent som i 1850 erne bestod de københavnske forsvarsværker alene af den gamle vold med bastioner fra tallet. Erindringen om englændernes frygtelige bombardement af København i 1807 var endnu ikke visket bort. Som et forsøg på at sikre landets neutralitet blev der i 1858 vedtaget en plan for udbygning og modernisering af søbefæstningen, der kunne forsvare indsejlingen til Københavns Havn og sejlløbene uden for havnen. Derimod blev der ingen ny københavnsk landbefæstning. Danmark var i 1850 kommet sejrrig ud af treårskrigen, og da den danske flåde var den tyske overlegen, kunne den forhindre landsætning af tropper på øerne. En eventuel ny krig mod Tyskland måtte derfor forventes at finde sted på den jyske halvø - langt fra hovedstaden. Anden fase - den store fæstning. Med sejren over Danmark i 1864 havde den tyske hær demonstreret sin åbenlyse militære overlegenhed. Og da også den tyske flådestyrke efterhånden overgik den danske, stod Danmark med et forsvarspolitisk problem. Der var stort set enighed om at Danmark specielt skulle afpasse sin forsvarspolitik i forhold til Tyskland, og at vi med militære midler generelt skulle forsøge at markere vores neutralitet i forhold til stormagterne Tyskland, England, Frankrig og Godsejer J.B.S. Estrup gennemtvang som leder af højreregeringen i årene en lovgivning uden om folketinget. Det drejede sig i høj grad om bevillinger til hovedstadens forsvar. Københavns Befæstning fik således en udformning, der nok udtrykte forsvarsvilje i brede kredse af befolkning, men som var på tværs af folketingets flertal. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød Rusland. Men der var ikke enighed om hvordan forsvaret skulle indrettes. I hovedstaden dominerede konservative kredse og man diskuterede om der skulle bygges enten 1) et forsvar af Sjælland og Fyn med kystforter og mobile hærenheder eller 2) alene et forsvar af København med en stærk landbefæstning og et udbygget søforsvar. At forsvare Jylland blev i alle tilfælde anset for at være urealistisk. Venstre var i højere grad forankret i provinsen og ønskede et forsvar der byggede på en folkebevæbning frem for store fæstningsanlæg. Specielt var Venstre imod en landbefæstning omkring København, fordi man mente at den entydigt var rettet mod Tyskland som fjende og derfor stred mod den danske neutralitet. I 1870 erne strammedes den tyske politik over for den dansksindede befolkning i Sønderjylland. I Danmark blev resultatet, at der gik en bølge af forsvarsvilje gennem landet. I begyndelsen af 1880 erne indbetaltes frivillige skattebidrag, der anvendtes bl.a. til opførelse af Garderhøjfort. Man oprettede forsvars- Chr. Berg omgivet af andre venstreledere. Berg udtrykte sit partis forsvarspolitik i 1876: ".et mål som er vigtigere end Københavns Befæstning er at skabe et Danevirke i enhver dansk mands bryst!" Foto: Det kgl. Bibliotek foreninger og patriotiske kvinder samlede betydelige beløb ind til køb af kanoner. I Højre samlede de politiske kræfter sig om opførelse af en stærk landbefæstning og en udbygning af Søbefæstningen. Folketingets venstreflertal var imod fæstningsplanerne, men regeringen med Estrup i spidsen støttede sig til Landstingets højreflertal og til Chr. IX og gennemtvang bevillingerne til fæstningen ved at udstede en række "provisoriske" (foreløbige) finanslove. Projekteringen startede i 1885 og fra 1886 til 1894 byggedes den vældige landbefæstning, og der skete en udbygning af Søbefæstningen med den mellemste befæstningslinie. Sidste fase - som Tyskland bød os. I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte Danmark at videreføre sin neutralitetspolitik i det politiske spil mellem stormagterne. For Tyskland var det afgørende at København i tilfælde af krig ikke kunne benyttes som base for den engelske flåde. Det var derfor i tyskernes interesse, at der ved en ny forsvarsordning i 1909 skete en styrkelse af det københavnske søforsvar. Der byggedes derfor en tredie søbefæstningslinie. Udover at være en trussel mod den engelske flåde kunne kystforternes kanoner forsvare de minefelter, der efter tysk ordre blev udlagt ved begyndelsen af 1. Verdenskrig. Ved afslutningen af krigen var den tyske trussel væk og tilliden til Folkeforbundet åbnede for et håb om et fredeligt Europa. Bortset fra nogle af søbefæstningens anlæg blev Københavns nyere Befæstning nedlagt.

10 Garderhøjfortet - et besøg værd. Foto 2002: Tinie W. Rasmussen Befæstningen i dag - et levende monument I dag ligger Københavns nyere Befæstning som en erindring om en særlig periode i danmarkshistorien. Men befæstningen er ikke alene et enestående historisk monument - fæstningsarealerne udgør en vigtig del af storbyens natur og har store rekreative værdier. Opgaven med at pleje og bevare Københavns nyere Befæstning forudsætter et tæt samarbejde mellem stat, amt, kommuner og private støtteforeninger. Københavns Amt har deltaget i dette samarbejde i en årrække. På initiativ af Københavns Amt og Københavns Kommune blev Vestvolden i 1996 fredet og offentligheden er nu sikret muligheden for at opleve det enestående forsvarsmonument. Amtet bidrager desuden til naturpleje på fæstningsarealerne. Blandt andet har det været nødvendigt at fjerne kratbevoksninger, både for at frilægge selve fæstningsanlæggene og for at undgå ødelæggelse af betonkonstruktionerne. Gennem oplysningstavler og andet informationsmateriale fortæller amtet om befæstningen. Denne pjece er yderligere et bidrag til oplysning om Københavns nyere Befæstning.. Det store kort bagest i pjecen indeholder oplysninger om hvilke forsvarsanlæg der er offentligt tilgængelige. Før man tager på tur kan det dog anbefales at klikke sig ind på Københavns Amts hjemmeside: Her kan man finde nærmere oplysninger om adgangsforholdene til alle fæstningsværkerne - samt links til relevante hjemmesider.

11 Gladsaxsefort

Nordfronten I Gentofte Kommune

Nordfronten I Gentofte Kommune Nordfronten I Gentofte Kommune Indledning Københavns Befæstning bestod, i sidste halvdel af 1800-tallet, af Vestvolden, som ligger langs motorringvejen fra Avedøre til Utterslev Mose, og Nordfronten, som

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning København, og omegn 1865. Kortet viser terrænform, vandtilførslen til Søerne og befæstningsanlæggene. Der er 1 meters højdeforskel mellem kurverne. (Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, 1996). 140 Betonfæstningen

Læs mere

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning Københavns Befæstning Rester i Gentofte Kommune Kort over Københavns befæstning. Stillet til rådighed af Realdania, Kulturarv samt Skov- og Naturstyrelsen. Forord Dette lille skrift foregiver ikke at være

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Københavns Nyere Befæstning 1.4

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Københavns Nyere Befæstning 1.4 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Københavns Nyere Befæstning 1.4 1.4 KØBENHAVNS NYERE BEFÆSTNING Stedet Kulturmiljøet omfatter ud over Vestvolden et større oversvømmelsesområde

Læs mere

Temarute: Atlantvolden (26 km)

Temarute: Atlantvolden (26 km) Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG. Søndag den 30. september

Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG. Søndag den 30. september Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG 2012 Søndag den 30. september Indhold Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Rødovre Brøndby/Hvidovre Greve Amager Side 4 Side 5 Side 5 Side 7 Side 9 Side 10 Side 11 2

Læs mere

KØBENHAVNS BEFÆSTNING. Fortiden er tæt på

KØBENHAVNS BEFÆSTNING. Fortiden er tæt på KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på Indhold Velkommen til Befæstningen 4 For konge og fædreland! 6 Trekroner 10 Garderhøjfortet 16 Ejbybunkeren 22 Vestvolden 28 Charlottenlundfort 38 Oversvømmelsen

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KØBENHAVNS BEFÆSTNING EN RING AF OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN

KØBENHAVNS BEFÆSTNING EN RING AF OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN KØBENHAVNS BEFÆSTNING EN RING AF OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN Værløse Måløv Ballerup Malmparken Om Befæstningen Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen har sammen pustet nyt liv i Københavns Befæstning.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel RØD KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel RØD KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel RØD KLØVERSTI Den røde kløversti 7,6 km Kort beskrivelse af den røde kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og gennem Nygårds Plads. Herfra drejer man til venstre

Læs mere

FAKTA. Vision for revitalisering af Københavns Befæstning

FAKTA. Vision for revitalisering af Københavns Befæstning FAKTA Vision for revitalisering af Københavns Befæstning Københavns Befæstning skal fremstå som en sammenhængende attraktion i verdensklasse. Den skal give borgere og besøgende unikke oplevelser af kulturarv,

Læs mere

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,

Læs mere

CHRISTIANSHOLMS BATTERI. Stednavn: Christiansholms Batteri. Stednummer: Matr.nr.:

CHRISTIANSHOLMS BATTERI. Stednavn: Christiansholms Batteri. Stednummer: Matr.nr.: CHRISTIANSHOLMS BATTERI Administrative oplysninger Stednavn: Christiansholms Batteri Stednummer: 232 Lokalitetsnr.: 99 Matr.nr.: Ejerlav: Sogn: Kommune: Fredningsnr.: 73, 75b, 75a, 89d, 89a, 89h, 89c,

Læs mere

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende

Læs mere

Københavns Befæstningsdag. Søndag den 28. september 2008

Københavns Befæstningsdag. Søndag den 28. september 2008 Københavns Befæstningsdag Søndag den 28. september 2008 2008 Københavns befæstningsdag søndag den 28. september 2008 Velkommen til Københavns Befæstningsdag søndag den 28. september For godt 200 år siden

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v.

Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Steen Wenske Pedersen August 2007 Fortunfortet under kommandohejsningen d. 20. december 1892 (Tøjhusmuseets billedsamling) Om talepapiret Gennem

Læs mere

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene Udbyhøj Skanse den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj og tiden har nok til tider været lang

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Velkommen indenfor på

Velkommen indenfor på Velkommen indenfor på Københavns Befæstningsdag Søndag den 29. september 2013 Oplev fortidens forsvarsanlæg rundt om København - med hele familien Befæstningsdagen afholdes i år for 15. år i træk. Hvert

Læs mere

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014 DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig DEL 1 NUMMER 5 / 2014 FORSIDE: Officer ved Sikringsstyrken formentlig sammen med

Læs mere

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Matr.nr. 601, Christianshavns Vold, Vor Frelsers Sogn, Københavns Amt, Fred.nr. 3130:15 KBM 4102 E-doc.nr.:

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

FREDNINGSDOKUMENT. På ovennævnte ejendomme er det nedenfor beskrevne fæstningsanlæg beskyttet i henhold til Museumslovens 29 e:

FREDNINGSDOKUMENT. På ovennævnte ejendomme er det nedenfor beskrevne fæstningsanlæg beskyttet i henhold til Museumslovens 29 e: Matr.nr. 4 c, 5 b, 5 r, 13 a, 14 d, 15 f, 16 d, 43 gn, 43 gr, 234 a, 234 b og 235 Avedøre By, Avedøre Matr.nr. 2 b, 2 fo, 2 fp, 2 fq, 2 fæ, 2 fø, 2 ga, 15 b, 15 c, 15 i, 25 d, 25 e og 92 Brøndbyøster By,

Læs mere

Før og efteropgaver - Jul på Vestvolden

Før og efteropgaver - Jul på Vestvolden Før og efteropgaver - Jul på Vestvolden I forløbet Jul på Vestvolden skal vi gå i soldaternes fodspor, og for at give eleverne de bedste forudsætninger, kan det være en fordel at I har arbejdet med disse

Læs mere

Muligheder belysning Kastrupfortet. Udarbejdet af ÅF Lighting for AØLU

Muligheder belysning Kastrupfortet. Udarbejdet af ÅF Lighting for AØLU Muligheder belysning Kastrupfortet Udarbejdet af ÅF Lighting for AØLU Den Blå Planet & Benzinøen Indledning Nærværende idéoplæg er blevet til efter møde med repræsentanter fra AØLU. AØLU skriver, at: fremadrettede

Læs mere

Få styr på volden! en sanselig tur for unge

Få styr på volden! en sanselig tur for unge Få styr på volden! en sanselig tur for unge Der er gennem tiden kommet mange bud på, hvordan en voldvandring på Fredericia Vold kunne være. Der er bare aldrig kommet et forslag til, hvordan en vandring

Læs mere

Engvanding ved Karup å

Engvanding ved Karup å Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige

Læs mere

Udeskoleforløb Vestvolden

Udeskoleforløb Vestvolden Udeskoleforløb Vestvolden Vestvolden Fag: Historie,dansk, natur/teknokologi(geografi), matematik Klassetrin : 4.-7. klassetrin Sted: Vestvolden Årstid: Hele året Formål: Få kendskab til Vestvoldens historie

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru

LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru Kære lærer I dette hæfte finder du lidt praktisk info, samt før- og efteropgaver. HUSK at orientere dig i den bekræftelsesmail, som du har modtaget på din mail i forbindelse

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Slipshavn kort fortalt

Slipshavn kort fortalt Slipshavn kort fortalt Tidligere: Pakhus I dag: Fritidshus for kursister Tidligere: Jernbanestation I dag: Navigationssimulator og undervisning Tidligere: Hangar I dag: Opbevaring Tidligere: Lodseriets

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R HALS SKANSE AALBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 26.10.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/851-0001 Kommune: Aalborg Kommune Adresse: Skansen

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Formidlingsguide Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning Historien kort

Formidlingsguide Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning Historien kort Formidlingsguide Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Velkommen indenfor på

Velkommen indenfor på Velkommen indenfor på Københavns Befæstningsdag Søndag den 28. september 2014 Oplev fortidens forsvarsanlæg rundt om København - med hele familien Befæstningsdagen afholdes i år for 16. år i træk. Hvert

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:

Læs mere

Dansk forsvar under tysk dominans

Dansk forsvar under tysk dominans 1 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken. 1872-1905 i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Fra de vestlige forstæder den bynære natur

Fra de vestlige forstæder den bynære natur Fra de vestlige forstæder den bynære natur 70 Når man tænker på naturområder tæt på København, er det for de fl este sikkert de store skove og søer nord for hovedstaden, man kommer i tanke om. Men tæt

Læs mere

Christianshavn Christianskirken Købstaden

Christianshavn Christianskirken Købstaden Christianshavn 1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en flådestation og voldanlæg foran sin residens for

Læs mere

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Mergelgravene ved Tvis Kloster.

Mergelgravene ved Tvis Kloster. 1 Mergelgravene ved Tvis Kloster. Terrænet øst for Tvis Kloster og den nye Tvis Møllehave er særdeles kuperet. Små og store søer med små bakketoppe i mellem giver et spændende og naturskønt område. Den

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KRUDTTÅRN ENHJØRNINGENS BASTION KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 29. juli 2014 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 15-02-2011 Sag nr.: KB 40 Sagsbehandler: Pia Møller Hertz Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse... Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.

Læs mere

Skattejagt 21, Kongens Bøge nord (hold 1-6, 10+ år)

Skattejagt 21, Kongens Bøge nord (hold 1-6, 10+ år) I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 9 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 21!!) med link til turen.

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fæstningskanalens Venner

Fæstningskanalens Venner Referat fra ordinær generalforsamling den 5. marts 2018 Sted: Lyngby Sognegård, Stades Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby Dato, tid: 5. marts 2018, 19:30-21:30 Referat: Søren P. Petersen Deltagere: 14 medlemmer

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Udklipsark: Danmarks hær og flaade

Udklipsark: Danmarks hær og flaade Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

KØBENHAVNS BEFÆSTNING

KØBENHAVNS BEFÆSTNING KØBENHAVNS BEFÆSTNING Københavns befæstningsdag den 28. & 29. september 2019 Danmarks hovedstad blev i tiden op til slutningen af 1. Verdenskrig forsvaret af en af Europas største storby-fæstninger. Den

Læs mere

KØBENHAVNS BEFÆSTNING

KØBENHAVNS BEFÆSTNING KØBENHAVNS BEFÆSTNING Københavns befæstningsdag den 28. & 29. september 2019 Danmarks hovedstad blev i tiden op til slutningen af 1. Verdenskrig forsvaret af en af Europas største storby-fæstninger. Den

Læs mere

Slovakiske mobile enheder i Rusland

Slovakiske mobile enheder i Rusland Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt

Læs mere

Oplevelse og samvær gennem vandring det er sundt, og det er sjovt

Oplevelse og samvær gennem vandring det er sundt, og det er sjovt Januar-februar 2019 Oplevelse og samvær gennem vandring det er sundt, og det er sjovt Illustrationer 2019 Erik Bay Lyngbytraverne Prøv en kort tur i godt selskab. I godt selskab kan du gå længere, end

Læs mere

Tilstandsvurdering. Hald III (BISPENS HALD)

Tilstandsvurdering. Hald III (BISPENS HALD) Tilstandsvurdering 10-03-2016 JFR Hald III (BISPENS HALD) Fr.nr. 2109:159 HISTORIE Borgen fra ca. 1528 opførtes af Viborgs sidste katolske biskop Jørgen Friis ude i Hald Sø. Borgen var omgivet af svære

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Historien og naturen eksponeret i Østre Anlæg

Historien og naturen eksponeret i Østre Anlæg Historien og naturen eksponeret i Østre Anlæg er udarbejdet i foråret 2010 og sidst opdateret 1. december kan downloades fra http://a21.dk/blog/2009/01/19/koebenhavn-aaben-zoo Bearbejdet uddrag af artiklen

Læs mere

20. november KØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING - VESTENCEINTEN v/a. N. Hvidt AFLYST p.g.a. øvelse (GARDERHØJFORT)

20. november KØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING - VESTENCEINTEN v/a. N. Hvidt AFLYST p.g.a. øvelse (GARDERHØJFORT) DET MILITÆRE LÆSESELSKAB RENDSBORG Voldvandringer 1965 20. november KØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING - VESTENCEINTEN v/a. N. Hvidt 1966 AFLYST p.g.a. øvelse (GARDERHØJFORT) 1967 2. maj GARDERHØJFORT OG LÆGEKORPSETS

Læs mere

Rinkenæs Wassersleben/ Flensborg 5-5. Afstande: Rinkenæs - Wassersleben 21 km

Rinkenæs Wassersleben/ Flensborg 5-5. Afstande: Rinkenæs - Wassersleben 21 km Den danske Pilgrimsrute Sydjylland Rinkenæs Wassersleben/ Flensborg 5-5 Afstande: Rinkenæs - Wassersleben 21 km Flensborg Fjord Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i naturen.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Om dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni

Om dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig

Læs mere

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Dybbøl Banke Matematik trin 2 Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere