Bilag. Stadier og elementer i etableringsprocessen. Grafisk tidslinje over etableringsprocessen i CKPS. Interview med behandler Helle Juul

Transkript

1 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Stadier og elementer i etableringsprocessen Grafisk tidslinje over etableringsprocessen i CKPS Interview med behandler Helle Juul Interview med behandler Trine Rosenkvist Larsen Forretningsplan for CKPS Etiske regler for CKPS

2 Bilag 1: Stadier og elementer i etableringsprocessen Dette bilag viser den samlende oversigt over alle stadier og elementer i etableringsprocessen. Kilde: Egen tilvirkning efter David Deakins (1999), David A. Kirby (2003)

3 Bilag 2: Grafisk tidslinje over etableringsprocessen i CKPS Dette bilag viser en grafisk tidslinje over etableringsprocessen i CKPS. Oktober 2010 Helle kontakter første gang ejendomsmæ gleren Januar - april 2011 Mens håndværkere gør centeret klar, afholders Helle og Trine møder, hvor virksomhedens forretningsplan og etiske regler udvikles 8. april 2011 CKPS åbner og der afholdes reception Januar 2011 Trine bliver behandler i det kommende center Marts 2011 Der udvikles et logo samt hjemmeside Juli 2011 To yderligere behandlere kommer til CPKS Kilde: Interview med Helle Juul samt Trine Rosenkvist Larsen

4 Bilag 3: Interview med behandler Helle Juul Dette bilag indeholder det foretagne interview med Helle Juul, den ene af de to oprindelige behandlere i CKPS. Der er her foretaget et semi-struktureret interview. Dette betyder, at der var lagt overordnet struktur for, hvilke forhold der skulle spørges ind til. Selve interviewet var samtalebaseret, således at spørgsmålene blev stillet ud fra samtalen imellem interviewer og interviewpersonen. Interviewet har blandt andet til formål, at afdække interviewpersonens opfattelse af etableringsprocessen. I = Interviewer HJ = Helle Juul Introduktion I: Jeg skal skrive speciale vedrørende etablering af virksomheder, og den proces du som iværksætter går igennem, når du skal etablere din egen virksomhed. Derfor vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende følgende emner: din baggrund og uddannelse, centeret, ideen til centeret, etableringsprocessen, markedet, markedsføring, den ydelse du tilbyder, jeres forretningsplan, samarbejdet i centeret, de etiske regler, fremtiden. Baggrund og uddannelse I: Vil du starte med at præsentere dig selv, og din stilling her i centeret? Mit navn er Helle Juul, jeg er 53 år og jeg er ernæringsterapeut I: Hvilken ydelse tilbyder du som ernæringsterapeut? Jeg tilbyder en ernæringssamtale, hvor jeg udarbejder en kostplan til klienter, baseret på et skema som klienten har udfyldt hjemme, med hvad hun spiser, hvor meget og hvornår. Vi snakker så om, hvordan vedkommende skal komme i gang med denne nye plan. Hvis hun ønsker det så er prisen inkluderet en opfølgende samtal, hvor vi snakker om, hvordan det er gået med den nye kostplan, og om der er noget vi skal have justeret, eller ændret. I: Nu sagde du hun, er det kun kvindelige kunder du har? Nej, jeg har også nogle mandelige, men indtil videre er det primært kvinder jeg har haft som kunder. I: Hvad er din baggrund for at have startet virksomheden? Min baggrund er at jeg har erfaring i at arbejde i et køkken, da jeg er oprindeligt er uddannet ernæringsassistent, og har arbejdet i et køkken,

5 med at lave mad og diæter i 25 år. Øhh så fik jeg muligheden for at videreuddanne mig som ernæringsterapeut, og specialisere mig i og lave ernæringsanalyser, og i det hele taget blive mere specifik på, og vejlede folk i hvordan man ændre sin kost, og sin livsstil. Både hvad angår kost, men også motion og holdning til mad. I: Hvor mange år har du arbejdet som ernæringsterapeut? Som ernæringsterapeut har jeg arbejdet i 5 år. Sideløbende med det har jeg arbejdet som køkkenassistent i et køkken, hvor jeg har været med til at tilberede mad. I: Har du været selvstændig før? Nej, det har jeg ikke. I: Har du taget iværksætter kurserv, eller andet, der har kunnet hjælpe dig med at starte din egen virksomhed på? Jeg har været på et iværksætterkursus, der blev afholdt her i Silkeborg. I: Hvor lang tid siden er det? Det var vist i lad mig se det må have været i foråret Centeret: I: Kan du kort beskrive centeret? Jamen her i centeret er vi ja vi er så fire nu, der er lige kommet nye til. Vi er fire individuelle terapeuter med hvert sit speciale, men det der gør centeret specialet er, at vi er meget opmærksomme på, at vi både kommer til, at arbejdet hver for sign men også laver noget sammen sådan at det bliver en helhed her. Så vi også kan henvise til hinanden, hvis man nu sidder med en der har et behov for noget af det de andre kan, hvis jeg nu har en klient som jeg finder ud af har brug for noget andet, eller mere så kan jeg henvise vedkommende til en af de andre. Så det er et center hvor der er mange kompetencer men også hvor vi kan lærer af hinanden. Idéen til centeret I: Så vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende idéen til centeret, hvem der fik den og hvordan osv. Hvad ligger til grund for at du ønskede at starte din egen virksomhed? Øhh det havde været et ønske i mange år, faktisk lige siden jeg blev færdig som ernæringsterapeut. Øhh Det faste job jeg havde, hvor jeg arbejdede i køkkenet der blev min stilling ændret, og så kom jeg frem til, at hvis jeg skulle prøve, at være selvstændig så skulle det være nu. I: Hvem fik idéen til at starte centeret? Oprindeligt var det sådan, at jeg så en annonce i en lokal avis her fra Silkeborg, hvor en ejendomsmægler søgte behandlere til, at være her på stedet. Der var her på en her på stedet en, der havde noget lignede, der hed

6 Body and Bounce, som var sådan noget skønhedsmassage, fodpleje, og ansigt og negle pleje. Det var på baggrund af det han havde lavet en research, og det gjorde at han mente, at det var muligt at lave et center med alternative behandlere. Så det var faktisk ham, der havde idéen til hvordan centeret skulle være, også søgte han forskellige behandlere. Det var ham, der viste os rundt herude, og ham der havde samtaler med os, og det var egentlig også ham der hmm ikke bestemt sådan bestemte hvem der skulle være her, men han ville gerne have at vi var forskellige, så vi hver især kan tilbyde noget forskelligt. Så det var egentlig ejendomsmægleren, der havde konceptet til centeret. I: Så I var i med til at udvikle idéen, eller var det kun ham? Ja, vi var med til at udvikle idéen. For det viste sig at som det var her kunne vi ikke bruge det, for han ville gerne have, at der skulle være fem små selvstændige klinikker, men der var kun sådan nogle forhæng, der skilte rummene, og det ville vi ikke have. Vi sagde til ham, at det skulle laves om til fem rum, hvor der var lydtætte vægge imellem, så man ikke kan hører hvad der foregår i de forskellige rum. Fordi vi er så forskellige, og fordi det har meget med samtaler, at gøre det vi laver, så var vi nødt til at have hvert vores rum, hvor vi kunne lukke døren. Så det lavede han til os. De gik i gang i januar med at få håndværkere ind og lave rummene. I: Januar 2011? Ja, 2011! Jeg så annoncen i oktober 2010, også havde vi mødes ca. hver fjortens dag indtil lige før jul, og der gav han hans accept til at han gerne ville lave det om, hvis vi gav vores accept til at vi ikke hoppede fra, og det gjorde vi. Så håndværkerne gik i gang sidst i januar med at lave rummene, sådan at der i dag er fem små selvstændige klinikker, og et køkken, og et venteværelse. I: Hvordan kom Trine og dig i konktakt med hinanden? Jamen det gjorde vi af en lidt kringlet vej. Det var igennem den ejendomsmægler, der har centeret som vi sidder i nu. Han havde en annonce i den lokale Silkeborg avis og det var derigennem jeg fandt lokalerne. Så havde vi nogle møder, hvor der var andre med, der også var interesseret i at være med til at starte centeret op, også var der nogen, der havde hørt at Trine var ledte efter lokaler her i Silkeborg. Så kontaktede vi hende, også kom hun med til at af møderne, og det var derigennem vi traf hinanden. Etableringsprocessen I: Så vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende etableringsprocessen af centeret. Hvor lang tid tog det fra du var her til det første møde, og til det stod klar til at I kunne flytte ind? Det hele stod færdigt. Øhh officielt åbnede vi i april. I: 2011?

7 Ja, april og der begyndt vi at flytte ind, så vi valgte at holde reception den 8. april og det var der vi åbnede officielt. Så fra oktober 2010 til april I: Kan du beskrive processen for mig, set fra første gang i mødtes til I startede centeret? Altså som sagt så, så jeg annoncen i oktober også gik håndværkerne i gang i slutninger af januar. Så tror jeg ikke der sådan skete, så meget indtil de var færdige. Eller det vil sige vi holdet en hel masse møder, hvor vi fik snakket om, hvordan vi gerne ville have centeret til at kører. Vi sad og gav hinanden idéer til hvad der kunne være i centeret, hvordan vi skulle samarbejdet, hvordan vi gerne ville markedsfører centeret, også alle de der små ting, der skulle tages stilling til, alle de der små spire af idéer kom frem der. Vi brugt også rigtig meget tid på, at lærer hinanden og kende. Så det var egentlig det tiden blev brugt til. Hmm og da vi så nåede hen til, ja, omkring sidst i februar i starten af marts blev vi klar over, at det var ved at være, men da vi ikke kunne komme ind her på grund af håndværkere, så begyndte vi at arbejde på hjemmesiden. Det brugte vi rigtig mange møder på, at finde ud af hvordan vi gerne ville have, at hjemmesiden skulle se ud, og vi fik lavet et logo, og fik fat i de kontakter vi havde fra iværksætterkurset, og der kunne vi trække på nogen kompetencer som vi ikke selv havde. Derigennem fik vi fat i en der hedder Steen, som lavede vores logo, og han hjalp os også med at få udformet hjemmesiden og visitkort. I: Hvem var med til de møder? Jamen det var Trine og jeg også en dame der hed Bente, som egentligt også skulle have haft en af klinikkerne, men hun hoppede fra, så det var mest Trine og jeg. Også nogle gange ejendomshandleren når det var mere praktiske møder vedrørende lokalerne osv. I: Var der noget du synes der var sværere end andet i denne her opstartsproces? øhh.. ja øh det har været svært sådan at øhh finde de mennesker man kan få brug for. Sådan og få fat i dem, og spørge dem om de vil hjælpe med det vi ikke selv sådan kunne finde ud af. I: Hvilke personer fik i behov for at få hjælp fra? Vi fik hjælp som sagt hjælp af Steen, som hjalp os med hjemmeside, visitkort, og logo. Så havde vi også kontakt til en advokat, der hjalp os med at kigge vores etiske regler igennem, og rette dem til sådan, at de indeholdte alt det de skulle. Han læste dem sådan igennem, og gav os idéer til hvordan vi skulle gøre. Han gjorde os meget opmærksom på, at det var vigtigt, at vi lavede de her etiske regler for vi kan jo sagtens være gode venner, men der er jo ikke nogen, der ved hvad der sker om tre år. Så derfor var det vigtigt, at vi fik lavede nogle regler som vi kunne støtte os til. Det er nogle regler som Trine og jeg har lavet med hjælp fra advokaten, og det er faktisk sådan, at man skal skrive under på, at man vil

8 acceptere de regler når man starter her som behandler. Kan man ikke rette sig ind under dem, så kan man ikke starte her. Markedet (herunder konkurrenter og kunder): I: Ja, så vil jeg gerne snakke lidt om markedet her i Silkeborg og omegn. Hvor grundigt havde I undersøgt Silkeborg og omegn for mulige konkurrenter inden I gik i gang? Vi havde faktisk ikke undersøgt Silkeborg, udover at vi nok vidste at altså der er noget, der siger at i byer som Århus og Silkeborg der er der mange alternative behandlere, og øh det var faktisk ikke Trine og jeg der gjorde noget, men det var Torben, ejendomsmægleren, der overbeviste os om at der også var plads til os her i Silkeborg. Det var ham, der mente at tiden var moden til, at der også var plads til os i en by som Silkeborg. I: Hvis man sådan ser på det mere overordnede billede og marked, hvem ser du så som jeres mulige konkurrenter? Altså dem der kan være konkurrenter kan være dem som findes i sundhedscentrerne, fordi de hører ind under det offentlige, og hvis man af sin læge for konstateret for højt kolesterol tal, diabetes eller andet så kan man gratis få en henvisning til sundhedscentrerne, hvor der også er diætister. Hvorimod her hos os der skal man selv yde noget, man skal ville det, altså forstået på den måde, at her skal de selv betale for at komme, de kan ikke få tilskud til betaling af en konsultation her hos mig. Så det er den største konkurrent. Så ved jeg at der er en anden kostvejleder her i Silkeborg, som har været her i mange år. Jeg ser hende egentlig ikke som en konkurrent, men jeg har bare mere konstateret at hun er her, og jeg må indrømme at jeg faktisk ikke ved, hvad hun laver. I: Er der andre som du synes kan være konkurrenter til dig og jeres center som helhed? Nej. I: Hvad tænker du i kan, eller gør, anderledes end jeres potentielle konkurrenter, hvad skiller jer ud fra de andre? Altså det der gør, at vi skiller os ud er, at vi er flere, og vi har jo ikke været her så længe, men vores store hmm plan er at vi her efter sommer hver især skal komme med inputs til nogle aftensarrangementer, der skal foregå her i klinikken. De skal være med til at folk lærer os at kende, og kende de forskellige kompetencer vi har. Det er vores plan for, hvad vi skal arbejde med her i august, starten af september. Vi er godt klar over at vi ikke kan være så mange her, men det er bedre med få, og vi kan vise hvad vi kan byde på her på stedet, end at vi lejer nogle større lokaler ude i byen. Vi vil gerne vise centeret og lokalerne. Så det er meningen at vi vil vise, f.eks. dem, der kommer til mig skal se og hører hvad de andre kan, og selvfølgelig omvendt. I: Med hensyn til kunder, havde du så kontakt til nogen kunder inden du startede?

9 Jeg havde ikke rigtig kontakt til nogen inden jeg startede. I: Hvordan fik du konktakt til kunder? Jeg har fået kontakten via nettet. Det har været igennem det der sweetdeal. Det er sådan et sted på nettet, hvor man gør en god handle, eller hvordan skal jeg sige, man tilbyder sig selv til halv pris faktisk, også kan de købe et gavebevis, også kan de komme herind til mig. Det er der jeg har fået de fleste. Vi har selvfølgelig også annonceret i avisen, men det har ikke givet så meget det, der har givet mest har helt sikkert været det der sweetdeal. I: Hvor mange kunder har du? Hmm jeg tror jeg har alt imellem 1 og 4 kunder om ugen. Det er lidt forskelligt. I: Hvorfor faldt placeringen netop her i Silkeborg? Fordi jeg bor i Ry. Også fordi det var her lokalerne var. For mig var det egentlig ligegyldigt om det var blevet Silkeborg eller Århus, men på den anden side har jeg lidt kendskab til en del behandlere i Århus, der har en del flere år på bagen end jer har, så derfor tænkte jeg, at det måske ville blive sværere at starte op i Århus. Derfor faldt valget på Silkeborg. Markedsføring: I: Så vil jeg gerne snakke lidt om jeres markedsføring, og hvordan I har grebet det an. Hvordan og hvor markedsfører I jeres center? Jamen altså det er jo lidt nyt nu, så vi har ikke gjort så meget. Altså i april og maj har vi annonceret i Midtjyllands Avis, og den går ud til Silkeborg, og et stort område rundt om, jeg kan ikke lige huske hvor stort, men der har vi haft annoncer i. Vi havde forhandlet lidt med dem, så vi fik nogle forside annoncer. Så har vi været i den lokale Silkeborg avis, hvor der var et interview med os, der fyldet ca. en halv side, og det handlede om hvad det var klinikken stod for. I: Har i reklameret for centeret andre steder end i avisen og på sweetdeal? Nej det har vi ikke. I: Reklamere I altid fælles, eller gør I også noget individuelt? Altså, det er sådan lidt forskelligt. Jeg har f.eks. lige reklameret i avisen, fordi jeg havde en aften, hvor man kunne komme og købe og smage på noget is fra Skarø. Der reklamerede jeg selv. Aftale er sådan at man må reklamere alt det man vil, men vores fælles logo skal bare altid være med uanset, hvad og, hvor man gør det. I: Hvordan træffer I de fælles beslutninger omkring markedsføring? Jamen det er noget vi bliver enige om. Vi snakker om det på vores møder, også tager vi stilling til, hvordan, og hvor vi vil reklamere. F.eks. så er vi i starten blevet enige om, at vi købte ti annoncer i Midtjyllands Avis, også

10 kan vi disponere over dem i fællesskab. Altså, vi kan også bruge dem hver for sig, f.eks. har jeg lige brugt en til at reklamere for prøvesmagningen af is, og der brugte jeg en af de ti, men så betaler jeg bare selv for den. I: Har I lagt en plan for hvordan i vil markedsfører centeret i fremtiden? Nej, det har vi ikke, det er noget vi tager løbende. Vi synes jo ikke det har givet så mange kunder at reklamere i avisen, så vi vil prøve, at undersøge hvilke andre muligheder, der kunne være for at annoncere. Vi har måske lidt snakket om taxareklamer, men det er ikke noget der ligger fast. Også har vi jo fundet ud af at internettet giver godt. I: Men I har ikke lagt en plan eller en strategi for hvordan I vil gøre i fremtiden? Nej, vi har ikke lagt en præcis plan for, hvordan vi vil gøre, det tager vi bare hen af vejen. Ydelsen I: Du nævnte i starten, at det du sælger er en ernæringssamtale og en eventuel opfølgning. Hvordan har du fastsat prisen på sådan en konsultation? Det koster 500 kr. for en konsultation, hvor vi lægger en kostplan, og en opfølgende konsultation efter noget tid. Jeg har fastsat prisen ud fra, hvad jeg sådan har undersøgt andre tager. Da jeg læste i København fik vi af vide, at det var vigtigt, at man husker at jyder ikke betaler så meget for sådan en ydelse som min. Man skal huske, at man ikke skal ligger under, og man ikke skal ligge over så jeg har valgt at lægger mig lige i midten. Jeg har så valgt, at opfølgningen er med i prisen, mange andre steder skal man betaler ekstra for det, men jeg har valgt, at den er med i prisen. Både fordi, at jeg kan få folk til at komme igen, men også fordi at det giver lidt ekstra service. Forretningsplanen I: I har udarbejdet en forretningsplan. Hvad ligger til grund for at I har udarbejdet en forretningsplan? Jeg fik af vide, på det iværksætterkursus jeg har været på, at det var en god ide at udarbejde sådan en plan. Men vi har egentlig ikke gjort særlig meget ud af den, for vi synes at det var mere vigtigt, at få udarbejdet vores etiske regler, så vi sprang vist lidt let henover den. I: Hvor lang tid har i brugt på at lave den? Jamen altså jeg tror det tog en times tid at skrive den ned på papir, men vi lavede den på grundlag af alle de samtaler, vi havde fra januar og til april, da centeret åbnede, så vi har jo faktisk brugt 4 måneder på at lave den. I: Så den er blevet lavet ved at snakked sådan løst og fast om hvordan I gerne ville have tingene, også har I til sidst skrevet den ned?

11 Ja det er den. De etiske regler og samarbejdet i centeret I: I har udarbejdet et etisk regelsæt for centeret. Hvem har været med til at lave det? Det har Trine og jeg. I: Hvilken funktion har de etiske regler? Det er sådan, at når der kommer en ny behandler ind, og vil være en del af centeret, så skal de skrive under på de etiske regler. Det er sådan, at vi alle sammen er enige om, hvordan det skal foregår, og hvis vi bliver uenige om noget så har man jo på skrift, hvordan vi skal løse problemet. I: Hvis der nu kommer en ny behandler ind og gerne vil lave nogle ændringer til reglerne, er det så muligt? Som de ser ud nu, så er de sådan og det er det. Men vi har aftalt at vi har et fælles møde engang om måneden, og hvis der er noget så kan vi tage det op der, så hvis man gerne vil have noget ændret, eller eller hvis man har en tilføjelse så kan vi tage det op der. Men vi skal alle sammen være enige før at vi laver noget om. I: Hvordan træffes I generelle fælles beslutninger? Det er det samme som med markedsføringen, alle beslutninger træffes på vores månedlige møde. Hvis ikke man kan være til mødet, så er det bare ærgerligt. Altså, vi har en bog liggende ude i vores køkken, hvor man kan skrive, hvis man har nogle forslag, og hvis man har noget som man gerne vil have taget op på mødet. Så snakker vi om det på mødet. Hvis man nu ikke kan komme til mødet så kan man skrive, hvad man mener i den også tager vi selvfølgelig hensyn til det på mødet. Men generelt så skal vi alle sammen være enige når vi beslutter noget. I: Hvordan synes du samarbejdet fungere her i centeret? Jeg synes det fungerer rigtigt godt! Jeg synes det er rigtig godt her, især når man tænker på at, nu er vi jo fire her, og de to af dem har slet ikke været med til alt det forudgående arbejde. De er kommet ind meget senere, og vi kender derfor ikke dem så godt som Trine, og jeg kender hinanden, men jeg synes det fungere rigtig godt. Fremtiden I: Hvis du så skal se lidt på fremtiden, har I så snakket om hvordan fremtiden ser ud for centeret? Vi vil gerne have at centeret bliver et dynamisk sted, og at det bliver et sted hvor der sker rigtigt mange ting. Hvor vi på tværs af vores kompetencer kan tilbyde nogle aftener, hvor vi to og to, eller alle sammen tager nogen ting op som vi synes er relevante, og underviser i dem.

12 I: Hvad er jeres/dit mål hvis du ser et år frem i tiden? Overordnet tænker jeg, at vi skal blive rigtig gode til, at centeret bliver et åbent sted, hvor der sker en masse ting. Det bliver selvfølgelig svært fordi folk ikke kender os så godt. Jeg synes, at vi skal bruge det næste år på at centeret bliver et sted hvor der kommer en masse tiltag, som mange vil få glæde af, og få gjort opmærksom på os selv. I: Hvad med dit personlige mål om et år? Mit personlige mål er, at alle de bolde jeg har i luften nu, at bare nogen af dem falder ned i min turban og bærer frugt. I: Hvad kunne det være? Det kunne være Jeg har budt ind på noget aftenskole, hvor jeg vil tilbyde aftenundervisning i kost og sundhed, eller noget madlavning. Det kunne også være hmm jeg tror, at det kunne være et mål her for vinteren. Jeg håber selvfølgelig også på at de aftener med undervisning eller foredrag kunne komme til, at give mig noget. I: Hvor mange kunder har du om et år? Det er svært, men jeg vil gerne have de sådan at jeg har i hvert fald to om ugen. Det behøver ikke at være nye kunder, men også meget gerne folk der kommer igen. I: Hvis du så skal tænke længere ud i fremtiden, hvad er så dit mål om fem år? Det er lidt ligesom det jeg sagde lige før. Alle de bolde jeg har i luften, og der kommer sikkert mange flere, men at nogen af dem falder ned i min turban. Men også at jeg får noget mere erfaring, så der måske kunne komme lidt mere ro på. Det første år her er rigtig spændende, men det er også bare rigtig svært fordi der er, så mange nye ting man skal forholde sig til, og jeg håber på at det bliver lidt nemmere. Evaluering af etableringsprocessen I: Hvad synes du har været det sværeste ved hele den her proces? Hmm det sværeste jamen det synes jeg har været, at jeg skal øve mig meget i at blive mere udadvendt. Forstået på den måde, at jeg skal blive bedre, og øve mig på, at jeg skal ud og sælge mig selv, og jeg kan. Det synes jeg er svært, og meget grænseoverskridende. I: Er der noget du synes der har været nemmere end du regnede med? hmm nej, det er hårdt arbejde. I: Tak for din tid!

13 Bilag 4: Interview med behandler Trine Rosenkvist Larsen Dette bilag indeholder det foretagne interview med Trine Rosenkvist Larsen, den ene af de to oprindelige behandlere i CKPS. Der er her foretaget et semi-struktureret interview. Dette betyder, at der var lagt overordnet struktur for, hvilke forhold der skulle spørges ind til. Selve interviewet var samtalebaseret, således at spørgsmålene blev stillet ud fra samtalen imellem interviewer og interviewpersonen. Interviewet har blandt andet til formål, at afdække interviewpersonens opfattelse af etableringsprocessen. I = Interviewer TR = Trine Rosenkvist Larsen Introduktion I: Jeg skal skrive speciale vedrørende etablering af virksomheder, og den proces du som iværksætter går igennem, når du skal etablere din egen virksomhed. Jeg vil derfor gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende følgende emner: din baggrund og uddannelse, centeret, ideen til centeret, etableringsprocessen, markedet, markedsføring, den ydelse du tilbyder, jeres forretningsplan, samarbejdet i centeret, de etiske regler, fremtiden. Baggrund og uddannelse I: Vil du starte med at præsentere dig selv, og din stilling her i centeret? Jeg hedder Trine Rosenkvist Larsen. Jeg er 35 år. Jeg er udannet jordbrug ingeniør, konstabel i søværnet, Social- og sundhedshjælper og assistent, en healer uddannelse på 2 år, en kranio-sakral terapi uddannelse, og så er jeg ved at uddanne mig til bach-terapeut. Så har jeg taget et år på Rudolf Steiner pædagogseminarium. I: Hvad tilbyder du her i centeret? Jeg tilbyder kranio-sakral terapi og healing I: Har du været selvstændig før? Altså, jeg har haft lidt healing og terapi hjemmefra vores hus inden jeg kom herind. I: Har du så haft nogen erfaringer du kunne tage med til centeret? Nej det synes jeg ikke, det herinde var noget helt andet. I: Har du taget iværksætter kurser eller andet, der har kunnet hjælpe dig med at starte din egen virksomhed på?

14 Jeg sprang ud i det, og så var jeg på kursus bagefter. I: Hvad var det for et kursus? Det var et iværksætterkursus, der blev afholdt her i Silkeborg. I: Hvor lang tid siden er det? Hmm det kan jeg ikke huske. Det er vist et halvt års tid siden. Centeret: I: Kan du kort beskrive idéen med centeret og hvad det står for? Jamen centeret står for en ny form for sundhed, mener jeg. Det er den form for sundhed, hvor folk selv bestemmer, hvad de vil i livet, og det kan de få hjælp til her. Idéen til centeret I: Så vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende idéen til centeret, hvem der fik den og hvordan osv. Hvad ligger til grund for at du ønskede at starte din egen virksomhed? Det har jeg bare vidst jeg skulle i mange år. I: Hvordan kom Helle og dig i konktakt med hinanden? Det var faktisk en veninde jeg havde, som jeg snakkede med, og sagde at jeg godt kunne tænke mig, at have nogle kollegaer, altså nogen og arbejde sammen med. Så sagde hun, at hun kendte nogen, der var ved at starte et center op i Silkeborg, og øh.. så fik jeg nummeret, også snakkede jeg med Helle, også hoppede jeg med. I: Så hvornår kom du med? Jeg tror det var lige i starten af januar. Og det har nok cirka været fra starten, for der var ikke rigtig gjort noget da jeg kom. Etableringsprocessen I: Så vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende etableringsprocessen af centeret. Kan du beskrive etableringsprocessen fra du kom med i starten af januar og til I var klar til at åbne? Jeg synes den var lidt træg. Jeg synes det gik rigtig langsomt i starten, også var det måske først i starten af marts, at det begyndte at gå stærkt. I: Hvad gik det stærkt med? Jamen vi skulle jo finde navn, hvordan det hele skulle indrettes. Vi snakkede meget om hvordan det skulle se ud, hvor store rummene skulle være. Vi skulle have lavet hjemmeside, og lavet et logo. Så skulle vi jo også have arrangeret reception, og reklamer til avisen.

15 I: Var der noget du synes der var sværere end andet i denne her opstartsproces? Jeg tror det sværeste har været at finde ud af hvordan vi kunne få gavn af hinanden, og hvordan vi kunne få samarbejdet til at fungere. I: Føler at du at I så har fået samarbejdet til at fungere? Ja det synes jeg helt klart at vi har, men jeg tror også det har været vigtigt, at det kunne fungere. Vi har jo fået af vide at der har været centre som vores ude i byen, men at deres samarbejde ikke har kunnet fungere, så derfor er de der ikke mere. Markedet (herunder konkurrenter og kunder): I: Jeg gerne spørger lidt om markedet her i Silkeborg og omegn. Hvor grundigt havde I undersøgt Silkeborg og omegn for mulige konkurrenter inden I gik i gang? Nej! Vi kastede os bare ud i det. I: Er du af den opfattelse at der er nogen konkurrenter derude? Nej. I: Hvis vi nu siger at der er nogle konkurrenter hvad synes du så der gør at I skiller jer ud fra dem, hvis du synes i gør det? Det er vores samarbejde. Og så det at vi kan tilbyde mange forskellige ting indenfor de samme rammer. Vi er en bred vifte, og jeg synes egentligt at vi repræsenterer det alternative marked meget godt. I: Hvorfor Silkeborg? Fordi det er her jeg bor. I: Med hensyn til kunder, havde du så kontakt til nogen kunder inden du startede? Lidt måske, eller nej. Jeg havde ikke rigtig et kundegrundlag inden. Jeg startede op i februar hjemme, og flyttede så herind, men det er ikke mange af de kunder jeg har i dag. Faktisk ikke nogen. I: Er der kommet flere til så? Ja en del. I: Er du tilfreds med dit nuværende kundegrundlag? Ja. Jeg er en utålmodig sjæl, men jeg tror egentlig ikke det kunne være anderledes. Men jeg tror det er ok, det synes jeg at jeg kan fornemme på andre at jeg nok ikke kan forvente meget mere på nuværende tidspunkt. I: Har du både mandelige og kvidelig kunder? Ja og børn

16 Markedsføring: I: Så vil jeg gerne snakke lidt om jeres markedsføring og hvordan I har grebet det an. Hvordan og hvor markedsfører I jer? Åh, jamen centeret som helhed markedsførte vi måske to gange i april, men det synes vi gav for lidt, så det er vi faktisk ikke gjort det helt store ud af. Selv har jeg brugt internettet og sweetdeal, og det har jeg fået rigtig meget ud af. Men så kan man sige når man begynder, at få nogen igennem så begynder de, at snakke med andre, og så kommer der meget igennem den vej. I: Så du bruger meget mund-til-mund metoden? Ja. Også kan man sige hjemme fra har jeg brugt meget opslag som jeg har sat op forskellige steder, og det har også givet lidt, men det er helt sikkert sweetdeal der har givet bedst. I: Fælles markedsføringsbeslutninger hvordan træffes de? Det beslutter vi på de fælles månedlige møder, hvor vi forhåbentligt bliver enige. I: Har I lagt en plan, både på kort men også på lang sigt for hvordan I vil markedsfører centeret? Nej, der er ingen plan. I: Så det tager I som det kommer, eller hvordan? Ja det er noget vi tager hen af vejen. Man kan sige når vi markedsfører os selv så er centerets logo altid med. Det er sådan en aftale vi har lavet. For folk, der kommer her i centeret så hænger der jo, også opslag ude i venteværelset, med de forskellige tiltage vi har her. I: Har du selv lagt en plan for hvordan du vil markedsfører dig selv? Det er også bare noget jeg tager hen af vejen. I: Når du så tænker at, nu skal der markedsførers din del af centeret, hvad ligger så til grund for det? Det er når jeg synes, at jeg har for lidt at lave. I: Ok, så det er ikke noget der ligger fast, det er bare når du synes at der er for lidt at lave så reklamere du? Ja, eller hvis jeg synes jeg trænger til at lave noget nyt, eller hvis jeg lige finder på en ny idé, så går jeg ud og markedsfører det, men ellers ikke. Forretningsplanen I: Så vil jeg gerne stille et par spørgsmål til jeres forretningsplan. På hvilken baggrund har I lavet jeres forrentningsplan?

17 Hmm det var fordi Helle havde fået af vide, at det var en god idé at lave sådan en, også hentede vi en skabelon på nettet. Men vi fandt egentligt hurtigt ud af at det ikke rigtig var nødvendigt for os, for vi havde egentlig snakket det hele igennem. I: Hvor lang tid har I brugt på at lave den? Jamen det tog vel en times tid, eller noget i den stil. Det var egentlig ikke så svært for det var en hel masse ting som vi havde arbejdet igennem på vores fælles møder, primært dem vi holdet fra januar til april. Så det var jo bare, at skrive det ned som vi var blevet enige om. Vi gjorde det dog ikke så udføreligt, da vi mere har lagt vægt på at udarbejde vores etiske regler, dem synes vi var mere vigtige at få på plads. De etiske regler og samarbejdet i centeret I: Hvorfor var det vigtigere for jer at få de etiske regler på plads, end at udarbejde forretningsplanen? Fordi vi gerne vil have at der skal være et godt samarbejde, og vi gerne vil have at der skal være nogle klarer retningslinjer for, hvordan det skal kører her på centeret. Så derfor synes vi at det var vigtigere fordi det ligesom er den måde jeg synes vi skiller os ud på. I: Hvem har lavede de etiske regler? Det har Helle og jeg. I: Hvordan forholder I jer til det, hvis der kommer en ny behandler ind og gerne vil have ændret noget i de etiske regler, er det noget I kan lave om eller er det nogen regler der ligger helt fast? Dem kan man godt lave om. I: Og hvordan foregår det? Jamen det er noget vi alle sammen skal være enige om. Hvis vi nu synes, at der er noget, som er forældet, eller noget der skal laves om så snakker vi om det alle sammen, og bliver så enige om, hvad der skal stå der i stedet for. I: Hvordan træffes I generelle fælles beslutninger? Jamen dem træffer vi på et fælles møde, hvor man siger hvis der er noget man er utilfreds med. Siger man ikke noget, så er det bare ærgerligt, så skulle man bare have åbnet munden. I: Er det nogle møder der ligger på et fast tidspunkt? Ja, den første mandag i hver måned. I: Hvis der så kommer en problemstilling i løbet af dem måned, som I skal have løst hvordan går I så det?

18 Altså, det kommer an på hvad det handler om, hvis det er noget jeg synes der kan vente, så venter jeg bare til næste møde. Men hvis det er noget jeg synes vi skal tage stilling til nu, så indkalder jeg bare til et lille møde, hvor vi så får snakket om det der nu skal snakkes om. I: Hvordan synes du samarbejdet fungere her i centeret? Jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt. Der er plads til at vi er forskellige alle sammen, og det betyder meget for mig at der er plads til det. Fremtiden I: Hvis du så skal se lidt på fremtiden, har I snakket om hvordan fremtiden skal være for centeret? Lidt. I: Har I lagt en strategi for hvordan fremtiden skal se ud? Næ, det har vi ikke, det tager vi vist bare som det kommer. Altså nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg føler at vi har tillid til at det går som det nu skal gå, og hvis der opstår noget undervejs, så tager vi den derfra. I: Så I er ikke bange for fremtiden når I ikke har lagt jer nogen planer? Nej, slet ikke vi er gode til bare at tage tingene som de kommer. I: Så du har heller ikke personligt, for din del af centeret, lagt en plan lad os sige et år ud i fremtiden? Nej, så langt i frem i tiden tænker jeg slet ikke. I: Hvor langt frem i tiden tænker du så? Øh, en måned. Altså max. Men det er fordi jeg har forfulgt mange mål i mit liv, men jeg synes bare at det kan være lidt svært, for jeg kan have forfulgt et mål, også lige pludselig så ændre det mål sig, og bliver til et andet mål. Jeg ved hvordan jeg gerne vil have det til at se ud ude i fremtiden, men vejen der til kender jeg ikke. Så jeg har et mål som ingen ved, men jeg arbejder der hen af, og det der sker, sker helt automatisk. I: Så det mål du har ude i fremtiden, hvor langt ude i fremtiden tror du det er? Jamen jeg tror, eller jeg håber, ikke at det er så langt ude i fremtiden. Måske et halvt til et helt år. I: Men du har ikke lagt nogen plan for, hvordan du kommer derhen? Nej det har jeg ikke, det kommer, det kommer helt af sig selv. I: Hvis du sådan tænker på at nå dine mål, hvad tror du så bliver det sværeste ved at nå dem?

19 Det tror jeg er overstået. I: Ok, hvad var det sværeste? Det var at jeg ikke var anonym længere. Det var sådan det der med, at træde over træsklen, og sige her er jeg. I: Så det var det der med at skulle ud og sælge sin idé, og fortælle hvad du havde at byde på? Ja altså det ville det jo være, hvis det var det jeg havde gjort, men det har jeg jo ikke. Jeg har hængt opslag op og på den måde, så jeg har ikke ligesom skullet ud og vise mit ansigt. For det vil jeg helt sikkert have meget svært ved. Altså, jeg har tænkt på det i forbindelse med at lave firmaaftaler og sådan, men det er bare heller ikke en måde jeg har lyst til at arbejde på. Jeg gider ikke arbejde på samle bånd. I: Så din fremtid er mere her i centeret, det er ikke som sådan ud og tilbyde det du kan? Nej, ikke hvis jeg kan slippe for det, så vil jeg helst bare være her. Evaluering af etableringsprocessen I: Hvis man så ser på hele jeres etableringsproces, hvad synes du så har været det sværeste? Helt klart det der med at skaffe kunder. I: Er der noget du synes der har været nemmere end du regnede med? Nej. I: Tak for din tid!

20 Bilag 5: Forretningsplan for CKPS Her er vedlagt den forretningsplan som Helle Juul og Trine Rosenkvist Larsen har udarbejdet for CKPS. Forretningsplan for Center for Krop, Psyke og Sjæl 1. Faktuelle oplysninger Navn: Center for krop psyke sjæl Adresse: Chr. 8 vej 60 1 sal. Postnr./by: 8600 Silkeborg center@ckps.dk tlf: Web: 2. Hvilken slags virksomhed vil du starte? Et center for forskellige alternative behandlinger 3. Hvilke produkter eller ydelser vil du sælge? Ernæringsvejledning, kranio-sakral terapi, healing, derudover er der 3 ledige lokaler, der udlejes til andre alternative behandlinger. 4. Hvem er dine kunder? Mennesker der ønsker at gøre noget for sig selv. Mennesker der interesserer sig for det alternativ, og ønsker behandlinger uden kemi og følgesymptomer. Mennesker der er klar til at ændre livsstil og syn på livet. 5. Hvilke behov vil du dække hos dine kunder? Vi vil starte et center, hvor vi samler/forener forskellige alternative behandlingsformer under et tag. Vi vil lave et center, der er omdrejningspunkt for kurser, foredrag, tema aftner, meditation osv. 6. Hvad er det specielle ved din idé taget i forhold til dine konkurrenter? Vi kender ingen konkurrenter i Silkeborg og omegn. 7. Hvad er de tre vigtigste egenskaber og kompetencer, du giver din virksomhed? 1. Vel uddannede terapeuter

21 2. Bredt udvalg af forskellige behandlingsformer. 3. Altid opdateret med den nyeste viden inden for vores felt. 8. Hvilke fem spørgsmål presser sig mest på at få svar på? 1. Hjemmeside 2. Annoncering 3. Møblering og indretning 4. Lejekontrakt 5. Logo 6. Fællesskabet hvor lidt og hvor meget.

22 Bilag 6: Etiske regler for CKPS Her er vedlagt de udarbejdede etiske regler for CKPS. Uddannelse: Etiske regler: Behandlere der ønsker at være en del af centret, skal ha en godkendt uddannelse med mindst 250 timer. Alle behandlere har tavshedspligt. Annoncering: En gang årligt indgås der aftaler med avisen omkring annoncering, for at få de bedste priser. Det er behandlerne i centret der aftaler hvad og hvilke aftaler de ønsker at indgå. Når der annonceres fælles deles udgifterne lige mellem deltagende behandler. Hvis vi annoncere selvstændigt benyttes centrets logo og hjemmeside adr. så længe man er en del af centret, derefter ophører retten til at bruge logoet. Centret har en fastlagt skabelon til visitkort, hvor den enkeltes oplysning indsættes, visitkortet benyttes så længe man er en del af centret. Samarbejde: Som en del af centret forventes det at du er ærlig, giver udtryk for dine meninger og holdninger, samt at du ved eventuelle uoverensstemmelser tager problemet op med den det drejer sig om eller at du tager det op på fredagsmødet. Snak i krogene er udelukket. Møde aktivitet: Der afholdes et fællesmøde den første mandag i måneden fra kl eller efter behov. Hvis man ikke kan deltage, har man ingen indflydelse på det der bestemmes, med mindre at man giver sit udsagn til kende inden mødet. Mødeindholdet skrives i den orange bog i køkkenet. Arrangementer: De behandler der står for et givent arrangement, afholder udgifterne herved og deles om et evt. over og underskud. De hjælpes ad med planlægning, klargøring og oprydning. Behandlere i Centret har adgang til de andre behandleres arrangementer såfremt der er plads og de hjælper til med klargøring og oprydning.

23 Lukke og slukke: Den sidste der forlader centret sørger for at lyset er slukket og vinduerne lukket, samt at begge yderdøre er aflåste. I egen klinik har man ansvar for selv at lukke og slukke efter sig. Parkering: Plads nr. 6 tilhører centret, hvis man kommer og der er ledige pladser på Hovedgårdsvej tager vi den ledige plads, så vores egen er ledig til den næste der kommer. Blade: I venteværelset kan der lægges fagblade, det er op til den enkelte behandler hvad de vil bidrage med, det skal dog være accepteret af de andre behandlere. Cigarkassen: Hver klinik/behandler giver ved indflytning et en gangs beløb på 500 kr. i cigarkassen og fremover 200 kr. månedlig, beløbet går til toiletpapir, køkkenrulle, rengørings artikler, håndsæbe, nyanskaffelser til køkkenet, domænenavn og andre fællesudgifter. To gange om året gøres kassen op + ved ind og fra flytning. Bonerne deles mellem behandlerne og indgår derved i den enkeltes regnskab. Rengøring: Der gøres grundigt rent, efter vores mandags møde en gang om måneden. Den almindelige rengøring tages som det trænger til af alle. Køleskabet gøres rent en gang om måneden. Egen klinik rengør man selv. Praktisk: Alle behandlere deles om opgaverne, se den orange bog i køkkenet. I køkkenet er der et skab med ting der er fælles og disse kan benyttes ved arrangementer og lignende. Rabatter: Hvis klienter henvises mellem behandlerne i centret, ydes der 20 % rabat.

24 Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: Dato: Underskrift: