Organisationsstrukturen i 3F Ligestilling i LO og 3F Idealet om ligestilling i 3F Analyse Bacchi analyse af guide...

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 4 Problemformulering:... 5 Metode... 5 Videnskabsteoretisk perspektiv... 5 Normative standpunkter... 6 Fagforening og solidaritet... 6 Ligestilling... 6 Køn som konstruktion... 7 Supplerende metoder og præsentation af empiri... 8 Deltagende observationer... 9 Interview Refleksion om køn i samarbejdsoplægget Interviewsituationen Generaliserbarhed og validitet Analysemetode What s the problem? Approach The five (eight) steps Analysestrategi Valg af teori Metodiske refleksioner vedrørende interview og deltagende observationer Positioner i forhold til feltet Etik i projektet Teoretisk diskussion Fagforeningens rolle i Danmark Fagforeningen som produkt (solidaritet vs. organisationen) Solidaritet i fagforeningen, hvad skal der til? Fortsat solidaritet Organisationsstruktur Ligestillingsstrategier Kønsteori Køn i organisationer Ligestilling i 3F

2 Organisationsstrukturen i 3F Ligestilling i LO og 3F Idealet om ligestilling i 3F Analyse Bacchi analyse af guide Spørgsmål 6: Guidens kontekst Spørgsmål 1 og 2: Repræsentation og forforståelser Strukturelle forklaringer Økonomiske forklaringer Manglende identifikation med det faglige Manglende viden om fagbevægelsen Forklaringer som vedrører fagbevægelsens hvervningsstrategier og tilbud Spørgsmål 3: Subjektroller Tillidsrepræsentanten og fagforeningen Kvindesyn Spørgsmål 3, del 2: Effekter og forandringer som repræsentationen medfører Spørgsmål 4: Hvad bliver efterladt og overset som uproblematisk i denne repræsentation? Spørgsmål 5: Hvordan ville svarene blive anderledes hvis problemet blev tænkt og repræsenteret på en anden måde? Spørgsmål 7: Sprækker i definitionen og repræsentationen af problemet Spørgsmål 8: Hvordan er denne repræsentation af problemet opstået? Delkonklusion Analyse, del Køn Det kvindelige og det mandlige matrix Strategier for medlemshvervning og for at opnå ligestilling Potentiale for transformativ strategi Kønssyn i praksis Piger og mænd Pippi på kursus Delkonklusion Fagforeningen som produkt Håndværksmæssighed Tillidsrepræsentanten som sælger

3 Netværkskultur Delkonklusion Hierarki, demokrati og klasse Demokrati Kvinder i en 3F kultur Klasse på kursus Delkonklusion Solidaritet F Guiden Solidaritet på arbejdspladsen Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

4 Problemfelt I Danmark har fagbevægelsen stor indflydelse. Den nuværende statsminister Helle Thorning Smith har, i de kommende trepartsforhandlinger, lagt op til vigtige ændringer af arbejdsmarkedet. En del af ansvaret for at løse samfundets problemer bliver således lagt over til arbejdsmarkedets partnere. I denne periode med lavkonjunktur stiger presset på arbejdernes vilkår, da arbejdsløsheden er stor. Her bliver det rigtig vigtigt med en stærk fagbevægelse, der kan stå sammen og holde fast i kampen for ordentlige vilkår for de ansatte. Problemet er bare, at fagbevægelsen mister medlemmer. I 3Fs opgørelser over medlemsstatistikken fra 2011 (Bilag 7), ses en såkaldt håndterbar afgang fra forbundet på ca medlemmer om måneden over de seneste 2 år. Den håndterbare afgang er den afgang fra forbundet, som 3F kan påvirke eller burde kunne påvirke. (3F 2011). Sideløbende med, at arbejdsløsheden stiger og man ellers skulle, tro at arbejdstagerne havde større brug for fagforeningerne, mister fagbevægelsen altså mange medlemmer. Det kan der være rigtig mange grunde til og fagbevægelsen er i fuld gang med at forsøge at finde ud af hvorfor. Det har vist sig i LO-fagbevægelsen og fagforeningen 3F, at der er en del flere kvinder end mænd, der melder sig ud. Faktisk har 3F udarbejdet en fremskrivning af medlemstallet for 2015, og såfremt deres beregninger er korrekte vil 3F miste op mod 25% af deres kvindelige medlemmer, mens de vil miste ca 15% af de mandlige (Bilag 8). I den forbindelse har FIU-ligestilling 1 via en repræsentant fra 3F indsendt et projektforslag til Roskilde universitets projektforum 2, for at få belyst, hvorfor kvinderne i højere grad end mænd forlader 3F. Ud fra dette projektopslag har vi valgt at lave et samarbejde med 3Ffor at undersøge problemstillingen nærmere. Når kvinderne fravælger fagforeningen er det selvfølgelig et problem for fagbevægelsen generelt. Det er også problematisk for den enkelte kvinde idet, hun dermed ikke længere er beskyttet af fagforeningen. For kvinder som en kollektiv gruppe, er det problematisk såfremt de kvindelige medlemmer af 3F melder sig ud på grund af manglende viden, økonomi eller andre ikke politiske årsager, da der er tale om at kvinderne bevidst eller ubevidst mister medbestemmelse og indflydelse på deres arbejdsvilkår. De fravælger deres stemme i den demokratiske proces, og dette vanskeliggør fagforeningens og kvinders kamp for ligestilling på arbejdsmarked og i foreningen. Som vi ser det, rummer problemet derved en klar kønsdimension. Derfor har det vagt vores interesse at finde ud af, hvilket ligestillingsideal 3F har, da vi mener at dette må ligge til grund for de 1 FIU- ligestillig står for Fagbevægelsens Interne Uddannelser om ligestilling, og er et samarbejde mellem fagforeningerne HK, Metal og 3F. 2 Projektforum fungerer som brobygger mellem studerende ved Roskilde Universitet og private og offentlige virksomheder og organisationer. 4

5 initiativer de tager for at få flere kvinder i fagbevægelsen. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Hvilket ideal om ligestilling har 3F? Hvad kendetegner 3Fs medlemshvervningsstrategi ifht. kvinder og hvordan udmønter strategien sig i forskellige tiltag? Hvad er forholdet mellem ideal, strategi og tiltag? Bag denne problemforståelse ligger en ide om at: ( )løsninger producerer problemer ved at bidrage med den rammesætning, som problemerne kan udtrykkes inden for (Jöhncke mf. 2004: 386). Vi ser 3Fs medlemshvervningsstrategi som et udtryk for, hvordan 3F selv mener, at problemet med medlemsfravalg skal løses. Derved bliver det relevant at belyse 3Fs løsningsmodeller, da vi ser dem som medskaber af den ramme problemet kan forstås indenfor. Løsningen af problemer udmønter sig i mange tiltag og på mange niveauer i fagforeningen. Som eksempel på disse tiltag har vi valgt i projektet at beskæftiget os med en guide til tillidsrepræsentanter, et kursus samt to tillidsvalgtes konkrete praksis som alle værende løsningsmodeller for hvorledes 3F kommer problemet til livs. Disse figurerer i projektet alle som en form for medlemshvervningsstrategier. Vi ønsker at redegøre for det første spørgsmål. Det vil sige, at der i denne del af problemformuleringen ikke er fokus på en analytisk dimension, men da det er et væsentligt punkt for projektet er dette medtaget i problemformuleringen. Metode Videnskabsteoretisk perspektiv Vi har valgt at tage udgangspunkt i kritisk teori og sammenkæde den med standpunktsfeminismen, for at få et skærpet kønsperspektiv i vores videnskabsteoretiske overvejelser. Disse teorier stemmer godt overens, de tager begge deres udspring i marxismen, og hviler dermed på fælles værdigrundlag og ontologi. Kritisk teori har vi først og fremmest med fordi den kritisk teoretiske tilgang giver mulighed for at have et normativt ideal og indeholdt i tilgangen er desuden et ønske om at forandre til det bedre. (Bilfeldt 2007:122). 5

6 Vi har valgt at belyse problemstillingen fra de menige, kvindelige medlemmers perspektiv. Det vil sige at selvom vi samarbejder med en repræsentant fra 3Fs hovedkontor vil vi forsøge kritisk at forholde os til de forståelser og strategier der kommer herfra. Til dette vil vi anvende vores personlige ideal både om fagforeningen og om ligestilling. Normative standpunkter Fagforening og solidaritet Vi mener, at fagforeningens rolle i Danmark bliver udfordret fra mange sider. Fagbevægelsen udfordres eksternt blandt andet, fordi den er blevet politisk og økonomisk løsrevet fra socialdemokratiet og på grund af opbrud på arbejdsmarkedet. Internt udfordres fagbevægelsen af faldende medlemstal. Vores normative standpunkt i forhold til fagforeningsengagement tager udgangspunkt i ideen om, at man som lønmodtager står stærkest hvis man er medlem af en fagforening, der indgår i overenskomstrelationer. Lønmodtagerne har særlig indflydelse på egne vilkår i den danske model, hvilket vi anser for væsentligt i forhold til det danske arbejdsmarked. Derfor finder vi det vigtigt at fagbevægelsen står sammen om lønmodtagernes særlige interesser, samtidig med, at det er vigtigt at have fagforeningens opbakning, såfremt der sker brud på overenskomster eller andre problemer opstår på arbejdspladsen. Vi har ydermere et normativt standpunkt vedrørende den interne struktur i fagbevægelsen. Vi anser det som vigtigt, at der hersker en grundliggende demokratisk organisationsstruktur og -kultur så alle, uanset etnicitet, alder, køn osv. har reel lige mulighed for indflydelse og deltagelse. Ligestilling Bag begrebet ligestilling ligger et hav af optikker og definitioner. Vi har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i den amerikanske politiske filosof Nancy Frasers normative ideal om lighed. For Fraser er lighed et spørgsmål om reel lighed i deltagelse (Parity in Participation). Lighed i deltagelse skal ikke forstås som et spørgsmål om politisk repræsentation, men som i bred forstand at kunne deltage på lige fod i det sociale og samfundsmæssige liv (Hansen 2005: 19). Fraser har ikke udelukkende fokus på køn, men argumenterer for, at alle grupperinger skal have lige mulighed for deltagelse og lige mulighed for at opnå anerkendelse. Der er altså tale om et retfærdighedsideal. Frasers pointe i forhold til retfærdighed tager udgangspunkt i fordelingen af anerkendelse. Frasers påstand er, at solidaritet ikke blot har med anerkendelse at gøre, men at begrebet desuden indeholder et retfærdighedsperspektiv, baseret på deltagelsesmæssig lighed. Idealet er deltagelsesmæssig lighed, og Fraser påberåber betydningen af, at grupper der kræver anerkendelse må argumentere for, at de 6

7 muligheder der eksisterer for dem for at opnå anerkendelse i samfundet ikke er baseret på deltagelsesmæssig lighed. De må med andre ord godtgøre, at deres anerkendelses- eller omfordelingskrav er retfærdige (Juul 2010:161). Det modsatte af anerkendelse er i Frasers forstand miskendelse. Hun argumenterer for, at miskendelse ikke har med en tabt gruppeidentitet at gøre, men derimod opstår på grund af social underordning. Det er ikke de sociale faktorer, der er skabere af miskendelsen: At se anerkendelse som et spørgsmål om social status medfører derimod et eksplicit fokus på institutionaliserede kulturelle værdimønstre og deres betydning for alle sociale aktørers status (Fraser 2000, 13) (Hansen 2005:19). I nærværende projekt betyder ovenstående, at vi forholder os til hvilke deltagelsesmuligheder, der eksisterer for kvinder i 3F. Vi ser det som et problem for kvinder generelt, at de fravælger fagforeninger, idet vi antager, at det vil medvirke til at skabe endnu større ulighed mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Desuden finder vi det problematisk for den enkelte kvinde i særdeleshed, såfremt hun fravælger fagforeningen af ikke politiske årsager, men derimod vælger fagforeningen fra af årsager, der har med institutionaliserede kulturelle værdimønstre at gøre. Sker dette er der tale om et demokratisk underskud. Køn som konstruktion Inden for den feministiske videnskabsteori lægger vi os op ad standpunktsfeministerne. Ligesom kritisk teori har standpunktsfeminismen rødder tilbage til marxismen, men er opstået på baggrund af en kritik af marxismens kønsblindhed. Standpunktsfeminismens fokus er på undertrykkende strukturer, der rammer kvinder. Det er ikke et forsøg på at opløse køn som i poststrukturalismen. Fokus er, hvordan man kan skabe bedre rammer for kvinder. Standpunktsfeminister tager udgangspunkt i kvinders interesser og perspektiv og laver forskning for og om kvinder (Lykke 2008). Vi ønsker ikke i nærværende projekt, at dekonstruere kønsforståelserne i 3F, men snarere at synliggøre 3Fs forståelser af det henholdsvis mandlige og kvindelige medlem. Dette gør vi ved at vise en sammenhæng mellem disse forståelser og det der danner baggrund for 3Fs udarbejdede guide til tillidsrepræsentanter samt dele af de eksisterende ligestillingsstrategier i 3F. I forlængelse af den kritiske teori ser vi forståelsen af køn som en social konstruktion. Det vil ikke sige at vi fralægger kroppen en betydning, men derimod, at vi ser kroppen som en ramme for individet. Kroppen og biologien er ikke determinerende for menneskers handlinger eller sociale roller, men som kropsfeministerne udtrykker det, kroppen kicks back (Lykke 2008:99). I denne ontologi er der en forståelse af, at der findes en kerne af sandhed, men den er yderst svær at komme ind til. Vi kan forsøge at tilnærme os den ved at skralde lagene af et for et, men den sande viden vil 7

8 stadig fremstå sløret (Elling 2005:208) Det væsentlige for os er, at denne ontologi skaber rum for et udgangspunkt om, at kvinder har objektive interesser jf. vores normative ideal. En vigtig kritik af standpunktsfeminismen er, det fokus der er på at beskrive kvinders vilkår, hvilket kan være medvirkende til at reproducere eksisterende kønsstereotypier. Dette er en generel problemstilling i kønsforskningen, hvor man altid må være opmærksom på se diversiteten indenfor kønskategorien samt rummeligheder og overlap kønnene imellem. Endvidere kan standpunktsfeminismen kritiseres for at være blind for etnicitet og andre intersektionelle kategorier samt for at være heteronormativ. Vi har dog valgt at afgrænse os til kvinder som den eneste kategori. Supplerende metoder og præsentation af empiri I vores projekt gør vi brug af flere metoder i forhold til empiriindsamling. Vi fandt inspiration hos Andersen 3 og Hovgaard 4 der i deres artikel om Metodekombination med sociologisk fantasi ligger op til at: Relevante problemstillinger har vi, når vi kan analysere hvordan hverdagsagtige problemer hænger sammen med overordnede samfundsmæssige forhold altså en kobling mellem den lille historie med den store historie. Den lille historie forstås som den måde, hvorpå mennesker oplever og håndterer deres livsbetingelser i hverdagen, mens den store historie forstås som samfundets politiske økonomiske og kulturelle makrosammenhænge og hvorpå disse sammenhænge historisk ændrer sig, fx i form af ændringer fra industrisamfund til post-industrielt samfund (Andersen & Hovgaard 2007:104). Overføres dette til nærværende projekt vil vi, via en dokumentanalyse i samspil med en overordnet beskrivelse af organisationsstrukturen i 3F, kunne forholde os til de politiske og kulturelle strukturer og strategier i fagforeningen 3F. Dette skal forstås som den store historie. Denne historie suppleres med den første deltagende observation vi gjorde. Denne observation blev foretaget ved et møde med en repræsentant fra 3F og FIU-ligestilling, der efterspurgte et samarbejde vedrørende kvinders udmelding af fagforeninger. Dokumentet, der analyseres, er et arbejdsdokument, der skal ende med at blive til en guide til tillidsrepræsentanter om, hvordan de får hvervet og beholder flest muligt kvindelige medlemmer. Dokumentet er udfærdiget af LO-fagbevægelsen, og blev præsenteret ved et møde for tillidsrepræsentanter ultimo november Den anden del af vores empiriske materiale i projektet udgøres af to interview, samt en deltagende observation. Interviewene er med en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant fra en større industrivirksomhed i Jylland. Den anden deltagerobservation er fra et kursus for kvindelige 3 John Andersen er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet 4 Gestur Hovgaard er tidligere ansat ved Instutut for Kommunikation, Virksomhed og informationsteknologier på Roskilde Universitet. 8

9 tillidsrepræsentanter arrangeret af FIU- ligestilling. Her deltog de to interviewpersoner som kursister. Disse interview vil i samspil med de deltagende observationer fra kurset give os mulighed for at forholde os til den lille historie. Dette samspil mellem forskellig empiri åbner mulighed for at belyse intentioner og forståelser fra 3F centralt samt praksis og oplevede erfaringer hos tillidsvalgte fra 3F, altså den lokalt funderede fagforeningspraksis. I overensstemmelse med den kritiske forskningstradition har vi fokus på såvel aktører som strukturelle forhold: Det drejer sig for det første om at afdække og analysere strukturelle årsager til ulighed og undertrykkelse. For det andet drejer det sig om at undersøge individuelle og kollektive aktørers refleksioner, strategier og utopier til at udholde, imødegå eller overvinde disse undertrykkende forhold (Andersen 1994). (Bilfeldt 2007:123) Vi ønsker ved hjælp af de supplerende metoder at synliggøre forholdet mellem italesættelsen oppefra og den konkrete praksis hos tillidsrepræsentanter. Vores arbejdsform har været abduktiv og på mange måder har vores empiri været styrende for projektets gang. Dette skal ikke forstås som at vi er gået teoriløst til værks, men teorien har primært fungeret som rettesnor, som middel til at opnå viden og indsigt (Bilfeldt 2007:124). Vi er her opmærksomme på at vi kun har talt med kvinder hvorfor det kan anskues som om vi mangler et mandligt perspektiv, men idet projektet er centreret omkring kvinder i 3F ser vi det fortsat som væsentligt at belyse denne oplevelse af virkeligheden. Ydermere er vi jf. vores normative standpunkt inspireret af standpunktsfeminismen, hvorfor vi laver forskning om kvinder, for kvinder. Deltagende observationer Vi har valgt at lave deltagende observationer af flere grunde og i forskellige kontekster. Først og fremmest fordi vi i det første møde med repræsentanten fra 3F og FIU-ligestilling, fik en erkendelse af, at der var meget at hente i selve oplevelsen af mødet, der kunne fortælle os om fagforeningskulturen og synet på ligestilling. Derudover kan de deltagende observationer på kurset sammenstillet med interviewene give en forståelse af oplevelsen og erfaringen med 3Fs struktur og kultur. Deltagende observation er en metode til erkendelse af konkret social praksis, samt de kontekstualiserede spilleregler og motivationsstrukturer for denne praksis. Kodeordene for erkendelsesopgaven er enten slet og ret handling eller samspillet mellem handling, mening og identitet dvs. kultur i betydningen social og symbolsk orden. (Nielsen 2007, 314). 9

10 Vi kan gøre brug af de deltagende observationer til at opnå en forståelse af 3Fs kultur: den hierarkiske struktur, såvel som den kønnede kultur på ligestillingskurset. Da deltagende observationer kan medvirke til indsigt i praksis, er denne metode for indsamling af empiri en oplagt del af det samlede projektdesign. Deltagende observationer fokuserer på forhold mellem italesættelsen og praksis, eller intension (fx i en lovgivning eller en virksomhedsstrategi) og praksis (Nielsen 2007:328). Metodisk har vores deltagerrolle på kurset været deltager som observatør (Nielsen 2007:317) det vil sige kursusdeltagerne har været informeret om vores undersøgelsesarbejde samt, at vi har taget noter undervejs. Vi deltog i halvdelen af ligestillingskurset, og har altså ikke haft adgang til at observere i alle tre dage som kurset forløb over. I forhold til graden af åbenhed har vi valgt at redegøre for en delvis forklaring af forskningens formål inden observationerne på kurset blev gjort. Dette valg blev truffet, fordi vi ikke ønskede, kursusdeltagerne skulle fokusere særligt på deres køn under vores tilstedeværelse, hvilket uddybes i afsnittet om interview. Fokus i vores deltagende observationer er rettet mod sense-making, samt mod menings- og betydningsdannelse (Nielsen 2007:319). Med denne fremgangsmåde kunne vi få adgang til erkendelser om kulturen, socialiteten og interaktionen i 3F og i særdeleshed på kurset. Vi var interesserede i at indskrive os i de andres rum for, at vi via vores indlevelse og oplevelse kunne søge at forstå deres perspektiv. Om denne position skriver Nielsen: Forskeren bruger her ikke kun sin syns- og høresans, men ideelt set alle sanser inklusive en sjette sans, som vi kan kalde det kulturelles indskrivelse i kroppen: Det der gør os i stand til at handle intuitivt, til at blive pinligt berørt, at føle os godt tilpas osv. Samt ikke mindst til at forbløffes overraskes (ibid.). Undervejs i udførelsen af vores deltagende observation på kurset, skiftede vi imellem at være observatører og deltagende observatører. Når det handlede om praktiske og sociale aktiviteter, var vi deltagere, men i undervisningssituationerne var vi observatører. Vi valgte bevist undervejs kun at være observatører i undervisningssituationerne for ikke at fremstå bedrevidende og for ikke at være et forstyrrende element for underviserne. Til gengæld blev vores deltagelse taget godt i mod i de sociale og praktiske aktiviteter, hvor vi indgik som medspillere. Denne deltagelse var medvirkende til, at vi blev inkluderet i gruppen og der blev en mere åben kommunikation. Derved blev vores mulighed for indlevelse bedre. På grund af tidsbegrænsningen, adgang til feltet samt, at vi supplerer med andre metoder er vores deltagende observationer korte og enkeltstående. Nedskrivningen er sket på følgende måde: stikord 10

11 undervejs, efterfølgende nedskrivning dagen efter hver for sig og endelig sammenklipning af vores to tekster til en samlet tekst. Vi har konsekvent i vores notesblokke haft et felt til foreløbig analyse for at forsøge at adskille observationer og analyse bedst muligt. Interview Som vi allerede har beskrevet har vi valgt at lave interviews for at få et indblik i den lille historie. Sigtet med interviews har været at få tillidsrepræsentanterne perspektiv, indsigt i deres praksis og holdninger til 3F centralt. Ydermere har formålet været at belyse kønnets betydning i deres praksis. Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af interviewspørgsmål hentet inspiration hos Lis Højgaard, 5 der har et særligt perspektiv på køn som genstandsfelt. Baggrunden for at Højgaard forholder sig til køn i interviews er en empirisk undren over, at man ofte i interviews enten vælger ikke at tillægge køn nogen betydning eller kun forholder sig til særlige kønsstereotypier. På trods af, at køn er allestedsnærværende, er det bemærkelsesværdigt, at kønnet både kan anskues som en bekvem kategorisering, der udgør en forklaringsmodel der ordner, sætter grænser, skaber hierarkier og relationer (Haavind 2000:7), og en ubekvem kategori, som undslipper faste definitioner og flyder alt efter synsvinkel og kontekst (Højgaard 2010:11). Denne kompleksitet er det vigtigt at have for øje i projektet som helhed. Interviewsituationen kan adskilles i to dimensioner: én dimension orienteret omkring indholdet af interviewet - hvad tales der om, hvordan bliver det formuleret og hvilke forståelser ligger der i det? Samt en anden dimension orienteret omkring de konkrete rammer for interviewet. Her er der fokus på hvordan relationen mellem interviewer og interviewede skabes i relationen og hvad deres indbyrdes forhandling betyder for indholdet. I Højgårds optik ses interviewsituation som en samarbejdsrelation hvor undersøgeren og den interviewede er sammen om at producere viden. Derfor udformes interviewguiden som et samarbejdsoplæg som interviewet foregår ud fra (Højgaard 2010: 9). Refleksion om køn i samarbejdsoplægget Det vanskelige ved at foretage interviews med fokus på køn er på den ene side at opdage når køn er på spil og samtidigt ikke tillægge det ekstra betydning. Paradokset ligger i, at vi som interviewere kommer til at gøre køn relevant, for det vi spørger til, når det, vi i virkeligheden ønsker at finde ud af, er, hvornår og hvordan køn bliver relevant for de informanter, vi trækker ind i vores undersøgelse (Højgaard 2010:13). Højgaard anbefaler, at der ikke spørges direkte ind til køn, før 5 Lis Højgaard er kultursociolog og ansat som lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 11

12 evt. til sidst i interviewet men, at der i stedet fx spørges ind til handlinger, oplevelser og erfaringer. Disse beskrivelser af praksis kan så via et analytisk arbejde belyse de kønnede betydninger. Dette muliggør ifølge Højgaard, at vi som forskere får et indblik i processer, hvor de kønnede betydninger formes (Højgaard 2010: 19). I praksis viste det sig dog, at vi havde svært ved at få Dorte, vores ene interviewperson, der er arbejdsmiljørepræsentant til at svare uddybende. Derfor valgte vi at tage spørgsmålene i en anden rækkefølge end planlagt, således at direkte spørgsmål om ligestilling kom tidligere end planlagt. Interviewsituationen Vi betragter interviewsituationen som et vidensproducerende sted (Højgaard 2010: 9), hvor både vi som interviewere og de interviewede er med til at forme processer og kontekster (Højgaard 2010:15). Dette har betydning for hvordan vi anskuer den viden, der bliver produktet af interviewet. Havde vi betragtet de interviewede som informanter, søgte vi så at sige at grave viden frem. Vores tilgang gør at vi i stedet i samspil med de interviewede samarbejder om at producere viden (ibid.). Dette stemmer overens med vores epistemiologiske tilgang til projektet, beskrevet i afsnittet om validitet og generaliserbarhed. At vi har valgt denne tilgang til vores interview og derfor har særligt fokus på interviewet som samarbejdsrelation, betyder ikke, at vi som forskere ikke har udtænkt spørgsmål eller forholder os til på forhånd udtænkte genstandsfelter. Dette vedlægges projektet som Bilag 6. Selvom, der er tale om en samarbejdsrelation, betyder det ikke, at der ikke er asymmetri mellem interviewer og de interviewede. Det er vores intentioner og interesser som interviewere, der sætter rammerne for samarbejdet. Forskellen mellem det traditionelle interview og samarbejdsrelationen er at vi i interviewene må skabe særlige åbninger og invitationer, der befordrer forfølgelse og forståelse, holdninger og nysgerrigheder, der også rækker ud over de, som forskeren bringer med (Højgaard 2010: 17). Dette er en del af en særlig professionel relationskompetence, hvor sigtet er at skabe værdige og respektfulde positioneringsmuligheder for de interviewede ( ) (Højgaard 2010:18). Det vil sige, at vi i interviewet aktivt forholder os til de interviewedes ytringer, griber fat i løse ender og søger at få uddybet de interviewedes erfaringer eller oplevelser såfremt noget ikke fremstår tydeligt. Generaliserbarhed og validitet Inspireret af Bent Flyvbjerg 6 er hensigten, at vores projekt kan være med til at producere input til den forsatte dialog og praksis i samfundet og ikke at producere en ultimativ utvetydig verificeret viden 6 Bent Flyvbjerg (1952) er professor i Planlægning og Ledelse ved Oxford universitet. Han er uddannet cand. Scient. i geografi og økonomi. 12

13 (Flyvbjerg 2009: 164). Vi er i forlængelse heraf opmærksomme på, at den kvalitative forskning vi her foretager, ikke kan generaliseres udenom forskningens kontekst. Jævnfør vores kritisk teoretiske udgangspunkt mener vi, at forskning bør være demokratisk proces. Det vil sige, at vi opfatter informanter som deltagere og som medforskere. Kritisk teori bygger på en forståelse af, at subjekterne er vidende og kompetente om egen livssammenhæng, og at individernes bestræbelser på at håndtere og overvinde barrierer for humanisering rummer potentiale for forandring. (Bilfeldt 2007:123) I kraft af vores interviews kan vi betragte ligheder og forskelle i interviewpersonernes forståelser og holdninger til enkelte emner og ligeledes betragte ligheder og forskelle på tværs af dokumentet, interviewene og vores deltagende observationer. Hermed kan vi udlede nogle generaliteter, som vi dog er bevidste om ikke er universelt gældende. Dermed har vi en formodning om, at vi kan spore nogle tendenser via den indsamlede empiri, der kan anvendes til at belyse feltets kompleksitet. De empiriske oplysninger vil blive præsenteret direkte i analysen i form af citater fra interviewene og de deltagende observationer. Analysemetode Vi har valgt at gribe analysen an på to måder. For det første har vi foretaget en systematisk analyse af guiden om medlemshvervning ud fra Carol Bacchis What s the problem? Approach. For det andet har vi lavet en dialektisk analyse, hvor teori og empiri spiller sammen. What s the problem? Approach I vores analysemetode til dokumentet har vi valgt at benytte Carol Bacchi What s the problem? Approach samt Lise Lotte Hansens tilføjelser til analysespørgsmålene. Bacchi argumenter for, at det er vigtigt at forstå, hvordan problemer bliver defineret fordi det er determinerende for de løsningsmuligheder, der bliver sat i spil (Bacchi 1999). I vores tilfælde er det interessant at se på hvordan problemet med, at kvinder forlader 3F bliver forstået og søges løst internt i 3F, samt hvordan ligestilling, ligebehandling og ligeværd bliver fortolket i dokumentet. Om metodens mål skriver Bacchi : The goal of a What s the Problem? Approach is to keep analysis open to other possibilities, not to close off discussion. (Bacchi 1999:12). Formålet er altså, at åbne problemstillingerne og vise de værdier, der ligger bag. Metoden kan hjælpe til at synliggøre, hvad der bliver taget for givet og få øje for hvad der ikke bliver sagt. Men udover at belyse rammen og se bagom problemdefinitionen, er der også fokus på handlingsperspektivet. Hvilke mulige handlinger bliver opstillet og hvem gavner disse (Hansen 2011, Powerpoint). 13

14 Bacchi har samlet sin analysemodel i fem spørgsmål. Til disse har Lise Lotte Hansen tilføjet to og det ottende skridt er et Bacchi selv senere har føjet til sine fem (ibid.). The five (eight) steps 1. Hvordan repræsenteres problemet med (vold i hjemmet, abort osv.) i en specifik politisk debat eller et specifikt politisk forslag? 2. Hvilke for-forståelser og antagelser ligger nedenunder denne repræsentation? 3. Hvilke effekter medfører repræsentationen? Hvordan udfylder subjekter en rolle/hvordan konstitueres subjekter indenfor denne repræsentation? Hvad vil sandsynligvis forandres? Hvad vil sandsynligvis forblive uændret? Hvem vil sandsynligvis drage fordel af denne repræsentation? 4. Hvad bliver overset som uproblematisk i denne repræsentation? 5. Hvordan ville svarene blive anderledes hvis problemet blev tænkt og repræsenteret på en anden måde? 6. Hvad er konteksten f.eks. Hvem er afsenderen? Hvor er afsenderen placeret (institution eller stilling) Hvilket kommunikationsmiddel er benyttet? 7. Er der sprækker i definitionen og repræsentationen af problemet? Hvor fører disse sprækker hen? Åbninger? 8. Hvordan er denne repræsentation af problemet opstået? (ibid., vores egen oversættelse) Disse otte spørgsmål vil ligge til grund for vores analytiske gennemgang af arbejdsdokumentet Guide til tillidsrepræsentanter. Analysestrategi Til denne del af analysen har vi hentet inspiration i Bilfeldts udlægning af kritisk teori. Hun skriver: For at få en dybere forståelse af de samfundsmæssige mekanismer, der er på spil, er det vigtigt at komme ind under samfundets overflade ved at gå bag om det umiddelbart synlige (Bilfeldt 2007:124). Det vil i forhold til dette projekt sige, at vi er opmærksomme på de strukturer og de samfundstendenser, der gør sig gældende bag empirien. For at belyse dette har vi behov for teoretiske begreber, der tilsammen kan åbne det ikke umiddelbart synlige. Endvidere er det jf. kritisk teori vigtigt at fastholde kompleksiteten (Bilfeldt 2007:124), samtidigt med at man fastholder fokus på de relevante samfundsmæssige sammenhænge. Da vi arbejder abduktivt og bestræber os på at være empirisensitive, er det i analysemetoden centralt at få empirien på banen. 14

15 Den metodiske fremgangsmåde bliver en vekselproces mellem teori og empiri, hvor begreberne tematiserer forskningsprocessen uden at være definitive. Begrebsapparat og teori udfoldes, diskuteres, justeres og videreudvikles efterhånden, som man gennem forskningsprocessen får større og større indsigt (Billfeldt 2007:124). Til den endelige analyse på tværs af den indsamlede empiri endte vi med fem temaer, som vi inddelte vores empiriske materiale efter. Ved den første gennemlæsning af empirien sprang flere centrale emner frem. Nogle emner var tydelige pga. gentagelser andre fordi der var tale om normbrud. Endnu andre fordi de var usagte og vi via vores normative ideal havde en forventning om at de ville være til stede. Emnerne diskuterede vi med vores teoribegreber in mente og af denne diskussion fremkom de fem temaer. Det er følgende: Fagforeningen som produkt, solidaritet, kønsforståelse og praksis, hierarki, demokrati og klasse samt tillidsrepræsentanternes rolle. Disse emner har dannet baggrund for, hvordan vi foretager analysen. De fem overskrifter vil ikke nødvendigvis figurere i analysedelen, men har primært fungeret som metodisk værktøj i forhold til besvarelsen af projektets problemformulering. Valg af teori I projektets indledende fase har vi været orienteret mod teorier med fokus på samfundsperspektiver, køn og solidaritet. Vi har fulgt projektseminaret Arbejde, Etik og Mangfoldighed, og hentet inspiration blandt teoretikere, der blev præsenteret ved seminaret. Da vi har arbejdet meget empirinært, har det blandt andet været væsentligt for os at have med direkte operationaliserbar teori at gøre. Her har vi hentet stor inspiration hos Lise Lotte Hansen 7, der har et indgående kendskab til 3F og det repræsentative niveau i forhold til kvinder i organisationen. Vi stiller os derfor på skuldrene af Hansens forskningsresultater samt hendes beskrivelse af, hvorledes fagforeningsstruktur kan opbygges via empiriske eksempler fra Storbritannien. Vi adskiller os dog fra Hansen i vores overordnede problemformulering, der bunder i den øgede medlemsafgang af kvinder i 3F, hvor Hansens teori hovedsageligt er udarbejdet i forhold til hvordan kvinder opnår mere repræsentation i fagforeningen. I vores teoretiske afsnit har vi valgt en form, hvor vi er diskuterende i forhold til teoretiske perspektiver, der kan medvirke til, at vi svarer på vores problemformulering. Som nævnt anvender vi teorien som rettesnor i forhold til vores problemstilling. Da vores problemformulering er centreret omkring forskellige niveauer i fagbevægelsens organisationsstruktur, kvinder og et mere samfundsorienteret delspørgsmål har vi valgt en opdeling i forhold til det teoretiske afsnits 7 Lise Lotte Hansen er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. 15

16 opbygning. Vi har fremstillet en figur for at tydeliggøre vores ide med den teoretiske opbygning. Indledningsvist forholder vi os til hvilke samfundstendenser, der kan ligge til grund for fagforeningens øgede behov for medlemshvervningsstrategier. Disse er symboliseret ved firkanten. Herefter har vi valgt en tredeling af teoriafsnittet, der består i teorier centreret omkring solidaritet køn organisation. Vi har valgt organistionsteorien, fordi den kan medvirke til en belysning af de demokratiske processer og strukturer der eksisterer i 3F. Kønsteorien er valgt, fordi den overordnede problemstilling er centreret omkring kvinder og ligestilling. Endelig er solidaritetsteorien inddraget idet vi ser et spændingsfelt mellem fagforeningskerneopgave og de løsningsmodeller der er udarbejdet fra 3F. Denne opdeling af det teoretiske afsnit er valgt fordi de tre overordnede teoretiske indgangsvinkler indbyrdes spiller sammen, når vi forholder os til vores problemformulering. Vi søger i det teoretiske afsnit at præsentere teori, der medvirker til, at vi kan forholde os til de forskellige niveauer problemformuleringen rummer. Metodiske refleksioner vedrørende interview og deltagende observationer Oprindelig var vores plan at foretage interviews med tillidsrepræsentanter fra tre forskellige arbejdspladser. På kurset skulle deltage otte kursister. Tre deltagere fra 3F samt fem fra HK. Imidlertid var der sygdom, hvilket resulterede i at en af vores interviewpersoner ikke dukkede op. Derfor havde vi to deltagere at interviewe. Undervejs i kurset overvejede vi om vi skulle interviewe en tillidsrepræsentant fra HK, men dette ville ændre på vores projekts disposition og vi aftalte at holde os til de to planlagte interviews. En af de to deltagere, Dorte var ikke tillidsrepræsentant, men arbejdsmiljørepræsentant (AMR). Vi overvejede om dette ville have indflydelse på vores interview, men kom frem til følgende: Eftersom uddannelsen af AMR er forestås af 3F må AMR ligesom tillidsrepræsentanter indgå i den organisation som 3F udgør. AMR er demokratisk valgt og repræsenterer som tillidsrepræsentanter mange medlemmer på den lokale arbejdsplads og har adgang til FIU-ligestillings kurser ligesom tillidsrepræsentanter. Når der ansættes nye på arbejdspladsen har både tillidsrepræsentanter og AMR kontakt. AMR indgår i samarbejdsrelationer med kollegaer, AMR-kollegaer, tillidsrepræsentanter, samt den lokale 3F afdeling. Derfor valgte vi at gennemføre interviewet. Selvom vi via de deltagende observationer havde snakket med Else som er tillidsrepræsentanten og Dorte, var der alligevel en del overraskelser. For eksempel vidste vi ikke, at Else arbejdede på fuldtid som tillidsrepræsentant og derfor ikke indgik i produktionen. Vi var inden blevet klar over, at de arbejdede på samme virksomhed. Derfor blev det særligt relevant at Else og Dorte alligevel havde to forskellige ståsteder 16

17 at beskrive arbejdspladsen fra. På denne måde kan interviewene tilsammen bidrage med forskellige perspektiver og praksisser på den samme arbejdsplads. Positioner i forhold til feltet Retrospektivt i relation til vores empiriindsamling har vi erkendt, at vores positioneringsmuligheder i forhold til interviews og deltagende observationer har haft afgørende betydning på projektets drejninger. Vi ser det derfor som væsentligt at tydeliggøre, hvilke positioner vi er blevet givet og har taget i empiriindsamlingens forløb. Vores møde med repræsentanten fra 3F og FIU-ligestilling, er det møde, der har betydet mest i forhold til projektets design. Da vi ankom til mødet havde vi en klar ide om projektets design og hvordan vi ville indsamle og producere vores empiriske materiale. Mødet foregik på 3Fs hovedkontor, hvilket betød, at der var klare rammer og at repræsentanten havde styringen til mødet. Repræsentanten præsenterede indledningsvis, hvordan de i 3F gjorde brug af studenterrapporter, hvilket gav os en følelse af, at studerende blev lyttet til hos 3F. Vi præsenterede vores idéer om et projekt, som vi havde udarbejdet ud fra et samarbejdsoplæg på projektforum, heri ville indgå en dataindsamlingsmetode, centreret omkring et fremtidsværksted som vi ville afholde. Dette blev ikke imødekommet. Repræsentanten anså det for uhensigtsmæssigt at spørge medlemmer om deres ønsker, når de ikke ville kunne realiseres. For det andet ville det være for dyrt at lønne de, der så skulle deltage, idet fremtidsværkstedet skulle finde sted over en længerevarende periode i ikke allerede frikøbt tid. Vi forsøgte at anvende formuleringer fra samarbejdsoplægget, når vi talte om undersøgelsens problemstilling, men undervejs gik det op for os at repræsentanten var mere bekymret for selve antallet af medlemmer, end den problemstilling hun havde præsenteret via projektforum, hvor fokus var på kønnede engagementsformer. Ved mødet anvendte hun teknikker som afbrydelse og ignorering, hvilket havde betydning for, hvordan vi oplevede at vores udsagn og ideer blev modtaget. I situationen opfattede vi, at vi skulle være ydmyge for at opnå et samarbejde og i høj grad indgå på de præmisser, repræsentanten stillede for projektet. Det blev kun ved det ene fysiske møde. Vi har dog haft adskillige mailkorrespondancer om empiriindsamlingen. Særligt ville vi gerne have haft muligheden for at deltage ved et fyraftensmøde, hvor den endelige guide til tillidsrepræsentanter om medlemshvervning blev præsenteret. Dette havde repræsentanten tidligere præsenteret for os som en mulighed, men det viste sig alligevel ikke at være muligt, selvom vi forespurgte ved flere lejligheder. Den positionering vi blev givet ved dette indledende møde har haft stor indflydelse på den adgang til informanter vi har haft i projektet. Repræsentanten foreslog nemlig, at vi kunne deltage i ét ud af tre allerede planlagte møder/kurser for tillidsrepræsentanter, som allerede var finansieret og sådan blev det. 17

18 Et andet møde hvor magtforhold var i spil var på kurset. Der er tale om to signifikante fortællinger i forhold til kursets undervisere. Den første udspiller sig da vi ankommer til kursusstedet. Vi blev af den ene underviser, Sine budt indenfor og bedt om at tilslutte os forsamlingen på trods af at vi ville komme ind midt i en øvelse. Her prøvede vi at appellere til, at vi ville vente udenfor selve rummet hvor kurset foregik, men hun insisterede. Da vi kom op og havde sat os, kom en anden underviser, Anja imidlertid og bad os om at gå en tur. Vi fornemmede her et internt magtspil mellem underviserne, og vi oplevede at komme i klemme mellem dem. Dette medførte at vi blev tildelt en underlegen position. Den anden situation udspringer af, at Anja er underviser på Roskilde Universitet. Derfor indtog hun en rolle som vejleder og påpegede flere ting i forhold til, hvad vi skulle huske på i projektet. Dette opfattede vi som malplaceret i forhold til at denne vejledning foregik åbenlyst i rummet foran deltagerne på kurset. Således blev deltagerne delagtiggjort i denne positioneringskamp, hvor Anja tydeligvis indtog en position som den vidende, hvilket betød at vi blev tildelt en position som mindre vidende. Det første interview med Dorte bar præg af, at hun ikke var tillidsrepræsentant, men arbejdsmiljørepræsentant. Vi havde indledningsvist udsendt breve til de interviewede, og havde her antaget, at der var tale om tillidsrepræsentanter. Dette havde Dorte bidt mærke i og derfor indtog hun en position, hvor hun ikke anså sig selv som vidende i forhold til interviewet. Vi gjorde derfor meget ud af, at Dorte var en ligeså kompetent interviewperson. Interviewet bar præg af usikkerhed og kortvarige svar, og i begyndelsen henviste hun meget til Else, den anden interviewperson som mere vidende i forhold til spørgsmålene i de indledende spørgsmål. Dette vendte dog i løbet af interviewet, og hendes snaksaglighed gav os et indtryk af, at hun havde lyst til at dele sine erfaringer og oplevelser om arbejdsmiljørepræsentantskabet. Interviewet med Else var af en anden karakter. Else var meget interesseret i projektet, og spurgte indledningsvist af sig selv ind til, hvad fokus i projektet var. Hun syntes, at det var spændende at skulle interviewes og hendes flydende talestrøm gav os en oplevelse af, at hun følte sig ligeværdig med os. Vi havde en fornemmelse af, at hun var bevidst om, at vi var oprigtigt interesseret i hendes oplevelser og erfaringer med tillidsrepræsentantgerningen. På kurset var vores positioneringsmuligheder i forhold til de øvrige deltagere også interessant. Vi blev indledningsvist anskuet som udefrakommende, og vores episode med Anja vidnede om, at vi var en del af hendes universitetsverden. Der blev stillet skeptiske spørgsmål i forhold til vores undersøgelse, men vi søgte at besvare alle spørgsmål ærligt, og viste interesse når nogle af 18

19 kursusdeltagerne kom os i møde. Vores position syntes at rykke sig i takt med tiden, hvor vi deltog og vores deltagelsesgrad. Dette tydeliggjordes særligt ved det sidste måltid, hvor kursusdeltagerne spurgte til vores alder. Det havde de nemlig snakket om hele dagen internt. Da vi sagde, hvor gamle vi er, var det tydeligt at vi var gået fra at være akademikere til at være de unge eftersom kursusdeltagerne alle er fra vores forældres generation og der blev leet af vores udsagn om, at vi ikke ser ligeså gamle ud som vi rent faktisk er. Etik i projektet I vores indledende møde med 3F repræsentanten blev vi opmærksomme på den hierarkiske organisationskultur og den magtposition. som ansatte konsulenter og rådgivere har internt i 3F. Dette vil fremgå af analysen. For at være tro mod vores kritiske forskningsideal, var vi nødt til at gribe disse erkendelser og lade dem være med til at forme vores projektdesign. Derfor valgte vi efter mødet med repræsentanten at skrive vores notater sammen til en deltagende observation, selvom vi ikke havde fået repræsentantens informerede samtykke. Et andet etisk dilemma er i forbindelse med de deltagende observationer på det kursus, der var arrangeret af FIU-ligestilling. Da vi kom, blev vi af underviserne spurgt om vi havde tænkt os at observere og evaluere på selve undervisningsindholdet. Det lå i luften, at det var de ikke interesseret i. Vi forklarede, at opgavens sigte ikke var at lave en evaluering af kurset og fokus derfor ikke var på undervisningsindhold og didaktik. Vi har dog alligevel i analysen medtaget de overordnede undervisningsmål og metoder, da de sammenstillet med kønssynet i guiden kan medvirke til at give et indblik i 3Fs indstilling til ligestilling og køn. Derved bevæger vi os i grænselandet i forhold til undervisernes ønske, men eftersom vi forholder os til de overordnede tendenser vi ser i kursets strategi, har vi valgt at inddrage disse tendenser i forsøget på at besvare projektets problemformulering. Idet det manglende, informerede samtykke ikke stemmer overens med, hvordan vi opfatter interviewede og observerede som samarbejdspartnere og medforskere, har vi haft mange overvejelser omkring, hvordan vi skulle forholde os til dette etiske dilemma. Peter Gondelach og Margaretha Järvinen har diskuteret etiske dilemmaer i forhold til informeret samtykke. De skriver: I mange kvalitative undersøgelser vil projektets centrale problemstillinger først udkrystalliseres i løbet af undersøgelsen hvordan skulle man da kunne give de interviewede oplysninger om undersøgelsens konsekvenser, når man kontakter dem. (Gondelach & Järvien 1996:14) Dette var også tilfældet her og først i analysen af det samlede materiale valgte vi endeligt at gøre brug af observationerne. Desuden kan ideen om informeret samtykke ses som stående i modstrid med kritisk teori idet: 19

20 Princippet om informeret samtykke indebærer en implicit snæver forståelse af samfundsforskning: forskningen er den objektive analyse af samfundsmæssige forhold; viden er neutral ( ) (ibid.). Ifølge kritisk teori er forskning aldrig objektiv. Det er derfor, det er så vigtigt at klargøre sit normative ideal. Idealet og forskningens formål kan stå i direkte konflikt med de undersøgtes værdier og interesser. Sådanne undersøgelser ville aldrig kunne gennemføres hvis man på forhånd skulle informere de berørte personer om undersøgelsens formål og eventuelle ulemper. (ibid.) Vi ser underviserne og repræsentanten som repræsentanter for 3F centralt, og derfor ikke som private personer. Deres meninger og udtalelser anvendes altså kun i projektet med 3F organisationsopbygning in mente i relation til at belyse afstanden mellem 3F centralt til medlemmer og potentielle medlemmer. Teoretisk diskussion I det følgende vil vi uddybe den teoretiske ramme, der udgør analysens fundament. For at forholde os nuanceret til vores problemfelt har vi valgt at belyse det ud fra tre hovedemner: solidaritet, organisation og køn, som beskrevet i det metodiske afsnit om valg af teori. Fagforeningens rolle i Danmark Fagforeninger er et produkt af klassesamfundet, og er baseret på en solidaritetsideologi, hvor sammenhold med de der lignede én selv var væsentlig for at sikre flertallets rettigheder og samtidig udgøre et værn mod udnyttelse (Hansen 2007:7). Efterhånden kan der stilles spørgsmålstegn ved hvem der ligner hinanden, om klassesamfundet fortsat eksisterer og om hvad der menes når ordet solidaritet ytres. Generelt anses fagforeningen for at være solidarisk i dannelsen af et interessefællesskab, i modsætning til et identitetsfællesskab, hvor det er den fælles skæbne, der udgør incitamentet for fællesskabet (Andersen 2003:69). Interessefællesskabet er kendetegnet ved at være baseret på kontrakter og et formelt samtykke, hvor det er det faglige fællesskab, der udgør indgangsvinklen til fælles goder (ibid.). Fagbevægelsens historie er spundet op omkring arbejdere i flok og ord som solidaritet, loyalitet, klasse og fællesskab er bærende værdier i hvad vi forbinder med fagforeningens historiske grundlag (Christensen ). Siden fagforeningers indtog har samfundet ændret sig, og fagforeningerne er i stedet for at være proaktive blevet stadig med reaktive (Boltanski 2011: 201). Der stilles til tider spørgsmålstegn ved, om fagforeninger fortsat kan anskues som arenaer hvor klassesamfundets solidaritet er det styrende incitament for at engagere sig, eller om fagforeningens rolle har ændret sig med samfundet (Klandermans 2001:324)? Meget tyder på at klasse ikke længere er en social 20

21 kategori, de potentielle medlemmer af fagforeninger blindt følger af historiske årsager. Dette danner baggrund for, at fagforeningerne for at hverve og bevare medlemmer må gøre en aktiv indsats. Den amerikanske sociolog Richard Sennett forholder sig til loyalitetsbegrebet i et samfund, der er spundet op omkring stadig mere flygtige relationer og forhold, hvor netværk og kontakter er det afgørende for et godt job med dertil hørende fordele som eksempelvis anerkendelse og prestige (Sennett 2006). Sennett forholder sig til, at strukturændringer i samfundet medfører sociale underskud, herunder et tab af loyalitet. Da Loyalitet er en deltagerrelation (Sennett 2006:57), er det vanskeligt for mennesker at føle loyalitet, når de ikke føler andel i tilblivelsen af eksempelvis langsigtede strategier for en virksomhed. Under opsvinget forkyndte erhvervslivets guruer med en vis stolthed, at loyaliteten er død, og at hver enkelt ansat med livsviljen i behold skulle opføre sig som en selvstændig iværksætter (ibid.). Der er altså tale om en samfundstendens, hvor engagementsforholdet til organisationer er orienteret omkring en konkret og umiddelbar fordelagtighed for den enkelte. Men hvor placerer fagforeningerne sig i denne kontekst. Filosoffen Anders Fogh Jensen beskriver disciplinsamfundet som det samfund, hvor bureaukratiske virksomheder og fast ansættelse hører til, men eftersom Fogh Jensen beskriver, at vi bevæger os mod disciplinsamfundets død, kan der stilles spørgsmålstegn ved det traditionelle engagementsforhold som medlemmerne af fagforeningerne hidtil har haft. Den sociale patologi i disciplinsamfundet var, at man forbandt udnyttelsen af netværk med nepotisme og undergravende virksomhed, men ifølge Fogh Jensen er det modsat i projektsamfundet, hvor netværk og det, der skaber værdi netop nu, anskues som en naturlighed og en åbenlys fordel (Fogh Jensen 2009:196). Der opstår altså et dilemma for fagforeninger, for disse har ikke tidligere været organisationer, der fordrede til flygtige engagementer, som kendetegner projektmenneskets netværkskultur. Der er altså tale om, såfremt Fogh Jensen og Sennett har ret i deres beskrivelser af vores samfund, at fagforeninger må tilpasse deres organisationsform således, at den udgør et aktiv for medlemmerne, også i forhold til den beskrevne netværkskultur. Fagforeningen som produkt (solidaritet vs. organisationen) Traditionelt har ansættelse i en virksomhed været livslang, og derfor har engementer i fagforeningen været lige sådan. Men når der er tale om, at samfundet har ændret sig fra disciplinsamfund til projektsamfund må fagbevægelsen anlægge en dynamisk sti for at følge med udviklingen. Til disciplinsamfundet hører de repetitive procedurer (Fogh Jensen 2009:169). Når vi går fra disciplinsamfundet til projektsamfundet, bliver en opgave til et projekt, og det handler om at 21

22 synliggøre sig. Projektet anses som fremadrettet, mens en opgave værdsættes. Det er mere heroisk at have sig et projekt end at udføre en opgave. Den der lukker og slukker efter arbejdet, bliver ikke set, men nok påskønnet. Den der åbner tiden som fyrværkeri, bliver beundret (Fogh Jensen 2009:170). Denne fremtidsfokusering medfører at fagforeningen må være synlig, og en strategi kan være at opfinde og brande sig selv som produkt. I Sennetts kontekst kan man forholde sig til fagforeningen som producent af en vare. Han argumenterer for, at producenter forgylder deres produkter, sådan at det i sidste ende er små forskelle, der udgør essensen i en forholdsvis standardiseret vare. Han siger: For at sælge en grundlæggende standardiseret ting forstørrer sælgeren værdien af små forskelle, som let og hurtigt lader sig udføre, således at det bliver varens overflade, der betyder noget (Sennett 2006: 121). I forhold til at tænke fagforeningen som vare, er det nærliggende at se ud over fagforeningens kerneopgave. Lidt karikeret kan vi forholde os til fagforeningens kerneområde som et håndværk. I Sennetts begreb om håndværksmæssighed forklarer han, at det at blive kyndig håndværker kræver lang tid. Man skal forfine sine færdigheder for at blive dygtig til sit håndværk. Det er at sidestille med hvad Fogh Jensen omtaler som repetetive procedurer. Sennett definerer håndværksmæssighed som Det at gøre noget godt for dets egen skyld (Sennett 2006:91). Når fagforeninger som demokratiske organisationer bliver stadig mere orienterede mod at sælge sig selv i forhold til kontante medlemsfordele, risikerer de at tage forbruget som model, de bliver i stedet brugervenlige. Det vil ifølge Sennett medføre en falmende vilje til at vide hos forbrugeren, Når demokratiet tager forbruget som model bliver brugervenligt falmer denne viden til at vide (Sennett 2006:141). De taber så at sige de håndværksmæssige fordele og den fordel, der er i tydeligt at kunne redegøre for hvad man konkret kan udrette kerneopgaven. Med tabet af håndværksmæssigheden er faren, at de potentielle medlemmer i stedet for kerneopgaven, ser fagforeningen som bidrager til kontante og umiddelbare kundefordele, som eksempelvis et LO-plus Guldkort 8. En sådan udhuling af evnerne forstærker organisationens tendens til at afskrive opnåede resultater som vurderingsgrundlag og i stedet vende blikket mod fremtiden (Sennett 2006:107). Hvor håndværksmæssigheden er med til at skabe et objektivt følelsesmæssigt engagement, en vilje til viden og en lyst til at blive når problemer opstår, så fordrer fagforeningen som produkt en situation hvor engagement ikke er baseret på viden, men på brugervenlighed, og det gør medlemskabet nemt at vælge fra. Ydermere skaber [brugervenlighed] kludder i demokratiets maskineri. Demokratiet kræver, at borgerne er villige til at 8 LO Plus A/S er en gratis fordels- og rabatordning, der 1. august 2004 er blevet til i samarbejdet mellem en række af LO's forbund. LO Plus A/S er et selvstændigt selskab, der er stiftet på initiativ af LO, og som ejes Alka, LO og forbundene i fællesskab. ( 22

23 gøre en indsats for at finde ud af, hvordan verden omkring dem fungerer (Sennett 2006:140). Når fagforeningen bliver nem at fravælge, er det vanskeligt at gennemskue, om solidariteten fortsat har en indflydelse i forhold til, hvorfor medlemmerne vælger at organisere sig. Kan vi fortsat regne med, at fagforeninger har med solidaritet at gøre? Og hvad kendetegner i så fald denne solidaritet? Solidaritet i fagforeningen, hvad skal der til? I takt med forandringen af samfundet, kan der argumenteres for, at fagforeningen må forholde sig til et anderledes solidaritetsbegreb end det der lå til grund for fagforeningernes dannelse. I det følgende vil vi uddybe teoretiske tanker om ovenstående og forholde os til, hvordan fagforeningen fortsat kan udgøre et samlende organ for medlemmerne, hvor solidaritet er kodeordet. Generelt set opereres der med to former for solidaritet. Den horisontale og den vertikale. Den vertikale solidaritet har med borgeren og staten at gøre mens den vertikale forholder sig til intersubjektive solidaritetsformer (Andersen 2003:51) I nærværende projekt belyses hovedsageligt den horisontale solidaritet, der vanligvis har konnoteret ord som eksempelvis arbejdersolidaritet eller søstersolidaritet. Der er altså tale om, at vi mht. til solidaritet forholder os til det intersubjektive relationsforhold på det horisontale plan. Den amerikanske sociolog og professor Jodi Dean har udviklet begrebet refleksiv solidaritet. Hun indleder med at beskrive solidaritetsformer, der kan karakteriseres som traditionelle. Hun forholder sig til den konventionelle (Conventional) og følelsesmæssige (affectional) solidaritet Conventional solidarities take their form from a shared adherence to common beliefs or goals that unite people in membership. These goals serve as mediations surpassing the actual interconnections among members (Dean 1996: 18). Her er tale om solidaritet, der er kendetegnet ved at værdihorisont og målorientering er fællestræk for de, der er solidariske. Man står altså i forhold til en imaginær anden som man har fælles værdisæt med. I forhold til den følelsesbetonede solidaritet skriver Dean: ( ) affectional solidarity, the kind of solidarity that grows out of intimate relationships of love and friendship. In these associations of emotional affirmation, the bond uniting each to the other is a feeling of mutual care and concern (Dean 1996:17). Her er der tale om en solidaritet, der er bundet op omkring en kærlig relation. Det er relationen, der er styrende for, hvem man er solidarisk med. Dean kritiserer begge former for solidaritet for at være afgrænsende, og have det som et normativt ideal at vi er solidariske med nogle, som vi enten kender eller deler værdihorisont med, og dermed implicit er vi ikke-solidariske med andre. They think that solidarity must be understood as us in contrast to them (Dean 1996:19). Ud fra disse udvikler hun den refleksive solidaritet, som rummer en pluralistisk værdihorisont, og er 23

24 bundet op omkring inklusion og Dean argumenterer for at dem og os bør blive til et vi (Dean 1996:29). Selvom vi fordrer et dem tager Dean udgangspunkt i, at dette kommunikative vi er baseret på inklusion og derfor kan undgå at ekskludere på baggrund af individuelle forskelle. Dean har udviklet begrebet primært fordi som hun formulerer det: Der er ikke længere den samme villighed til at undertrykke forskelligheder og til at opgive sin personlige identitet til fordel for normer og værdier i en given gruppe. (Andersen 2003: 60). Endvidere skriver Dean: With the realization that uttering we does not presuppose the existence of a they, we can move away from rigid identity categories, the limits of which are established by the dualities of any opposition (Dean 1996:32). Dean argumenterer altså for, at selve uenigheden, og diskussionen kan føre til solidaritet, og inddrager det refleksive element idet hun forholder sig til at det er via refleksiviteten, at ansvarligheden og afhængigheden af hinanden opstår (Andersen 2003: 61). Den refleksive solidaritet bidrager med at beskrive et ideal, for hvordan fagforeningens medlemmer kan være solidariske på trods af forskellighed og hvorledes en rummelig solidaritet kan opbygges via kommunikation mellem forskellige jeg er (Andersen 2003:61). Der er tale om et solidaritetsbegreb, der indtænker forskellighed som et grundvilkår, og set i forhold til en mere individorienteret samfundsstruktur rummer Dean solidaritetsideal gode byggesten. Det er selve operationaliseringen af Deans solidaritetsideal, der kan være vanskelig. Idet det refleksive solidaritetsideal rummer en universel dimension, bliver det vanskeligt ikke at stille spørgsmålstegn ved om mennesker kan undgå fortsat at være solidariske med de, de personligt sympatiserer med (ibid.). Fortsat solidaritet Ses ovenstående i sammenhæng med fagforeningen som en demokratisk organisation, og forholder vi os netop til det demokratiske fundament, er det væsentligt, at fagforeningen appellerer til hele den potentielle medlemsskare. I 1993 stod LO bag en undersøgelse af hvem medlemmerne af LO forbundene er (Bild et al 1993). For at kunne forholde sig til, hvordan fagforeningens medlemmer adskiller sig fra hinanden, udviklede forfatterne af undersøgelsen en prototype på arbejderen i LObevægelsen. Her har vi at gøre med en: Mandlig arbejder, med et stabilt familiemønster, hvor konen er hjemmegående og tager sig af ham og børnene. Han har folkeskolens afgangseksamen, er ufaglært eller faglært. Arbejdet blev set som middel til at nå målet, nemlig lønnen. Han værdsatte og identificerede sig med kammeratskabet på arbejdspladsen. Til gengæld oplevede han interessemodsætninger til ledelsen, hvilket udgjorde incitamentet for at være fagligt aktiv. Han er socialdemokrat og han ser arbejderfællesskabet som et middel til at nå målet- lønnen. Han tillægger lighedsidealer stor vædi og tager afstand fra den liberale idé om at, enhver er sin egen lykkes 24

25 smed. Fagbevægelsen opfattes som et homogent fællesskab, der er interessebaseret (Bild et al. 1993: 17ff). Selv om fagbevægelsens medlemmer havde forskellige interesser i kraft af forskellige fag, så var fællesnævneren, at alle medlemmer var lønmodtagere (Christensen :70). Dette solidaritetsbegreb kan siges at bygge på at kollektivitet og solidaritet blev set som identiske størrelser (Bild et al 1993:143). Op gennem det 20. århundrede har den materielle fremgang været særligt udtalt og Troen på individualiseringens og markedsvejsstrategiernes vej ind i frihedens rige er blevet stærk (Bild et al 1993:144). Allerede i 1993 skrev Bild et al. om at arbejdersolidariteten ikke umiddelbart vinder tilslutning som noget, der inkluderer alle, da medlemmerne ikke længere finder overensstemmelse mellem egen livspraksis og arbejderbevægelsens organisationer. Fagbevægelsen anses dog ikke som unødvendig men ( ) betingelserne for at føle og udvise solidaritet [er] ændret (Bild et al. 1993:145). Det Dean beskriver som den affektive solidaritet har fået højere prioritet hos medlemmerne af fagforeningen end den interessebaserede solidaritet. Bild et al. kalder dette for hverdagssolidaritet og de forholder sig til, at medlemmerne i stigende grad er orienteret mod et ønske om nærhed, nærvær, tryghed og oplevelser. Dette skal dog ikke træde i stedet for et samtidigt ønske om hensyntagen til fælles problemer og udviklingsbehov (Bild et al 1993: 146). Ydermere præciserer Bild et al., at retfærdighed hos medlemmerne af LO-forbundene har en bred tilslutning som krav og fællesværdi, og her forholder medlemsskaren sig til den heterogenitet der op gennem det 20. århundrede er kommet til at karakterisere medlemsskaren. Hermed menes en ligelig fordeling af løn for lige arbejde, eksempelvis mellem køn. Kort fortalt beskriver Bild et al. at de i deres undersøgelse fra 1993 har fundet, at der eksisterer et bredt flertal hos medlemsskaren, der ønsker at bevare den fælles indsats, som fagforeningerne historisk set har bidraget med, men medlemmerne vil i højere grad end tidligere selv indgå i dialog, vise solidaritetshandlinger og sætte mål for fagforeningen. Det er ved at sætte og udnytte det normative og etiske indhold i solidaritetsbegrebet, og ved ikke kun at lade det være reserveret en organisatorisk interessevaretagelse, at der er mulighed for at frigøre solidaritetsfølelsen og skabe nyt fællesskab (Bild et al 1993:148). Ydermere uddyber de, at det for medlemmerne er væsentligt, at de valgte ledere og forbundsansatte ikke bliver eksperter i at snakke lægge kabaler og lave politik, fordi dette ikke er rodfæstet hos medlemmerne, der dagligt lever en utryg tilværelse med stress, fælles og individuelle problemer og uforløste drømme og ønsker (ibid.). Den heterogenitet, der kendetegner arbejdsstyrken nu, både i forhold til etnicitet, arbejdsområde og køn, bør kunne rummes i fagforeningens solidaritetsbegreb, og vil være værdifuldt for fællesskabet. Dean beskriver en solidaritetsform der er orienteret omkring inklusion, og indforstået heri altså en 25

26 forståelse af eksklusionens betydning. Dean siger, at solidaritet kan ikke kræves, men vi kan appellere til solidaritet (.) den fælles kamp er rettet mod dem der, threaten, denigrate and silence us (Dean 1996:30). (Andersen 2003: 64). Dean tager altså udgangspunkt i at solidaritet har med inklusion og anerkendelse af forskellighed at gøre. Sammenholdes dette med Bild et als fremstilling af, hvorledes medlemmerne ønsker fagforeningen drevet, nemlig en fagforening hvor medlemmernes stemme bliver hørt, er det væsentligt, at fagforeningen udgør en arena, hvor medlemmerne føler sig inkluderet ved at sigtet er rettet mod retfærdighed og anerkendelse af alle medlemmer. I så fald, er der basis for, at heterogeniteten er anvendt i et solidaritetsbegreb, der er berettiget og meningsfuldt i forhold til medlemmernes ønske om medbestemmelse og indflydelse i fagforeningens politikker. Dette leder os til organisationsstrukturens betydning. Organisationsstruktur I det følgende vil vi forholde os til organisationsteori. Vi inddrager organisationsstruktur som aspekt, da vi ser strukturen som havende afgørende betydning for hvorledes 3F som organisation er opbygget og hvordan de politiske strategier formes og formidles. Fagforeningen er ordnet efter det repræsentative demokratis principper. Det vil sige, at den fagforeningsmæssige politik kan anskues som værende resultat af samspillet mellem medlemmernes værdier, i kraft af det repræsentative element, samt de fagligt aktives værdier. Altså de der bestrider de tillidsvalgte poster i organisationen (Bild et al. 1993:33). På trods af, at der er tale om en politisk organisation bærer fagforeningens strukturelle opbygning elementer af, hvad der vanligvis karakteriseres som bureaukratiske organisationer. Bureaukratiske organisationer er kendetegnet ved en særlig hierarkisk struktur, hvor kontrol og styring sker oppefra (Holgersen et al 2004:77). Der er en nøje opdeling i ansvar og beføjelser, men det særlige i forhold til fagforeningens opbygning er netop den demokratiske proces, hvor ansvaret for valg af repræsentanter er hos medlemmerne. Rosemary Pringle har foretaget en kritisk gennemgang af bureaukratiet og har fundet at bureaukrati som styreform er bærer af en skjult mandlig konstruktion. Hun argumenterer for, at det rationelle tildeles en særlig værdi i bureaukratiske organisationer. Hun mener, at der i beskrivelser af den rationelle, bureaukratiske organisation afspejler sig en konstruktion af mandlighed. Denne konstruktion opstår som et resultat af, at det personlige, emotionelle, kvindelige og seksuelle er adskilt fra det, der opfattes som det rationelle (Holgersen et al 2004: 81). Hun argumenter for, at dette er resultat af en seksuel diskurs, som mennesker der bevæger sig i bureaukratiske organisationer er ganske fortrolige med. Dette medfører store uligheder i kvinders og mænd interaktioner i organisationer, fordi kvinder opfattes som objekter mens mænd opfattes som 26

27 subjekter. Denne adskillelse af køn kan fordre en differentieret mulighedsstruktur for kønnene i organisationer. Dette har Rosabeth Moss Kanter beskæftiget sig med. Hun forklarer, at individer, der har et begrænset sæt muligheder tenderer til at skrue ned for ambitionerne, mens de med mange muligheder i hierarkiske organisationer, muligheden for avancement skruer op for ambitionerne. Kanter mener, at de med mange muligheder ofte er mænd, og derfor er deres ambitionsniveau ofte højere end kvinders. Jævnfør Pringles studie af at bureaukratiske organisationer er en konstruktion af mandlighed, stemmer dette overens med Kanters påstand om at mulighedsstrukturerne i bureaukratiske organisationer ofte medfører selvopfyldende profetier, idet et højt ambitionsniveau medfører flere muligheder for individet (Holgersen et al 2004:73ff). Mænd har altså i kraft af deres køn flere muligheder for at indtage højere positioner i bureaukratiske organisationer, fordi deres køn opfattes som rationelt og objektivt. Ligestillingsstrategier Nancy Fraser har forholdt sig til hvordan ligestillingsstrategier kan foregå. Fraser beskriver henholdsvis liberale og radikale strategier, hvor de radikale er todelt. En radikal strategi kan således dække over en henholdsvis affirmativ og transformativ strategi. En liberal strategi kendetegnes ved, at der på lovgivningsniveau eksisterer lige muligheder for kvinder og mænd og at de har samme vilkår. Her arbejdes der altså ikke med særlige kvindeorganiseringsmodeller. En affirmativ strategi dækker over et forsøg på at forbedre eller supplere allerede eksisterende strukturer. Det vil sige at anvendelse af særlige kvindeorganiseringsmodeller vil udgøre en affirmativ strategi. Fraser kalder denne strategi for radikal idet den potentielt kan dække over en mellemvej til eksempelvis reel ligestilling (Hansen 2011a: Powerpoint). Den transformative strategi kendetegnes ved grundliggende at forsøge at forandre kønssynet og kønsordenen i eksempelvis en organisation. Det vil sige, at man søger at forandre de strukturer som kan være med til at reproducere og fastholde kønsstereotypier og andre ulighedsstrukturer. Liberal Affirmative Transformative Definition of problem Women are characterised by deficiency The organisation is gendered No parity in participation Location of The individual women Cultures & structures Institutionalised patterns of misrecognition, misrepresentation, 27

28 problem misdistribution Ideology of change Remove barriers Rectify the results of inequality creating processes Transform the actual inequality creating processes Objectives Equal opportunities Equality as outcome A new (gender) agenda Tools e.g. childcare, women-only training Affirmative action e.g. gender quotas, SOG s Participation policies e.g. collective leadership, new ways to influence Results Reproduction of gender order Challenging gender order Transformation of gender order Horizon short narrow & long Wide (Hansen 2011a: Powerpoint) Kønsteori For at forstå tankegangen bagved 3Fs medlemshvervningsstrategier, er vi nødt til at synliggøre, hvilke forståelser, der eksisterer om køn i 3F. Og eksplicit hvilke forståelser, de har om mænd og kvinder, da de ligger til grund for udarbejdelsen af ligestillingsstrategier og medlemshvervningsstrategier. Til dette kan vi igen gøre brug af Lise Lotte Hansen eftersom hun har forsket i kønssynet på ledere i 3F. Hansen har taget udgangspunkt i Dorte Marie Søndergårds begreb om et kvindeligt- og mandligt matrix. Matrixbegrebet fungerer som en abstrakt figur, der viser, hvordan mandligheden og kvindeligheden er konstrueret i en lokal kontekst. Derefter har Hansen sammenlignet det med det matrix, der hersker om ledere og fundet frem til, at det mandlige- og ledermatrixet har store overlap. Da vi ikke forholder os til ledere i dette projekt vil vi her kun præsentere hendes resultater om det kvindelige - og mandlige matrix, således at vi i vores analyse kan anvende Hansens teori til at åbne og analysere vores resultater. I det mandlige matrix ligger en forventning om, at man bliver efter arbejdstid og går på værtshus. Der er det vigtigt, at placere sig blandt de rigtige personer det vil bl.a. sige ikke sammen med kvinderne. Endvidere skriver Hansen: Mændene er gode til at lave lokumsaftaler og rævekager. De er også magtfulde og er gode til at vise styrke og markere sig, og ikke mindst er de altid til stede og 28

29 tilgængelige. Dertil kommer, at en mandlig fagpolitisk leder er selve definitionen på en solidarisk person. (Hansen 2011b: 197) Det kvindelige matrix er præget af nogle helt andre forventninger. Kvinder har ikke lyst til eller er ikke gode til at spille det fagpolitiske spil, hvor der anvendes rævekager og lokumsaftaler. Kvinderne bryder sig ikke om at markere sig og skille sig ud. De er præget af, at være usikre, i tvivl og mangle selvværd. Ydermere har Hansen i sit arbejde med ledere i fagforeningen fundet, at der er tendens til, at kvinder omtales som piger, mens mænd omtales som mænd. Som begrundelse for, at kvinder er fraværende i ledelse ligger argumentet om at kvinder hellere vil være sammen med familien samt at de har større hjemlige forpligtelser brugt. Derudover beskriver Hansen kvinderne: De er uden magt, men heller ikke rigtigt interesseret i denne, de vil allerhøjest have indflydelse. Til gengæld er kvinder gode til at lytte og vente på plads. ( ) Kvinderne er inkluderet i solidariteten, men det er på særlige betingelser. (ibid.) Der er ifølge Hansen stor forskel på det kvindelige- og mandlige matrix blandt ledere i 3F. Matrixen virker som en rettesnor den enkelte bliver mødt med og som den enkelte derfor er nødt til at agere efter eller at reflektere over når man færdes i fagforeningsregi. Medlemmet skal ikke nødvendigvis efterleve de regler som matrixen udstikker, men den er med til at skabe den kønsorden og de positioneringsmuligheder, der eksisterer i 3F. Hansen skrivert: Koden (matrixen) udgør de kulturelle betingelser, som den enkelte aktør er nødt til at forholde sig til, og jo mere man gør sig selv som det abstrakte køn, jo større sandsynlighed er der for inklusion. (Hansen 2011a:195) Bag denne optik lægger Dorte Marie Søndergaards begreber om kulturelle koder og behovet for at være kulturelt genkendelig. Disse begreber er gode til at vise, hvordan køn bliver produceret og reproduceret i den sociale kontekst (ibid.). Derfor lader vi os her inspirere af Søndergaard, selvom vi videnskabsteoretisk ligger langt fra hinanden. Hun befinder sig et sted i kategorien poststrukturalisme, men da vi i nærværende projekt kun forholder os til den sociale dimension af kønskonstruktionen, finder vi det alligevel frugtbart at gøre brug af Søndergaards begreber. Med kulturelle koder menes de sociale og kulturelle mønstre, vi bevæger os indenfor. Disse er medvirkende til at gøre os genkendelige for vores omgivelser, og her udgør kønnet en væsentlig faktor. Hansen siger: Centralt er, at køn er en form for kulturel kode, og at man ved at gøre køn i overensstemmelse med de kulturelle koder skaber kulturel genkendelighed. Kravet om kulturel genkendelighed kan virke "systembevarende", fordi organisationens praksis 29

30 bliver reproduceret igennem den enkeltes bestræbelser på at gøre sig kulturelt genkendelig. (ibid.) Således er de kulturelle koder afgørende for fagforeningens tendens til at bevare den eksisterende kultur. For, at det skal være muligt at opnå inklusion, kan kønnet altså ikke gøres under helt frie forudsætninger, men må forhandles ud fra den præmis, at udtrykket skal være genkendeligt for omgivelserne såvel som for individet selv (Søndergaard 2006: 34). Dette stemmer fint overens med vores tidligere beskrivelser af, at prototypen på LO-forbundenes medlemmer er en mand, hvorfor der i 3F eksisterer en særlig historie, som er væsentlig at have in mente når kønskonstruktionen analyseres. Køn i organisationer For at belyse, hvordan køn i organisationer har betydning i fagbevægelsen, vil vi forholde os til den kønspolitiske model i Danmark. Den er i høj grad formet af det deltagerdemokrati, der kendetegner det danske politiske landskab, men i og med, at fagbevægelsen i nogen grad også er formet af politiske strukturer, gør vi brug af Pernille Tanggaard Andersens 9 karakteristik af, hvorledes den kønspolitiske model i Danmark ser ud. Det danske politiske system er kendetegnet ved et politisk medborgerskab, der bygger på universelle principper, hvor rettigheder følger individet. Ydermere kendetegnes den universelle velfærdsmodel ved, at solidariteten har en særlig institutionaliseret form, den vertikale form for solidaritet, hvor borgeren er solidarisk med andre via den statslige mellemmand. Den danske kønspolitiske model, fordrer endvidere et homogent syn på fællesskab, fordi; ( ) den politiske kultur i Danmark [har] været kendetegnet ved forholdsvis stor konsensus- orientering, hvilket giver sig udslag i at kontroversielle emner om køn ikke er kommet på den politiske dagsorden (Borchorst, Christensen & Raaum 1999). (Andersen 2003:10) Det homogene fællesskab kendetegnes ved solidaritet, lighed, og aktiv deltagelse (ibid.). I og med at solidariteten og ligheden typisk har været kendetegnet ved den mandlige arbejder (jf. afsnit om solidaritet) kan det være vanskeligt, på grund af konsensusorienteringen at forholde sig til kønsmæssige problematikker. Solidaritetsbegrebet må nødvendigvis favne et mere heterogent billede af arbejdstagerne, såfremt emner, der ikke favnes af den gængse konsensus ikke skal opfattes som et 9 Pernille Tanggard Andersen er sociolog og lektor på Syddansk Universitet 30

31 fjendtligt oplæg eller skydes i sænk, fordi eksempelvis ligestilling opfattes som noget bøvlet at beskæftige sig med (Hansen 2007:13). I Danmark har kvindeorganiseringer været kendetegnet ved sociale bevægelser og frivillige organiseringer. Disse har ikke været forankret i de traditionelle politiske partier, og har derfor haft meget lidt med den politiske dagsorden at gøre, i hvert fald ikke indefra i politisk optik. Dette bunder i, at der i danske politiske partier ikke har været tradition for kvindekvoteringer eller andre eksplicitte kvindeintegrationsmodeller. Men selvom der ikke har været en direkte kvindeorganisering internt i de politiske partier, er et andet kendetegn ved det danske politiske system og særligt i den kønspolitiske optik, at de politiske institutioner har været orienteret imod at forholde sig til en nedefra og op kultur. En kultur hvor sociale bevægelser har haft medindflydelse på den politiske dagorden. For at denne politik fra neden får indflydelse kræves stærke og rige sociale bevægelser, i hvert fald i antal. Såfremt de sociale bevægelser mindskes i antal og antallet af engagerede falder, nedtones den stemme de sociale bevægelser har talt med og medindflydelsen på dagsordenen tabes. Hermed mistes en indgangsvinkel til det, der har kendetegnet den kønspolitiske model i Danmark. Ligestilling i 3F Som led i fusionen mellem KAD og SiD oprettedes aftalen om Fair Repræsentation. Aftalen var den første af sin art i den danske fagbevægelse. Sigtet med aftalen var ligestilling og lige muligheder for alle (3F 2004). Kravene blev stillet af KAD, og i aftalen redegøres der endvidere for, at der skal iværksættes konkrete initiativer for at sikre, at de kvindelige medlemmer af 3F fortsat kan: (.) se sig selv og de værdier, der er kæmpet for i de seneste 100 år kampen om ligestilling er ikke slut. Der skal stadig kæmpes mod det kønsopdelte arbejdsmarked, for ligeløn til mænd og kvinder, familiepolitiske tiltag og ikke mindst lige muligheder og repræsentation for kvinder og mænd i samfundet generelt. (3F 2004:1) Lise Lotte Hansen evaluerede i 2007 aftalen om Fair Repræsentation. Hansen påpeger, at aftalen om fair repræsentation særligt har været et gode for de forhenværende KAD kvinder, mens de forhenværende SiD kvinder ikke i samme grad nyder samme indflydelse i afdelingsbestyrelser. Dette kan bunde i, at der i KAD allerede eksisterede en organisationsstruktur lig den, der prægede hele fagbevægelsen, hvor det særligt er mandlige kroppe og mandlige forståelser af organisation og faglig ledelse, der kendetegner fagforeningens ledelse (Hansen 2007:16). Hansen har i sin forskning beskæftiget sig med den engelske fagforening UNISON, og hun tilkendegiver via sin forskning, at en radikal indgangsvinkel til mere ligestilling i 3F kan udgøres af en spejling af de tiltag UNISON har gjort brug af for at skabe en mangfoldig organisation. For selv om Ligestilling er forholdsvis højt profileret i 3F med en generel opbakning om end en noget lav 31

32 aktivitet på afdelingsniveau (Hansen 2007:13). De tre primære tiltag Hansen beskriver er: Proportionalitet, fair repræsentation og selv-organiserede grupper. Proportionalitet er, sammen med fair repræsentation og selv-organiseringsgrupper indskrevet i vedtægterne og udgør en integreret del af UNISON s demokratistruktur (Hansen 2007:10). I den britiske version af fair repræsentation ligger, at der ikke blot er tale om konkrete tal og valgsystemer, men også en dimension, der sikrer, at tillidsposter kan deles af flere medlemmer, sådan at eksempelvis deltidsansatte også får mulighed for at besidde disse poster. UNISON arbejder med selv-organiserede grupper, for kvinder, etniske minoriteter, handicappede samt bøsser og lesbiske. De selvorganiserede grupper findes på alle planer i organisationen. ( )på afdelingsniveau er den centrale indflydelsesmulighed på fremsættelse af forhandlingskrav. På regionalt niveau er den centrale indflydelsesmulighed retten til repræsentation i regionale udvalg og råd. På nationalt niveau er der et samarbejdsudvalg, som består af medlemmer af forretningsudvalget og medlemmer fra de selvorganiserede grupper (Hansen 2007:11) Der er tale om, at på hvilket som helst hierarkisk niveau i organisationen, er der mulighed for deltagelse og indflydelse i det fagforeningsmæssige arbejde. De selv-organiserede grupper bestemmer selv indholdet af, hvad der arbejdes med og alle grupper er tildelt økonomiske og praktiske ressourcer i form af sekretærbistand, samt mulighed for at kommunikere med resten af fagforeningen og har adgang til informationer. De selvorganiserede grupper er en struktureret form for netværk. Set i forhold til vores tidligere inddragelse af både Fogh Jensen og Sennetts analyse af, hvorledes netværk får stadig mere indflydelse i vores liv, kan dette initiativ udgøre en indgangsvinkel for fagbevægelsen til at være mere proaktiv i forhold til den generelle ændring i samfundsstrukturerne i forhold til arbejdsliv. Sætter vi ydermere denne selv-organisering i forhold til de tidligere omtalte kønspolitiske metoder i Danmark, kan selv-organiseringsgrupperne anskues som internt organiserede grupper. Dette har historisk set ikke været en del af den danske kønspolitiske model. Den demokratiske funktion de selv-organiserede grupper tilskrives ved at være indskrevet i de vedtægter, der ligger til grund for UNISON s demokratistruktur kan anskues som svarende til de tidligere beskrevne internt organiserede grupper i dansk kontekst. Arbejdet i de selv-organiserede grupper fungerer som sagt på alle planer i organisationen. Det vil sige, at med de selv-organiserede grupper skabes der et lokalt fundament for fagforeningsarbejdet. I og med, at medlemmer har mulighed for at organisere sig i henholdsvis, kvinde-, etniske-, handicapgrupper samt grupper for bøsser og lesbiske muliggøres UNISON s overordnede målsætning om at skabe ligestilling inden for fagforeningen, men også på arbejdspladsen og i 32

33 samfundet (Hansen 2007:11). De selv-organiserede grupper muliggør endvidere et lokalt funderet fællesskab, hvor fagforeningen bliver facilitator af det netværk grupperne skaber. Organisationsstrukturen i 3F For at kunne besvare vores problemformulering ser vi det som væsentligt at beskrive den organisationsstruktur, der er kendetegnet i fagforeningen 3F. I det følgende beskrives 3F s overordnede organisationsstruktur, efterfølgende fokuseres på de organer, der har indflydelse og medbestemmelse, når det gælder ligestilling indenfor 3F, således dykker vi ned og beskriver den del af organisationsstrukturen vi anser som relevant i nærværende projekt. 3F er opdelt i en politisk og administrativ struktur, der fungerer som den daglige ledelse. Nedenfor vises en visuel oversigt over organisationen udarbejdet af 3F. ( Medlemmerne af den daglige ledelse har hver deres ansvarsområder. Således sorterer Team Ligestilling og mangfoldighed og Team Tillidsvalgte: udvikling og kurser under den samme forbundssekretær I den daglige ledelse. 33