Procesbeskrivelse af Individuelt tilrettelagt ErhvervsUDdannelse (IEUD): Kogebogen.

Transkript

1 Procesbeskrivelse af Individuelt tilrettelagt ErhvervsUDdannelse (IEUD): Kogebogen. En arbejdsbeskrivelse af Kaspar Liebst Bundgaard og Michael Jensen

2 Ifølge lovgivningen 1 på erhvervsuddannelsesområdet, har det været muligt i nogle år at sammensætte en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD). Denne lovgivning giver muligheder for at sammensætte nye uddannelser, der kan ramme områder/faggrupper, der ikke tidligere har haft en formel uddannelse. Samt at sammensætte en ny uddannelse til et allerede eksisterende område, der har oplevet en brancheglidning eller som er i gang med at skifte fokus rent arbejdsmæssigt. Sammensætningen af fag fra forskellige uddannelser samt arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), giver en unik mulighed for at udvælge brugbare/relevante dele og sammensætte noget nyt, anderledes og tilpasset til den arbejdsplads, der måtte have behovet. Dette materiale er en beskrivelse af, hvordan vi på CPH WEST har arbejdet med at lave flere IEUD, og hvordan vi vil foreslå, at andre gør det samme. Dette ved at benytte eksempler fra nogle af de uddannelser vi har udfærdiget. Konkret vil vi benytte os af eksempler fra arbejdet med uddannelsen til svømmebadsassistent og andre. Overordnet set Der skal være tre faktorer til stede, for at en IEUD kan blive oprettet. Se figur 1.1 herunder Figur 1.1 Der skal være en virksomhed (arbejdsområde), der har brug for den nye uddannelse, er i stand til at bruge den fornødne tid på at forme uddannelsen og som er villig til at oplære eleverne. Hvilket vil sige, at det er en forudsætning, at der udfærdiges en uddannelsesaftale. Der skal være en skole, der er villig til at udbyde og bruge den nødvendige tid på at udvikle uddannelsen. Sidst men ikke mindst skal der være en elev, der har interesse i at tage uddannelsen. Såfremt disse faktorer er til stede, kan arbejdet begynde. Det skal dog bemærkes, at med den nuværende stagnation i samfundet er det at finde uddannelsesparate elever den mindste udfordring. Det er nok nærmere en udfordring at udvælge de rette elever ud af de mange ansøgere, der vil komme. Vi gør her opmærksom på, at det ikke lovformeligt er nødvendigt at medtage fagforeninger under arbejdet. Dog er det en god idé at få input fra alle, der i fremtiden skal involveres i at have med disse elever at gøre. Det kan nævnes, at stk. 3

3 under arbejdet med svømmebadsassistentuddannelsen, var den kommende fagforening inddraget i arbejdet. Dette var muligt, fordi alle der arbejdede på området i forvejen fulgte en overenskomst. Det skal nævnes, at en IEUD er en erhvervsuddannelse på linje med de allerede eksisterende erhvervsuddannelser, og det er derfor muligt for arbejdspladserne at få samme tilskud til eleverne. Hvorfor lave en IEUD? I meget korte træk har vi nu beskrevet, hvilke faktorer, der skal være til stede for at en IEUD overholder lovgivningen, men hvad får de forskellige parter ud af denne form for uddannelse. Det vil vi prøve at komme ind på i dette korte afsnit. Skolens perspektiv Udover det økonomiske aspekt i arbejdet med IEUD, er det som skole en god måde at få udnyttet alle kapaciteter som fx undervisningslokaler, der ikke bliver brugt effektivt eller lignende. Som skole er det en udfordring at tilbyde ny og innovativ uddannelse i de allerede eksisterende erhvervsuddannelser. Særligt hvis der er virksomheder, der har brug for noget målrettet som fx konflikthåndtering i forhold til letpåklædte kunder i en svømmehal samtidig med, at medarbejderne skal kunne udføre rengøring. Eller hvis det er nødvendigt for butikker, at deres ekspedienter kan udføre events i butikken, som eleverne kommer til at kunne i Plaza med den nye uddannelse til Trend Assistent. Det er sandsynligt, at der er flere nicher i den danske arbejdsstyrke, som ville have godt af at få en godkendt erhvervsuddannelse som bevis på deres kunnen og viden. Disse udgør et vist udviklingspotentiale for skolerne rundt om i landet, og vil samtidig understøtte behovet fra arbejdsmarkedets parter samt den siddende regering, om at arbejdsstyrken i Danmark skal være fra ufaglært til faglært. Virksomhedernes perspektiv Virksomheder kan få det ud af det, at de kan få et løft af deres arbejdsstyrkes viden inden for forskellige områder. Hvis vi fx kigger på uddannelsen til svømmebadsassistent, er der en del rengøring i uddannelsen. Dette afstedkommer, at der bliver rettet op på nogle procedurer rundt om i de svømmehaller, der har taget en elev, og derved har uddannet personale med den nyeste viden. En IEUD kan også bruges som et middel til fastholdelse af god arbejdskraft, da det sker, at unge mennesker tager et ufaglært job, mens de finder ud af, hvad de skal stille op med deres videre arbejdsliv. Så det kan være et incitament til at blive på arbejdspladsen for de unge mennesker. Elevernes perspektiv Som elev er det sådan, at elevpladsen er sikret ved at tage en IEUD, da forudsætningen for en IEUD er, at alle parter er interesserede i at gennemføre uddannelsen. En sidste overvejelse der skal foretages er, hvornår giver det mening at udfærdige en IEUD. Lad os ridse op, hvornår det giver mening at udfærdige disse uddannelser: Når der reelt er behov for kvalificeret arbejdskraft, og der ikke findes en erhvervsuddannelse, der dækker i forvejen, som det blev gjort med svømmebadsassistent uddannelsen. Den eksisterende erhvervsuddannelse er ikke dækkende, da der har været stor brancheglidning Mangel på arbejdskraft indenfor en sektor, og derved et muligt behov for at frigøre folk med længere uddannelser til mere relevante opgaver. (Dette var situationen, da operationsteknikeruddannelsen blev udviklet, hvor der var mangel på sygeplejersker.) 3

4 Mulighederne Det første møde med virksomheden har det formål at afklare, hvad virksomhedens behov er, samt at give virksomheden et indblik i de mulighederne og rammer, der er fastsat i uddannelsessystemet. På baggrund af dette møde har både virksomhed og skole mulighed for at overveje, hvilken løsning, der er den rigtige. Det er altså ikke kun virksomheden, der skal plukke fra hylderne, men også skolen skal vurdere, om IEUD er den rigtige løsning. Der er flere muligheder, der kan tilgodeses med IEUD. Først og fremmest kan virksomhedens kompetencebehov tilgodeses. Men for at kunne gøre det rigtigt, er det nødvendigt at kende årsagen til behovet. Hvis det er et spørgsmål om, at opgaverne inden for branchen har ændret sig, men at det traditionelle uddannelsessystem ikke har fulgt med brancheglidningen, så kan IEUD være løsningen. Eksempler på dette er Plaza, hvor der ikke var tilstrækkelig faglighed til de opgaver man skulle kunne løse, fx vurdering af ædelstene og småreparationer (udskiftning af batteri) i ure. Desuden gav kædens satsning på placering af de enkelte butikker i storcentre et behov for at kunne skabe opmærksomhed/events omkring butikken for at trække kunderne ind i selve butikken. Omvendt er det en kæde, der har et stærkt koncept for driften af butikkerne i en franchisemodel, så der er dele af den traditionelle undervisning i virksomhedens pengestrøm, som er helt overflødigt. I tilfældet med operationsteknikeruddannelsen var det et spørgsmål om, at operationssygeplejersker anvendte en meget stor del af arbejdstiden til tekniske opgaver f.eks. opdækning til operationer, klargøring og vedligeholdelse af medicoteknisk udstyr, i stedet for at benyttet den høje sygeplejefaglighed til patienterne. Da der var mangel på sygeplejersker, og det så ud til at blive forstærket, hvis man fremskrev antallet af sygeplejersker, var der behov for at få flere ind til at løse opgaverne. Den aktuelle mængde sygeplejersker under uddannelse var ikke tilstrækkeligt til at dække behovet, selv med en optimistisk fremskrivning med flere sygeplejestuderende. Der skulle trækkes flere til sundhedsvæsenet, og derfor rekrutteres fra et nyt område. Det blev så en helt ny faggruppe operationsteknikerne. Et andet sted, hvor IEUD kan være løsningen, er, når området ikke har været dækket af uddannelse tidligere. Det var tilfældet med trafikassistenterne og med svømmebadsassistenterne. Her var der tale om en række arbejdsområder, som hver for sig krævede en stor faglighed, men hvor behovet havde været løst ved intern oplæring, private kurser og i nogle tilfælde AMU kurser. Når man samlede de forskellige jobfunktioner sammen, som medarbejderne skulle kunne løse, så var der rigeligt indhold til både 4

5 praktikperioder og skole. Samtidig kunne man få løftet de medarbejdere, der traditionelt havde været ufaglærte til faglærte, og de kunne få et formelt bevis på deres kompetencer. Potentialet som efteruddannelse er der også, idet eksisterende medarbejdere kan tage de samme uddannelseselementer, som eleverne modtager, da det jo alt sammen er elementer fra EUD eller AMU. Men da det er en IEUD, er der ikke mulighed for at tage det som GVU. Det forudsætter nemlig, at der er en traditionel EUD, før der kan udarbejdes en GVU plan. De eksisterende medarbejdere i virksomheden kan og skal dermed benytte sig af det allerede opbyggede efteruddannelsessystem, det eneste lille ønske kunne måske være behovet for at få et formelt papir på de samlede opnåede kompetencer. Overvejelser, faldgruber og sund fornuft. Efter det første møde med virksomheden, er det også skolens opgave at vurdere, om den tiltænkte uddannelse lever op til reglerne. Dels er der de specifikke regler eller rammer for IEUD i 15, som skal overholdes. Men overvejelserne skal faktisk omfatte det helt basale formål med EUD som er beskrevet i 1 i lov/bkg om EUD. Uddannelsen skal bidrage til elevens personlige og erhvervsfaglige kompetencer. F.eks. Skal uddannelsen styrke elevens studieforberedende, kreative og innovative kompetencer. Eller som vi har formuleret det internt, det skal give eleven et fundament for et fornuftigt selvstændigt arbejdsliv, uden at 5

6 vi uddanner ind i en blindgyde. I vores overvejelser om dette har vi bedt om at få præsenteret virksomheden kompetenceudviklingsplaner, set på om vi tror eleven vil kunne få job i en anden (evt. konkurrerende) virksomhed og overvejet, om der var jobpotentiale for eleven hos leverandører eller kunder. I flere tilfælde har virksomheden været meget bevidst om disse muligheder for eleven, og de har allerede tidligt i forløbet udtrykt en bekymring for, om de ville være i stand til at fastholde eleverne efter endt uddannelse, eller om eleverne ville forsvinde til f.eks. konkurrenter. Overvejelserne for skolen omfatter også, om der er andre muligheder, der er mere reelle for virksomhed og skole. Vi har en lang række uddannelser og et efteruddannelsessystem. Hvis de to elementer tilsammen kan dække behovet, giver det ikke mening at udvikle en ny uddannelse. Det kræver jo trods alt også en arbejdsindsats fra både virksomhed og skole. Hvis man beslutter at gå i gang med udviklingsarbejdet, så skal man overveje, hvornår man vil inddrage de relevante faglige organisationer. De kan være en aktiv medspiller og bidrage til et bredere perspektiv på uddannelsen (med tanke på 1), og der er folk i de faglige organisationer, som har erfaring med udvikling af uddannelse. Ved svømmebadsassistentuddannelsen var FOA f.eks. med helt fra starten. De havde allerede drøftet en mulig uddannelse med branchen gennem nogle år, men med IEUD kunne man relativt let realisere ideen og reelt afprøve uddannelsen. IEUD struktur Helt overordnet set skal en IEUD indeholde mindst tyve ugers undervisning og må maksimalt indeholde 40 uger. En IEUD bygges op af et eksisterende grundforløb og et 2 årigt hovedforløb. Der er tidligere forsøgt at søge dispensation for længden på to år. Ministeriet for børn og undervisning (MBU)(tidligere undervisningsministeriet (UVM)) har konstateret i svaret på ansøgningen, at en IEUD er to år lang, hverken længere eller kortere. Som det fremgår af denne struktur kan man plukke fag fra flere former for uddannelse, samt grundfag, og derved sammensætte den nye IEUD, mere herom senere 6

7 Arbejdet starter På CPH WEST har det indtil videre forholdt sig således, at initiativet er blevet taget af mange forskellige interessenter. Interessenter kontakter skolen, eller skolen kontakter en interessent (fremadrettet betegnet som arbejdsgiver eller virksomhed for nemheds skyld) for at finde ud af, om det kan lade sig gøre at få lavet en ny uddannelse, der passer til deres område. Hvis der er interesse for at høre om IEUD, er det nødvendigt for skolen at indkalde til et møde og samtidig sørge for, at arbejdsgiveren medbringer de for det videre arbejde relevante medarbejdere. Det kunne fx være butikschefer, der har fingeren på pulsen, eller det kan være udviklingsmedarbejdere, der har god faglig indsigt på området. Eller en af dem, der faktisk udfører det arbejde, som der skal skabes en uddannelse til. På dette første møde, er det op til skolen at få forklaret, hvorledes IEUD virker. Hvilke regler er gældende på området, hvad må man med en IEUD, og hvad må man ikke. Hvilke muligheder giver IEUD, og hvilke opgaver vil tilfalde virksomheden undervejs. Arbejdet med IEUD er ikke noget, man som virksomhed skal kaste sig ud i, hvis man ikke ønsker at bruge den nødvendige tid på arbejdet. Som virksomhed skal man som minimum regne med 200 arbejdstimer (AT) på at få udviklet den nye uddannelse, her er dog ikke taget i betragtning, om fagene kan bruges præcis som de er, og eleven derved blot kan følge forskellige fag på skolen. Denne løsning har vi dog kun begrænset erfaring med på CPHWEST. Som skole, der har styr på rammer, metoder og virkemidler, skal man påregne omkring 400 AT til den første IEUD, der bliver skabt af en eller flere medarbejdere. Derefter vil det blive lettere for de samme medarbejdere. Hvis virksomheden besluttede sig for at gå i gang med det at udfærdige en IEUD, skal det første møde afklare, hvilke ting uddannelsen skal indeholde meget overordnet set. Det skal med andre ord skabe grundlag for, at skolen kan starte på sin del af arbejdet. Under dette første møde forklarer skolen virksomheden, hvilke punkter i 10 punkts planen, virksomheden skal have udfyldt indenfor kort tid. Disse punkter er som hovedregel: II, III, VI, VIII og IX. 7

8 Punkterne kan man som skole forvente at virksomheden kan udfylde. Det er dog ikke sikkert, at virksomheden behøver foretage prognoser og analyser af kvalifikationsbehovet for at vide, at de har brug for den nye arbejdskraft i så stort et omfang, at de kan få uddannelsen i gang med de to første hold. Det skal nævnes, at 10 punktsplanen også er det værktøj et fagligt udvalg arbejder med, når de skal vurdere og udvikle en ny uddannelse. Derfor har det betydning, at netop denne del af arbejdet er udarbejdet med grundighed, så det er let for et fagligt udvalg at godkende en IEUD som blivende uddannelse. Du kan se 10 punktsplanen på side Oplæringsfunktioner Efter at skolen har lavet det helt grundlæggende arbejde med at finde større elementer til uddannelsen, og virksomheden har udfyldt de nødvendige punkter i 10 punktsplanen, skal virksomheden herefter udfylde et skema med oplæringsfunktioner. Se eksemplet herunder. niveau x01 x15 x16 x30 x31 x38 Overskrift 1 Overskrift 2 Overskrift 3 Oplæringsfunktioner Overskrift 4 Oplæringsfunktioner er i bund og grund en beskrivelse af, hvad eleven forventes at kunne, når eleven er færdig med hele uddannelsen. Her er det en god idé at få indsigt i, hvilke andre former for uddannelse virksomheden gennemfører med deres medarbejdere for at sikre de nyuddannede medarbejderes fremtid på arbejdsmarkedet. Det er endvidere vigtigt, at disse oplæringsfunktioner er målbare. Derved gør det arbejdet med at finde fag til uddannelsen lettere. For at give et eksempel på, hvad man kan gøre for at finde en målbar funktion, er her et eksempel på, hvad der først ikke er målbart og derefter omskrevet målbart. Eleven skal kunne gøre tilfredsstillende rent dette kan være mange ting, og derfor er tilfredsstillende ikke entydigt. Eleven skal kunne foretage vedligeholdende rengøring i saunaen dette er entydigt, da det først og fremmest er et afgrænset område og dernæst er defineret, hvilken slags rengøring der er tale om. Det er vores erfaring, at det ligeledes er klogt at få målene delt op i overordnede grupper, hvilket er årsagen til, at der er de fire overskrifter i skemaet herover. Det kan også være med til at gøre det lettere for virksomheden at finde ud af, hvilke arbejdsområder der skal dækkes ind af uddannelsen. For at forklare, hvorledes overskrifterne fungerer, vil jeg her bruge en eksisterende og for de fleste velkendt uddannelse. Måske ikke fordi alle ved, hvad uddannelsen indeholder, men de fleste har fået deres hår klippet af en på et tidspunkt. Hvis vi kigger på frisøruddannelsen, kunne man forestille sig, at der var følgende overskrifter: Alt om klipning, Hårvask, Kundekontakt og Farver og striber. Kendskab Kunne Beherske Eksempler fra andre af vores uddannelser er: Fra Plaza trend assistent Produkter Kunden Salgspsykologi Økonomi og proces 8

9 Virksomhedsdrift Fra svømmebadsassistenten Sikkerhed Service Miljø, hygiejne og teknik. Når man som virksomhed har fundet ud af, hvad eleven skal kunne, når denne er færdig med uddannelsen, er det nødvendigt, enten i samarbejde med skolen eller som virksomhed alene, at få klarlagt, hvor godt eleven skal kunne de forskellige oplæringsfunktioner. Grundlæggende kan man her skelne mellem, om eleven skal kunne fortælle, hvordan andre skal udføre arbejdet (beherske), udføre og fejlfinde på opgaven ved egen hjælp (kunne) eller blot skal vide, hvad det er eleven har med at gøre (kendskab). Se desuden det nedenstående, der forklarer taksonomitrinene mere i dybden. Begynder- eller Rutine- eller Avanceret eller Ekspertniveau kendeniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges ligeledes selvstændighed I opgaveløsning. kunneniveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. beherskeniveau Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og samarbejdsmæssige opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåde kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. 9

10 Lad mig eksemplificere, hvordan en oplæringsfunktion kunne se ud. Jeg fortsætter for nemheds skyld med frisørfaget, som et tænkt eksempel. Eksempel 1. Eleven skal kunne håndtere en saks sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Eksempel 2. Eleven skal kunne vælge den rette slags shampoo ved at se og føle på kundens hår. Eksempel 3. Eleven skal have viden om nyheder for at kunne tale med alle kunder. Disse tre eksempler skal opdeles i taksonomitrin. Vi kan i eksempel 1 godt gå ud fra, at når eleverne er færdige med uddannelsen som frisør, skal de kunne håndtere en saks så godt, at de kan instruere andre i de grundlæggende principper i brugen. Altså skal eleverne beherske denne oplæringsfunktion. Dernæst er der eksempel 2, hvor vi må gå ud fra, at der er så mange forskellige slags shampoo på markedet, at det er for meget at forlange, at eleven skulle kunne instruere andre i brugen heraf. Men samtidig skal de stadig kunne vælge shampoo efter eget skøn. Det betyder, at eleven altså skal kunne denne oplæringsfunktion. Slutteligt er eksempel 3 ikke noget, der er vigtigt for at kunne udføre arbejdet med at klippe hår, men det er rart for eleven at vide lidt om, hvad der foregår ude i verden, så der kan samtales om det, hvis der ikke kan samtales om andet. Dette leder hen til, at det er noget eleven skal have kendskab til. De eksempler der her er givet, ville medføre et skema med oplæringsfunktioner, der ser ud som følger: niveau x01 x.. x16 x.. x31 x.. Alt om klipning Oplæringsfunktioner Eleven skal kunne håndtere en saks sikkerhedsmæssigt forsvarligt Hårvask Eleven skal kunne vælge den rette slags shampoo ved at se og føle på kundens hår Kundekontakt Eleven skal have viden om nyheder for at kunne tale med alle kunder Farver og striber Kendskab Kunne Beherske X x X 10

11 Et eksempel fra en af vores uddannelser ser således ud i udpluk: niveau Oplæringsfunktioner Kendskab Kunne Beherske Produkter Konkrete småreparationer, fx perler på snor, batteri x02 mv. x05 Indpakning til gaver.lign. 1 x06 Praksis for skiltning 9 5 Værdiansættelse af smykker x08 Eleven skal kunne værdisætte ædelstene 2 6 x11 Eleven skal kunne værdisætte diamanter (brillianter) 2 5 Kunden x12 Eleven skal kunne beherske dansk og engelsk både 3 4 mundtligt og skriftligt x15 Eleven skal foretage kundekommunikation x17 Eleven skal besidde viden om salgshjulet 2 3 Salgspsykologi Eleven skal beherske præsentationsteknik i forhold x19 til flere personer på en gang 4 8 Eleven skal kunne forstå og varetage sociale mediers x21 brug 2 4 Økonomi og proces x26 Eleven skal kunne forstå principperne bag vareflow 1 2 x27 Eleven skal kunne gennemføre varebestilling 1 3 x34 Eleven skal kunne forstå økonomiske nøgletal 1 3 Eleven skal kunne forstå andre nøgletal i forhold til x35 personale og administration 1 3 Virksomhedsdrift x38 Eleven skal have generel viden om franchise Eleven skal kunne foretage vidensdeling i x39 organisationen Eleven skal kunne bruge alment forekommende x47 informationsteknologi 3 4 x48 Eleven skal have kendskab til købeloven 3 Tallene i dette skema angiver, i hvilken skoleperiode forudsætningerne for at opnå dette taksonomitrin gives. Oplæringsfunktionerne er navngivet x01 og fremefter, da der senere bliver indsat et skema for hver praktikperiode, er målene så det samme men skifter navn. X01 bliver så til 101 og er den samme som 201 og så fremdeles. Som det fremgår af eksemplet herover, kan der fx være 9 praktikperioder og derfor er x01, det samme som 101, 201, 301, 401, 501 hele vejen til og med

12 beskrivelser Næste trin er, at skolen finder fag, der kan matche de oplæringsfunktioner som virksomheden har fastsat. Hvilket her vil sige, at der skal sikres sammenhæng mellem den praktiske oplæring og de fag, der bliver fundet. Som et eksempel kan vi bruge Plaza, der gerne så, at deres elever vidste noget om oplevelsesøkonomi, hvilket de formulerede som følger; Eleven skal forstå oplevelsesøkonomi. Som skole fandt vi så denne målpind Eleven har kendskab til oplevelsessektoren, og skabte derved opfyldelse af deres ønsker. Det er ikke altid ligetil at finde disse fag, og det er her, at mange AT bliver brugt på opgaven. Det forholder sig også således, at jo flere gange denne opgave er blevet løst, jo bedre idé har man også om, hvor man kan finde de forskellige fag til at matche en oplæringsfunktion. Til hjælp med at finde disse fag har et uundværligt arbejdsredskab for CPH WEST været følgende hjemmesider: hvor man trykker på Find EUD uddannelsesordning hvor man trykker på Søg i FKB og arbejdsmarkedsuddannelser To steder i vores skabelon er der fagbeskrivelser. Det ene sted er i bilagene, hvor den oprindelige form af faget skal sættes ind. Se længere nede på siden. En grå parentes som den nedenstående er sat ind flere steder i vores IEUD master for at forklare, hvordan man kan gøre, forklare hvad der skal udfærdiges eller for at give et hint til arbejdsmetoder. En gul markering betyder, at det skal udbyttes eller udfyldes med anden information. Dette er et udsnit fra master dokumentet: (Når faget er fundet, er det en god idé at sætte det ind i det nedenstående med det samme, da man så kan arbejde med det videre herfra i stedet for at skulle finde dokumentet igen på et senere tidspunkt.) AMU/UVM fag nr.: Her angives enten UVM fag nummer eller AMU fag nummer. Link: Her indsættes link til bekendtgørelsen og/eller uddannelsesadministrationen (alt efter om det er EUD eller AMU fag så findes det respektive link på enten eller Niveau Begynder. Rutineret. Avanceret. Her kopieres hele målbeskrivelsen ind fra fagbeskrivelsen på enten uddannelsesadministrationen eller fra bekendtgørelsen. Bedømmelse Kopieres direkte ind fra fagbeskrivelsen. Her stopper udsnittet fra masteren. Efter at skolen har fundet alle de nødvendige fag, skal der afstemmes, hvordan fagene skal vægtes, og hvad af indholdet der ikke er brug for, samt hvad af indholdet, der skal lægges særlig vægt på. Det skal her bemærkes, at der i en IEUD mindst skal være 20 ugers skoleundervisning og maksimalt 40 uger. Dette er et lovkrav. Det skal vurderes løbende, hvilke fag der kan ses som sammenhængende, da det blandt andet kan hjælpe til med at få beskrevet, hvad der skal fokuseres på eller målrettes mod i det enkelte fag. Med sammenhængende fag hentydes her til fag, der ikke nødvendigvis er ens, men kan have lignende målpinde. Et eksempel kan være i svømmebadsassistenten idræt og fysiologi & anatomi, hvor der i begge fag gennemgåes op til flere ting om kroppen. Når disse fag er skrevet som set havende en sammenhæng, vil den der udfærdiger den efterfølgende lokale undervisningsplan vide, at disse undervisere skal koordinere deres undervisning med henblik på at undgå al for megen repetition i de samme skoleperioder, eller modstridende opfattelser. Viden må gerne overindlæres henover flere skoleperioder, men hvis der er for meget overlap i samme skoleperiode, vil det fremstå som om, der ikke er videndeling lærerne imellem, hvilket kan give det indtryk, at der ikke er generelt styr på uddannelsen. 12

13 retning skal hjælpe til at gøre en IEUD så relevant som overhovedet mulig. Som et godt eksempel kan nævnes førstehjælpsundervisning. For på trods af faste retningslinjer fra dansk førstehjælpsråd om lektionernes tilrettelæggelse, kan et snitsår opstå på mange måder, men skal som udgangspunkt behandles ens uanset hvordan det er pådraget. et sættes ind i denne skabelon: et ses i sammenhæng med (her skrives hvilke andre fag der er forbundne med dette). Tiden fordeles jf. nedenstående: et opdeles i et skolebaseret modul på i skoleperiode x og et skolebaseret modul på i skoleperiode x. Undervisningens mål er, at eleven kan: Her kopieres de mål, der skal bruges i faget direkte ind fra det originale fag Indhold der lægges vægt på Her beskrives den aktuelle prioritering for virksomheden og hvilke emner, der lægges særlig tyngde på i undervisningen. Det kan også være en særlig præcisering eller tolkning af målpindene. Eventuelt beskrives hvorfor faget er delt op over flere skoleperioder. 7 trinsskala, standpunktskarakter. Bestået/ikke bestået Bedømmelse et støtter praktikmålene nr.: Her skrives de praktikmål faget støtter. Som det fremgår, kan faget deles op over flere skoleperioder, hvilket er en del af de overvejelser, der skal gå forud for udfyldelsen af fagfordelingen. Så når fagfordelingen er færdig, skal man vende tilbage og skrive, hvorledes fagene er delt op. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) er også en mulighed på IEUD, hvorfor det kan lade sig gøre at forlægge faget i en VFU periode. Vi kan tage udgangspunkt i en uddannelse som vi har udarbejdet på CPH WEST, hvor eleverne skulle have et indblik i kommunikation og konflikthåndtering. Selve faget ser således ud: Kommunikation og konflikthåndtering AMU nr Niveau Bedømmelse Rutineret 0,6 uge Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter. Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald. Bestået/ikke bestået et er anderledes sat op/struktureret i forhold til det dokument, det er hentet fra. Det skyldes, at det kun er de herstående informationer, der er brug for. 13

14 Den efterfølgende øvelse, som beskrevet før, er, at faget skal målrettes og sættes ind i skabelonen. Det kan se ud som herunder. Kommunikation og konflikthåndtering et ses i sammenhæng med personlig kommunikation og service, grundlæggende kundeservice og kundekommunikation samt Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere. ets varighed er 0,6 uge. Tiden fordeles jf. nedenstående: et afholdes i et skolebaseret modul på 0,6 uge i skoleperiode 2. Indhold. Der lægges vægt på 0,6 uge Undervisningens mål er, at eleven kan - afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, - kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter. - Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, - samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald. Der skal lægges vægt på at lære eleven at håndtere konflikter i situationer hvor mennesker er helt eller delvis blottede, og hvad det medfører af reaktioner hos andre mennesker et skal indeholde noget om hvordan man afbalancerer magtforhold som følge af uniformering Der skal gennemgåes let krisehåndtering Der skal gives anledning til refleksion over spørgsmålet om de konflikter der kan opstå når forældre lader børnene selv gå i svømmehallen. Bestået / ikke bestået Bedømmelse et støtter praktikmålene nr.: x10- x12, x14, x19. I dette fag er der ikke skåret i antallet af mål, men som det fremgår af indhold, der lægges vægt på, er indholdet drejet i en ny vinkel, der dermed bliver meget mere relevant i forhold til uddannelsens målgruppe. Under faget er der de praktikmål/oplæringsfunktioner, som faget støtter. Det skulle gerne være således, at langt de fleste af oplæringsfunktionerne i uddannelsen er understøttet teoretisk. Det forholder sig dog således, at selvom oplæringsfunktionerne ikke er dækket af fagene, så er den uddannede elev stadig i besiddelse af kompetencerne, og det er ikke sådan, at færdigheder lært i praksis er dårligere end teoretisk viden. Hvordan arbejdet skrider frem i denne fase med fag, hvor kommunikation mellem virksomhed og skole er vigtig, er helt afhængigt af, hvordan samarbejdet forløber. Visse virksomheder ønsker at blive inddraget så meget som muligt, mens andre igen foretrækker at blive informeret om fremgang. Det er op til den, der arbejder med uddannelsen, at stikke en finger i jorden og se, hvordan virksomheden foretrækker arbejdet fordelt. Det er idé i at afklare om virksomheden har ønsker om konkrete undervisningsmaterialer, der skal anvendes, og om der kan udleveres opgaver fra en skoleperiode, der løses i praktikperioden efter for at skabe sammenhæng mellem skole og praktik for eleven. I svømmebadsassistentuddannelsen bliver der fx givet opgaver i fagene, der er event relevante, så eleven får lejlighed til at overveje, hvilke nye tiltag der kan udføres i deres egen svømmehal. 14

15 Brancheorganisationer Eventuelt kan brancheorganisationer og faglige organisationer bringes på banen for at give en god forankring hele vejen rundt om eleverne. Hvis elevernes nye uddannelse er blevet påvirket af en faglig organisation, er det lettere at få dem organiseret efterfølgende. Det kan skyldes, at de faglige organisationer som regel er med inde over en ny uddannelses udformning i det regulære system. I dette system er der derimod formelt ikke brug for dem som en part, der godkender fagligheden. Som eksempel på god brug af de faglige organisationer vil vi dog her fremhæve arbejdet med at få udfærdiget svømmebadsassistentuddannelsen, hvor FOA havde en faglig repræsentant med i arbejdsgruppen. Da FOA organiserer (i samarbejde med 3F) de medarbejdere, der udfører arbejdet som ansat på dette område. I værste fald kan en faglig organisation efterfølgende nægte at optage de nyligt udannede og dermed skabe splid på arbejdspladsen. Virksomheden er den part i samarbejdet, der sørger for at få bearbejdet eller kontaktet den/de faglige organisationer. Hvis det er en faglig organisation sørger de for at finde en virksomhed/nogle firmaer. Under arbejdet med at finde fag, er det et af skolens ansvarsområder at have for øje om uddannelsen er alment kvalificerende, og om uddannelsen giver mulighed for at uddanne sig videre på et senere tidspunkt. Hvis nu det forholder sig således, at skolen har en godkendelse til et fag, men at skolen ikke har det nyeste eller tilstrækkelige mængder af det fornødne materiel eller lokaler til faget, kan faget afvikles som virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Hvilket reelt betyder, at skolens underviser gennemfører en del af undervisningen på virksomhedens adresse, og at der bliver arbejdet med materiellet fra virksomheden. Et eksempel på dette er, at CPH WEST i samarbejde med SOSU C, SKT og region Hovedstaden udviklede en operationsteknikeruddannelse, men da det ville koste lidt for meget at bygge en operationsstue, blev der etableret mulighed for at foretage VFU på et hospital. Det skabte dels det rigtige undervisningsmiljø for fagets gennemførelse, og dels sikrede det, at der kunne arbejdes med gennemlysning i stedet for traditionelt røntgenudstyr på en tandklinik, som er det, der arbejdes med i faget røntgen på tandklinikassistentuddannelsen. Hvis det er muligt, uddyber virksomheden herefter de af punkterne i 10 punktsplanen, som de har udfyldt tidligere og giver dermed skolen yderligere indblik i, hvor uddannelsen er på vej hen. 15

16 Tidsplan og andet Når fag er fundet og beskrevet, skal skole og virksomhed i gang med at finde ud af, hvor der skal være skoleperioder, og i hvilke perioder, det er nødvendigt eller ønskeligt at eleven er til rådighed i virksomheden. Et eksempel på forskellen på behov eller ønske om elevernes tilstedeværelse kan være, hvor svømmebade kan have ferielukket, hvis der er mange kommunale institutioner, der normalt er betalende brugere af faciliteterne i modsætning til trafikassistenter i lufthavnen, der har højsæson i ferieperioderne og derfor indgår som ekstra bemanding. Der skal også tages med i overvejelserne, om der er visse fag, der er forudsætningsgivende for at kunne løse opgaven som elev. Fx skal en svømmebadsassistent indenfor prøvetiden have bestået erhvervslivredderprøven, og en operationstekniker skal have indgående kendskab til hygiejne, bestået hygiejnekursus, og procedurer i et operationslokale, før de må komme derind. Det er så med baggrund i virksomhedens ønsker og indsigt i, hvornår der er spidsbelastningsperioder og forudsætningsgivende fag, at dette skema udfærdiges. Det er en oversigt over skoleperioder og praktikperioder. Denne oversigt godkendes af en eventuel arbejdsgruppe og sættes ind i dokumentet. 201x (år 1) 201x (år 2) 201x (år 3) Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik S1, S2, S3 og Sx: Skoleperiode 1, 2, 3 og x. VFU1, VFU2: Virksomhedsforlagt undervisning 1, 2. P1, P2, P3 og Px: Praktikperiode 1, 2, 3 og x. EKS, FAGP: Eksamen, fagprøve. Denne oversigt er en grovskitse, som giver et grafisk overblik over, hvornår eleverne skal være det ene eller det andet sted. Det viser ikke helligdage eller ferier. Se eksemplet på næste side. Da det ikke er klarlagt, hvor mange skoleperioder virksomheden ønsker eller som kommer frem efter hvornår eleverne er ønskede som værende til stede, skal der udfyldes i det gule markerede område herover, hvilke perioder der komme til at være. 16

17 En udfyldt version kan så se ud som herunder: Det er fornuftigt at have klarlagt, om virksomhederne har brug for eleverne samtidig, for derved kan det planlægges, om tidsplanen skal laves som herover, eller om skoleperioderne kan ligge det samme sted fra år til år. Her skal skolen selvfølgelig sikre sig, at der er undervisere og undervisningslokaler til det. 17

18 Når tidsplanen er udfærdiget, og alle fag er fundet og målrettet, er det på tide at få udfyldt skemaet med fagfordelingen. Herunder vist i ikke udfyldt tilstand. SKOPER 1 SKOPER 2 SKOPER 3 SKOPER 4 VFU 1 VFU 2 Afsluttende prøve Uger i alt x,x * x,x Forberedelse til afsluttende eksamen (svendeprøve) Afsluttende praktisk eksamen (svendeprøve) Skoleperioden i alt Min 20,0 Max40,0 Forberedelse og gennemførelse af eksamen indgår i faget xxxxxx jf. *. x,x x,x Skole UV I skemaet indsættes rækkefølgen af skoleperioder og eventuel VFU. Derefter indsættes fagene og fordelingen af fag på de forskellige skoleperioder udfyldes. Hvis man har fastsat, hvor lange skoleperioderne skal være på forhånd, er det så blot et spørgsmål at få ført fagene ind og delt dem op, som det giver mening, herunder også i forhold til den sammenhæng med andre fag, som tidligere er fundet. Når man har opdelt faget, er det en god idé straks at skrive i fagbeskrivelsen, hvordan faget er delt, da man ellers på et senere tidspunkt skal til at finde ud af det igen. Et eksempel på en udfyldt fagfordeling ser således ud: Skoleperiode 1 Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 Skoleperiode 4 Skoleperiode 5 Uger i alt Skole underv iser Praktisk erhvervsrengøring 0,6 1,0 0,4 2,0 ESN Personlig kommunikation og service 0,8 0,2 1,0 ESN Grundlæggende kundeservice og 1,0 1,0 CPH kundekommunikation Idræt, E 0,4 0,6 1,0 CPH Idræt, D 0,6 0,4 1,0 CPH Rengøringshygiejne 1,0 1,0 ESN Hygiejne i pool og bade 0,6 0,6 ESN Kommunikation og 0,6 0,6 ESN konflikthåndtering Førstehjælp og elementær 1,0 1,0 ESN brandbekæmpelse Salgsteknik for salgs- og 0,4 0,4 ESN servicemedarbejdere Interkulturel kompetence i 0,6 0,6 ESN jobudøvelsen Arbejdsplaner og 1,0 1,0 ESN arbejdstilrettelæggelse Anatomi og fysiologi 1,0 0,6 1,6 CPH Arbejdsmiljø 1,0 1,0 ESN Eventudvikling 2,0 1,0 3,0 CPH Eventplanlægning 1,4 1,4 CPH Eventgennemførelse 1,0 0,6 1,6 CPH Håndtering af tilskadekomne 0,6 0,6 ESN Wellness og spa 0,6 0,6 CPH Læring, kommunikation og 0,2 1,0 *1,8 3,0 * ESN samarbejde * Instruktionsteknik 0,4 0,2 0,6 CPH Afsluttende praktisk eksamen (Svendeprøve) 0,0 0,2 * ESN Skoleperioden i alt 2,0 7,6 6,0 5,0 4,0 25,6 Forberedelse og gennemførelse af eksamen indgår i faget Læring, kommunikation og samarbejde jf. *. 18

19 Som udgangspunkt skal der i skoleperiode 1 forefindes de fag, der er forudsætningsgivende for elevernes virke på arbejdspladsen. Som i eksemplet herover, hvor svømmebadsassistenterne har rengøring og kommunikation samt idræt som første skoleperiode. Denne prioritering sikrer, at eleverne kan håndtere den nødvendige rengøring, kontakten til kunderne kvalificeres, og eleverne har den grundlæggende mulighed for at træne til at bestå en fysisk test allerede efter anden skoleperiode. Alt efter hvordan man foretrækker at arbejde, kan man enten sideløbende eller efterfølgende udfylde næste skema i rækken, der giver oversigten over, hvilke fag der afsluttes hvornår, samt hvilken form for karakter 2 der gives, jf. den enkelte fagbeskrivelses original, der er sat ind i bilagene. Se eksemplet herunder. /ansvarlig for bedømmelse og eksamen Skoleperiode 1 Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 Skoleperiode 4 Skoleperiode 5 Afsluttende prøve Ansvar for faget Praktisk erhvervsrengøring >> >> Stp. ESN (Serviceassistent) Personlig kommunikation og >> Stp. CPH service (Handelsudd. m. specialer) Grundlæggende kunde service og Stp. CPH kundekommunikation (Handelsudd. m. specialer) Idræt, E (Grundfag) >> >> CPH Idræt, D (Grundfag) >> Stp. CPH Rengøringshygiejne Stp. ESN (Serviceassistent) Hygiejne i pool og bade (AMU. FKB Bestået. CPH 2660) Kommunikation og konflikthåndtering Bestået ESN (AMU. FKB 2660) Førstehjælp og elementær Bestået ESN brandbekæmpelse Salgsteknik for salgs og Bestået ESN servicemedarbejdere Interkulturel kompetence i Bestået ESN jobudøvelsen Arbejdsplaner og Stp. ESN arbejdstilrettelæggelse (Serviceassistent) Anatomi og fysiologi >> Stp. ESN (Fitnessinstruktør) Arbejdsmiljø Stp. ESN Eventudvikling >> Stp. CPH (Eventkoordinator) 4391 Eventplanlægning Stp. CPH (Eventkoordinator) 4393 Eventgennemførelse >> Stp. CPH (Eventkoordinator) Håndtering af til skade komne Best. ESN (Redderuddannelsen) Wellness og spa (Kosmetiker) Stp. CPH Læring, kommunikation og >> >> Stp. ESN samarbejde *, 3,0 uger 2799 Instruktionsteknik >> Stp. CPH (Fitnessinstruktøruddannelsen) Afsluttende praktisk eksamen EKS ESN (Svendeprøve) Skoleperioden i alt Afsluttede fag, standpkt Afsluttede fag, bestået / ikke best., der fortsætter >> Eksamen Det er skolerne, der har ansvaret for en samlet vurdering af elevernes standpunkt. Alle karakterer gives efter 7 trinsskalaen

20 De sidste to eksempler kommer fra uddannelsen til svømmebadsassistent, som CPH WEST har udfærdiget i et samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland. Hvilket bringer os frem til, at hvis skolen ikke har alle de godkendelser, der skal til, er det nu det rette tidspunkt at finde samarbejdspartnere, der kan tilbyde de manglende godkendelser. For at finde udbudsgodkendelser kan man på denne hjemmeside finde dem alle efter skoler, uddannelser og så videre. Et af de punkter, der er vigtige at få afklaret, er, hvordan fordelingen af de forskellige takster mellem skolerne finder sted, og et andet er, på hvilken skole undervisningen finder sted. De punkter, der er fokus på i forhold til samarbejde skolerne i mellem, har på CPH WEST været: - Gennemførelse af uddannelsen - Uddannelsesansvar - Økonomi - Kvalitetsudvikling og evaluering - Vejledning og markedsføring - Forsøgs og udviklingsarbejde samt - Forholdet til andre skoler 20