SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:"

Transkript

1 SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre (> 60 år) kan det være en følge af degeneration af senen. Husk at rotatorcuff en kan rumpere, og at det, hos den ældre, kan ske selv ved minimal belastning. Klinik : man skelner mellem primær impingement hvor rotatorcuff en rammer det akromielle loft på grund af mekaniske misforhold (eks.prominerende akromion, artrose i det akromioklavikulære led), og sekundær impingement, hvor der egentlig er plads nok under det akromielle loft, men hvor rotatorcuffén alligevel afklemmes på grund af dynamisk dysfunktion (eks. instabilitet, hypermobilitet, stramning af den posteriore kapsel). Objektivt finder man painful arc og positive impingementtest. Årsager til primær impingement findes ved røntgenoptagelser. Rotatorcuff tendinit, samt partielle og totale rupturer kan ses ved både ultralyd- og MR-skanning. Behandling: Aktiv hvile, hvor patienten gerne må bruge skulderen, dog uden at provokere smerten. Hyppigst vil dette indebære at man ikke løfter armen over 60. I lette tilfælde kan der straks iværksættes skuldertræning, hvor man i starten særligt træner den skapulære muskulatur, og senere selve rotatorcuff en. NSAID kan give lindring i de mildeste tilfælde. Hos de mest forpinte, særligt dem hvor smerten også er tilstede om natten, bør der suppleres med 1-3 subakromielle steroid injektioner. Når inflammationen er blevet behandlet bør patienten gennemgå et træningsprogram af 3 måneders varighed, under supervision af en fysioterapeut. Fortsatte øvelser, udført i hjemmet vil forebygge recidiv. De tilfælde som ikke har responderet på konservativ behandling bør henvises til artroskopi. Differential diagnoser: bursitis calcarea biceps tendinit artrosis artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter

2 Bursitis calcarea En akut, yderst smertefuld tilstand, som skyldes indtrængen af kalkaflejringer fra et senefæste til den tilgrænsende bursa, medfølgende svær bursit. Er hyppigst efter 40- års alderen. Klinik: Patienten holder armen tæt ind til kroppen, og selv mindre bevægelser af skulderen tillades ikke. Der er ømhed af bursaen, og der kan være temperaturforhøjelse. Tilstanden kan visualiseres ved ultralyd- og formentlig MRskanning Behandling: injektion af lokalanalgetikum og steroid i bursaen. Patienten medgives desuden NSAID. Der kan eventuelt suppleres med kortvarig anvendelse af løs armslynge. Almindelig bevægelighedsøvelser påbegyndes så snart smerterne tillader det. Differential diagnoser rotatorcuff tendinit biceps tendinit artrosis artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Artrosis Artrose i det akromioklavikulære led kan være årsag til primær impingement. Glenohumeral artrose kan medføre sekundær kapselskrumpning og deraf følgende bevægeindskrænkning i alle planer, hvilket gør tilstanden vanskeligt at skelne klinisk fra periartrosis humeroskapularis. Ses som regel efter 65-års alderen, hyppigere hos kvinder end mænd. Klinik: Ved begge typer er der typisk smerte ved bevægelse/belastning af skulderen, som aftager i hvile. Ved fremskredent artrose kan der tillige være udtalte hvilesmerter. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse. Behandling: perorale analgetika og NSAID kan lindre betydeligt. Sidstnævnte bør, så vidt muligt anvendes i kortere perioder for at undgå bivirkninger. Ved synovit, vil der

3 være god effekt af steroid injektion. Det er vigtigt at supplere med ledmobilisering, stræk, og øvelsesterapi hos fysioterapeut for at undgå kontrakturer. Efterfølgende kan patienten træne på egen hånd. Behandlingen af primær impingement hviler på de retningslinier som er nævnt i afsnittet om rotatorcuffsyndrom. Primær artrose kan formentlig ikke forebygges Differential diagnoser rotatorcufftendinit bursitis calcarea biceps tendinit artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Periartrosis humeroscapularis Det er den egentlige frosne skulder. Den er langt sjældnere end rotatorcuffsyndromet som den dog kan være svær at skelne fra. Den består af diffuse smerter ledsaget af aktiv og passiv bevægeindskrækning i alle planer. Tilstanden optæder som regel i års alderen, lige hyppigt hos mænd og kvinder. Klinik: Abduktion, flexion, og udadrotation er nedsat med minimum 50% sammenlignet med den raske side. Om end forløbet er langvarigt, med en middelvarighed på 30 måneder, er prognosen god i 90% af tilfældene. Billeddiagnostik kan bruges til at udelukke andre tilstande. Behandling: Bedst effekt synes der at være af distensionbehandling af skulderleddet med lokalanæstetikum og steroid. Der bør desuden suppleres med almindelige analgetika og NSAID. Når smerten er svundet kan der påbegyndes skånsom ledfrigøring og øvelsesbehandling hos fysioterapeut. Idiopatisk periartrose kan formentlig ikke forebygges. Differential diagnoser rotatorcufftendinit bursitis calcarea biceps tendinit artrosis

4 artrit metastaser polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Tendinitis caput longum bicipitis ses ofte sammen med rotatorcuff syndrom, forreste skulderinstabilitet, reumatoid artrit eller anden bindevævslidelse. Symptomerne er smerter fortil på skulderen med udstråling langs forsiden af overarmen. Klinik: Man finder ømhed over sulcus bicipitalis. Belastning af biceps mod modstand medfører smerter. Tilstanden kan bekræftes ved både ultralyd- og MRskanning. Behandling: Aktiv hvile, hvor patienten gerne må bruge skulderen, dog uden at provokere smerten. Patienten instrueres i udspændingsøvelser og i optræning af den skapulære muskulatur hos fysioterapeut. Der kan suppleres med NSAID og eventuelt steroid injektion i behandlingsresistente tilfælde. Når inflammationen er blevet behandlet bør patienten gennemgå et træningsprogram af 1-3 måneders varighed, under supervision af en fysioterapeut. Husk at undersøge for og behandle eventuel rotatorcuff syndrom eller skulderinstabilitet. Fortsatte øvelser, udført i hjemmet vil forebygge recidiv. Differential diagnoser rotatorcufftendinit bursitis calcarea artrosis artrit metastaser periartrosis humero-skapularis polymyalgia reumatica myosis scapulae cervikogene smerter Læsion af det kapsulo-labrale komplex-skulderinstabilitet Skulderinstablitet kan skyldes læsion af labrum glenoidale, svækkelse af det forreste kapsulo-labrale kompleks, eller dynamisk insufficiens af skuldermusklerne.

5 Symptomerne er som regel sparsomme, begrænset til diffuse smerter i skulderen, klik, aflåsning, og manglende kraft ved kast eller smash. Et særligt syndrom, dead arm syndrome kan høre med til billedet. Det ses ved kraftfulde aktiviteter, typisk ved kast, hvor der i accelerationsøjeblikket opstår en lammende smerte i skulderen, så intens at bolden slippes og armen sænkes. Klinik: Et traume i anamnesen hos en yngre patient, unidirektionel instabilitet, positiv apprehension og relocationtest vil tale for labrum læsion. Der findes samtidig oftest positiv O Brian test. Atraumatisk multidirektionel instabilitet vil derimod hyppigst ses ved svækkelse af det kapsulo-labrale komplex eller dynamisk insufficiens af skuldermusklerne. Skulderinstabilitet ses tit i kombination med rotatorcuffsyndrom og bicepstendinit. Labrumlæsioner ses ved ultralyd- og MRskanning. Læsioner af kapslen ses ved artroskopi. Behandling: består af specifik styrketræning af skuldermusklerne. Herved vil en stor del af patienterne genvinde fuld funktion af skulderen. Dem som resterer har anatomiske skader på labrum glenoidale eller i kapslen som skal behandles kirurgisk. Samtidig rotatorcuffsyndrom og/eller bicepstendinit skal natuligvis også behandles. Differential diagnoser rotatorcufftendinit biceps tendinit myosis scapulae

6 Aktiv abduktion Patienten må ikke falde sammen i ryggen, da dette vil ændre scapulas stilling og begrænse bevægeudslaget. Fra nulstilling føres armen ud i abduktion. Aktiv flexion Patienten må ikke falde sammen i ryggen, da dette vil ændre scapulas stilling og begrænse bevægeudslaget. Fra nulstilling føres armen lige frem og op i fleksion. Undersøgeren kan hjælpe ved disse bevægelser, hvorved bevægelserne bliver passive. Herved udelukkes muskel/sene dysfunktioner.

7 Udadrotation Patienten må ikke falde sammen i ryggen, da dette vil ændre scapulas stilling og begrænse bevægeudslaget. Bagfra gribes begge patientens underarme samtidig. Albuerne holdes inde i siden og der foretages en samtidig udadrotation af begge arme. Bevægeudslaget sammenlignes.

8 Scapula bevægelse Pt. s placering: stående med ryggen til undersøgeren Patienten abducerer armene flere gange i roligt tempo, samtidigt med at man iagttager scapulas bevægelse, og særligt afstanden mellem margo medialis scapulae og columna s processi spinosi Øget afstand mellem margo medialis scapulae og processi spinosi sammenlignet med den modsatte side er et udtryk for insufficiens af den scapula stabiliserende muskulatur (mm. romboidei, levator scapulae) Scapula stabilitet Pt.s placering: stående med ryggen til undersøgeren. Pt. Læner sig ind mod en væg med strakte armene, samtidigt med at man iagttager scapulas bevægelse Vingedannelse af scapula er et udtryk for insufficiens af m. serratus anterior

9 Impingement, Neer s test Undersøgeren står bagved patienten med den ene hånd på scapula for at forhindre dens rotation. Med den anden hånd, løftes patientens arm i fuld flexion. Testen er positiv når den provokerer en udstrålende smerte fortil eller lateralt på armen som udtryk for at rotatorcuffen og/eller bursa subacromiale rammer det coracoacromiale loft. En positiv test er et udtryk for rotatorcuff syndrom Impingement, Hawkins test Med et solidt greb over acromion fikseres scapula med den ene hånd. Med den anden gribes patientens albue, så man både kan abducere og rotere patientens arm samtidigt. Patientens arm abduceres 90 i skapulas plan, hvorefter den indadroteres. Udstrålende smerte fortil eller lateralt på armen er et udtryk for at rotatorcuffen og/eller bursa subacromialis rammer det coracoacromielle loft.

10 Acromio-claviculær led palpation Ømhed af leddet kan ses ved skader, synovit eller arthrose Cross-over test. Tag fat om patientens albue og flekter armen til 90 gr. Herefter krydses armen ind foran kroppen i adduktion, hvorved acromio-claviculær leddet komprimeres. Testen udløser smerter ved skader, synovit eller arthrose i acromio-claviculær leddet

11 O Briens test 1 (indadroteret arm) Patienten s arm flekteres op til 90 gr., indadroteres (lillefingeren pegene opad) og adduceres ca. 20 gr. Lægen presser armen ned mod gulvet, og patienten holder igen. Ved testen presses tuberculum majus op mod acromioclaviculær leddet. Samtidigt sker der en kompression og et træk på labrum O Briens test 2 (udadroteret arm) Udføres i forlængelse af test 1. Patientens arm udadroteresmen holdes stadig flekteret og adduceret. Lægen presser armen ned mod gulvet, og patienten holder igen. O Briens test er positiv hvis test 1 udløste smerte som forsvandt ved test 2. Ved labrum skade vil der udløses dybe smerter inde i skulderen Ved synovit i acromio-claviculær leddet vil testen medføre smerter i dette led

12 Palpation biceps sene (caput longum bicipitis) Senen palperes i sulcus bicipitalis. Ømhed kan være et udtryk for tendinit, luksation, ruptur Yergassons test: I samme position kan man udføre test af musklen ved isometrisk kontraktion. Bed pt. om at bøje armen og evt også dreje håndfladen opad, medens undersøgeren laver et modhold. Hvis dette udløser smerter fortil i skulderen, skyldes det biceps skade. Drop arm test Armen abduceres passivt over 120. Herefter bliver patienten bedt om at sænke den langsomt til udgangsstillingen. Ved total rotatorcuff læsion vil armen droppes når den sænkes under 120.

13 Supraspinatus test (full can test) Ved isometrisk modhold kan musklerne og deres sener i rotator cuffen testes for smerter og styrke. M. supraspinatus testes ved at patienten abducerer armen mod modstand med tommelen opad Infraspinatus test M. infraspinatus testes ved at patienten udadroterer armen mod modstand. Ved total rotatorcufflæsion vil der være ophævet evne til at udadrotere mod modstand

14 Subscapularis test (lift-off test) Patienten anbringer sin hånd bag ryggen med håndfladen pegende bagud. Lægen presser håndfladen ind mod ryggen. Patienten holder igen. Anterior-posterior løshed Med den ene hånd tages et solidt greb omkring acromion. Den anden hånd fatter om caput humeri som først presses ind mod glenoid lejet. Der appliceres derefter en sagittal kraft vinkelret på scapula, først i anterior retning og derefter i posterior retning. Der sammenlignes med den modsatte side. Testen anvendes til at vurdere anterior og posterior løshed

15 Sulcus test Undersøgeren palperer patientens skulder med en finger mellem acromion og humerus. Med den anden hånd gribes patientens arm og trækkes roligt distalt. Der sammenlignes med modsatte side. Testen anvendes til at vurdere inferior løshed. Apprehension, siddende Patientens arm abduceres og udadroteres 90 gr. med den ene hånd. Med tommelen fra den anden hånd presses caput humeri anteriort. Ved anterior instabilitet vil patienten give udtryk for ængstelse (apprehension)

16 Apprehension, liggende Pt.s placering: liggende Patientens arm abduceres og udadroteres 90 gr. med den ene hånd. Med den anden hånd presses caput humeri anteriort. Ved anterior instabilitet vil patienten give udtryk for ængstelse (apprehension) Relocation Pt.s placering: liggende Foretages i forlængelse af positiv apprehension test. Caput presses posteriort. Testen er positiv hvis det ubehag der var udløst af apprehension testen nu lettes. En positiv test er udtryk for anterior instabilitet

17 BEHANDLING AF SKULDER LIDELSER Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste skulderlidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning af armen, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion.. Med aktiv aflastning forstås at armen gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil udholdenheden og styrken af skulderens muskulotendinøse apparat være svækket. Risikoen for recidiv er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af skulderen, udspændings- og koordinations-øvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør der gives ergonomisk vejledning, og indføres ergonomiske tiltag, der hvor de måtte være nødvendige. Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed. Er skaden arbejdsbetinget bør den anmeldes til arbejdsskadestyrelsen. Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, men i skulderen skal man være opmærksom på ikke at udløse instabilitet. Der findes videnskabelige undersøgelser som dokumenterer at begrænset skulderbevægelighed eller scapulabevægelighed kan være en årsag til rotatorcuff syndrom. Ved manuelle teknikker kan disse bevægeligheder normaliseres. Træning/rehabilitering: en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv. Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare naturlig bevægelighed af skulderen, styrke skulder musklerne generelt, særligt de skapulastabiliserende muskler (d.v.s først og fremmest romboideerne), og udspænde strukturerne på forsiden og bagsiden af skulderen. Optræning af skulderen involverer mange muskelgrupper, og indebærer dermed mange forskellige øvelser. Vi anbefaler derfor at øvelser indlæres hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinit/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet

18 tilfredsstillende resultat. Steroiderne befinder sig længe i vævet, op til 6 uger. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 1-3 ugers mellemrum og kan gentages op til 3-5 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste skulderen i 2-3 uger efter injektionen, da strukturerne stadig er svækkede, selv om inflammationen måtte være svundet. For tidlig belastning har formentlig været årsag til en række kasuistisk rapporterede tilfælde af sene ruptur efter steroidinjektion. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! andre behandlinger: der findes ikke videnskabelig belæg for at ultralyd, laser eller TNS skulle have effekt på skulderlidelser. Nogle undersøgelser peger på effekt af akupunktur på rotatorcuff tendinit, og periartrosis humeroskapularis. Skuldertræning På billedet er det hø. skulder der trænes. Elastikken holdes med ve. hånd. Hø. overarm holdes ind til kroppen. Samtidigt udadroteres skulderen således at elastikken spændes. Gentages 10 gange med forskellige grader af abduktion Udføres flere gange dagligt Under patientinfo kan man udprinte forskellige træningsvejledninger for forskellige skulderlidelser.

19 Injektion, subakromiel Posterior adgang i det bløde punkt under acromion, 2-3 cm medialt for acromions laterale kant. Indstik 1 cm under acromion. Retning vinkelret på spina scapula (dvs anteriort medialt) og parallelt med acromions overflade 4 ml lidokain 1 ml steroid Injektion, intra artikulær Posterior adgang i det bløde punkt under acromion, 2-3 cm medialt for acromions laterale kant. Indstik 2 cm under acromion. Retning mod processus coracocoideus. 4 ml lidokain 1 ml steroid ved distensionsbehandling ml lidokain

20 Injektion, den lange bicepssene. Palper senen, ved tvivl så bed pt at supinere mod modstand, hvorved man kan mærke senen spænde op. Indstik ca 5 cm under acromion, sigtende op mod acromions toppunkt. ½ ml lidokain, ½ ml steroid. Injektion, acromio-claviculær led Anterior adgang, hvor leddet kan palperes og smerterne udløses. Nålen anbringes direkte i leddet. ½ ml lidokain og ½ ml steroid.

TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi

Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget operation

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller Skuldersmerter Indledning Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller akromioclaviculærleddet. Smerter fra selve leddet udstråler til C5 segmentet, mens smerter

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø kb@parkensprivathospital.dk Specialist i Ortopædisk

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Ultralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende

Ultralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Træningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation

Træningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Træningsprogram Program titel: Lavet af: Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE TRÆNINGSDAGBOG SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE. - 5 TRÆNINGSPAS OM UGEN Navn: Ved spørgsmål eller hvis dine smerter forværres eller du på anden vis føler

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb?

NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? FLERE PATOLOGISKE TILSTANDE maj 2002. rotatorcuffen. kapsulolabrale apparat. caput longum bicipsitis Speciallæge Arne N. Gam EPIDEMIOLOGI. alder.

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Skulderundersøgelser et kompendium

Skulderundersøgelser et kompendium 1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Ledskred i skulderen

Ledskred i skulderen Ledskred Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Genoptræning Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen af din skulder. På den måde kan du undgå

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Sådan træner du efter skulder-releaseoperation

Sådan træner du efter skulder-releaseoperation Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Hemi- eller total skulderalloplastik

Hemi- eller total skulderalloplastik Hemi- eller total skulderalloplastik Hel- eller halvprotese i skulderen som følge af f.eks slidgigt og leddegigt Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi Generel information Du har fået isat en skulderledsprotese,

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning

Læs mere

Vi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler.

Vi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler. NAKKE-SKULDER UDSPÆNDING Vi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler. Lad venstre øre falde mod venstre skulder uden at løfte

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Træningsprogram. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800. www.terapiafdelingen.

Træningsprogram. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800. www.terapiafdelingen. Træningsprogram Program titel: Lavet af: Skulderluksation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk Program notater:

Læs mere

MUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke.

MUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. Diagnose: MUSKELINFILTRATIONER I NAKKE-SKULDER (MYOSIS) Anatomi: Talrige muskler udspringer og fæster omkring skulder-nakke. A. M. semispinalis capitis DYBE NAKKE- OG RYGMUSKLER BAGFRA B. Mm. splenii capitis

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende

Læs mere

Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur

Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur - Fiksering af overrevet styresene i skulderen Side 1 af 7 Tage-Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail:

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion) Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer

Læs mere

Bicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner) Vejledning til din fysioterapeut Pjece 3 af 3. Patientinformation

Bicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner) Vejledning til din fysioterapeut Pjece 3 af 3. Patientinformation Bicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner) Vejledning til din fysioterapeut Pjece 3 af 3 Patientinformation 28. august 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.0 Bicepssene skade i skulderen (Biceps læsioner)

Læs mere

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden

Læs mere

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,

Læs mere

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk.

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk. Side 1/6 Et enkelt lille program Træning med elastik er godt til at starte med - for dig som måske ikke har trænet styrketræning før eller skal igang efter lang tids pause. Vi vil foreslå at du vælger

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere