Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab"

Transkript

1 Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab Udredning nr. 7 Institut for Menneskerettigheder 2009

2 Nationale kontrolorganer 2

3 Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Udredning nr. 7 Institut for Menneskerettigheder

4 Kolofon Kolofon Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab Udredning nr. 7/2009 Institut for Menneskerettigheder, 2009 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Udredning om diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab eller dele heraf skal ske med fuldstændig kildeangivelse. Redaktion: Anette Faye Jacobsen og Birgitte Kofod Olsen (ansv.) Undersøgelsen er udarbejdet af Pia Justesen, advokat, Ph.d., Justadvice, som konsulent for Institut for Menneskerettigheder Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Trykt i Danmark 2009 Udgivet med støtte fra Kristelig Fagbevægelse og Sammenslutningen af Frie Funktionærer ISBN

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Introduktion Baggrund Oplevelsen af fagforeningsdiskrimination Formål Perspektiv Indsamling af data Terminologi Indhold Resumé Hovedresultater Forslag Indhold DEL 1 EMPIRI OM FAGFORENINGSDISKRIMINATION Kapitel 2. Hvordan opleves fagforeningsdiskrimination? Indledning Typer af oplevet diskrimination Oplevet pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening Oplevet diskrimination i forhold til løn- og ansættelsesvilkår Oplevet diskrimination i forbindelse med afskedigelse Den kvalitative interviewundersøgelse Introduktion til undersøgelsen Datagrundlaget Oplevelsen af kollegaers diskrimination Oplevelsen af tillidsrepræsentantens diskrimination Oplevelsen af ledelsens/personaleafdelingens diskrimination Oplevet pres for at skifte fagforening Afskedigelse på grund af medlemskab af Krifa eller FF Afsluttende bemærkninger Kapitel 3. I hvilket omfang opleves fagforeningsdiskrimination? 1. Indledning Nyere spørgeskemaundersøgelser om fagforeningspres Introduktion til den kvantitative undersøgelse Data fra Kristelig Fagbevægelse Data fra Frie Funktionærer

6 Indhold 4. Resultat af den kvantitative undersøgelse Offentligt eller privat ansat Interesse for medlemskab af en fagforening Pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening Forskellig behandling på grund af fagforeningsmedlemskab Overflytninger fra FF og Krifa til andre fagforeninger Frie Funktionærer Kristelig Fagbevægelse Afsluttende bemærkninger Kapitel 4. Opsamling på de kvalitative og kvantitative undersøgelser af fagforeningsdiskrimination i Danmark Kvalitative undersøgelser Kvantitative undersøgelser Konklusion DEL 2 INTERNATIONALE REGLER OM FAGFORENINGS- DISKRIMINATION Kapitel 5. FN og fagforeningsdiskrimination Baggrund Negativ foreningsfrihed Konventionen om civile og politiske rettigheder Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Diskriminationsforbud Konventionen om civile og politiske rettigheder Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Afsluttende bemærkninger Kapitel 6. ILO og fagforeningsdiskrimination Baggrund Foreningsfrihed ILO 87 og ILO Fagforeningsdiskrimination ILO Afsluttende bemærkninger Kapitel 7. Europarådet og fagforeningsdiskrimination Den europæiske Menneskerettighedskonvention Baggrund

7 2. Den negative fagforeningsfrihed i EMRK Forbuddet mod diskrimination i EMRK Afsluttende bemærkninger EMRK Den europæiske Socialpagt Baggrund Den negative foreningsfrihed i Socialpagten Diskriminationsforbuddet i Socialpagten Afsluttende bemærkninger Den europæiske Socialpagt Kapitel 8. EU og fagforeningsdiskrimination Baggrund Generelt om EU s Charter om grundlæggende rettigheder Foreningsfrihed i Chartret om grundlæggende rettigheder Diskriminationsforbud i Chartret om grundlæggende rettigheder Afsluttende bemærkninger Indhold Kapitel 9. Opsamling på de internationale regler om fagforeningsdiskrimination Negativ foreningsfrihed Diskriminationsforbuddet Konklusion DEL 3 DANSKE REGLER OM FAGFORENINGSDISKRIMINATION Kapitel 10. Introduktion til det danske arbejdsmarked Lønmodtagerorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Kollektive overenskomster Særligt om tillidsrepræsentanterne Retlig regulering på det danske arbejdsmarked Kapitel 11. Foreningsfrihed i dansk ret Baggrund Organisationernes organisationsfrihed Individers organisationsfrihed og fagforeningsdiskrimination Generelt om den positive og negative fagforeningsfrihed Den positive foreningsfrihed for funktionærer Afsluttende bemærkninger

8 Indhold Kapitel 12. Negativ foreningsfrihed i dansk ret Baggrund og regeloversigt Arbejdsgivers frie antagelsesret og afskedigelsesfrihed Foreningsfrihedsloven Lovens regler Beskyttelse under den løbende ansættelse Chikane fra tredjemand Opkrævning af gebyrer Afsluttende bemærkninger Kapitel 13. Det offentlige arbejdsmarked og foreningsfrihed Det offentlige arbejdsmarked Løn og vilkårsforhandlinger særligt om lokale forhandlinger Forskelsbehandling mellem forskellige fagforeninger præferenceordninger Offentligt ansatte enkeltpersoners beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination Afsluttende bemærkninger Kapitel 14. Forskelsbehandlingsloven og politisk anskuelse Baggrund Diskriminationsgrunden politisk opfattelse Fortolkningsbidrag til diskriminationsgrunden politisk opfattelse Sammenhæng mellem politisk opfattelse og valg af fagforening i praksis Afsluttende bemærkninger Kapitel 15. Opsamling på de danske regler om fagforeningsdiskrimination Foreningsfrihed Beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination Beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination på det offentlige arbejdsmarked Beskyttelse mod diskrimination på grund af politisk anskuelse Afsluttende bemærkninger

9 DEL 4 AFSLUTNING Kapitel 16. Afslutning og anbefalinger til overvejelse Danmark og de internationale menneskeretsforpligtelser Retten til fagforeningsfrihed Beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination Oplevelsen af fagforeningsfriheden og af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination Retten til fagforeningsfrihed Beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination Beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination på det offentlige arbejdsmarked Beskyttelse mod diskrimination på grund af politisk anskuelse Indhold English Summary Litteratur Bilag Bilag Bilag

10 Introduktion Kapitel 1. Introduktion 1. Baggrund Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved, at en stor del af arbejdsstyrken er organiseret i faglige organisationer, der er medlemmer af en af arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Der er en ganske høj organisationsgrad i Danmark, hvilket særligt er tilfældet på det offentlige arbejdsmarked. Af de ansatte i den offentlige sektor er således 80-90% medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger. Resten er enten uorganiserede eller medlemmer af fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne. På det private arbejdsmarked er organisationsgraden lavere. Her er omkring 50% organiseret i overenskomstbærende forbund. På arbejdsmarkedet gælder det som udgangspunkt, at en fagforening er forhandlings- og aftaleberettiget og dermed kan kræve indgåelse af en overenskomst, hvis den repræsenterer et flertal i en velafgrænset gruppe af medarbejdere med beskæftigelse hos en arbejdsgiver. I praksis anerkendes denne ret for fagforeninger imidlertid ikke på områder, der allerede er dækket af en overenskomst. Som hovedregel kan en arbejdsgiver således modsætte sig at forhandle overenskomst med en fagforening, hvis der allerede er indgået overenskomst med en anden fagforening vedrørende det samme arbejdsområde. Når spørgsmålet om forskellige faglige organisationers forhandlingsret og ret til indgåelse af overenskomst er blevet prøvet ved de danske domstole og ved Arbejdsretten, har dommerne været tilbageholdende med at træffe afgørelser, der brød med den traditionelle favorisering af de overenskomstbærende faglige organisationer. I praksis er der dermed stor forskel på forskellige faglige organisationers rettigheder og muligheder indenfor det arbejdsretlige system. Denne situation har naturligvis også indflydelse på de rettigheder og muligheder, som medlemmer af de forskellige faglige organisationer oplever, at de har. Fra en overordnet og praktisk betragtning synes det traditionelle arbejdsretlige system i Danmark at indebære to problemstillinger. Den første problemstilling vedrører forholdet mellem de fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne, og arbejdsgiverne. I praksis kan en fagforening udenfor hovedorganisationerne udelukkes fra at indgå over- 10

11 enskomst, idet arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer kan afvise at forhandle med ikke-overenskomstbærende forbund udenfor hovedorganisationerne, selvom hovedparten af medarbejderne på en konkret arbejdsplads måtte være medlemmer af den pågældende fagforening. Der er her tale om et grundlæggende stridsspørgsmål i det danske arbejdsretlige system, der udgør en stigende udfordring for reguleringen af det nuværende danske arbejdsmarked. Baggrunden er, at lokalløn og andre former for individuel aflønning får større og større betydning. Det indebærer fx, at det individuelle behov for at blive repræsenteret af sin egen fagforening kan opleves som stadigt vigtigere. Introduktion Den anden problemstilling i det traditionelle arbejdsretlige system i Danmark vedrører den enkelte persons ret til fagforeningsfrihed og ret til ikke at blive diskrimineret på grund af medlemskab af en bestemt fagforening. I praksis angiver medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne, at de oplever pres i forhold til at være medlem af de overenskomstbærende forbund. De oplever også, at de bliver chikaneret og diskrimineret på grund af deres fagforeningsmedlemskab. 2. Oplevelsen af fagforeningsdiskrimination Diskrimination kan opleves i form af massivt negativt pres for at blive medlem af en bestemt fagforening. Diskrimination kan også opleves i relation til løn- og ansættelsesvilkår eller i form af chikane eller afskedigelse. Sådanne subjektive oplevelser er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der i de konkrete tilfælde er foregået diskrimination i retlig forstand. I det følgende vil forskellige typer af subjektivt oplevet diskrimination blive beskrevet. Medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne oplever pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening. Som eksempel på et sådant oplevet pres har et medlem af en fagforening udenfor hovedorganisationerne modtaget brev fra det overenskomstbærende forbund på den virksomhed, hvor hun er ansat. I brevet kan hun læse om fordelene ved at være medlem. Det understreges i brevet, at det overenskomstbærende forbund kan se, at medarbejderen ikke er medlem. Det beskrives også, at forbundet jo har forhandlings- og aftaleretten i forhold til medarbejderens lønplacering, fordi hun er ansat indenfor den pågældende fagforenings overenskomstområde. I brevet opfordres medarbejderen derfor til at kontakte sektornæstformanden i den overenskomstbærende fagforening for at få oplys- 11

12 Introduktion ning om sin lønindplacering. Endeligt fremgår det af brevet, at fagforeningen glæder sig til at se hende som medlem. Medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne beretter også om, at de bliver diskrimineret i relation til løn- og ansættelsesvilkår på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Et eksempel på en sådan oplevet diskrimination vedrører en kontoransat i en kommune, der ønskede at blive taget med ved ny-løntildelinger. Tidsfristen for indstillinger til den slags havde arbejdsgiver en forventning om, at tillidsrepræsentanten fra den overenskomstbærende organisation sørgede for at informere de ansatte om. Det gjorde tillidsrepræsentanten i forbindelse med et møde for hele kommunens kontorpersonale. I det konkrete tilfælde bad tillidsrepræsentanten imidlertid alle ikke-medlemmer om at forlade lokalet og det pågældende møde. Først herefter informerede tillidsrepræsentanten om retningslinierne for løn-indstillinger og tidsfrister. Ikke-medlemmer fik derved ingen orientering om tidsfrister eller om, hvad de i øvrigt skulle gøre for at tilkendegive deres ønsker om lønjusteringer. Det bevirkede, at de først fandt ud af, at der havde været lønforhandling på et tidspunkt, hvor fristen var overskredet og budgetterne brugt. Som et eksempel på, hvad der bliver oplevet som chikane af medlemmer af en fagforening udenfor overenskomsten, er et opslag på en konkret arbejdsplads opslagstavle. På opslaget var skrevet navne på en række personer, der ikke var medlemmer af det overenskomstbærende forbund. Desuden stod der følgende: Det kan ikke passe, at der skal være 5 personer, der vil nasse på overenskomsten. Endelig er der eksempler på, at medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne bliver afskediget og mener, at dette er sket på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Et eksempel er en privatansat vikar, der blev opsagt, fordi hun ikke var medlem af det fagforbund, der havde overenskomsten på virksomheden. Vikaren var meget glad for sit arbejde og sine kollegaer. Hendes nærmeste chef havde imidlertid sagt til hende, at det var reglen i huset, at man skulle være med i X, og det var hun nødt til at følge. 3. Formål Denne udredning har tre formål. For det første er formålet at undersøge den diskrimination, som medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne mener, at de oplever 12

13 på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Der er derfor foretaget en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer, der begge er fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. Udredningen inddrager således empirisk materiale, der illustrerer, hvordan medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer oplever diskrimination i deres dagligdag på arbejdspladsen på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Introduktion For det andet er formålet med udgangspunkt i menneskeretlig og international regulering og afgørelsespraksis at undersøge, hvorvidt den danske retstilstand lever op til de menneskeretlige principper om ret til foreningsfrihed og ret til beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Udredningen indeholder derfor en redegørelse for den internationale, menneskeretlige og EU-retlige regulering og praksis på området. Desuden er der redegjort for danske regler og praksis på området for fagforeningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. På den baggrund indeholder udredningen en analyse af, hvorvidt den danske retstilstand lever op til de internationale, menneskeretlige og EU-retlige krav til foreningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination på grund af foreningsmedlemskab. Formålet er for det tredje at formulere forslag til overvejelser om, hvordan der i Danmark gennem retlige og faktiske tiltag kan sikres effektiv beskyttelse af fagforeningsfriheden samt effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. 4. Perspektiv Der er i udredningen i hovedsagen blevet anvendt to perspektiver. Det første perspektiv er den subjektivt og individuelt oplevede diskrimination blandt medlemmer af fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne. Perspektivet er konkrete medlemmers erfaringer med at være medlemmer af sådanne udenforstående fagforeninger og deres beretninger om situationer, hvor de har følt, at deres fagforeningsmedlemskab har givet sig udslag i diskrimination. 13

14 Introduktion Det andet perspektiv i udredningen er individuelt og rettighedsbaseret i den forstand, at de menneskeretlige forpligtelser til at beskytte mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab er bestemmende for, hvad der i udredningen foreslås med henblik på at sikre effektiv beskyttelse af fagforeningsfriheden samt effektiv beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination. Forholdet mellem overenskomstbærende og ikke-overenskomstbærende organisationer på det danske arbejdsmarked er ikke behandlet selvstændigt i denne udredning. Der er tale om en kollektiv og grupperetlig problemstilling, der er helt grundlæggende for den særlige danske model, der historisk har kendetegnet arbejdsmarkedet i Danmark. I modsætning hertil er perspektivet for udredningen individuelt i traditionel menneskeretlig forstand. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det kollektive system udgør den kontekst, som det enkelte fagforeningsmedlem må agere indenfor. Det kollektive system har derfor af naturlige grunde indgået i de forskellige analyser. 5. Indsamling af data I udredningen indgår empiriske data, der er fremkommet ved en mindre kvalitativ undersøgelse samt en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelserne er foretaget blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer med henblik på at afdække erfaringer med oplevet diskrimination. Formålet med den kvalitative undersøgelse af oplevet diskrimination er at skabe indblik i de situationer, som medlemmerne selv oplever som diskrimination. På grundlag af disse data er der udvalgt illustrerende eksempler på subjektivt oplevet fagforeningsdiskrimination. Undersøgelsen er tilrettelagt som individuelle telefoninterviews med 6 medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og 3 medlemmer af Frie Funktionærer. Eksempler på oplevet diskrimination er herudover afdækket via en spørgeskemaundersøgelse. Formålet er her at få indtryk af omfanget af oplevet diskrimination. Medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer udgør også populationen i denne kvantitative undersøgelse. Det kunne have været interessant at have foretaget en lignende kvantitativ undersøgelse blandt medlemmer af fagforeninger indenfor hovedorganisationerne. Formålet kunne her have været at få indblik i, om og i givet fald hvordan disse fagforeningsmedlemmer føler sig presset til at blive i den pågældende overenskomstbærende organisation, som de er medlem af. En sådan undersøgelse har imidlertid ikke været mulig at gennemføre indenfor denne udrednings ramme. Opinionsundersøgelser foretaget af Capera 14

15 og MEGAFON inddrages imidlertid i udredningen for at give en indikation af oplevelsen af fagforeningspres blandt lønmodtagere generelt og dermed også blandt medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger. I forbindelse med både interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse er der foretaget en undersøgelse af bevæggrundene for personers valg af medlemskab af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. Herunder er der spurgt ind til bevæggrundene for fravalg af de overenskomstbærende forbund. Formålet er her at undersøge, hvorvidt valget af en fagforening udenfor hovedorganisationerne kan siges at have baggrund i en politisk overbevisning. Introduktion 6. Terminologi I denne udredning anvendes begreberne fagforbund, faglige organisationer og fagforeninger i flæng i betydningen lønmodtagerorganisationer. Begrebet fagforbund eller fagforening udenfor hovedorganisationerne anvendes som betegnelse for de fagforbund eller fagforeninger, der ikke er medlem af hovedorganisationerne og derfor typisk ikke er overenskomstbærende. I den forstand er medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne derfor udenforstående i forhold til den overenskomst, der gælder på deres arbejdsområde. Der er traditionelt tre organisationer, der har status af hovedorganisationer i Danmark. Der er tale om Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC). I daglig tale betegnes de fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne, som gule fagforeninger, frie fagforeninger eller udenforstående fagforeninger. Som eksempler på fagforeninger udenfor hovedorganisationerne kan nævnes Kristelig Fagbevægelse, Frie Funktionærer, Danmarks Frie Fagforening og Det Faglige Hus. Begreberne foreningsfrihed og organisationsfrihed bruges i samme betydning. Der er tale om retten til at stifte eller blive medlem af en forening (den positive foreningsfrihed) og om retten til at stå udenfor eller melde sig ud af en (bestemt) forening (den negative foreningsfrihed). Herudover er diskriminationsområdet og diskriminationsretten præget af en flerhed af udtryk, der har forskelligt indhold, alt efter om de anvendes i 15

16 Introduktion en dansk, europæisk eller international sammenhæng. I denne udredning anvendes begreberne som retlige begreber med følgende betydning: Forskelsbehandling er udtryk for en forskellig behandling af personer i sammenlignelige situationer, der kan være lovlig, hvis den er sagligt og rimeligt begrundet, eller ulovlig, hvis disse kriterier ikke er opfyldt. 1 Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling, der finder udtryk som direkte eller indirekte forskelsbehandling, som institutionel eller strukturelt betinget ulovlig forskelsbehandling. 2 Fagforeningsdiskrimination bruges i denne udredning som udtryk for diskrimination af en person på grund af dennes medlemskab eller manglende medlemskab af en bestemt (type) fagforening. Et retligt forbud mod diskrimination kan enten være selvstændigt eller accessorisk. Et selvstændigt diskriminationsforbud forbyder diskrimination i relation til nydelsen af alle rettigheder. Et accessorisk diskriminationsforbud forbyder diskrimination i forbindelse med nydelsen af de i den pågældende konvention opregnede rettigheder. Det kaldes et accessorisk forbud mod diskrimination, fordi forbuddet knytter sig til bestemte allerede fastsatte rettigheder. 3 Chikane er diskrimination, der finder udtryk som uønsket optræden i relation til en persons særlige kendetegn, der krænker personens værdighed og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. 4 Mobning er ikke et retligt defineret udtryk men bruges i denne udredning om tilfælde, hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere personer for kræn- 1) Institut for Menneskerettigheder, Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag, Udredning nr. 5 (2007), s ) Ibid., s ) Peer Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Art samt Tillægsprotokollerne, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2004), s ) Eksempelvis definerer Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. i 1, stk. 4, at Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. 16

17 kende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. 5 I denne udredning anvendes også begrebet pres, der skal forstås som pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening. Begrebet pres kan omfatte hentydninger og opfordringer til medlemskab af en bestemt fagforening. Begrebet kan imidlertid også omfatte mere pågående eller aggressive handlinger, der har til formål at presse et bestemt fagforeningsmedlemskab igennem. Sådanne handlinger kan i værste fald opleves som udtryk for mobning, chikane eller diskrimination. Der er således tale om et kontinuum fra vage til mere hårdtslående eller voldsomme ord og handlinger. Pres er på den måde en samlet betegnelse for adfærd, der opleves negativt af den person, som presset rettes imod. Introduktion 7. Indhold Udredningen består af 4 dele med i alt 16 kapitler. Del 1 udgør den empiriske del af udredningen om fagforeningsdiskrimination. I kapitel 2 beskrives den individuelt oplevede diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Medlemmer af Frie Funktionærer og Kristelig Fagbevægelse har deltaget i en kvalitativ interviewundersøgelse. Her har de fortalt om pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening og om forskellige oplevelser af diskrimination på grund af deres fagforeningsmedlemskab. I kapitel 3 tegnes et billede af omfanget af oplevet fagforeningsdiskrimination, blandt andet gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Frie Funktionærer og Kristelig Fagbevægelse. I kapitel 4 samles der op på de kvalitative og kvantitative undersøgelser af fagforeningsdiskrimination i Danmark. Del 2 udgør den internationalretlige og menneskeretlige del af denne udredning. Det undersøges, hvorvidt internationale og menneskeretlige instrumenter indeholder regler om fagforeningsfrihed og beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination. I kapitel 5 beskrives de relevante regler om fagforeningsfrihed og fagforeningsdiskrimination i forskellige FN-instrumenter. Det drejer sig om Verdenserklæringen om Menneskerettigheder samt om Konventionen om civile og politiske rettigheder samt om Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I kapitel 6 undersøges, 5) Se Videncenter om Arbejdsmiljø: 17

18 Introduktion hvilken beskyttelse af foreningsfriheden og mod fagforeningsdiskrimination, som kan udledes af relevante ILO-instrumenter. I kapitel 7 undersøges, om Den europæiske Menneskerettighedskonvention og Den europæiske Socialpagt indeholder nogen beskyttelse af fagforeningsfriheden og mod fagforeningsdiskrimination. I kapitel 8 er det EU og særligt EU s Charter om grundlæggende rettigheder, der udsættes for en retlig undersøgelse. I kapitel 9 samles op på de internationale og menneskeretlige regler om fagforeningsdiskrimination mv. Del 3 udgør en undersøgelse af, i hvilket omfang danske love og regler indeholder en beskyttelse af fagforeningsfriheden og mod fagforeningsdiskrimination. Kapitel 10 giver en overordnet introduktion til det danske arbejdsmarked og overenskomstsystemet i Danmark. Kapitel 11 beskriver de regler, der generelt gælder om foreningsfriheden i dansk ret. Kapitel 12 går tættere på den negative fagforeningsfrihed, mens kapitel 13 beskriver den særlige beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination, der gælder på det offentlige arbejdsmarked. Kapitel 14 undersøger, hvorvidt forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af politisk anskuelse indebærer en beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination. Det undersøges med andre ord, om diskriminationsgrunden politisk anskuelse omfatter fagforeningsmedlemskab. Kapitel 15 samler op på de mange forskellige danske regler, hvad angår fagforeningsfrihed og fagforeningsdiskrimination. Del 4 er udredningens sidste del. Den indeholder i kapitel 16 en sammenligning af de internationale forpligtelser med retstilstanden i Danmark. Herudover indeholder den en række forslag til overvejelser om forbedring af forholdene for personer, der er medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. 8. Resumé Gennem de senere år har der været stigende fokus på situationen for de personer, der er medlemmer af de såkaldte gule fagforeninger, frie fagforeninger eller udenforstående fagforeninger. Medlemmer af sådanne fagforeninger udenfor hovedorganisationerne oplever i visse tilfælde, at de bliver diskrimineret og chikaneret på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Formålet med Institut for Menneskerettigheders (IMR) udredning er dels at belyse forholdene for medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne, dels at skabe et bedre vidensgrundlag om den menneskeretlige 18

19 og nationale regulering af fagforeningsfriheden og af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination. Udredningen er baseret på en kombination af forskellige datakilder. Der er tale om to kvantitative spørgeskemaundersøgelser blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer samt ni kvalitative interviews med medlemmer af henholdsvis Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer. De empiriske undersøgelser er alle foretaget i efteråret Introduktion Udredningen indeholder herudover retlige analyser af de menneskeretlige forpligtelser til at beskytte fagforeningsfriheden og til at beskytte mod fagforeningsdiskrimination. Det er forpligtelserne i ILO-konventioner, FNkonventioner samt i diverse retskilder fra Europarådet og EU, der har været udsat for en nærmere retlig undersøgelse. Ligeledes er omfanget af beskyttelsen i dansk ret blevet undersøgt. På den baggrund indeholder udredningen en analyse af, hvorvidt den danske retstilstand lever op til de internationale, menneskeretlige og EU-retlige krav til fagforeningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Afslutningsvist indeholder udredningen en række forslag til overvejelser om, hvordan der i Danmark gennem retlige og faktiske tiltag kan sikres en mere effektiv beskyttelse af fagforeningsfriheden samt en mere effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab Hovedresultater Det empiriske materiale i udredningen viser, at der er reelle problemer med oplevet fagforeningspres og fagforeningsdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Pres i forhold til medlemskab af bestemte fagforeninger kan i konkrete situationer være så voldsomt, at det opleves som diskrimination og chikane. Undersøgelserne indikerer, at problemerne ikke er af ringe omfang. Omkring en femtedel af respondenterne fra Kristelig Fagbevægelse samt af lønmodtagere generelt rapporterer, at de oplever problemer med fagforeningspres. Der er ifølge det empiriske materiale heller ingen tvivl om, at der på det danske arbejdsmarked er lønmodtagere, der mener, de oplever diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Knap 18% af de offentligt ansatte respondenter fra Kristelig Fagbevægelse rapporterer, at de har oplevet diskrimination på grund af deres fagforeningsmedlemskab. 19

20 Introduktion Udredningen peger således på, at der er problemer med oplevet fagforeningspres og fagforeningsdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Udredningen viser desuden, at problemerne opleves størst på det offentlige arbejdsmarked. Udredningens retlige analyser viser, at de internationale regler indeholder en vis om end upræcis beskyttelse af den negative fagforeningsfrihed, som imidlertid gennem retspraksis må antages at opnå en stadig højere grad af præcision i årene, der kommer. Udredningen viser også, at der ikke direkte kan udledes en generel beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination af de menneskeretlige eller EU-retlige konventioner eller af praksis fra de forskellige kontrolorganer. Der findes således ikke en direkte og generel forpligtelse for staterne til at beskytte lønmodtagere mod fagforeningsdiskrimination. Herudover fremgår det af udredningen, at den danske regulering af fagforeningsfriheden og af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination er uklar og svært gennemskuelig. Det kan således ikke udelukkes, at Danmark ville blive dømt af fx Den europæiske Menneskerettighedsdomstol for krænkelse af fagforeningsfriheden eller for fagforeningsdiskrimination i en konkret sag vedrørende et medlem af en udenforstående fagforening Forslag I praksis er hovedproblemet for lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne, at de bliver diskrimineret, fordi de står udenfor de overenskomstbærende forbund. I praksis oplever de, at de mangler beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination under den løbende ansættelse. Med udgangspunkt i hvordan fagforeningsfriheden og beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination opleves af medlemmer af fagforbund udenfor hovedorganisationerne, fremlægger udredningen en række forslag til overvejelser. De forskellige forslag tager afsæt i, at der er nogle strukturer på det danske arbejdsmarked, som gør, at medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne mener at opleve diskrimination. Der er tale om forslag, som har til hensigt at medvirke til en styrkelse af fagforeningsfriheden og til en styrkelse af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination i Danmark. Herudover er der forslag, som er specifikt relevante for det offentlige arbejdsmarked. Endeligt er der forslag, som tilsigter større gennemskuelighed, når det handler om fagforeningernes støtte til politiske partier. 20

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. 15.09.2010 CSR-Erklæring fra Kromann Reumert Dette dokument er udarbejdet efter værktøjet CSR-kompasset. Med dette dokument erklærer Kromann Reumert, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Persondataret i ansættelsesforhold

Persondataret i ansættelsesforhold PETER BLUME & JENS KRISTIANSEN Persondataret i ansættelsesforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Persondataret i ansættelsesforhold Peter Blume & Jens Kristiansen Persondataret i ansættelsesforhold

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Frit organisationsvalg på AC-området

Frit organisationsvalg på AC-området Cirkulære af 20. januar 2012 Perst.nr. 005-12 J.nr. 11-321-54 Cirkulære om Frit organisationsvalg på AC-området 2011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Protokollat 1. Medarbejdere

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Når dit job er i fare

Når dit job er i fare Når dit job er i fare Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Her får du mere at vide

Her får du mere at vide Her får du mere at vide er Ligestillingsnævnet? Har du brug for flere oplysninger, kan du læse mere om Ligestillingsnævnet på Internettet på adressen www.ligenaevn.dk Her finder du en klagevejledning og

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indbringelse af sager for Ligebehandlingsnævnet samt formandsafgørelser

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker

LEDER-TR PJECE. Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker LEDER-TR PJECE Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker 1 Valg af Leder-TR for ledende sygeplejersker Redaktion: Lederforeningen i DSR Layout: Lederforeningen i DSR Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kan du være DIG SELV. på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske

Kan du være DIG SELV. på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske homopjece:layout 1 09/08/07 9:38 Side 1 Kan du være DIG SELV på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Indledning I Danmark har vi alle

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauf f UDLICITERING OG MEDARBEJDERE Ret og pligt i forhold til lønmodtagere ved offentlig udlicitering og privat outsourcing 5. udgave JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Læs mere

Stenhusvej 35 4300 Holbæk

Stenhusvej 35 4300 Holbæk Nr. 1 Oktober 2012 15. årgang Stenhusvej 35 4300 Holbæk 2 Redaktionsadresse: FOA - Fag og Arbejde Stenhusvej 35, 4300 Holbæk FOA NYT udgives og trykkes i ca. 2.600 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere