Regeringens beskæftigelsespolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens beskæftigelsespolitik"

Transkript

1 Working Papers Socialt Arbete 2005:2 Regeringens beskæftigelsespolitik - En økonomisk-politisk kommentar til Flere i arbejde Konsulent Henning Hansen, Lektor Jens Lind och Professor Iver Hornemann Møller e:post = = = = fåëíáíìíáçåéå=ñ ê=î êçîéíéåëâ~é= çåü=ëçåá~äí=~êäé

2 Regeringens beskæftigelsespolitik 1. Indledning Flere i Arbejde vil her blive diskuteret i et lidt bredere perspektiv, hvor vi vil inddrage regeringens øvrige beskæftigelsespolitiske indsatser i perioden siden Vi vil søge at belyse om reformen er udtryk for en større ændring af den tidligere førte politik eller den bare er en videreførelse af en allerede etableret linie i de senere års social- og arbejdsmarkedspolitik. Det overordnede tema er således kontinuitet eller forandring i beskæftigelsespolitikken, og allerede her lægges der jo begrebsmæssigt op til en forandring: beskæftigelsespolitik finder sted i Beskæftigelsesministeriet, hvor man beskæftiger sig med reguleringer af det, som vi tidligere kaldte arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Regeringen har tilsyneladende med sine begrebsmæssige og opgavemæssige omrokeringer lagt op til en anden vægtning af de to politikområder. Er det for at styrke indsatsen med at få en større del af befolkningen i beskæftigelse, eller ligger der også noget andet bag? Omlægningen af strukturen i den offentlige sektor indeholder også en række elementer, der er af betydning for beskæftigelsespolitikken. Ikke mindst er det en markant ændring, at regeringen vil overføre en stor del af arbejdsmarkedspolitikken til kommunerne. Dette vil få store konsekvenser for forvaltningen af hele politikområdet, herunder indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter, jfr. øvrige bidrag i dette nummer af Arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikkens udformning er afhængig af en række sammenhænge, hvoraf nogle har været uforandret i mange år, medens andre ændrer sig som følge af beskæftigelsesudviklingen eller politiske forandringer, f.eks. et regeringsskifte. Den overordnede makroøkonomiske strategi kan skifte eller videreføres nogenlunde uændret, men blandt de nogenlunde stabile sammenhænge er vægtningen af det kollektive aftalesystem: Der er bred konsensus i Danmark om, at relationerne på arbejdsmarkedet bedst reguleres gennem den fri aftaleindgåelse og ikke gennem lovgivning. Det gælder i hvert fald de væsentligste relationer, løn og arbejdstid, medens andre reguleringer vedr. betingelserne for arbejdskraftens anvendelse både kan være aftalemæssigt eller lovgivningsmæssigt fastlagte. Forhold vedr. arbejdskraftens produktion og reproduktion, uddannelse og sociale rettigheder og ydelser, er oftest lovgivningsmæssigt reguleret. Uddannelsespolitikken, socialpolitikken, aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiveringspolitikken er typiske områder for lovgivningsmæssig regulering. Men demarkationslinien mellem aftaleindgåelse og lovgivning er alligevel ofte pragmatisk og bestemt af aktuelle muligheder og hensyn. Således er arbejdstiden igennem de senere år blevet stærkt påvirket af EU-reguleringer med efterfølgende dansk lovgivning, ligesom pensioner og på det seneste barselsorlov er blevet aftalemæssigt fastlagt. Et særtræk ved den danske model er måske netop en pragmatisk forholden sig til dogmerne om hvordan arbejdsmarkedet reguleres, så for at kunne vurdere den sammenhæng, som programmet Flere i arbejde indgår i, skal vi medtænke den generelle økonomiske politik, den aftalemæssige regulering af arbejdslivet og de øvrige lovgivningsmæssige initiativer, som regeringen er kommet med på beskæftigelsesområdet. I denne forbindelse kan man vel på forhånd antage, at Fogh- 1

3 regeringens reguleringer bærer præg af en lidt stærkere liberalistisk prægning end den tidligere socialdemokratiske regering. Et markant træk ved de borgerlige partiers ideologi er netop, at de fremstiller sig selv som frihedens forkæmpere. Først og fremmest skal markedskræfterne slippes løs. Samfundet skal (helst) have en fri prisdannelse på alle markeder og oveni skal den enkelte samfundsborger have et frit valg til at bestemme, hvordan livet skal leves. Der skal ikke være for mange restriktioner. Sagt på en anden måde skal statens indflydelse begrænses og markedet og det civile samfund skal styrkes. 2. Flere i arbejde? Er der så kommet flere i arbejde efter 2001? Og vil der komme flere i arbejde inden 2010, sådan som målsætningen er i VK-regeringens udspil Flere i arbejde? VK-regeringen forventede helt tydeligt at kunne køre videre på den beskæftigelsesfremgang, som havde fundet sted siden midten af 1990erne, men et blik på beskæftigelsesstatistikken er nok til at konstatere, at det ikke ser lovende ud. Arbejdsløsheden har været stigende og beskæftigelsen faldende i de seneste år. Regeringens beskæftigelsespolitik har ikke kunnet dæmme op for den økonomiske afmatning og faldende beskæftigelse.. Tabel 1. Udviklingen i beskæftigelsen (3. kvartal - sæsonkorrigeret). ATP-statistik Fuldtidsbeskæftigede i tusinder I alt ,1 100, Den private sektor ,9 100, Den statslige sektor ,8 90,2 154 Den amtslige sektor ,6 104,7 177 Den kommunale sektor ,8 104,0 431 Offentlige selskaber ,0 98,4 79 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Fra 2001 til 2004 er den samlede beskæftigelse faldet med 1,4%. Og det er interessant, at det er i den private sektor, at faldet i beskæftigelse siden 2001 har været størst. Beskæftigelsesnedgangen har været ligeligt fordelt over næsten alle brancher i den private sektor. Derimod er beskæftigelsen steget i kommunerne og amterne. Beskæftigelsesmæssigt har det altså ikke været nogen succes med en liberal VK-regering. Tabel 2. Udviklingen i ledighed og personer uden ordinær beskæftigelse Pct. af arbejdsstyrken Registreret ledighed 5,4% 5,2% 5,0% 6,2% Støttet beskæftigelse 1,2% 1,4% 1,8% 2,0% Uddannelsesforanstaltninger 1,6% 1,6% 1,6% 1,3% Aktivering mv. 0,9% 0,8% 0,8% 0,7% I alt uden ordinær beskæftigelse 9,1% 9,0% 9,2% 10,2% Antal uden ordinær beskæftigelse Kilde: Social Årsrapport Når vi ser på ledighedstallene, så er det også gået den forkerte vej siden regeringsskiftet. Den registrerede ledighed er steget med ca. 17% og den samlede ledighed (inkl. personer i støttet beskæftigelse og uddannelse samt aktivering) er steget med næsten 13%. I dag er den regsitrede ledighedsprocent 6,2% og den samlede ledighedsprocent er 10,2%. Det er også interessant, at ledigheden er steget for næsten alle grupper. 2

4 Men hvad har regeringen gjort ved beskæftigelsen? Den har bl.a. ændret aktiveringsindsatsen, så uddannelse spiller en mindre rolle, mens løntilskud i den private sektor spiller en større rolle (se en anden artikel i dette nr. om uddannelsesindsatsen). Desuden har den indført motiverende foranstaltninger, som bl.a. omfatter loft over kontanthjælpen, så kontanthjælpsmodtagere med store boligudgifter får nedsat hjælp. Desuden er der indført varighedsgrænser, som betyder lavere kontanthjælp for visse personer efter 6 måneder på kontanthjælp. Alt i alt viser opgørelser fra Arbejdsdirektoratet, at ca personer har mærket disse stramninger af kontanthjælpsreglerne. Disse motiverende foranstaltninger, som især vil ramme indvandrer-gruppen, har nærmest karakter af at ville sulte nogle kontanthjælpsmodtagere til selvforsørgelse. Det skal ses i sammenhæng med starthjælpen og introduktionsydelsen, som er ca. 30% lavere end kontanthjælpen. Starthjælpen og den lavere sats for introduktionsydelsen, som blev indført i juli 2002 har imidlertid ikke haft nogen nævneværdig effekt på beskæftigelsen. Det har CASA dokumenteret i bl.a. Social Årsrapport 2003 og 2004, hvor man har opgjort beskæftigelsesprocenten efterfølgende. Det viser sig, at ca. 30% af de nye modtagere af introduktionsydelse efterfølgende kommer i beskæftigelse eller i uddannelse både før og efter 1. juli Arbejdsdirektoratet har opgjort tallene på en lidt anden måde og har fundet, at kun ca. 5%-point flere er kommet i beskæftigelse/uddannelse efter indførelsen af de laverer satser. Man kan også opgøre beskæftigelses-/uddannelseseffekten i sammenligning med andre sociale ydelser. Tabel 3. Procentdel i beskæftigelse og uddannelse i midten af opdelt efter ydelsesart. Fik ydelse i 3. kvartal 2002 Fik ydelse i 1. kvartal 2003 Nye på introduktionsydelse 30% 30% Nye på starthjælp 47% 50% Nye på kontanthjælp* 59% 54% Nye i aktivering* 49% 48% Gamle på kontanthjælp** 28% 28% Gamle i aktivering ** 28% 28% *Har ikke modtaget kontanthjælp eller været i aktivering efter ** Har også modtaget kontanthjælp eller været i aktivering før det pågældende kvartal. Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. Nye på introduktionsydelse og starthjælp modtager en sats, som er ca. to tredjedele af kontanthjælpen, men der er betydelig forskel på disse to grupper, idet modtagere af starthjælp har i de fleste tilfælde har en betydelig større tilknytning til Danmark, end modtagere af introduktionsydelse. Men tabellen viser, at modtagere af de lavere ydelser ikke klarer sig bedre end modtagere af høje ydelser. Man kan tale om, at VK-regeringen har drevet de økonomiske incitamenter så langt, at det har mening at tale om et nyt princip, hvor man vil sulte folk, som i forvejen har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. I værste fald risikerer man at gøre en gruppe kriminelle, fordi nogle af de ramte personer sandsynligvis vil vælge et liv på kanten af samfundet med sort arbejde og momsfri handel. Det skal også ses på baggrund af, at øget beskæftigelse er afhængig af meget andet end den førte beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsespolitikken kan justere på kvantiteten og kvaliteten af arbejdskraftudbuddet, men den økonomiske vækst er afgørende for ændringer i beskæftigelsen og den til enhver tid siddende regering har kun begrænset indflydelse på beskæftigelsesudviklingen. 3

5 3. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken Den generelle økonomiske politik Paradigmeskiftet fra en keynesiansk til en monetaristisk økonomisk politik fandt i Danmark gradvist sted i løbet af 1980erne og 1990erne. Schlüter-regeringens tiltrædelse i 1982 markerede det første skridt. Tiltrædelsen af det indre marked og den såkaldte Fælleserklæring fra 1987 (Regeringen 1987) og Maastricht-traktaten i 1992 er nogle andre vigtige milepæle, og endelig har fagbevægelsens reelle accept i løbet af 1990erne medført, at det anti-inflationære vækstregime har bred politisk og institutionel opbakning i Danmark. Konvergenskravene og senere stabilitetspagten er således den væsentligste referenceramme for den økonomiske politik for både den foregående og den nuværende regering. Frem til 2001 viste denne politik sig vellykket og Danmark blev af mange anset for en model for den europæiske strategi som følge af stabil økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst, der medførte at arbejdsløsheden fra 1994 til 2001 faldt fra 12 til 5 procent. I samme periode var inflationen lavere end lønstigningerne og størstedelen af befolkningen havde en reallønsfremgang. Siden 2001 har inflationen også været mindre end lønstigningerne, og efter et fald i den økonomiske vækst formodes den igen at ligge over to procent i 2004 og de næst følgende år. Til trods herfor har beskæftigelsen som nævnt været faldende og arbejdsløsheden stigende siden Alligevel er regeringen fortsat optimistisk og den regner med at beskæftigelsen vil stige fra nu af (Finansministeriet 2004). Anlægges et lidt mindre optimistisk syn, kan det konstateres, at det anti-inflationære regime frem til 2001 havde en positiv effekt på dansk økonomi og beskæftigelse først og fremmest gennem den efterspørgselsstimulering der fandt sted som følge af rentefaldet - medens det efter 2001 har vist sig at være knapt så vellykket, hvilket i høj grad også kan ses i andre lande i Europa, hvor bl.a. Tyskland og Frankrig har set sig nødsaget til at overskride stabilitetspagtens aftaler om underskuddet på de offentlige budgetter (DØR 2004). Rentefaldet er fortsat efter regeringsskiftet i 2001, og regeringen har søgt at stimulere efterspørgslen yderligere gennem skattereduktioner, men altså indtil videre uden de forventede beskæftigelsesmæssige effekter. Arbejdsmarkedspolitikken Der er naturligvis mange andre faktorer end rentefaldet der spillede ind på den positive beskæftigelsesudvikling fra 1994 til En af disse hævdes som regel at være beskæftigelsespolitikken, som netop fik fornyet aktualitet efterhånden som statens finanspolitiske råderum blev begrænset. Nu skulle de enkelte politikområder enten nedtones så markedet kunne tage over eller fintunes til fremme af den økonomisk vækst. Også på det beskæftigelsespolitiske område blev Danmark af mange betragtet som et foregangsland med en høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet sammenholdt med relativt høje sociale ydelser og en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Auer 2000). Flexicurity blev samlebegrebet for en sådan strategi (Transfer 2004), der indeholdt en hensyntagen til både lønmodtagere og arbejdsgivere arbejdsgiverne fik fleksibilitet og lønmodtagerne social tryghed. 4

6 De socialdemokratiske regeringer i perioden startede ud med en større lovpakke, der på arbejdsmarkedsområdet indeholdt en forøget vægt på aktivering af de arbejdsløse, en udvidelse af orlovsordningerne og en begrænsning i adgangen til arbejdsløshedsunderstøttelse, bl.a. ved at afskaffe optjeningsretten under støttet beskæftigelse. Frem til 2001 blev aktiveringsbestræbelserne yderlige styrket gennem en række tiltag, såsom fremrykning af aktiveringskravene (specielt for unge) og etablering af særlige ordninger, såsom servicejobs. Videre blev orlovsordningerne kraftigt reduceret, overgangsydelsen afskaffet, efterlønsordningen forringet og adgangen til arbejdsløshedsdagpenge yderligere begrænset gennem bl.a. en reduktion af støtteperioden fra 9 til 4 år, strengere rådighedskrav og en længere periode for optjeningsret. Endelig blev dagpengenes dækningsgrad i forhold til lønnen reduceret (Lind og Møller 2004). Sammenfattende om denne periode kan det således påstås, at arbejdsmarkedspolitikken først og fremmest indeholdt disciplinerende foranstaltninger idet arbejdsløse i stigende grad blev mødt med krav om aktivering og fik reduceret adgangen til dagpenge. Man kan hævde, at sikringen af den sociale tryghed først og fremmest skete gennem det markante fald i arbejdsløsheden, men vel også at det i stigende grad blev utrygt at være arbejdsløs under denne periode. Iøvrigt er det tvivlsomt om fleksibiliteten på arbejdsmarkedet overhovedet har været stigende (Lind 2004), selvom reguleringerne af arbejdsmarkedet rent faktisk har haft dette sigte. Selvom der er bred opbakning bag aftalemodellen bliver den kollektive aftaleindgåelse og fagforeningerne af mange betragtet som en hæmsko for økonomisk vækst og en hæmsko for en optimal allokering af arbejdskraften. Men specielt i løbet af 1990erne har aftaleindgåelserne på det danske arbejdsmarked ydet sit store bidrag til en forøget fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Dette er først og fremmest sket gennem en radikal decentralisering af løndannelsen og arbejdstidens tilrettelæggelse. Normallønssystemet er blevet markant reduceret og flere store overenskomstområder indeholder således nu ikke nogen lønsatser overhovedet. Yderligere er den centrale lønfastsættelse i den offentlige sektor (og finanssektoren) blevet suppleret med et meget fleksibelt element, Ny løn, og både i den private og i den offentlige sektor finder betydende dele af løndannelsen nu sted på den enkelte arbejdsplads. Den gennemsnitlige arbejdstid kan lokalt afviges med stadigt stigende udsving og over en stadigt længere periode, og på nogle områder kan der lokalt vælges mellem løn, ferie, uddannelse og pension. Som modydelse til denne fleksibilisering har lønmodtagerne fået udbygget pensionsordningerne og fået en gennemsnitlig lønstigning, der er på niveau med eller overstiger inflationen. Den frie overenskomstindgåelse blev også i 1990erne holdt i kort snor af regeringerne, som har grebet ind hver gang en overenskomstperiode er endt i konflikt, og specielt ændringen af efterlønsordningen i 1999 medførte en tydelig krise mellem regeringen og store dele af fagbevægelsen. Men i tråd med de seneste 30 års politikdannelse - og selvfølgelig også de officielle opfordringer fra EU - er de korporative strukturer og relationer blevet styrket. Den borgerlige regering blev i 2001 valgt ind på en forsikring om bevarelse af velfærdsstaten og havde således givet afkald på nogle af de markante liberalistiske temaer, der især havde præget partiet Venstre i løbet af 1990erne. Fjendtligheden over for fagforeningerne var et af dem (f.eks. havde det igennem lang tid været Venstres hensigt at fjerne retten til at trække fagforeningskontingentet fra i skat), og den nye regering markerede da også tydeligt, at samarbejdet med organisationerne skulle fortsætte ligesom statsministeren ved sin tiltræden proklamerede, at klassekampen var slut. 5

7 På det arbejdsmarkedspolitiske område var der også forsonlige toner. Politikken fra 1990erne skulle fortsættes gennem nogle reformer, der skulle sikre vækst i beskæftigelsen og en bevarelse af den sociale sikkerhed. Alligevel viste det sig snart, at nogle af regeringens initiativer havde en klar liberalistisk profil også i reguleringen af arbejdsmarkedet. Det gennemgående tema for regeringens politik var det frie valg, hvor borgeren skulle kunne vælge frit mellem offentlige og private serviceydelser, og i den såkaldte Frihedspakke var bl.a. intentioner om at etablere en statslig arbejdsløshedskasse uafhængig af fagforeningerne, en afskaffelse af begrænsninger i at tage deltidsbeskæftigelse, samt et forbud mod eksklusivaftaler. Forbudet mod eksklusivaftaler blev ikke gennemført fordi Dansk Folkeparti blev betænkelige som følge af EU-udvidelsen, men det lykkedes regeringen at få kendt alle bestemmelser i overenskomster, der begrænsede adgangen til deltidsansættelse, for ulovlige. Den statslige arbejdsløshedskasse blev ikke vedtaget, idet Dansk Folkeparti heller ikke støttede dette. Derimod blev det i 2002 vedtaget, at arbejdsløshedskasser fremover kunne blive tværfaglige. Umiddelbart er denne øgede mulighed for frit valg af arbejdsløshedskasse ikke nogen større forandring, men sammen med de følgende reformer bliver der hermed lagt op til nogle ret drastiske ændringer af reguleringen af arbejdsmarkedet. Regeringen præsenterede i foråret 2002 sin arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde, og efter langvarige forhandlinger blev den vedtaget i december. Reformen indeholdt de sædvanlige sociale nedskæringer, specielt på kontanthjælpen, men også begrænsning i adgangen til dagpenge for personer under 30, hvilket var en direkte fortsættelse af den tidligere regerings politik. Dertil strengere sanktioner ved afslag af et arbejdstilbud, strengere rådighedskrav, samt en såkaldt forenkling af aktiveringsforanstaltningerne fra de eksisterende 32 ordninger til 3 principielle redskaber. Videre blev det bestemt, at forsikrede og ikke-forsikrede ledige i princippet skulle behandles ens, og gennem etablering af samarbejdsinstitutioner skulle AF og kommunerne gå sammen om denne opgave. Endelig blev det fastlagt, at stigende dele af den samlede arbejdsmarkedspolitiske indsats skulle udliciteres til andre aktører (arbejdsløshedskasser, vikarbureauer, konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andet). Med den efterfølgende strukturreform i 2004 er det som nævnt yderligere bestemt at beskæftigelsespolitikken skal overgå til kommunerne. Disse organisatoriske eller administrative reformer vil få vidtrækkende konsekvenser for reguleringen af arbejdsmarkedet i Danmark. Konsekvenserne for beskæftigelsespolitikken, herunder indflydelsen for arbejdsmarkedets parter, bliver analyseret i andre artikler i dette nummer af Arbejdsliv. Det centrale spørgsmål er vel om der i fremtiden vil være tale om at føre en egentlig arbejdsmarkedspolitik i stil med det vi har kendt indtil nu, eller om det er et bevidst forsøg på at ødelægge de institutionelle rammer for en politisk, samfundsmæssig opbakning bag allokerings- og uddannelsesprocesser og i stedet lade individuelle markedsrelationer få mere frit spil. Perspektiverne for kollektiv interessevaretagelse gennem fagforeninger peger i hvert fald i en sådan retning. Nedbrydningen af de faglige grænser for medlemskab af arbejdsløshedskasser vil i hvert fald med stor sandsynlighed føre til en faldende medlemskab af fagforeninger, specielt inden for LO-området, hvor organisationsgrænser, medlemskab af arbejdsløshedskasser igennem tiden har fulgt nogenlunde opdelingen af arbejdsmarkedet gennem kollektiv overenskomstindgåelse. Når arbejdsløshedskasserne fremover i stigende grad kan optage alle typer af medlemmer nedbrydes den tætte forbindelse mellem arbejdsløshedskasse og fagforening, hvorved organisationsprocenten med al sandsynlighed vil falde fra de nuværende ca. 80 procent til et niveau, der kendetegner lande uden 6

8 en frivillig arbejdsløshedsforsikring. Dette vil selvsagt have alvorlige konsekvenser for fagforeningernes hele virke, hvorved den højt besungne danske model vil gå trange tider i møde. Om regeringen rent faktisk har et sådant perspektiv i tankerne, ved vi selvsagt ikke noget om. Reformerne er ikke blevet begrundet med sådanne overvejelser, men derimod med hensigten om at fremme det frie valg. Borgerne skal selv vælge og hvis man frit kan vælge arbejdsløshedskasse er der penge at tjene (Arbejdsdirektoratet 2004). Indtil videre er det formodentlig også kun et mindretal, der rent faktisk har skiftet arbejdsløshedskasse til de nye tværfaglige kasser. 4. Socialpolitikken Selvom dele af socialpolitikken nu er blevet samlet med arbejdsmarkedspolitikken i Beskæftigelsesministeriet under betegnelsen beskæftigelsespolitik, viser det sig, at traditionerne i socialpolitikken ikke er grundlæggende forandret. Med modernitetens første danske socialreform i 1891/92 blev kimen lagt til en dualisering af den velfærdsstat, som skulle udvikles i løbet af det næste århundrede. Det var godsejerne og gårdmændene, som i slutningen af det 19. århundrede fandt sammen om nu at trække alderdomsforsørgelsen og sygelovgivningen ud af Fattigloven så at trængende 60-årige og ældre, der ikke de sidste 10 år havde modtaget fattighjælp, fik ret til en skønsmæssig udmålt hjælp. Og for at opnå hjælp under sygdom krævedes medlemskab af og kontingent til de offentligt støttede sygekasser. Lovændringen betød altså, at de, som enten ikke før havde ligget det offentlige til byrde eller selv bidrog til egen sygdomssikring, nu var kvalificerede til den højere, finere og sanktionsfrie offentlig hjælp. De øvrige trængende var fortsat henvist til den lavere, stigmatiserende fattighjælp med tilhørende fattighjælpsvirkninger. Ikke overraskende er det klassiske liberalistiske principper, som godsejerne og gårdmændene lagde til grund for udformningen af struktur og indhold i den nye socialreform: Frivillighed (medlemskabet af sygekasserne), hjælp til selvhjælp (egen/brugerbetaling ved sygdomshjælp) og alene hjælp til de svagt stillede, der hidtil ved selvforsørgelse eller på anden vis have klaret at holde sig fri af offentlig understøttelse. Langt mere bemærkelsesværdigt er det derimod, at da socialdemokratiet med K.K. Steincke i spidsen udformede (op til 1920) og gennemførte modernitetens anden socialreform i 1933 var det stort set de samme liberalistiske principper, som denne reform byggede på. Kontinuiteten i velfærdsstatens dualisme opdelingen i de værdige og de ikke-værdige sociale klienter udtrykte Steincke ved forelæggelsen af socialreformen sådan: Det (lovforslaget, forf.) er mere humant over for de virkeligt trængende, for så vidt disse i øvrigt kæmper tilværelseskampen som normale borgere, og byder alle disse en bedre og mere forstående håndsrækning end måske i noget andet land, men er omvendt i sine virkninger strengere, end man andre steder er overfor de ansvarsløse, de selvopgivende døgenigte, de bevidst samfundsfjendske elementer, kort sagt over for dem, der ikke har vilje til eller ønske om at leve et ordnet samfundsliv. Med udbygningen af velfærdsstaten i det 20.århundrede blev flere og flere befolkningsklasser og grupper tilgodeset gennem velfærdsstatslige ydelser. Uddannelsestøtte, familieydelser, boligtilskud herunder rentefradrag, folkepension og en lang række andre service- og kontantydelser blev efter princippet om universalitet efterhånden ydet til alle landets borgere. Og i slutningen af århundredet 7

9 blev mange sociale ydelser efterhånden betragtet som en borgerret som den sociale del af medborgerskabet. Men alligevel var der stadigvæk to velfærdsstater, en for det store flertal af befolkningen, som arbejdsmæssigt og indkomstmæssigt klarede sig godt og så en discount-udgave for det mindretal, som blev betragtet som mindreværdige borgere og derfor uværdigt trængende. Ser vi på den sidste kategori, er der selvfølgelig over tiden ikke i enhver henseende tale om den samme gruppe af personer og da slet ikke om identiske undergrupper. Disse ændrer sig ikke så meget med socialpolitikken der stadig udformes todelt men snarere med ændringerne i de samfundsøkonomiske strukturer. Så mens der er kontinuitet, for så vidt angår dualiseringen af velfærdsstaten, er der ændringer i sammensætningen og størrelsen af de grupper, som udgør de ikke-værdige dele af det sociale klientel. Steincke talte således om selvopgivende døgenigte og samfundsfjendske elementer, mens fokus for Socialforskningsinstituttet som udtryk for regeringens og socialdemokratiets socialpolitiske tænketank under tilblivelsen af modernitetens tredje socialreform i 1960 ernes slutning/1970 ernes begyndelse var et andet sted. Instituttet gik således ud fra, at i en periode med gode beskæftigelsesforhold måtte langvarigt arbejdsløse adskille sig væsentligt fra befolkningens flertal (Friis m.fl. 1960). Og Rold Andersen, der senere blev centralt placeret som rådgiver for socialreformkommissionens formand, og som i 1960 erne tegnede betydelige dele af den sociale debat, udtrykte det således: vedkommende kunne ikke uden videre betegnes som psykopat, men manglede alligevel den karaktermæssige modstandsdygtighed, som flertallet af befolkningen må formodes at have (Rold Andersen 1966). I dag er det i sær tilknytningen til arbejdsmarkedet, som er afgørende for dualiseringen af velfærdsstaten. Tilhører du det store flertal af personer i den arbejdsdygtige alder, som har en stabil eller nogenlunde stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, så hører du sammen med børn og gamle til i den privilegerede del af velfærdsstaten. Og generelt gælder det, at jo længere tid af dit liv du arbejder, jo flere timer du arbejder, og jo højere løn du oppebærer, desto bedre er din placering i velfærdssystemet. Arbejdsmarkedspensionerne og arbejdsløshedsunderstøttelsen er gode eksempler. Men tilhører du de % af befolkningen, som i den erhvervsaktive alder ikke har foden solidt plantet inden for på arbejdsmarkedet, så er din understøttelse ved alderspension og arbejdsledighed væsentlig lavere. Siden begyndelse af 1950 erne er den sidste gruppe vokset fra at udgøre nogle ganske få procent til siden 1990 erne at være omkring hver fjerde/femte dansker i den erhvervsaktive alder (Larsen og Møller 2004). Det er denne gruppe, som siden begyndelsen af 1980 erne har oplevet stadige reduktioner i både ydelsernes højde og i varigheden af ydelserne, kombineret med stigende krav til adgang til ydelserne i form af længere optjeningsperioder og ventetider. Set i relation reformen Flere i arbejde er der på det socialpolitiske område tale om en kontinuitet i forhold til de forrige regeringer. Også de skar ned på de arbejdsmarginaliseredes og dermed uværdiges ydelser m.v. Over de seneste to årtier er der tale om dusinvis af forringelser. Og ligesom de forrige regeringer har den nuværende også fredet de velfærdsstatslige ydelser for det store flertal af befolkningen dem med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, børn og gamle. Der, hvor der på de seneste er sket ændringer, er, at den nuværende regering gennem to runder af skattelettelser har privilegeret de i forvejen bedst stillede grupper i samfundet, og at disses forbedrede levekår nu bindes direkte sammen med forringelserne for de marginaliseredes. Det hedder således i forliget Flere i Arbejde, at Flere i arbejde generelt vil medføre færre 8

10 forsørgelsesudgifter alene som følge af regelændringer (kontanthjælpsloft mv.) Disse besparelser reserveres til nedsættelse af skatten fra 1. Januar 2004 (citeret fra Socialrådgiveren 19/2004). Dualiseringen af velfærdsstaten hviler altså ikke længere så tydeligt alene på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nu er det også indkomsten også den del der ikke erhverves ved arbejde som via mærkbare skattelettelser er med til at skærpe den velfærdsstatslige todeling. Fogh-regeringen har klart markeret et nyt niveau for levestandard gennem den lave starthjælp, samt yderligere sænkning af kontanthjælpen. Argumentet har været, at det skal motivere kontanthjælpsmodtagerne til at blive selvforsørgende, og jo større forskel, der er mellem lønindkomst og overførselsindkomst, des større er incitamentet. Imidlertid er en stor del af kontanthjælpsmodtagerne syge, nedslidte eller har andre sociale problemer, som forhindrer dem i at opnå et indtægtsgivende arbejde. Endelig er der i en dualiseringssammenhæng grund til i de allerseneste år at hæfte sig ved den yderligere skærpelse, der er sket via regeringsstøtte til/accept af boligejernes muligheder for yderst fordelagtige lånoptagelser i boligernes friværdi. Gennem lave renter og afdragsfri perioder for boliglån har mange boligejere opnået markante forbrugsudvidelser. Sammenfattende er der således sket en skærpelse af den velfærdsstatslige dualisering og dermed en yderligere polarisering af levevilkårene mellem de, der har en mere eller mindre solid forankring på arbejdsmarkedet, børn og gamle på den ene side og den marginaliserede rest på anden. 5 Afslutning Man kan ikke bebrejde statsministeren, at klassekampen efter hans mening er slut. Det er bare en smule overraskende, at regeringen umiddelbart efter sin tiltrædelse fører en politik, der forringer levevilkårene for de grupper af befolkningen, der i forvejen er værst stillede mht. beskæftigelse og indkomst. I særdeleshed modtagerne af sociale overførselsindkomster. I tilgift har regeringen rettet markante angreb mod lønmodtagernes organisationer og arbejdsmarkedets aftalesystem, herunder a- kasselovgivningen og parternes indflydelse på administrationen af beskæftigelsespolitikken. Begrundelserne herfor er at forøge borgernes mulighed for at foretage et frit valg og øge incitamentet til at tage et arbejde. Gennem nedskæringer i ydelserne, stramninger i adgangen til og varigheden af ydelserne og en styrkelse af aktiveringsindsatsens motiverende effekter sker der en disciplinering ikke bare af de arbejdsløse, men også af det store flertal af arbejdende lønmodtagere. For dem bliver det stadigt mere skræmmende og socialt udstødende at blive arbejdsløs og det lægger naturligt en dæmper på deres krav til arbejdets kvalitet, samt løn og øvrige arbejdsbetingelser, hvilket vi bl.a. kunne se i det forløbne år med billetsælgerne i SAS i begyndelsen af året og slagteriarbejderne på Danish Crown i Ringsted i december måned. Det kan således godt være, at statsministeren mener, at klassekampen er slut, men man kan altså lige så godt sige det modsatte, nemlig at regeringens førte politik tyder på, at klassekampen lever i bedste velgående. Uligheden mellem beskæftigede og forsørgede er forøget - også gennem skattepolitikken og accepten af at personer med fast ejendom i disse år også er blevet begunstiget med nye forbrugsmuligheder som følge af den faldende rente og på det seneste afdragsfrie lån. Sat på kort formel er det hovedsageligt indpakningen der er anderledes sammenlignet med tidligere regeringer. Med undtagelse af de store strukturelle og organisatoriske reformer af 9

11 arbejdsløshedspolitikken - specielt a-kasselovgivningen og de øvrige slet skjulte angreb på fagbevægelsen kunne tidligere socialdemokratiske regeringer have ført den samme politik. Tendensen har været nøjagtigt den samme siden 1979, hvor de første begrænsninger i adgangen til arbejdsløshedsdagpenge blev gennemført efter de store reformer i social- og arbejdsmarkedspolitikken i 1960erne og 1970erne. Flere i arbejde er således på nogle punkter en fortsættelse af nogle almene tendenser i tilpasningen af velfærdsstaten til et neo-liberalistisk regime. På andre punkter, de strukturelle og organisatoriske forandringer, er reformen tilsyneladende ret uskyldige tiltag der skal sikre borgerne et frit valg. Men den indeholder kimen til en total omstrukturering af beskæftigelsespolitikken og en svækkelse af lønmodtagernes organisering i fagforeninger, hvilket selvsagt vil ændre relationerne på arbejdsmarkedet ret radikalt. Men vil kommunernes overtagelse af arbejdsmarkedspolitikken og en tiltagende introduktion af private aktører medføre flere i arbejde? Vi tvivler. Flere i arbejde er også en videreførelse af den dualiserede velfærdsstat. Alt efter temperament kan man måske hævde, at de markante forringelser af kontanthjælpen for specielle grupper kunne medføre, at man med rette kunne hævde at velfærdsstaten nu er blevet tredelt, hvor de svageste nu får så lave ydelser, at man har svært ved at forstå, hvordan de kan eksistere rent materielt uden at bryde loven. Den svageste gruppe er nu blevet indvandrer-gruppen, som efterhånden behandles som en ren under-klasse. Der er ikke kommet flere i arbejde som følge af Flere i arbejde. Det kan man ikke bebrejde regeringen. Ret beset er der vel ikke ret meget af indholdet i denne pakke, der er beregnet til endsige velegnet til at bringe flere i arbejde. Hovedindholdet er en opstramning af den lovgivning der regulerer forholdene for de arbejdsløse og det skaber kun flere i arbejde i den forstand at der er en omfattende beskæftigelse i at kontrollere, administrere, aktivere og uddanne arbejdsløse. At tro på, at forringelser af de arbejdsløses levevilkår skulle medføre flere jobs er i bedste fald naivt. At blive ved med at hævde det er uanstændigt. Regeringen havde troet at skattelettelserne medførte højere beskæftigelse. Det er sikkert også tilfældet, men den yderligere efterspørgsel har åbenbart ikke kunnet kompensere for andre faktorer, der har medført et fald i efterspørgslen på arbejdskraft. Litteratur Andersen, B.R. 1966: Forebyggelse af fattigdom. Socialpolitisk Forenings småskrifter nr. 37. København: Socialpolitisk Forening. Arbejdsdirektoratet (2004): Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2004, København. Auer, P. (2000): Employment revival in Europe, ILO, Geneva. DØR 2004: Dansk Økonomi efterår 2004, Det Økonomiske Råd. Finansministeriet 2004: Økonomisk Redegørelse, december Friis, H. m.fl. 1960: Offentligt forsorgsunderstøttede. Socialforskningsinstituttets Publikationer no. 1. København. Teknisk Forlag. 10

12 Lind, J, Møller, I.H. 2004: The Danish experience of labour market policy and activation of the unemployed, pp in Serrano, A.: Are Activation Policies Converging in Europe, ETUI, Brussels. Lind, J.: Labour Market Policy in Denmark: A European success Story?, pp in Jens Lind, Herman Knudsen, Henning Jørgensen (eds.): Labour and Employment Regulation in Europe, P.I.E. Lang, Brussels. Møller, I.H De fire socialreformer i moderne tid i Larsen, J.E. & Møller, I.H. Socialpolitik København.Hans Reitzels Forlag. Regeringen 1987: Fælleserklæring fra Regeringen, DA, LO, FTF og SALA, 8. December Transfer 2004: Flexicurity: Conceptual issues and political implementation in Europe, volume 10, number 2, Summer

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Den 1. januar 2003 trådte en del af den

Den 1. januar 2003 trådte en del af den Kronik Arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet Jens Lind Den 1. januar 2003 trådte en del af den arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget i december 2002, i kraft. Den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere