Team møder anerkendelse. Tro flytter bjerge. Råt for usødet. Kærlighedens smerte

Transkript

1 5. marts årgang Dansk Psykolog Forening 6 Team møder anerkendelse Tre psykologer udgør Det børnepsykologiske team i Aalborg. Efter en testperiode var kommunen overbevist om deres koncept. Side 4 Tro flytter bjerge Placebo udfordrer: Hjertelægen siger, at alt er normalt og så forsvinder brystsmerterne. SIDE 11 Kærlighedens smerte Vold i parforholdet er en grim ting. Er det så overhovedet tilladeligt at tilbyde parterapi? SIDE 12 Råt for usødet Utilpassede unge på behandlingshjem får det på den hårde måde. Men der findes andre måder. SIDE 18

2 21. januar årgang Dansk Psykolog Forening Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose? SIDE 6 Relationer er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog. SIDE 12 Net og er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen? SIDE 4 1 Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen? SIDE 18 LEDER Vi påtager os gerne vores del af opgaven med i et samarbejde at løse den krise, vi ikke har ansvaret for.sorg en diagnose Skærm til skærm På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Klar tale V ar det nu ikke, fordi det er så alvorligt, kunne jeg tænke mig at tage arbejdsgiverne på ordet, når de siger til et par hundrede tillidsfolk, samlet til arbejdsmarkedskonference, at vi sådan set godt kan gå hjem med det samme: Der er ikke noget at forhandle om! Klar tale. Man vil mere arbejde og større effektivitet for færre penge. Vi skal uddanne os og selv betale vedligeholdelsen af vores kompetencer. Om vi ikke kan forstå det? vi er jo midt i en krise, der kan få nationer til at gå bankerot. Situationen kræver mandsmod, ledere skal have albuerum uden utidig indblanding fra medarbejderen i allehånde udvalg Vi påtager os gerne vores del af opgaven med i et samarbejde at løse den krise, vi ikke har ansvaret for. Det er jo det, der er meningen med, at parterne på arbejdsmarkedet finder løsninger. Vi gør det også gerne sammen med politikerne i de såkaldte trepartsforhandlinger. Beskæftigelsespolitikken i firserne førte til, at store grupper aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet. Ungdomsårgange med lange uddannelser strandede på overførselsindkomst. Det må vi aldrig gentage! Vi er langt fra firsertilstande nu, men ledigheden er alarmerende. Vi vil gøre alt for at modvirke social dumping. Men vi er på ingen måde parate til at gå vejen over et helt urealistisk opskruet arbejdstempo. Fagbevægelsen er til for at skabe anstændige og ordnede forhold på arbejdsmarkedet og på de enkelte arbejdspladser. Straffeekspeditioner om at mase de unge ind i job, der end ikke er der, hjælper ikke. Det psykiske arbejdsmarked accelererer stadig flere ind i sygemelding. Det er, som om man udelukker sig fra at løse den opgave, man på den anden side selv siger man er ude på at løse. Men jo, der er meget at forhandle om trods den perspektivløse udmelding. Og nej, vi går ikke hjem. Opgaven kan nemlig ikke løses af kun den ene part på arbejdsmarkedet. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Lars Horn, Baghuset Jobannoncer 2012 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 16/4 Tors 3/5 9 30/4 18/ /5 1/6 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Det er ikke for sent Vi ved, hvor du bor! Eller gør vi? Som medlem bør du logge ind i Mit DP og tjekke de oplysninger, vi har om dig. Næsten medlemmer af Dansk Psykolog Forening har i løbet af de sidste fire måneder været logget ind i medlemssystemet via Mit DP og rettet personlige oplysninger som navn, adresse, supplerende uddannelsesoplysninger mv. Og ups! er telefonnummeret eller mailadressen de aktuelle?! Mit DP kan dog bruges til andet end det fx at tilmelde sig foreningens kurser. Du kan logge direkte ind ved at vælge ind eller via boksen på Prøv allerede i dag. Så er det gjort. nl Har du besluttet dig for ikke at deltage i Dansk Psykolog Forenings generalforsamling førstkommende weekend men siden fortrudt kan du tage det helt roligt. Generalforsamlingen fungerer uden tilmelding, det er blot at møde op, sætte sig i salen, lytte og tage del i debat og beslutninger. Kun hvis du vil deltage i festmiddagen lørdag, er fristen overskredet. Tag chancen alligevel, nu du er mødt op. Henvend dig til en af medarbejderne i indtjekningen, så prøver vi at finde en ekstra kuvert frem. Festmiddagen er gratis for generalforsamlingens deltagere. jc Nydelig hjemmeside Psykolognævnet har fået ny hjemmeside, logisk nok: psykolognaevnet.dk. Uden at anmelde siden må man kalde den både pæn og overskuelig og et nydeligt fremskridt i forhold til den gamle udgave. På hjemmesiden finder man oplysninger om nævnets tilsynsvirksomhed, om autorisation, love og regler, udenlandske kvalifikationer og en selvbetjeningsknap, som giver adgang til diverse blanketter. Lovstoffet er centralt test fx tavshedspligten! der er relevante links, adgang til at få læst teksten højt eller se den på engelsk. jc Smil til verden Den positive psykologi er i stadig fremmarch. Brugt med omtanke er det et absolut gode, ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad (9. marts 2012). Her mener Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi, Aarhus Universitet, at positiv psykologi ligefrem kan skaffe virksomheder en konkurrencefordel: Er de ansatte velfungerende, kan man tjene flere penge og spare flere sygemeldinger. Det er simpelt hen for dyrt for samfundet ikke at prioritere den forebyggelse, som brugen af positiv psykologi fører med sig, siger han til avisen. Tilsvarende toner lyder fra organisationspsykolog Camilla Raymond, som ser fordele i, at man i positiv psykologi fremmer det, der fungerer, i stedet for at fokusere på problemerne. Hun understreger dog, at positiv psykologi ikke er svaret på alt, og at det i forbindelse med nedskæringer, fyringsrunder mv. ikke dur at sige, at hvis vi bare ser positivt på det, så går det nok: Virksomheder og organisationer har også ansvaret for at sikre, at der bliver taget ordentligt hånd om folk, understreger hun. Også professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae påpeger, at det er positivt at anvende psykologien til andet end behandling af negative symptomer som depressioner og angst, men anbefaler dog foto: Colourbox samtidig at holde hovedet koldt: Der er ofte er en tendens til, at nye begreber bliver overpopulariserede, og dermed risikerer de at miste den egentlige substans og kvalitet, siger han til Kristeligt Dagblad. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer, en klart defineret målgruppe og opbakning fra ledelsen har været afgørende. S tor var glæden hos de tre psykologer i det børnepsykologiske team, da Aalborg Kommune i efteråret 2011 besluttede at videreføre det børnepsykologiske team efter udløbet af den forsøgsperiode, der begyndte med penge fra satspuljen i At kommunen besluttede at videreføre enheden for egne midler, ser de som en anerkendelse af deres faglige indsats og en erkendelse af, at teamet har særlige kompetencer, som der har vist sig at være stor efterspørgsel efter. Kommunens beslutning kommer endda på et tidspunkt, hvor budgetterne er under hårdt pres og mange kommuner er nødt til at skære ned over en bred kam. - I en tid, hvor selv basale tilbud i kommunerne bliver skåret væk, var vi bestemt ikke sikre på, at vi ville få lov til at fortsætte. På et tidspunkt anså vi det for noget urealistisk, selv om alle syntes, det vi gjorde, var godt, og vi har mødt god opbakning fra ledelsen, siger de. Men de tre psykologer Mette Sand Alstrup, Lone Lindbjerg og Lene Baungaard fik altså lov at fortsætte arbejdet med deres speciale: børn mellem tre og 13 år med lettere psykiatriske eller psykologiske problematikker. Det vil typisk sige børn med angst, tvangstanker/-handlinger, udviklingsforstyrrelser og andre problematikker, der ikke skyldes belastende opvækstforhold. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Fotos: Lars Horn, Baghuset Mette Sand Alstrup Lone Lindbjerg En klar målgruppe De tre psykologer er naturligvis meget glade for og stolte over, at de nu kan fortsætte deres arbejde med målgruppen, der har vist sig at være meget større, end de havde forestillet sig. - Vi troede, der var tale om et lille sund, men der har vist sig at være et kæmpe hav af børn med medfødte neuropsykologiske eller -psykiatriske problemstillinger. Desuden har vi fundet ud af, at mange af disse børn ikke har en sag hos en rådgiver eller i PPRsystemet. Derfor er det så afgørende, at forældre selv kan henvende sig til os, siger Lene Baungaard. Teamet ser selv det præcise fokus for deres arbejde som en af de styrker, der ligger til grund for de gode resultater. - Vores målgruppe er de børn, der ligger tæt på børnepsykiatriens målgruppe. Og det, vi kan gøre for disse børn, er at udrede dem og tilbyde rådgivning og behandling målrettet mod barnets problematik. Udgangspunktet er, at det er børn med egne vanskeligheder, vi har med at gøre. Det er altså ikke børn, som har deres problemer på baggrund af belastende opvækstvilkår eller aktuelle belastninger, fortæller Lone Lindbjerg. Målgruppen er også defineret på kommunens hjemmeside, og teamet afviser børn i de situationer, hvor deres vurdering er, at der fx er behov for, at en socialrådgiver først går ind og laver en grundig undersøgelse af familiens problematik. De børn, teamet tager i behandling, kommer til dem ad flere kanaler: via rådgivere i socialforvaltningen, via PPR-psyko loger eller via skolernes sundhedsplejersker. Men også ved at forældre til børn med vanskeligheder ringer direkte til psykologerne. - Forældre hører ofte om os via mund-til-mund-metoden, og vi har oplevet en stigning i andelen af henvendelser, der kommer direkte fra forældrene. Vi er meget tilfredse med, at forældrene har denne mulighed, siger Mette Alstrup. Alligevel formår den lille enhed at holde ventetiden nede på aktuelt to-tre måneder, før et barn kan komme til den første samtale med en af psykologerne. En medvirkende årsag er den lidt PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Teamet ser selv det præcise fokus for deres arbejde som en af de styrker, der ligger til grund for de gode resultater. skrappe visitation, som teamet anvender for at sikre et konstant fokus på målgruppen. Andet fokus end psykiatrien Når teamets fokus er børn med problemer, der grænser tæt op til psykiatrien, melder det spørgsmål sig, om det så ikke lige så godt kunne være psykiatere, der tog vare på disse børn. Men de tre psykologer understreger, at de har en anden tilgang. - Vi laver et psykologisk udredningsarbejde og derpå et rådgivningsforløb eller et terapeutisk forløb, som har et meget bredere perspektiv end blot diagnostisk afklaring. Mange af disse børn ville jo formentlig få en diagnose i et psykiatrisk system, men det er ikke nødvendigvis det, der skal til, for at barnet kommer til at fungere bedre. For os at se er der ingen tvivl om, at vi tager sager, som hvis vi ikke eksisterede ellers ville havne i psykiatrien, siger Mette Alstrup. Vel vidende at en psykologisk udredning tager tid, så tager teamet den tid, der skal til for at komme til bunds i barnets situation. Også her adskiller deres arbejdsmetode sig fra den, man møder i andre dele af sundhedssektoren. - Det, der er skønt, er, at vi fra starten ikke ligger under for et pres, der fx dikterer os, at dette skal klares på fire gange. Sådan er det mange steder. For os betyder det, at når vi fx har sager, hvor det er hensigtsmæssigt med hyppige sessioner, så kan vi gøre det. Vi har faktisk tid til at gøre tingene grundigt, siger Lone Lindbjerg. Psykologerne formår ikke desto mindre at gennemføre de fleste forløb i løbet af 6-10 kontakter, hvad de ikke mindst tilskriver de kompetencer og den erfaring, de har oparbejdet som speciali- Fik ny tro på sig selv Af hensyn til sønnen ønsker Lea ikke at blive genkendt. Hendes og sønnens identitet er redaktionen bekendt. 12-årige Martin har efter få måneders behandling hos Børnepsykologisk Team i Aalborg Kommune fået ny tro på sig selv og på livet, fortæller hans mor. Selv om både hun og Martin er klar over, at der endnu forestår meget arbejde, så kalder Lea Olsen sønnens udvikling nærmest mirakuløs. Allerede i børnehaven begyndte Martins vanskeligheder med spisevaner og angst at tage til og nåede til et niveau, hvor det endte med at være en stor belastning for hele familien. - Hans tvangssymptom omkring spisning har betydet, at han har et meget indsnævret spisemønster med faste regler for, hvordan hans mad skal være tilberedt, og hans angst har betydet, at han i lange perioder ikke har kunnet sove i sin egen seng eller være alene hjemme, fortæller Lea. Martins vanskeligheder gælder også i skolen, hvor han har haft svært ved at følge med. Manglende selvtillid, en del fravær og generelt ulyst til at lave lektier er også taget til gennem årene trods familiens utallige forsøg på at hjælpe ham. Martins læge ville gerne indstille ham til børnepsykiatrisk afdeling, men ventetiden der er så enormt lang, at det ikke rigtig gav nogen mening. Også på børneafdelingen viste ventetiden sig urealistisk lang, og det endte med, at skolepsykologen anbefalede Lea at henvende sig til Børnepsykologisk Team. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 ster. De psykologiske kompetencer og erfaring med undersøgelser og terapi er det centrale. En nylig undersøgelse har vist stor tilfredshed blandt forældre til de børn, teamet behandler, og de tre psykologer slår samstemmende fast, at forældre sjældent efterlyser psykiatrisk vurdering i forbindelse med deres børns vanskeligheder. Forældre udstyres med redskaber I de fleste tilfælde begynder behandlingen med en undersøgelse af barnet, og den efterfølgende behandling kan både være med og uden forældre til stede eller alene med forældrene. - Vores erfaring er, at mange børn med angst har nogle grundlæggende kognitive vanskeligheder, som forstyrrer deres funktion. Dem skal vi forstå, før vi kan tilpasse angstbehandlingen, fortæller Mette Alstrup. Den efterfølgende behandling kan foregå alene med barnet, med barn og forældre sammen eller alene med forældrene. Om teamet Det børnepsykologiske team er en integreret del af Aalborg Kommunes børnerådgivning. Det blev etableret med midler fra satspuljen med det formål at udvikle psykologiske udrednings- og behandlingstilbud i kommunalt regi til børn med lettere psykiatriske og psykologiske problematikker. Læs mere på DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. - Det gjorde vi i marts sidste år, hvor jeg fik den første snak med psykologen. For første gang sad vi med en fornemmelse af, at her var en, der forstår, hvad vi taler om, og som var i stand til at se helheden i Martins vanskeligheder. Psykologen gennemførte en række test af Martin, og derpå begyndte et samtaleforløb. Vejen op ad trappen - Inden sommerferien fokuserede vi på problemerne med spisning, da det har givet anledning til mange konflikter gennem årene. Psykologens forslag var, at vi lavede en meget detaljeret madplan med de madvarer, Martin nu kan spise, og så tilstræbe en så stor variation inden for disse rammer. Resultatet er, at vi i dag har langt færre konflikter, siger Lea. - Der er stadig lang vej til, at Martin spiser almindelig kost. Men han er motiveret nu og vil gerne være som andre børn. Efter sommerferien flyttede behandlingens fokus mod drengens angst, der er taget til over årene. Især hans angst for mørke og for at være alene har gennem tiden givet anledning til mange vanskeligheder i hjemmet. I de næste par måneder oplever Lea, at psykologen over for Martin får visualiseret de ting, han er bange for. - Det betyder meget for ham at få sat nogle billeder på sin situation. For eksempel bruger psykologen et billede med en trappe og forklarer, at hvis målet er på toppen af trappen, så er der mange trin op, og at det er ok at tage to skridt op og ét tilbage. Det tager han til sig, og vi kan så bruge de samme billeder, når vi taler om tingene derhjemme. Ved at tale med Mikkel om de ting, der gør ham bange, har psykologen kunnet tilbagevise, at de rent faktisk vil kunne ske. - Ud over de redskaber, psykologen har givet os, har hun som udenforstående proppet noget tro i Martin på en måde, jeg som hans mor ikke kan. Tro på, at han godt kan. Jeg er tilbøjelig til at sige, at der er sket et lille mirakel, for vores liv er ændret fuldstændig. I løbet af efteråret var vi der, hvor han sover på sit eget værelse med slukket lys og lukket dør. Det havde ingen troet muligt. Han kan få et tilbagefald og sove en enkelt nat hos os. Så taler vi om, at det er ok at være bange en gang imellem, og dagen efter er han tilbage på sit eget værelse, siger Lea. Martins forbedrede situation afspejler sig i alt, han foretager sig. Samtidig med den bedre søvn er skolen blevet ok, og han er stolt af sit skolearbejde og kommer hjem og viser resultatet. - Vi kan godt putte nogle ekstra lektier på, for han er jo stadig fagligt bagud. Jeg håber, han med tiden kan nå på niveau i nogle fag, men det er noget, der kommer til at kræve meget arbejde og fokus på det faglige. Men nu klør han på med lek tierne og vil gerne lære, siger Lea. Hun pointerer, at det allervigtigste er, at familien nu har en dreng, der smiler og griner og har liv i øjnene. - Det er virkelig meget stort. Hvad var der mon hændt, hvis han ikke var havnet i Børnepsykologisk Team Kim Østrøm PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 - Der er to ting i det. Først at få forældrene til at forstå, hvad det er for nogle vanskeligheder og udfordringer, deres barn har. Hvad gør barnet angst? Når det er afdækket, kan vi dernæst hjælpe barnet og familien til at tackle den specifikke situation, siger hun. De tre psykologer slår fast, at forældrene som regel gør meget for selv at hjælpe deres barn. De tre er enige om, at en større udbredelse af psykologer med deres type specialistkompetencer vil kunne bidrage til at tage toppen af ventelisterne i psykiatrien. - Det, vi kan bidrage med, er at præcisere barnets problemer og målrette indsatsen i hjemmet. Vi oplever, at det giver mange forældre en ny retning på, hvordan de kan hjælpe deres barn. Vi lægger så at sige en ny forståelsesramme ned over familien. Dermed ikke sagt, at barnets vanskeligheder der jo i udgangspunktet kan være ganske alvorlige forsvinder. Men vi kan give familien nogle redskaber, der i hvert fald forbedrer barnets situation, siger Lone Lindbjerg. Hun fortæller, at psykologerne ofte oplever forløb, der slutter tidligere end forventet, fordi forældrene formår at tage ansvaret på sig og blive meget selvkørende. - Det bliver jeg imponeret af. Og det gælder alle forældretyper, ikke kun de mest ressourcestærke, siger hun. Og Lene Baungaard konstaterer, at de tilfælde er de bedste! Samarbejder med psykiatrien For at drage nytte af teamets faglige ekspertise deltager teamet i et etårigt forsøgsprojekt om visitation, der er etableret i fællesskab af Aalborg Kommune og psykiatrien i Region Nordjylland. - Formålet med samarbejdet er grundlæggende at optimere arbejdsgangene. Vi tager sagerne op og diskuterer i fællesskab, hvordan og af hvem de bliver håndteret mest hensigtsmæssigt. For- inden har vi lavet en forvisitation her i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvor alle sager, der skal henvises til psykiatrien, kommer igennem. Med andre ord har vi kvalitetssikret henvisningerne, og det betyder, at vi sjældent får afvisninger fra psykiatrien, siger Mette Alstrup. Forvisitationen giver samtidig psykologteamet lejlighed til at rådgive involverede kolleger, der er placeret andre steder i kommunen, og i det hele taget vurdere, om de konkrete sager hører til i psykiatrien. Afhængig af udfaldet af den igangværende forsøgsperiode er det tanken, at visitationsprojektet muligvis skal udbredes til hele regionen. - Vores kerneområde er jo de sager, der grænser op til børnepsykiatrien, og vi har den specialistviden, der gør, at vi kan bidrage med noget faglighed i dét udvalg og kan gå tilbage og rådgive i vores eget system. Den funktion har sikkert medvirket til, at man har ønsket at beholde os. Det har været svært at pege på andre end vores team til at repræsentere forvaltningen i denne sammenhæng, konstaterer hun. Specialistviden en forudsætning I det hele taget er de tre psykologer ikke i tvivl om, at deres specialistkompetencer er og har været en forudsætning for de positive resultater. Lene og Lone er specialpsykologer i klinisk børnepsykologi, og Mette er meget tæt på at være færdiguddannet som samme. - I praksis arbejder vi alle tre på specialistniveau. At det er vigtigt, har vi ikke forsømt at sige i nogle sammenhænge. Det er en forudsætning for, at det har kunnet fungere. Det samme er den opbakning, vi har haft fra kommunens ledelse og den måde, vi organisatorisk er placeret på i kommunen, siger de. De tre er enige om, at en større udbredelse af psykologer med deres type specialistkompetencer vil kunne bidrage til at tage toppen af ventelisterne i psykiatrien. De klarer ca. 80 procent af sagerne selv, mens blot 20 procent af de børn, de får henvist, går videre til psykiatrisk behandling. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Generalforsamling i MP Pension Til pensionskassens medlemmer Der afholdes ordinær generalforsamling i MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Mandag 23. april 2012 kl på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Dagsordenen er: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af Årsrapport 2011 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 5. Forslag fra bestyrelsen 6. Forslag fra medlemmer 7. Forelæggelse og godkendelse af lønpolitik 8. Valg af revisor og revisorsuppleant 9. Eventuelt Indkaldelse til generalforsamling med bestyrelsens anbefalinger og de fulde forslag til ændringer af vedtægt og pensionsregulativer bliver sendt til alle medlemmer. Alt materiale herunder indkaldelsen med det fulde materiale, Årsrapport 2011 med revisionspåtegning, Forretningsorden for afvikling af generalforsamlingen og lønpolitik kan ses på mpgf2012 eller rekvireres på telefon fra den 30. marts Tilmelding til generalforsamlingen og eventuel afgivelse af fuldmagter kan ske via pensionskassens hjemmeside mpgf2012 fra den 30. marts Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes tilmelding og afgivelse af fuldmagter ske senest 19. april Smakkedalen 8. DK-2820 Gentofte. telefon post@unipension.dk.

10 NYE BØGER Henriette Lieblein Misser: Behandlingspædagogik. Det er muligt at gøre de professionelle behandlingsindsatser for anbragte børn endnu bedre. Denne bog retter et konkret fokus på, hvad der skal gennemføres for, at det, vi gør, kan kaldes for en professionel anbringelse. Bogen beskriver indholdet og opbygningen i et behandlingsforløb under en anbringelse, og hvilke forventninger der kan knyttes til det i form af behandlingsplaner og evaluering. Hans Reitzels Forlag, 2012, 288 sider, 300 kr. Matias Møl Dalsgaard: Du må ikke fortvivle. Da karrieremennesket Rasmus en dag bliver forladt af kæreste og barn, bryder hans verden sammen. I den sygdomsperiode der følger, modtager Rasmus en række breve fra sin morbror Morten, som han hele livet har haft et nært forhold til. Morten er præst, og brevene indeholder Mortens filosofiske og teologiske overvejelser over, hvorfor livet går galt for Rasmus, og hvad der skal til for at Rasmus kan komme til at leve sit liv igen. Unitas Forlag, 2011, 157 sider, 199 kr. Mathilde Gram: Skyggernes hemmelighed. Virkeligheden er ikke altid værd at leve i. Sådan føler hovedpersonen Bella i Mathilde Grams debutroman. Bella er blevet voldtaget, og som forsvar skaber hun sin egen indre verden, hvor hun ikke skal tage stilling til den angst og frygt, der forfølger hende. Med tiden bliver Bella så virkelighedsfjern, at hun indlægges på en psykiatrisk afdeling, men angsten for konsekvenserne er for overvældende. Skriveforlaget, 2011, 298 sider, 179 kr. (e-bog: 49 kr.) Inge M. Bryderup. Marlene Q. Trentel: Tidligere anbragte unge og uddannelse. handler om unge, der har været anbragt uden for hjemmet, om deres skolegang og uddannelsesforløb. Bogen belyser de unges forløb i uddannelsessystemet og undersøger, hvilke faktorer der har betydning for, at tidligere anbragte unge fortsætter i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Dermed belyses nogle af de vigtigste forhold, der spiller ind på en central opgave for det danske uddannelses- og behandlersystem. Klim, 2012, 257 sider, 299 kr. Finn Korsaa: Slip manden fri. Mange moderne mænd ved ikke, hvad deres naturlige bestemmelse i familien er, og kan ikke finde på andet end at underlægge sig kvindens formynderi og påtage sig hendes værdier. Dermed svigter de deres naturlige opgave. Bogen handler om, hvordan manden kan genvinde sin naturlige rolle i familien. Forlaget Den trojanske Hest, 2011, 103 sider, 115 kr. Bo Hejlskov Elvén. Hanne Veje. Henning Beier: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. I bogen flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen. Et af bogens mål er at beskrive nogle grundlæggende principper, som kan guide det pædagogiske arbejde, som både fagpersoner og forældre udfører i forhold til børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 275 sider, 328 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

11 KLUMME Tro kan flytte bjerge M ange forældre kender det at tage på skadestuen med deres barn. Armen eller benet bliver røntgenfotograferet, der er ingen brud. Pludselig kan barnet gå på benet igen, armen kan bruges. Røntgenfotograferingen har været helbredende. Jeg selv var for nylig til hjertelæge og fik efter forskellige undersøgelser at vide, at jeg havde et godt og solidt hjerte. Jeg har ikke siden dengang haft smerter med udstråling. Der er alle de fysiske symptomer og så er der alt det andet. Soma og psyke. De er ikke mulige at skille fra hinanden, selv om videnskaben i årevis har forsøgt. Tænk blot på de eksempler, hvor nogen får effekt af medicin, allerede inden de har taget den første pille. Selve forventningen om lindring har effekt, både psykologisk og neurologisk. Vi kan måle det og se det på hjernescanning. I sidste ende sker der en ændring af hjernen. Den traditionelle videnskab har i årevis forsøgt at eliminere placebo for at få adskilt den egentlige effekt fra forestillingerne om effekt. Lige nu er der en bevægelse i videnskaberne for også at gå den anden vej og dermed anerkende, at det i sidste ende ikke er muligt at adskille psyke fra soma. Tænk på den illustrative debat om AD- HD-medicin, hvor jeg plejer at give udtryk for, at vi ville være et andet sted i dag, hvis der var lige så meget tiltro til gode psykoso- ciale udviklingsprocesser, som en medicinsk tilgang har formået at stille i udsigt. Behandlingen med medicin i forhold til ADHD-adfærd bygger i høj grad på amerikanske MTA-undersøgelser, hvor placeboeffekten var åbenlys: Effekten afhang af intensiteten af kontakt til den ordinerede læge og af tiltroen til medicinens effekt blandt forældre og lærere. Tænk hvis disse undersøgelser var blevet fremlagt som illustration af placebo og dermed en illustration af, hvor meget tiltro til medicin havde været med til at ændre adfærd, hos barnet og i barnets omgivelser. Bjerge flytter ikke sig selv Det er ikke enten-eller, det er både-og. En af de førende forskere i dette felt, Ted Kaptchuk fra Harvard University, går et skridt videre. Han siger: Placeboeffekten er ikke i dit sind. Det er i din kultur og i dine erfaringer. Det handler i sidste ende om, at vores indsats som behandlere må gå hånd i hånd med folks egne ressourcer til at bevæge sig. Det er vel det, der bliver kaldt behandlerkunst. Omvendt kan det opbygge begrænsninger, i sidste ende med effekt på hjernen, når vi som behandlere beskriver forventningerne om livslang funktionshæmning og handicap. Forskerne kalder det nocebo som polaritet til placebo. Vi ved, at forudsigelser er vanskelige i dette felt, selvopfyldende profetier opstår, det er det, forskningen også bekræfter. Det er interessant i et felt, hvor tilbud om spe cialhjælp og ideen om kompensation, der bygger på en forventning om begrænsede udviklingsmuligheder, fylder i billedet. Tro kan flytte bjerge men bjerge flytter ikke sig selv. Det er processerne, der fører os derhen. Udvikling sker ikke spontant, men assisteret i kraft af samspillet i fællesskaberne. Væk fra en essentialistisk tilgang, som om fænomener eksisterer i sig selv, og ind i et viden skabssyn, der fokuserer på indflydelses- og udviklingsmuligheder. Handlinger og processer er noget i sig selv, men det er den måde, vi taler om processerne på, som er med til at gøre en forskel: Forleden var jeg sammen med en familie, som jeg har fulgt det seneste års tid. Jeg blev bevæget af det store smil, som moderen i familien sendte mig, da jeg sagde, at de efterhånden havde udviklet sig til en nærmest almindelig familie. Her var der tale om en mor, der i årevis havde haft sine to børn (og sig selv) i behandling og placeret i specialsystemer. Placebo og nocebo er begreber, der understreger vigtige pointer. Det er ikke nyt, men det er vigtigt i en tid, hvor der er tendens til, at vores felt bliver mere og mere instrumentaliseret. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Kærl PARFORHOLD modelfoto: COLOURBOX Baggrund & kontakt Artiklen udspringer af et forskningsprojekt i forbindelse med specialistuddannelsen i psykoterapi. Forskningsprojektet er et litteraturstudie med formålet at lave et assessment instrument til brug ved henvisning af IV-par (intimate violence) til parterapi. Referencerne kan rekvireres hos forfatteren, lone.jeppesen@dialogmodvold.dk.

13 ighed på vrangen Vold i parforholdet er en grim bagside af kærligheden. Ansvaret ligger hos voldsudøveren men giver det alligevel mening at tilbyde parterapi? P artnervold er en kompleks problematik, der kan udfordre vores evne til mentalisering og vores forståelse af kærlighed og parforhold. Partnervold bringer ikke blot følelser i kog inden for hjemmets fire vægge. I offentligheden har talsmænd for voldsramte kvinder de sidste 30 år advokeret for, at partnervold er en samfundsmæssig problematik og i kølvandet på dette bidraget til det synspunkt, at vold mod kvinder er en forbrydelse, der afspejler vores patriarkalske samfund, og det skal behandles derefter. Flere delstater i USA forbyder brug af parterapi og det at tale med klienten om barndommen, såfremt han dømmes til behandling. Hensigten er at fastholde ansvaret hos udøveren, minimere yderligere krænkelser og undgå retraumatisering af offeret (Stith og Rosen, 2003). Men er parterapi altid farlig, når der er vold i parforholdet eller er der nogle par, der faktisk profiterer af parterapi? I Dialog mod Vold arbejder vi med vold i nære relationer og har derfor brug for retningslinjer i visitationsprocessen til behandling. På baggrund af dette og et litteraturstudie, har vi forsøgt at finde passende kriterier til assessment. Ideologi, psykologisk teori og faglig etik Kritikken af parterapi på IV-par (af intimate violence, dvs. par med vold i parforholdet) har haft stor indflydelse på vejledninger til behandling af partnervold. Vejledningerne kan være mere præget af ideologi end af psykologisk teori og evidens (Dutton og Nichols, 2005). Når flere amerikanske delstater forbyder parterapi, hvis der er vold, er der kun er sparsom evidens for, at fx gruppeterapi med voldsudøvende mænd skulle have bedre effekt (McCollum og Stith, 2008). Partnervold findes i alle samfundslag, hos alle personlighedsprofiler og i mange forskellige parforholdsdynamikker. Der findes ikke ét typisk IV-par, og skridtet mod en mere nuanceret behandling er nok både at betragte målgruppen som heterogen og at vide, at parterapi også er en blandet landhandel. Som behandlere skal vi være opmærksomme på, at partnervold er farligt og traumatiserende, men når vi forenkler, risikerer vi en ensretning af interventionen. Vi risikerer at miste klienter og øge recidiv af partnervold, fordi parrene ikke får den optimale behandling. På den anden side har vi brug for nogle kriterier for, hvilke par der (muligvis) kan profitere af parterapi. Vi skal kende målgruppen! Hvorfor slå den, man elsker? Der er tre dominerende teorier om mænds vold mod kvinder (Gurman et al. (2002), Clausen 2007). Årsagen til voldelig opførsel kan altså ses i individets problem og patologi, i dysfunktionelle interaktionsmønstre mellem partnerne og i det forhold, at voldelige og patriarkalske kræfter i samfundet tillader det (Clausen, 2007). Behandlingsprogrammer er typisk præget af særligt én af disse forklaringsmodeller. En entydig definition af partnervold findes ikke. Per Isdal har en rummelig definition: at det er enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skrem- PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 mer eller krenker, får denne personen til å gjøre noe mot sin vilje, eller slutte å gjøre noe den vil (Isdal, 2000, p. 36). Kvinder udøver også partnervold, men der er ikke foretaget effektstudier på behandling af kvinder, der udøver partnervold (Johanson, 2010). Mænds vold mod kvinder er oftest grovere, farligere og med større fysisk skade og har derfor givet anledning til flere forbehold i forhold til behandling. Her holder jeg mig derfor overvejende til mænds vold mod kvinder. Forskningen over mænds vold mod kvinder og parterapi er primært amerikansk og lavet på studier på mishandlede kvinder på krisecentre og mænd, der er dømt af domstolene til behandling. Der er ikke tale om en repræsentativ population, og resultater fra ét studie lader sig ikke nødvendigvis overføre til andre populationer. Alligevel har den amerikanske forskning haft stor indflydelse på vores forståelse af fænomenet og bidraget til det billede, at partnervold kun udøves af meget dominerende mænd, der slår forsvarsløse kvinder. Dette i kombination med politisk ideologi har præget diskursen og behandlingsanvisningerne de sidste 30 år (Johanson, 2010). Johnson og Leone (1995, 2005) benytter begreberne Common Couple Violence (CCV), episodisk/situationel partnervold, og Patriarchal Terrorism (PT). CCV kendetegnes ved et mønster af gensidighed i voldshandlingerne og er et resultat af eskalerede parforholdskonflikter, mens PT er karakteriseret ved at være mænds vold mod kvinder funderet i en patriarkalsk opfattelse af, at mænd har ret til at kontrollere deres partner. Graham-Kevan & Archer (2003) skelner mellem vold, der har til formål at kontrollere partneren, og en mere tilfældig, affektstyret vold, der ikke er forbundet med et rationale af generel kontrol. Den kontrollerende vold beskrives med det kønsneutrale Intimate Terrorism, mens den mere affektstyrede, ikke-kontrollerende vold betegnes som enten Common Couple Violence (Johnson, 1995, Graham-Kevan & Archer, 2003) eller Situationel Violence (McCollum & Stith, 2008). Den situationelle vold er ifølge Johnson (1995) i højere grad knyttet til eskalerede parforholdskonflikter, leder til mildere former for vold og er sjældnere alvorlig eller livstruende. Der er i store dele af litteraturen enighed om, at vurderingen af kontrolaspektet er afgørende for valg af intervention (Kelly & Johnson 2008, McCollum & Stith 2008), og forskellen mellem situationel vold og intimate terrorism er en hjørnesten, når vi ønsker at differentiere målgruppen og udvikle interventioner, som er tilpasset problematikken og målgruppen. Når flere amerikanske delstater har retningslinjer, ifølge hvilke alt ansvar og al skyld placeres hos udøveren, trækker de på retningslinjer, der er udviklet på baggrund af undersøgelser af populationen med intimate terrorism. Kritikere af disse behandlingsprogrammer mener ikke, at der findes evidens for behandlingseffekt, og at interventionerne således bygger på empirisk ubegrundede holdningsbaserede antagelser og dermed medfører en ikke-psykoterapeutisk og normativ holdning, og altså dermed en afvisning af klientens subjektive virkelighed (Dutton &Corvo, 2006). Parterapi er en dårlig idé, fordi Når parterapi frarådes og endda nogle steder forbydes, trækker det tråde til blandt andet følgende begrundelser: 1) Parterapi øger farlighed og retraumatisering Parterapi kan øge risikoen for vold. Hypotesen er, at volden altid har en funktion (ofte at kontrollere sin partner, når udøver udsættes for pres), og at man i parterapi skaber et falsk trygt rum, hvor den ene part (kvinden) endelig får et rum, hvor hun kan tale frit og åbent om sine oplevelser og derfor kan risikere at sige langt flere bebrejdende, krænkende ting, end partneren (manden) kan udholde at høre og det er set, at han efterfølgende har reageret med grov vold. Der er således en øget fysisk og psykologisk risiko for retraumatisering af offeret (Rosen, 2003) (McCollum og Stith 2008). 2) Volden er et individuelt ansvar Parterapi risikerer at tilsløre voldsudøverens ansvar og bruges til selvretfærdiggørelse hos udøveren. Parterapien bidrage til at gøre volden til et fælles ansvar, og parterapien risikerer at forstærke den grundlæggende ubalance af magt, kontrol og vold mellem parterne (McCollum og Stith, 2008). 3) Det er for vanskeligt Parterapi skaber afmagt. Solvej Karin Bø Vatner skriver (Råkil, 2002), at det er enklere at lave individuel terapi, og når der tilbydes parterapi, sker dette med en både mandlig og kvindelig terapeut. Mange klinikere peger på, at det er for vanskeligt at lavet parterapi med IV-par. Både at håndtere parrene hensigtsmæssigt og at gå imod de overordnede retningslinjer, når feltet er så sprængfarligt, reaktivt og uforudsigeligt, som det er: Man kan faktisk dø af det! Parterapi er en god idé, fordi 1) Der er tale om en heterogen målgruppe Der er tale om en heterogen målgruppe, og en behandling tilpasset subtypen vil øge behandlingssuccesen (Holtzworth-Munroe and Stuart, 1994). Stith og Rosen (2008) peger på flere studier, der indikerer, at parterapi med nøje screenede par viser sig at være mindst lige så effektiv som individuel eller gruppebaseret terapi (Stith and Rosen, 2008). 2) Parterapi minimerer psykisk vold Der er risiko for, at behandlingsprogrammer, som udelukkende fokuserer på krænkeren og adfærden (at stoppe volden), kan have den utilsigtede virkning at optrappe den psykiske subtile vold, fx truende, devaluerende og kontrollerende adfærd (Dobash et al., 2000; Gondolf, 2002; Clausen, 2007). 3) Der bliver også arbejdet med kvindens aggression og gensidig vold Gondolf (1998) peger på, at kvinder, der udøver partnervold i et gensidigt voldeligt parforhold, har en øget risiko for grov vold, og at adresseringen af gensidigheden er et centralt aspekt i behandlingen (Gondolf, 1998, Johanson, 2010). McCollum og Stith (2008) peger på en risiko ved at behandle IV-par separat. De understreger, at der er risiko forbundet ved at ignorere kvindens aggression, idet den ofte kan være trigger. Derfor mener de, det er afgørende, at kvinden også SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 international meta-medicin association 2012 konference IMMA s 2012 konference afholdes d maj I Middelfart og vil danne rammerne for vidensdeling blandt alle med interesse for psykosomatik og integrativ medicin. lars@mygind.info sponsorer: Forskellige medicinske områder udvikler sig hele tiden. Flere felter indenfor sygdom og sundhed er begyndt at se på bio-psyko-sociale fænomener. Den underlæggende overbevisning er at psykologiske og sociale faktorer er noget af det som påvirker vores sundhed mest. Formålet med konferencen er at tilbyde terapeuter, sundheds coaches og andre nysgerrige den seneste opdaterede viden og forståelse indenfor feltet psykosomatik og psykoimmunologi. oplægsholdere: Sanna Ehdin (Sverige) Lene Hansson (Danmark) Susanne Billander (Sverige) Dr. Anton Bader (Tyskland) PhD Rob van Overbruggen (Holland) Richard Flook (Canada) Dr. Kwesi Anan Odum (Tyskland) Johannes R. Fisslinger (USA/Tyskland) Lars Mygind (Danmark)

16 er en aktiv del af behandlingen. Gondolf (1998) anbefaler derfor at tilbyde parterapi, når der er tale om gensidig vold. 4) Parrene bliver sammen Par, der oplever vold i relationen, har tendens til at blive sammen eller at den udsatte dropper behandling, såfremt hun ønsker at gå tilbage til den voldsudøvende partner. Det kan ofte være en del af et dysfunktionelt mønster. Ikke desto mindre er det ikke sjældent virkeligheden. Parterapi kan være en nødvendig del af behandlingen, fordi den underliggende vedligeholdende dysfunktionelle dynamik i forhold til konflikter bør undersøges og ændres, da den kan have indflydelse på volden og børnene (Gondolf, 1998; McCollum og Stith, 2008). Kærlighedens kvarter ligger tæt op af de gyder, gader og stræder, hvor den første tidlige tilknytning har fundet sted og trukket spor op i voksenlivet Parterapi kan anbefales, når Indikationer Der er altså tilfælde, hvor parterapi er kontraindiceret. Og en subpopulation, hvor det netop er det mest indicerede. Det følgende samler op på de indikationer, der netop taler for at tilbyde parterapi til IV-par. Family-only batterers og gensidig vold De fleste klinikere og forskere mener, at parterapi til IV-par skal begrænses til family only batterers uden psykopatisk patologi, og at netop parterapi er den mest velegnede intervention til den målgruppe (McCollum og Stith, 2008). Jacobsen og Gottmann (Holtzworth- Munroe et al, 2001, Stith et al, 2003) understøtter denne pointe, idet de foreslår at anvende parterapi som intervention, når der er tale om low levels of violence, men ikke der, hvor der er tale om vold, defineret som physical aggression that functions as a method of control, subjugation and intimidation (Stith et al., 2003, p. 227). Det vil altså sige de par, som vi tidligere beskrev som situationelt voldelige. Parterapi kan ligeledes være indiceret, når der er gensidig vold. Der er større risiko for øget vold, når der er tale om gensidig vold og manden behandles separat. (Gurman, 2002) Visitationskriterier Ud over at der er tale om par, der imødekommer ovenstående indikationer, anbefaler Bograd og Mederos (1999) at bruge en fem-faktor-model til at afgøre, om parterapi er hensigtsmæssigt. 1) Parret vælger frivilligt parterapi og har positive ønsker for relationen. 2) Volden har været sjælden og mindre alvorlig uden fysisk skade. 3) Ingen former for risiko for alvorlig vold eller drab. 4) Og at partner ikke frygter dette. 5) Udøver tager ansvar for den voldelige adfærd. Geffner (Stith, 2003) peger ligeledes på, at ofret skal have en sik- kerhedsplan, at terapeuten er særligt trænet inden for parterapi og partnervold, at der ikke misbrug, og at risikoen for ofret er lav baseret på grundig evaluering. Eksklusionskriterier er derfor: Grov vold, svær psykopatologi, ufrivillighed, partners frygt for vold, manglende terapeutisk erfaring. Misbrug og neurobiologiske faktorer (fx ADHD) bør behandles inden eventuel inklusion. McCollum og Stith (2008) beskriver best practices der, hvor parterapien indgår som en del af et samlet behandlingstilbud bestående også af andre målrettede interventioner til behandling af den voldelige adfærd. Kald det kærlighed? Greenspun (2000, p. 160 i Stith & Rosen, 2008) understreger et ganske overordnet kriterium for at lave parterapi med IV-par, nemlig: mandens evne til at tage fuldstændigt ansvar for hans brug af vold, hans kapacitet til at tolerere at høre partnerens beskrivelse af at være udsat for hans vold og hans villighed til at stoppe med den krænkende adfærd. Hvis vi forstår situationel vold som vold, der opstår i følelsesmæssigt belastende situationer med en partner, hvor tilknytningen er eksponeret og stresset, er det overvejende sandsynligt, at vi først endeligt kan vurdere denne kapacitet, når parret ses sammen og de oplever stress. I dette perspektiv giver det ikke mening at tale om kapacitet som en individuel og statisk færdighed. Terapien må have sit fokus på det interpersonelle, evnen til at reflektere over affekten snarere end over historien (Fonagy, 2007). Når vi betragter parforhold og parterapi i det lys, bliver det især centralt, at mentaliseringsevnen kan svigte, når den følelsesmæssige arousal er høj, og at mentaliseringssvigt i denne sammenhæng kan betyde vold. Det er derfor nødvendigt med en løbende vurdering af, om parterapien udvikler sig hensigtsmæssigt. Når vi i klinikken gør vores visitationsarbejde grundigt, kan vi faktisk visitere nogle IV-par til parterapi og i en struktureret ramme med parrets mentalisering i fokus arbejde målrettet med det, der bliver svært, når det bliver svært. Vi får mulighed for at lave eksemplarisk læring med parret, træne dem i at generobre deres frontallapper i det øjeblik, hvor de svigter, og dermed øge parrets evne til affektregulering og til skift mellem kamp og anerkendende nærvær. Hvad har så kærlighed med alt dette at gøre? Rigtig meget! For kærlighedens kvarter ligger tæt op af de gyder, gader og stræder, hvor den første tidlige tilknytning har fundet sted og trukket spor langt op i voksenlivet for, hvordan vi fungerer, når vi elsker og hvordan vi reagerer, når vi oplever os truet og træder ind i den dunkle baggård, hvor risikoen for tabet af tilknytning står bøjet i neon. For mange IV-par forveksles kærlighedens kvarter med netop denne dunkle baggård. Med parterapien har vi muligheden for med nogle udvalgte par at træne evnen til at skelne mellem de forskellige områder og dermed øge affektregulering og fleksibilitet. Lone Algot Jeppesen, psykolog, afdelingsleder Dialog Mod Vold, Aarhus SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KULTUR INTRODUKTION AF NYE KOLLEGER TRADITIONER OMGANGSTONE RESPEKT MOTIVATION ARBEJDSOPGAVER ENGAGEMENT ARBEJDSGLÆDE FORBEDRINGER MOTIVATION ARBEJDSPRES ARBEJDSMÆNGDE ARBEJDSTEMPO PRIORITERINGER INDFLYDELSE KVALITET ARBEJDSFORMER STANDARDER HENVISNINGSMULIGHEDER/TILBUD OPFØLGNING UDVIKLING OPGAVER KOMPETENCER UDDANNELSE ARBEJDSFELT ARBEJDSMILJØ ORDET PÅ BORDET Som kommunalt ansatte psykologer kan du og dine kolleger have brug for at sætte arbejdsmiljø og -vilkår på dagsordenen. Her kan et nyt dialogværktøj fra Dansk Psykolog Forening hjælpe på vej. Dialogværktøjet består af en mødeinvitation, en dialogguide, 5 temakort og en referatskabelon. Med dette enkle værktøj er det nemt for dig, din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant at afholde et dialogmøde med kollegerne om temaer som motivation, arbejdspres, kvalitet udvikling og kultur. Dialogmødets konklusioner og beslutninger samles i en referatskabelon, så der kan arbejdes videre med emnerne internt i gruppen eller i dialog med ledelsen. Med dialogværktøjet fortsætter vi i sporet fra en stor undersøgelse af kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår, som foreningen gennemførte i Værktøjet bringer relevante temaer fra undersøgelsen i spil ude på de enkelte arbejdspladser. Ønsker I et dialogmøde på jeres arbejdsplads? Så hent materialet på > Løn & Arbejdsvilkår > Arbejdsmiljø. Gennem tillidsrepræsentanten kan materialet også bestilles i fysisk form på dnp@dp.dk. Dothe N. Paaske Dansk Psykolog Forenings generalforsamling afholdes MARTS 2012 Lige om lidt ses vi til Lørdag 24.- søndag 25. marts 2012 Radisson Blu Falconer Hotel Falkoner Allé 9, Frederiksberg Alt om mødetidspunkter, dagsorden, afvikling, personvalg, festmiddag, fuldmagter osv. finder du i det udsendte generalforsamlingsmateriale. Husk også den særlige GF12-temaside på På gensyn! PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 BEHANDLING Fotos: Bjarne Bergius Hermansen, DR UDSAT for en fast hånd På nogle behandlingshjem er magtanvendelse det herskende princip i arbejdet med at få børn og unge på ret køl. Der findes bedre og tryggere alternativer. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 G ennem de sidste ti år har jeg arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge. Det betyder, at jeg ved flere lejligheder er stødt på børn og unge, der er blevet anbragt i et behandlingsmiljø, hvor det primært er adfærden, der reguleres, og hvor magtanvendelser anses som behandling. Jeg har også klienter, som i dag er unge eller voksne og ikke længere lever i dette miljø, men som stadig er negativt præget af deres oplevelser som anbragt. Et sådant miljø har vi senest alle haft adgang til at se beskre vet i DR1 s tv-programserie Kæft, trit og flere knus, der giver indblik i dagligdagen på behandlingshjemmet Schubertsminde men tilsvarende historier kan opleves mange steder. Jeg har i terapien hørt, hvordan det opleves for et omsorgssvigtet og traumatiseret barn at leve i et sådant miljø. Derfor føler jeg mig forpligtet til at gøre opmærksom på det problematiske herved og fortælle, at der findes alternativer. Mine bekymringer i forhold til denne form for pædagogik er ikke kun erfaringsbaserede, men svarer også til, hvad betydningsfulde teoretikere som fx John Bowlby, Peter Fonagy og Bruce Perry giver udtryk for. En af de ting, der synes at kendetegne det miljø, som børnene på denne type behandlingshjem lever i, er, at det ikke er et trygt miljø, og at de ikke har omsorgspersoner omkring sig, der kan fungere som en tryg base. Mentaliseringsbaseret behandling En af tilknytningsteoriens pointer er, at et barn bliver trygt tilknyttet, når det oplever, at dets omsorgsperson fungerer som en sikker base, hvorfra barnet kan udforske sin omverden og vende tilbage og finde omsorg og forståelse. Tilknytningen er afgørende for udviklingen af barnets billede både af sig selv og af andre. Anvendelse af straf og magtanvendelser i situationer, hvor barnet oplever intense følelser, betyder, at barnet fratages muligheden for at anvende omsorgspersonen som en sikker base. Det kan føre til, at barnet oplever, at omsorgspersonerne er en kilde til angst, præcis som mange af disse børn kender fra deres tidligste tilknytningserfaringer. På den måde fastholdes barnets negative tilknytningserfaringer (Hagelquist 2012). Børnepsykiateren Bruce Perry fastslår betydning af tryghed for udvikling i følgende citat: Jo mere man forsøger at sætte sig i barnets sted, og jo tryggere man gør ham, jo bedre vil hans opførsel som regel være, og jo større chancer er der for, at man finder måder at forbedre den på (Perry & Slalavitz 2011, s. 272). Perry bruger ikke begrebet mentalisering, men betydningen af at sætte sig i barnets sted er også et af grundelementerne i mentaliseringsbaseret behandling. Mentaliseringsbaseret behandling anvendes i stigende grad til udsatte børn og deres familie (Allen, Fonagy & Bateman 2010). I mentaliseringsbaseret behandling er udgangspunktet, at forældre eller professionelle i deres samspil med børn bør have sind på sinde, det vil sige have opmærksomhed på barnets mentale tilstande (følelser, tanker, behov, mål og grunde) såvel som på egne mentale tilstande. Når man tilbyder barnet et opvækstmiljø, hvor der primært er fokus på barnets adfærd og på at straffe, har man i udgangspunktet ikke barnets sind på sinde, man forholder sig ikke til de følelser eller tanker, der måtte være baggrunden for adfærden. Det kan være nødvendigt i al opdragelse at sætte grænser og regulere adfærd, og i de situationer er man ofte mere fokuseret på barnets adfærd end på barnets mentale tilstande. Det kan også være nødvendigt at anvende magt, når et barn reelt er til fare for sig selv eller andre. Der er dog en risiko for, at for rigid fokus på adfærd og straf fører til, at barnet ikke tilbydes et udviklingsfremmende samspil, hvori det kan lære egne mentale tilstande at kende og ydermere er tvunget til at lære at lukke sit sind for den professionelle, der straffer dets sind. Ligesom der er risiko for brug af magt på børn der ofte i forvejen er traumatiserede virker retraumatiserende. Disse børn har i stedet brug for et miljø og en relation, hvor de tør udtrykke følelser, også vrede, og hvor det at udtrykke følelser ikke fører til straffe og angst. Det vil sige, at for at disse børn og unge skal lære at tænke og føle, før de handler, er der brug for voksne og for en tryg relation, hvori det kan udforske dets egne mentale tilstande. I mentaliseringsbaseret behandling siger man, at mentalisering avler mentalisering, og ikke-mentalisering avler ikke-mentalisering (Allen et al. 2012). Forstået sådan, at mentalisering kun kan læres ved at indgå i et samspil, hvor den voksne mentaliserer. Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge skal udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere. Der ses i glimt ses på Schubertsminde samspil, hvor børnene mødes med en mentaliserende indstilling. Det er desværre alt for sjældent, i forhold til hvor uvurderlig betydning dette har for udsatte børns udvikling og heling. Når den ydre styring forsvinder Der er nogen evidens for, at adfærdsregulerende metoder, som ses anvendt på denne type behandlingshjem, virker på adfærd (fx vedr. Time-out i Everett Hupp & Olmi 2010). Faktisk er det sådan, at jo mere straf man anvender, des mindre af den uhensigtsmæssige adfærd ses der (ibid.). Eksempelvis kan man i litteraturen om timeout læse, at når timeouten foregår i et aflåst skab, og der bruges endefulde ved flugtadfærd, føre det til signifikant færre voldsomme time out s (Robert & Power 1990). Det illustrerer, at straf virker på adfærd. Samtidig tydeliggør det dilemmaet, om barnets adfærd skal være den eneste parameter for, om man ønsker at anvende en metode, eller om der også er brug for at medtage etiske overvejelser og børneperspektiv. Endvidere må man overveje, om der er tale om en vedvarende effekt eller kun om ydre styring. Konsekvensen heraf kan være, at når den ydre styring forsvinder, så er barnet eller den unge ikke i stand til at regulere sin adfærd og sine følelser. Det kan føre til, at barnet enten udviser samme adfærd som tidligere eller opsøger mil- PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 jøer, hvor det kan genfinde den stærke ydre styring, fx ved at finde en voldelig partner, opsøge bandemiljøer eller have en adfærd, der fører til den mest ydre styrede miljø, man kan tænke sig fængslet. Andre vælger måske aldrig at blive magtløse igen og kæmper en evig kamp for at være i relationer og situationer, hvor de magtfulde. Bruce Perry gør meget præcist rede for problemerne ved straffe og ydrestyring: Desværre har mange af de eksisterende behandlingstilbud og andre tiltag rettet mod disse børn fået vendt tingene på hovedet. De bygger på straf og håber at lokke børnene til at opføre sig godt ved kun at genetablere kærlighed og tryghed, hvis børnene begynder at opføre sig bedre. Selv om den slags fremgangsmåder måske midlertidigt kan true børn til at gøre, hvad de voksne ønsker, kan de ikke skabe den langsigtede indre motivation, som på længere sigt vil hjælpe dem med at opnå bedre selvbeherskelse og blive mere kærlige over for andre. (Perry & Slalavitz 2011, s ). Eksponeret i offentligheden Et sidste problem ved programrækken fra Schubertsminde er, at de i forvejen udsatte børn bliver eksponeret, som de gør. Psykolog Nyt tog sidste år de etiske aspekter op knyttet til børn og unges deltagelse i dokumentarudsendelser (Carl, 2011) på baggrund af Etiknævnets interesse for emnet, og der er grund til at fastholde skepsis med hensyn til udstillingen af disse sårbare personer. Behandlingshjemmet Schubertmindes opgave må være at varetage de unges behov og træde i den primære omsorgspersons sted. I programmet ses blandt andet, hvordan en ung kvinde direkte på dansk tv udsættes for en voldsom magtanvendelse. Pigen er teenager og altså i en periode, hvor identitet er et væsentligt tema. Det må anses som problematisk for hendes selvopfattelse, at hun på den måde bliver ydmyget og stemplet som en person, der er så forskellig fra andre unge, at det er i orden, at tre voksne holder hende fast i længere tid. På samme måde må det have identitetsmæssige konsekvenser for den unge mand, der fremstilles som en, der er ligeglad med at få et godt liv, fordi han ikke vil bo under de forhold. Forhold, de fleste almindelige unge mennesker ville betakke sig for at blive udsat for. Der er ingen tvivl om, at disse unge deltager frivilligt i programmet, men det er også velkendt, at unge udsatte mennesker gerne stiller op til tv-programmer uden at kunne gennemskue konsekvenserne deraf. Det er vigtig for mig at fastslå, at jeg på ingen måde ønsker at undervurdere, hvor udfordrende fagligt og personligt, det er at arbejde med disse børn. Men det undskylder ikke, at udsatte børn behandles på en måde, som ville blive anset som uacceptabelt i forhold til almindelige danske børn. Disse børn skal tilbydes kvalificerede behandlingsmetoder, som ikke handler om straf, magt og afmagt. Referencer Janne Østergaard Hagelquist, cand.psych. Privatpraktiserende psykolog Allen, J.G.; Fonagy P. & Bateman A. (2010) Mentalisering i klinisk praksis. Hans Reitzels Forlag. Carl, J. (2011) Det er godt fjernsyn. Psykolog Nyt 6, 4-7. Everett, G.E.; Hupp, S.D.A. & Olmi, J. (2010) Time-out with parents: A Descriptive Analysis of 30 Years of Research Education and Treatment of Children, vol. 33 no. 2. Hagelquist, J.Ø. (2012) Mentalisering i mødet med udsatte børn, Hans Reitzels Forlag. Perry, B. & Szalawitz, M. (2011) Drengen der voksende op som en hund. Hans Reitzels Forlag. Roberts, M.W. & Powers S.W. (1990) Adjusting chair timeout enforcement procedures for oppositional children. Beha vior Therapy, 21, SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR