Præsentation af opgaven... 3 Teori og metode... 9 Mentalitetshistorie og EF... 22

Transkript

1 1 Præsentation af opgaven Indledning Motivation Problemfelt Afgræsning Problemformulering Teori og metode Udvælgelse af empiri Metaforteori og framing Metaforernes strukturelle og systematiske natur Framing Orienteringsmetaforer Ontologiske metaforer Personifikation Metonymi Nye metaforer og nye betydninger Wittendoffs mentalitetshistorie Metaforteori og mentalitetshistorie som metode Mentalitetshistorie og EF Mentaliteten i Danmark frem til Økonomi Forbrug Ligestilling opgør med den traditionelle familiestruktur Ustabilitet i Europa Fællesskab Introduktion til EF EF s historie Side 1 af 109

2 3.2.2 Danmark og EF Debatten op til folkeafstemningen Argumenter for dansk medlemskab af EF Argumenter mod dansk medlemskab af EF Metaforanalyse og den systematiske sammenhæng Indledning til analyserne Analyse af Nogle storebæltsbroer fra eller til Analyse af Mange arbejdsløse, hvis Danmark stemmer nej Jasigernes overordnede metaforiske systematik Analyse af Vi Anklager! Analyse af Tysk EF-bombe: Danskerne må spise af hånden eller dø Nejsigernes overordnede metaforiske systematik De to konkurrerende metaforiske systemer Diskussion af videnskabsteoretisk valg og metode Konklusion Dimensionsforankring Abstract Resumé Litteraturliste Bøger Hjemmesider Artikler, annoncer og interviews Bilagsoversigt Side 2 af 109

3 1 Præsentation af opgaven 1.1 Indledning Når vi tænder for fjernsynet eller læser avisen, er den der med garanti. Den er ikke til at komme uden om, hvad enten vi skifter kanal eller bladrer videre til næste side, og hvis vi slukker fjernsynet og lukker avisen, vil der ikke gå lang tid, før vi møder den igen. Den befinder sig nemlig også på arbejdspladsen, på studiet og hos kassedamen i -Netto. Dét, vi taler om, er naturligvis metaforen. Vi bliver i vores hverdag bombarderet med metaforer, som eksempelvis sammenligner indvandrere med kræftceller eller fremstiller den ældre befolkning som en byrde. Det kommer til udtryk i udsagn som Indvandrerne i Danmark spreder sig med lynets hast, og æder alle danske værdier op og Ældrebyrden skal ikke være børnenes ansvar. Disse metaforer hæfter vi os muligvis ved, når vi hører dem, men vi er sjældent klar over, hvad det er ved dem, vi skal være opmærksomme på. Derudover er der alle de andre metaforer, som sjældent ofres megen opmærksomhed. Det er metaforer som Han fik en lys idé, De holdt møde i foreningen og Politikerne taler hen over hovedet på befolkningen. Disse er blot få eksempler på nogle af de metaforer, vi møder i dagligdagen. I de politiske debatter bruges et hav af metaforer, uden at tilhørerne opfatter dem. Således kan vælgerne i forskellige debatter manipuleres til at træffe et bestemt valg alt efter hvilke metaforer, der har vundet debatten. Men er metaforbegrebet kun noget, der tilhører moderne politiske debatter? Vi vil i vores rapport undersøge metaforerne i den danske EF-debat i 1972, hvor Danmark stemte om dansk medlemskab af EF. Det vil i de følgende afsnit blive opklaret, om metaforerne i debatten spillede en rolle, og om de metaforer, der blev brugt, kom ud af den blå luft, eller om de havde deres afsæt i kulturen og historien. Side 3 af 109

4 1.2 Motivation Den metaforiske sprogbrug, der benyttes i hverdagen i samtaler og debatter, har pirret vores nysgerrighed, og vi undrer os over, om disse metaforer blot er retoriske virkemidler, eller om de er i stand til at påvirke os i en sådan grad, at vi ændrer holdning til bestemte emner. Vores primære motivationsfaktor er at undersøge, om metaforer reelt konstitueres af virkeligheden, eller om de blot er sproglige billeder, som hverken påvirker os mere eller mindre end ikke-metaforiske udsagn. Vi har en formodning om, at politikere i høj grad er bevidste om deres brug af metaforer, og vi finder derfor den politiske diskurs oplagt som genstandsfelt. Efter at have læst om metaforer er vi dog imidlertid blevet opmærksomme på, at metaforbegrebet er mere komplekst end som så. Ikke alle metaforer bliver anvendt bevidst, og derfor er vores interesse for at fokusere på flere aspekter af metaforbegrebet blevet intensiveret. Metaforbegrebet er mere end blot de åbenlyse, udtalte metaforer, som enhver lægger mærke til, når de ytres. Vi finder det derfor interessant at have en politisk vinkel på vores emne, hvor vi i høj grad fokuserer på de metaforer, der ikke umiddelbart bemærkes. Da politik er altafgørende for, hvordan vores samfund og hverdag er struktureret, finder vi det yderligere interessant at undersøge, hvorledes metaforerne i en politisk debat er strukturerede, og om de afspejles af mentaliteten i samfundet. Vi har samtidig fundet interesse for EFdebatten i Vi synes, at det er spændende at se, hvor stor en rolle metaforerne spillede i denne debat, om de indgik i et overordnet metaforisk system, og om de afspejler den herskende mentalitet i Side 4 af 109

5 1.3 Problemfelt Metaforer er blevet en stor del af den politiske diskurs, og med sine billedlige associationer kan de bruges af politikerne til at påvirke vælgerne. En sådan udtalelse vil nok få mange til at trække på skuldrene, for herregud, de er jo bare sproglige billeder, men som den sprogfilosofiske teori, der findes om emnet, viser, så er de slet ikke så harmløse som først antaget. Lingvisten George Lakoff og filosoffen Mark Johnson beskriver i deres bog Hverdagens Metaforer, hvorledes metaforer rent faktisk skaber en virkelighed, der i høj grad påvirker modtageren. De hævder, at metaforer er en del af hverdagens sprog, og at de påvirker måden, vi tænker, opfatter og handler på (Lakoff & Johnson 2002, s. 14). Metaforer er således med til at konstituere vores kultur og virkelighed. Dette har givet os en interesse for politiske debatter i Danmark. Efter en del overvejelser, hvor vi blandt andet har diskuteret den danske indvandrerdebat, velfærdsdebatten og skattepolitikken, er vores valg faldet på en debat, der udspillede sig for næsten fyrre år siden. Spørgsmålet om Danmarks optagelse i EF i 1972 medførte en dramatisk debat, og tiden op til folkeafstemningen den 2. oktober var en hektisk periode, hvor propaganda og beskyldninger fløj gennem luften mellem tilhængere og modstandere. Vi har derfor fået interesse for, hvorledes politikere og medier gjorde brug af metaforer under den danske EF-debat i At valget er faldet på en debat, der tog sit udgangspunkt i 1972 frem for en af de mange aktuelle politiske debatter i nutidens Danmark, kræver en forklaring. Denne forklaring skal findes i vekselvirkningen mellem sproget og måden at opfatte verden på kulturen. De amerikanske lingvister og antropologer Edward Sapir og Benjamin Lee Whorf har udarbejdet en tese (Sapir-Whorf tesen) (Den Store Danske, søgeord: Sapir-Whorf), der postulerer, at grammatikken har en determinerende effekt på, hvordan verden forstås. Sprogets betydning for måden, hvorpå vi opfatter verden, er derfor ganske central. Tesen hævder, at der er en systematisk relation mellem den Side 5 af 109

6 grammatik, en person benytter sig af, og den måde, hvorpå personen forstår verden; når man taler dansk, forstår man altså verden på en bestemt måde, der afspejler den gældende kultur. Lakoff og Johnson er inspirerede af denne tese, og de beskriver, hvorledes metaforer er medkonstituerende for vort samfund og vores kultur. Det er dette kulturaspekt, vi finder særligt interessant. Ved at analysere artikler, partiprogrammer, debatindlæg, annoncer eller taler for deres indhold af metaforer forventer vi, at en tendens vil kunne eftervises. Ved yderligere at sammenligne denne metaforiske tendens med den generelle mentalitet i samfundet vil den, af Lakoff og Johnson påståede vekselvirkning mellem brugen af metaforer og samfundets struktur, måske kunne søges be- eller afkræftet. Med udgangspunkt i EF-debatten i 1972 ønsker vi derfor at undersøge, om der var en sammenhæng mellem den politiske debats brug af metaforer og den eksisterende samfundskultur. For at kunne dette må vi nødvendigvis afbilde den danske kultur og danskernes mentalitet i Til dette vil vi bruge den danske historiker Alex Wittendorffs teori om mentalitetshistorie. Vi har valgt en debat, der udspillede sig for fyrre år siden, da det netop, fra et mentalitetshistorisk aspekt, er nemmere at afbilde danskernes kultur og mentalitet i 1972 frem for den nutidige danske kultur. Dette giver os muligheden for et kulturhistorisk aspekt i en sprogfilosofisk metaforisk optik, som vi synes, at Lakoff og Johnsons teori lægger op til. Yderligere ønsker vi at se på de overordnede metaforiske strukturer og deres afspejling af samfundet samt deres indvirkning på debatten. Dette gøres med udgangspunkt i Lakoffs teori om framing, som, vi mener, er relevant for en undersøgelse af metaforernes systematik. Ved først at have afdækket de gennemgående metaforer i EF-debatten gennem analyser af de trykte medier mener vi at kunne påvise hvilke rammer, metaforerne skabte. Disse rammer vil vi yderligere behandle i forhold til mentalitetshistorien omkring 1972 samt, hvorledes rammerne spillede en rolle for resultatet af EFafstemningen. Side 6 af 109

7 1.4 Afgræsning Vores projekt blev etableret gennem en fælles interesse for metaforer og for, hvordan disse er en del af vores sprog, tankesystem og handlemåde. For at nå til bunds i brugen af metaforer har vi valgt at vende blikket mod politikerne, da de dagligt formidler budskaber og handlingsplaner ud i det offentlige rum og derfor mere eller mindre bevidst anvender metaforer. Vi har desuden valgt en dansk debat, da vi mener at have bedre forudsætninger for at forstå konteksten omkring metaforer formuleret på dansk, blandt andet på baggrund af Wittendorffs mentalitetshistorie. Inden for den danske politiske debat har vi valgt at tage udgangspunkt i EF. Vi ønsker ikke at lave en analyse af, hvorvidt den danske befolkning er positivt eller negativt stemt over for EF, men derimod at fokusere på politikernes og mediernes brug af metaforer. I forbindelse med vores overvejelser omkring en nutidig debat fandt vi hurtigt frem til, at disse er svære at sammenholde med mentalitetshistorien, da der ikke er tale om en afsluttet historisk periode. Debatten omkring afstemningen i 1972 har derfor været et optimalt valg, da den gør os i stand til at danne os et fyldestgørende billede af mentaliteten på denne tid. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at lave en dybdegående redegørelse af EF som politisk organ eller en oversigt over EF's virke og paragraffer, men derimod en opgave om metaforer i den danske EF-debat i Ydermere vil vi ikke tage stilling til om politikernes argumenter og udsagn var sande eller ej, og vi begrænser os fra at kommentere på udfaldet af afstemningen. Lakoff og Johnson beskriver, at der er tale om en vekselvirkning mellem de benyttede metaforer og kulturen, og at metaforer således kan være medkonstituerende for kulturen. I vores projekt vil det kun være muligt at undersøge om metaforerne er et produkt af kulturen og samfundet, idet vi ikke har grundlag for at udtale os om vekselvirkningen mellem metaforerne og den eksisterende kultur. Vi har begrænset os til at analysere to artikler fra jasigernes side og to artikler fra nejsigernes side. Disse analyseres på baggrund af Side 7 af 109

8 den metaforiske tendens, vi har fundet i vores kvantitative analyse af adskillige artikler fra perioden op til afstemningen. Vi har valgt tekster fra den trykte presse for at skabe et så homogent sammenligningsgrundlag som muligt. Ved at have afgrænset os fra tv- og radiodebatter har vi sat metaforerne i centrum og undlader at skulle tolke på faktorer som eksempelvis kropssprog og fejludtalelser. Vi tager udgangspunkt i avisartikler og lægger dermed vægt på den velovervejede sproglige handling frem for den spontane. Artiklerne bliver hovedsageligt analyseret i en metaforsproglig optik, da en retorisk analyse vil være for omfattende at inddrage i den samlede analyse og desuden ikke vil være interessant i forhold til vores problemstilling. Dog har vi inddraget retorik, når det har været uundværligt for forståelsen af analysen. Den metaforiske analyse er foretaget på baggrund af teorier om hverdagsmetaforer, framing og mentalitetshistorie. Disse teorier er inddraget for at opnå en dybdegående og fyldestgørende analyse af politikernes og mediernes hensigter og tanker omkring EFdebatten i Samtidig vil det give et billede af metaforernes betydning for vores hverdagsliv. 1.5 Problemformulering Hvilke overordnede systemer af metaforiske begreber blev anvendt i den danske EFdebat i 1972? Hvordan er sammenhængen mellem disse systemer og mentaliteten i samfundet i denne periode? Side 8 af 109

9 2 Teori og metode 2.1 Udvælgelse af empiri Den empiri, vi har benyttet til at afdække brugen af metaforer i EF-debatten i 1972, er kvantitativt udvalgt blandt relevante tekster, der er metaforisk repræsentative for debatten op til afstemningen. Kildekritisk har vi, for at vurdere kildernes repræsentativitet og troværdighed, kun taget udgangspunkt i tekster fra EF-debatten og sammenlignet disse med hinanden (Kjeldstadli 2002, s. 188). Vi har udvalgt tekster, der repræsenterer hver af de to fløje, jasigerne og nejsigerne, og i øvrigt udvalgt et lige antal tekster fra hver fløj. Gennem research og gennemlæsning af adskillige tekster fra debatten er det blevet muligt for os at skabe et overblik over hvilke metaforer, der har været gennemgående i den pågældende periode, og hvilke specifikke tekster, der er interessante at undersøge mere dybdegående. Vi har ledt efter valgmateriale fra de forskellige partier hos EU-oplysningen og efter debatindlæg, valgannoncer og andre artikler i de store aviser fra Vi har sat os ind i hvilke aviser, der støttede hvilke fløje. Vi har som et led i udvælgelsen gennemset mikrofilm med avisernes tekster fra 1972 og udvalgt 14 tekster (jf. bilag) med henblik på at finde disse teksters metaforiske systemer. Udvælgelsen af de 14 tekster er sket på baggrund af det varierede indhold i de forskellige tekster. Lakoff og Johnson redegør for, hvordan metaforer er afhængige af en given kultur, hvordan mennesket ubevidst bruger metaforer i hverdagen, og hvordan disse metaforer konstituerer en virkelighed (jf. afsnit 2.2 Metaforteori og framing). Ved at udvælge tekster med forskelligt indhold burde der vise sig et overordnet metaforisk system. Vi har blandt andet valgt tekster af forskellig art for at påvise, at der er et overordnet metaforisk system, som ligger til grund for vores måde at tale og handle på, lige meget hvilken tekst, der tales om. Side 9 af 109

10 For at skabe et overblik over artiklernes brug af metaforer har vi udformet skemaer (jf. bilag), der indeholder en opsætning af repræsentativiteten af de typer metaforer, der er nævnt i nedenstående gennemgang af Lakoff og Johnsons metaforteori. Med udarbejdelsen af et sådant skema har vi noteret hver gang, vi er stødt på en given metafor, hvilket har skabt et større overblik og gjort udvælgelsesprocessen mere effektiv. På baggrund af skemaerne har vi udvalgt fire af de 14 tekster, to jasigere og to nejsigere, der synes at repræsentere overordnede metaforiske systemer i de 14 tekster. De fire udvalgte tekster er: - Nogle storebæltsbroer fra eller til: En artikel fra Berlingske Tidende, forfattet af en journalist knyttet til avisen på baggrund af udtalelser fra forhenværende markedsminister Poul Nyboe Andersen. - Mange arbejdsløse, hvis Danmark stemmer nej: Et interview fra Jyllands- Posten, forfattet af en journalist knyttet til avisen. - Vi Anklager!: En annonce fra Folkebevægelsen imod EF, bragt i flere aviser. - Tysk EF-bombe: - Danskerne må spise af hånden eller dø: En artikel fra Ekstra Bladet, skrevet af en journalist knyttet til avisen, men baseret på en tysk embedsmands udtalelser. I henhold til Lakoff og Johnsons teori bør der findes et overordnet metaforisk system på trods af, at de udvalgte tekster er af forskellige genrer. Metaforer konstituerer en virkelighed, og vi bruger dem hele tiden. Derfor bør de metaforiske systemer være repræsenterede alle steder, både i annoncer, hvor metaforbrugen er bevidst og velovervejet, og i artikler og interviews, hvor metaforbrugen kan være mindre bevidst. Med vore analyser har vi kun berørt en del af de tekster, der blev udgivet i perioden. Vi har valgt ikke at analysere yderligere artikler, da vi ønsker en dybdegående analyse, og et større antal artikler vil bevirke at analyserne bliver Side 10 af 109

11 overfladiske. Den kvantitative udvælgelsesproces har ikke kunnet give os 100 procent sikkerhed for, at materialet faktisk var repræsentativt. Til gengæld har den givet os en god formodning om hvilke tekster, der var repræsentative til at belyse netop vores problemstilling (Nielsen 2009, s. 8-10). Efter udvælgelsen af de fire mest paradigmatiske artikler vil vi foretage en kvalitativ og dybdegående analyse af metaforbrugen i disse artikler. Det vil slutteligt være muligt at konstatere hvilke metaforiske systemer, der er gældende i materialet. Den kvalitative og dybdegående analyse af de udvalgte tekster giver ikke endegyldige svar, og vi er opmærksomme på, at der kan være andre svarmuligheder end dem, vi er nået frem til. Blandt andet afgrænser vi os så vidt muligt fra retoriske overvejelser. Metoden giver os mulighed for gennem analyse og fortolkning at finde frem til, hvordan de to fløje anvendte metaforer i EF-debatten, og hvilke metaforer, der var gennemgående. Derfor mener vi, vores empiri er fyldestgørende for at give en god formodning om repræsentativiteten af de overordnede metaforiske systemer der blev anvendt under EF-debatten i 1972 (Ibid., s. 8-10). 2.2 Metaforteori og framing Det følgende afsnit er skrevet på baggrund af Johnson og Lakoffs filosofisklingvistiske metaforteori, formuleret i værket Hverdagens Metaforer. Valget er faldet på denne teori, da den siden 1980 har vundet anerkendelse som en nyskabende metaforteori. Yderligere inddrages Lakoffs værk Don t Think of an Elephant, der blandt andet omhandler metaforernes betydning i den politiske debat. I det følgende vil vi redegøre for, hvad metaforbegrebet indebærer, og efterfølgende gennemgå de forskellige former for metaforer. Side 11 af 109

12 2.2.1 Metaforernes strukturelle og systematiske natur De fleste mennesker tror, at metaforer er forbeholdt poesien og derfor ikke spiller en afgørende rolle i hverdagen. Lakoff og Johnson har imidlertid bevist, at metaforer spiller en fremtrædende rolle i vores dagligdag, således at vores almindelige begrebssystem som vi både tænker og handler ud fra, er metaforisk i sin grundstruktur (Lakoff & Johnson 2002, s.13). Uden at vi nødvendigvis er klar over det, strukturerer metaforerne vores tanker og handlinger og dermed vores dagligdags aktiviteter (Lakoff & Johnson 2002, s. 14). Nogen vil påstå, at disse metaforer i deres skjulte natur kan opfattes som døde, men dette afviser Lakoff og Johnson ved at forklare metaforernes oprindelse i kropslig og kulturel erfaring. Et eksempel på dette kan være, når Folketinget behandler et lovforslag. Denne metafor er så dybt integreret i vores begrebssystem, at vi ikke umiddelbart opfatter det som en metafor. Metaforens væsentligste egenskab er at den lader os forstå og opleve én slags ting ved hjælp af en anden. (Ibid., s. 15). Begreber struktureres metaforisk ved hjælp af andre og mere konkrete begreber, taget fra vores rumlige og fysiske samt kulturelle erfaring. Termer fra ét domæne kan altså indgå systematisk i forklaringen af et mere uhåndgribeligt begreb, og metaforen er således strukturel og systematisk i sin natur. Et godt eksempel på dette er, at termer fra det medicinske domæne bruges til at forklare økonomiske begreber, der kan virke abstrakte, og disse forstås således gennem noget håndgribeligt, medicinen. Et eksempel herpå er De økonomiske vanskeligheder kræver dybe indgreb. De områder, der oftest beskrives ved brug af metaforer, er følelser, idéer og tid, det vil sige områder uden rumlige orientering og fysisk erfaring (Lakoff & Johnson 2002, s ). Metaforernes systematiske natur bevirker således, at vi kan fremhæve visse aspekter ved et begreb og skjule endnu andre aspekter (Lakoff & Johnson 2002, s. 20). Et domæne støtter op om en overordnet strukturel metafor, en ramme, og disse rammer vil vi uddybe i det følgende. Side 12 af 109

13 2.2.2 Framing George Lakoff introducerer begrebet framing i sin bog Don t Think of an Elephant, og metaforteorien er en del af denne teori. Framing vil sige, at ens holdninger og værdier fremlægges inden for en bestemt ramme, således at det er svært at argumentere imod de fremlagte argumenter og holdninger på overbevisende vis inden for denne ramme. Den ene part, i eksempelvis en debat, kan altså fremlægge sine holdninger via en defineret ramme. Den anden part kan på baggrund heraf ikke modargumentere den første parts synspunkter uden at gøre brug af de begreber, som den første part har defineret. Den første part har således en ubestridt fordel. Hvis du bliver inden for din modstanders ramme og prøver at argumentere imod den, forstærker du blot rammen. Det er derfor nødvendigt at udnytte rammen fuldt ud ved at nedbryde den og gøre den til sin egen. Rammer er mentale strukturer, der er med til at skabe måder at anskue verden på. Når en metafor anvendes, aktiveres dens ramme i hjernen som et mønster af tanker (Lakoff 2004, s. XV). Når vi forsøger at nedbryde en ramme, risikerer vi, at den fremhæves. Eksempelvis taler højrefløjen om skattelettelser. Denne metafor udtrykker, at det at betale skat er en lidelse, og den, der fjerner skatten, er en helt, hvilket resulterer i at den, der prøver at stoppe ham, er en skurk. Dette er en ramme, da den er skabt af ideer om lidelse, helte, skurke og lignende. Når venstrefløjen, som gerne vil beholde en høj skat, bruger ordet skattelettelser, skyder de altså sig selv i foden, da de ikke kan argumentere imod en lettelse noget, som er rart. De har taget højrefløjens begreb skattelettelser til sig og kan derfor ikke rationelt modargumentere dette. Der vil altså kun kunne argumenteres imod en ramme ved at gennemtvinge en ny sproglig ramme. Det er det, rammerne skal bruges til; at skabe et sprog og nogle begreber, som er defineret ud fra ens egen verdensanskuelse (Ibid., s. 4). Helt konkret kan det altså siges, at hvis man vil have et budskab ud og få folk til at tilslutte sig dette, gælder det om at tænke og formidle budskabet igennem en ramme. Ord, Side 13 af 109

14 begreber og metaforer skal derfor passe til denne ramme, så det bliver svært for modparten ikke at gøre brug af de konstituerede begreber uden at bevæge sig inden for samme ramme. Da det ikke altid er muligt at skabe en helt ny ramme, må den eksisterende ramme udvides, og det er nødvendigt at anlægge en anden vinkel på den. På den måde skabes en stærkere ramme, der måske vil tage over og blive anset som den rigtige. En overordnet systematisk metafor, en ramme, støttes op af forskellige typer af underordnede metaforer, og disse vil vi redegøre for i det følgende. For at gøre metaforteorien mere overskuelig har vi valgt kun at beskrive udvalgte typer af metaforer. Det er derfor vigtigt at pointere, at der eksisterer en række metaforiske underkategorier, som ikke beskrives detaljeret i afsnittet, men som vi inddrager i vores næranalyse af artiklerne. Når vi i dette teoriafsnit og senere i rapporten anvender ordet metafor, er det i betydningen metaforisk begreb (Lakoff & Johnson 2002, s. 16) Orienteringsmetaforer Orienteringsmetaforerne udspringer af rumlig orientering, der er opstået på baggrund af kulturel erfaring og fysisk erfaring, hvor man orienterer sig uf fra kroppen. Et eksempel på en orienteringsmetafor er, at glad er op og ked af det er ned, som kan se således ud: Hans humør var højt og Han var helt nede i kulkælderen. Orienteringsmetaforer organiserer et system af begreber, som står i forhold til hinanden, og hovedparten af vores grundlæggende begreber er organiseret ved hjælp af en eller flere rumlige metaforer (Lakoff & Johnson 2002, s. 28). Til hver af orienteringsmetaforerne er der knyttet en intern systematik, men de rumlige metaforer optræder også i et eksternt system, der definerer sammenhængen mellem dem. Eksempelvis ses det i orienteringsmetaforen Ked af det er ned. Her er den interne systematik sammenhængende, idet der er flere orienteringsmetaforer, der Side 14 af 109

15 understøtter det samme udsagn. Eksempler herpå er: Hun nedbrød ham eller Hans liv gik ned ad bakke. Herudover eksisterer også et eksternt system, der beskriver sammenhængen mellem dem, eksempelvis Ked af det er ned, Død er ned, Sygdom er ned, Mangel på kontrol er ned etc. I visse begreber er rumlighed en så væsentlig del af begrebet, at det er svært at forestille sig, hvordan begrebet kan struktureres uden brug af metaforer (Lakoff & Johnson 2002, s. 28). Den kulturelle og fysiske erfaring skaber grundlag for en lang række forskellige rumlige metaforer, men hvilke, der vælges, og hvilke, der bliver fremherskende, afhænger af den kultur, vi befinder os i. Dette er også grunden til, at det ofte er svært at skelne mellem en metafors fysiske og kulturelle grundlag (Lakoff & Johnson 2002, s. 29). Det kulturelle aspekt vil vi imidlertid uddybe i afsnit 2.4 Hverdagens metaforer og mentalitetshistorie som metode Ontologiske metaforer Ontologiske metaforer er baseret på vores erfaringer med fysiske genstande, fortrinsvis vores egen krop. Eksempler på ontologiske metaforer er: Han var inde i en svær periode og Jeg er ved at eksplodere af vrede. Ontologiske metaforer kan udbygges og begivenheder, aktiviteter og handlinger kan begrebsliggøres metaforisk som substanser og beholdere, eksempelvis Var du med i kampen i søndags?. Også tilstande begrebsliggøres metaforisk som beholdere, eksempelvis Han var i syv sind (Lakoff & Johnson 2002, s ). Beholdermetaforer skabes i kraft af, at vi ser os selv og andre fysiske genstande som beholdere, der er klart afgrænsede af vores synsfelt. Ved at forstå vores erfaringer ved hjælp af substanser og genstande får vi mulighed for at udpege dele af vores erfaring og behandle dem som klart afgrænsede entiteter eller substanser af en ensartet slags. Når vi kan identificere vores erfaringer som entiteter eller substanser, kan vi referere til dem, kategorisere dem, gruppere og kvantificere dem og dermed Side 15 af 109

16 ræsonnere over dem. (Lakoff & Johnson 2002, s. 36). De fleste ontologiske metaforer er en så betragteligt integreret del af den model, vi har for et givent begreb, at vi tænker og handler efter den Personifikation Personifikationer er de mest åbenlyse ontologiske metaforer. Her er en fysisk genstand bestemt ved at være en person. Et eksempel på personifikation er Det kloge, gamle træ. Personifikation gør noget ikke-menneskeligt til noget menneskeligt, men hver personifikation skiller sig ud med hensyn til de sider af folk, der udvælges (Lakoff & Johnson 2002, s. 45). Personifikationen er en meget overordnet kategori, som dækker over et bredt spektrum af metaforer. Fælles for dem er, at de alle er udvidelser af ontologiske metaforer, og at de tillader os at forstå fænomener i verden ud fra menneskelige betingelser (Lakoff & Johnson 2002, s. 46) Metonymi Metonymiske begreber er, på samme måde som metaforer, opstået ud fra vores erfaring, specielt vores fysiske erfaring, eksempelvis begivenheders fysiske lokalisering. Den givne kultur spiller ligeledes en stor rolle for metonymi (Lakoff & Johnson 2002, s ). Ved personifikation tilskrives ikke-menneskelige ting menneskelige egenskaber, og der henvises ikke til en egentlig person. Dette er til gengæld tilfældet ved metonymi (Ibid., s. 47). Ved metonymi bruges en entitet til at referere til en anden (Ibid., s. 48). Eksempelvis Der er mange ledige hænder på arbejdsmarkedet, hvor en del sættes i stedet for en helhed, nemlig ledige hænder, der henviser til det arbejdende menneske. Metonymi er med til at skabe forståelse, idet den del, man vælger at henvise til, har betydning for hvilken egenskab af helheden, vi fokuserer på. I Side 16 af 109

17 førnævnte eksempel er essensen i delen ledige hænder ikke blot at bruge en del til at henvise til en helhed, men der fokuseres på et bestemt kendetegn ved personerne, deres arbejdskraft. Der findes flere forskellige former for metonymi: Ansigt for person: Hvorefter et klogt hoved påpegede..., del for helhed: Hvor må jeg afgive min stemme?, behersker for beherskede: Bush bombede Irak, institution for ansvarlige folk: Jeg forstår ikke Folketingets beslutning, sted for institution: Bruxelles umuliggør dansk suverænitet, sted for begivenhed: Vietnam ændrede synet på krigsførelse og land for befolkning: Danmark stemmer ja til EF. Disse metonymiske begreber er, ligesom metaforer, systematiske og en del af måden, vi tænker og strukturerer vores handlinger på. Eksempelvis afspejler og afspejles metonymien Jeg blev mødt af strålende øjne i vores kultur, da vi fokuserer på en persons ansigt frem for resten af kroppen, når vi tilvejebringer en opfattelse af, hvordan personen er Nye metaforer og nye betydninger Det er sjældent, at vi er bevidste om brugen af metaforer i vores dagligdags sprog og handling, da disse metaforiske begreber ofte er blevet en inkorporeret del af vores liv. Omvendt findes der også mere iøjnefaldende billedlige udtryk i hvilke, vi ikke er i tvivl om, at der indgår metaforer. Åbenlyst billedsprog som EU er en stor, styg ulv er ikke almindeligt benyttet og bruges ikke systematisk. Derfor er sådanne metaforer ikke metaforer, vi lever efter, og de har derfor ikke meget at sige i forhold til vores sprog og handlinger. Metaforen er i princippet livløs, indtil den eventuelt udvides og vinder indpas. Dette kan ske i subkulturer eller gennem eksempelvis politisk debat, hvor dannelsen af nye metaforer kan være med til at skabe nye sandheder (Ibid., s ). I politisk debat påvirker metaforer os ofte ubevidst, fordi der fokuseres på visse aspekter ved en given metafor, som udelukker andre aspekter. Nye metaforer kan således skabe nye sandheder og kan have betydning for vores fremtidige tanker Side 17 af 109

18 og handlinger. Mange af metaforerne i begrebssystemet er dannet af magthavere i samfundet. Det kan eksempelvis være politikere: I en kultur hvor myten om objektivitet lever i bedste velgående, og hvor sandhed altid er absolut sandhed, er det de folk der pålægger kulturen deres metaforer, der får lov til at definere hvad vi opfatter som sandt (Ibid., s. 181, l. 6-9). Politikerne kan således gennem metaforer påvirke befolkningen og danne nye sandheder i kulturen. Over en længere periode kan nye metaforiske begreber, samt afskaffelsen af gamle, skabe kulturel forandring (Ibid., s ). Metaforerne afspejler og definerer den kultur, vi lever i, idet samfundets værdier danner et sammenhængende system med de metaforiske begreber, som vi lever efter. (Ibid., 2002, s. 33). Metaforer har endvidere et erfaringsmæssigt grundlag, der betyder, at de aldrig kan forstås uafhængigt af de erfaringer, vi har med dem (Ibid., s. 31). Metaforer kan altså kun eksistere i kraft af samfundsmæssige og kulturelle strømninger. Dette er grunden til, at vi ønsker at se nærmere på mentaliteten i perioden op til afstemningen i For at komme hertil må vi imidlertid først se på Wittendoffs teori om mentalitetshistorie. 2.3 Wittendoffs mentalitetshistorie Mentalitetshistorien beskæftiger sig med den fælles mentalitet, altså de fælles opfattelser og forestillinger, bevidste som ubevidste, der eksisterer i et samfund eller en kultur i en given periode (Wittendorff 2005, s. 1). Redegørelsen for en sådan fælles mentalitet vil kunne forklare, hvad der ligger til grund for en del af de begivenheder, der former historien. Som udgangspunkt er disse kollektive forestillinger uafhængige af individets status i samfundet, køn, alder, etc., dog er det vigtigt at pointere, at flere mentaliteter kan eksistere simultant, og at udviklingen af en ny mentalitet ikke nødvendigvis er et Side 18 af 109

19 produkt af en ændring i samfundsstrukturen men også er en dynamisk størrelse, der indgår i samfundsforandringerne som en altid aktiv faktor i forandringsprocesserne. (Wittendorff 2005, s. 4). Et af omdrejningspunkterne i mentalitetshistorien er, hvordan de fælles forestillinger ændrer sig over tid. Eksempelvis hvordan jorden engang blev opfattet som flad, fordi videnskaben på daværende tidspunkt ikke havde samme forudsætninger for at måle og se dens egentlige form. Som et andet eksempel kan nævnes, hvordan kirkens påvirkning af den fælles samfundsopfattelse, ved overgangen fra tidligere tiders feudale samfund til enevælde, resulterede i opfattelsen af fyrsten, som indsat af Gud, og i at man fandt og accepterede sin plads, også i bunden af hierarkiet. Der er en vekselvirkning mellem politisk- og mentalitetshistoriske forklaringer på historiske fænomener, hvilket eksempelvis kan belyses ved det 20. århundredes to store krige: 1. Verdenskrig var dels et politisk resultat af territoriale magtkampe mellem Europas stormagter og dels en mentalitetshistorisk følge af de nationale bevægelser, som opstod i Europa efter Ligeledes er 2. Verdenskrig blevet betragtet som et resultat af Hitlers annektering af Østrig og Sudetertyskland. Dette har sin mentalitetshistoriske forklaring i nazismens opfattelse af germanerne som herrefolk. Baggrunden for udviklingen af en nazistisk mentalitet har igen sin forklaring, politisk- og mentalitetshistorisk, i de fredsbetingelser, man stillede Tyskland ved afslutningen af 1. verdenskrig. Betingelser, som tyskerne generelt opfattede som uretfærdige. Ved studier af tidligere tiders mentalitetshistorie er det centralt at afgrænse samtidens mentale værktøj (Wittendorff, 05, s. 4), så man undgår den fejl at tillægge tidligere tider nutidens tænkemåder. Begrebet det mentale værktøj dækker over en given periode eller kulturs tankesæt. For at afgrænse dette, altså nå frem til begrundede formodninger om, hvilke tanker der overhovedet lod sig tænke på et givet tidspunkt i Side 19 af 109

20 en given kultur, må man studere dens litteratur, kunst, arkitektur etc., alt hvad der er overleveret af menneskelige udtryk. Måden mennesker kommunikerer på defineres selvsagt af sproget i en given kultur eller et givent samfund. De ord og begreber der benyttes i et bestemt sprog, påvirker derfor de forestillinger vi har om os selv og den virkelighed, vi er en del af. Sproget er vores mulighed, men sætter samtidig grænser og lægger spor, der leder i bestemte retninger (Wittendorff, 2005, s. 5). Mentalitetshistoriens kilder er således alt hvad der findes af materiale/overleveringer fra en given periode eller kultur, for så vidt det ud af dem lader sig gøre at drage konklusioner vedrørende perioden eller kulturens tankesæt. 2.4 Metaforteori og mentalitetshistorie som metode Vores sprog er metaforisk struktureret, og det er gennem sproget vi handler, tænker og opfatter verden. Gennem medierne kan politiske budskaber spredes, og gennem deres anvendte metaforer få magt til at skabe nye rammer og sandheder hos befolkningen. Der eksisterer en vekselvirkning mellem sproget og kulturen, hvilket kan ses i forlængelse af Wittendorffs tanke om en fælles mentalitet hos en bestemt gruppe mennesker. Både sproget og mentaliteten ændres over tid, og som følge heraf vil rammer og sandheder altid være relative. Hos Lakoff og Johnson sikrer det kropslige udgangspunkt, at alle mennesker har samme grundlag for at orientere sig. Vores kulturelle udgangspunkt har imidlertid betydning for, hvordan vi konstruerer forståelser og rammer gennem sproget. Måden, hvorpå vi forstår de systematiske metaforer, er altså afhængig af, hvilken kultur vi befinder os i. Grundet dette, har vi valgt at sætte mentalitetshistorien i forlængelse af metaforteorien for herved at eftervise det kulturelle grundlag i vores strukturelle metaforer. Wittendorffs teori skal således afdække sammenhængen mellem de overordnede metaforiske systemer og de generelle samfundsmæssige forhold i Side 20 af 109

21 perioden op til afstemningen i Vi vil ligeledes undersøge, hvorledes datidens samfund og kultur bevirkede, at nogle metaforer vandt indpas i EF-debatten, mens andre metaforer blev fremlagt uden at blive en del af diskursen. Ved at anvende Lakoff og Johnsons teori på en række af de tekster, der blev trykt i perioden op til afstemningen, kan vi finde frem til datidens overordnede metaforiske systemer. Følgelig vil vi se de metaforiske rammer i lyset af datidens kulturelle strømninger og herved afdække mentaliteten indvirkning på metaforbrugen i Indledningsvist ønsker vi at redegøre for mentaliteten i det danske samfund fra 1945 og frem til afstemningen. Vi vil finde vores oplysninger i faglitteratur om perioden, da det vil være for omfattende at diskursanalysere førstehåndskilder. Vi er klar over, at der er mange andre faktorer end blot mentalitetshistorie, som spiller ind i forhold til brugen af metaforer, og dette aspekt er selvfølgelig nødvendigt have in mente. Dog ønsker vi, i henhold til problemformuleringen, at undersøge sammenhængen mellem mentaliteten i 1972 og de metaforer, der blev en del af EFdebatten, og den snævre indgangsvinkel kan derfor forsvares. Side 21 af 109

22 3 Mentalitetshistorie og EF 3.1 Mentaliteten i Danmark frem til 1972 Mentaliteten hos den danske befolkning i tiden op til afstemningen i 1972 afhang ikke udelukkende af de kulturelle strømninger, der fandtes i det specifikke år, men må ses i et større perspektiv. Den danske befolkning var ikke fuldkommen ensartet, hvad angår mentalitet. Dog forsøger vi at klarlægge en generel mentalitet hos danskerne og vil derfor ikke beskæftige os med subkulturer. For at afdække tendenserne i den overordnede mentalitet op til afstemningen har vi valgt at tage udgangspunkt i en række tidstypiske strømninger. Disse strømninger er alle karakteriseret ved at være under udvikling i perioden op til 1972 og omhandler økonomi, velfærdsstaten, forbrugsgoder samt interessen for ligestilling. Helt overordnet var økonomien grundlæggende for, hvordan samfundet fungerede og var struktureret i Velfærdsstaten var et produkt af økonomien og fik markant betydning i 60'erne. Derudover har vi valgt at behandle de politiske strømninger, der var særligt kendetegnende for perioden og dermed for mentaliteten. Reformationen og senere oplysningstiden udgør de tidlige tendenser til den langstrakte overgang fra det kollektive til det moderne samfund. I det 19. århundrede fik tanken om Guds død og individets egenrådighed stadig større betydning, og den prægede den danske mentalitet i årtierne op til afstemningen i 1972 (Jensen 2002, s. 289). Individet begyndte at sætte spørgsmålstegn ved traditionelle værdier. Dette betød, at traditionerne blev holdt i hævd, men individerne valgte selv i hvor høj grad, de ville tilslutte sig. Ligeledes havde det industrielle samfund en betydning for individet i moderniteten. Det industrielle samfunds teknologiske fremskridt prægede den danske befolkning, og der blev set med optimisme på fremskridtet (Ibid., s. 46). Samfundet havde med det teknologiske fremskridt udviklet sig i en materialistisk Side 22 af 109

23 retning, hvor de nye teknologiske muligheder betød større indtjening på kortere tid (Ibid., s ). Industrisamfundets klasseopdeling var stadig aktuel i 1972, men sideløbende fandtes en række nye strømninger. Moderniteten fordrede selvstændige individer, der ikke var bundet af en bestemt klasse, men derimod var med til at skabe deres egen identitet (Ibid., s. 34). Samfundet i 1972 var altså på den ene side stadig påvirket af den industrielle klasseopdelte struktur, mens det på den anden side var et moderne samfund i rivende udvikling Økonomi Danmark var i 1972 en del af det velfærdssamfund, der blev etableret i 60 erne efter en lang periode med økonomisk usikkerhed. Danmark havde i efterkrigsårene været præget af store økonomiske vanskeligheder grundet høj arbejdsløshed, vare- og boligmangel. Landets produktionsapparater var nedslidte og forældede, hvilket gjorde det svært for industrien at komme på fode igen. Landbruget var derimod forholdsvis intakt og den varemangel, der prægede resten af Europa, satte gang i landbrugseksporten. Dette var imidlertid ikke nok til at vende den økonomiske vækst, og markedet var præget af stor import over for en forholdsvis lille eksport. Ydermere blev det et problem, da de øvrige europæiske lande fik deres egen landbrugsproduktion i gang igen og derfor blev mindre afhængige af danske eksportvarer. Landbruget havde, på trods af forskellige omkostningsbesparelser og produktionsoptimering, svært ved at omstille sig til at blive et mere konkurrencedygtigt erhverv. Der blev produceret mere, end der kunne eksporteres, og sammenlignet med andre europæiske eksportvarer var de danske alt for dyre. Landbruget gik fra at stå for 19 procent af bruttonationalindkomsten i 1952 til kun syv procent i Dette var et stort fald for en nation, der traditionelt havde konstitueret sig som et landbrugssamfund (Busck & Poulsen 2002, s. 364). Industrien led under de svære produktionsvilkår frem til slutningen af 1950 erne, og det gjorde Side 23 af 109

24 det svært at dæmme op for den høje arbejdsløshed, der frem til 1958 lå på omkring ni til ti procent (Ibid., s. 364). Efter 1958 kom der gang i den danske industri. Maskinerne blev forbedrede, hvilket var en vigtig faktor for den økonomiske fremgang, der prægede 1960 erne. I efterkrigsårene begyndte tankerne om velfærdsstaten at vinde indpas. Velfærdsstaten byggede på socialistiske ideer om et socialt sikkerhedsnet, og der blev arbejdet frem mod idealet om økonomisk og social lighed. Udvidelsen af velfærdstaten tog fart i 1960 erne, da den økonomiske vækst endelig ramte Danmark. Det betød, at Danmark, finansieret af højere skatter, fik et omfattende hospitalsvæsen og et udbygget uddannelsessystem. Antallet af arbejdspladser steg, og i kraft af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, blev der dannet offentlige børnepasningsordninger, hvilket skabte endnu flere arbejdspladser (Ibid., s. 379). Landbruget kunne, som før nævnt, ikke følge med udviklingen. Dette medførte migration fra land til by, da de mindre landbrug ikke kunne klare konkurrencen og derfor måtte dreje nøglen om. Den stigende industrielle produktion generede nye arbejdspladser, hvilket resulterede i et øget forbrug, og skabte en ny middelklasse, der nu udgjorde størstedelen af befolkningen Forbrug For mange familier gav den voksende indtægt samt forbedringer i overenskomsterne nu mulighed for at tage på ferie. Rejseindustrien ekspanderede kraftigt med de populære busrejser i starten af 1950'erne, og i slutningen af årtiet gjorde charterflyvningen sin entré. Verden var blevet mere tilgængelig for almindelige mennesker, der nu kunne tage til eksotiske destinationer som eksempelvis Mallorca. I takt med at danskerne fik flere penge mellem hænderne, ændrede forbrugsmønstrene sig, og materielle goder som biler og tv, der allerede var blevet introduceret i 1930 erne, var ikke længere kun for de velstående i samfundet (Nissen 2004, s. 195). Side 24 af 109

25 Omkring 1960 var det muligt at se tv i hele landet. Sendenettet var færdigudbygget, og fjernsynet blev efterhånden en selvfølgelig del af hverdagen. I 1961 var 38 procent af de danske husstande indehavere af et fjernsyn, og sendetiden var oppe på 25 timer ugentligt (Den Store Danske, søgeord: Sendetid). I de trykte medier var partipressen nærmest udryddet, og de sensationsprægede omnibusaviser havde taget over. Både aviser og tv kunne præsentere danskerne for nyheder hentet såvel indenrigs som udenrigs, da de internationale pressebureauer på dette tidspunkt var oprettet. Således kunne danskerne eksempelvis følge Vietnamkrigen på tæt hold hjemme fra dagligstuen (Nissen 2004, s. 351) Ligestilling opgør med den traditionelle familiestruktur De politiske strømninger, der var fremherskende i 1972, havde forbindelse til ungdomsoprøret i Oprørets parole var overordnet at gøre op med autoriteter, blandt andet på universiteterne, hvor de studerende krævede medbestemmelse, og på arbejdspladsen, hvor arbejderne, struktureret af fagforeningen, kæmpede for at få del i overskuddet. Kravet om ligestilling var presserende. Studerende, arbejdere og kvinder krævede deres demokratiske ret til at vælge frit og bestemme over deres eget liv. Bevægelsen berørte også den traditionelle opfattelse af religion, familiestrukturer og seksualitet (Busck & Poulsen 2002, s. 392). Familien udviklede sig fra at være det bærende fællesskab til at betyde mindre. Det var ikke længere den enkelte families ansvar at forsørge familiens ældste, da velfærdstaten udviklede en omfattende socialsektor til at varetage disse behov. Som sagt begyndte kvinderne at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet, og børnepasning blev dermed nødvendigt. Sammen med social sikring og sygepleje medførte udviklingen en begyndende afhængighed af velfærdsstatens ydelser (Jensen 2002, s ). Side 25 af 109

26 3.1.4 Ustabilitet i Europa Tyskernes besættelse af Danmark havde ødelagt landet og befolkningens selvopfattelse. Først med højkonjunkturen i slutningen af 1950 erne formåede Danmark at træde ud af krigens skygge. Dog havde den foregående periode været hård for danskerne, og derfor prægede Anden Verdenskrig stadig den danske mentalitet i Danmark havde været underlagt et diktatur, hvilket manifesterede sig i en stærk modvilje og skepsis over for ethvert samarbejde med naboerne mod syd. På trods af Anden Verdenskrigs afslutning var Europa stadig præget af uro. I Spanien og Portugal sad de diktatoriske ledere, Franco og Salazar til henholdsvis 1975 og De var levende beviser på, at den diktatoriske styreform stadig var en realitet i det moderne Europa (leksikon.org, søgeord: Franco og Salazar). Efter Anden Verdenskrig stod de to vindende parter i stærk kontrast til hinanden. En kontrast, der bestod af det kommunistiske øst og det kapitalistiske vest. Fronterne oprustede, og frygten for en atomkrig var overhængende. På trods af, at Danmark både økonomisk, politisk og kulturelt var rodfæstet i det kapitalistiske Vesteuropa, tog landet et neutralt standpunkt til spørgsmålet om øst og vest efter krigen. Tanken bag denne neutralitet var at holde sig uden for militære blokke og truslen om krig. Med Marshall-hjælpen i måtte Danmark dog tilslutte sig vestblokken, idet hjælpen var betinget af, at modtagerne skulle tilslutte sig den vestlige side. Grundet frygten for en tredje verdenskrig cirkulerede planer om et forsvarssamarbejde blandt de vestlige lande. Danmark var ikke interesseret i at involvere sig i et sådant samarbejde, men ønskede dog heller ikke at stå alene i tilfælde af krig. Derfor begyndte landet forhandlinger om et nordisk forsvarssamarbejde med Norge og Sverige, som udover forestillingen om nordisk slægtskab beroede på forestillingen 1 Danmark modtog Marshall-hjælpen fra Side 26 af 109

27 om nordiske demokratiske idealer og fred. Landene kunne imidlertid ikke nå til enighed, og allerede fra 1949 var Danmark ikke længere afvisende over for et vestligt forsvarssamarbejde (Busck & Poulsen 2002, s. 362). I forbindelse med frygten for atomvåben og den forurening som blandt andet industrien førte med sig, blev et særligt fokus rettet mod miljøet. I 1971 blev det, vi i dag kender som miljøministeriet, oprettet (Busck & Poulsen, s. 379) Fællesskab Det slægtsbundne fællesskab blev i 1960 erne erstattet af de nye organiserede og institutionelle fællesskaber. Flere af familiens funktioner blev overdraget til velfærdsstaten i forbindelse med dennes opståen. Antallet af hospitaler og institutioner ekspanderede, og såvel familiens yngste som ældste blev nu delvist det offentliges ansvar. Velfærdsstaten fordrede større muligheder for det arbejdsdygtige og moderne individ, men det organiserede fællesskab havde også en bagside. De familiære fællesskaber og landsbyfællesskaberne havde før i tiden dannet rammen om individets trivsel. Det var familiens forpligtelse at varetage hinandens behov og passe på de ældre, men dette blev nu varetaget af velfærdsstaten. Som en integreret del af velfærdsstaten blev det nemmere at føle sig overset og forsvinde i mængden. Betydningen af at stå sammen og organisere sig i forskellige fællesskaber vandt ikke kun indpas i nærsamfundet. Det kom også til udtryk i måden, hvorpå forskellige lande begyndte at samarbejde. EF er et eksempel på, hvordan landene indgik et økonomisk samarbejde for at opnå større gennemslagskraft og indflydelse på verdensmarkedet. Både i velfærdsstaten og i EF er der økonomiske fordele. Der er tryghed i form af henholdsvis sociale ydelser og økonomiske alliancer landene imellem. De store fællesskaber kan imidlertid skabe en frygt hos det enkelte individ og hos nationen for at miste sin selvbestemmelse og indflydelse. Derfor kunne man frygte, at Danmark, Side 27 af 109

28 på grund af sin størrelse, ville stå uden indflydelse i det transnationale fællesskab, EF. 3.2 Introduktion til EF Da omdrejningspunktet i vores projekt er den danske EF-debat, finder vi det oplagt at lave en kort redegørelse for De Europæiske Fællesskabers historie og formål. Endvidere søger vi at kortlægge Danmarks deltagelse i EF. I den forbindelse ønsker vi at undersøge argumentationen, der blev anvendt i debatten. Formålet med denne indsigt er at give os et bedre grundlag for at fortolke de metaforer, der blev brugt i dansk EF-sammenhæng EF s historie Europa kendetegnes i tiden efter Anden Verdenskrig ved et behov for at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst, og derfor fik tidligere krigsførende lande ideen om et europæisk samarbejde. Grundlaget for det samarbejde, vi kender i dag, blev således lagt i 1950, da Frankrig præsenterede et forslag, der omhandlede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Tanken bag dette fællesskab var at minimere risikoen for krig ved at foretage en fælles kontrol af de tunge industrier, således at et militært oprustningskapløb ville blive umuliggjort. Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland underskrev alle traktaten, som trådte i kraft i 1952 (euoplysningen, nr. 1). Med tiden blev samarbejdet mere omfattende, og det kom således også til at inkludere et økonomisk samarbejde (EØF) og et atomenergisamarbejde (EURATOM). Disse aftaler trådte i kraft i 1958 og betegnes som Rom-traktaten (Den Store Danske, søgeord: EU). Karakteristisk for denne er, at den åbnede op for et fælles marked med afskaffelse af indre toldmure og etablering af en vis beskyttelse mod varer udefra (eu-oplysningen, nr. 2). Som et modsvar til dette fællesmarked Side 28 af 109