RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik"

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 2004

2 Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

3 Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Fosterdiagnostik, Down syndrom, informeret valg Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, september 2004 Design: Sundhedsstyrelsen Elektronisk ISBN: prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 2

4 1 Formål med fosterdiagnostik Formålet 7 2 Informeret valg Basal information, udvidet information Basal information og afklaring af den gravides ønske om eller behov for udvidet information Elektronisk kommunikation Udvidet information om fosterdiagnostik Gruppekonsultationer Information uden for sundhedsvæsenets regi 11 3 Undersøgelser og genetisk rådgivning Risikovurdering Risikovurdering på grundlag af familiære o.a. risikofaktorer Risikovurdering på grundlag af biologiske markører for Down syndrom (nakkefoldsscanning, blodprøve) Biofysiske og biokemiske markører for Down syndrom Biokemiske markører for neuralrørsdefekt mv Rådgivning vedrørende risiko Rådgivning om risiko ud fra familiehistorien Rådgivning om risiko ud fra biologisk markørundersøgelse Diagnostiske undersøgelser Sen gennemscanning ( misdannelsesscanning ) Invasiv diagnostik (moderkage- og fostervandsprøver mv.) Invasiv diagnostik på grundlag af undersøgelse for biofysiske/biokemiske risikomarkører Invasiv diagnostik på grundlag af klinisk-genetisk undersøgelse og rådgivning Invasiv diagnostik af andre grunde Rådgivning vedrørende diagnostiske fund Rådgivning ved påvist kromosomafvigelse eller arvelig sygdom hos fostret Rådgivning ved påvist misdannelse/somatisk udviklingsdefekt hos fostret 16 4 Særlige krav til undersøgelser Markørundersøgelser Biokemiske markører for Down syndrom (double, triple, triple+1) Biofysiske markører for Down syndrom (Nakkefold, NT) Kombination af nakkefoldsscan med blodprøve i 1. trim. (kombinationstest) Andre kombinationer (integreret test 1.+2.trimester) Biokemiske markører for rygmarvsbrok o.a. åbne defekter (alfaføtoprotein) Vedrørende grundlag for beregning af gestationsalder Vedrørende risikoberegning Sen gennemscanning Standard for sen gennemscanning (undersøgelse omkring 18 uger) Invasive undersøgelser Analyser med kort svartid 18 5 Tilsyn, evaluering, kvalitetssikring og - kontrol 19 prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 3

5 5.1 Indberetningspligt vedrørende visse undersøgelser Kvalitet af informeret valg Kvalitet af laboratorieundersøgelser Opbevaring af prøvemateriale og billeddiagnostisk dokumentation Kvalitet af andre undersøgelser Journalføring (svangrejournal/vandrejournal) 20 6 Organisation Kvantitativt underlag for analyser og procedurer Prøveunderlag for biokemiske markøranalyser Procedureunderlag for nakkefoldsscanning (NT) Procedureunderlag for moderkageprøve (CVS) og fostervandsprøve (AC) Efteruddannelse mv Bilag 23 Bilag 1 : Folketingets vedtagelse om fosterdiagnostik 23 Bilag 2: Prædiktiv værdi af testsvar (risiko for Down), såfremt en undersøgelse opfylder retningslinjernes krav 24 Bilag 3: Undersøgelsernes tidsmæssige indplacering (hele uger) 25 Bilag 4 : Mindstekrav til procedureunderlag 25 Bilag 5 : Skema - informeret valg 26 prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 4

6 Indledning Til amterne, H:S, København og Frederiksberg kommuner, samt til landets sygehuse, læger, jordemødre mfl. Med hjemmel i Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp 1 fastsætter Sundhedsstyrelsen retningslinjer for gennemførelse af de forebyggende helbredsundersøgelser i svangreomsorgen. Under hensyn til øvrig lovgivning, særlig Lov om svangerskabsafbrydelse, vejledes særskilt om tilrettelæggelse af fosterdiagnostik. De nye retningslinjer indeholder væsentlige ændringer i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om prænatal information, rådgivning og undersøgelse (1994) 2. Hovedændringerne er: 1. I stedet for automatisk sortering efter faste kriterier (fx alder), skal der fremover være et tilbud om information, som gør det muligt for den gravide selv at tage stilling til undersøgelserne (informeret valg). Tilbud om information er det eneste tilbud, som uopfordret gives til alle gravide. 2. Den gravide skal kunne tilvælge en undersøgelse, som bl.a. belyser sandsynligheden for, at hun føder et barn med Down syndrom (nakkefoldsscanning/blodprøve), samt en ultralydundersøgelse omkring 18 uger, hvor der bl.a. undersøges for strukturelle misdannelser og udviklingsdefekter. 3. Der skal som supplement til tilbud om information/rådgivning i det sundhedsfaglige regi lægges øget vægt på at informere gravide om muligheder for at tage kontakt til patient- og handicaporganisationer, samt lægges øget vægt på information om samfundets hjælpe- og støtteforanstaltninger, i de tilfælde, hvor undersøgelserne viser, at der er noget alvorligt galt. 4. Der skal lægges øget vægt på kvalitetssikring og - kontrol af de faglige ydelser, herunder information. Der fastsættes derfor bestemte krav til en række undersøgelsers pålidelighed og ydeevne (bl.a. prædiktiv værdi). Det er de enkelte afdelingers/laboratoriers faglige ansvar, at kvalitetssikre ydelserne med henblik på at opfylde disse krav. Sundhedsstyrelsen vil endvidere fastsætte pligt til at indberette visse oplysninger om undersøgelserne til Sundhedsstyrelsen. De ovennævnte ændringer i forhold til nuværende retningslinjer er især bestemt af følgende forhold: vanskeligheden ved at legitimere en fortsat opretholdelse af det såkaldte alderskriterium, ikke mindst i lyset af fremkomsten af mere sikre metoder; hensynet til at respektere den gravides selvbestemmelse, som forudsættes i Lov om patienters retsstilling fra 1998; samt hensynet til at nedbringe antallet af moderkage- og fostervandsprøver med den hermed forbundne risiko for utilsigtet tab af fostret. 1 Lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995 om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. 2 Sundhedsstyrelsen : Vejledning om prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse (1994) prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 5

7 De sundhedsfaglige principper og krav støtter sig på anbefalingerne i rapporten Fosterdiagnostik og risikovurdering (2003), som blev udarbejdet af en teknisk sagkyndig arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsens regi. Om baggrunden for retningslinjernes udformning henvises desuden til Sundhedsstyrelsens notat af 10. oktober 2003 vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik 3. 3 Sundhedsstyrelsens hjemmeside om fosterdiagnostik prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 6

8 1 Formål med fosterdiagnostik Af Folketingets vedtagelse om fosterdiagnostik af 15. maj 2003 fremgik bl.a., at formålet med fosterdiagnostik ikke er at hindre fødsel af børn med alvorlige sygdomme eller handicap, men er at bistå den gravide med at træffe sine egne valg (bilag 1). 1.1 Formålet Formålet med fosterdiagnostik er - inden for rammerne af dansk lovgivning - at bistå en gravid kvinde, som ønsker en sådan bistand, med at træffe sine egne valg. Neutral og fyldestgørende rådgivning er forudsætning herfor. Såvel retten til at vide, som retten til ikke at vide, skal respekteres. Undersøgelser, som ikke i sig selv er forbundet med en risiko for fostret, skal i det mulige omfang gå forud for undersøgelser, som kan indebære en sådan risiko. Undersøgelserne tager sigte på at påvise eller udelukke alvorlige sygdomme eller handicap hos fostret, herunder at afklare og optimere eventuelle behandlingsmuligheder. Formålet med fosterdiagnostik er ikke at forhindre fødsel af børn med alvorlig sygdom eller handicap. Der ydes hjælp og støtte til familier, hvor et barn som følge af sygdom eller handicap har krav på særlig behandling, pleje og omsorg, og fosterdiagnostik omfatter også at informere om disse hjælpemuligheder. Som en konsekvens af, at fosterdiagnostik ikke skal tilgodese et generelt forebyggende hensyn (hindre fødsel), bortfalder grundlaget for at organisere fosterdiagnostikken som et offentligt screeningsprogram, hvor sundhedsvæsnet tager initiativ til disse undersøgelser over for den enkelte gravide ved at foreslå, anbefale, opfordre, invitere til eller ukaldet initiere dem. Tyngdepunktet i det offentlige tilbud om fosterdiagnostik skal derfor flyttes fra automatisk visitation efter bestemte kriterier, til et bredere tilbud om information, der gør det muligt for den gravide selv at tage stilling til, hvad hun ønsker (informeret valg). Indførelse af en sådan informationsydelse er et principielt nyt element i fosterdiagnostikken herhjemme. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at et tilbud om information om undersøgelser inden for svangreomsorgens regi ikke er at sidestille med en generel anbefaling eller opfordring til, at den gravide skal gennemgå sådanne undersøgelser. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 7

9 2 Informeret valg En gravid kvinde har ret til at få information om fosterdiagnostik, såfremt hun ønsker dette. Informationen skal have karakter af en neutral rådgivning, som tager udgangspunkt i at respektere kvindens egne værdier og forudsætninger (etniske, sociale, uddannelsesmæssige), samt i, at langt de fleste, men dog ikke alle graviditeter ender med fødsel af et rask barn. Informationen skal bidrage til, at den gravides tilvalg eller fravalg af fosterdiagnostik ikke hviler på urealistiske antagelser om fosterdiagnostikkens muligheder. Man kan ikke undersøge for alt. Ved fosterdiagnostik søger man især at udelukke tilstande, hvor der er stor fare for at barnet dør tidligt, udvikler fremadskridende svær sygdom og invaliditet, eller fødes med svære varige mentale eller fysiske defekter. Med et meget restriktivt kriterium ses dette hos omkring 1 ud af 100 børn. Hvis alle de fosterdiagnostiske undersøgelser er normale - hvilket ville være tilfældet hos det store flertal af undersøgte - er risikoen halvt så stor. Undersøgelserne kan m.a.o. give øget sikkerhed (større tryghed), men ikke en garanti. Der er endvidere mulighed for uklare fund og gentagne undersøgelser; invasive undersøgelser er i sig selv er forbundet med en vis risiko for fostret (1%), hvorfor sådanne undersøgelser kun udføres efter forudgående risikovurdering, som også kan omfatte klinisk genetisk rådgivning. 2.1 Basal information, udvidet information Ved tilrettelæggelse af informationsydelsen (informeret valg) bør der lægges vægt på en helhedsbetragtning, dvs. en samlet vurdering af informations- og rådgivningsressourcerne hos praktiserende læger og det team af jordemødre, læger og specialuddannede sygeplejersker, som findes på fødestederne og i de kliniskgenetiske afdelinger. Dette vurderes som en forudsætning for at tilvejebringe en differentieret ydelse i et effektivt system, som - tilpasset efter de lokale forhold - kan tilgodese, at gravide har forskellige behov for information. Der skelnes mellem basal information om fosterdiagnostik, og udvidet information om fosterdiagnostik. De to former for information overlapper emnemæssigt, men adskiller sig i detaljeringsgrad, individualisering og informationsdybde, samt i faglige kompetencekrav til informationsgiveren Basal information og afklaring af den gravides ønske om eller behov for udvidet information Den basale information og afklaring af informationsbehov omfatter 1. At oplyse om muligheden og afklare, om den gravide ønsker information om fosterdiagnostik (evt. spørge den gravide direkte), samt, forudsat den gravides informerede samtykke hertil, og i nedennævnte rækkefølge: 2. At afklare, om der er særlige risikofaktorer tilstede i familien (familiehistorien, slægtskab mellem forældrene (fætter-kusine mv.), habituel abort, eksposition), samt hvor sådanne risikofaktorer er til stede, at informere den gravide om mulighed for nærmere vurdering og rådgivning, og med den gravides samtykke at foretage visitation til relevant rådgivningsinstans (se herom nærmere i afsnit 3.1.1). prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 8

10 3. At give den gravide et indblik i øvrige undersøgelsesmuligheder (omtalt i afsnit 3.1 og 3.3), disse undersøgelsers formål, samt i de vigtigste fordele og ulemper (risici) ved disse undersøgelser. Vedrørende information om formålet med biologiske markørundersøgelser som kan belyse risiko, henvises til kapitel At besvare spørgsmål fra den gravide og i denne forbindelse vurdere, om den gravide skal tilrådes og/eller ønsker udvidet information om fosterdiagnostik, samt efter omstændighederne med den gravides samtykke effektuere henvisning med henblik herpå. Ved sin vurdering af den gravides informationsbehov skal den, som informerer, særligt være opmærksom på betydningen af etniske, demografiske, sociale og uddannelsesmæssige faktorer, samt på egne faglige forudsætninger. 5. At iværksætte/henvise til bestemte undersøgelser, hvor den gravide på baggrund af den givne information ønsker dette, og hvor den gravide ikke ønsker udvidet information om fosterdiagnostik som en forudsætning for sin stillingtagen. Såfremt der iværksættes blodprøve mhp. at belyse risiko for Down syndrom eller åbne defekter skal den gravide - medmindre nakkefoldsscanning er planlagt - samtidig henvises til bestemmelse af gestationsalder ved ultralyd. Der tages udgangspunkt i, at den praktiserende læge fortsat som hovedregel vil være den første, der ser den gravide i konsultation Elektronisk kommunikation I takt med den almindelige samfundsudvikling forventes elektronisk kommunikation i et vist omfang at indgå ved tilrettelæggelsen, fx at gravide kan benytte muligheder for internetbaseret bestilling af bestemte undersøgelser bortset fra invasiv diagnostik. Sådanne løsninger skal ligeledes muliggøre et informeret valg, hvilket der bør tages hensyn til ved tilrettelæggelsen af den elektroniske formular. Eksempelvis kan denne indeholde et obligatorisk informationstrin (information om undersøgelsen) samt evt. et obligatorisk trin hvor kvinden skal besvare enkle ja/nej/ved ikke spørgsmål vedrørende undersøgelsen (test din viden), og modtager respons baseret herpå. Ved obligatorisk trin forstås, at der anvendes scriptblokering, hvis spørgsmålene ikke besvares. Ved en elektronisk rekvireret undersøgelse vil undersøgeren/prøvetageren endvidere altid gennem udspørgen skulle sikre sig, at kvinden har forstået undersøgelsens formål og evt. hermed forbundne ulemper/risici, før undersøgelsen foretages Udvidet information om fosterdiagnostik Det overordnede perspektiv hermed er at uddybe undersøgelsernes formål, begrænsninger samt praktiske forløb, samt at forberede den gravide på muligheden for atypiske/ problematiske undersøgelsesforløb, herunder hvilke konsekvenser forskellige undersøgelsesresultater kan få. Der lægges herved især vægt på at uddybe forståelsen af markøranalyser og sen gennemscanning. Den udvidede information forudsættes vidtgående individualiseret efter den gravides behov i situationen. Den vil ofte kunne omfatte: prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 9

11 1. En dialog med kvinden for at identificere og besvare spørgsmål eller tvivlspunkter, som den gravide rejser. 2. At drøfte og forklare risikobegrebet med udgangspunkt i en gennemgang af det typiske forløb af en nakkefoldsscanning eller blodprøve, som fører til en beregnet risiko der ret entydigt kan betegnes enten som høj risiko eller lav risiko (bilag 2); høj risiko stiller kvinden over for et valg angående invasiv diagnostik (moderkageprøve, fostervandsprøve). 3. At gennemgå og drøfte eksempler på problemsituationer efter nakkefoldsscanning og/eller blodprøveundersøgelse, eksempelvis meget høj beregnet risiko, eller en beregnet risiko lige over eller lige under det fastsatte cut-off (omegnsrisiko). 4. At gennemgå formålet med og det typiske forløb af en sen gennemscanning med en fremhævning af forskellen mellem obstetrisk og fosterdiagnostisk sigte, herunder at resultatet i næsten alle tilfælde bekræfter formodningen om, at der ikke er noget galt med fostret. 5. At omtale eksempler på alvorlige misdannelser, som kan påvises ved sen gennemscanning, samt eksempler på alvorlige misdannelser, som ikke kan påvises. Endvidere omtale/eksemplificere problemsituationer som følge af fund af mindre betydende misdannelser, fund af forandringer som kan normaliseres inden fødslen, inkonklusive fund, gentagelse af undersøgelse. 6. At omtale eksempler på fund af alvorlige enkeltmisdannelser, hvor omfattende, komplicerede og evt. risikable indgreb efter fødslen i nogle tilfælde kan korrigere defekten næsten fuldstændigt, og muliggøre en normal tilværelse; Dette omfatter såvel eksempler, hvor prænatal påvisning kan gavne prognosen, som eksempler, hvor dette er uden betydning for prognosen. 7. At omtale at fund af misdannelse(r) ved sen gennemscanning ofte kan føre til behov for andre undersøgelser (fostervandsundersøgelse mv.), oftest for at afklare, om årsagen er en kromosomfejl. 8. At fastholde det realistisk forventelige perspektiv, som er, at undersøgelserne formentligt vil forløbe planmæssigt, højst sandsynligt (>97%) med bekræftelse af, at fostret er sundt og rask. Understregningen af de problematiske aspekter vil ellers kunne tegne et skævt billede af en undersøgelse, som er velanskrevet blandt næsten alle gravide efter en årrækkes tilbud herom til en stor del af disse. 9. At iværksætte de ikke-invasive undersøgelser, som den gravide på informeret grundlag beslutter sig for, herunder at informere om sandsynlige ventetider på undersøgelser, samt for svar på resultat af undersøgelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ansvaret for den udvidede information placeres ved den obstetriske afdeling/fødestedet, som kvinden har valgt. Der kan imidlertid lokalt - eksempelvis bestemt af stor afstand til fødestedet - være behov for at se på andre løsninger. Det er op til de enkelte amter, H:S og Københavns og Frederiksberg kommuner at træffe endelig beslutning herom, herunder iværksætte fornøden efteruddannelse af de sundhedspersoner, der skal varetage opgaven Gruppekonsultationer Information kan evt. tilbydes som gruppekonsultationer, som et supplement til muligheden for individuel konsultation. En fordel ved gruppekonsultationer er, at informationsressourcerne kan udnyttes bedre. En ulempe er, at nogle gravide vil prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 10

12 holde sig tilbage. Der skal derfor altid være mulighed for, at en gravid, som ønsker dette, kan få individuel konsultation. 2.2 Information uden for sundhedsvæsenets regi Det påhviler en sundhedsperson, som informerer en gravid, at gøre opmærksom på muligheden for, at den gravide - på eget initiativ og ansvar - kan opnå rådgivning og information uden for sundhedsvæsnets regi (jf. i denne forbindelse Folketingets vedtagelse om fosterdiagnostik, bilag 1). Endvidere bør man efter den gravides ønske være behjælpelig med at etablere en sådan kontakt via henvisning til et relevant videnscenter eller paraplyorganisation, gennem hvilken mere detaljeret visitation kan ske. Oplysning om muligheder herfor med adresser og telefonnumre kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. En gravid/et par kan have et ønske om at få kontakt til en familie eller forældre til et barn med en bestemt sygdom eller handikap (fx Down syndrom eller Turner syndrom), eller til en forening som repræsenterer mennesker med sådanne sygdomme eller handikap. Det kan fx være for at få supplerende information om sociale hjælpemuligheder og støtteforanstaltninger, om at leve med sygdom eller handikap, eller at få selve spørgsmålet om fosterdiagnostik belyst fra anden side, end den rent sundhedsfaglige. I praksis skønnes behov for ikke-medicinsk rådgivning/information især at ville kunne opstå i situationer, hvor et undersøgelsesfund peger på, at der er noget alvorligt galt med fostret, og hvor provokeret abort overvejes som en mulighed løsning. Generelt bør man dog være opmærksom på, at en gravid også i andre sammenhæng kan have et sådant ønske. Information/rådgivning uden for sundhedsvæsnets regi vil ikke være omfattet af Sundhedsstyrelsens lovbestemte tilsyn eller sundhedsvæsnets klagemuligheder, og sundhedspersonen pådrager sig ikke ansvar ved at formidle en kontakt, såfremt den gravide/parret fremsætter ønske herom. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 11

13 3 Undersøgelser og genetisk rådgivning 3.1 Risikovurdering En risikovurdering er ikke diagnostisk, dvs. kan ikke med sikkerhed afgøre, om der er noget galt med fostret. Formålet er at bedømme sandsynligheden for, at en bestemt uønsket begivenhed kan indtræde, for at give den gravide et bedre grundlag for stillingtagen til diagnostiske undersøgelser, særlig hvor sidstnævnte undersøgelser i sig selv er forbundet med en vis risiko for fostret Risikovurdering på grundlag af familiære o.a. risikofaktorer Indhentelse/anvendelse af genetisk relevante familiære oplysninger forudsætter den gravides informerede samtykke hertil. Oplysning om familiære fortilfælde kan i nogle tilfælde indicere en meget høj risiko. Manglende oplysning om tidligere forekomst i familien har derimod kun ringe prædiktiv værdi - man kan ikke udelukke sygdom eller handicap. Kromosomsygdomme er sjældent arvelige, men kan dog være det. Risiko for misdannelser er nogenlunde jævnt fordelt i befolkningen. Følgende oplysninger i familiehistorien bør føre til at drøfte henvisning til genetisk rådgivning og risikovurdering ved klinisk genetisk landsdelsafdeling: 1. Påvist kromosomafvigelse hos fostret i en tidligere graviditet 2. Det kommende barn har levende eller afdøde søskende eller halvsøskende med kendt kromosomafvigelse (fx Down syndrom) kendt misdannelsessyndrom eller kendt arvelig sygdom 3. Det kommende barn har søskende eller halvsøskende med udviklingshæmning/mental retardering af ukendt årsag 4. Den ene eller begge forældre har fået påvist genetisk sygdom og/eller fået påvist anlægsbærertilstand 5. Familiehistorien rummer i øvrigt (fx hos farbror, faster, morbror, moster, fætter eller kusine til barnet) oplysning om genetisk sygdom eller medfødte misdannelser. Følgende oplysninger i familiehistorien bør føre til at drøfte henvisning til fødestedet: 6. Der er mulige fosterskadende ekspositioner, fx medikamina 7. Habituel abort (den gravide har haft 3 spontane aborter) Ved oplysning om habituel abort, som ikke tidligere er udredt, forudsættes, at fødestedet i samarbejde med klinisk genetisk afdeling iværksætter relevante undersøgelser, hvilket kan omfatte kromosomanalyse af parret og på baggrund heraf stillingtagen til evt. moderkageprøve, evt. sen gennemscanning. Følgende oplysninger bør føre til, at familiehistorien særligt indgående belyses, evt. efter omstændighederne til at drøfte henvisning til klinisk-genetisk landsdelsafdeling eller anden relevant rådgivningsinstans (fx hæmoglobinopaticenter): prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 12

14 8. Slægtskab mellem forældrene (fx fætter-kusine) Risikovurdering på grundlag af biologiske markører 4 for Down syndrom (nakkefoldsscanning, blodprøve) En gravid kan tilvælge nakkefoldsscanning og/eller blodprøve, som belyser risiko for at fosteret vil fødes med Down syndrom. På grundlag heraf kan kvinden vurdere, om hun ønsker forholdene definitivt afklaret ved invasiv undersøgelse. Dog bør tilbud om vederlagsfri invasiv diagnostik i offentlig regi kun gives, hvor den beregnede risiko er lig med eller højere end odds 1:250 ved terminen (cut-off værdi, tærskelrisiko). Det forudsættes herved, at gestationsalderen er bestemt ved ultralyd. Sundhedsstyrelsen har fastsat cut-off værdien ved 1:250 under hensyn til at optimere den prædiktive værdi af såvel et ugunstigt testsvar (risiko større end cutoff værdi) som et gunstigt testsvar (risiko mindre end cut-off værdi), samt mindske risikoen for utilsigtet fostertab sfa. invasiv diagnostik I gennemsnit vil kvinder, hvis beregnede risiko ligger over den anførte tærskel (og som følge heraf tilbydes vederlagsfri invasiv diagnostik), have en høj beregnet risiko for at barnet fødes med Down syndrom (odds 1:20-1:50 afhængig af, hvilken test det drejer sig om), og kvinder, hvis beregnede risiko ligger under denne tærskel (og som følge heraf ikke tilbydes vederlagsfri invasiv diagnostik), have en lav beregnet risiko (odds 1:1780-1:3686). Testens formål er - hvilket skal fremgå af en korrekt givet information - at afgøre, om kvinden har en høj eller en lav risiko for, at barnet vil fødes med Down syndrom, hvilket kan konkretiseres nærmere afhængig af test og alder (se vejledende eksempler i bilag 2). Som følge af uundgåelig spredning på bestemmelserne (pga. biologisk variation og varians på målinger) vil der dog hos en mindre andel af undersøgte findes en beregnet risiko, som ligger tæt på den ene eller anden side af tærskelrisikoen (såkaldt omegnsrisiko). Sådanne situationer kan stille særlige krav til rådgivningen, og kvinden skal være forberedt på muligheden heraf Biofysiske og biokemiske markører for Down syndrom Tilbuddet til gravide skal baseres på følgende undersøgelser, som kan udføres hver for sig eller kombineret: nakkefoldsscanning i 1. trimester (uge 11+0 til uge 13+6 dage), blodprøve i 1. trimester (uge 8+0 til uge 13+6 dage (doubletest)), og blodprøve i 2. trimester (uge 15+0 til uge 22+0 (tripletest, tripletest+1). Anvendt hver for sig har de ovennævnte tests (nakkefoldsscanning, doubletest, tripletest/tripletest+1) stort set ligeværdig prædiktiv værdi, men hvis to af disse undersøgelser kombineres i et fælles risikoestimat kan den prædiktive værdi forøges væsentligt. I 1. trimester kan nakkefoldsscanning kombineres med blodprøve (kombinationstest). Baseret på denne kombination forventes udviklingen i det kommende årti at muliggøre yderligere markant reduktion af falskpositivraten, med deraf afledt yderligere reduktion i antallet af invasive undersøgelser. En forøgelse af den prædiktive værdi kan endvidere opnås ved at kombinere blodprøve i 1. trimester med blodprøve i 2. trimester i et fælles risikoestimat (integreret biokemisk markørtest), men prisen herfor er længere ventetid på en afklaring af 4 Biologiske markører for risiko er målte stofkoncentrationer eller anatomiske variationer, som fordeler sig forskelligt i gruppen af kvinder med afficeret foster, og gruppen af kvinder med ikke-afficeret foster. Med kendskab til disse fordelinger, kan sandsynligheden for afficeret/ikke afficeret foster beregnes ud fra målte værdier hos en kvinde. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 13

15 risikoen. Den integrerede biokemiske test kan dog, eksempelvis hvor det drejer sig om en ældre gravid, overvejes som et alternativ til kombinationstesten, og indtil kapacitet for sidstnævnte er fuldt etableret Biokemiske markører for neuralrørsdefekt mv. En gravid kan tilvælge undersøgelse for serum-alfaføtoprotein (S-AFP), som et mere begrænset alternativ til gennemscanning med ultralyd ved 18 uger eller derefter. Undersøgelsen belyser risiko for, at barnet vil fødes med rygmarvsbrok, manglende hjerne/kranie udvikling, eller andre såkaldt åbne defekter (fx gastroschise). Der skal som supplement til blodprøven ske bestemmelse af gestationsalder ved ultralyd (i denne sammenhæng: biparietaldiameter (BPD)). 3.2 Rådgivning vedrørende risiko Rådgivning om risiko ud fra familiehistorien Rådgivning i tilfælde, hvor der foreligger oplysning om familiære risikofaktorer, er som hovedregel en klinisk-genetisk specialopgave, men der kan evt. efter lokal aftale være delegation til fødestedet af bestemte problemstillinger. Formålet er at afklare den genetiske risiko og informere om den tilstand, som risikoen angår, som grundlag for kvindens stillingtagen til evt. yderligere undersøgelser, herunder evt. invasiv diagnostik Rådgivning om risiko ud fra biologisk markørundersøgelse Kvinden skal som udgangspunkt informeres og rådgives om den beregnede risiko af undersøgelsens sundhedsfaglige rekvirent, som efter omstændighederne kan være praktiserende læge eller fødestedet. Dog bør det altid undgås at kommunikere delresultater af tests, hvis formål er at kombinere ikke-korrelerede markører i to eller flere adskilte undersøgelser i et samlet risikoestimat (fx blodprøve efterfulgt af nakkefoldsscanning (kombinationstest)). I sådanne tilfælde informeres og rådgives alene af den instans, som meddeler den definitive beregnede risiko (eksempelvis fødestedet, hvis kvinden har ønsket kombinationstest). Såfremt den testspecifikke risiko (odds for at føde et barn med Down syndrom) er større end eller lig med 1:250 (termin), tilbydes invasiv diagnostik (moderkageeller fostervandsundersøgelse) vederlagsfrit i offentligt regi. Selv hvor der foreligger en høj beregnet risiko, eksempelvis odds 1:20, er det mest sandsynligt, at der ikke er noget galt, hvilket den gravide i denne situation altid skal informeres om. 3.3 Diagnostiske undersøgelser For at en undersøgelse kan karakteriseres som diagnostisk, må undersøgelsesresultatet (diagnosen) være så sikkert, at det kan danne grundlag for en beslutning om intervention (fx behandlingsbeslutning, eller beslutning om provokeret abort). prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 14

16 3.3.1 Sen gennemscanning ( misdannelsesscanning ) En gravid kan tilvælge ultralydundersøgelse ved omkring 18 uger, hvor undersøgelsen er mest pålidelig mht. at påvise misdannelser. Undersøgelsen er ikke i sig selv forbundet med kendte helbredsmæssige skadevirkninger for mor eller barn. Undersøgelsens formål er at påvise eller udelukke tilstande, som ubehandlet er forbundet med væsentligt øget risiko for sen intrauterin fosterdød eller neonatal død, kronisk sygelighed med væsentligt øget mortalitet i barnealderen, eller overlevelse med betydende mentale eller fysiske deficit. Sådanne misdannelser forekommer med en hyppighed på godt 1%. Den gravide skal have både mundtlig og skriftlig information som en forudsætning for samtykke til undersøgelsen. Desuden henvises til afsnit IV.2.1 vedrørende standard for ultralydundersøgelse ved 18 uger. Såfremt den gravide kun er interesseret i, at der opnås informationer vedrørende svangerskabets datering, liv, antal mv. (obstetriske formål), skal der tages hensyn hertil ved planlægning og tilrettelæggelse af undersøgelsen, eksempelvis angående undersøgelsestidspunkt Invasiv diagnostik (moderkage- og fostervandsprøver mv.) Diagnostiske undersøgelser af fosterrepræsentativt væv er - uanset, om det drejer sig om undersøgelse for kromosomafvigelse, eller for monogen arvelig sygdom - undersøgelser med meget høj diagnostisk sikkerhed i et kvalitetssikret regi. Den gravide skal være forberedt på muligheden af, at prøven evt. skal tages om (<2%), samt være informeret om den med undersøgelsen forbundne øgede risiko for utilsigtet fostertab (1%), ligesom det er vigtigt at informere om, hvornår svar kan forventes (jf. i denne forbindelse kapitel 4.3) Invasiv diagnostik på grundlag af undersøgelse for biofysiske/biokemiske risikomarkører Som følge af, at alderskriteriet bortfalder og erstattes af risikovurdering baseret på biomarkører (nakkefold, blodprøve), vil den kvantitativt overvejende del af invasive undersøgelser fremover være begrundet i, at den gravides risiko for at føde et barn med Down syndrom, fastlagt med blodprøve og/eller nakkefoldsscanning i et kvalitetssikret regi, er højere end eller lig med odds 1:250 for fødsel af afficeret barn Invasiv diagnostik på grundlag af klinisk-genetisk undersøgelse og rådgivning Invasiv diagnostik kan endvidere tilbydes, hvor der ved klinisk genetisk rådgivning og undersøgelse findes indikation herfor, og hvor andre undersøgelser ikke yderligere kan afklare indikationsstillingen Invasiv diagnostik af andre grunde Endvidere kan invasiv diagnostik komme på tale af andre grunde, eksempelvis hvor fund ved en ultralydsscanning indicerer dette. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 15

17 3.4 Rådgivning vedrørende diagnostiske fund Det skal tilstræbes, at rådgivningen er så realistisk og nøgtern, og så fuldstændig som muligt, idet kvindens selvbestemmelse konsekvent skal respekteres. Den bør afpasses kvindens/parrets situation og forudsætninger, idet de forskellige muligheder fremlægges åbent, herunder behandlingsmuligheder og samfundsmæssige hjælpe- og støtteforanstaltninger. Tilbud om støttesamtale skal i påkommende fald gives efter abortlovens bestemmelser herom, ligesom der altid forinden kvinden træffer sin beslutning skal informeres om muligheden for at opnå information/rådgivning uden for det sundhedsfaglige regi. Når kvinden har truffet sit valg endeligt, skal dette valg respekteres og støttes Rådgivning ved påvist kromosomafvigelse eller arvelig sygdom hos fostret Rådgivningen ved fund af kromosomsygdom eller monogen arvelig sygdom finder sted i klinisk-genetisk regi, dog kan der lokalt efter konkret aftale ske delegation af visse problemstillinger til fødestedet (gynækologisk-obstetrisk specialregi). Rådgivningen omfatter medicinske, psykologiske, økonomiske og sociale aspekter herunder samfundsmæssige støtteforanstaltninger. Der lægges vægt på at nuancere og uddybe informationen, for at belyse hele det prognostiske spektrum Rådgivning ved påvist misdannelse/somatisk udviklingsdefekt hos fostret Ved fund af misdannelse mv. vil den opfølgende information/rådgivning af den gravide som oftest finde sted i gynækologisk-obstetrisk specialregi, idet det forudsættes at der herved efter en konkret vurdering inddrages relevant anden faglig ekspertise, eksempelvis hvor det drejer sig om at vurdere behandlingsmuligheder eller belyse hjælpemuligheder/støtteforanstaltninger. Nutidens muligheder for neonatal intensivbehandling og -kirurgi, og kirurgiske behandlingsmuligheder i opvæksten, har radikalt ændret udsigterne ved mange af disse tilstande, men det kan evt. dreje sig om store og gentagne indgreb og komplicerede behandlingsforløb med en vis mortalitet, som stiller store krav til parrets og familiens ressourcer. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 16

18 4 Særlige krav til undersøgelser 4.1 Markørundersøgelser Nedenstående omfatter tekniske krav, som kan opfyldes i et kvalitetssikret regi., jf. i denne forbindelse kapitel Biokemiske markører for Down syndrom (double, triple, triple+1) Ved cut-off = 1:250 (termin) skal testen give en detektionsrate på mindst 70% for en falskpositivrate på højst 5,5% (herved skal opnås, at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret ved terminen, givet ugunstig testresultat (OAPR), er > 1:50, og at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret ved terminen, trods gunstigt testresultat (OANR), er < 1:1800). Beregningsgrundlag er danske gravides aldersfordeling 1998 (Danmarks Statistik) Biofysiske markører for Down syndrom (Nakkefold, NT) Ved cut-off = 1:250 (termin) skal testen give en detektionsrate på mindst 70% for en falskpositivrate på højst 5% (herved skal opnås at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret, givet ugunstigt testresultat (OAPR), er > 1:50, og at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret, trods gunstigt testresultat (OANR), er < 1:1800). Beregningsgrundlag er danske gravides aldersfordeling 1998 (Danmarks Statistik) Kombination af nakkefoldsscan med blodprøve i 1. trim. (kombinationstest) Ved cut-off = 1:250 (termin) skal testen give en detektionsrate på mindst 85% for en falskpositivrate på højst 3% (herved skal opnås at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret, givet ugunstigt testresultat (OAPR), er > 1:20, og at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret, trods gunstigt testresultat (OANR), er < 1:3500). Beregningsgrundlag er danske gravides aldersfordeling 1998 (Danmarks Statistik) Andre kombinationer (integreret test 1.+2.trimester) Ved cut-oftt = 1:250 (termin) skal testen mindst opfylde kravene i kapitel Biokemiske markører for rygmarvsbrok o.a. åbne defekter (alfaføtoprotein) Ved cut-off ved = 2.5 MoM skal testen give en detektionsrate på mindst 85% for en falskpositivrate på højst 0.3% (herved skal opnås at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret, givet ugunstigt testresultat (OAPR), er >1:5, og at gennemsnitlige odds for at fostret er afficeret, trods gunstigt testresultat (OANR), er <1:8000). prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 17

19 4.1.6 Vedrørende grundlag for beregning af gestationsalder Hvor gestationsalder indgår i beregningsgrundlag for risiko på grundlag af markører, som ændrer sig hurtigt (fra dag til dag) i graviditeten, bør denne være bestemt ved ultralydundersøgelse. De fastsatte krav til undersøgelserne er baseret herpå Vedrørende risikoberegning Den beregnede risiko på grundlag af biofysisk og/eller biokemisk markørundersøgelse, som lægges til grund ved information af kvinden, skal være risikoen for fødsel af afficeret barn i fravær af intervention (terminsrisiko). Dette hindrer ikke, at der evt. som supplement hertil kan oplyses om sandsynlighed for afficeret foster på undersøgelsestidspunktet. 4.2 Sen gennemscanning Standard for sen gennemscanning (undersøgelse omkring 18 uger) Undersøgelsen omfatter kraniets form + specificerede interne strukturer, fx ventrikelstørrelse; rygmarven; bughulens form og indhold på niveau med mavesækken, samt på niveau med nyrer og navle; nyrebækkenet (AP <5mm); abdominothoracal fremtræden (diafragma/blære); brysthule på niveau med 4- kammer billede af hjertet; arme - 2 x 3 knogler og hånd (ej fingertælling), ben - 2 x 3 knogler og fod (ej tåtælling). Der bør undlades systematisk undersøgelse for bløde markører, hvorved forstås mindre anatomiske variationer som i nogle undersøgelser udviser en vis korrelation med kromosomafvigelse, fx trisomi. Isoleret fund af en enkelt blød markør er af tvivlsom værdi, specielt hvor der allerede er undersøgt for Down syndrom. To eller flere accidentelt fundne bløde markører kan dog være signifikant, og skal drøftes med den gravide/parret. Såfremt en afdeling ikke kan opfylde de ovennævnte krav (standarden), kan afdelingen ikke tilbyde sen gennemscanning med undersøgelse for misdannelser. 4.3 Invasive undersøgelser Før invasiv undersøgelse bør der altid udføres ultralydsscanning med henblik på bestemmelse af gestationsalder. Transcervikal adgang bør som hovedregel ikke benyttes ved tagning af moderkageprøve (CVS), idet det ikke er afklaret om abortrisikoen er øget ved denne fremgangsmåde. Fostervandsprøve (AC) bør ikke anvendes før 15 fulde uger, medmindre der er særlige grunde Analyser med kort svartid Der bør ved kromosomdiagnostikken rutinemæssig - som supplement til karyotypeundersøgelsen - anvendes analysemetoder med kort svartid (FISH, PCR, eller direkte CVS). prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 18

20 5 Tilsyn, evaluering, kvalitetssikring og - kontrol Det er en væsentlig målsætning med de nye retningslinjer, at antallet af invasive undersøgelser mindst halveres. Dette forudsætter bl.a., at de nye metoder til risikovurdering i praksis lever op til de i kapitel 4.1 fastsatte krav til ydeevne. Disse metoder er endvidere meget kvalitetsfølsomme, hvorfor der stilles krav om systematisk kvalitetssikring og - kontrol af ydelserne. Sundhedsstyrelsen vil desuden når ordningen er etableret foretage en evaluering af, om ordningen fungerer tilfredsstillende. 5.1 Indberetningspligt vedrørende visse undersøgelser For at muliggøre en evaluering af den samlede ordning og de enkelte enheders funktion, vil Sundhedsstyrelsen når ordningen er etableret fastsætte en indberetningspligt vedrørende undersøgelser som omfatter biokemisk og biofysisk risikovurdering, samt invasiv diagnostik. 5.2 Kvalitet af informeret valg Informationsydelserne kan ikke kvalitetssikres/-kontrolleres ved hjælp af simple direkte kvalitetsmål. Pga. at det informerede valg gøres til forankringspunkt for hele organisationen, er det imidlertid væsentligt, specielt i en overgangsfase, at belyse udviklingen ved indirekte kvalitetsmål. Der skal som minimum i det enkelte amt etableres en ordning, som kan monitorere brugertilfredshed på udvalgte målepunkter i graviditetsforløbet, eksempelvis som led i evalueringer hvert andet år. Da det kan forventes, at man i forskellige amter vil gribe opgaven forskelligt an, bør en samlet evalueringsmodel muliggøre at sammenligne erfaringerne. Som supplement hertil, og særligt med henblik på at styrke kvaliteten af informationsydelsen, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man i sygehusejernes regi fremmer gennemførelse af projekter med kvalitetsudviklende og - evaluerende formål, herunder stikprøve-spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews, audit, forløbsundersøgelser eller lign. 5.3 Kvalitet af laboratorieundersøgelser Det er dokumenteret, at undersøgelser til biokemisk og biofysisk risikovurdering er meget følsomme for kvalitetssvigt. Rigoristisk kvalitetssikring og - kontrol er derfor en forudsætning for at opfylde retningslinjernes krav til disse undersøgelser, samt for at til leve op til anerkendte analysestandarder. Kvalitetssikring og -kontrol skal omfatte den samlede aktivitet, dvs. såvel biokemi/ultralyd som risikoberegning og svarafgivelse. Kontrolprocedurer skal, hvor dette er relevant, omfatte såvel intern som ekstern kontrol. Særligt understreges betydningen af kontinuerlig mediankontrol i forhold til den enkelte undersøgers/sonografs målinger (MoM), samt i relevant omfang kontrol og revision af anvendte statistiske parametre. Det er endvidere et fagligt ansvar at sikre, at personale, som skal udføre målingerne, har de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger herfor. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 19

21 Endvidere henvises til kapitel 6.1 vedrørende fornødent kvantitativt underlag for analyser og procedurer Opbevaring af prøvemateriale og billeddiagnostisk dokumentation Med henblik på at sikre muligheden for analyse og identifikation af fejl, samt for at sikre et grundlag for fortsat metodeudvikling, anbefales det, at biologisk prøvemateriale og (udvalgte) billeddiagnostiske data opbevares foreløbig i mindst fem år fra undersøgelsestidspunktet, og således, at de er tilgængelige efter CPRnummer og undersøgelsesdato. 5.4 Kvalitet af andre undersøgelser En afdeling, som tilbyder sen gennemscanning, skal i kvalitetssikrende øjemed opfølge og registrere graviditetsudfald blandt alle undersøgte (såvel med som uden diagnose af misdannelse(r) eller udviklingsdefekt(er)), og årligt på baggrund heraf evaluere funktionen. For udvalgte enkeltmisdannelser, og hvor dette er muligt, skal opnåede dektionsrater og falskpositiv/falsknegativ -rater belyses. Endvidere skal der i en afdeling, som tilbyder sen gennemscanning, være fastlagt rutiner for oplæring, supervision, samt procedurer, som sikrer at diagnostisk tvivl afklares på relevant kompentenceniveau (afdelingsinstruks) Journalføring (svangrejournal/vandrejournal) I forbindelse med en forestående revision af svangrejournalen og vandrejournalen, vil forhold vedrørende information, gestationsalder mv. fremgå mere detaljeret. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 20

22 6 Organisation Ved tilrettelæggelsen efter de nye retningslinjer forudsættes, at de sædvanlige principper for opgavefordeling og specialeplanlægning følges. Almen praksis og de amtslige fødeafdelinger er som hidtil udgangspunkt for tilrettelæggelsen. For de mere komplicerede funktioner er et større procedureunderlag (dermed også patientunderlag) en forudsætning for, at ekspertise og kvalitet kan fastholdes, og at uddannelse, udvikling og forskning kan varetages. Selv om de nye retningslinjer indebærer en række væsentlige ændringer i forhold til nuværende praksis, bibeholdes grundtrækkene i den nuværende organisation, som er forankret omkring samarbejde mellem almen praksis, fødestederne, de genetiske centre, og andre specialiserede funktioner. Hovedpunkterne i opgavefordelingen er, at læger i almen praksis fortsat ser kvinden ved 1. svangrekonsultation, giver den basale information, og sikrer korrekt visitation. Grundlaget for visitation ændres dog, idet det overordnede hensyn bliver kvindens selvbestemmelse (informeret valg). På basisniveau har det også efter den nuværende ordning været forudsat, at jordemødre i jordemodercentre og læger på fødestederne følger op på informationen givet i almen praksis. Denne rolle styrkes nu (udvidet information), og må specielt antages at være afgørende i implementeringsfasen af de nye retningslinjer. Fødestederne varetager ultralydsscanning med henblik på fastsættelse af gestationsalder. Det udvidede tilbud om adgang til sen gennemscanning har i praksis været givet til en stor del af gravide gennem en årrække. Det er ligeledes principielt i overensstemmelse med nuværende organisation de fleste steder i landet, at supplerende information/opfølgning i relation til resultat af biomarkørundersøgelser, genetiske undersøgelser, moderkage- eller fostervandsprøve, samt undersøgelse for misdannelser, fortrinsvis gives på en obstetrisk specialafdeling, som forudsættes at arbejde sammen med et regionalt genetisk center, en fosterpatologisk funktion og en obstetrisk landsdelsafdeling. På landsdelsniveau varetager genetiske centre og eventuelle regionale satellitfunktioner som hidtil den genetiske rådgivning. Det vurderes derfor, at de nye retningslinjer vil kunne gennemføres inden for rammerne af den nuværende organisation, selv om de eksisterende lokale forudsætninger vil varierer betydeligt på landsplan. 6.1 Kvantitativt underlag for analyser og procedurer Ved tilrettelæggelsen bør der ud fra kvalitetssikringshensyn ske en vurdering/revurdering af procedureunderlag for funktioner Prøveunderlag for biokemiske markøranalyser Uafhængig laboratoriefunktion (egne statistiske parametre) forudsætter at analyseflow er mindst analyser årligt, optimalt over Hvis årligt workload er , kan et laboratorium udføre analysen såfremt laboratoriet indgår i et netværk af laboratorier, som anvender fælles statistiske parametre (spredning, median, MoM mv.). Et laboratorium med under 1000 analyser årligt bør ikke udføre analysen, uanset om der samarbejdes med andre laboratorier. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 21

23 6.1.2 Procedureunderlag for nakkefoldsscanning (NT) Det minimale procedureunderlag for at opretholde optimal rutine skønnes at være 500 undersøgelser per år per sonograf. Der kræves mindst to sonografer for kontinuert funktion Procedureunderlag for moderkageprøve (CVS) og fostervandsprøve (AC) Opretholdelse af fornøden rutine hos den, som skal udføre prøvetagning, forudsætter udførelse af mindst 75 moderkageprøver årligt, og/eller mindst 25 fostervandsprøver årligt. Sidstnævnte tal er evidensbaseret, hvorimod førstnævnte beror på et erfaringsbaseret fagligt konsensusskøn. Da antallet af invasive procedurer forventes at falde stærkt i de kommende år (halvering), vil der i nogle tilfælde kræves yderligere centralisering af funktionen. 6.2 Efteruddannelse mv. For at de nye krav til informationen kan opfyldes, vil der som hovedregel være behov for efteruddannelse af de pågældende sundhedspersoner, samt for vedligeholdelse af kompetence. Der bør i denne forbindelse tages udgangspunkt i de sundhedsfaglige betragtninger, som fremgår af rapporten Fosterdiagnostik og risikovurdering (2003), jf. i denne forbindelse også Sundhedsstyrelsens notat af 10. oktober 2003 om nye retningslinjer. En begrænset opgradering - uanset faggruppe - vil kunne give kompetence til at give basal information om fosterdiagnostik. En stærkere opgradering - uanset faggruppe - vil kunne give kompetence til at give en udvidet information om fosterdiagnostik til den gravide. Uagtet at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ansvaret for den udvidede information pålægges fødestederne, vil det i sidste instans være op til de enkelte amter, H:S og Københavns og Frederiksbergs Kommuner at beslutte, hvorledes man vil organisere dette. Sundhedsstyrelsen, den 13. september 2004 Jens Kristian Gøtrik /Michael von Magnus prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 22

24 7 Bilag Bilag 1 : Folketingets vedtagelse om fosterdiagnostik Folketingets vedtagelse om fosterdiagnostik 15.maj Folketinget mener, at der er behov for øget klarhed om, at formålet med fosterdiagnostik ikke er at hindre, at børn med alvorlige sygdomme fødes, men at bistå en gravid kvinde med at træffe sine egne valg. Folketinget finder, at det ikke er de tekniske muligheder for at finde sygdomme hos fostre, der skal fastsætte grænserne for fosterdiagnostikken. Etiske overvejelser bør altid være udgangspunktet. Det skal sikres, at gravide ikke føler sig tvunget til at få en abort på grund af manglende økonomiske eller sociale hjælpeforanstaltninger. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til, - at sikre en løbende etisk overvågning af fosterdiagnostikken, - at styrke samarbejdet med handicaporganisationerne i forbindelse med rådgivning af gravide før og efter fosterdiagnostik, - at fremlægge en redegørelse i Folketinget i den kommende samling om de eksisterende hjælpemuligheder for familier, der venter eller har børn med handicap, og om regeringens fremtidige planer på området. prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 23

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik

Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik 8.oktober 2003/PSJ J.nr. 0-607-02-3/1 Notat vedrørende nye retningslinjer for fosterdiagnostik Sundhedsstyrelsen har ved flere lejligheder, senest i 1998 *, varslet en revision af retningslinjerne for

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god

Læs mere

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.

Læs mere

FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING

FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING - 2 - FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING Fosterdiagnostik og risikovurdering Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen - 3 - FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Jordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark.

Jordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark. Jette Poder Fra: Lillian Bondo Sendt: 1. august 2016 08:55 Til: fob@sst.dk; Christine Brot Cc: Jette Poder; Anne-Mette Schroll Emne: Fosterdiagnostik 3-7010-24/1 Til Sundhedsstyrelsen Jordemoderforeningen

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

FREMTIDENS FOSTERDIAGNOSTIK DET ETISKE RÅD 2009

FREMTIDENS FOSTERDIAGNOSTIK DET ETISKE RÅD 2009 FREMTIDENS FOSTERDIAGNOSTIK DET ETISKE RÅD 2009 FREMTIDENS FOSTERDIAGNOSTIK Det Etiske Råd 2009 FREMTIDENS FOSTERDIAGNOSTIK Det Etiske Råd 2009 ISBN: 978-87-91112-87-4 Grafisk tilrettelægning, omslag

Læs mere

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid 1.lægebesøg Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid og hva så? Hvad skal den gravide gøre? Besøg hos egen læge Fødested? Gravid og hva

Læs mere

J.nr /5. Forslag til iværksættelse af visse foranstaltninger for at identificere personer født på Færøerne, som har udiagnosticeret CTD.

J.nr /5. Forslag til iværksættelse af visse foranstaltninger for at identificere personer født på Færøerne, som har udiagnosticeret CTD. 4. juni 2009 J.nr. 7-203-02-62/5 Til landslægen på Færøerne Forslag til iværksættelse af visse foranstaltninger for at identificere personer født på Færøerne, som har udiagnosticeret CTD. Det følgende

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Information om fosterdiagnostik

Information om fosterdiagnostik Klinisk vejledning Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering Misdannelsesskanning Dansk selskab for almen medicin - 2005 Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven )

Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven ) J.nr. 7-203-02-62/12 Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven ) En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet rapporten Biokemisk

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar

Bemærkninger til høringssvar Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 2 Statistik 24 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tsp@sum.dk sum@sum.dk Høringssvar vedr. udkast til vejledning om frit sygehusvalg mv. 12.08.2013 takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til vejledning

Læs mere

Retningslinjer for fosterdiagnostik

Retningslinjer for fosterdiagnostik Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 164 Offentligt Retningslinjer for fosterdiagnostik PRÆNATAL INFORMATION, RISIKOVURDERING, RÅDGIVNING OG DIAGNOSTIK 2017 Retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

CARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger

CARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger CARDIOTOCOGRAFI En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger 2008 Cardiotocografi en spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere