magasinet Mærsk aftale om løn Kostbart farvel til SAM-DATA løn Web-design-festival januar i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasinet Mærsk aftale om løn Kostbart farvel til SAM-DATA løn Web-design-festival 2004 17. januar i København"

Transkript

1 IT-fagets fagforening Nr. 7. December 2003 magasinet Mærsk aftale om løn Kostbart farvel til SAM-DATA løn Web-design-festival januar i København

2 Udgiver synspunkt indholddecember Weidekampsgade 8 Postboks København C Telefon Telefax www samdata.dk Landsforeningen SAM-DATAs bestyrelse Erik Lykke Hansen, Lise Nielsen, Holger Foskjær, John Aabille, Per R. N. Nielsen, Jeppe Schmidt, Finn Diechmann Larsen, Anette Christensen, Klaus Larsen, Kim Schilling Hansen, Lars Bukholt Frederiksen, Formand Erik Lykke Hansen Søparken 53, Svorgerslev 4000 Roskilde Privat SAM-DATAs sekretariat Finn Hansen, sekretariatschef, Annette Bendtsen, adm. sekretær, Vicky Christensen, adm. sekretær, Redaktion Finn Hansen Erik Lykke Hansen, ansvarlig i.h.t. presseloven. Journalist Astrid Westergaard (DJ) Næste udgivelse Deadline 2. januar 2004 Annoncer Mediapeople A/S, telefon Oplag ISSN X Grafisk design Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Forsidefoto Axel Søgaard Kopiering og aftryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Cand.ledig Hver tredje cand.it er uden job. Hver ottende data- og it-ingeniør står i samme situation. Hver anden nyuddannet datamatiker er ikke kommet i arbejde. Hvordan skulle det næsten være anderledes, når hvert tredje job, der forsvandt i 2002, blev doneret af it-branchen. Og regeringen stadig ikke har gjort noget konstruktivt for at få it-ledigheden bragt ned. Men den har jo også haft travlt med at udtænke snedige planer inden for dagpengeområdet De kedelige tal fortæller, at ledigheden ikke kun er forbeholdt it-folk med en kort videregående uddannelse. Også it-folk med en længerevarende uddannelse har taget plads i ledighedskøen. Så adgangskoden til et job i it-branchen er tilsyneladende ikke kun at sætte et cand. foran it. Lobbyister i branchen er ellers næsten faldet over deres egne ben af bare iver for at fortælle, at højere it-uddannelser var løsningen på beskæftigelsesproblemerne i branchen. Og erhvervsliv og politikere har klappet i hænderne over etablering af et IT-universitet. Ingen skal mere end vi beklage, at der også blandt de højtuddannede er en høj ledighed. Det er spild af unge menneskers tid og ressourcer, når de rammes af ledighed - uanset om de uddannes til datamatikere eller cand.it er. Men man må sige, at det har været ret omkostningsfrit for visse dele af erhvervslivet at sige til de unge: Bare læs videre, så er lykken gjort! Omkostningerne betaler de unge i form af ledighed. Samtidig sørger samme virksomheder for at holde egne omkostninger nede ved at hyre såkaldt højtuddannet itarbejdskraft i fx Indien. Langt de fleste indiske softwarefolk har en treårig universitetsuddannelse bag sig, som for en stor del kan sammenlignes med en dansk kort videregående uddannelse. Så måske er der ikke når alle de uventede omkostninger ved outsourcing tælles med sparet så meget alligevel? Og da slet ikke, hvis nogen skulle tænke en smule samfundsøkonomisk. Det er faktisk uanstændigt at benytte billig arbejdskraft på den anden side af jorden, når der findes mange dygtige og desværre ledige it-folk her i landet, der kan løse opgaven. Og det er ikke fair over for skatteyderne, der også er med til at betale understøttelse til de mange ledige danske it-folk. Faktum er, at vi her i landet har alt for mange it-ledige. Og problemet kan ikke kun løses ved at alle skynder sig på universitetet. Ledighedstallene taler deres eget sprog. Der skal også som vi tidligere har påpeget være bedre muligheder for efteruddannelse og praktik i virksomheder. Sådan kan it-folk vedligeholde og udvikle deres markedsværdi, så de står parat den dag, det vender. Tilføj så bare på CV et: Cand.sagtens. 04. Mærsk-selskaber med i ny rammeaftale om løn 06. Et kostbart farvel til SAM-DATA/HK overenskomst 08. Efteruddannelsestilbud til ledige multimediedesignere og datamatikere 10. FOREDRAG: Johannes giver dig et spark i web eksistensen 11. Tillægsforsikring er en særlig fordel for it-medarbejdere 12. Voksende protester i USA mod outsourcing til Østen 15. Dansk Industri aflyser workshops i Indien 16. Web-design-festival Heldagskursus: IT-projektlederens værktøjskasse 20. Fup og fakta om outsourcing til Indien 22. Spørg om Job, Karriere og Uddannelse 24. Per og Lars sætter DIT præg på HK/Privat 25. Du betaler for at være ledig og bo i Sverige 26. Den eneste ene - hver gang 28. Ny SAM-DATA klub i Trafikministeriet 29. Miklos er en af dem der står og banker på 30. ditverse magasinet side16 Mærsk-selskaber med i ny rammeaftale om løn side side 4 4 farvel Et kostbart til SAM-DATA/HK overenskomst side 6 Web-designfestival Fup fakta og om outsourcing til Indien side20 Nr. 07 december magasinet 07/2003 magasinet 07/2003 3

3 Af Astrid Westergaard Mærsk-selskaber med i ny rammeaftale om løn Omkring 100 SAM-DATA/HK medlemmer i tre Mærsk Data-ejede selskaber bliver dækket af en ny rammeaftale. Er du helt ung, er det godt at have lidt DIT EGET VALG ekstra på kontoen til etablering. Har du små børn, er god tid sammen med dem kostbar. Og er du lidt ældre, er det måske værdifuldt at lægge lidt ekstra til side til pensionen. Den ny rammeaftale indgået mellem HK og MÆRSK IT A/S, MÆRSK DATA ORGANISATOR A/S og ACURE A/S giver netop den enkelte mulighed for at indrette sig efter, hvor man står i livet, og hvilke behov man har. Det giver etablering af en flexpulje i rammeaftalen nu mulighed for. Aftalen gælder fra 1. januar 2004 til 2007 og dækker omkring 140 HK medlemmer, heraf 100 SAM-DATA/HK medlemmer. Aftalen blev blåstemplet af medlemmerne med omkring 90 procent ja-stemmer af de afgivne stemmer. AFTALEN UNIK PÅ OMRÅDET - Aftalen er unik, og jeg kender ikke nogen tilsvarende aftale inden for it-branchen, siger René Andersen, faglig konsulent i HK. Han har været med til at forhandle aftalen i hus. - Aftalen er meget fleksibel og tager hensyn til de enkelte medarbejderes særlige forhold, konstaterer René Andersen. Det er tre kvart års hårdt arbejde med utallige møder kombineret med god vilje fra begge sider, der ligger til grund for den historiske rammeaftale. - Vi har ønsket at sikre både hævdvundne rettigheder og goder og parternes ønsker om fleksibilitet. Vi har også strammet op på tidligere hensigtserklæringer, og vi har skærpet forpligtigelser. Sidst men ikke mindst, har vi ønsket at imødekomme medarbejdernes ønsker til indbygget fleksibilitet, pointerer René Andersen. KLARHED PÅ FEM PUNKTER - Aftalen giver klarhed over fem vigtige punkter: Arbejdstid, overarbejde, pension, ferie-fridage og løn under barsel. Det er vigtigt, at der er en rammeaftale på disse punkter. Det kan være svært for den enkelte medarbejder at få bedst mulige aftaler, hvis han eller hun har job på en virksomhed uden overenskomst og skal forhandle alle disse punkter igennem selv, siger René Andersen. Rammeaftalen rækker fremad og skal også overenskomstdække medarbejderne i nye virksomheder, der overtages af Mærsk Data A/S. Kommentarer fra tillidsrepræsentanter: Lars Mortensen, Mærsk Data Organisator A/S: Som helhed giver medarbejderne udtryk for tilfredshed med rammeaftalens indhold. Rammeaftalen giver stor fleksibilitet, og stigningen på fire procent over fire år er også et resultat, vi kan glæde os over. Den stigning er noget af et særsyn, da der normalt ikke ligger lønstigninger i rammeaftaler. Nu er alle sikret fire procent over fire år. Desuden har aftalen åbnet nye muligheder. Med den har vi nu fået en fælles aftale, hvor vi kan regulere løn- og arbejdsvilkår. Det har vi ikke haft tidligere. Jørgen Snejbjerg, Mærsk Data Food & Agro A/S: Fordelene er fleksibilitet for den enkelte medarbejder, bedre betaling i forbindelse med vagter, forbedring af lønparagraffen og en fælles overenskomst for selskaber med overenskomst i Mærsk Data gruppen. Største landvinding er, at der nu er fleksibilitet, og at der nu findes en fællesoverenskomst i Mærsk Data omfattende tre selskaber. Det giver medarbejderne en sikkerhed, hvis de flytter fra et selskab til et andet. Det står i rammeaftalen DER OPRETTES EN FLEXPULJE MED FØLGENDE INDHOLD: Der overføres to og en halv procent af lønnen svarende til værdien af fem supplerende feriefridage ved kalenderårets start. Desuden overføres den del af virksomhedsbidraget til pension, der ligger ud over syv procent. Eget bidrag til pension udgør minimum tre procent. Flexpuljen tilskrives yderligere fire procent over de næste fire år, første gang med en procent pr. 1. januar FERIEFRIDAGE OG PENSION Man kan vælge fra nul til otte feriefridage fra starten af ansættelsen. Man kan omkontere feriefridage til yderligere pension eller løn. Man kan omkontere feriefridage - og virksomhedsbidraget til pension ud over syv procent - til løn. Eller man kan vælge det nuværende miks og placere den kommende stigning af Flexpuljen, som man helst vil. Det er dog vigtigt, at man som ung husker at få startet en fornuftig pensionsopsparing. LØN FØR OG NU Med hensyn til lønparagraffen er der væsentlige forbedringer. Nu er det niveauet på området, der er gældende. Før var det begyndelsesniveauet på området, der var gældende. Det ligger i aftalen, at man er berettiget til at kræve en forhandling under medvirken af tillidsrepræsentanten, hvis ens løn er mindre end for medarbejdergrupper, som er beskæftiget med tilsvarende arbejde, eller hvis lønstatistikker indenfor sammenlignelige virksomheder indenfor branchen viser, at ens løn er lavere. ISÆR FOR BØRNEFAMILIER Familier med børn får bedre forhold under den ny rammeaftale. Der indføres blandt andet ret til fuld løn i op til en dag ved nødvendigt fravær på grund af mindreårig barns sygdom. Rammeaftale giver dig mange ekstra fordele Følgende punkter er forbedringer i rammeaftalen, som ligger ud over ferieloven og funktionærloven. Har man ikke overenskomst, får man ikke disse fordele automatisk. Overarbejdsbetaling Feriefridage Pension Aftale om betaling for vagtordninger Mulighed for overførsel af ferie i særlige tilfælde Flexpuljen, fleksible aftaler om løn - feriefridage og pension Løn under barsel Ret til fravær i forbindelse med sygt barn Sikring af kompetence med i rammeaftalen Når det gælder kompetence-sikring, er der taget de første skridt i en egentlig kompetence-sikring for den enkelte ansatte. Det er nok den mest forpligtende aftale af den art i nogen rammeaftale. Aftalen indebærer blandt andet: At kompetenceudvikling/uddannelse af medarbejderne sikrer fundamentet for en bæredygtig virksomhed. At virksomhederne og medarbejderne har et ansvar for, at medarbejderne i tilfælde af arbejdsmangel kan matche branchens kvalifikationskrav. At kompetenceudvikling/uddannelse vurderes ud fra driftmæssige behov og fremadrettede strategier. Altså har virksomhederne forpligtet sig til at sikre den enkelte medarbejders kompetence og uddannelse i fremtiden, og den enkelte medarbejder har indflydelse på dette i fremtiden. Medarbejderen har krav på, at der tages stilling til hans eller hendes konkrete behov for kompetenceudvikling en gang om året. FAKTA om de tre Mærsk-selskaber Mærsk Data Organisator A/S: Mærsk Data Organisator leverer it-løsninger til a-kasser, fagforbund, arbejdsgiverorganisationer og andre medlemsorganisationer og foreninger i Danmark. Løsninger omfatter bl.a. skræddersyede systemer til a-kasser og fagforbund, baseret på standardløsninger til de mest gængse platforme. Løsningerne administrerer i dag mere end en mio. medlemmer. Desuden leveres systemer til håndtering af medlemsservice, kontingentopkrævning, kursusadministration, fundraising, kampagner og statistik. Mærsk Data Organisator har 200 medarbejdere og har sæde i København. ACURE A/S: ACURE udvikler kliniske og administrative informationssystemer til sundhedssektoren. Selskabet er etableret i marts 2002 ved en fusion af LEC's afdeling for sundhedssektoren og Medfork A/S. Produkter og systemer omfatter bl.a. MediCare, der er et elektronisk patientjournal-system, Landspatientregistret og Det centrale Tilskudsregister der er grundlaget for beregning af tilskud ved købet af tilskudsberettiget medicin. ACURE's kundekreds tæller Sundhedsstyrelsen,Lægemiddelstyrelse, Ringkøbing Amt, Ribe Amt, Sygehus Fyn, Københavns Amt, privathospitaler samt privat praktiserende læger og speciallæger og senest H:S. ACURE har hovedkontor i Århus og afdeling i Odense og beskæftiger omkring 40 medarbejdere. Mærsk IT A/S: Mærsk IT er en fusion af det tidligere Mærsk IT og LEC. Selskabets medarbejdere indgår i Mærsk Data Food & Agro, der leverer løsninger til landbrug og fødevareindustri, Mærsk Data Public, der leverer løsninger til den offentlige sektor, og Mærsk Data Industries, der leverer løsninger til blandt andet medieindustrien og forsikringsbranchen. Mærsk IT har omkring 450 ansatte. Hovedkontoret ligger i Risskov, Århus, og der er en afdeling i København. 4 magasinet 07/2003 magasinet 07/2003 5

4 Et kostbart farvel til SAM-DATA/HK overenskomst Det kan betyde op til kr. mindre i lønningsposen årligt for it-medarbejdere i Hjemmeværnskommandoen, at de har sagt farvel til SAM-DATA/HK. - I bedste fald kan man kalde det resultatet af eminent god vildledning fra en ET KOSTBART SKIFT forening, der kalder sig en fagforening. Sådan betegner Erik Lykke Hansen, SAM-DATA/HK s formand, den situation, 14 it-medarbejdere i Hjemmeværnskommandoen er landet i. SAM-DATA/HK og en konkurrerende fagforening har forskellige overenskomster for it-medarbejdere i staten. Efter at have droppet SAM-DATA/HK har 14 it-ansatte i Hjemmeværnskommandoen fået ny overenskomst og dermed mistet tillæg, der for nogles vedkommende udgjorde op til halvdelen af deres løn. Dermed er to SAM-DATA/HK medlemmer kommet i klemme, fordi aftalen er udformet således, at flertallet afgør hvilken overenskomst, man hører ind under. De to har ikke ønsket at skifte. JA TIL NY LØN OG MARKEDSNIVEAU - Man kan sige, at ved at skifte fra SAM-DATA/HK har it-folkene sagt farvel til et lønningssystem, som vi har kæmpet for i mange år. I 1998 fik vi i samarbejde med HK/Stat opfyldt ønsket om en løn sammensat af grundløn, kvalifikationstillæg, funktionstillæg og bonusløn, så vi kunne nå op på markedsniveau. Vi tilsluttede os kort sagt aftalen om Ny Løn, siger Erik Lykke Hansen. LIGE LIDT ELLER LIGE MEGET - Vi tilbyder vore medlemmer et højere lønniveau, og vi har ikke noget imod at differentiere lønnen. Vores erfaring er, at højere løn hos nogle er med til at trække hele lønniveauet op for alle. Vi skriver jo 2003 og ikke 1968, hvor man i høj grad gik ind for, at alle skulle have samme løn, selv om det gav et lavere niveau. Elendighedsprincippet og den tankegang, der lå bag, har vi for længst lagt bag os. Men det er altså ikke alle, der har det, siger Erik Lykke Hansen. Den fagforening de 14 it-ansatte har skiftet til har ikke ønsket at acceptere aftalen om Ny Løn. GENERELT HØJERE LØN Faglig sekretær i HK/Stat, Vibeke Rittmann Petersen, der har forhandlet på vegne af SAM-DATA medlemmerne, konstaterer, at den store lønnedgang de 14 it-ansatte er blevet præsenteret for, er konsekvensen af, at der findes to så forskellige løn-systemer i staten. HK/Stat har overenskomst for 60 procent af de it-ansatte i staten. - Ny Løn har generelt ført til højere lønninger blandt statens it-ansatte, som ellers har ligget langt bagud i forhold til det private. I dag kan en it-medarbejder med HK overenskomst få lige så meget i tillæg, som vedkommende får i grundløn, siger Vibeke Rittmann Petersen. VELKOMMEN TIL HALV LØN Grunden til de store varslede lønnedgange for de 14 it-medarbejdere er netop, at de har haft store tillæg. Men de falder bort, når lønnen beregnes efter en overenskomst, der ikke opererer med begrebet Ny Løn. Ved skiftet fra SAM-DATA/HK til den anden fagforening besluttede Personalestyrelsen at beregne de 14 medarbejderes løn efter den anden fagforenings overenskomst, der som nævnt giver en samlet løn, der er meget lavere end den, de 14 it-medarbejdere var vant til efter HK s Ny Løn tillæg. TO MEDLEMMER I KLEMME To SAM-DATA/HK medlemmer er kommet i klemme, fordi de risikerer at blive tvunget ind under den dårligere overenskomst. - Vi har meget tidligt i forløbet bedt om et møde med Personalestyrelsen, men den har ikke ønsket et direkte møde med os. Vi har imidlertid været med som bisiddere på møder, og vi tror, at vore to medlemmer har store chancer for at blive holdt skadesløse. Det er vores intension, og det arbejder vi stærkt på. Vi gør alt, hvad vi kan for vore medlemmer i Hjemmeværnskommandoen, slår Vibeke Rittmann Petersen fast. Formanden for SAM-DATA/HK, Erik Lykke Hansen, erklærer sig helt enig med Vibeke Rittmann Petersen. FRIT VALG - Man kan frit vælge, hvilken fagforening man ønsker at tilhøre. Men jeg vil anbefale, at man undersøger, hvad skiftet vil betyde for en. Man kan jo ikke være sikker på, at alle fagforeninger giver det reelle billede af, hvad skiftet vil betyde for den enkelte. - Jeg synes, at denne kedelige historie taler sit eget sprog, siger Erik Lykke Hansen. Erik Lykke Hansen, formand SAM-DATA. Frit valg af fagforening Fordele ved Ny Løn i staten Det er antallet af medlemmer, der bestemmer, hvilken fagforening der dækker et område. Der ligger en aftale om procedure for ændring af dækningsområder. For allerede dækkede institutioner er proceduren den, at man inden udgangen af december i lige år kan fremsætte krav om at dække et område. Fagforeningen skal ved navnelister dokumentere, at man har over 50 procent af de pågældende medarbejdere som medlemmer. Skiftet sker så pr. 1. april i ulige år. Det vil altså sige, at man kan skifte hvert andet år. - Man kan frit vælge, hvilken fagforening man ønsker at tilhøre. Men jeg vil anbefale, at man undersøger, hvad skiftet vil betyde for en. Man kan jo ikke være sikker på, at alle fagforeninger giver det reelle billede af, hvad skiftet vil betyde for den enkelte, påpeger SAM-DATA/HK s formand Erik Lykke Hansen. Fordelene ved Ny Løn i staten er, at den bliver forhandlet lokalt på den enkelte arbejdsplads. Det vil sige, at det er muligt at lave en aftale, der tager udgangspunkt i de arbejdsopgaver, der ligger i den enkelte institution og de kvalifikationer, den enkelte medarbejder har. En anden fordel for især it-medarbejdere er, at man ikke forhandler inden for en pulje, men for hele institutionens lønsum blandt de medarbejdere, der er på Ny Løn. Det betyder, at det lokale råderum bliver større. For en gruppe af medarbejdere, hvor deres uddannelse og kvalifikationer er efterspurgte, giver det bedre mulighed for samlet set at hæve lønnen. Og så skal man huske på, at Ny Løn ikke nødvendigvis betyder individuel løn. Det er stadig den pågældende tillidsrepræsentant, der har forhandlingsretten, og ikke det enkelte medlem. Derfor kan man sagtens indgå en aftale for en gruppe af medarbejdere fx i forhold til funktionstillæg og nogle af kvalifikationstillæggene og dernæst se på den enkeltes kvalifikationer. 6 magasinet 07/2003 magasinet 07/2003 7

5 Efteruddannelsestilbud til ledige multimediedesignere og datamatikere SoftAdvice er et kompetencecenter med fokus på forskning, uddannelse og jobformidling. Vore kernekompetencer består i afholdelse af korte såvel som længerevarende uddannelsesforløb indenfor ledelse, IT og økonomi. SoftAdvice har fokus rettet mod mennesker, der ønsker at udvide deres kompetenceområde med det formål at fremme jobmuligheder både nu og i fremtiden. Følgende kurser starter i København, Århus og Ålborg: Sådan gør du: København Uddannelsessted: Symbion, Fruebjergvej 3, København Ø. 6 ugers Microsoft.Net: Opstart d. 26. januar.informationsmøde d. 4. december kl og d. 11. december kl ugers SAP Business One: Opstart d. 26. januar. Informationsmøde d. 4. december kl og d. 11. december kl Projektleder: Opstart d. 26. januar. Informationsmøde d. 4. december kl Informationsmøde d. 11. december kl Efteruddannelse af datamatikere (lang uddannelse med praktik og jobtræning): Dato ikke endelig fastsat. Informationskoordinator for multimediedesignere (lang uddannelse med praktik og jobtræning): Dato ikke endelig fastsat. Informationsmøderne afholdes i Symbion Århus Uddannelsessted: Udviklingsparken, Sønderhøj 46, Viby J. Projektleder: Opstart d. 26. januar. Informationsmøde d. 5. december kl og d. 15. december kl ugers Microsoft.Net: Opstart d. 26. januar. Informationsmøde d. 5. december kl og d. 15. december kl ugers SAP Business One: Opstart d. 26. januar. Informationsmøde d. 5. december kl og d. 15. december kl Efteruddannelse af datamatikere (36 ugers lang uddannelse inkl. 12 ugers praktik og efterfulgt af jobtræning): Opstart 19. januar. For deltagelse på kurset skal du hurtigst muligt skrive en ansøgning samt sende dit cv til SoftAdvice. Informationsmøderne afholdes i Udviklingsparken 1. Hvis du ønsker at rekvirere yderligere materiale omkring ovenstående kurser, kan alt hentes på eller du kan kontakte SoftAdvice på telefon Hvis du ønsker at deltage på et informationsmøde, kan tilmelding ske på telefon eller via mail: husk at anføre navn, adresse og telefonnummer og hvilket informationsmøde du ønsker at deltage i. Alle er velkomne! På informationsmøderne får du mere at vide om kursernes sværhedsgrader, indhold og deres overordnede mål. 3. For endelig optagelse skal du sende en skriftlig ansøgning samt cv til SoftAdvice, Sønderhøj 46, 8260 Viby J mrk. kursusnavn eller til 4. Hvis du går ledig og er medlem af en A-kasse, kan du søge Arbejdsformidlingen om bevilling af kurset. Før Arbejdsformidlingen går ind og finansierer en efteruddannelse, skal der udfærdiges en jobplan (tidligere kaldet handlingsplan). Vær opmærksom på, at der kan være ventetid i den forbindelse. Hvorvidt Arbejdsformidlingen giver tilsagn til kurset eller ej, er en individuel vurdering og beror alene på Arbejdsformidlingens afgørelse. Hvis du har over 24 km til og fra dit uddannelsessted er der mulighed for at søge din A-kasse om befordringsgodtgørelse. Ansøgningsblanketten (AF84) kan hentes på Arbejdsformidlingens hjemmeside, Hvis du har yderligere spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte SoftAdvice på telefon Aalborg Uddannelsessted: Forskerparken Novi, Niels Jernes Vej 10, Ålborg Ø. 6 ugers projektledelse: Opstart d. 26. januar. Informationsmøde d. 8. december kl og d. 16. december kl ugers SAP Business One: Opstart d. 8. marts. Datoer for informationsmøderne er ikke fastsat. Efteruddannelse af datamatikere (lang uddannelse med praktik/jobtræning): Dato ikke endelig fastsat Informationsmøderne afholdes i Forskerparken Novi Startløn? Nyuddannet datamatiker? Hvad skal jeg have som startløn? - find svaret på Lønstatistik for datamatikere ansat i kommunal, privat og stat, medio magasinet 07/2003 magasinet 07/2003 9

6 Johannes giver dig et spark i web eksistensen Af Astrid Westergaard Du kan ikke bare sætte dig på skolebænken og lære, hvad web-design er. Der skal hjerteblod til. Du skal møde mennesker, der glæder og sårer dig. Johannes Torpe har oplevet, følt og knoklet sig til sit universelle design-sprog. Ham må du møde. Gør det på Web-design-festival 17. januar 2004 i København. Tillægsforsikring er en særlig fordel for it-medarbejdere Af Astrid Westergaard Et GRATIS IT-fordrag på 2 timer: I samarbejde med Dansk IT præsenter SAM-DATA XML's plads i fremtidens IT-landskab XML foredrag i Sønderborg den 27. januar 2004 XML er grundstenen i digitaliseringen af den offentlige sektor og i principperne i webservices. Kom og udbyg din viden og kompetence inden for XML så du og din virksomhed er bedre rustet til det fremtidge arbejde med XML... Godt web-design? WEB-DESIGN-FESTIVAL - Hvad du synes er godt, synes jeg måske er dødsygt. Men hvis det fungerer for dig, er det helt fint, lyder det fra universel kreatør inden for design, musik og liv, Johannes Torpe. Mødet med mennesker er basis for det design, Johannes Torpe står for. - For at skabe godt design, skal du kunne læse mennesker. For at kunne læse mennesker, skal du have erfaringer med mennesker. Du skal møde masser af mennesker. At opleve andre mennesker er det vigtigste, siger Johannes Torpe. Ham skal du møde, når SAM-DATA/HK og HK GRAFISK KOMMUNIKATION inviterer til Web-design-festival 2004 den 17. januar. TAG STILLING Når Johannes Torpe indtager scenen, vil han, at du tager stilling til ham og hans idéer om design. - Jeg giver dig oplevelser og hjerteblod. Du kan ikke lade være med at mene noget, når du har oplevet mig. Måske synes du, at jeg er en idiot. Måske ikke. Men du har oplevet noget, som er med til at forme dig og dit sprog og dermed design. OPVOKSET I THYLEJREN Johannes Torpe har en utraditionel baggrund og er autodidakt både hvad angår liv og design. Med en opvækst i Thylejren og en skolegang på samlet tre år, har han selv måttet opleve og føle sig frem inden for såvel sit arbejdsliv, som inden for det samfund, hans forældre havde valgt at melde sig ud af. HJEMMEFRA SOM 12-ÅRIG Han forlod Thylejren som 12-årig, fordi han var hunderæd for at ende som enten hippie, pusher eller dranker. Livet bød på flere muligheder, og han tog hul på dem ved at flytte til København, hvor han boede hos familie. Johannes var bidt af at spille trommer, og det lykkedes for ham at få job i en trommebutik. Han var så god, at han kom til at undervise i butikken. Og trommebutikken blev også indgang til det, der blev hans levebrød i nogle år; at lave lys for orkestre, DR og flere store festivaler. FIRMA SOM 17-ÅRIG Han etablerede eget lyssætningsfirma som 17-årig og tjente rigtig godt. - Jeg fik lyst til at prøve kræfter med noget nyt og kastede mig over grafisk design. Kreativitet er noget universelt, og du bestemmer selv, hvor grænserne går, slår Johannes Torpe fast. I dag har han og halvbroderen, Rune RK, firmaet Johannes Torpe Studios, der beskæftiger sig med indretning, design, møbler og grafik. Kundekredsen tæller Bang & Olufsen, Dolce & Gabbana, Ray Ban, RemRem, Holmegaard, Pal Zileri, The North Face, Moroso, Costume National, Nasa og SuperGeil. Der er en afdeling i Italien, og en i Spanien om lidt, som Johannes Torpe Udtrykker det. Tør du lade være med at møde ham? Du kan læse mere om Johannes Torpe på: Tilmelding - klik på arrangementer, eller klik på aktiviteter og dernæst på kurser og konferencer En tillægsforsikring kan sikre mod stor lønnedgang i tilfælde af ledighed. Muligheden for at HK-medlemmer kan LEDIGHED OG LØN tegne en tillægsforsikring til arbejdsløshedsforsikringen er temmelig interessant for SAM- DATA/HK s medlemmer. - It-medarbejdere hører ofte til de højtlønnede, og derfor går de også relativt meget ned i løn i tilfælde af ledighed, slår Ole Just, økonom i HK, fast. - Derfor vil en tillægsforsikring ikke mindst være rettet mod denne gruppe, siger Ole Just. HK's hovedbestyrelse er ved at undersøge, hvordan en tillægsforsikring kan se ud for at kunne konkurrere med de tillægsforsikringer, private virksomheder tilbyder. HK regner med at kunne tilbyde forsikringen i begyndelsen af februar næste år. Tillægsforsikringer er blevet interessante, fordi stadig færre HK-medlemmer får dagpenge svarende til 90 procent af lønnen, hvis de mister deres arbejde. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan forsikringen kommer til at se ud, men det kan siges med sikkerhed, at der er stor interesse om ordningen. Forbundsformand John Dahl peger på, at der er mange muligheder, der skal undersøges. Og han understreger, at solidariteten spiller en stor rolle i fagbevægelsen, og derfor er det vigtigt, at det er et tilbud, alle medlemmer kan have gavn af. Interessen blandt HK s medlemmer er stor. Det viste den Gallup undersøgelse, HK fik lavet for nylig. To ud af tre HK medlemmer synes, at en tillægsforsikring er interessant. Af dem gav 85 procent udtryk for, at de helt sikkert ville tegne en tillægsforsikring, hvis de havde muligheden. Få styr på visionen med XML og på XML s plads i fremtidens ITlandskab. På dette møde vil du få en introduktion til XML på generelt niveau og komme rundt om spørgsmål som bl.a.: Visioner og XML i praksis - kom tættere på? Hvorfor er XML unikt? Få indsigt i XML's principper og opbygning? Praktiske cases fra real life projekter Mødet henvender sig således til både erfarne og mindre erfarne, der arbejder eller gerne vil arbejde med XML. De erfarne kan få udbygget deres kendskab og få kvalificeret sparring til deres ideer og spørgsmål inden for XML. De mindre erfarne kan også få stor glæde af mødet gennem den grundlæggende gennemgang og de praktiske cases - bl.a. hvis man står selv og skal i gang med XML - kan man her hente erfaringer med hjem til brug i egne og i virksomhedens ITprojekter, hvor XML indgår. Torsdag den 25. september 2003 kl På mødet vil du selvfølgelig også have rigtig god mulighed for at møde andre ligesindede, der også interesserer sig for og arbejder med XML og en foredragsholder med stor erfaring. Herudover kan du selvfølgelig deltage i den efterfølgende debat med spørgsmål og kommentarer. (Deltag allerede nu i DANSK IT s virtuelle fora om XML. Alle medlemmer af DANSK IT har fri adgang her kan du følge den seneste debat om udviklingen inden for XML, downloade materialer og artikler samt mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen Bent Bilstrup der er moderator i DANSK IT Virtuelle Netværk om XML. Tid og sted: 27. januar kl på HK, Møllebakken 1, Sønderborg Tilmelding: - klik på arrangementer Sønderborg 10 magasinet 07/2003 magasinet 07/

7 Voksende Af Mette Hjermind McCall. Foto: Kim Berry protester i USA mod outsourcing til Østen I løbet af 2004 vil omkring 80 procent af amerikanske firmaer outsource it-arbejde til lande i Østen, hvor programmørlønnen er en brøkdel af den amerikanske. Men der skjuler sig omkostninger i outsourcing, som er svære at regne med. En eftermiddag sidst i april gik Kevin OUTSOURCING I USA Flanagan ud på parkeringspladsen foran Bank of America s udviklingscenter i Silicon Valley og skød sig. Få minutter forinden var han blevet afskediget fra USA s største bank, hvor den 41-årige programmør inden sin fyring havde trænet indiske medarbejdere i at udføre sit eget job. Den tragiske hændelse fik it-medarbejdere overalt i landet til at vågne op og kræve et stop for import af it arbejdskraft samt kraftig regulering af oversøisk outsourcing. Parkeringspladsen blev det fysiske udgangspunkt for Outsourcing og USA USA s nationale økonomi voksede med 1,8 procent i de to første kvartaler af For at reducere arbejdsløsheden, er en vækst på mindst tre procent dog nødvendig, mener økonomer. Ifølge en undersøgelse fra San Jose University, så har mere end hver tredje husholdning i Silicon Valley været ramt af arbejdsløshed i løbet af de sidste to et halvt år. Undersøgelsen viste også, at ledigheden havde ramt medarbejdere med en universitetsuddannelse i næsten lige så høj en grad som folk, der kun havde en gymnasiebaggrund. Lønnen for en it medarbejder i USA steg i gennemsnittet med 1,7 procent i 2002, hvilket ikke kunne stå mål med en inflation på 2,2 procent. USA s skatteindtægter målt på antal indbyggere var sidste år det laveste siden USA definerer oversøisk outsourcing som arbejde udført i andre lande, samt arbejde udført af medarbejdere på arbejdsvisa i USA. demonstrationer arrangeret af arbejdsløse programmører som Lee Perry og Pete Bennett. - Det er ikke folk fra Indien, vi er utilfredse med, men derimod et system som bare ser til, mens vores job går tabt, og vores samfund mister milliarder af skatte-indtægter på bekostning af store virksomheders grådighed, siger Lee Perry. ANSÆTTELSESREGLER GRADBØJES Han blev for alvor involveret i sagen, da han fandt et jobopslag, hvor en bank søgte programmører, som ikke måtte være amerikanske statsborgere. - I sådan et eksempel har arbejdsgiveren klart overtrådt reglerne, men som regel sker det mere i det skjulte. Jeg har været til flere jobinterviews, hvor det hurtigt stod klart, at jeg bare var fyldstof, fordi en arbejdsgiver skal interviewe to amerikanske statsborgere til et job, før man har lov til at ansætte en udlænding på arbejdsvisum, fortæller Pete Bennett. De to programmører sidder på en bar tæt på Bank of America hovedkvarteret, som plejede at være fyldt hen under fyraften. I dag er her gabende tomt. Ifølge statistikken har Californien mistet job indenfor it-sektoren i løbet af de sidste to år. Forskere på UC Berkeley har netop udgivet en rapport, som forudsiger, at op til 14 millioner amerikanske job, eller ti procent af den samlede arbejdsstyrke, kan gå tabt i de kommende år som følge af outsourcing. EN LANG PROCES Esa Ketola er direktør for firmaet Cellsoft, som producerer software til mobiltelefoner. Virksomheden havde svært ved at matche konkurrenterne rent prismæssigt og besluttede derfor for otte måneder siden at oursource en del af arbejdet til Guangzhou i Kina for at skære ned på omkostningerne. - Vores beslutning om at oursource gjorde det muligt at vinde en kontrakt i konkurrence med et indisk firma, fordi vi kunne gøre det lige så billigt, siger Esa Ketola. Han lægger dog ikke skjul på, at det har været svært at starte en afdeling i en kultur, som er meget anderledes end Silicon Valley. - Det har virkelig været en lang proces at få vores nye medarbejdere til at yde det optimale. Holdningen om at man arbejder fra ni til fem, og ikke til projektet er fuldført, var meget fremherskende. Strukturen er også meget hierarkisk, så der er ingen idéudveksling og sparring mellem manager og underordnede, fortæller Cellsofts direktør. Han venter nu spændt på at se, om det første store projekt fra afdelingen i Kina bliver færdigt til tiden. - Vi budgetterer med omkostninger på en femtedel af hvad, det ville koste her i Californien. Men nogle gange har jeg også lidt på fornemmelsen, at produktiviteten er en femtedel af hvad, vi kunne have fået her i USA, siger han. GÅR IMOD OUTSOURCING Sådanne skjulte omkostninger, som ikke umiddelbart er til at kalkulere med, er en af de vigtigste årsager til, at chip design firmaet Integnology har valgt at gå imod outsourcing trenden. - Det kan siges meget enkelt; du får, hvad du betaler for. Derfor har vi valgt ikke at outsource udenfor USA, siger Pete Bennett (i midten) er en af de mange arbejdsløse programmører i Silicon Valley, som nu åbenlyst er begyndt at protestere Integnologys direktør, imod outsourcing. Basheer Janjua. Det er hans erfaring, at arbejdsopgaver, som outsources oversøisk, løber ind i mange problemer. - Sprogbarrierer og ineffektive arbejdsgange er bare de mest oplagte. Når et produkt er forsinket, er det ofte nødvendigt at sende teams over for at hjælpe med at færdiggøre arbejdet, hvilket får projektet til at overskride budgetterne endnu mere, siger Integnologys direktør, som skønner, at efterbearbejdelse og kvalitetssikringer let kan komme til at koste firmaer op til 50 procent mere end beregnet. - Derudover er det utrolig svært at kontrollere medarbejdernes baggrund. Indien oplever i øjeblikket et boom og en efterspørgsel på arbejdskraft, som kan sammenlignes med vores dot.com boble sidst i 90 erne. Der er ingen arbejdsløshed i it-sektoren overhovedet, siger Basheer Janjua, som selv oprindeligt stammer fra Indien. SIKKERHEDSMÆSSIGE RISICI En anden fare ved outsourcing er den sikkerhedsmæssige risiko, som et firma løber ved at overgive meget sensitive data. - Vi er nødt til at indrømme det. De lande, som der typisk outsources til, er gennemsyret af fattigdom og korruption. Hvis du giver en medarbejder fem dollars i timen for at programmere en kode, hvad tror du han vil gøre, hvis han bliver tilbudt 5000 dollars for at videregive den?, spørger Integnology direktøren. Han er specielt betænkelig ved, at banker og medicinalvirksomheder nu er begyndt at få deres 12 magasinet 07/2003 magasinet 07/

8 databaser administreret i Østen. Da Esa Ketola bestemte sig for at outsource til Kina, var sikkerheden omkring firmahemmeligheder hans største betænkelighed. - Vores medarbejdere arbejder på computere, hvor de ikke har internetadgang og ikke har mulighed for at lagre informationer på floppydisks og lignende. Derudover sørger vi også for kun at give dele af et større projekt til afdelingen i Guangzhou, så medarbejderne ikke kan videregive komplette oplysninger, forklarer han. FORTROLIGE INFORMATIONER Sikkerhedsaspektet er også et element, som programmørerne Lee Perry og Pete Bennett nævner ofte. Begge har arbejdet for firmaer, som uden at vide det, gav dem adgang til fortrolige oplysninger. - Jeg tror bare, det er et spørgsmål om tid, før vi hører om eksempler på, at information er blevet misbrugt som følge af outsourcing. Men jeg tror ikke, at selve trenden med at outsource, vender, før vi ser noget, der ligner økonomisk kollaps her i landet først, siger Pete Bennett. Outsourcing og Indien Indiens outsourcing-sektor voksede med 59,1 procent i og ventes at vokse med endnu 54 procent i Indiens nationale økonomi voksede med syv procent i Sidste år sendte landet it-medarbejdere til USA. Selvom Indien stadig er præget af store skel mellem rig og fattig, er middelklassen vokset til at et sted mellem 250 og 300 millioner mennesker. Hver måned bliver der for eksempel solgt mere end én million nye mobiltelefonabonnementer, mens der dagligt sælges over motorcykler. Udenlandske investorer har i år investeret næsten fem milliarder dollar i landet, hvilket allerede på nuværende tidspunkt er seks gange så meget som sidste år. En programmør i Indien tjener i gennemsnit 20 dollar i timen sammenlignet med 65 dollar i timen for en amerikansk programmør. - Hvis du nedlægger dit køkken, ender du altså tit med at spise på Burger King. Det er lidt det samme, siger han. Hos Integnology har de derfor indført et nyt begreb, som de kalder US Sourcing, outsourcing i USA. - Man skal jo ikke glemme, at outsourcing i sig selv ikke er af det onde. Det giver et firma mulighed for at fokusere på sine kerne-funktioner, mens andre kan tage sig af resten. Vi mener bare, det er bedst at beholde arbejdet her i landet. Jeg kender mange administrerende direktører, som har fortalt mig, at de har haft dårlige oplevelser med oversøisk outsourcing. Men det går man jo sjældent ud og siger offentligt. Så længe sådanne udsagn bliver fejet ind under gulvtæppet, vil udviklingen fortsætte, siger han. Dansk Industri aflyser workshops i Indien Selv om omtalen er massiv, er interessen for Indien slet ikke så stor, som AFLYST WORKSHOP man skulle tro. Senest har Dansk Industri måttet aflyse to workshops om Indien, som DI ville gennemføre i samarbejde med det danske handelskontor i Bangalore. Efter planen skulle det første arrangement i form af en todages workshop have været afviklet i Nyborg den 15. og 16. september. Det andet var en syv dages workshop i byen Bangalore, som er det indiske svar på Silicon Valley, fra den november. Tekst og foto: Helge Pedersen FOKUS PÅ OUTSOURCING Titlen på begge workshops var Critical factors for success in India, men det var der kun en håndfulde danske virksomheder, der ville vide mere om. - Nu er det ikke usædvanligt, at nogle af vores arrangementer af den art bliver aflyst. Deltagerne er typisk folk, der rejser meget, og med hensyn til Indien har timingen været dårlig. Vi har fået opfordringer til at gentage workshoppen i Bangalore med øget fokus på blandt andet outsourcing og udflytning af højtkvalificeret arbejdskraft. Det sker sandsynligvis til juni næste år, oplyser international project manager Michael Holm, Dansk Industri. TØVENDE VIRKSOMHEDER Det meget brede program for workshoppen i Bangalore, blandt andet med besøg hos indiske familier og ophold i en ashram, har måske været med til at svække interessen for arrangementet. - Næste gang bliver programmet mere målrettet mod outsourcing, og det tror jeg, flere virksomheder vil deltage i. Danske virksomheder har været meget tøvende i forhold til Indien, selv om der er store muligheder, hvis det bliver grebet rigtigt an. Det er noget af det, den næste workshop skal beskæftige sig med, siger Jakob Andersen, leder af Det Danske Handelskontor i Bangalore. Demonstrationen i Concord i Silicon Valley blev holdt uden for Bank of America s udviklingsafdeling, hvor en programmør begik selvmord, efter hans job blev outsourcet. TROR PÅ ORGANISERING Pete Bennett er dog sikker på, at demonstrationer som den på Bank of America s parkeringsplads, ikke bliver den sidste. Indtil videre har flere stater i USA foreslået en øvre grænse for oversøisk outsourcing. Samtidig har en ny lov sænket antallet af udstedte arbejdsvisa. - Vi må bare fortsætte med at få politikere og arbejdsgivere til at indse, hvad outsourcing gør ved vores land. Som fag har vi ikke haft tradition for at organisere os, men jeg tror, det så småt er ved at komme. Næsten hver dag får jeg en e- mail fra en it-medarbejder, som har mistet sit job på grund af outsourcing. Vreden blandt de arbejdsløse er enorm, siger han. nogle stærke argumenter til at nedbringe dine printomkostninger print copyscan fax VIDEN GÅR TABT Udsagn som disse bekymrer Basheer Janjua, der mener, USA langsomt bliver drænet for it-viden, fordi amerikanere forlader faget, og unge ikke ser nogen fremtid i at uddanne sig indenfor it. Outsourcing vil derfor med tiden blive helt nødvendig for USA. Der er masser af tiltalende alternativer til at bruge sine penge på forbrugsstoffer til printere. Det er derfor vi udvikler vore printere til at have de suverænt laveste driftsomkostninger i deres klasse. Vores unikke ECOSYS teknologi betyder at man ikke behøver at betale for dyre alti-en-tonerkassetter, når man kun behøver toner. Det er muligt at få både farve- og sort/hvide udskrifter i høj kvalitet til en uimodståelig lav pris! 14 magasinet 07/2003 KYOCERA MITA DANMARK A/S Tlf.: magasinet 07/

9 HK Grafisk Kommunikation og SAM-DATA præsenterer: Web-design-festival januar 2004 i København Webgrafik kan være klassisk, vildt eller helt anarkistisk flot og effektfuldt logisk, funktionelt og brugervenligt eller helt uigennemskueligt. Hvert design afspejler en holdning - og holdninger er ofte til debat: Hvad er et godt design? Fire forskellige eksperter giver hver deres bud, når SAM-DATA og HK GRAFISK KOMMUNIKATION inviterer til Webdesign-festival PROGRAM: Kl : Kl : Kl : Velkomst ved Trine Rossle Kim Pedersen: Komposition og funktion: webdesign til mennesker Rolf Molich: Brugervenligt web-design Kl : Kl : Kl : Frokost Tim Frank Andersen: Hvor er vi på vej hen? Johannes Torpe: One man schizophrenic show design er universal Kim Pedersen Kendt for sine bøger om web-design og mange foredrag for SAM-DATA og HK- Grafisk Kommunikation. Rolf Molich Kendt for sine bøger om brugervenlighed på websites. Nu trykt i eksemplarer. Tim Frank Andersen Kendt som IT-ekspert på TV2 s Morgen-TV. Johannes Torpe Kendt for sit forrygende show om design og op i røven med Janteloven. Kim indleder Web-designfestival 2004: Rolf kommer på lige før frokost med sit indlæg på web-design-festival 2004: kommer med sit indlæg lige efter frokost på web-designfestival 2004 med emnet: skal du opleve som sidste foredrag på web-designfestival 2004: Komposition og funktion: webdesign for mennesker Brugervenligt webdesign Hvor er vi på vej hen? One man schizophrenic show - design er universal Læs mere om Kim Pedersens indlæg på - klik på arrangementer Læs mere om Rolf Molichs indlæg på - klik på arrangementer Læs mere om Tim Frank Andersens indlæg på - klik på arrangementer Læs mere om Johannes Torpes forrygende indlæg på - klik på arrangementer Du kan læse mere om Kim på Du kan læse mere om Rolf på Du kan læse mere om Tim på Du kan læse mere om Johannes på Tilmelding: - klik på arrangementer Praktiske oplysninger: Pris: Gratis for medlemmer af SAM-DATA og HK GRAFISK KOMMUNIKATION. Ikke-medlemmer: kr. 600,-, som betales ved tilmelding. Forplejning: Du får formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe Transport: Der ydes ikke nogen form for transportstøtte Sted: HK-København, Artillerivej 30, 2300 København S Tilmelding: - klik på arrangementer, eller klik på aktiviteter og dernæst på kurser og konferencer Sidste frist for tilmelding: Du kan tilmelde dig op til en uge før, MEN vi forventer, at alle pladser bliver optaget forholdsvis hurtigt, så tilmeld dig allerede i dag! Forbehold for ændringer i programmet.

10 Bliv professionel og succesrig projektleder! Overvejer du en karriere som projektleder? Lær det på heldagskurset IT-projektlederens værktøjskasse Dette heldagskursus er først og fremmest for nyuddannede datamatikere, men andre medlemmer af SAM-DATA er også velkomne. - Og det er gratis for medlemmer! Her kan du læse om nogle af oplægsholderne: Tina Petrowsky, IT-projektleder i LEGO Tina M. Petrowsky arbejder som IT projektleder i LEGO system A/S's Globale IT afdeling. Som IT projektleder på LEGO indgår man i tæt partnerskab med forretningsorganisationen, som ejer projektet og som er kunden i hele forløbet. - i Århus Arne Birk Johansen, divisionsdirektør, EDB-Gruppens Consultancy & Project Management Division I EDB Gruppen er projektledelse gjort til et selvstændigt forretningsområde og divisionen er gennem dedikerede projektledere ansvarlig for styring og implementering af alle større IT projekter hos EDB Gruppens kunder. - i Århus Ulla Olesen, Coach Consult Ulla Olesen, der er uddannet cand.jur. og certificeret NLP Practitioner og Træner har siden 1997 været indehaver af Coach Consult, hvor hun rådgiver og underviser i coaching, ledelse og kommunikation. Ivan Børsting Jensen uddannelseschef og direktør, Soft-Advice - SoftAdvice er et kompetencecenter med fokus på forskning, uddannelse og jobformidling. SoftAdvice afholder korte som længerevarende uddannelsesforløb indenfor ledelse, salg, økonomi og IT og har netop etableret en projektlederuddannelse. Casper Fischer, Key Account Manager, Moment Kandidatrekruttering - Moment Kandidatrekrutterings kerneområde er at formidle job til dimittender. Casper Fischer er uddannet cand.merc (HRM) og har arbejdet med rekruttering i 5 år. «««KUN i Århus og i København! Jørgen Steffensen, IPTeams A/S International Project Management Association, IPMA IPMA er en europæisk baseret organisation med 29 nationale projektforeninger. Jørgen M. Steffensen arbejder med alle typer opgaver fra foranalyse, udarbejdelse af kravspecifikation, dataanalyse, test-planlægning samt den faktiske implementering af den udarbejdede løsning. - I København i samarbejde med Dansk IT Mikael Yde, afdelingsleder for IT kvalitet og projektkontor i H. Lundbecks IT afdeling Mikael Yde har arbejdet med IT projekter de sidste 17 år, primært i store organisationer og underviser desuden i Projektstyring på Datanom på 6. år. Certificeret projektleder hos Det Amerikanske, Project Management Institute (PMI ), der er en professionel nonprofit organisation med omkring medlemmer på verdensplan. - i København i samarbejde med Dansk IT Henrik Wilken, SAP Danmark - i København i samarbejde med Dansk IT København - i samarbejde med Dansk IT Den 10/2-04 kl HK København, Artillerivej 30, 2300 København S Århus Den 5/2-04 kl Århus Købmandsskole, Sønderhøj 30, Viby Dagens emner: IT-projekter Hvordan styres IT-projekter sikkert og professionelt? IT-projektlederen har ansvar for at projektet leverer til rette tid, pris og kvalitet, og har ansvar for hele projektprocessen. IT-projekter i en IT-leverandør virksomhed IT-projekters cyklus: Fra tilbud til implementering Teamplayer i praksis Hvad betyder det i praksis, når der i stillingsopslag står, at man skal være teamplayer? Hvordan kan du hurtigt opnå kontakt og tillid med mange forskellige kolleger og kunder? Projektstyringsværktøjer Hvad kan de forskellige projektstyringsværktøjer, hvordan bruger man dem, hvordan lærer man at bruge dem mv. I mange jobannoncer nævnes specifikke projektstyringsværktøjer. Projektleder som profession og karrierevej Hvad skal der til for at blive projektleder, hvilke faglige og personlige kompetencer kræves og hvordan forbereder man sig til en karriere som it-projektleder. Hør om muligheden for at blive certificeret som projektleder indenfor IPMA og PMI, der begge uddanner og certificerer projektledere. Kurser i projektledelse Hør om de kurser SAM-DATA kan tilbyde i samarbejde med SoftAdvice - Tilmelding: - klik på arrangementer Forbehold for ændringer i programmet. 18 magasinet 07/2003 magasinet 07/

11 - Vi arbejder med en model, hvor der både indgår dansk og indisk arbejdskraft. Det betyder, at det hele ikke bliver lavet i Indien. Som det ser ud i øjeblikket, regner vi med, at procent af vores omsætning kommer fra outsourcingopgaver til næste år. Vi har allerede sendt omkring timers arbejde til Indien, fortæller Jens Heimburger. Han opfatter ikke outsourcing som en trussel mod danske arbejdspladser. Tværtimod forventer han, at outsourcing på længere sigt vil betyde flere it-arbejdspladser i Danmark, men det bliver mere udfordrende jobs, end dem, der måtte forsvinde til udlandet. Som eksempel henviser han til den danske tekstilindustri, som er vokset, efter at syningen blev flyttet til udlandet. Tekst og foto: Helge Pedersen Indien er paradis på jord for virksomheder, der skal have løst it- INDIEN OG OUTSOURCING opgaver af enhver art. Sådan kan det i hvert fald se ud; inderne er billige i drift, de er højtuddannede, de taler engelsk, og de er dygtige. Set fra arbejdsgivernes side burde der altså ikke være noget at betænke sig på. Derfor skulle man tro, at danske virksomheder står i kø for at flytte it-opgaver til Indien. Det kan også se sådan ud, når man læser aviser. Der har været rigtig mange historier om danske virksomheder, der fortæller om fordelene ved at flytte opgaver til Indien. Men langt de fleste historier handler om virksomheder, der forsøger at skabe sig en levevej ved at formidle kontakt til indiske it-virksomheder. Derfor er der langt hen ad vejen tale om ønsketænkning. Virkeligheden ser helt anderledes ud, når man ser på nogle af de indiske virksomheder, der angiveligt skulle løse opgaver for danske virksomheder. For her er der langt mellem de danske kunder. STÆRKT OVERDREVET Jakob Andersen, der er leder af Det Danske Handelskontor i Bangalore i Indien, har tidligere sagt til SAM-DATA/HK Magasinet, at det i dag er stærkt overdrevet at tale om Indien som en trussel mod danske it-arbejdspladser. Efter hans opfattelse er der højest flyttet 50 danske it-jobs fra Fup og fakta om outsourcing til Indien Mange forudsigelser om udflytning af danske it-opgaver til Indien er præget af ønsketænkning hos de virksomheder, der forsøger at sælge outsourcing i Danmark. Virkeligheden ser noget anderledes ud. Danmark til Indien på grund af outsourcing. På længere sigt er dog ikke tvivl om, at mange af de mere rutineprægede opgaver risikerer at blive flyttet til Indien eller andre lavtlønslande. Men det er ikke helt så nemt at outsource, som mange umiddelbart forestiller sig, og det er heller ikke alle opgaver, der egner sig til at blive løst i udlandet. Derfor er der ingen grund til at frygte, at danske it-arbejdspladser i stor stil ender i Indien. - Jeg tror, at kun en mindre del af it-opgaverne bliver flyttet inden for en overskuelig fremtid. Det vil typisk være trivielle vedligeholdelsesopgaver, man med fordel kan flytte ud. Det samme gælder for meget veldefinerede udviklingsopgaver. Men de fleste udviklingsopgaver er ikke velegnede til outsourcing, mener Jens Heimburger, der er direktør for konsulenthuset Valtech. FÆLLES SELSKAB Valtech er en af de virksomheder, som har benyttet avisernes agurketid til at gøre kraftig reklame for outsourcing og samarbejdet med den indiske it-virksomhed Ivega Corporation i Bangalore. De to virksomheder har i fællesskab etableret Valtech Ivega, som deler adresse og faciliteter med Ivega på Mysore Road i udkanten af Bangalore. De to parter forventer, at det nye selskab ved udgangen af 2004 vil have medarbejdere. Det er ikke et urealistisk mål, for Ivega har allerede 200 medarbejdere. Høj vækst i Indien Der er bestemt grund til at tage den indiske it-industri alvorlig. Den er en af de hurtigst voksende i verden. Fra det rene ingenting er den indiske it-industri på mindre end 20 år vokset eksplosivt. I dag er det kun USA, der er større på verdensmarkedet. (Se også artiklen side 12) I årevis har inderne kunnet fremvise vækstrater på omkring 50 pct. årligt. Selv mens it-industrien i resten af verden kæmper for at overleve, fortsætter væksten i Indien. I regnskabsåret lå væksten i eksporten på 26,3 pct. I alt eksporterede Indien software og service for 9,5 mia. dollars ifølge NASSCOM, The National Association of Software and Service Companies in India. Det er 22 pct. af Indiens samlede eksport. I alt er der beskæftiget softwarefolk i den indiske it-industri. I 1986 var det tilsvarende tal SPIS BRØD TIL Man skal spise brød til, når man lytter til alle forudsigelser om it-outsoucing. Det er nemlig svært at få succes med at flytte opgaver til Indien eller andre steder. Det fremgår af den netop udkomne bog Strategisk IT Udlicitering af Jan Vang, Mikkel Lucas Overby og Volker Mahnke fra Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Forfatterne fastslår, at det ofte går galt, når virksomheder flytter opgaver inden for landets grænser. Problemerne bliver langt vanskeligere at håndtere, når opgaverne skal løses på den anden side af jorden. Nogle af de ting, der kan volde problemer, er utilstrækkelige specifikationer, indgåelse af kontrakter, manglende kendskab til markedet, projektstyring og sprogforbistring. Vi danskere er nemlig ikke altid helt så gode til engelsk, som vi selv tror. De tre forskere mener, at hvis det lykkes danske virksomheder at overvinde vanskelighederne, vil det på længere sigt skabe flere arbejdspladser i Fordommene om Indien som et tilbagestående uland holder ikke. Det er stadig et uland, men det er også en avanceret it-nation, der i størrelse kun overgås af USA. Men det er stærkt overdrevet at tale om Indien som en trussel mod danske it-arbejdspladser. Danmark, selv om en række af de mere rutineprægede jobs vil forsvinde. De henviser til, at en delvis udflytning vil styrke konkurrenceevnen i danske virksomheder, som derved vil kunne skabe nye jobs, som ikke konstant er under pres fra lavtlønslande som Indien. VÆRRE ANDRE STEDER Risikoen for udflytning af arbejdspladser er langt større i de engelsktalende lande, netop fordi sproget ikke er en barriere. I engelsktalende lande er det ikke kun programmørjobs, der forsvinder. Her bliver tusindvis af jobs overtaget af indere, der arbejder i callcentre, udskriver patientjournaler osv. Masser af højtkvalificerede jobs, blandt andet chefstillinger, bliver også overladt til langt billigere indere. Udflytningen er så stor, at engelske aviser er begyndt at skrive om, at Indien nu tager mange af de arbejdspladser tilbage, som England stjal i forbindelse med koloniseringen af Indien. Læs mere på adresserne: og 20 magasinet 07/2003 magasinet 07/

12 Spørg om? Hvis du ikke ønsker dit navn nævnt, kan du være anonym. Blot skal redaktionen kende dit navn. Hvis der ikke indkommer spørgsmål nok, vil medlemmerne af spørgepanelet formulere ofte stillede spørgsmål. Job, Karriere og Uddannelse SAM-DATA stiller fire eksperter til din SPØRGEPANEL rådighed. Har du spørgsmål om job, karriere og uddannelse, kan du skrive eller maile til spørgepanelet. De fire i spørgepanelet er: Faglig konsulent Kim Bonde Nielsen, jobcoach Marianne Steen, NLP-ekspert og coach-træner Ulla Olesen og studie- og voksenvejleder Vibeke Sandau.? Hvordan holder jeg øje med jobmuligheder? Spørgsmål: Jeg sidder i et job, som jeg egentlig er glad for. Men som så mange andre steder i it-branchen, kan jeg godt frygte kommende fyringer. Hvordan kan jeg holde øje med markedet og mine muligheder for job andet sted, så jeg ikke går i panik, hvis jeg bliver sagt op? Svar: Du fortæller mig ikke præcist hvilket job, du sidder i, og om du ønsker at arbejde inden for samme område fremover. Derfor vælger jeg at besvare dit spørgsmål ud fra nogle generelle betragtninger, der så samtidig også kan have interesse for flere. Der er ikke én rigtig måde at holde sig orienteret om sin værdi på arbejdsmarkedet, så her er nogle forskellige forslag til, hvordan du kan gøre det også før du for alvor for brug for det. Det er faktisk altid en rigtig god idé jævnligt at tjekke sin markedsværdi! Ikke kun med henblik på at søge nyt job, men også for at indhente en viden om din markedsværdi, så du står stærkere ved din næste lønforhandling. Denne anbefaling gives hermed videre til andre! Afhængig af, hvor meget tid du vil bruge, og hvor intensivt du vil undersøge markedet, kan du benytte en af følgende metoder eller dem alle. Overvåg markedet for job: På 10 minutter kan du oprette jobagenter på internettet, som nemt og effektivt holder øje med de job, der annonceres indenfor dit eget jobområde. Vælg fx at modtage job en gang Mail dit spørgsmål til: om ugen. Den mængde jobannoncer, du modtager, afspejler, men er ikke identisk, med markedssituationen. Fordi jobannoncer groft sagt kun udgør ca. halvdelen af de job, der besættes. Men metoden kan anbefales, fordi det kun tager et par minutter om ugen og giver dig en fornemmelse af, hvor mange job der er, som du kunne tænke dig at søge. Tjek din løn på nettet: Når du alligevel er på JobIndex, kan du samtidig tjekke lønniveauet indenfor dit område. Som medlem af HK har du også adgang til lønstatistikker på Opret dit eget CV: Der er vel ikke noget bedre for ens professionelle selvtillid end at modtage en kontakt fra en virksomhed på baggrund af ens CV på nettet. Men hvis du vil have noget ud af at have et CV på nettet, skal du sætte tiden af til det. For det første skal du lave et godt internet-cv. Det kan du læse mere om i Jobguiden på Dernæst skal du sørge for at holde CV et opdateret. Jeg kan anbefale følgende CV-databaser: og Hvilke profiler efterspørger rekrutteringsvirksomhederne? Dem, der som regel sidder med fingeren på pulsen og ved, hvilke kompetencer, der efterspørges, er rekrutteringsbureauerne. Så tag kontakt til et rekrutteringsbureau en gang imellem og spørg, hvordan de vurderer dine kompetencer i forhold til jobmarkedet. Send dit CV til dem og følg op med jævne mellemrum. I denne sammenhæng er det værd at huske, at rekrutteringsvirksomhedernes kunder er virksomhederne. Så det er dig, der skal tage initiativet og stille spørgsmål. Både om dine chancer på jobmarkedet, men også på hvilke områder, du med fordel kan forbedre dine kompetencer. Eksempler på rekrutteringsbureauer specialiseret indenfor it er Ajilon, Timework og Recruiters. Du finder navne og internetadresser på rekrutteringsvirksomheder, der har specialiseret sig i it-job, på SAM-DATAs jobguide Med venlig hilsen Marianne Steen Betaling for at være tilkaldevagt? Spørgsmål: Jeg overvejer at søge et job, hvor det blandt andet kræves, at man er parat til at stå til rådighed på forskellige tidspunkter. Jeg ved endnu ikke, hvor stort omfanget bliver. Er der forskel på, hvad der betales i det offentlige og private for den ydelse? Svar: Hvis der er overenskomst det sted, du ansættes, står det i overenskomsten, hvad du skal have for at være tilkaldevagt eller stå til rådighed. Hvis der ikke er overenskomst, skal du selv få lavet en aftale. Du skal sørge for, at omfanget af gene og betaling følges af. Hvor ofte formodes det, at du kaldes ud eller skal stå til rådighed? Og hvor længe vil det tage at løse opgaverne? Det betyder også noget, om du kan løse problemerne hurtigt via telefon, eller om du skal køre langt for at løse problemet. Eller om du bliver tilkaldt midt om natten eller sent om aftenen. Det kan være en idé at få en aftale, der giver dig en vis sum, selv om ydelsen ikke tager så lang tid. Måske kan der være et fast månedligt tillæg, hvis man kender omfanget fx kan der være brug for ekstra arbejde omkring måneds- og kvartalsskifter. Ud over at være fornuftig i forhold til genen, skal betalingen også have en opdragende funktion, så din chef, kunde eller kollega ikke bare bruger dig som billig ambulance-tjeneste. Jeg kan ikke sige noget generelt om forskelle på betaling inden for det offentlige og det private. De forskellige aftaler bør som sagt afspejle genen, uanset om man arbejder i det offentlige eller i det private. Det er vigtigt, at du får indføjet i aftalen, at den kan genforhandles inden for en vis periode. Det kan jo vise sig, at genen er større end forventet.? Med venlig hilsen Kim Bonde Nielsen Hvordan beholder og forøger jeg min markedsværdi? Spørgsmål: Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg beholder og forøger min markedsværdi i jobbet? Svar: Dit spørgsmål rører ved noget meget centralt. Hvor der er overenskomst, har arbejdsgiveren pligt til at give den fornødne efteruddannelse, hvor der er behov for uddannelse. Men i dag sætter både tid og trend endnu mere fokus på efterog videreuddannelse, end vi har set tidligere. Det sker i erkendelse af, at medarbejderne i en virksomhed som regel udgør virksomhedens største værdi. Et kontorhus er et kontorhus men der er stor forskel på, hvem og hvilke kompetencer, du sætter bag skrivebordene. Medarbejderne besidder nogle immaterielle aktiver, som er vigtige i forhold til virksomhedens muligheder for at udvikle sig. I HK har vi taget fat på opgaven i forhold til flere store it-virksomheder, der er lidt fremme i skoene. Her kan jeg nævne rammeaftalen med Mærsk, som netop indeholder et punkt om kompetencesikring. (Se artiklen side 5, red.). Jeg er helt overbevist om, at andre virksomheder, også uden for it-branchen, vil følge, og at der på den måde vil der komme fylde i de ellers ofte luftige ord i mange virksomheders værdigrundlag om, at de til stadighed vil sikre og udvikle medarbejdernes kompetencer. Hvis du vil tjekke, at du får den kompetencepleje, du har brug for, så sørg for at have et opdateret og aktivt CV. Det hjælper dig til at se, hvor du mangler at opkvalificere dig i forhold til de opgaver, du ønsker at løse.? Med venlig hilsen Kim Bonde Nielsen Hvad stiller vi op med stress? Spørgsmål: Vi er en lille gruppe kolleger, som er ret stressede på arbejdet. En af os overvejer nu at sige sit job op. Vi andre er i tvivl, om vi skal råde hende til at blive. Vil aben ikke bare flytte med til en ny arbejdsplads? Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden? Svar: Det er godt, I taler om det, for når man er stresset, er det svært selv at have overblik over, hvor man skal sætte ind. Stress er en naturlig reaktion på for store belastninger. I det lange løb kan vores helbred ikke holde til, at vi er stressede i længere tid ad gangen. Det kan være med til at fremprovokere eller forværre en række sygdomme. De belastende faktorer skal så vidt muligt ændres. De ydre stressfaktorer er fx manglende klarhed over opgaverne, ophobning af arbejde, manglende anerkendelse og samarbejdsvanskeligheder. Jeg vil anbefale, at I tager initiativ til et møde - enten på afdelingsplan eller hele arbejdspladsen - hvor I inddrager chefer og medarbejdere og gør det til et fælles ansvar at nedsætte stressbelastningen. Ledelsen er ifølge arbejdsmiljøloven forpligtet til at arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø. Cheferne vil som regel også medvirke positivt. Det er jo i alles interesse, at I trives og ikke bliver syge af at gå på arbejde. Måske er der brug for mere præcis information fra jeres leder, ny arbejdsfordeling eller nedsættelse af ambitionsniveauet. Det kan også hjælpe en stresset kollega ikke at få nye opgaver i en periode, så der er tid til at afslutte igangværende opgaver. De indre belastninger kan handle om holdningen til arbejdet eller bedre personlig prioritering af arbejdsopgaver. I har ret i, at hvis den personlige holdning og adfærd ikke bearbejdes, kan aben meget nemt flytte med til en eventuel ny arbejdsplads. Mange arbejdspladser har aftaler med arbejdspsykolog eller coach, der kan hjælpe den enkelte med at bearbejde sådanne ting. Det kan I trygt benytte jer af, da rådgivningen er anonym. Med venlig hilsen Ulla Olesen fjernundervisning World Wide Learning NYHED KURSUSCENTRET Datamatiker enkeltfag: C# programmering i.net Få Visual Studio.NET stillet til rådighed i 6 måneder på din hjemme-pc i forbindelse med kursets gennemførelse. Pris: kr. Kontakt Majbrit Løvstrøm på tlf eller mail: for yderligere information og tilmelding Boulevarden 19D 7100 Vejle Tlf.: magasinet 07/2003 magasinet 07/

13 Per og Lars sætter DIT præg på HK/Privat Det var et stort flertal af delegerede, der her NY STRUKTUR i efteråret sagde ja til, at Industri og Service blev lagt sammen til en; HK/Privat. Den nye sektor har medlemmer og er HK's største. Per R. N. Nielsen og Lars Bukholt Frederiksen, begge med i SAM-DATA/HK s bestyrelse, er også med til at sætte deres præg i den nye sektor HK/Privat. De er med i bestyrelserne i to branchesektioner og i selve sektorbestyrelsen. Vi har spurgt dem om, hvor de primært vil lægge kræfterne i dette arbejde. PER R. N. NIELSEN, BRANCHESEKTION 2 IT, MEDIE & KOMMUNIKATION OG HK/PRIVAT: - Først og fremmest vil jeg sige, at det bør give en mere overskuelig organisation, at det private har fået sin egen sektor. Med hensyn til, hvad jeg gerne vil lægge mine kræfter i, er det hovedsagelig inden for overenskomstdelen, og jeg er kommet i overenskomstudvalget i branchesektion 2. - Som noget helt konkret vil vi arbejde med et supplement til den overenskomst, vi har med Dansk Handel & Service. Vi synes, at it-ansatte indenfor DHS har brug for deres egen rammeaftale måske med Mærsk Data som model. - Desuden vil jeg arbejde med arbejdsmiljø, som i virkeligheden er meget lidt eksisterende inden for it-området. Det vil jeg gerne gøre noget ved. Jeg er sikkerhedsrepræsentant på min arbejdsplads, og vi har en god dialog med ledelsen. Faktisk kan vi sort på hvidt dokumentere, at det kan betale sig i kroner og ører at investere i et bedre arbejdsmiljø. Eksempelvis afgiver fladskærme mindre varme, og det betyder en besparelse inden for aircondition og dermed driften. - Uddannelse og efteruddannelse er også et område, jeg interesserer mig for. Her kunne jeg tænke mig at se på de autodidaktes forhold. - Endelig skal der bruges tid på at få samarbejdet i branchesektionen til at køre, og jeg kunne godt tænke mig, at vi snarest muligt fik lokale netværk op at stå. LARS BUKHOLT FREDERIKSEN, BRANCHESEKTION 4, PRODUKTION OG HK/PRIVAT: - Jeg beskæftiger mig især med uddannelse, og det vil jeg også gøre i de to bestyrelser, jeg nu skal arbejde i. Desuden bliver det en stor udfordring at få branchesektionen til at fungere som en samlende kraft, så alle føler, at holdninger kan diskuteres og mål forfølges i den nye organisation. Der er jo tale om en meget bred palet af medlemmer i branchesektionen. - Det er helt klart en fordel, at alle, som er med i HK/Privat, har mulighed for at kunne placeres og have et tilhørsforhold til en branchesektion. På den måde har alle mulighed for at benytte sig af de mange gode tilbud, branchesektionerne vil komme med. Der er helt sikkert en god synergieffekt i, at vi kan nå rigtig mange mennesker med de samme tilbud samtidig. - Branchesektionen bliver den aktive og daglige medspiller for medlemmerne, og der vil være et løbende samarbejde med sektoren, der afstikker de overordnede rammer. Som brancheorganisation starter vi helt fra bunden. Men jeg føler, at jeg som SAM-DATA/HK medlem kan bidrage med viden og positiv input i dette arbejde. - Som medlem af sektorens bestyrelse er min opgave hele tiden at være på forkant med morgendagens krav. HK og HK/Privat vil til stadighed være organisationen, der står parat med de nødvendige og attraktive tilbud til medlemmerne, så de fortsat kan honorere de stadig større krav, arbejdslivet stiller. SAM-DATA/HK sidder med ved bordet Branchesektion 1, Fagforeninger & Organisationer: Kim Schilling Hansen, bestyrelsesmedlem Branchesektion 2 IT, Medie & Kommunikation: Per R. N. Nielsen, bestyrelsesmedlem og sektorbestyrelsesmedlem Søren Hallum-Andersen, bestyrelsesmedlem og ungdomsrepræsentant i sektorbestyrelsen SAM-DATA/HK taler din sag i bestyrelserne for branchesektioner og HK/Privat. SAM-DATA/HK er godt repræsenteret i de forskellige branchesektioner og i sektorbestyrelsen. Følgende blev valgt: Kristian Berggreen, bestyrelsesmedlem og suppleant for ungdomsrepræsentant Branchesektion 4 Produktion: Lars Bukholt Frederiksen, bestyrelsesmedlem og sektorbestyrelsesmedlem Branchesektion 6 Transport & Turisme: Holger Foskjær, bestyrelsesmedlem Læs mere om HK/Privat på Du betaler for at være ledig og bo i Sverige Der er økonomi i at kende forskellene mellem danske og svenske regler for dagpenge. Som datamatiker eller MMD er skal du FÆLDEN I SVERIGE være opmærksom på reglerne om ledighed, hvis du bor i Sverige. For du kan risikere at komme i en økonomisk klemme som ledig efter endt uddannelse, hvis du ikke har orden i papirerne. Bor du i Sverige, er det nemlig de svenske regler, der gælder. For at have mulighed for at få svensk understøttelse som dansker med arbejde i Danmark og bopæl i Sverige, skal man være medlem af en dansk a-kasse. Bliver man ledig, overflyttes ens anciennitet til den tilsvarende svenske a- kasse, som udbetaler dagpenge. I Sverige kan man ikke blive optaget i en a-kasse, bare fordi Be One - Danmarks største netværk for unge it-interesserede Bliv en del af it-citizens netværket - og få: Gratis På-vej-hjem møder - målrettede arrangementer it-faglige og personlige netværk - som både fysiske og virtuelle netværk Computerworld som en del af medlemskabet Stor rabat på konferencer (som studerende) Stor rabat på foreningens publikationer og andre it-magasiner/bøger Få direkte adgang til it-faglig viden og et stort virtuelt netværk - det er gratis hvis du er medlem af ITcitizens. Fagområderne dækker bl.a.: Applikations-arkitektur Applikations-test Kravspecifikation Content Management Trådløs kommunikation XML Web-services IP telefoni Helpdesk Projektledere PRINCE2 man kommer med en dansk uddannelse. Der kræves også en ansættelse og et konkret job i Danmark eller Sverige. I Sverige skal du være medlem af en a-kasse i et år og arbejde i seks måneder for at få dagpenge. Layout: Pia Nikolajsen Foto: Station 1 Du kan læse mere om reglerne på - den svenske arbejdsformidling eller - Arbejdsdirektoratet. Kompetencegivende IT uddannelse videreuddannelse på bachelorniveau Vi udbyder avancerede IT-kurser som dag-, aften- eller fuldtidsundervisning. I foråret kan du følge nedenstående IT-kurser: Databasesystemer og web Databaseteknologier og web Geoinformation og net Java og objektorienteret programmering Komponenter og kommunikation Mobile og trådløse systemer Netværk og Internetprotokoller Ingeniørhøjskolen i København Center for Videreuddannelse Objektorienterede metoder Objektorienteret programmering i Java Programmering i C++ Serverprogrammering og web Trådløse net og mobile systemer Web og server programmering Oplysning om adgangskrav og gratis kurser for ledige samt informationer om alle IT-kurserne får du på eller telefon Tilmelding til kurserne kan ske fra den 3. november til den 12. januar magasinet 07/2003 magasinet 07/

14 Af Astrid Westergaard ««««søg netværk go Den eneste ene Aaron Dey er 22 år og dimitterede som multimediedesigner sidste sommer. I dag har han fast job. Hver gang han søgte job, skrev han ansøgningen, som var det til den eneste ene. Dermed fulgte han et godt råd fra SAM-DATA/HK. Jobsøgning forklædt som donut næsten. 22-årige Aaron Dey er fantasifuld, JAGTEN PÅ ET JOB og han er overbevist om, at vejen til hans nu faste job hos Mediehuset Herning Folkeblad er belagt med målrettet stædighed og evnen til at søge hvert job, som var det det eneste ene. - En konsulent i SAM-DATA/HK har givet mig mange gode råd om jobsøgning, og et af dem var, at jeg skulle prøve at skille mig ud ved en gimmick. Så jeg pakkede en donut ind og afleverede den sammen med min ansøgning. Det gjorde virksomheden så nysgerrig, at jeg fik lov at præsentere mig med det samme. Jeg kædede noget af kagens udtryk sammen med det, jeg fagligt står for, fortæller Aaron med smil i stemmen og en accent, der afslører hans engelske skolegang. FORSKELLIGHED SOM STYRKE Aaron er uddannet multimediedesigner fra sidste sommerhold. At jobbene ikke hænger på træerne, behøver vi ikke forklare yderligere for læserne af magasinet her. - Der var allerede ved at brede sig en stemning af mismod, da holdet nærmede sig de afsluttende eksamener. Og flere mente, at min indisk/danske baggrund ville stå i vejen for min jobsøgning. Men jeg har valgt at se min forskellighed som en styrke. SØGTE RÅD HOS SAM-DATA/HK Inden Aaron sendte nogen ansøgninger, konsulterede han SAM-DATA/HK og fik nogle gode råd. Bl.a. at ansøgningen skulle skrives helt målrettet og direkte til den virksomhed, der skulle modtage den. Det blev også understreget, at den 26 magasinet 07/2003 -hver gang personlige kontakt, og opfølgning af ansøgningen, er vigtig. - Det første job jeg søgte var hos Lego. Jeg tog udgangspunkt i min eksamensopgave, der handlede om e-learning, og var så heldig, at jeg fik et møde. Det blev til en projektopgave om e-learning, og så var jeg i gang. MANGE FREELANCEJOB Herfra er det gået fra projekt til projekt og med den supplerende understøttelse som sikkerhedsnet. En ordning som Aaron betegner som enestående og en fantastisk hjælp til at komme videre. I Ringkøbing Amt fik han et freelancejob som projektkoordinator for en event med live-streaming på amtets hjemmeside. Det skulle fejres, at amtet var først med at være helt dækket af bredbånd. I projektet skulle Aaron koordinere 20 medarbejderes arbejdsindsats. FREELANCE EN FORDEL - Jeg kontaktede et webbureau og fik bl.a. derigennem nogle freelanceprojekter, og sideløbende søgte jeg faste jobs. Det var blandt andet freelanceopgaverne, der gav mig det faste job i Mediehuset Herning Folkeblad. Ledelsen gav udtryk for, at mine freelancejob viste initiativ, engagement og at jeg er i stand til at bestille noget. Aaron arbejder i en afdeling, der hedder Art Production. Huset omfatter TV Danmark Midtjylland og to regionale radiokanaler. Opgaverne spænder lige fra produktion af cdrom'er, powerpoint, hjemmesider, flash med video osv. Lige nu arbejder Aaron med koordinering af flere dokumentarer om integrationsprojekter i Ringkøbing Amt. - Her er det en fordel, at jeg kender integrationsprocessen fra min egen situation. Så min anderledes baggrund er faktisk en fordel i jobbet her, konstaterer Aaron. Det var blandt andet freelanceopgaverne, der gav Aaron Dey fast job i Mediehuset Herning Folkeblad. Ledelsen gav udtryk for, at hans freelancejob viste initiativ, engagement og at han er i stand til at bestille noget. Styrk dit netværk Vær med i det største netværk for IT-faget. SAM-DATA tilbyder nu sine medlemmer rabat på et medlemskab af DANSK IT. DANSK IT er det største danske netværk for it-brugere. Med over medlemmer i det danske it-miljø, taler foreningen med vægt over for såvel politiske tiltag på it-området som for gode, fagtekniske løsninger inden for it. Som medlem af SAM-DATA sikrer du dig medlemskab kr.485,- af DANSK IT for kun pr. år. (normalpris kr. 985,-) Hvis du er studerende eller arbejdsledig koster medlemskabet kun SPAR kr. 500,- kr.150,- pr. år. (normalpris kr. 350,-) SPAR kr. 200,- Læs mere om DANSK IT, og alle de fordele du sikrer dig som medlem på - hvor du også kan melde dig ind. Tilmelding: Det får du: It-fagligt netværk Du får adgang til en vifte af erfagrupper og klubber inden for bl.a. følgende områder: Systemudvikling, It-jura, Itledelse, Internet, It-sikkerhed, e-learning og kompetenceudvikling og Telekommunikation. Konferencer og På vej hjem møder Du modtager endvidere løbende indbydelser til konferencer og På vej hjem møder samt oplysninger om aktuelle arrangementer. Blot du melder dig til een konference om året, er dit kontingent "tjent hjem"! På vej hjem møder er gratis for medlemmer. Publikationer Vi har udgivet tre publikationer som du får til under halv pris i forhold til normalpris. 20% rabat på magasinet Alt om Data. 20% rabat på magasinet PC World. 30% rabat på magasinet Alt om Net og Pc Pro (de to blade er slået sammen nu) 33% rabat på magasinet Telekommunikation 20% rabat på engelsksproget it-litteratur gennem Bookworld.dk Rabat på medlemskab af ACM (den største amerikanske organisation af computerinteresserede). Børsen - særligt abonnementstilbud Computerworld Computerworld er en integreret del af medlemskabet af DANSK IT. Upgrade Du modtager gratis Upgrade, som er DANSK IT's blad, 5 gange i trykt form, og ellers som elektronisk nyhedsbrev, hver måned. Mulighed for internetadgang Rabat på bøger udgivet af IFIP (International Federation for Information Processing). Søg på Amazon.com under bøger og se hvilke titler, der er udgivet. Rabat gives direkte fra forlag (Kluwer etc.). «««magasinet 02/ magasinet 05/ / /

15 Ny SAM-DATA klub i Trafikministeriet Den nye klub skal være med til at sætte fokus på medlemmernes forhold. Af Astrid Westergaard Miklos er en af dem der står og banker på Af Astrid Westergaard For 22-årige Miklos Nagy, programmør fra Ungarn, er et job i Danmark den store drøm. Han er træt af dårlige arbejdsforhold i Ungarn bl.a. får han en del af sin løn sort. Det handler om synliggørelse, når fem SAM-DATA/HK NY KLUB medlemmer i Trafikministe-riet stifter en arbejdspladsklub. Med oprettelse af klubben følger ret til at forhandle løn og til at vælge en tillidsrepræsentant. - Som it-medarbejdere og medlemmer af SAM-DATA/HK har vi nogle særlige funktioner og forhold, som vi ønsker synliggjort, siger Henrik Domino Isaksen, systemsikkerhedskonsulent i Trafikministeriet. - Det kan være svært for ministeriets ledelse og HK/Stat, som har forhandlet på vore vegne, at være helt inde i de særlige forhold, der gælder for os som SAM-DATA/HK medlemmer. Det kan fx give sig udtryk inden for løn og overarbejdsbetaling, siger Henrik Domino Isaksen. MEDLEMMER STILLES BEDRE SAM-DATA/HK s medlemmer forventer, at de bliver stillet bedre lønmæssigt, end de tidligere har været. Erik Lykke Hansen, formand for Landsforeningen SAM-DATA/HK, har deltaget i et godt og udbytterigt møde med medlemmerne i ministeriet og ønsker tillykke med klubben. - Vi ønsker kun, at medlemmerne i Trafikministeriet får markedsløn, mulighed for at forhandle løn og de bedst mulige arbejdsforhold. Det kan kun være i alles interesse, at lønnen modsvarer de krav, der stilles og dermed sikrer, at det er de rette, der besætter jobbene, siger Erik Lykke Hansen. HVEM HAR SKOEN PÅ Lise Nielsen, næstformand i Landsforeningen, oplever, at den almindelige HK-tillidsrepræsentant forståeligt nok kan have svært ved at have det fulde overblik over og indsigt i de forhold, SAM-DATA/HK medlemmerne arbejder under. Derfor bakker hun også op om oprettelse af arbejdspladsklubber. - Når du har skoen på, ved du også bedst, hvor den trykker. Sådan er det også med de forhold, vore medlemmer har. Som it-medarbejder kender du bedst selv de specielle forhold, der er i de forskellige jobfunktioner. Der er typisk tale om et større ansvar og behov for udbredt fleksibilitet. Det er forhold, der tages hensyn til i SAM-DATA/HK s overenskomster. Det betyder, at man stilles bedre både med hensyn til aflønning og afregning for overarbejde, siger Lise Nielsen. FORHANDLER KLÆDT BEDRE PÅ Ved at oprette en arbejdspladsklub får medlemmerne - netop via klubben - lettere ved at komme igennem til SAM- DATA og HK/Stats forhandlingsudvalg med ønsker til den næste overenskomst. Det er alt andet lige nemmere og giver styrke, at man kun skal fordybe og forholde sig til en overenskomst frem for to, som HK-tillidsrepræsentanten jo nødvendigvis må gøre, siger Lise Nielsen - Vedkommende er simpelthen klædt bedre på, og det betyder meget i en forhandlingssituation, understreger Lise Nielsen. Efter en stiftende generalforsamling er klubben en realitet. Med stiftelse af klubben i Trafikministeriet opfyldes et af Landsforeningens formål, som netop er, at der på samtlige arbejdspladser, hvor der er mulighed for det, oprettes klubber og vælges tillidsrepræsentanter. - Når du har skoen på, ved du også bedst, hvor den trykker. Sådan er det også med de forhold, vore medlemmer har. Der er typisk tale om et større ansvar og behov for udbredt fleksibilitet. Det er forhold, der tages hensyn til i SAM-DATA/HK s overenskomster, siger næstformand Lise Nielsen, SAM-DATA/HK. Miklos Nagy kan sagtens få job som IT I UNGARN programmør hjemme i Ungarn. Der er ligefrem mangel på programmører. Men han er træt af, at han får en del af lønnen sort, at han bliver overdynget med overarbejde, og hele tiden skal være på vagt for ikke at blive snydt. Derfor er han en af de it-arbejdere, der ser Danmark som det forjættede land, når det gælder arbejdsforhold. Miklos Nagy har været udvekslingsstudent i Danmark, derfor er han blevet opmærksom på de kvaliteter, der er på det danske arbejdsmarked. Da han taler godt dansk, håber han på at få et job med tiden. INGEN JOBSAMTALER Igennem halvanden måned forsøgte han at komme igennem til en jobsamtale i Danmark forgæves. Samtidig var han registreret i alle de jobbaser, han kunne opdrive. - Det er selvfølgelig ikke nemt, når ledigheden blandt it-uddannede er så stor i Danmark. Når jeg kommer fra et land uden for EU, skal jeg have et green card. Og det kan jeg ikke få, som situationen er lige nu. Men jeg bliver ved med at prøve, for jeg vil utrolig gerne arbejde i Danmark som webprogrammør eller udvikler. Om arbejdsforholdene i Ungarn som it-arbejder fortæller Miklos, at selv det private firma, som han udviklede programmer for til den Ungarske regering, udbetalte en del af lønnen i sorte penge. LØNNIVEAU I UNGARN - Det er kun de helt store internationale firmaer som for eksempel IBM, der betaler lovligt. Her lyder månedslønnen på mellem og kroner netto. Den løn matches kun i Ungarn, hvis du er direktør eller leder på højt niveau, fortæller Miklos. Hos de mindre firmaer, som altså gerne betaler i sorte penge, lyder månedslønnen typisk på kroner netto. For den løn kan man sagtens bo i lejlighed og få råd til en lille rejse engang imellem. I Budapest kan lønniveauet ligge omkring 30 procent over, er man på landet, ligger det nærmere 15 procent under. SVAGE FAGFORENINGER - Grunden til de sorte penge og de dårlige arbejdsvilkår er dels en høj beskatning, den ligger faktisk på niveau med den danske, og svage fagforeninger, fortæller Miklos. Han er selv medlem i en fagforening, og har ret til at hjælp, hvis han løber ind i problemer på sin arbejdsplads. - Men da fagforeningerne har så lidt power, kan man næsten være sikker på at blive fyret fra sit arbejde, hvis man forsøger at drage fagforeningen ind i noget som helst. Så på den måde kan de slet ikke sammenlignes med de fagforeninger, I har i Danmark, og som fungerer godt, siger Miklos. IT-UDDANNELSE Når det gælder uddannelse, kan man vælge computerteknologi allerede i gymnasiet. Uddannelsessystemet er lidt anderledes end det danske. Man går i folkeskolen i otte år og kan så vælge at fortsætte i gymnasiet i fire eller fem år. Vælger man at fortsætte på universitetet er uddannelsen fri. Men det kan også lade sig gøre at tage en universitetsuddannelse som selvstudium, når man har arbejde ved siden af. Men så skal man betale for uddannelsen. IT PÅ UNIVERSITET It-uddannelserne i Ungarn ligger på universitetet. De første to år på universitetet er basisår. Først derefter specialiserer man sig som for eksempel programmør, it-underviser m.m. - Der er ikke umiddelbart en uddannelse, der kan sammenlignes med den danske datamatikeruddannelse, siger Miklos. Når du læser magasinet her, sidder Miklos i Dublin i et midlertidigt job som systemadministrator. Jobbet fandt han over nettet, og blandt andet hans it og sproglige kompetencer var et plus. Men han vender tilbage. - Jeg giver ikke op. Det er i Danmark, jeg vil arbejde, slår han fast. Miklos Nagy er en af de mange ituddannede, der kommer fra et land uden for EU, som gerne vil arbejde i Danmark. 28 magasinet 07/2003 magasinet 07/

16 ditverse Af Astrid Westergaard Stor ledighed blandt højtuddannede it-folk Ledigheden rammer hårdt, også HØJTUDDANNEDE LEDIGE blandt it-folk med en længerevarende it-uddannelse bag sig. Således er der en ledighed blandt arbejdsløshedsforsikrede cand.it er på 31,2 procent. Tallet stammer fra AC s ledighedsstatistik og er opgjort i august i år. For data- og it-ingeniører ligger ledighedsprocenten på 13,4. Tallet stammer fra september i år. Den generelle ledighed blandt akademikerne ligger på 6,2 procent. Du kan læse mere om de forskellige branchers ledighed på akademikernes hjemmeside under løn og arbejde og ledighedsstatistik. Statistikken bygger på data fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse, Civiløkonomernes Arbejdsløshedskasse, Erhvervssproglig Arbejdsløshedskasse, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse og Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Statistikken er udarbejdet efter de samme principper som den officielle ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik. Det vil sige, at den er baseret på dagpengeudbetalinger fra a- kasserne. På kan du under ledig og ledighedsstatistik se mere om, hvordan ledigheden fordeler sig blandt ingeniører. For de datamatikere, der afsluttede uddannelsen i maj, kniber det også med at få job. Godt fem måneder efter de afsluttende eksamener stod 58 pct. af årets nye datamatikere stadig uden arbejde. Mere end hver tredje af de nyuddannede ledige datamatikere er i gang med en ny uddannelse. Opdatér din adresse SAM-DATA vil gerne tilbyde dig en høj service og vi vil gerne sikre os, at vores database er a jour. Via din vil du modtage kursustilbud, tilbud til studerende, foredrag, særlige tilbud til ledige etc. Ledige akademikere generelt 6,2% (august 2003) Hvad enten du er i arbejde eller er ledig beder vi dig meddele os, når du har ændret din . Derfor er din vigtig... Ledige data- og it-ingeniører. 13,4% (september 2003) Ledige cand.it er 31,2% (august 2003) Analyse peger på positiv it-vækst Omkring seks procent. Således skulle væksten i itbranchen udvikle sig i 2004, lyder det i en analyse fra analysefirmaet Gartner. Den forventede vækst vil opstå, fordi erhvervslivet fremover vil fokusere på udvikling i stedet for besparelser og afvikling. Virksomhederne vil atter investere i ny teknologi, og det vil stimulere omsætningen i den rigtige retning, vurderes det i analysen. Med de hårde nedgangstider i frisk erindring er en vækst på seks procent et godt signal, selv om den ligger et stykke fra væksten i slutningen af 90 erne, der lå på godt ti procent om året På baggrund af analysen råder Gartner sine kunder, der er virksomheder og offentlige kontorer, til at øge investeringerne i trådløse netværk, web-baserede tjenester og andre teknologier, der kan fremme væksten. Selvfølgelig samtidig med at der holdes godt styr på omkostningssiden. MASTERUDDANNELSER MITKO MASTER I IT, KOMMUNIKATION OG ORGANISATION Er IT dit primære arbejdsområde og mangler du indsigt i organisatoriske, strategiske og ledelsesmæssige forhold. Så læs MITKO - uddannelsen øger dine faglige kompetancer, og giver dig værktøjer og inspiration til at løse fremtidens IT-opgaver. Med fokus på integrationen af det organisatioriske arbejde samt virksomhedens interne og eksterne kommunikation omfatter fagene bl.a. kommunikation og marketing, projektledelse og organisation med IT, systemudvikling, IT-jura og E-Business strategier. STUDIESTART Uddannelsen starter 1. februar ANSØGNINGSFRIST Søg nu - ansøgningerne behandles løbende. FLERE OPLYSNINGER Klik på eller kontakt MITKO-sekretariatet på telefon , SAS s it-selskab solgt inden nytår Øverste chef i SAS, koncernchef Jørgen Lindegaard, formoder, at SAS s it-selskab, Scandinavian IT Group (SIG), har fået nye ejere inden årsskiftet. I forbindelse med en større besparelsesrunde i sensommeren satte SAS it-selskabet SIG til salg. Der skulle i øjeblikket være flere interesserede købere. Selskaber som Mærsk Data og IBM har ikke lagt skjul på, at de kunne tænke sig at få fingre i SIG. Analytikere i it-branchen vurderer også, at CSC og EDS er oplagte købs-kandidater. Desuden har det indiske selskab Tata været nævnt som interesseret køber. SAS er selvsagt storkunde i SIG, og det vil være interessant for den kommende ejer at vide, at SAS fortsætter som kunde. Ellers forsvinder omkring 90 procent af omsætningen. Så der er mange brikker, der skal falde på plads, inden det afsløres, hvem der løber med SAS s it-selskab. IT-KOMPETENCER PÅ UNIVERSITETSNIVEAU Læs mere om it-uddannelser på enkeltfag, diplom-, master- og kandidatniveau med forskellig vægtning af teknologi, design, organisation og læring. opdatering: MITKO - EN UDDANNELSE UNDER IT-VEST It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. It-vest har til formål at fremme det tværfaglige samarbejde samt at styrke udbuddet af it-uddannelser i Vestdanmark. 30 magasinet 07/2003 magasinet 07/

17 Postbesørget blad (0900 KHC) Specielt for datamatikere og multimediedesignere: Introduktionskontingent Når du er færdig med din uddannelse, kan du fortsætte som medlem af SAM-DATA. Herved er du sikret en masse fordele, bl.a. servicetjek af dit CV, kontrol af ansættelseskontrakt og juridisk bistand, samt rådgivning om dine lønog ansættelsesvilkår. Samtidig er du sikret dagpenge hvis du er uden arbejde. Introduktionskontingent kr. 350,- pr. måned inkl. dagpengeret. «««6 måneder til 1/2 pris! Kr. 350,- pr. måned inkl. dagpengeret Læs mere på magasinet 07/2003

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER ARBEJDER MED IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ TRYGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN......................................\

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER STUDERER IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ FORDI............................................................................\

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Arbejdsmarkedskonsulenter i staten

Arbejdsmarkedskonsulenter i staten Cirkulære om organisationsaftale for Arbejdsmarkedskonsulenter i staten 2008 Cirkulære af 8. september 2008 Perst. nr. 049-08 PKAT nr. 0063 J.nr. 07-333/06-6 Dataark PKAT med specifikation 0063 - Arbejdsmarkedskonsulenter

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE Du er akademiker. Du har knoklet dig til viden og udviklet dig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002 CV - Michael Hviid Kontaktoplysninger Michael Hviid Platanvej 23 4000 Roskilde Mobil 4057 4606 E-mail: mh@zy.dk Profilresume Michael har mere end 20 års erfaring med projekt- og udviklingsarbejde i itbranchen.

Læs mere

Vil du have en bedre bundlinje?

Vil du have en bedre bundlinje? Invitation Vil du have en bedre bundlinje? Så tag med til en gratis inspirationsdag nær dig og bliv knivskarp på, hvordan du skruer op for effektiviteten og forbedrer bundlinjen i fremtidens byggebranche.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,

Læs mere