Kreds Hovedstaden. Hvad skal bladet hedde? Se konkurrencen side 3. Nr Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Transkript

1 Nr Hvad skal bladet hedde? Se konkurrencen side 3 Kreds Hovedstaden Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Kreds Hovedstaden forberedt på konflikt Nu går det (for?!) stærkt med hospitalsplanen OPP: Træningscenter i partnerskab med Falck Healthcare

2 Indhold Seneste nyt Kreds Hovedstaden OK08 Implementering Powernapping Partnerskab Nyt lokalt blad til dig 4 Ny og bedre www først med det sidste 4 Konkurrence: Hvad skal bladet hedde? 5 Kort nyt fra kredsen 5 En styrket kreds der varetager lokale interesser 6 Hvad kan du bruge kredsen til? 6 Kredsbestyrelsen: Demokrati tæt på medlemmerne 7 Hvad betyder kredsbestyrelsen for din hverdag? 8 Formandskabet: Løn, fag og vilkår på den politiske dagsorden 8 Kredsen på vej mod Overenskomst eller Konflikt Korte svar på hyppige spørgsmål om konflikt 10 Tilfredse medarbejdere kræver dygtige ledere Interview med Jette Lundager 14 Omstrukturering kan være positiv faglig udfordring Interview med Afsnit Medarbejderrepræsentanterne: Giv dog tid til processen 19 Strid om varsling 21 Her må hjemmeplejen sove på vagten 22 OPP træningscenter Poppelgården 24 Kreds Hovedstaden nr. 1/ årgang Ansvarshavende redaktør: Kredsformand Vibeke Westh Journalistisk redaktør: Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk (tekst og fotos hvor intet andet er angivet) Oplag: ca eksemplarer Design og produktion: vahle + nikolaisen, Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Kontorernes åbningstider findes på hjemmesiden. Kontaktinformation til medarbejderne findes på hjemmesiden. Kredskontorernes adresse, mail og tlf.: Tornerosevej 127, 2720 Herlev Tlf.: kbh@dsr.dk Linnésgade 25, København K Tlf.: hov@dsr.dk Slotsgade 32, 3400 Hillerød Tlf.: frb@dsr.dk Haslevej 50, 3700 Rønne Tlf.: brh@dsr.dk Administrativ leder Kredschef Anne Tovborg AnneTovborg@dsr.dk Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokalafdeling. Vi organiserer ca sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse. 2 Kreds Hovedstaden nr

3 Leder»Vi har fået en struktur, der er stor og stærk nok til at gøre Dansk Sygeplejeråd til en anerkendt, seriøs og engageret medspiller i udviklingen af fremtidens danske sundhedsvæsen.«fra holdning til handling Næppe er DSR Kreds Hovedstaden blevet en realitet, før vi i formandskabet oplever, hvad det betyder at være en stor, stærk og talrig organisation. Vi er nemlig i en særlig position i denne tid. Sygeplejersker, vores utilfredsstillende løn og mangelen på os er blevet et debatemne, som har optaget både organisation, politikere og forbipasserende på gaden i mange måneder ikke mindst her i det store hovedstadsområde. Kendskabet og den brede accept er ikke kommet af sig selv. Den store synlighed skyldes både danskernes bekymring for sundhedsvæsenets fremtidige kvalitet samt en stærk lokal og en central indsats i form af aktiviteter, happenings, stor mediedækning og en stigende bevidsthed hos menige sygeplejersker og tillidsvalgte om, at man ikke bliver set, hvis man er usynlig. Det er en glædelig, men bestemt også en nødvendig udvikling, som skal fortsætte! Vores tillidsvalgte, kredsbestyrelsesmedlemmer og mange andre medlemmer har i arbejdet i kredsen været med til at understøtte en vision for forandring, som vi forventer at se og mærke resultater af her ved overenskomstforhandlingerne. Vi har fået en struktur, der er stor og stærk nok til at gøre Dansk Sygeplejeråd til en anerkendt, seriøs og engageret medspiller i udviklingen af fremtidens danske sundhedsvæsen. Vi er parate til at gå langt denne gang for at flytte os fra tale til handling. Men indflydelse er ikke noget, man får forærende. Det er noget man tager, samarbejder eller forhandler sig til. Det gælder lokalt på arbejdspladsen og det gælder i organisation og samfund. Vi har en god sag, som er værd at kæmpe for. Men ingen organisation er stærkere end medlemmerne selv gør den. Derfor opfordrer jeg til at stille op, næste gang du eller dine kolleger får lejlighed til at gøre jeres indflydelse gældende og blande jer i debatten. Jeg vil gerne sammen med det øvrige formandskab og på vegne af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden ønske os alle et rigtig vellykket og tilfredsstillende overenskomstforløb Vi ses på barrikaderne! 3 Vibeke Westh Kredsformand

4 Seneste nyt Nyt lokalt blad til dig Du sidder lige nu med første udgave af kredsbladet fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden i hånden. Bladet er på 24 sider, udkommer fire gange om året og sendes sammen med Tidsskriftet Sygeplejersken hjem til alle godt medlemmer i Kreds Hovedstaden. Bladet afløser SALUS og Bona Dea, som tidligere udkom i hhv. Hovedstaden og Københavns amtskredse samt nyhedsbrevet på Bornholm. For medlemmer i de tidligere amtskredse i Frederiksborg og på Bornholm er det nyt at modtage et lokalt blad ud over det landsdækkende Sygeplejersken. I 2008 udgives de øvrige numre sidst i maj, først i oktober og midt i december. Nærhed gennem synlighed Kredsbladet udgives af din lokale Kreds Hovedstaden med Dansk Sygeplejeråd som afsender. Bladet skrives af en fast tilknyttet journalistisk medarbejder i samarbejde med kredsens kontorer og politikere. Det er vores intention at informere, inspirere og involvere sygeplejersker på tværs af arbejdsplads, funktion og alder. Vi tilstræber at dække kredsens geografiske område, som er Storkøbenhavn, Nordsjælland og Bornholm. Indholdsmæssigt lægger vi vægt på at formidle DSR s kredsaktiviteter, holdninger og resultater på en måde, som opleves relevant og vedkommende. Vi vil tage udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra medlemmernes hverdag i sundhedsvæsenet og sætte et DSR-perspektiv på de historier, vi bringer. Det er en af de mange måder, vi arbejder på at sikre nærhed mellem organisation og medlemmer på. Kontakt til bladet Hvis du har input til artikler i kredsbladet eller har kommentarer til form eller indhold, er du altid velkommen til at henvende dig til kredsen for en nærmere drøftelse. Kredsformand Vibeke Westh er bladets ansvarshavende redaktør, suppleret af kredsnæstformand Elisabeth Wichmann. Kredsbestyrelsen har også nedsat et bladudvalg på fire medlemmer: Martin Carlson, Mette-Sofie Haulrich, Ståle Skar og Helle Thorhus. Du kan kontakte bladets journalistiske redaktør Anne Greve Poulsen direkte på tlf eller via annegpoulsen@dsr.dk Ny og bedre www først med det sidste Nyheder og information fra Kreds Hovedstaden findes først på vores nye hjemmeside Tjek den jævnligt eller tilmeld dig vores nyhedsservice via hjemmesiden. Så modtager du s fra os med nyheder og kommende ændringer i åbningstider, telefonnumre osv. I det hele taget arbejder vi på at gøre hjemmesiden til et attraktivt forum for information, nyheder, fakta, fagpolitik og vidensdeling. Selvfølgelig finder du allerede nu aktuel kontaktinformation til kredsens sagsbehandlere og øvrige medarbejdere og til kredsbestyrelse og formandskab. Der er også særskilt information rettet til tillidsvalgte, sikkerhedsrepræsentanter, ledere og seniorer. En vej til viden og dialog Men efterhånden som vi får www. dsr.dk/hovedstaden udviklet og får vores nye struktur helt på plads, håber vi at hjemmesiden bliver et nyttigt redskab for dig, som gerne vil holde dig ajour med kurser og aktiviteter i kredsen, politiske indsatsområder og resultater, kredsen i medierne og meget mere. Geografisk og medlemsmæssigt er vores lokale organisation vokset meget. Det betyder, at vi skal gå nye og flere veje for at sikre nærhed og dialog med dig som DSR-medlem. En af dem er en stærkere tilstedeværelse på nettet. Det arbejder vi hårdt på. Hvis du har input, ris, ros, kommentarer eller der er noget, du savner på håber vi, at du vil dele det med os. Send en mail til kredsens webmaster GitteSimonsen@dsr.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. 4 Kreds Hovedstaden nr

5 Kredsen kort Nr Kreds Hovedstaden Bladet for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Kreds Hovedstaden forberedt på konflikt Nu går det (for?!) stærkt med hospitalsplanen Hvad skal bladet hedde? Se konkurrencen side 3 OPP: Træningscenter i partnerskab med Falck Arbejdsmiljøet skal i fokus Med projektet Arbejdsmiljø i fremtiden stiller DSR nu skarpt på sammenhængen mellem sygeplejerskernes arbejdsmiljø og kvaliteten i plejen. Formålet er samtidig at styrke rekruttering og fastholdelse af sikkerhedsrepræsentanter. Projektet er igangsat efter forslag fra kongressen i Styregruppen under ledelse af næstformand Dorte Steenberg består af politikere centralt og decentralt i DSR. Derudover er der nedsat en bredt sammensat projektgruppe. Aktuelt er en dokumentationsrapport om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kvaliteten i plejen sat i værk. Med baggrund heri er planlagt aktiviteter, der skal sætte rapportens resultater på dagsordenen på arbejdspladserne, hos arbejdsgiverne og politikere. Dertil kommer en række redskaber, som skal styrke sikkerhedsrepræsentanterne. Det drejer sig bl.a. om en ny startpakke, en værktøjskasse samt den inspirerende historie. konkurrence Hvad skal bladet hedde? Kredsbladet skal have et rigtigt navn, og det kan du være med til at finde på. Kredsbestyrelsen har besluttet at udskrive en konkurrence om det fremtidige navn på vores nye kvartalsblad. Hvis du og/eller dine kolleger har et godt forslag, som opfylder nedenstående krav, vil vi blive glade for at høre fra jer her på redaktionen. Vi udlodder et skattefrit gavekort på 500 kr. for det helt rigtige navn. Forslag skal mailes til redaktør Anne G. Poulsen på adressen annegpoulsen@dsr.dk. Sidste frist for indsendelse er torsdag den 1. april. Husk at oplyse afsenderens navn, medlemsnummer og kontaktinformation, så vi kan give den heldige vinder direkte besked. Krav til navnet En komité bestående af bladudvalg, ansvarshavende og redaktion beslutter navnet med udgangspunkt i de indkomne bidrag. Komiteen har mulighed for selv at bringe forslag i spil, hvis der ikke er indkommet egnede forslag ved fristens udløb. DSR Kreds Hovedstaden forbeholder sig ret til at anvende titlen omkostningsfrit fra og med blad nr Bladets kommende titel skal: Være kort og mundret (Navnet Kreds Hovedstaden er for langt) Signalere, at der er tale om et lokalt fagblad for sygeplejersker. KB har nedsat de første arbejdsgrupper Efter de indledende møder omkring struktur og arbejdsform er kredsbestyrelsen (KB) nu godt i gang med arbejdet. Indtil sommerferien arbejder KB fortrinsvis i plenum omkring beslutninger mv., men der er nedsat mindre arbejdsgrupper på flere interesseområder. Der er bl.a. etableret arbejdsgrupper i forhold til: Samarbejdet med de studerende Seniorerne. Aktiviteter relateret til overenskomstforhandlingerne. Generalforsamling i kredsen De kommende fysiske rammer for kredsen. Gennemgang af DSR s love for at vurdere tilpasning til den ny struktur. Kontakt kredsbestyrelsens sekretær Charlotte Stryhn via CharlotteStryhn@dsr.dk, tlf hvis du er interesseret i at vide, hvem der sidder i de forskellige grupper eller bidrage med input til arbejdet. Til kamp mod overbelægningen Nu vil vi ikke længere acceptere den næsten konstante overbelægning på regionens medicinske afdelinger. Så enkel er meldingen til Region Hovedstaden fra medarbejderrepræsentanterne i det overordnede H- MED-udvalg. Kredsformand Vibeke Westh, der er næstformand i H-MED-udvalget, siger om udmeldingen på mødet sidst i januar: Vi har længe gjort opmærksom på problemerne med overbelægning på de medicinske afdelinger, og nu vil vi simpelthen ikke være med længere. Situationen er uacceptabel både for medarbejdere og patienter og har store konsekvenser for arbejdsmiljø, sygefravær og rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Samtidig er patientsikkerheden truet, fordi medarbejderne er så hårdt pressede i hverdagen. De enkelte hospitaler drøfter selvfølgelig de lokale forhold i MED-udvalg osv., men nu må Region Hovedstaden på banen med initiativer, der for alvor kan få belægningsprocenten ned, hvor den hører hjemme, slutter Vibeke Westh. Region Hovedstaden har ifølge Vibeke Westh bedt om tilbagemeldinger fra hospitalsdirektionerne sidst i denne måned og vil derefter komme med forslag til konkrete indsatser til drøftelse i bl.a. det overordnede H-MED-udvalg. 5

6 Kreds Hovedstaden En styrket kreds der varetager lokale interesser Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er en sammenslutning af fire tidligere, lokale amtskredse: København, Hovedstaden, Frederiksborg og Bornholm. Den ny kreds har godt medlemmer og er den største af Dansk Sygeplejeråds i alt fem regionale kredse. Kredsstrukturen blev besluttet af kongressen i Alle sygeplejersker, som er medlem af DSR og arbejder i vores geografiske område, er tilknyttet Kreds Hovedstaden. Geografisk følger kredsen grænserne for Region Hovedstaden, dvs. Nordsjælland, Storkøbenhavn, København/Frederiksberg samt Bornholm. Kredsen kort Din nye kreds har Godt medlemmer fra Gilleleje til Neksø et stærkt, lokalt demokrati med 49 kredsbestyrelsesmedlemmer et kredsbudget på 28.9 mio. kr. i 2008 et nyt, fælles kredsblad, som udkommer 4 gange årligt. Det første nummer sidder du med i hånden en ny, fælles og stærkt forbedret hjemmeside på hovedstaden foreløbig stadig kontor på fire adresser i de gamle amtskredse Kontakt til kredsen I 2009 planlægger administration og politikere at flytte, men indtil videre har vi fire kontorer på forskellige adresser, et i hver af de gamle amtskredse (se side 2) Her servicerer knapt 40 medarbejdere Kreds Hovedstadens medlemmer og tillidsvalgte under ledelse af kredschef Anne Tovborg, Anne- Tovborg@dsr.dk. Øverste politiske ansvarlige er kredsformand Vibeke Westh. En ny administrativ struktur er under udarbejdelse og vil træde i kraft i løbet af foråret. Indtil vores nye struktur er helt på plads, bestræber vi os på, at du kan få fat på den rigtige kontaktperson ved første forsøg, ikke mindst i en eventuel konfliktsituation i løbet af april. Vi håber på din forståelse og anbefaler, at du som udgangspunkt kontakter det kredskontor, der var dit gamle amtskredskontor. Se kontaktinformation på side 2. Vi anbefaler samtidig, at du tjekker kontaktinformationen og medarbejderoversigten på www. dsr.dk/hovedstaden, som vi altid tilstræber at holde opdateret. Hvad kan du bruge kredsen til? I tæt samarbejde med de tillidsvalgte på de lokale arbejdspladser forhandler kredsen løn og servicerer kredsens medlemmer, typisk i form af telefonisk rådgivning og vejledning om pligter og rettigheder. Vi varetager individuel sagsbehandling i forbindelse med f.eks. sygdom, afskedigelse og andre vanskelige situationer. Kredsen formidler lokal information til medlemmer og tillidsvalgte via kredsblad, hjemmeside og nyhedsbreve til tillidsvalgte. Desuden beskæftiger vi os med sygeplejerskers arbejdsmiljø, tilrettelægger lokale kurser og temadage samt aktiviteter og uddannelse for tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, ledere og andre DSR-medlemmer. Vi arbejder administrativt og politisk for at give alle medlemmer de bedst mulige vilkår at udføre deres arbejde under. Læs mere om kredsens tilbud på 6 Kreds Hovedstaden nr

7 Foto: Søren Hytting Kredsbestyrelsen er valgt for en toårig periode fra november Kredsbestyrelsen: Demokrati tæt på medlemmerne De fire amtsbestyrelser blev afløst af en ny kredsbestyrelse (KB) i november i forbindelse med strukturændringen i Dansk Sygeplejeråd. For at sikre en indbyrdes mandatfordeling i kongressen, som afspejler kredsenes medlemstal, har Kreds Hovedstaden en stor bestyrelse på i alt 49 medlemmer. Seks af medlemmerne udgør kredsens formandskab og er frikøbte til politisk arbejde på fuld tid. De øvrige 43 medlemmer af KB dækker hele kredsens geografiske område og repræsenterer en lang række forskellige jobfunktioner, lige fra sygeplejersker på hospitalerne og i Psykiatrivirksomheden, kommunernes hjemmepleje og sundhedspleje til studerende og undervisere. Der er sygeplejersker ansat i basisstillinger og i mellemlederstillinger. 14 KB-medlemmer er samtidig fællestillidsrepræsentanter (FTR) på deres daglige arbejdsplads, hvortil kommer flere FTR-suppleanter. Tæt på baglandet Kredsbestyrelsen er således tæt på sygeplejerskernes dagligdag og arbejdspladser til hverdag. Det gør det let for medlemmerne at få indflydelse og blive hørt i KB. Samtidig kan de politisk valgte trække på deres kolleger i baglandet i forbindelse med politiske drøftelser og holdninger i kredsbestyrelsen. Du kan se den komplette oversigt over kredsbestyrelsens medlemmer på Hvis du vil i kontakt med enkelte medlemmer, kan du henvende dig til sekretær for kredsbestyrelsen Charlotte Stryhn via CharlotteStryhn@dsr. dk, tlf Foreløbig mødes kredsbestyrelsen hver måned i lokalerne på Tornerosevej i Herlev. Indtil sommerferien afholdes møderne som plenummøder. Sideløbende diskuterer kredsbestyrelsen den mest hensigtsmæssige mødeform med interessegrupper eller i mindre udvalg med fokus på enkeltområder som f.eks. arbejdsmiljø, den ældre medicinske patient etc. Her kan det store antal KB-medlemmer for alvor komme til sin ret, for der er nok af indsatsområder, der kræver opmærksomhed.

8 Kreds Hovedstaden Hvad betyder kredsbestyrelsen for Kredsbestyrelsen (KB) er kredsens politiske organ. I kredsbestyrelsen skal medlemmerne bl.a. formulere deres holdninger til sygeplejerskers løn, opgaver, vilkår, arbejdsmiljø, faglighed og faglige udvikling i Kreds Hovedstaden. KB skal også arbejde for at omsætte både lokalt og centralt formulerede DSR-holdninger til indflydelse og handling, så medlemmerne mærker, at en stærk faglig organisation gør en forskel i deres arbejdsliv. Kredsbestyrelse og formandskab skal arbejde for at fremme sygeplejerskers indflydelse på sundhedsvæsenet i Kreds Hovedstadens område og for at sikre medlemmerne ordentlige vilkår, et sikkert og sundt arbejdsmiljø og en løn, der afspejler sygeplejerskers værdi for samfundet. De indsatsområder, som KB aktuelt har på dagsordenen i første halvdel af 2008 er: Implementeringen af hospitals- og psykiatriplanen i Region Hovedstaden sikring af medarbejdernes interesser ift. varsling og andre processer, sikre optimale vilkår ved fusioner og flytninger, holde fokus på rekruttering og fastholdelse, kvalitet og patientsikkerhed osv. OK2008 gennem happenings, aktioner og politisk benarbejde skabe opmærksomhed, forståelse og accept af sygeplejerskers overenskomstkrav og motivere sygeplejerskerne til aktiv opbakning til en eventuel konflikt. Kongres KB drøfter og fremsætter forslag til DSR s kongres maj. Det medicinske område gennem dokumentation og synlighed skabe større opmærksomhed og mere handling hos Formandskabet: Løn, fag og vilkår på den politiske dagsorden Den daglige politiske ledelse i Kreds Hovedstaden varetages af kredsformanden og de fem næstformænd. Kredschef Anne Tovborg har den administrative ledelse. Formandskabet er for nylig flyttet sammen på et fælles kontor i et midlertidigt lejemål. Kontoret ligger i tilknytning til kredskontoret på Tornerosevej i Herlev. Formandskabet har fordelt ansvarsområderne imellem sig for at kunne dække opgaverne bedst muligt. På billedet ses det samlede formandskab ved en officiel reception for kredsens samarbejdspartnere i januar måned i Herlev. Ønsker du at komme i kontakt med formandskabet, kan du henvende dig til sekretær Rikke Kjærgaard, rikkekjaergaard@dsr.dk. Foto: Henrik Petit 8 Kreds Hovedstaden nr

9 din hverdag? På et seminar i november begyndte den nyvalgte KB at pejle sig ind på de fagpolitiske mærkesager. politikere og forvaltning på overbelægning, forholdene for de svage medicinske patienter, den store personalemangel og det dårlige arbejdsmiljø. Sammenhængende forløb fokus på bedre patientoplevet sammenhæng i forløb og bedre samarbejde og koordinering på tværs af fag og sektorer. Fagpolitiske holdninger og lokale handlinger i forhold til temaerne diskuteres i arbejdsgrupper, som udvikler ideer og initiativer til videre behandling i kredsbestyrelsen. Foto: Søren Hytting 9 Vibeke Westh, kredsformand og overordnet ansvarlig. Tilknyttet arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden (hospitaler og Psykiatrivirksomheden) Ansvarlig for lederområdet. Medlem af Region H-MED, Sundhedskartellet lokalt og FTF Region Hovedstaden. Vibeke Schaltz, 1. kredsnæstformand. Tilknyttet arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden (hospitaler og Psykiatrivirksomheden). Medlem af Region H-MED. Ansvarlig for lederområdet. Kristina Robins, 2. kredsnæstformand. Tilknyttet arbejdsgiverområdet Region Hovedstaden (hospitaler og Psykiatrivirksomheden). Ansvarlig inden for arbejdsmiljøområdet. Elisabeth Wichmann, kredsnæstformand og 1. HB-suppleant. Tilknyttet det kommunale område. Medlem af skolebestyrelse og FTF Region Hovedstaden (Bornholm). Lisbeth Torp Kastrup, kredsnæstformand. Tilknyttet det kommunale område. Medlem af skolebestyrelsen og FTF Region Hovedstaden. Ansvarlig inden for arbejdsmiljøområdet. Michael Juhl, kredsnæstformand. Tilknyttet det kommunale område. Konfliktkoordinator OK08. Medlem af KFF København Desuden er kredsbestyrelsesmedlem Susan Møller Reinholdt valgt til 2. HB-suppleant.

10 OK08 Kredsen på vej mod Overenskomst eller Foto: Søren Hytting Køreplan og delforlig Sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden deler honninghjerter ud på Slotsgade i Hillerød op til jul. Formålet var at gøre opmærksom på Sundhedskartellets OK-budskaber om ligeløn og lønefterslæb. Læs mere om indholdet i aftalerne på eller Forhandlingerne om overenskomsten 2008 for de offentligt ansatte er godt i gang. Ved redaktionens slutning primo februar var der indgået to delforlig mellem Sundhedskartellet og henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om TR-vilkår, 6. ferieuge, tjenestemænd, sikkerhedsrepræsentanter samt om kompetenceudvikling, barselsorlov og seniorinitiativer (sidstnævnte kun med KL) og barselsorlov. Læs mere om indholdet i aftalerne på eller Parterne tager forbehold for enighed om det samlede resultat af forhandlingerne. Når du læser disse linjer, ved du allerede, om der er afsendt konfliktvarsel. Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner/Kommunernes Landsforening skulle nemlig ifølge den aftalte køreplan være afsluttet fredag den 29. februar. Såfremt konfliktvarslet er afsendt, kan en varslet konflikt bryde ud tirsdag den 1. april. Såfremt forligsinstitutionen skal udskyde en konflikt, skal der være positive tegn på, at parterne har vist imødekommenhed. Korte svar på hyppige spørgsmål om konflikt Kredsens faglige sekretærer har samlet de mest hyppige spørgsmål fra medlemmerne i forbindelse med den måske kommende konflikt, som kan bryde ud allerede om få uger, nemlig pr. 1. april Læs de meget korte svar her på siderne. Foto: Søren Hytting Hvis du på nogen måde er i tvivl om din egen situation, anbefaler vi, at du tager kontakt til din tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanterne spiller en central rolle i en konflikt. Kreds Hovedstadens faglige sekretærer kan også besvare spørgsmål fra medlemmer i kontorernes åbningstid, se side 2 samt dk/hovedstaden. Dansk Sygeplejeråd har også udgivet pjecen Konflikt ABC Overenskomst 2008, som giver svar på en lang række forhold omkring ret og pligt i forbindelse med en eventuel konflikt. Pjecen er kun tilgængelig for tillidsvalgte på I tilfælde af, at der udsendes konfliktvarsel, bliver pjecen distribueret til alle medlemmer med tidsskriftet Sygeplejersken i marts måned. DSRs OK-happening i december fik stor mediedækning i Kreds Hovedstaden, hvor sygeplejersker delte honninghjerter ud i Hillerød, København og Rønne.

11 Xxxxxxxxx Konflikt 08 Sygeplejerskerne i Kreds Hovedstaden var på pletten ved den store demonstration på Christiansborg Slotsplads i oktober Privatfoto Foto: John Jessen Hansen Kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup var også på gaden i Hillerød ved sygeplejerskernes OK-happening i december. Foto: John Jessen Hansen Sygeplejerskernes OK-aktioner har fået stor mediedækning i både aviser og radio/tv. 11 Hvad er kravene til at modtage konfliktunderstøttelse (= løn)? Du skal være medlem af DSR. Du skal være indmeldt senest pr. 1. januar HUSK du er selv ansvarlig for at være registreret korrekt af TR/FTR i medlemsregistret. Tjek dine medlemsoplysninger på brug dit medlemsnummer som login. Forkert registrering kan betyde Ingen løn! Bemærk, at konfliktunderstøttelsen udregnes på baggrund af gennemsnitslønnen. Kan jeg gå på ferie under konflikt? Nej, ikke hvis du er overenskomstansat i en basisstilling. Ja, hvis du er tjenestemand eller leder og dermed ikke omfattet af konflikten. Men: Hvis din ferie er påbegyndt, inden konflikten går i gang, kan den afholdes som planlagt. Så snart konflikten ophører, genoptages den normale vagtplan. Ferien, der var planlagt, men ikke kunne afholdes under konflikten, kan påbegyndes efter nærmere aftale med arbejdsgiver. Hvad med barsel under konflikt? Barsel anses for planlagt orlov og er ikke omfattet af konflikt. Er du eller skal du på barsel, når konflikten påbegyndes, berøres du ikke af konflikten. Dog skal du være opmærksom på, om der er mere eller mindre end fire uger til din termin. Tidspunktet har betydning for, om du modtager ren konfliktunderstøttelse eller dagpenge plus supplerende konfliktunderstøttelse. Kontakt kredsen, hvis du er i tvivl. Kommer du tilbage fra barsel under en igangværende konflikt, bliver du omfattet af konflikten.

12 OK08 Foto: Søren Hytting Privatfoto Foto: Søren Hytting OK-budskabet om højere løn finpudses, før kredsformand Vibeke Westh greb mikrofonen og talte ved demonstrationen på Christianborg Slotsplads i oktober. Mange fulgte DSR og Sundhedskartellets opfordring til at slå lønnen af tønden 1. februar på Rådhuspladsen i København. Masser af aktiviteter i Kreds Hovedstaden Flere hundrede tilllidsvalgte sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden gik i samlet flok mod Rådhuspladsen 1. februar, da DSR og Sundhedskartellet inviterede til fastelavnshappening med fokus på OK-lønkravene. Privatfoto Kredsbestyrelse og formandskab i DSR Kreds Hovedstaden har været meget aktive i de seneste måneder med flere lokale stormøder for tillidsvalgte og ledere samt udadvendte happenings i offentligheden i forbindelse med jul og fastelavn. Den 17. december delte bestyrelse, tillidsvalgte og medlemmer i Kreds Hovedstaden honninghjerter med påklistrede OK-budskaber om lønefterslæb ud i København, Hillerød og Rønne. Den 1. februar var der tøndeslagning og uddeling af fastelavnsris og boller på Rådhuspladsen i København, også med fokus på budskaberne om lønefterslæb i forhold til privatansatte. Ved begge begivenheder var der stor tilslutning fra medlemmer og tillidsvalgte, ligesom der var masser af presseomtale i aviser, radio og TV og positiv imødekommenhed og interesse fra offentligheden. Billederne på disse sider stammer fra de forskellige aktiviteter i Kredsen. Farvestrålende konfetti regnede ned over deltagere. Den store demonstration ved Folketingets åbning gav et forvarsel om de offentligt ansattes forvetninger til OK08.

13 Fotos: Søren Hytting Xxxxxxxxx DSRs blå konflikt- ABC giver svar på det meste. Farvestrålende bannere ved fastelavns-happningen i februar var med til at synliggøre sygeplejerskernes OK-krav om højere løn. Opfordring til dig: Tid til at stå sammen og være synlige Hvad skal jeg gøre som timelønnet medarbejder? Arbejdspladsen indkalder ikke timelønnede medarbejdere under konflikt. Det er kun fastansatte medarbejdere, der kan indgå i nødberedskabet. DSR Kreds Hovedstaden anbefaler derfor, at du forsøger at blive fastansat, også på et lavt timetal. Ellers tjener du hverken penge eller er berettiget til konfliktunderstøttelse. Kan jeg gå på efterløn som planlagt under konflikt? Du kan gå på planlagt efterløn som aftalt, også selvom der er en konflikt på vej eller i gang. Har du planlagt at afvikle ferie op til din fratræden, og ferien skulle påbegyndes under konflikten, må ferien og dermed datoen for fratrædelse til efterløn, udsættes. Af konfliktkoordinator og kredsnæstformand Michael Juhl, DSR Kreds Hovedstaden For første gang i mange år trækker det op til en konflikt blandt sygeplejerskerne. Og vi er mange sygeplejersker! I skrivende stund i februar er der ingenting, der er sikkert i forhold til en konflikt. Men det er til gengæld helt sikkert, at vi får brug for hinanden, hvis konflikten bliver en realitet i løbet af april/maj. Vi skal stå sammen og støtte og opmuntre hinanden i, at dette er en vigtig og nødvendig konflikt. Nu har vi chancen for at rykke på vores løn. Vi har sympati i befolkningen, og vi har noget at have vores krav i. Der, hvor du kan og bør bidrage aktivt som ganske almindeligt, konfliktramt medlem, er til den gode stemning. Vis at du er aktiv og bakker op ved at mødes med dine kolleger på et aftalt mødested i dit lokalområde i stedet for bare at holde fri som konfliktramt. Snak med din lokale tillidsrepræsentant om at koordinere et fælles mødested i nærområdet med rum til peptalks, underholdning og aktivitet. Hold øje med opdateringer på og eventuelle nyhedsbreve på din arbejdsplads. Vores aktive konfliktarbejdsgruppe i kredsbestyrelsen bobler over af sjove indslag og ideer til opmærksomhedsskabende gimmicks, som vi håber, du vil tage til dig, hvis konflikten kommer. Og til allersidst husk, at vi er på vej mod en mulig konflikt, fordi vi denne gang har valgt at stå fast på vores fuldstændig rimelige krav. Men ingen kommer sovende til noget, heller ikke til mere i løn. Hvis vi vil have mere i løn for det arbejde, vi udfører og den uddannelse vi har, skal vi kæmpe for det i fællesskab. Vi tror faktisk på, at det gør en forskel at stå sammen og bakke op om vores gode sag. Også selv om man har planlagt ferie i konfliktperioden. Overenskomsten skal du leve med til hverdag flere år frem, så støt op og vær positiv. Der er også brug for, at DU bakker aktivt op. Studerende og konflikt Studerende er ikke omfattet af konflikt men husk, at studerende stadig kun må udføre deres sædvanlige, uddannelsesrelevante arbejdsopgaver. Sygdom og konflikt Er du syg, når konflikten går i gang, skal du bede lønkontoret om et dagpengeskema, så du kan søge sygedagpenge fra din bopælskommune. DSR supplerer derefter op med konfliktunderstøttelse. Bliver du syg under konflikten, modtager du hverken løn eller dagpenge, men får konfliktunderstøttelse fra DSR. Ansat i vikariat under konflikt Er du ansat i et vikariat i konfliktperioden, vil du være omfattet af konflikten på lige fod med alle andre. Du vil modtage konfliktunderstøttelse fra DSR. Timelønnet i vikarbureau eller andre bijob under konflikt Du kan godt have ansættelse i et vikarbureau under en konflikt, men der indkaldes ikke vikarer til at dække nødberedskabet, så din indtjening er usikker. Har du bijob, er du ansvarlig over for din hovedarbejdsplads. Du kan forvente, at rul mv. ændres som følge af en konflikt. Det kan skabe problemer for din frihed til at varetage dit bijob. 13

14 Interview Jette Lundager er Kreds Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen for DSR s nye Lederforening. I dette interview sætter hun ord på sine forventninger til samarbejdet med Kreds Hovedstaden og på betydningen af professionelt at varetage ledernes særlige interesser. Tilfredse medarbejdere Hver fjerde stemme i Kreds Hovedstaden ved valget til Lederforeningens bestyrelse gik til Jette Lundager fra Bornholm. Den 56-årige afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet har siden hen reflekteret over, hvorfor hun som relativt ukendt trak så mange stemmer. Min politik var ikke unik. Men mit valgoplæg skilte sig ud, fordi jeg skrev, at ikke alle ledere følte, at DSR var for dem. Mange ledere siger jo, at det er svært at hente hjælp i DSR, fordi man som leder i en konfliktsituation med en medarbejder ofte sidder over for sin egen potentielle sagsbehandler. Det dilemma kan man i mine øjne ganske enkelt ikke varetage på en professionel måde. Det gør en kæmpestor forskel at have en bestemt person til alene at tage sig af lederne, så habilitet ikke bliver et diskussionsemne. Den struktur, som jeg kender fra Hovedstadens amtskreds sikrer en professionel håndtering af DSRmedlemmer i ledende stillinger. Den var ikke praktisk mulig i alle de mindre kredse tidligere, men nu er kredsene væsentligt større. Udover at have faste faglige sekretærer på lederområdet, vil jeg foreslå kredsene, at disse skal have en særlig uddannelse, og at der er fokus på deres kompetencer. Funktionen kræver et meget stort overblik, fordi lederrollen er så kompleks i dag, siger Jette Lundager uden spor af tvivl i stemmen. Uddannelse først Jette Lundager har sadlet en personlig kæphest, nemlig uddannelse af ledere. Den kommer vi tilbage til. Hvordan beskriver du selv formålet med Lederforeningen? Formålet er at varetage ledernes interesser. Samtidig er det nødvendigt at drøfte, hvad vi forstår ved ledelse. Vores medlemsskare er meget bredt sammensat, og vi skal medtænke alles interesser og virke. En anden vigtig funktion er at fastholde og rekruttere ledere til DSR. Hvad tænker du om lederrollen i dag? Sundhedsvæsenet er afhængig af de ledere, der er. Ledere skal Jette Lundager har selv fem års ledererfaring og er en varm fortaler for veluddannede ledere med de rigtige kompetencer. 14 Kreds Hovedstaden nr

15 Lederforeningens formand Irene Hesselberg (tv.) og bestyrelsesmedlemmerne Elsebeth Vesterheden og Jette Lundager skal arbejde for at sikre lederes interesser i DSR. kræver dygtige ledere kunne gå foran. Hvis medarbejderne skal have det godt, skal lederne være dygtige. Derfor kræver lederne organisationens opmærksomhed. Det kræver helt andre kompetencer at være leder i sundhedsvæsenet i dag end for bare 5-10 år siden. Samtidig bliver der færre ledere, som skal klare flere opgaver. Jeg mener bare ikke, at man skal være leder, før man er uddannet eller under uddannelse til det. Der er desværre stadig en tendens til, at den fagligt dygtige sygeplejerske hurtigt bliver rekrutteret til jobbet som afdelingssygeplejerske. Men ledelse handler først og fremmest om relationer til andre mennesker og ikke kun om faglighed. Erkend dilemmaer Hvad synes du er DSR s udfordring i forhold til lederne? Jeg synes, vi skal fastholde et stærkt DSR for alle sygeplejersker. Jeg er stolt af at være i en fagforening, som rummer alle. Vi har et fælles fagligt tilhørsforhold, som er værdifuldt, med fælles holdninger til f.eks. sundhedspolitik. Men organisationen skal erkende de dilemmaer, fællesskabet medfører. Der er brug for at anerkende, at vi har forskellige interesser, ganske som DSR nu har gjort ved at sige ja til Lederforeningen. Jeg tror, at en bred erkendelse og forståelse heraf vil skabe bedre diskussioner på kongressen og i kredsene. Hvordan ser du samarbejdet mellem Lederforeningen og kredsen? Jeg ser gerne meget stor nærhed til kredsen. Jeg forestiller mig f.eks. ad hoc deltagelse i møder, hvor ledelse er på dagsordenen. Jeg skal også ifølge vedtægterne være sparrings- og høringspart for kredsen, men har også brug for at høre, hvad kredsen tænker. Lad mig slå fast, at kredsen er det nærmeste led til medlemmet, og at Lederforeningen arbejder for, at kredsen skal have gode vilkår og rammer til at løse opgaven med rådgivning og vejledning af de medlemmer, som er ledere. Netop i forhold til dialogen med medlemmerne vil jeg gerne appellere til det politiske niveau om at medtænke Lederforeningen, så vi kan arbejde ud fra både/og frem for enten/eller. Det lyder lidt som om, du synes, lederne har været fraværende for kredsene hidtil..? Bestemt ikke. Lad mig understrege, at jeg synes, der blev lavet et stort stykke arbejde for lederne i de gamle amtskredse. Der er hele tiden blevet snakket ledelse. Men med Lederforeningen er der kommet større fokus på ledelse og på hele ledelsesopgaven. Det er for mig at se en stor forandring. Og selvfølgelig skal kredsene også have stort fokus på basisområdet. Se bare på, hvordan antallet af medlemmer fordeler sig. Øget fleksibilitet og høj løn Hvad er dine personlige kæpheste i forhold til indsatsområderne i Lederforeningen? Jeg synes, at gode tilbud fra DSR som f.eks. Sygeplejefaglig Vejledning / Supervision, netværks- og udviklingsgrupper med faglige ressourcepersoner etc. kunne være med til atter at gøre det sjovt og attraktivt at være leder i sundhedsvæsenet. Et andet fokusområde er arbejdstidstilrettelæggelse og øget fleksibilitet. Især afdelingssygeplejerskerne er meget bundet op. God og tilstrækkelig uddannelse er også et centralt emne. Giv uddannelse til dem, der vil være ledere, og allerhelst en stærk kombination af teori og praksis. Jeg er selv tværfagligt uddannet, og det har været både lærerigt og spændende at se, hvordan de samme problemstillinger gentager sig på tværs af fag, men 15

16 Interview hvordan tilgangene til at håndtere dem kan være meget forskellige. Endelig går jeg 100 pct. ind for væsentligt bedre løn og vilkår til lederne i sundhedsvæsenet, og for at Lederforeningen markerer sine holdninger og synspunkter i offentligheden. Og hvad er så de største udfordringer for Lederforeningen her i startfasen..? At vise sin berettigelse. At komme i dialog med kredsene. At ramme det, der efterspørges. Og at leve op til medlemmernes ønsker og forventninger. Det er vores formål og vores opgave. Gang i arbejdet Og siden den spæde start sidst i 2007 har tingene taget fart. Lederforeningens formand, den 40-årige plejehjemsleder Irene Hesselberg, har siden januar arbejdet på fuld tid for organisationen. Sidst i januar mødtes hun og Jette Lundager med over 200 ledende sygeplejersker fra Kreds Hovedstaden til konfliktorientering og en dialog om Lederforeningens fremtidige rolle. Og på et to-dages seminar i februar tog bestyrelsen hul på arbejdet med at løfte de forventninger, mange af de ledere i DSR har til den ny forening. På programmet var en prioritering af de vedtægtsbestemte rammer for indsatsområderne, drøftelse af aktiviteter og tovholdere, det interne samarbejde og organiseringen af samarbejdet med de fem kredse i DSR. Du kan følge med i aktiviteter for ledere på eller gå ind på ledernet, hvor du også finder vedtægterne for Lederforeningen. kommentar Det mener DSR... Kredsformand Vibeke Westh: Jeg vil gerne på vegne af Kreds Hovedstaden byde Lederforeningen velkommen i DSR-familien. Vi har understøttet oprettelsen af en forening for ledende sygeplejersker i DSR, fordi en stærk fælles organisation kræver rum til forskellighed. Med det øgede pres, der er på lederne i sundhedsvæsenet og de store opgaver, lederne forventes at løfte ude på arbejdspladserne, er det fantastisk vigtigt at sætte ledelse og ledelsesopgaven højt på dagsordenen. Den opgave har vi tidligere haft i amtskredsene. Det er min overbevisning, at vi også hidtil har ydet en stor og engageret indsats på det vigtige lederområde. Men det er glædeligt, at vi nu har fået en forening, som er dedikeret til at varetage ledernes interesser. Foreningens formand er født medlem af DSRs hovedbestyrelse og sidder således med ved bordet, når der træffes beslutninger på vegne af hele organisationen, ligesom Lederforeningens bestyrelse er medlem af kongressen. Det er vigtigt at understrege, at alt, hvad der vedrører lederne i hverdagen varetages direkte i kredsen, og sådan fortsætter det, indtil anden beslutning træffes. På den måde er alt ved det gamle for de medlemmer af DSR, der er i ledende stillinger. Jeg vil opfordre til, at vi fortsætter vores engagerede samspil. Det er vigtigt i en tid, hvor vi skal kæmpe for hvert skridt på ledelsesområdet. Vi har i kredsen sikret os en observatørpost i forbindelse med forhandlingerne om vicedirektørstillingerne i regionen, og det er et vigtigt skridt i arbejdet for med tiden at få forhandlingsretten for toplederstillingerne. Det vil være et stærkt signal at sende til omverdenen. Vi glæder os i Kreds Hovedstaden til både det politiske og det administrative samarbejde med Lederforeningen. Sammen kan vi gøre en større forskel. 16 Kreds Hovedstaden nr

17 Privatfoto Interview Vi er blevet omstruktureret så ofte, at vi nærmest har komplette pakker med præsentationsfoldere etc. liggende parat på pc en til et hvilket som helst type tilbud, siger Rikke Wetterslev og Birgit Hesk Møller. Sygeplejerskerne på Afsnit 86 på Psykiatrisk Center Glostrup har været gennem fire omstruktureringer siden Men deres velfungerende team er stort set intakt, og sygefraværet er centrets laveste. Høj faglighed og fornuftig normering spiller ind. Omstrukturering kan være positiv faglig udfordring Afsnit 86 har eksisteret i 12 år. Igennem de seneste fire år har afsnittet vekslet mellem at være femdøgnsafsnit, dag/aften afsnit, dagafsnit og ambulatorieenhed for debuterende psykosebehandling. Pr. 1. marts i år har afsnittet fået status af et decideret OPUSteam under ledelse af den hidtidige overlæge og afdelingssygeplejerske. Samtlige syv sygeplejersker har fået tilbud om at fortsætte. Teamet tillægges tre årsværk og bliver på 11 personer i en tværfaglig sammensætning. Samtidig fordobles indtaget af patienter næsten og går fra 60 til 110. Rammer og vilkår gør en forskel Sygeplejerskerne Birgit Hesk Møller og Rikke Wetterslev har begge været på arbejdspladsen i en årrække. Det lave sygefravær og den høje anciennitet på mellem seks og ni år siger noget om arbejdsmiljøet på Afsnit 86. Vores team er utroligt velfungerende, og vi er gode til i fællesskab at håndtere de løbende omstruktureringer og nedskæringer uden at begynde at slås indbyrdes. Arbejdet er meningsfyldt og kræver både faglighed, medmenneskelighed og engagement. Og så betyder det selvfølgelig noget at have gode rammer og vilkår. Vi har særlige omstændigheder, fordi vi ikke har akutfunktion. Vilkårene er jo anderledes på det psykiatriske sengeafsnit, medgiver Birgit Hesk Møller. Men faktum er, at ordentlige rammer giver mulighed for en ordentlig håndtering af arbejdsopgaverne, så vi kan yde en kvalificeret indsats og give tid og rum til patienterne. Vi har været godt normeret. Afsnittet er selvvisiterende, og vi har medindflydelse. Alle møder op til den ugentlige supervision, og vores faglighed og kompetenceniveau er meget højt. Men spørgsmålet er, om vi fortsat får lov til at holde fast i alt det, som har været vigtigt for os og gjort vores arbejdsplads så god?, supplerer Rikke Wetterslev. Faglig omprogrammering De to sygeplejersker er enige om, at omstruktureringerne i høj grad afspejler den hastige udvikling, holdningerne til psykiatrisk behandling og pleje har gennemgået i de senere år. Med de seneste omlægninger og besparelser er afsnittet gået fra at arbejde med psykodynamisk miljøterapi til ambulatorietænkning med kognitive terapiformer. Det er en udfordrende proces. Nu er der behov for en omprogrammering, hvor vi går fra de meget lange forløb til en behandlingsform, der er mere målrettet, effektiv og evidensbaseret. Men på flere områder passer det vores faglighed godt at blive udfordret via sådanne omlægninger. Det er faktisk ok at lave noget andet, konstaterer Rikke Wetterslev. Og vi var jo næppe selv nået dertil, hvis ikke vi var blevet omstruktureret. Man har jo en naturlig menneskelig modstand mod forandringer. Men vi tror også, at vores uddannelsesbaggrund og erfaring spiller positivt ind. Vi kan godt holde til at være i overgangsfaser og usikkerhed, vurderer Birgit Hesk Møller. Forringet tilbud Men selv om hyppige omstruktureringer ikke behøver at slå et godt sammentømret team i stykker, er der selvfølgelig torne på rosen, for omstruktureringer og budgetreduktioner følges som regel ad. Og det kan mærkes, også på et godt normeret afsnit. Bekymringen for kvaliteten af det samlede tilbud til de psykiatriske patienter er tydelig. Vi er bekymrede for, om ikke patientoptaget i OPUS-strukturen bliver større, end vi er normeret til,. Vi har altid arbejdet tværligfagligt, men i OPUS skal alle arbejde som kontaktperson og 17

18 Interview på lige fod have samme caseload. Det bliver spændende, hvilken betydning det får for det tværfaglige samarbejde og for den monofaglige behandling. Samtidig må vi konstatere, at en ungdomsdøgnafdeling i praksis er blevet nedlagt, og det er alt andet lige en forringelse af tilbudet til unge med psykoser. Tidligere havde vi patienter med behov for døgnindlæggelse, hvor vi ydede højt specialiseret psykiatrisk sygepleje og miljøterapeutisk behandling til en udsat gruppe. Målgruppen og terapien er anderledes nu, men vi kan godt være bekymrede for, hvor de meget dårlige patienter egentlig blev af undervejs, siger Birgit Hesk Møller. Omstruktureringer stiller store krav til medarbejderne fagligt og personligt. Det kan Birgit Hesk Møller og Rikke Wetterslev tale med om. De har reflekteret over nødvendigheden af at sige til og fra over for ledelse, centerledelse og politikere, når presset i hverdagen bliver for stort. De har selv for nylig været i en situation, hvor deres arbejdsplads var truet af lukning, og det fik dem til at reagere udadtil. Vi synes, man har et ansvar for at sige, når nok er nok. Når man bliver presset, lader man sig også ofte presse indadtil. Men hvis vi ikke selv kan reagere på det, som vi lærer patienterne at forholde sig til, hvor er vi så henne? Der er altid en risiko ved at sætte en grænse. Men vi synes, at vi, som arbejder på gulvet til hverdag og har faglig indsigt og et konkret kendskab til patienterne, Vores foretrukne løsning ville have været at beholde det eksisterende miljøterapeutiske tilbud med de erfaringsbaserede personaleressourcer, som fandtes og udvide det med et ambulatorium. Så kunne vi rumme både de meget dårlige og de bedre fungerende patienter i et velkvalificeret miljø, konstaterer Rikke Wetterslev. Men OPUS-tanken breder sig i stigende grad fra storbyen og ud til omegnskommunerne, og at sygeplejerskerne fra Afsnit 86 fik ikke opfyldt det ønske. Men foreløbig får de alle syv lov til at fortsætte det samarbejde, som gennem adskillige år har vist sig værdifuldt for både patienter og medarbejdere. Nødvendigheden af at sige til og fra har en forpligtigelse til at gøre beslutningstagere og offentlighed opmærksom på, at en handling er uhensigtsmæssig. Hvis beslutningerne tages for langt fra, hvor hverdagen foregår, risikerer man en forringelse af behandlingskvaliteten, siger Rikke Wetterslev. Dybest set handler det om at vise ansvarlighed over for patienter og over for opgaveløsningen. Det er vigtigt, at vi sygeplejersker bliver bedre til at brede vores viden ud, fortælle vores historier og gøre opmærksomme på den virkelighed, vi arbejder i. Både når den er god, og når den er mindre god, pointerer Birgit Hesk Møller. Hun tog kontakt til DSR Kreds Hovedstaden, da Centerledelsen i december varslede, at Afsnit 86 var i spil i forbindelse med budgetreduktioner i Glostrup Psykiatriske Center. kommentar Det mener DSR... Vibeke Schaltz, 1. kredsnæstformand: Jeg mener, at sygeplejersker er forpligtet til at reagere, når de oplever forhold, der er fagligt uforsvarlige, som f.eks. når velfungerende tilbud til udsatte borgere som her trues af lukning. Vi ser blandt andet, hvordan de ansvarlige ledere presses så hårdt på budgetterne, at de skal træffe beslutninger med svære konsekvenser for fagligheden. Jeg vil gerne kraftigt opfordre til, at sygeplejersker i Kreds Hovedstaden kontakter os lokalt i DSR, når I oplever, at fagligheden presses for hårdt. Vi kan ikke vide alt, hvad der går for sig lokalt i hele vores store kreds. Derfor har vi brug for, at det er jer, der ringer til os og fortæller om jeres oplevelser. Så er det vores opgave at vurdere, hvilke problemstillinger, der er i den pågældende sag, og på den baggrund komme med vores anbefalinger til jer til det videre forløb. I fællesskab kan vi arbejde med en problemstilling på to niveauer: Det lokale, som I kender, og det overordnede politiske, som vi kender. Derfor kan vi ofte opnå mere sammen. Brug DSR. I Kreds Hovedstaden er vi ikke længere væk end en opringning eller en . Se eller kontaktinformationen her i bladet på side 2. Jeg havde helt klart oplevelsen af at blive hørt. Jeg talte med kredsnæstformand Vibeke Schaltz, som lyttede til mig og gav os opbakning og input til at gå videre med vores frustration og vrede, siger Birgit Hesk Møller. Og om det var den samlede henvendelse til Psykiatrivirksomheden fra de syv sygeplejersker, der gjorde udslaget er ikke til at sige. Afsnittet er lukket, men gruppen fortsætter samlet som team OPUS. Den udvikling er medarbejderne til gengæld godt rustet til. 18 Kreds Hovedstaden nr

19 Varsling Medarbejderrepræsentanterne: Giv dog tid til processen Overalt i Region Hovedstaden berøres sygeplejersker, når deres afdelinger flyttes eller sammenlægges. I Planlægningsområde Syd sidder tre fællestillidsrepræsentanter med i en fusionsfølgegruppe for at sikre respekten for medarbejdernes vilkår i den pressede proces. Det er hårdt arbejde. Hvis ledelserne tager for givet, at medarbejderne følger med, gør de regning uden vært. Så kontant udtrykker fællestillidsrepræsentant Susan Møller Reinholdt fra Glostrup Hospital sig omkring de forestående flytninger og sammenlægninger af hospitalsafdelinger. Omlægningerne er en konsekvens af implementeringen af Region Hovedstadens hospitals- og psykiatriplan, som nu begynder at tage fart rundt omkring. Susan Møller Reinholdt sidder i en fusionsfølgegruppe i Planlægningsområde Syd, som består af områdehospitalet Hvidovre og nærhospitalerne i Glostrup og på Amager. Her er de første flytninger og sammenlægninger i gang. Amager Hospital skal afgive sin børneafdeling, ortopædkirurgi, gastrokirurgi, anæstesi og intensiv samt klinisk-biokemisk afdeling, mens alle Glostrups funktioner inden for den akutte kirurgi flyttes. 19 Positivt med en følgegruppe Hvidovre er områdets store modtage-hospital, og her er Tine Jæger Pedersen sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant. Hun er samtidig suppleant i følgegruppen, og har en lidt anden vinkel på de udfordringer, hospitalsplanen giver: Hvidovre skal ikke afgive så mange funktioner. Men det er jo heller ikke ubetinget let at være medarbejder på det hospital, der skal modtage nye kollegaer, stå for introduktion til hospitalet og få en ny fælles kultur og hverdag til at fungere på nye vilkår. Fællestillidsrepræsentanterne Susan Møller Reinholdt, Tina Petersen og Tine Jæger Pedersen frygter kompetencetab og undrer sig over, at der ikke er afsat penge, tid og rum til den igangværende fusionsproces på hospitalerne. Derfor skal vi holde fast i, at det er positivt, at der er nedsat en fusionsfølgegruppe i vores planlægningsområde. Vi SKAL sørge for at monitorere processerne sammen og støtte fælles interesser på dette overordnede, men samarbejdet i gruppen kan bestemt være ud- fordrende, konstaterer Tine Jæger Petersen. Det er kun Planlægningsområde Syd, der har oprettet en følgegruppe. De i alt seks medarbejderrepræsentanter i følgegruppen er begyndt at holde formøder, hvor de afstemmer holdninger

20 Varsling og forventninger. Det gør det lettere Processerne i planens udførelse at være mellemmænd og at gøre at sikre fælles fodslag på de månedlige møder i følgegruppen, hvor oplevelsen af manglende kommunikation i flere led tidligere har efterladt medarbejderne i en vanskelig situation. Dagligdagen i spil Fællestillidsrepræsentant Tina Petersen, Amager Hospital, er også medlem af følgegruppen. Hun siger om medarbejderrepræsentanternes rolle: er afgørende for, om det lykkes at fastholde medarbejderne. Det er deres daglige arbejdsvilkår som transporttid, beliggenhed og arbejdstidstilrettelæggelse, der er i spil. Og hvad der måske synes som petitesser og organisationsfnidder for hospitalsledelserne og på koncernniveau er lige præcis det, der har betydning for den enkelte sygeplejerske i forbindelse med denne store forandringsproces. Det er vores rolle i følgegruppen det klart for toplederne, hvordan deres handlinger og beslutninger opleves ude på arbejdspladserne. Vi er en slags nødbremse i forhold til medlemmerne. Og der har der været rig lejlighed til at træde på bremsen på de månedlige møder. Det er ikke altid let at holde kammertonen, når virkeligheden overhaler hospitalsplanen indenom, som en kilde udtrykker det. Eksempelvis lukker børneafdelingen på Amager DSR støtter op i processen DSR Kreds Hovedstaden arbejder aktivt for at sikre medlemmerne den bedst mulige overgang til de nye vilkår, som følger af hospitals- og psykiatriplanen. Kredsen støtter op om enkelte medlemmer såvel som tillidsvalgte. Varsling er et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet, og en række initiativer i forbindelse med varsling er blevet sat i værk for at ruste de tillidsvalgte til at støtte deres kolleger lokalt: Udarbejdelse og løbende opdatering af en fusionskalender med oversigt over tidshorisonten for lokale sammenlægninger. En videnbank omkring varsling med relevant information og mulighed for videndeling. Udarbejdelse af guidelines til internt brug for faglige sekretærer og tillidsvalgte. Succeskriterier Initiativerne er interne arbejdsredskaber. De skal være med til at sikre, at kredsens medarbejdere og tillidsvalgte kan være mest muligt på forkant med de kommende fusioner og sammenlægninger i Region Hovedstaden. Redskaberne er vigtige elementer for at opfylde kredsens eget succeskriterium: At medlemmerne efter afsluttet implementering af planen har oplevet DSR Kreds Hovedstaden som Synlig. Til stede når medlemmerne havde brug for det. I stand til at give nødvendig og aktuel hjælp og rådgivning i den givne situation. I stand til at sikre de tillidsvalgte nødvendig kompetence og viden til at agere lokalt. Hvis du har spørgsmål eller input til arbejdsgruppen kan du kontakte os her: Politisk ansvarlige: kredsnæstformand Vibeke Schaltz, VibekeSchaltz@dsr.dk kredsnæstformand Kristina Robins, KristinaRobins@dsr.dk Administrativt ansvarlig: Faglig sekretær Torben Bergholt, TorbenBergholt@dsr.dk 20 Kreds Hovedstaden nr