SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:
|
|
- Tina Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre (> 60 år) kan det være en følge af degeneration af senen. Husk at rotatorcuff en kan rumpere, og at det, hos den ældre, kan ske selv ved minimal belastning. Klinik : man skelner mellem primær impingement hvor rotatorcuff en rammer det akromielle loft på grund af mekaniske misforhold (eks.prominerende akromion, artrose i det akromioklavikulære led), og sekundær impingement, hvor der egentlig er plads nok under det akromielle loft, men hvor rotatorcuffén alligevel afklemmes på grund af dynamisk dysfunktion (eks. instabilitet, hypermobilitet, stramning af den posteriore kapsel). Objektivt finder man painful arc og positive impingementtest. Årsager til primær impingement findes ved røntgenoptagelser. Rotatorcuff tendinit, samt partielle og totale rupturer kan ses ved både ultralyd- og MR-skanning. Behandling: Aktiv hvile, hvor patienten gerne må bruge skulderen, dog uden at provokere smerten. Hyppigst vil dette indebære at man ikke løfter armen over 60. I lette tilfælde kan der straks iværksættes skuldertræning, hvor man i starten særligt træner den skapulære muskulatur, og senere selve rotatorcuff en. NSAID kan give lindring i de mildeste tilfælde. Hos de mest forpinte, særligt dem hvor smerten også er tilstede om natten, bør der suppleres med 1-3 subakromielle steroid injektioner. Når inflammationen er blevet behandlet bør patienten gennemgå et træningsprogram af 3 måneders varighed, under supervision af en fysioterapeut. Fortsatte øvelser, udført i hjemmet vil forebygge recidiv. De tilfælde som ikke har responderet på konservativ behandling bør henvises til artroskopi. Differential diagnoser: bursitis calcarea biceps tendinit artrosis artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter
2 Bursitis calcarea En akut, yderst smertefuld tilstand, som skyldes indtrængen af kalkaflejringer fra et senefæste til den tilgrænsende bursa, medfølgende svær bursit. Er hyppigst efter 40- års alderen. Klinik: Patienten holder armen tæt ind til kroppen, og selv mindre bevægelser af skulderen tillades ikke. Der er ømhed af bursaen, og der kan være temperaturforhøjelse. Tilstanden kan visualiseres ved ultralyd- og formentlig MRskanning Behandling: injektion af lokalanalgetikum og steroid i bursaen. Patienten medgives desuden NSAID. Der kan eventuelt suppleres med kortvarig anvendelse af løs armslynge. Almindelig bevægelighedsøvelser påbegyndes så snart smerterne tillader det. Differential diagnoser rotatorcuff tendinit biceps tendinit artrosis artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Artrosis Artrose i det akromioklavikulære led kan være årsag til primær impingement. Glenohumeral artrose kan medføre sekundær kapselskrumpning og deraf følgende bevægeindskrænkning i alle planer, hvilket gør tilstanden vanskeligt at skelne klinisk fra periartrosis humeroskapularis. Ses som regel efter 65-års alderen, hyppigere hos kvinder end mænd. Klinik: Ved begge typer er der typisk smerte ved bevægelse/belastning af skulderen, som aftager i hvile. Ved fremskredent artrose kan der tillige være udtalte hvilesmerter. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse. Behandling: perorale analgetika og NSAID kan lindre betydeligt. Sidstnævnte bør, så vidt muligt anvendes i kortere perioder for at undgå bivirkninger. Ved synovit, vil der
3 være god effekt af steroid injektion. Det er vigtigt at supplere med ledmobilisering, stræk, og øvelsesterapi hos fysioterapeut for at undgå kontrakturer. Efterfølgende kan patienten træne på egen hånd. Behandlingen af primær impingement hviler på de retningslinier som er nævnt i afsnittet om rotatorcuffsyndrom. Primær artrose kan formentlig ikke forebygges Differential diagnoser rotatorcufftendinit bursitis calcarea biceps tendinit artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Periartrosis humeroscapularis Det er den egentlige frosne skulder. Den er langt sjældnere end rotatorcuffsyndromet som den dog kan være svær at skelne fra. Den består af diffuse smerter ledsaget af aktiv og passiv bevægeindskrækning i alle planer. Tilstanden optæder som regel i års alderen, lige hyppigt hos mænd og kvinder. Klinik: Abduktion, flexion, og udadrotation er nedsat med minimum 50% sammenlignet med den raske side. Om end forløbet er langvarigt, med en middelvarighed på 30 måneder, er prognosen god i 90% af tilfældene. Billeddiagnostik kan bruges til at udelukke andre tilstande. Behandling: Bedst effekt synes der at være af distensionbehandling af skulderleddet med lokalanæstetikum og steroid. Der bør desuden suppleres med almindelige analgetika og NSAID. Når smerten er svundet kan der påbegyndes skånsom ledfrigøring og øvelsesbehandling hos fysioterapeut. Idiopatisk periartrose kan formentlig ikke forebygges. Differential diagnoser rotatorcufftendinit bursitis calcarea biceps tendinit artrosis
4 artrit metastaser polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Tendinitis caput longum bicipitis ses ofte sammen med rotatorcuff syndrom, forreste skulderinstabilitet, reumatoid artrit eller anden bindevævslidelse. Symptomerne er smerter fortil på skulderen med udstråling langs forsiden af overarmen. Klinik: Man finder ømhed over sulcus bicipitalis. Belastning af biceps mod modstand medfører smerter. Tilstanden kan bekræftes ved både ultralyd- og MRskanning. Behandling: Aktiv hvile, hvor patienten gerne må bruge skulderen, dog uden at provokere smerten. Patienten instrueres i udspændingsøvelser og i optræning af den skapulære muskulatur hos fysioterapeut. Der kan suppleres med NSAID og eventuelt steroid injektion i behandlingsresistente tilfælde. Når inflammationen er blevet behandlet bør patienten gennemgå et træningsprogram af 1-3 måneders varighed, under supervision af en fysioterapeut. Husk at undersøge for og behandle eventuel rotatorcuff syndrom eller skulderinstabilitet. Fortsatte øvelser, udført i hjemmet vil forebygge recidiv. Differential diagnoser rotatorcufftendinit bursitis calcarea artrosis artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Læsion af det kapsulo-labrale komplex-skulderinstabilitet Skulderinstablitet kan skyldes læsion af labrum glenoidale, svækkelse af det forreste kapsulo-labrale kompleks, eller dynamisk insufficiens af skuldermusklerne.
5 Symptomerne er som regel sparsomme, begrænset til diffuse smerter i skulderen, klik, aflåsning, og manglende kraft ved kast eller smash. Et særligt syndrom, dead arm syndrome kan høre med til billedet. Det ses ved kraftfulde aktiviteter, typisk ved kast, hvor der i accelerationsøjeblikket opstår en lammende smerte i skulderen, så intens at bolden slippes og armen sænkes. Klinik: Et traume i anamnesen hos en yngre patient, unidirektionel instabilitet, positiv apprehension og relocationtest vil tale for labrum læsion. Der findes samtidig oftest positiv O Brian test. Atraumatisk multidirektionel instabilitet vil derimod hyppigst ses ved svækkelse af det kapsulo-labrale komplex eller dynamisk insufficiens af skuldermusklerne. Skulderinstabilitet ses tit i kombination med rotatorcuffsyndrom og bicepstendinit. Labrumlæsioner ses ved ultralyd- og MRskanning. Læsioner af kapslen ses ved artroskopi. Behandling: består af specifik styrketræning af skuldermusklerne. Herved vil en stor del af patienterne genvinde fuld funktion af skulderen. Dem som resterer har anatomiske skader på labrum glenoidale eller i kapslen som skal behandles kirurgisk. Samtidig rotatorcuffsyndrom og/eller bicepstendinit skal natuligvis også behandles. Differential diagnoser rotatorcufftendinit biceps tendinit myosis scapulae
6 Aktiv abduktion Patienten må ikke falde sammen i ryggen, da dette vil ændre scapulas stilling og begrænse bevægeudslaget. Fra nulstilling føres armen ud i abduktion. Aktiv flexion Patienten må ikke falde sammen i ryggen, da dette vil ændre scapulas stilling og begrænse bevægeudslaget. Fra nulstilling føres armen lige frem og op i fleksion. Undersøgeren kan hjælpe ved disse bevægelser, hvorved bevægelserne bliver passive. Herved udelukkes muskel/sene dysfunktioner.
7 Udadrotation Patienten må ikke falde sammen i ryggen, da dette vil ændre scapulas stilling og begrænse bevægeudslaget. Bagfra gribes begge patientens underarme samtidig. Albuerne holdes inde i siden og der foretages en samtidig udadrotation af begge arme. Bevægeudslaget sammenlignes.
8 Scapula bevægelse Pt. s placering: stående med ryggen til undersøgeren Patienten abducerer armene flere gange i roligt tempo, samtidigt med at man iagttager scapulas bevægelse, og særligt afstanden mellem margo medialis scapulae og columna s processi spinosi Øget afstand mellem margo medialis scapulae og processi spinosi sammenlignet med den modsatte side er et udtryk for insufficiens af den scapula stabiliserende muskulatur (mm. romboidei, levator scapulae) Scapula stabilitet Pt.s placering: stående med ryggen til undersøgeren. Pt. Læner sig ind mod en væg med strakte armene, samtidigt med at man iagttager scapulas bevægelse Vingedannelse af scapula er et udtryk for insufficiens af m. serratus anterior
9 Impingement, Neer s test Undersøgeren står bagved patienten med den ene hånd på scapula for at forhindre dens rotation. Med den anden hånd, løftes patientens arm i fuld flexion. Testen er positiv når den provokerer en udstrålende smerte fortil eller lateralt på armen som udtryk for at rotatorcuffen og/eller bursa subacromiale rammer det coracoacromiale loft. En positiv test er et udtryk for rotatorcuff syndrom Impingement, Hawkins test Med et solidt greb over acromion fikseres scapula med den ene hånd. Med den anden gribes patientens albue, så man både kan abducere og rotere patientens arm samtidigt. Patientens arm abduceres 90 i skapulas plan, hvorefter den indadroteres. Udstrålende smerte fortil eller lateralt på armen er et udtryk for at rotatorcuffen og/eller bursa subacromialis rammer det coracoacromielle loft.
10 Acromio-claviculær led palpation Ømhed af leddet kan ses ved skader, synovit eller arthrose Cross-over test. Tag fat om patientens albue og flekter armen til 90 gr. Herefter krydses armen ind foran kroppen i adduktion, hvorved acromio-claviculær leddet komprimeres. Testen udløser smerter ved skader, synovit eller arthrose i acromio-claviculær leddet
11 O Briens test 1 (indadroteret arm) Patienten s arm flekteres op til 90 gr., indadroteres (lillefingeren pegene opad) og adduceres ca. 20 gr. Lægen presser armen ned mod gulvet, og patienten holder igen. Ved testen presses tuberculum majus op mod acromioclaviculær leddet. Samtidigt sker der en kompression og et træk på labrum O Briens test 2 (udadroteret arm) Udføres i forlængelse af test 1. Patientens arm udadroteresmen holdes stadig flekteret og adduceret. Lægen presser armen ned mod gulvet, og patienten holder igen. O Briens test er positiv hvis test 1 udløste smerte som forsvandt ved test 2. Ved labrum skade vil der udløses dybe smerter inde i skulderen Ved synovit i acromio-claviculær leddet vil testen medføre smerter i dette led
12 Palpation biceps sene (caput longum bicipitis) Senen palperes i sulcus bicipitalis. Ømhed kan være et udtryk for tendinit, luksation, ruptur Yergassons test: I samme position kan man udføre test af musklen ved isometrisk kontraktion. Bed pt. om at bøje armen og evt også dreje håndfladen opad, medens undersøgeren laver et modhold. Hvis dette udløser smerter fortil i skulderen, skyldes det biceps skade. Drop arm test Armen abduceres passivt over 120. Herefter bliver patienten bedt om at sænke den langsomt til udgangsstillingen. Ved total rotatorcuff læsion vil armen droppes når den sænkes under 120.
13 Supraspinatus test (full can test) Ved isometrisk modhold kan musklerne og deres sener i rotator cuffen testes for smerter og styrke. M. supraspinatus testes ved at patienten abducerer armen mod modstand med tommelen opad Infraspinatus test M. infraspinatus testes ved at patienten udadroterer armen mod modstand. Ved total rotatorcufflæsion vil der være ophævet evne til at udadrotere mod modstand
14 Subscapularis test (lift-off test) Patienten anbringer sin hånd bag ryggen med håndfladen pegende bagud. Lægen presser håndfladen ind mod ryggen. Patienten holder igen. Anterior-posterior løshed Med den ene hånd tages et solidt greb omkring acromion. Den anden hånd fatter om caput humeri som først presses ind mod glenoid lejet. Der appliceres derefter en sagittal kraft vinkelret på scapula, først i anterior retning og derefter i posterior retning. Der sammenlignes med den modsatte side. Testen anvendes til at vurdere anterior og posterior løshed
15 Sulcus test Undersøgeren palperer patientens skulder med en finger mellem acromion og humerus. Med den anden hånd gribes patientens arm og trækkes roligt distalt. Der sammenlignes med modsatte side. Testen anvendes til at vurdere inferior løshed. Apprehension, siddende Patientens arm abduceres og udadroteres 90 gr. med den ene hånd. Med tommelen fra den anden hånd presses caput humeri anteriort. Ved anterior instabilitet vil patienten give udtryk for ængstelse (apprehension)
16 Apprehension, liggende Pt.s placering: liggende Patientens arm abduceres og udadroteres 90 gr. med den ene hånd. Med den anden hånd presses caput humeri anteriort. Ved anterior instabilitet vil patienten give udtryk for ængstelse (apprehension) Relocation Pt.s placering: liggende Foretages i forlængelse af positiv apprehension test. Caput presses posteriort. Testen er positiv hvis det ubehag der var udløst af apprehension testen nu lettes. En positiv test er udtryk for anterior instabilitet
17 BEHANDLING AF SKULDER LIDELSER Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste skulderlidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning af armen, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion.. Med aktiv aflastning forstås at armen gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil udholdenheden og styrken af skulderens muskulotendinøse apparat være svækket. Risikoen for recidiv er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af skulderen, udspændings- og koordinations-øvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør der gives ergonomisk vejledning, og indføres ergonomiske tiltag, der hvor de måtte være nødvendige. Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed. Er skaden arbejdsbetinget bør den anmeldes til arbejdsskadestyrelsen. Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, men i skulderen skal man være opmærksom på ikke at udløse instabilitet. Der findes videnskabelige undersøgelser som dokumenterer at begrænset skulderbevægelighed eller scapulabevægelighed kan være en årsag til rotatorcuff syndrom. Ved manuelle teknikker kan disse bevægeligheder normaliseres. Træning/rehabilitering: en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv. Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare naturlig bevægelighed af skulderen, styrke skulder musklerne generelt, særligt de skapulastabiliserende muskler (d.v.s først og fremmest romboideerne), og udspænde strukturerne på forsiden og bagsiden af skulderen. Optræning af skulderen involverer mange muskelgrupper, og indebærer dermed mange forskellige øvelser. Vi anbefaler derfor at øvelser indlæres hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinit/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet
18 tilfredsstillende resultat. Steroiderne befinder sig længe i vævet, op til 6 uger. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 1-3 ugers mellemrum og kan gentages op til 3-5 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste skulderen i 2-3 uger efter injektionen, da strukturerne stadig er svækkede, selv om inflammationen måtte være svundet. For tidlig belastning har formentlig været årsag til en række kasuistisk rapporterede tilfælde af sene ruptur efter steroidinjektion. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! andre behandlinger: der findes ikke videnskabelig belæg for at ultralyd, laser eller TNS skulle have effekt på skulderlidelser. Nogle undersøgelser peger på effekt af akupunktur på rotatorcuff tendinit, og periartrosis humeroskapularis. Skuldertræning På billedet er det hø. skulder der trænes. Elastikken holdes med ve. hånd. Hø. overarm holdes ind til kroppen. Samtidigt udadroteres skulderen således at elastikken spændes. Gentages 10 gange med forskellige grader af abduktion Udføres flere gange dagligt Under patientinfo kan man udprinte forskellige træningsvejledninger for forskellige skulderlidelser.
19 Injektion, subakromiel Posterior adgang i det bløde punkt under acromion, 2-3 cm medialt for acromions laterale kant. Indstik 1 cm under acromion. Retning vinkelret på spina scapula (dvs anteriort medialt) og parallelt med acromions overflade 4 ml lidokain 1 ml steroid Injektion, intra artikulær Posterior adgang i det bløde punkt under acromion, 2-3 cm medialt for acromions laterale kant. Indstik 2 cm under acromion. Retning mod processus coracocoideus. 4 ml lidokain 1 ml steroid ved distensionsbehandling ml lidokain
20 Injektion, den lange bicepssene. Palper senen, ved tvivl så bed pt at supinere mod modstand, hvorved man kan mærke senen spænde op. Indstik ca 5 cm under acromion, sigtende op mod acromions toppunkt. ½ ml lidokain, ½ ml steroid. Injektion, acromio-claviculær led Anterior adgang, hvor leddet kan palperes og smerterne udløses. Nålen anbringes direkte i leddet. ½ ml lidokain og ½ ml steroid.
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment
Læs mereKlinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.
ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom
Læs mereUndersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris
Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad
Læs mereSKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015
SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri
Læs mereHÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereGenoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3
Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereAlbuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser
Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereBØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København
BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereIntroduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis
Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen
Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget operation
Læs mereIntroduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis
Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN
Læs mereUndersøgelse cervico-thoracale overgang
Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med
Læs merePalpation columna cervicalis
Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet
Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre
Læs mereSkuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller
Skuldersmerter Indledning Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller akromioclaviculærleddet. Smerter fra selve leddet udstråler til C5 segmentet, mens smerter
Læs mereOPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation
SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereSkulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København
Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø kb@parkensprivathospital.dk Specialist i Ortopædisk
Læs mereTemaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.
Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereOPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION
OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereTræningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation
Træningsprogram Program titel: Lavet af: Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereSådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke
Læs mereSkulderen. www.sdu.dk/ki/orto
Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement
Læs merewww.furesoe-reumatologerne.dk
COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereSPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE
TRÆNINGSDAGBOG SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE. - 5 TRÆNINGSPAS OM UGEN Navn: Ved spørgsmål eller hvis dine smerter forværres eller du på anden vis føler
Læs mereSMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde
SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej
Læs mereOverekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik
Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve
Læs mereNON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb?
NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? FLERE PATOLOGISKE TILSTANDE maj 2002. rotatorcuffen. kapsulolabrale apparat. caput longum bicipsitis Speciallæge Arne N. Gam EPIDEMIOLOGI. alder.
Læs mereØvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen
Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er
Læs mereFysio- og Ergoterapi
ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det
Læs mereSkulderundersøgelser et kompendium
1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud
Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation
Læs mere16 ØVELSER DER STYRKER DIG
16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De
Læs mereINDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL
INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet
Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring
Læs mereLedskred i skulderen
Ledskred Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Genoptræning Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen af din skulder. På den måde kan du undgå
Læs mereAppendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.
Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereSådan træner du efter skulder-releaseoperation
Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,
Læs mere3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1
Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs mereØvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps
Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram
Læs mereHemi- eller total skulderalloplastik
Hemi- eller total skulderalloplastik Hel- eller halvprotese i skulderen som følge af f.eks slidgigt og leddegigt Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi Generel information Du har fået isat en skulderledsprotese,
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereTræning med lille elastik
Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let
Læs mereTræn derhjemme Øvelser til whiplashskadede
Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du
Læs mereSådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge
Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen
Læs mereSådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Læs mereTræning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder
Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning
Læs mereVi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler.
NAKKE-SKULDER UDSPÆNDING Vi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler. Lad venstre øre falde mod venstre skulder uden at løfte
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereØvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Læs mereTræningsprogram. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800. www.terapiafdelingen.
Træningsprogram Program titel: Lavet af: Skulderluksation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk Program notater:
Læs mereMUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke.
Diagnose: MUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. A. M. semispinalis capitis DYBE NAKKE- OG RYGMUSKLER BAGFRA B. Mm. splenii capitis
Læs mereProgram. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula
Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 3
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende
Læs mereSuturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur
Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur - Fiksering af overrevet styresene i skulderen Side 1 af 7 Tage-Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail:
Læs mereViivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.
Læs mereRygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereSådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)
Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,
Læs mereHvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
Læs mereOrtopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter
Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mere3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1
Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer
Læs mereBicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner) Vejledning til din fysioterapeut Pjece 3 af 3. Patientinformation
Bicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner) Vejledning til din fysioterapeut Pjece 3 af 3 Patientinformation 28. august 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.0 Bicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner)
Læs merePatientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Læs mereInformation og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet
Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,
Læs mereTræning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk.
Side 1/6 Et enkelt lille program Træning med elastik er godt til at starte med - for dig som måske ikke har trænet styrketræning før eller skal igang efter lang tids pause. Vi vil foreslå at du vælger
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mere