Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen med fokus på at belyse hvad der kan bidrage til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem. I evalueringen er der særlig fokus på indsatser/aktiviteter der bidrager til at styrke samarbejdet med de forældre som det kan være vanskeligt at skabe en god dialog med og få et aktivt samarbejde med. Denne projektbeskrivelse gør rede for evalueringens baggrund, formål, metode og formidling. Den indeholder desuden en tidsplan og et budget. Baggrund for evalueringen Det er siden 1974 fremgået af folkeskoleloven at skolen skal samarbejde med forældre om elevernes faglige og personlige udvikling. I folkeskolelovens 1, stk. 1, står der: Dato Ref kzp, nms 1/9 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Yderligere præciseres det i folkeskoleloven at samarbejdet mellem skole og hjem har til hensigt at medvirke til at realisere skolens dannelsesprojekt, og at skolen og hjemmet i fællesskab skal støtte og medvirke til at alle elever får mulighed for at udvikle deres potentiale for læring og udvikling. Principperne for samarbejde mellem skole og hjem skal fastsættes af skolebestyrelsen på de enkelte skoler og er dermed ikke centralt bestemt. Dog fremgår det af folkeskoleloven at samarbejdet indebærer at elever og forældre regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen (Folkeskoleloven 2006, 13), og at forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test (ibid.). Med henblik på at sikre at forældrene regelmæssigt informeres om elevernes udbytte af undervisningen, har lærerne siden 2006 skullet udarbejde elevplaner (Lov 572, 9. juni 2006). Af bekendtgørelsen fremgår det at elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem samt bidrage til at kvalificere drøftelsen af hvordan eleven fremadrettet kan støttes af både skole og forældre. Forskellige forudsætninger for og forventninger til skole-hjem-samarbejdet Forskningsresultater viser at forældrene har en stor betydning for deres børns skolegang, og at en høj grad af forældreinvolvering er en af de mest afgørende faktorer for at børn får et succesfuldt skoleforløb (Desforges 2003, The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment). Et frugtbart og konstruktivt samarbejde forudsætter at forældre og lærere udvikler en fælles forståelse af skolens projekt, og det fremgår af en undersøgelse fra SFI at forældrenes tilgang og holdning Østbanegade 55, 3. T E 2100 København Ø F H

2 til skolen er af væsentlig betydning for elevernes læring. Hvis forældrene udtrykker en positiv holdning til skolen og viser at de tillægger skolen positiv betydning og værdi, påvirker det elevens læring positivt. Forældres engagement og medleven i deres barns skolegang vurderes således at have en stor betydning for barnets læring og videre uddannelse (fx SFI 2005, Skolen og den sociale arv; 2003 Plough, Vidensopsamling om social arv; Deforges 2003, The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment). Selvom forventninger om et samarbejde mellem skole og hjem har været en etableret del af den danske folkeskole i årtier, er formålet med samarbejdet sjældent klart formuleret, og forståelsen af opgaven kan være meget forskellig. Ofte har lærere og forældre forskellige opfattelser af og forventninger til samarbejdet (Ravn 2009, Begrundelser for skole-hjemsamarbejde, Liv i skolen nr. 4). Dette kan ifølge en undersøgelse gennemført af forældreorganisationen Skole og Samfund (nu Skole og Forældre) være med til at skabe konflikter og misforståelser i skole-hjem-samarbejdet (Skole og Samfund, Undersøgelse af skole/hjemsamarbejdet, 2005). Samarbejdet mellem skole og hjem kan således være både godt og konstruktivt, men det kan også rumme en række udfordringer for både lærere og forældre. Skolen møder en bred forældregruppe med forskellige forventninger til og forudsætninger for at deltage i skole-hjem-samarbejdet. Bredden i forældregruppen stiller krav til skolerne og lærerne om at forholde sig til hvordan forskellige forældre bedst muligt kan tage del i samarbejdet, og hvordan de kan medvirke positivt til deres børns udvikling og læring. Overordnet set kan man tale om fire forskellige forældregrupper hvor det kan være særligt udfordrende at skabe et godt skole-hjem-samarbejde. Det drejer sig om forældre som er socioøkonomisk svagt stillede, forældre med anden etnisk baggrund end dansk, forældre som er socioøkonomisk godt stillet, og som ikke deltager aktivt i skole-hjem-samarbejdet, men som stiller store krav til elevernes præstationer og resultater, samt børn der har forældre som skolen ikke kan samarbejde med. Nogle skoler har qua deres elevgrundlag nogle særlige udfordringer i forhold til skole-hjem-samarbejdet, og det er vigtigt at skolerne er i stand til at differentiere samarbejdet, således at det involverer alle forældregrupper. I denne evaluering har EVA valgt at fokusere på to af disse forældregrupper, nemlig forældre som er socioøkonomisk dårligt stillede 1, og forældre med anden etnisk baggrund end dansk. EVA vurderer at det er nødvendigt med denne fokusering, da der knytter sig en række forskelligartede udfordringer til samarbejdet med de forskellige forældregrupper som har betydning for de indsatser og aktiviteter der iværksættes. 2/9 Uddannelsesniveau indgår som en faktor i definitionen af socioøkonomisk dårligt stillede familier, og ifølge Nordahl er samarbejdet med forældre med et lavt uddannelsesniveau særlig vigtigt, blandt andet fordi der ses en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevens faglige præstationer i skolen. Elever med forældre med et lavt uddannelsesniveau præsterer således generelt dårligere i skolen end elever med forældre med et højt uddannelsesniveau (Nordahl, 2008). Samtidig viser undersøgelser at et godt skolehjem-samarbejde kan være et vigtigt element i forhold til at mindske negativ social arv (SFI 2005, Skolen og den sociale arv). Ligeledes er det relevant at have særlig fokus på samarbejdet med forældre med anden etnisk baggrund end dansk, blandt andet fordi disse forældre giver udtryk for at de føler sig usikre over for hvordan de kan følge med i barnets skolegang, blandt andet på grund af 1 Begrebet socioøkonomisk dårligt stillede forældre anvendes i overensstemmelse med Danmarks Statistiks klassifikation.

3 sproglige barrierer (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Håndbog til skole-hjem-samarbejde med nydanske forældre, 2010). Thomas Nordahl fremhæver i den forbindelse vigtigheden af at anlægge et ressourceperspektiv på skole-hjem-samarbejdet. Det indebærer at skolen ser på de ressourcer forældrene har, og ikke i så høj grad på sine egne oplevelser af problemer eller begrænsninger i samarbejdet. Formålet med evalueringen Formålet med denne evaluering er at undersøge hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem, samt at beskrive eksempler på indsatser og aktiviteter der har bidraget til at styrke dialogen med hjemmet samt forældrenes aktive deltagelse i samarbejdet. Med henblik på at kunne identificere skoler eller afdelinger på skoler som i særlig grad har formået at etablere et godt skole-hjem-samarbejde med de to udvalgte grupper af forældre, vil evalueringen bestå af fire trin: På baggrund af en deskresearch vil EVA identificere faktorer som ifølge forskningen og andre relevante evalueringer/undersøgelser har en positiv betydning for etableringen af et godt skole-hjem-samarbejde. På baggrund af samtaler med forskere og praktikere med særlige, positive erfaringer på området vil EVA yderligere kvalificere identificeringen af faktorer der fremmer et godt skole-hjem-samarbejde. Disse faktorer vil danne udgangspunkt for konstruktionen af et spørgeskema som skal være med til at udvælge skoler hvor man kan identificere de karakteristika som ifølge forskningen har en positiv betydning for etableringen af et godt skole-hjem-samarbejde. På baggrund af seks casebesøg vil EVA beskrive eksempler på indsatser/aktiviteter der har været med til at styrke skole-hjem-samarbejdet med de konkrete forældregrupper. 3/9 Evalueringens design og metode Evalueringen vil indeholde følgende elementer: Deskresearch Kvalificering af faktorer Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på skoler med en stor andel af socioøkonomisk dårligt stillede forældre og/eller en betydelig andel af forældre med anden etnisk baggrund end dansk Casestudier på seks skoler

4 Formål Aktivitet Deskresearch med fokus på hvad der kendetegner et godt skole-hjem-samarbejde, samt hvordan dette kommer til udtryk. Identificering af faktorer der har betydning for det gode skole-hjemsamarbejde Identificering af faktorer der kendetegner det gode skolehjem-samarbejde og hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk - Kortlægning af skolernes strategier for skole-hjem -samarbejde - Udvælgelse af caseskoler Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på skoler hvor andelen af forældre der er socioøkonomisk dårligt stillet, er stor, og/eller hvor der er en betydelig andel af forældre med anden etnisk baggrund end dansk Beskrivelse af konkrete indsatser/aktiviteter der udvikler og understøtter skole-hjem-samarbejde Caseudvælgelse Interview med skoleledere, lærere, forældre og elever 4/9 Udvikling af inspirationsmateriale der skal inspirere skoler til at udvikle det gode skolehjem-samarbejde Tillægsoption Dialogcafé med skoleledere/lærere fra de udvalgte cases Deskresearch EVA indleder med en deskresearch der har to formål. Den skal fastlægge relevante temaer og problemstillinger i forbindelse med skole-hjem-samarbejde. I den forbindelse vil der være fokus på at afdække de udfordringer der er i samarbejdet med henholdsvis tosprogede forældre og forældre som er socioøkonomisk dårligt stillet. Formålet er at beskrive hvad der ifølge forskningen og andre evalueringer/undersøgelser er med til at skabe et godt skolehjem-samarbejde, særligt i forhold til de to forskellige grupper. Det kan fx være at skolehjem-samarbejdet er et særligt fokusområde på skolen, at man på skolen har fokus på at italesætte læreres og forældres ønsker og forventninger til samarbejdet, at der arbejdes med differentieret skole-hjem-samarbejde, at skolen anlægger et ressourcesyn på forældregruppen, eller at skolen har etableret særlige skole-hjem-konsulentfunktioner. Desuden skal deskresearchen fastslå hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk. Afspejler et godt skole-hjem-samarbejde sig i at forældrene deltager i forældremøder og skole-hjem-samtaler, er det et godt skole-hjem-samarbejde når det skaber øget læring og trivsel blandt eleverne, eller er det et godt skole-hjem-samarbejde når forældrene overtager skolens diskurs om vigtigheden af udvikling, læring og videre uddannelse?

5 Målene for skole-hjem-samarbejdet kan være forskellige fra skole til skole, men man kan samtidig tale om nogle overordnede mål for skolens virke som et godt skole-hjemsamarbejde bør kunne fremme. Her er tale om faktorer der har med elevernes læring og elevernes trivsel at gøre. Disse faktorer vil blive udfoldet i deskresearchen som også vil klarlægge hvordan undersøgelsen kan måle på disse faktorer. Undersøgelsen kan dermed vurdere om skole-hjem-samarbejdet har den ønskede effekt. Foruden deskresearchen foretages interview og/eller fokusgruppemøder med praktikere og eksperter på området. Det kan fx være skoler der beviseligt har succes med skole-hjemsamarbejdet, eller forskere med et grundigt kendskab til området. Denne del af deskresearchen har et eksplorativt sigte og kan kvalificere arbejdet med at kortlægge faktorer der har betydning for et vellykket skole-hjem-samarbejde, yderligere. De to elementer deskresearchen og kvalificeringen af faktorer med betydning for et godt skole-hjem-samarbejde skal danne grundlag for udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen, således at det efterfølgende er muligt at identificere skoler hvor der er overensstemmelse mellem deres tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet og de faktorer som deskresearchen og kvalificeringen peger på er relevante for at skabe et godt skole-hjemsamarbejde. Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere Som nævnt har vi i denne evaluering fokus på skoler med en stor andel af forældre som er socioøkonomisk dårligt stillet, og/eller hvor der er en betydelig andel af forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Spørgeskemaundersøgelsens population er derfor de ca. 500 folkeskoler i Danmark hvor disse to forældregrupper i særlig grad er repræsenteret. Skolerne udvælges på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 5/9 Spørgeskemaundersøgelsen har to formål: For det første skal spørgeskemaundersøgelsen kortlægge hvordan skoler med en stor andel af forældre som er socioøkonomisk dårligt stillet, og/eller som har en betydelig andel af forældre med anden etnisk herkomst end dansk, har tilrettelagt skole-hjem-samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen skal dermed dels give et nationalt billede af skole-hjemsamarbejdet på denne type skoler, dels identificere skoler der arbejder succesfuldt med nogle særlige tiltag. Både de udfordringer og de løsninger som knytter sig til samarbejdet med undersøgelsens to forskellige forældregrupper, kan være forskellige. Derfor vil spørgeskemaet blandt andet omhandle differentieret skole-hjem-samarbejde, og derfor vil fokus i analysen af spørgeskemadata til dels være på hvilke tiltag der rettes imod de to grupper. For det andet skal spørgeskemaundersøgelsen identificere skoler hvor der er overensstemmelse mellem deres tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet og de faktorer som deskresearchen peger på er relevante for at skabe et godt skole-hjem-samarbejde. Et formål med spørgeskemaundersøgelsen er dermed at være med til at afdække udbredelsen af de faktorer som deskresearchen har peget på er væsentlige for at skabe et godt skole-hjem-samarbejde med undersøgelsens to forældregrupper. I analysen vil nogle af de faktorer som forskningen har peget på som væsentlige for det gode skole-hjem-samarbejde, gennem indekskonstruktion/faktoranalyse blive forsøgt samlet til en eller flere dimensioner. Populationsstørrelsen på 500 skoler er valgt fordi vi derigennem forventer at kunne få tilstrækkeligt mange besvarelser til ved hjælp af en statistisk model at kunne undersøge hvilken sammenhæng der er mellem skolespecifikke forhold (fx forældre-/elevsammensætning) og den måde forældresamarbejdet er tilrettelagt på. Der vil i analysen være særligt fokus på

6 om der er en sammenhæng mellem specifikke måder at organisere sig på som skolerne selv har indflydelse på, og den måde som skole-hjem-samarbejdet er tilrettelagt på. Tematisk vil spørgeskemaundersøgelsen blandt andet sætte fokus på: Hvordan skole-hjem-samarbejdet er organiseret på skolen Hvordan skolen inddrager forældre i udviklingen af skole-hjem-samarbejdet, herunder hvilken rolle skolebestyrelsen har spillet i udformningen af indsatserne/aktiviteterne. Om/hvordan skolerne arbejder med at målrette initiativer i forhold til de særlige udfordringer der knytter sig til undersøgelsens to forskellige forældregrupper. Hvor skoleledere og lærere henter viden om og inspiration til udviklingen af skole-hjemsamarbejdet Hvilke særlige indsatser/aktiviteter skolen har iværksat med henblik på at styrke skolehjem-samarbejdet Hvordan ledelsen vurderer at disse indsatser/aktiviteter har bidraget til at udvikle og styrke skole-hjem-samarbejdet, samt hvordan dette kommer til udtryk Casebesøg på udvalgte skoler Formålet med casestudiet er at beskrive eksempler på hvordan konkrete indsatser/aktiviteter kan være med til at styrke samarbejdet med forældre hvor det kræver en særlig indsats at skabe dialog og få et aktivt samarbejde. Casestudiet vil bidrage til at belyse skolernes konkrete erfaringer med succesfuldt at omsætte de faktorer som forskningen peger på er relevante, til praksis. Casestudiet vil klarlægge hvorfor og på hvilken måde de konkrete tiltag virker, og hvordan succesfulde tiltag i skole-hjem-samarbejdet relaterer sig til elevernes trivsel og læring på den enkelte skole. Casestudiet vil endvidere have fokus på hvilken betydning skolens tilgang til, refleksion over og dialog med forældrene om samarbejdet har for den samlede elevgruppes trivsel og læring. 6/9 Udvælgelsen af skoler der har iværksat særlige indsatser/aktiviteter med henblik på at styrke skole-hjem-samarbejdet med undersøgelsens to forældregrupper, vil foregå ud fra tre principper: Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen at der er sammenhæng mellem de faktorer som forskningen peger på er relevante for et godt skole-hjem-samarbejde, og den måde skolerne har valgt at tilrettelægge skole-hjem-samarbejdet på. Andelen af forældre som er socioøkonomisk svagt stillet, er stor, og/eller andelen af forældre med anden etnisk baggrund er stor. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen at skolerne med succes har iværksat særlige indsatser/aktiviteter, og ledelsen vurderer at disse indsatser/aktiviteter har bidraget til at styrke skole-hjem-samarbejdet med en af eller begge undersøgelsens to forældregrupper. Herudover vil vi kvalificere caseudvælgelsen på baggrund af en kvalitativ tilgang. Blandt de skoler der er identificeret på baggrund af deskresearchen, vil der blandt andet blive gennemført telefoninterview med skolebestyrelsesformænd og kommunale repræsentanter. Dels for at afdække deres vurderinger af og erfaringer med de konkrete indsatser/aktiviteter og dels for at afdække i hvilken grad kommunen har været inddraget i de indsatser/aktiviteter der har haft til hensigt at styrke skole-hjem-samarbejdet. Vi vil samtidig se på skolebestyrelsens principper for skole-hjem-samarbejdet, herunder i forhold til den beskrevne praksis på skolen. Formålet med denne kvalitative tilgang er at sikre at der er

7 sammenhæng mellem skoleledernes vurderinger og forældrenes vurderinger af indsatserne/aktiviteterne og mellem skolens principper for arbejdet og det arbejde der konkret gennemføres. Samtidig vil vi skabe viden om i hvilken grad det er meningsfuldt at inddrage kommunen i de enkelte interviews. På casebesøgene vil EVA gennemføre interview med følgende nøglepersoner: Interview med skoleledere (og evt. kommunale repræsentanter) Gennem interview med skoleledere, og evt. kommunale repræsentanter, undersøger vi hvordan skolens konkrete indsatser/aktiviteter støtter skole-hjem-samarbejdet. I det omfang kommunen har bidraget til udviklingen af skole-hjem-samarbejdet, inddrages repræsentanter for forvaltningen i interviewene. Derudover undersøger EVA hvilken rolle skoleledelsen spiller i skole-hjem-samarbejdet, samt hvordan skoleledelsen samarbejder med kommunen om at skabe rammer for skole-hjem-samarbejdet. I interviewene vil vi blandt andet fokusere på følgende: Baggrunden for at iværksætte de konkrete indsatser/aktiviteter Hvordan de pågældende indsatser/aktiviteter påvirker samarbejdet Hvilke udfordringer der knytter sig til de iværksatte indsatser/aktiviteter Hvad skoleledelsen forstår ved et godt skole-hjem-samarbejde Hvilken rolle skolebestyrelsen/forældrene har spillet i udarbejdelsen af skolens indsatser/aktiviteter Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk 7/9 Interview med lærere Gennem interview med lærerne undersøger vi deres vurdering af hvordan skolens konkrete indsatser/aktiviteter støtter skole-hjem-samarbejdet. Interviewene sætter også fokus på lærernes forståelse af deres egen rolle i samarbejdsrelationen og på de indsatser/aktiviteter de har iværksat med henblik på at styrke skole-hjem-samarbejdet. Herudover vil der være fokus på hvilken betydning lærerne vurderer at et godt samarbejde har for elevernes læring og trivsel. I interviewene vil vi blandt andet fokusere på følgende: Hvilke forventninger lærerne har til skole-hjem-samarbejdet, og hvad lærerne forstår ved et godt samarbejde Baggrunden for at iværksætte de konkrete indsatser/aktiviteter Hvordan de pågældende indsatser/aktiviteter påvirker skole-hjem-samarbejdet Hvilke udfordringer der knytter sig til de iværksatte indsatser/aktiviteter Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk Interview med forældre Vi gennemfører hjemmebesøg og/eller telefoninterview med forældre til børn på de seks caseskoler. Der gennemføres tre forældreinterviews pr. skole med forældre fra en af eller begge de to forældregrupper. Gennem interview med forældrene undersøger vi deres vurdering af hvordan kommunens, skolens eller klassens konkrete indsatser/aktiviteter støtter skole-hjem-samarbejdet. Der vil være fokus på disse forældres forventninger til samarbejdsrelationen mellem skole og hjem, herunder deres ønsker om at blive inddraget i samarbejdsrelationen, samt deres forskellige erfaringer hermed. Herudover vil der være fokus på

8 hvilken betydning forældrene vurderer at et godt samarbejde har for elevernes læring og trivsel. I interviewene med forældregruppen kan det blive aktuelt at gøre brug af tolk. I interviewene vil vi blandt andet fokusere på følgende: Hvilke forventninger forældrene har til skole-hjem-samarbejdet, og hvad forældrene forstår ved et godt skole-hjem-samarbejde Hvordan forældrene vurderer at de pågældende indsatser/aktiviteter påvirker skolehjem-samarbejdet Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk Interview med skolebestyrelse Vi gennemfører interview med skolebestyrelsen med henblik på at afdække dens rolle i udformningen af de indsatser/aktiviteter der er iværksat for at styrke skole-hjem-samarbejdet. I interviewene med skolebestyrelsen vil EVA blandt andet fokusere på følgende: Baggrunden for at have iværksat de pågældende indsatser/aktiviteter Hvilken rolle skolebestyrelsen har spillet i udarbejdelsen af aktiviteter/indsatser der skal styrke skole-hjem-samarbejdet Hvad skolebestyrelsen forstår ved et godt skole-hjem-samarbejde Hvordan de pågældende aktiviteter/initiativer påvirker samarbejdet i dag Hvordan et styrket skole-hjem-samarbejde kommer til udtryk Elevinddragelse Evalueringen vil indeholde et elevperspektiv. Hvordan eleverne inddrages i de enkelte cases, afhænger af hvordan aktiviteterne/initiativerne er tilrettelagt på de enkelte caseskoler. Arten af elevinddragelse vil derfor blive fastlagt når vi har fået større kendskab til de enkelte aktiviteter. Der kan også inddrages fx trivselsundersøgelser blandt elever eller tilfredshedsundersøgelser blandt forældre hvis sådanne er foretaget på skolen/i kommunen. 8/9 Formidling af evalueringen På baggrund af evalueringen udarbejder vi en elektronisk rapport der indeholder evalueringens analyser og konklusioner. Option 1: Der udarbejdes et inspirationsmateriale der udfolder de aktuelle cases som viser eksempler på skole-hjem-samarbejde der i særlig grad har bidraget til at etablere en god dialog og har styrket forældrenes aktive deltagelse. Inspirationsmaterialet skal formidle de faktorer der i særlig grad vurderes at være afgørende for at skabe et godt skole-hjem-samarbejde, og skal således inspirere skoler i deres udvikling af skole-hjem-samarbejdet og give konkrete idéer til hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kan etableres. Inspirationsmaterialet vil blive udarbejdet på baggrund af en dialogcafé med repræsentanter for caseskolerne. Dialogcaféen vil give mulighed for at se på tværs af de forskellige skolers praksis og erfaringer med henblik på at kunne udveksle erfaringer og diskutere årsagerne til at deres indsatser/aktiviteter vurderes at være succesfulde. Formålet er blandt andet at skabe mulighed for at diskutere indsatsernes/aktiviteternes ligheder, forskelligheder og særlige omstændigheder.

9 Option 2: EVA trykker og udsender rapporten til de folkeskoler som har deltaget i evalueringens spørgeskemaundersøgelse. 9/9

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdet med elevplaner

Arbejdet med elevplaner Arbejdet med elevplaner En national undersøgelse af erfaringer 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Arbejdet med elevplaner 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet? Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Asferg Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017 Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Elevplaner i Meebook

Elevplaner i Meebook Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere