Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab"

Transkript

1 Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab Udredning nr. 7 Institut for Menneskerettigheder 2009

2 Nationale kontrolorganer 2

3 Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Udredning nr. 7 Institut for Menneskerettigheder

4 Kolofon Kolofon Diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab Udredning nr. 7/2009 Institut for Menneskerettigheder, 2009 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Udredning om diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab eller dele heraf skal ske med fuldstændig kildeangivelse. Redaktion: Anette Faye Jacobsen og Birgitte Kofod Olsen (ansv.) Undersøgelsen er udarbejdet af Pia Justesen, advokat, Ph.d., Justadvice, som konsulent for Institut for Menneskerettigheder Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Trykt i Danmark 2009 Udgivet med støtte fra Kristelig Fagbevægelse og Sammenslutningen af Frie Funktionærer ISBN

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Introduktion Baggrund Oplevelsen af fagforeningsdiskrimination Formål Perspektiv Indsamling af data Terminologi Indhold Resumé Hovedresultater Forslag Indhold DEL 1 EMPIRI OM FAGFORENINGSDISKRIMINATION Kapitel 2. Hvordan opleves fagforeningsdiskrimination? Indledning Typer af oplevet diskrimination Oplevet pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening Oplevet diskrimination i forhold til løn- og ansættelsesvilkår Oplevet diskrimination i forbindelse med afskedigelse Den kvalitative interviewundersøgelse Introduktion til undersøgelsen Datagrundlaget Oplevelsen af kollegaers diskrimination Oplevelsen af tillidsrepræsentantens diskrimination Oplevelsen af ledelsens/personaleafdelingens diskrimination Oplevet pres for at skifte fagforening Afskedigelse på grund af medlemskab af Krifa eller FF Afsluttende bemærkninger Kapitel 3. I hvilket omfang opleves fagforeningsdiskrimination? 1. Indledning Nyere spørgeskemaundersøgelser om fagforeningspres Introduktion til den kvantitative undersøgelse Data fra Kristelig Fagbevægelse Data fra Frie Funktionærer

6 Indhold 4. Resultat af den kvantitative undersøgelse Offentligt eller privat ansat Interesse for medlemskab af en fagforening Pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening Forskellig behandling på grund af fagforeningsmedlemskab Overflytninger fra FF og Krifa til andre fagforeninger Frie Funktionærer Kristelig Fagbevægelse Afsluttende bemærkninger Kapitel 4. Opsamling på de kvalitative og kvantitative undersøgelser af fagforeningsdiskrimination i Danmark Kvalitative undersøgelser Kvantitative undersøgelser Konklusion DEL 2 INTERNATIONALE REGLER OM FAGFORENINGS- DISKRIMINATION Kapitel 5. FN og fagforeningsdiskrimination Baggrund Negativ foreningsfrihed Konventionen om civile og politiske rettigheder Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Diskriminationsforbud Konventionen om civile og politiske rettigheder Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Afsluttende bemærkninger Kapitel 6. ILO og fagforeningsdiskrimination Baggrund Foreningsfrihed ILO 87 og ILO Fagforeningsdiskrimination ILO Afsluttende bemærkninger Kapitel 7. Europarådet og fagforeningsdiskrimination Den europæiske Menneskerettighedskonvention Baggrund

7 2. Den negative fagforeningsfrihed i EMRK Forbuddet mod diskrimination i EMRK Afsluttende bemærkninger EMRK Den europæiske Socialpagt Baggrund Den negative foreningsfrihed i Socialpagten Diskriminationsforbuddet i Socialpagten Afsluttende bemærkninger Den europæiske Socialpagt Kapitel 8. EU og fagforeningsdiskrimination Baggrund Generelt om EU s Charter om grundlæggende rettigheder Foreningsfrihed i Chartret om grundlæggende rettigheder Diskriminationsforbud i Chartret om grundlæggende rettigheder Afsluttende bemærkninger Indhold Kapitel 9. Opsamling på de internationale regler om fagforeningsdiskrimination Negativ foreningsfrihed Diskriminationsforbuddet Konklusion DEL 3 DANSKE REGLER OM FAGFORENINGSDISKRIMINATION Kapitel 10. Introduktion til det danske arbejdsmarked Lønmodtagerorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Kollektive overenskomster Særligt om tillidsrepræsentanterne Retlig regulering på det danske arbejdsmarked Kapitel 11. Foreningsfrihed i dansk ret Baggrund Organisationernes organisationsfrihed Individers organisationsfrihed og fagforeningsdiskrimination Generelt om den positive og negative fagforeningsfrihed Den positive foreningsfrihed for funktionærer Afsluttende bemærkninger

8 Indhold Kapitel 12. Negativ foreningsfrihed i dansk ret Baggrund og regeloversigt Arbejdsgivers frie antagelsesret og afskedigelsesfrihed Foreningsfrihedsloven Lovens regler Beskyttelse under den løbende ansættelse Chikane fra tredjemand Opkrævning af gebyrer Afsluttende bemærkninger Kapitel 13. Det offentlige arbejdsmarked og foreningsfrihed Det offentlige arbejdsmarked Løn og vilkårsforhandlinger særligt om lokale forhandlinger Forskelsbehandling mellem forskellige fagforeninger præferenceordninger Offentligt ansatte enkeltpersoners beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination Afsluttende bemærkninger Kapitel 14. Forskelsbehandlingsloven og politisk anskuelse Baggrund Diskriminationsgrunden politisk opfattelse Fortolkningsbidrag til diskriminationsgrunden politisk opfattelse Sammenhæng mellem politisk opfattelse og valg af fagforening i praksis Afsluttende bemærkninger Kapitel 15. Opsamling på de danske regler om fagforeningsdiskrimination Foreningsfrihed Beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination Beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination på det offentlige arbejdsmarked Beskyttelse mod diskrimination på grund af politisk anskuelse Afsluttende bemærkninger

9 DEL 4 AFSLUTNING Kapitel 16. Afslutning og anbefalinger til overvejelse Danmark og de internationale menneskeretsforpligtelser Retten til fagforeningsfrihed Beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination Oplevelsen af fagforeningsfriheden og af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination Retten til fagforeningsfrihed Beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination Beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination på det offentlige arbejdsmarked Beskyttelse mod diskrimination på grund af politisk anskuelse Indhold English Summary Litteratur Bilag Bilag Bilag

10 Introduktion Kapitel 1. Introduktion 1. Baggrund Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved, at en stor del af arbejdsstyrken er organiseret i faglige organisationer, der er medlemmer af en af arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Der er en ganske høj organisationsgrad i Danmark, hvilket særligt er tilfældet på det offentlige arbejdsmarked. Af de ansatte i den offentlige sektor er således 80-90% medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger. Resten er enten uorganiserede eller medlemmer af fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne. På det private arbejdsmarked er organisationsgraden lavere. Her er omkring 50% organiseret i overenskomstbærende forbund. På arbejdsmarkedet gælder det som udgangspunkt, at en fagforening er forhandlings- og aftaleberettiget og dermed kan kræve indgåelse af en overenskomst, hvis den repræsenterer et flertal i en velafgrænset gruppe af medarbejdere med beskæftigelse hos en arbejdsgiver. I praksis anerkendes denne ret for fagforeninger imidlertid ikke på områder, der allerede er dækket af en overenskomst. Som hovedregel kan en arbejdsgiver således modsætte sig at forhandle overenskomst med en fagforening, hvis der allerede er indgået overenskomst med en anden fagforening vedrørende det samme arbejdsområde. Når spørgsmålet om forskellige faglige organisationers forhandlingsret og ret til indgåelse af overenskomst er blevet prøvet ved de danske domstole og ved Arbejdsretten, har dommerne været tilbageholdende med at træffe afgørelser, der brød med den traditionelle favorisering af de overenskomstbærende faglige organisationer. I praksis er der dermed stor forskel på forskellige faglige organisationers rettigheder og muligheder indenfor det arbejdsretlige system. Denne situation har naturligvis også indflydelse på de rettigheder og muligheder, som medlemmer af de forskellige faglige organisationer oplever, at de har. Fra en overordnet og praktisk betragtning synes det traditionelle arbejdsretlige system i Danmark at indebære to problemstillinger. Den første problemstilling vedrører forholdet mellem de fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne, og arbejdsgiverne. I praksis kan en fagforening udenfor hovedorganisationerne udelukkes fra at indgå over- 10

11 enskomst, idet arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer kan afvise at forhandle med ikke-overenskomstbærende forbund udenfor hovedorganisationerne, selvom hovedparten af medarbejderne på en konkret arbejdsplads måtte være medlemmer af den pågældende fagforening. Der er her tale om et grundlæggende stridsspørgsmål i det danske arbejdsretlige system, der udgør en stigende udfordring for reguleringen af det nuværende danske arbejdsmarked. Baggrunden er, at lokalløn og andre former for individuel aflønning får større og større betydning. Det indebærer fx, at det individuelle behov for at blive repræsenteret af sin egen fagforening kan opleves som stadigt vigtigere. Introduktion Den anden problemstilling i det traditionelle arbejdsretlige system i Danmark vedrører den enkelte persons ret til fagforeningsfrihed og ret til ikke at blive diskrimineret på grund af medlemskab af en bestemt fagforening. I praksis angiver medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne, at de oplever pres i forhold til at være medlem af de overenskomstbærende forbund. De oplever også, at de bliver chikaneret og diskrimineret på grund af deres fagforeningsmedlemskab. 2. Oplevelsen af fagforeningsdiskrimination Diskrimination kan opleves i form af massivt negativt pres for at blive medlem af en bestemt fagforening. Diskrimination kan også opleves i relation til løn- og ansættelsesvilkår eller i form af chikane eller afskedigelse. Sådanne subjektive oplevelser er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der i de konkrete tilfælde er foregået diskrimination i retlig forstand. I det følgende vil forskellige typer af subjektivt oplevet diskrimination blive beskrevet. Medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne oplever pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening. Som eksempel på et sådant oplevet pres har et medlem af en fagforening udenfor hovedorganisationerne modtaget brev fra det overenskomstbærende forbund på den virksomhed, hvor hun er ansat. I brevet kan hun læse om fordelene ved at være medlem. Det understreges i brevet, at det overenskomstbærende forbund kan se, at medarbejderen ikke er medlem. Det beskrives også, at forbundet jo har forhandlings- og aftaleretten i forhold til medarbejderens lønplacering, fordi hun er ansat indenfor den pågældende fagforenings overenskomstområde. I brevet opfordres medarbejderen derfor til at kontakte sektornæstformanden i den overenskomstbærende fagforening for at få oplys- 11

12 Introduktion ning om sin lønindplacering. Endeligt fremgår det af brevet, at fagforeningen glæder sig til at se hende som medlem. Medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne beretter også om, at de bliver diskrimineret i relation til løn- og ansættelsesvilkår på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Et eksempel på en sådan oplevet diskrimination vedrører en kontoransat i en kommune, der ønskede at blive taget med ved ny-løntildelinger. Tidsfristen for indstillinger til den slags havde arbejdsgiver en forventning om, at tillidsrepræsentanten fra den overenskomstbærende organisation sørgede for at informere de ansatte om. Det gjorde tillidsrepræsentanten i forbindelse med et møde for hele kommunens kontorpersonale. I det konkrete tilfælde bad tillidsrepræsentanten imidlertid alle ikke-medlemmer om at forlade lokalet og det pågældende møde. Først herefter informerede tillidsrepræsentanten om retningslinierne for løn-indstillinger og tidsfrister. Ikke-medlemmer fik derved ingen orientering om tidsfrister eller om, hvad de i øvrigt skulle gøre for at tilkendegive deres ønsker om lønjusteringer. Det bevirkede, at de først fandt ud af, at der havde været lønforhandling på et tidspunkt, hvor fristen var overskredet og budgetterne brugt. Som et eksempel på, hvad der bliver oplevet som chikane af medlemmer af en fagforening udenfor overenskomsten, er et opslag på en konkret arbejdsplads opslagstavle. På opslaget var skrevet navne på en række personer, der ikke var medlemmer af det overenskomstbærende forbund. Desuden stod der følgende: Det kan ikke passe, at der skal være 5 personer, der vil nasse på overenskomsten. Endelig er der eksempler på, at medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne bliver afskediget og mener, at dette er sket på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Et eksempel er en privatansat vikar, der blev opsagt, fordi hun ikke var medlem af det fagforbund, der havde overenskomsten på virksomheden. Vikaren var meget glad for sit arbejde og sine kollegaer. Hendes nærmeste chef havde imidlertid sagt til hende, at det var reglen i huset, at man skulle være med i X, og det var hun nødt til at følge. 3. Formål Denne udredning har tre formål. For det første er formålet at undersøge den diskrimination, som medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne mener, at de oplever 12

13 på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Der er derfor foretaget en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer, der begge er fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. Udredningen inddrager således empirisk materiale, der illustrerer, hvordan medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer oplever diskrimination i deres dagligdag på arbejdspladsen på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Introduktion For det andet er formålet med udgangspunkt i menneskeretlig og international regulering og afgørelsespraksis at undersøge, hvorvidt den danske retstilstand lever op til de menneskeretlige principper om ret til foreningsfrihed og ret til beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Udredningen indeholder derfor en redegørelse for den internationale, menneskeretlige og EU-retlige regulering og praksis på området. Desuden er der redegjort for danske regler og praksis på området for fagforeningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. På den baggrund indeholder udredningen en analyse af, hvorvidt den danske retstilstand lever op til de internationale, menneskeretlige og EU-retlige krav til foreningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination på grund af foreningsmedlemskab. Formålet er for det tredje at formulere forslag til overvejelser om, hvordan der i Danmark gennem retlige og faktiske tiltag kan sikres effektiv beskyttelse af fagforeningsfriheden samt effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. 4. Perspektiv Der er i udredningen i hovedsagen blevet anvendt to perspektiver. Det første perspektiv er den subjektivt og individuelt oplevede diskrimination blandt medlemmer af fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne. Perspektivet er konkrete medlemmers erfaringer med at være medlemmer af sådanne udenforstående fagforeninger og deres beretninger om situationer, hvor de har følt, at deres fagforeningsmedlemskab har givet sig udslag i diskrimination. 13

14 Introduktion Det andet perspektiv i udredningen er individuelt og rettighedsbaseret i den forstand, at de menneskeretlige forpligtelser til at beskytte mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab er bestemmende for, hvad der i udredningen foreslås med henblik på at sikre effektiv beskyttelse af fagforeningsfriheden samt effektiv beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination. Forholdet mellem overenskomstbærende og ikke-overenskomstbærende organisationer på det danske arbejdsmarked er ikke behandlet selvstændigt i denne udredning. Der er tale om en kollektiv og grupperetlig problemstilling, der er helt grundlæggende for den særlige danske model, der historisk har kendetegnet arbejdsmarkedet i Danmark. I modsætning hertil er perspektivet for udredningen individuelt i traditionel menneskeretlig forstand. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det kollektive system udgør den kontekst, som det enkelte fagforeningsmedlem må agere indenfor. Det kollektive system har derfor af naturlige grunde indgået i de forskellige analyser. 5. Indsamling af data I udredningen indgår empiriske data, der er fremkommet ved en mindre kvalitativ undersøgelse samt en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelserne er foretaget blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer med henblik på at afdække erfaringer med oplevet diskrimination. Formålet med den kvalitative undersøgelse af oplevet diskrimination er at skabe indblik i de situationer, som medlemmerne selv oplever som diskrimination. På grundlag af disse data er der udvalgt illustrerende eksempler på subjektivt oplevet fagforeningsdiskrimination. Undersøgelsen er tilrettelagt som individuelle telefoninterviews med 6 medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og 3 medlemmer af Frie Funktionærer. Eksempler på oplevet diskrimination er herudover afdækket via en spørgeskemaundersøgelse. Formålet er her at få indtryk af omfanget af oplevet diskrimination. Medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer udgør også populationen i denne kvantitative undersøgelse. Det kunne have været interessant at have foretaget en lignende kvantitativ undersøgelse blandt medlemmer af fagforeninger indenfor hovedorganisationerne. Formålet kunne her have været at få indblik i, om og i givet fald hvordan disse fagforeningsmedlemmer føler sig presset til at blive i den pågældende overenskomstbærende organisation, som de er medlem af. En sådan undersøgelse har imidlertid ikke været mulig at gennemføre indenfor denne udrednings ramme. Opinionsundersøgelser foretaget af Capera 14

15 og MEGAFON inddrages imidlertid i udredningen for at give en indikation af oplevelsen af fagforeningspres blandt lønmodtagere generelt og dermed også blandt medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger. I forbindelse med både interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse er der foretaget en undersøgelse af bevæggrundene for personers valg af medlemskab af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. Herunder er der spurgt ind til bevæggrundene for fravalg af de overenskomstbærende forbund. Formålet er her at undersøge, hvorvidt valget af en fagforening udenfor hovedorganisationerne kan siges at have baggrund i en politisk overbevisning. Introduktion 6. Terminologi I denne udredning anvendes begreberne fagforbund, faglige organisationer og fagforeninger i flæng i betydningen lønmodtagerorganisationer. Begrebet fagforbund eller fagforening udenfor hovedorganisationerne anvendes som betegnelse for de fagforbund eller fagforeninger, der ikke er medlem af hovedorganisationerne og derfor typisk ikke er overenskomstbærende. I den forstand er medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne derfor udenforstående i forhold til den overenskomst, der gælder på deres arbejdsområde. Der er traditionelt tre organisationer, der har status af hovedorganisationer i Danmark. Der er tale om Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC). I daglig tale betegnes de fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne, som gule fagforeninger, frie fagforeninger eller udenforstående fagforeninger. Som eksempler på fagforeninger udenfor hovedorganisationerne kan nævnes Kristelig Fagbevægelse, Frie Funktionærer, Danmarks Frie Fagforening og Det Faglige Hus. Begreberne foreningsfrihed og organisationsfrihed bruges i samme betydning. Der er tale om retten til at stifte eller blive medlem af en forening (den positive foreningsfrihed) og om retten til at stå udenfor eller melde sig ud af en (bestemt) forening (den negative foreningsfrihed). Herudover er diskriminationsområdet og diskriminationsretten præget af en flerhed af udtryk, der har forskelligt indhold, alt efter om de anvendes i 15

16 Introduktion en dansk, europæisk eller international sammenhæng. I denne udredning anvendes begreberne som retlige begreber med følgende betydning: Forskelsbehandling er udtryk for en forskellig behandling af personer i sammenlignelige situationer, der kan være lovlig, hvis den er sagligt og rimeligt begrundet, eller ulovlig, hvis disse kriterier ikke er opfyldt. 1 Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling, der finder udtryk som direkte eller indirekte forskelsbehandling, som institutionel eller strukturelt betinget ulovlig forskelsbehandling. 2 Fagforeningsdiskrimination bruges i denne udredning som udtryk for diskrimination af en person på grund af dennes medlemskab eller manglende medlemskab af en bestemt (type) fagforening. Et retligt forbud mod diskrimination kan enten være selvstændigt eller accessorisk. Et selvstændigt diskriminationsforbud forbyder diskrimination i relation til nydelsen af alle rettigheder. Et accessorisk diskriminationsforbud forbyder diskrimination i forbindelse med nydelsen af de i den pågældende konvention opregnede rettigheder. Det kaldes et accessorisk forbud mod diskrimination, fordi forbuddet knytter sig til bestemte allerede fastsatte rettigheder. 3 Chikane er diskrimination, der finder udtryk som uønsket optræden i relation til en persons særlige kendetegn, der krænker personens værdighed og skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. 4 Mobning er ikke et retligt defineret udtryk men bruges i denne udredning om tilfælde, hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere personer for kræn- 1) Institut for Menneskerettigheder, Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag, Udredning nr. 5 (2007), s ) Ibid., s ) Peer Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Art samt Tillægsprotokollerne, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2004), s ) Eksempelvis definerer Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. i 1, stk. 4, at Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. 16

17 kende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. 5 I denne udredning anvendes også begrebet pres, der skal forstås som pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening. Begrebet pres kan omfatte hentydninger og opfordringer til medlemskab af en bestemt fagforening. Begrebet kan imidlertid også omfatte mere pågående eller aggressive handlinger, der har til formål at presse et bestemt fagforeningsmedlemskab igennem. Sådanne handlinger kan i værste fald opleves som udtryk for mobning, chikane eller diskrimination. Der er således tale om et kontinuum fra vage til mere hårdtslående eller voldsomme ord og handlinger. Pres er på den måde en samlet betegnelse for adfærd, der opleves negativt af den person, som presset rettes imod. Introduktion 7. Indhold Udredningen består af 4 dele med i alt 16 kapitler. Del 1 udgør den empiriske del af udredningen om fagforeningsdiskrimination. I kapitel 2 beskrives den individuelt oplevede diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Medlemmer af Frie Funktionærer og Kristelig Fagbevægelse har deltaget i en kvalitativ interviewundersøgelse. Her har de fortalt om pres i forhold til at være medlem af en bestemt fagforening og om forskellige oplevelser af diskrimination på grund af deres fagforeningsmedlemskab. I kapitel 3 tegnes et billede af omfanget af oplevet fagforeningsdiskrimination, blandt andet gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Frie Funktionærer og Kristelig Fagbevægelse. I kapitel 4 samles der op på de kvalitative og kvantitative undersøgelser af fagforeningsdiskrimination i Danmark. Del 2 udgør den internationalretlige og menneskeretlige del af denne udredning. Det undersøges, hvorvidt internationale og menneskeretlige instrumenter indeholder regler om fagforeningsfrihed og beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination. I kapitel 5 beskrives de relevante regler om fagforeningsfrihed og fagforeningsdiskrimination i forskellige FN-instrumenter. Det drejer sig om Verdenserklæringen om Menneskerettigheder samt om Konventionen om civile og politiske rettigheder samt om Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I kapitel 6 undersøges, 5) Se Videncenter om Arbejdsmiljø: 17

18 Introduktion hvilken beskyttelse af foreningsfriheden og mod fagforeningsdiskrimination, som kan udledes af relevante ILO-instrumenter. I kapitel 7 undersøges, om Den europæiske Menneskerettighedskonvention og Den europæiske Socialpagt indeholder nogen beskyttelse af fagforeningsfriheden og mod fagforeningsdiskrimination. I kapitel 8 er det EU og særligt EU s Charter om grundlæggende rettigheder, der udsættes for en retlig undersøgelse. I kapitel 9 samles op på de internationale og menneskeretlige regler om fagforeningsdiskrimination mv. Del 3 udgør en undersøgelse af, i hvilket omfang danske love og regler indeholder en beskyttelse af fagforeningsfriheden og mod fagforeningsdiskrimination. Kapitel 10 giver en overordnet introduktion til det danske arbejdsmarked og overenskomstsystemet i Danmark. Kapitel 11 beskriver de regler, der generelt gælder om foreningsfriheden i dansk ret. Kapitel 12 går tættere på den negative fagforeningsfrihed, mens kapitel 13 beskriver den særlige beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination, der gælder på det offentlige arbejdsmarked. Kapitel 14 undersøger, hvorvidt forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af politisk anskuelse indebærer en beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination. Det undersøges med andre ord, om diskriminationsgrunden politisk anskuelse omfatter fagforeningsmedlemskab. Kapitel 15 samler op på de mange forskellige danske regler, hvad angår fagforeningsfrihed og fagforeningsdiskrimination. Del 4 er udredningens sidste del. Den indeholder i kapitel 16 en sammenligning af de internationale forpligtelser med retstilstanden i Danmark. Herudover indeholder den en række forslag til overvejelser om forbedring af forholdene for personer, der er medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. 8. Resumé Gennem de senere år har der været stigende fokus på situationen for de personer, der er medlemmer af de såkaldte gule fagforeninger, frie fagforeninger eller udenforstående fagforeninger. Medlemmer af sådanne fagforeninger udenfor hovedorganisationerne oplever i visse tilfælde, at de bliver diskrimineret og chikaneret på grund af deres fagforeningsmedlemskab. Formålet med Institut for Menneskerettigheders (IMR) udredning er dels at belyse forholdene for medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne, dels at skabe et bedre vidensgrundlag om den menneskeretlige 18

19 og nationale regulering af fagforeningsfriheden og af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination. Udredningen er baseret på en kombination af forskellige datakilder. Der er tale om to kvantitative spørgeskemaundersøgelser blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer samt ni kvalitative interviews med medlemmer af henholdsvis Kristelig Fagbevægelse og Frie Funktionærer. De empiriske undersøgelser er alle foretaget i efteråret Introduktion Udredningen indeholder herudover retlige analyser af de menneskeretlige forpligtelser til at beskytte fagforeningsfriheden og til at beskytte mod fagforeningsdiskrimination. Det er forpligtelserne i ILO-konventioner, FNkonventioner samt i diverse retskilder fra Europarådet og EU, der har været udsat for en nærmere retlig undersøgelse. Ligeledes er omfanget af beskyttelsen i dansk ret blevet undersøgt. På den baggrund indeholder udredningen en analyse af, hvorvidt den danske retstilstand lever op til de internationale, menneskeretlige og EU-retlige krav til fagforeningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Afslutningsvist indeholder udredningen en række forslag til overvejelser om, hvordan der i Danmark gennem retlige og faktiske tiltag kan sikres en mere effektiv beskyttelse af fagforeningsfriheden samt en mere effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab Hovedresultater Det empiriske materiale i udredningen viser, at der er reelle problemer med oplevet fagforeningspres og fagforeningsdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Pres i forhold til medlemskab af bestemte fagforeninger kan i konkrete situationer være så voldsomt, at det opleves som diskrimination og chikane. Undersøgelserne indikerer, at problemerne ikke er af ringe omfang. Omkring en femtedel af respondenterne fra Kristelig Fagbevægelse samt af lønmodtagere generelt rapporterer, at de oplever problemer med fagforeningspres. Der er ifølge det empiriske materiale heller ingen tvivl om, at der på det danske arbejdsmarked er lønmodtagere, der mener, de oplever diskrimination på grund af fagforeningsmedlemskab. Knap 18% af de offentligt ansatte respondenter fra Kristelig Fagbevægelse rapporterer, at de har oplevet diskrimination på grund af deres fagforeningsmedlemskab. 19

20 Introduktion Udredningen peger således på, at der er problemer med oplevet fagforeningspres og fagforeningsdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Udredningen viser desuden, at problemerne opleves størst på det offentlige arbejdsmarked. Udredningens retlige analyser viser, at de internationale regler indeholder en vis om end upræcis beskyttelse af den negative fagforeningsfrihed, som imidlertid gennem retspraksis må antages at opnå en stadig højere grad af præcision i årene, der kommer. Udredningen viser også, at der ikke direkte kan udledes en generel beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination af de menneskeretlige eller EU-retlige konventioner eller af praksis fra de forskellige kontrolorganer. Der findes således ikke en direkte og generel forpligtelse for staterne til at beskytte lønmodtagere mod fagforeningsdiskrimination. Herudover fremgår det af udredningen, at den danske regulering af fagforeningsfriheden og af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination er uklar og svært gennemskuelig. Det kan således ikke udelukkes, at Danmark ville blive dømt af fx Den europæiske Menneskerettighedsdomstol for krænkelse af fagforeningsfriheden eller for fagforeningsdiskrimination i en konkret sag vedrørende et medlem af en udenforstående fagforening Forslag I praksis er hovedproblemet for lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne, at de bliver diskrimineret, fordi de står udenfor de overenskomstbærende forbund. I praksis oplever de, at de mangler beskyttelse mod fagforeningsdiskrimination under den løbende ansættelse. Med udgangspunkt i hvordan fagforeningsfriheden og beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination opleves af medlemmer af fagforbund udenfor hovedorganisationerne, fremlægger udredningen en række forslag til overvejelser. De forskellige forslag tager afsæt i, at der er nogle strukturer på det danske arbejdsmarked, som gør, at medlemmer af fagforeninger udenfor hovedorganisationerne mener at opleve diskrimination. Der er tale om forslag, som har til hensigt at medvirke til en styrkelse af fagforeningsfriheden og til en styrkelse af beskyttelsen mod fagforeningsdiskrimination i Danmark. Herudover er der forslag, som er specifikt relevante for det offentlige arbejdsmarked. Endeligt er der forslag, som tilsigter større gennemskuelighed, når det handler om fagforeningernes støtte til politiske partier. 20

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Finn Schwarz & Jens Jakob Hartmann Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Kapitel 1 Beskrivelse af regelsystemerne 13 1. Indledning og oversigt 13 2. Internationale og

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet Målingen er foretaget af Epinion for LO, FTF og AC blandt 500 beskæftigede på det danske arbejdsmarked, der alle identificerer sig som andet

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør HYTORs Code of Conduct oplister de standarder, som gælder for vores forretningsadfærd. HYTORs aktiviteter sker i overensstemmelse med gældende nationale love og regler i alle lande, hvor vi opererer. Vi

Læs mere

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA Personalejura LUP Program Ledelsesretten/pligten Ansættelseskontrakten Advarsler Opsigelser Usaglig opsigelse Vilkårsændringer Ledelsesretten Septemberforliget (september 1899) Arbejdsgiverne anerkendte

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed.

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Ansættelsesret Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Hos Lundgrens trækker du på omfattende ekspertise og mange

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD + Forskelsbehandlingslove n Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD E-mail: pj@justadvice.dk 1 + Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Diskriminationsgrunde:

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø

Et fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Et fælles ansvar Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Dette værktøj er resultatet af et arbejde, der har været gennemført i Teknik og Miljø i foråret 2014. Her blev der gennemført

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik

CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik København Ø 06.05.2009 CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik Med dette dokument erklærer Stig Bo Datagrafik, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Affald og genanvendelse Almen sundhedsfremme

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Afskedigelsessager er altid vanskelige at håndtere. Der er mange følelser indblandet,

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Frit organisationsvalg på AC-området

Frit organisationsvalg på AC-området Cirkulære af 20. januar 2012 Perst.nr. 005-12 J.nr. 11-321-54 Cirkulære om Frit organisationsvalg på AC-området 2011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Protokollat 1. Medarbejdere

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere