Regeringens beskæftigelsespolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens beskæftigelsespolitik"

Transkript

1 Working Papers Socialt Arbete 2005:2 Regeringens beskæftigelsespolitik - En økonomisk-politisk kommentar til Flere i arbejde Konsulent Henning Hansen, Lektor Jens Lind och Professor Iver Hornemann Møller e:post = = = = fåëíáíìíáçåéå=ñ ê=î êçîéíéåëâ~é= çåü=ëçåá~äí=~êäé

2 Regeringens beskæftigelsespolitik 1. Indledning Flere i Arbejde vil her blive diskuteret i et lidt bredere perspektiv, hvor vi vil inddrage regeringens øvrige beskæftigelsespolitiske indsatser i perioden siden Vi vil søge at belyse om reformen er udtryk for en større ændring af den tidligere førte politik eller den bare er en videreførelse af en allerede etableret linie i de senere års social- og arbejdsmarkedspolitik. Det overordnede tema er således kontinuitet eller forandring i beskæftigelsespolitikken, og allerede her lægges der jo begrebsmæssigt op til en forandring: beskæftigelsespolitik finder sted i Beskæftigelsesministeriet, hvor man beskæftiger sig med reguleringer af det, som vi tidligere kaldte arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Regeringen har tilsyneladende med sine begrebsmæssige og opgavemæssige omrokeringer lagt op til en anden vægtning af de to politikområder. Er det for at styrke indsatsen med at få en større del af befolkningen i beskæftigelse, eller ligger der også noget andet bag? Omlægningen af strukturen i den offentlige sektor indeholder også en række elementer, der er af betydning for beskæftigelsespolitikken. Ikke mindst er det en markant ændring, at regeringen vil overføre en stor del af arbejdsmarkedspolitikken til kommunerne. Dette vil få store konsekvenser for forvaltningen af hele politikområdet, herunder indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter, jfr. øvrige bidrag i dette nummer af Arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikkens udformning er afhængig af en række sammenhænge, hvoraf nogle har været uforandret i mange år, medens andre ændrer sig som følge af beskæftigelsesudviklingen eller politiske forandringer, f.eks. et regeringsskifte. Den overordnede makroøkonomiske strategi kan skifte eller videreføres nogenlunde uændret, men blandt de nogenlunde stabile sammenhænge er vægtningen af det kollektive aftalesystem: Der er bred konsensus i Danmark om, at relationerne på arbejdsmarkedet bedst reguleres gennem den fri aftaleindgåelse og ikke gennem lovgivning. Det gælder i hvert fald de væsentligste relationer, løn og arbejdstid, medens andre reguleringer vedr. betingelserne for arbejdskraftens anvendelse både kan være aftalemæssigt eller lovgivningsmæssigt fastlagte. Forhold vedr. arbejdskraftens produktion og reproduktion, uddannelse og sociale rettigheder og ydelser, er oftest lovgivningsmæssigt reguleret. Uddannelsespolitikken, socialpolitikken, aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiveringspolitikken er typiske områder for lovgivningsmæssig regulering. Men demarkationslinien mellem aftaleindgåelse og lovgivning er alligevel ofte pragmatisk og bestemt af aktuelle muligheder og hensyn. Således er arbejdstiden igennem de senere år blevet stærkt påvirket af EU-reguleringer med efterfølgende dansk lovgivning, ligesom pensioner og på det seneste barselsorlov er blevet aftalemæssigt fastlagt. Et særtræk ved den danske model er måske netop en pragmatisk forholden sig til dogmerne om hvordan arbejdsmarkedet reguleres, så for at kunne vurdere den sammenhæng, som programmet Flere i arbejde indgår i, skal vi medtænke den generelle økonomiske politik, den aftalemæssige regulering af arbejdslivet og de øvrige lovgivningsmæssige initiativer, som regeringen er kommet med på beskæftigelsesområdet. I denne forbindelse kan man vel på forhånd antage, at Fogh- 1

3 regeringens reguleringer bærer præg af en lidt stærkere liberalistisk prægning end den tidligere socialdemokratiske regering. Et markant træk ved de borgerlige partiers ideologi er netop, at de fremstiller sig selv som frihedens forkæmpere. Først og fremmest skal markedskræfterne slippes løs. Samfundet skal (helst) have en fri prisdannelse på alle markeder og oveni skal den enkelte samfundsborger have et frit valg til at bestemme, hvordan livet skal leves. Der skal ikke være for mange restriktioner. Sagt på en anden måde skal statens indflydelse begrænses og markedet og det civile samfund skal styrkes. 2. Flere i arbejde? Er der så kommet flere i arbejde efter 2001? Og vil der komme flere i arbejde inden 2010, sådan som målsætningen er i VK-regeringens udspil Flere i arbejde? VK-regeringen forventede helt tydeligt at kunne køre videre på den beskæftigelsesfremgang, som havde fundet sted siden midten af 1990erne, men et blik på beskæftigelsesstatistikken er nok til at konstatere, at det ikke ser lovende ud. Arbejdsløsheden har været stigende og beskæftigelsen faldende i de seneste år. Regeringens beskæftigelsespolitik har ikke kunnet dæmme op for den økonomiske afmatning og faldende beskæftigelse.. Tabel 1. Udviklingen i beskæftigelsen (3. kvartal - sæsonkorrigeret). ATP-statistik Fuldtidsbeskæftigede i tusinder I alt ,1 100, Den private sektor ,9 100, Den statslige sektor ,8 90,2 154 Den amtslige sektor ,6 104,7 177 Den kommunale sektor ,8 104,0 431 Offentlige selskaber ,0 98,4 79 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Fra 2001 til 2004 er den samlede beskæftigelse faldet med 1,4%. Og det er interessant, at det er i den private sektor, at faldet i beskæftigelse siden 2001 har været størst. Beskæftigelsesnedgangen har været ligeligt fordelt over næsten alle brancher i den private sektor. Derimod er beskæftigelsen steget i kommunerne og amterne. Beskæftigelsesmæssigt har det altså ikke været nogen succes med en liberal VK-regering. Tabel 2. Udviklingen i ledighed og personer uden ordinær beskæftigelse Pct. af arbejdsstyrken Registreret ledighed 5,4% 5,2% 5,0% 6,2% Støttet beskæftigelse 1,2% 1,4% 1,8% 2,0% Uddannelsesforanstaltninger 1,6% 1,6% 1,6% 1,3% Aktivering mv. 0,9% 0,8% 0,8% 0,7% I alt uden ordinær beskæftigelse 9,1% 9,0% 9,2% 10,2% Antal uden ordinær beskæftigelse Kilde: Social Årsrapport Når vi ser på ledighedstallene, så er det også gået den forkerte vej siden regeringsskiftet. Den registrerede ledighed er steget med ca. 17% og den samlede ledighed (inkl. personer i støttet beskæftigelse og uddannelse samt aktivering) er steget med næsten 13%. I dag er den regsitrede ledighedsprocent 6,2% og den samlede ledighedsprocent er 10,2%. Det er også interessant, at ledigheden er steget for næsten alle grupper. 2

4 Men hvad har regeringen gjort ved beskæftigelsen? Den har bl.a. ændret aktiveringsindsatsen, så uddannelse spiller en mindre rolle, mens løntilskud i den private sektor spiller en større rolle (se en anden artikel i dette nr. om uddannelsesindsatsen). Desuden har den indført motiverende foranstaltninger, som bl.a. omfatter loft over kontanthjælpen, så kontanthjælpsmodtagere med store boligudgifter får nedsat hjælp. Desuden er der indført varighedsgrænser, som betyder lavere kontanthjælp for visse personer efter 6 måneder på kontanthjælp. Alt i alt viser opgørelser fra Arbejdsdirektoratet, at ca personer har mærket disse stramninger af kontanthjælpsreglerne. Disse motiverende foranstaltninger, som især vil ramme indvandrer-gruppen, har nærmest karakter af at ville sulte nogle kontanthjælpsmodtagere til selvforsørgelse. Det skal ses i sammenhæng med starthjælpen og introduktionsydelsen, som er ca. 30% lavere end kontanthjælpen. Starthjælpen og den lavere sats for introduktionsydelsen, som blev indført i juli 2002 har imidlertid ikke haft nogen nævneværdig effekt på beskæftigelsen. Det har CASA dokumenteret i bl.a. Social Årsrapport 2003 og 2004, hvor man har opgjort beskæftigelsesprocenten efterfølgende. Det viser sig, at ca. 30% af de nye modtagere af introduktionsydelse efterfølgende kommer i beskæftigelse eller i uddannelse både før og efter 1. juli Arbejdsdirektoratet har opgjort tallene på en lidt anden måde og har fundet, at kun ca. 5%-point flere er kommet i beskæftigelse/uddannelse efter indførelsen af de laverer satser. Man kan også opgøre beskæftigelses-/uddannelseseffekten i sammenligning med andre sociale ydelser. Tabel 3. Procentdel i beskæftigelse og uddannelse i midten af opdelt efter ydelsesart. Fik ydelse i 3. kvartal 2002 Fik ydelse i 1. kvartal 2003 Nye på introduktionsydelse 30% 30% Nye på starthjælp 47% 50% Nye på kontanthjælp* 59% 54% Nye i aktivering* 49% 48% Gamle på kontanthjælp** 28% 28% Gamle i aktivering ** 28% 28% *Har ikke modtaget kontanthjælp eller været i aktivering efter ** Har også modtaget kontanthjælp eller været i aktivering før det pågældende kvartal. Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. Nye på introduktionsydelse og starthjælp modtager en sats, som er ca. to tredjedele af kontanthjælpen, men der er betydelig forskel på disse to grupper, idet modtagere af starthjælp har i de fleste tilfælde har en betydelig større tilknytning til Danmark, end modtagere af introduktionsydelse. Men tabellen viser, at modtagere af de lavere ydelser ikke klarer sig bedre end modtagere af høje ydelser. Man kan tale om, at VK-regeringen har drevet de økonomiske incitamenter så langt, at det har mening at tale om et nyt princip, hvor man vil sulte folk, som i forvejen har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. I værste fald risikerer man at gøre en gruppe kriminelle, fordi nogle af de ramte personer sandsynligvis vil vælge et liv på kanten af samfundet med sort arbejde og momsfri handel. Det skal også ses på baggrund af, at øget beskæftigelse er afhængig af meget andet end den førte beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsespolitikken kan justere på kvantiteten og kvaliteten af arbejdskraftudbuddet, men den økonomiske vækst er afgørende for ændringer i beskæftigelsen og den til enhver tid siddende regering har kun begrænset indflydelse på beskæftigelsesudviklingen. 3

5 3. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken Den generelle økonomiske politik Paradigmeskiftet fra en keynesiansk til en monetaristisk økonomisk politik fandt i Danmark gradvist sted i løbet af 1980erne og 1990erne. Schlüter-regeringens tiltrædelse i 1982 markerede det første skridt. Tiltrædelsen af det indre marked og den såkaldte Fælleserklæring fra 1987 (Regeringen 1987) og Maastricht-traktaten i 1992 er nogle andre vigtige milepæle, og endelig har fagbevægelsens reelle accept i løbet af 1990erne medført, at det anti-inflationære vækstregime har bred politisk og institutionel opbakning i Danmark. Konvergenskravene og senere stabilitetspagten er således den væsentligste referenceramme for den økonomiske politik for både den foregående og den nuværende regering. Frem til 2001 viste denne politik sig vellykket og Danmark blev af mange anset for en model for den europæiske strategi som følge af stabil økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst, der medførte at arbejdsløsheden fra 1994 til 2001 faldt fra 12 til 5 procent. I samme periode var inflationen lavere end lønstigningerne og størstedelen af befolkningen havde en reallønsfremgang. Siden 2001 har inflationen også været mindre end lønstigningerne, og efter et fald i den økonomiske vækst formodes den igen at ligge over to procent i 2004 og de næst følgende år. Til trods herfor har beskæftigelsen som nævnt været faldende og arbejdsløsheden stigende siden Alligevel er regeringen fortsat optimistisk og den regner med at beskæftigelsen vil stige fra nu af (Finansministeriet 2004). Anlægges et lidt mindre optimistisk syn, kan det konstateres, at det anti-inflationære regime frem til 2001 havde en positiv effekt på dansk økonomi og beskæftigelse først og fremmest gennem den efterspørgselsstimulering der fandt sted som følge af rentefaldet - medens det efter 2001 har vist sig at være knapt så vellykket, hvilket i høj grad også kan ses i andre lande i Europa, hvor bl.a. Tyskland og Frankrig har set sig nødsaget til at overskride stabilitetspagtens aftaler om underskuddet på de offentlige budgetter (DØR 2004). Rentefaldet er fortsat efter regeringsskiftet i 2001, og regeringen har søgt at stimulere efterspørgslen yderligere gennem skattereduktioner, men altså indtil videre uden de forventede beskæftigelsesmæssige effekter. Arbejdsmarkedspolitikken Der er naturligvis mange andre faktorer end rentefaldet der spillede ind på den positive beskæftigelsesudvikling fra 1994 til En af disse hævdes som regel at være beskæftigelsespolitikken, som netop fik fornyet aktualitet efterhånden som statens finanspolitiske råderum blev begrænset. Nu skulle de enkelte politikområder enten nedtones så markedet kunne tage over eller fintunes til fremme af den økonomisk vækst. Også på det beskæftigelsespolitiske område blev Danmark af mange betragtet som et foregangsland med en høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet sammenholdt med relativt høje sociale ydelser og en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Auer 2000). Flexicurity blev samlebegrebet for en sådan strategi (Transfer 2004), der indeholdt en hensyntagen til både lønmodtagere og arbejdsgivere arbejdsgiverne fik fleksibilitet og lønmodtagerne social tryghed. 4

6 De socialdemokratiske regeringer i perioden startede ud med en større lovpakke, der på arbejdsmarkedsområdet indeholdt en forøget vægt på aktivering af de arbejdsløse, en udvidelse af orlovsordningerne og en begrænsning i adgangen til arbejdsløshedsunderstøttelse, bl.a. ved at afskaffe optjeningsretten under støttet beskæftigelse. Frem til 2001 blev aktiveringsbestræbelserne yderlige styrket gennem en række tiltag, såsom fremrykning af aktiveringskravene (specielt for unge) og etablering af særlige ordninger, såsom servicejobs. Videre blev orlovsordningerne kraftigt reduceret, overgangsydelsen afskaffet, efterlønsordningen forringet og adgangen til arbejdsløshedsdagpenge yderligere begrænset gennem bl.a. en reduktion af støtteperioden fra 9 til 4 år, strengere rådighedskrav og en længere periode for optjeningsret. Endelig blev dagpengenes dækningsgrad i forhold til lønnen reduceret (Lind og Møller 2004). Sammenfattende om denne periode kan det således påstås, at arbejdsmarkedspolitikken først og fremmest indeholdt disciplinerende foranstaltninger idet arbejdsløse i stigende grad blev mødt med krav om aktivering og fik reduceret adgangen til dagpenge. Man kan hævde, at sikringen af den sociale tryghed først og fremmest skete gennem det markante fald i arbejdsløsheden, men vel også at det i stigende grad blev utrygt at være arbejdsløs under denne periode. Iøvrigt er det tvivlsomt om fleksibiliteten på arbejdsmarkedet overhovedet har været stigende (Lind 2004), selvom reguleringerne af arbejdsmarkedet rent faktisk har haft dette sigte. Selvom der er bred opbakning bag aftalemodellen bliver den kollektive aftaleindgåelse og fagforeningerne af mange betragtet som en hæmsko for økonomisk vækst og en hæmsko for en optimal allokering af arbejdskraften. Men specielt i løbet af 1990erne har aftaleindgåelserne på det danske arbejdsmarked ydet sit store bidrag til en forøget fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Dette er først og fremmest sket gennem en radikal decentralisering af løndannelsen og arbejdstidens tilrettelæggelse. Normallønssystemet er blevet markant reduceret og flere store overenskomstområder indeholder således nu ikke nogen lønsatser overhovedet. Yderligere er den centrale lønfastsættelse i den offentlige sektor (og finanssektoren) blevet suppleret med et meget fleksibelt element, Ny løn, og både i den private og i den offentlige sektor finder betydende dele af løndannelsen nu sted på den enkelte arbejdsplads. Den gennemsnitlige arbejdstid kan lokalt afviges med stadigt stigende udsving og over en stadigt længere periode, og på nogle områder kan der lokalt vælges mellem løn, ferie, uddannelse og pension. Som modydelse til denne fleksibilisering har lønmodtagerne fået udbygget pensionsordningerne og fået en gennemsnitlig lønstigning, der er på niveau med eller overstiger inflationen. Den frie overenskomstindgåelse blev også i 1990erne holdt i kort snor af regeringerne, som har grebet ind hver gang en overenskomstperiode er endt i konflikt, og specielt ændringen af efterlønsordningen i 1999 medførte en tydelig krise mellem regeringen og store dele af fagbevægelsen. Men i tråd med de seneste 30 års politikdannelse - og selvfølgelig også de officielle opfordringer fra EU - er de korporative strukturer og relationer blevet styrket. Den borgerlige regering blev i 2001 valgt ind på en forsikring om bevarelse af velfærdsstaten og havde således givet afkald på nogle af de markante liberalistiske temaer, der især havde præget partiet Venstre i løbet af 1990erne. Fjendtligheden over for fagforeningerne var et af dem (f.eks. havde det igennem lang tid været Venstres hensigt at fjerne retten til at trække fagforeningskontingentet fra i skat), og den nye regering markerede da også tydeligt, at samarbejdet med organisationerne skulle fortsætte ligesom statsministeren ved sin tiltræden proklamerede, at klassekampen var slut. 5

7 På det arbejdsmarkedspolitiske område var der også forsonlige toner. Politikken fra 1990erne skulle fortsættes gennem nogle reformer, der skulle sikre vækst i beskæftigelsen og en bevarelse af den sociale sikkerhed. Alligevel viste det sig snart, at nogle af regeringens initiativer havde en klar liberalistisk profil også i reguleringen af arbejdsmarkedet. Det gennemgående tema for regeringens politik var det frie valg, hvor borgeren skulle kunne vælge frit mellem offentlige og private serviceydelser, og i den såkaldte Frihedspakke var bl.a. intentioner om at etablere en statslig arbejdsløshedskasse uafhængig af fagforeningerne, en afskaffelse af begrænsninger i at tage deltidsbeskæftigelse, samt et forbud mod eksklusivaftaler. Forbudet mod eksklusivaftaler blev ikke gennemført fordi Dansk Folkeparti blev betænkelige som følge af EU-udvidelsen, men det lykkedes regeringen at få kendt alle bestemmelser i overenskomster, der begrænsede adgangen til deltidsansættelse, for ulovlige. Den statslige arbejdsløshedskasse blev ikke vedtaget, idet Dansk Folkeparti heller ikke støttede dette. Derimod blev det i 2002 vedtaget, at arbejdsløshedskasser fremover kunne blive tværfaglige. Umiddelbart er denne øgede mulighed for frit valg af arbejdsløshedskasse ikke nogen større forandring, men sammen med de følgende reformer bliver der hermed lagt op til nogle ret drastiske ændringer af reguleringen af arbejdsmarkedet. Regeringen præsenterede i foråret 2002 sin arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde, og efter langvarige forhandlinger blev den vedtaget i december. Reformen indeholdt de sædvanlige sociale nedskæringer, specielt på kontanthjælpen, men også begrænsning i adgangen til dagpenge for personer under 30, hvilket var en direkte fortsættelse af den tidligere regerings politik. Dertil strengere sanktioner ved afslag af et arbejdstilbud, strengere rådighedskrav, samt en såkaldt forenkling af aktiveringsforanstaltningerne fra de eksisterende 32 ordninger til 3 principielle redskaber. Videre blev det bestemt, at forsikrede og ikke-forsikrede ledige i princippet skulle behandles ens, og gennem etablering af samarbejdsinstitutioner skulle AF og kommunerne gå sammen om denne opgave. Endelig blev det fastlagt, at stigende dele af den samlede arbejdsmarkedspolitiske indsats skulle udliciteres til andre aktører (arbejdsløshedskasser, vikarbureauer, konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andet). Med den efterfølgende strukturreform i 2004 er det som nævnt yderligere bestemt at beskæftigelsespolitikken skal overgå til kommunerne. Disse organisatoriske eller administrative reformer vil få vidtrækkende konsekvenser for reguleringen af arbejdsmarkedet i Danmark. Konsekvenserne for beskæftigelsespolitikken, herunder indflydelsen for arbejdsmarkedets parter, bliver analyseret i andre artikler i dette nummer af Arbejdsliv. Det centrale spørgsmål er vel om der i fremtiden vil være tale om at føre en egentlig arbejdsmarkedspolitik i stil med det vi har kendt indtil nu, eller om det er et bevidst forsøg på at ødelægge de institutionelle rammer for en politisk, samfundsmæssig opbakning bag allokerings- og uddannelsesprocesser og i stedet lade individuelle markedsrelationer få mere frit spil. Perspektiverne for kollektiv interessevaretagelse gennem fagforeninger peger i hvert fald i en sådan retning. Nedbrydningen af de faglige grænser for medlemskab af arbejdsløshedskasser vil i hvert fald med stor sandsynlighed føre til en faldende medlemskab af fagforeninger, specielt inden for LO-området, hvor organisationsgrænser, medlemskab af arbejdsløshedskasser igennem tiden har fulgt nogenlunde opdelingen af arbejdsmarkedet gennem kollektiv overenskomstindgåelse. Når arbejdsløshedskasserne fremover i stigende grad kan optage alle typer af medlemmer nedbrydes den tætte forbindelse mellem arbejdsløshedskasse og fagforening, hvorved organisationsprocenten med al sandsynlighed vil falde fra de nuværende ca. 80 procent til et niveau, der kendetegner lande uden 6

8 en frivillig arbejdsløshedsforsikring. Dette vil selvsagt have alvorlige konsekvenser for fagforeningernes hele virke, hvorved den højt besungne danske model vil gå trange tider i møde. Om regeringen rent faktisk har et sådant perspektiv i tankerne, ved vi selvsagt ikke noget om. Reformerne er ikke blevet begrundet med sådanne overvejelser, men derimod med hensigten om at fremme det frie valg. Borgerne skal selv vælge og hvis man frit kan vælge arbejdsløshedskasse er der penge at tjene (Arbejdsdirektoratet 2004). Indtil videre er det formodentlig også kun et mindretal, der rent faktisk har skiftet arbejdsløshedskasse til de nye tværfaglige kasser. 4. Socialpolitikken Selvom dele af socialpolitikken nu er blevet samlet med arbejdsmarkedspolitikken i Beskæftigelsesministeriet under betegnelsen beskæftigelsespolitik, viser det sig, at traditionerne i socialpolitikken ikke er grundlæggende forandret. Med modernitetens første danske socialreform i 1891/92 blev kimen lagt til en dualisering af den velfærdsstat, som skulle udvikles i løbet af det næste århundrede. Det var godsejerne og gårdmændene, som i slutningen af det 19. århundrede fandt sammen om nu at trække alderdomsforsørgelsen og sygelovgivningen ud af Fattigloven så at trængende 60-årige og ældre, der ikke de sidste 10 år havde modtaget fattighjælp, fik ret til en skønsmæssig udmålt hjælp. Og for at opnå hjælp under sygdom krævedes medlemskab af og kontingent til de offentligt støttede sygekasser. Lovændringen betød altså, at de, som enten ikke før havde ligget det offentlige til byrde eller selv bidrog til egen sygdomssikring, nu var kvalificerede til den højere, finere og sanktionsfrie offentlig hjælp. De øvrige trængende var fortsat henvist til den lavere, stigmatiserende fattighjælp med tilhørende fattighjælpsvirkninger. Ikke overraskende er det klassiske liberalistiske principper, som godsejerne og gårdmændene lagde til grund for udformningen af struktur og indhold i den nye socialreform: Frivillighed (medlemskabet af sygekasserne), hjælp til selvhjælp (egen/brugerbetaling ved sygdomshjælp) og alene hjælp til de svagt stillede, der hidtil ved selvforsørgelse eller på anden vis have klaret at holde sig fri af offentlig understøttelse. Langt mere bemærkelsesværdigt er det derimod, at da socialdemokratiet med K.K. Steincke i spidsen udformede (op til 1920) og gennemførte modernitetens anden socialreform i 1933 var det stort set de samme liberalistiske principper, som denne reform byggede på. Kontinuiteten i velfærdsstatens dualisme opdelingen i de værdige og de ikke-værdige sociale klienter udtrykte Steincke ved forelæggelsen af socialreformen sådan: Det (lovforslaget, forf.) er mere humant over for de virkeligt trængende, for så vidt disse i øvrigt kæmper tilværelseskampen som normale borgere, og byder alle disse en bedre og mere forstående håndsrækning end måske i noget andet land, men er omvendt i sine virkninger strengere, end man andre steder er overfor de ansvarsløse, de selvopgivende døgenigte, de bevidst samfundsfjendske elementer, kort sagt over for dem, der ikke har vilje til eller ønske om at leve et ordnet samfundsliv. Med udbygningen af velfærdsstaten i det 20.århundrede blev flere og flere befolkningsklasser og grupper tilgodeset gennem velfærdsstatslige ydelser. Uddannelsestøtte, familieydelser, boligtilskud herunder rentefradrag, folkepension og en lang række andre service- og kontantydelser blev efter princippet om universalitet efterhånden ydet til alle landets borgere. Og i slutningen af århundredet 7

9 blev mange sociale ydelser efterhånden betragtet som en borgerret som den sociale del af medborgerskabet. Men alligevel var der stadigvæk to velfærdsstater, en for det store flertal af befolkningen, som arbejdsmæssigt og indkomstmæssigt klarede sig godt og så en discount-udgave for det mindretal, som blev betragtet som mindreværdige borgere og derfor uværdigt trængende. Ser vi på den sidste kategori, er der selvfølgelig over tiden ikke i enhver henseende tale om den samme gruppe af personer og da slet ikke om identiske undergrupper. Disse ændrer sig ikke så meget med socialpolitikken der stadig udformes todelt men snarere med ændringerne i de samfundsøkonomiske strukturer. Så mens der er kontinuitet, for så vidt angår dualiseringen af velfærdsstaten, er der ændringer i sammensætningen og størrelsen af de grupper, som udgør de ikke-værdige dele af det sociale klientel. Steincke talte således om selvopgivende døgenigte og samfundsfjendske elementer, mens fokus for Socialforskningsinstituttet som udtryk for regeringens og socialdemokratiets socialpolitiske tænketank under tilblivelsen af modernitetens tredje socialreform i 1960 ernes slutning/1970 ernes begyndelse var et andet sted. Instituttet gik således ud fra, at i en periode med gode beskæftigelsesforhold måtte langvarigt arbejdsløse adskille sig væsentligt fra befolkningens flertal (Friis m.fl. 1960). Og Rold Andersen, der senere blev centralt placeret som rådgiver for socialreformkommissionens formand, og som i 1960 erne tegnede betydelige dele af den sociale debat, udtrykte det således: vedkommende kunne ikke uden videre betegnes som psykopat, men manglede alligevel den karaktermæssige modstandsdygtighed, som flertallet af befolkningen må formodes at have (Rold Andersen 1966). I dag er det i sær tilknytningen til arbejdsmarkedet, som er afgørende for dualiseringen af velfærdsstaten. Tilhører du det store flertal af personer i den arbejdsdygtige alder, som har en stabil eller nogenlunde stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, så hører du sammen med børn og gamle til i den privilegerede del af velfærdsstaten. Og generelt gælder det, at jo længere tid af dit liv du arbejder, jo flere timer du arbejder, og jo højere løn du oppebærer, desto bedre er din placering i velfærdssystemet. Arbejdsmarkedspensionerne og arbejdsløshedsunderstøttelsen er gode eksempler. Men tilhører du de % af befolkningen, som i den erhvervsaktive alder ikke har foden solidt plantet inden for på arbejdsmarkedet, så er din understøttelse ved alderspension og arbejdsledighed væsentlig lavere. Siden begyndelse af 1950 erne er den sidste gruppe vokset fra at udgøre nogle ganske få procent til siden 1990 erne at være omkring hver fjerde/femte dansker i den erhvervsaktive alder (Larsen og Møller 2004). Det er denne gruppe, som siden begyndelsen af 1980 erne har oplevet stadige reduktioner i både ydelsernes højde og i varigheden af ydelserne, kombineret med stigende krav til adgang til ydelserne i form af længere optjeningsperioder og ventetider. Set i relation reformen Flere i arbejde er der på det socialpolitiske område tale om en kontinuitet i forhold til de forrige regeringer. Også de skar ned på de arbejdsmarginaliseredes og dermed uværdiges ydelser m.v. Over de seneste to årtier er der tale om dusinvis af forringelser. Og ligesom de forrige regeringer har den nuværende også fredet de velfærdsstatslige ydelser for det store flertal af befolkningen dem med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, børn og gamle. Der, hvor der på de seneste er sket ændringer, er, at den nuværende regering gennem to runder af skattelettelser har privilegeret de i forvejen bedst stillede grupper i samfundet, og at disses forbedrede levekår nu bindes direkte sammen med forringelserne for de marginaliseredes. Det hedder således i forliget Flere i Arbejde, at Flere i arbejde generelt vil medføre færre 8

10 forsørgelsesudgifter alene som følge af regelændringer (kontanthjælpsloft mv.) Disse besparelser reserveres til nedsættelse af skatten fra 1. Januar 2004 (citeret fra Socialrådgiveren 19/2004). Dualiseringen af velfærdsstaten hviler altså ikke længere så tydeligt alene på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nu er det også indkomsten også den del der ikke erhverves ved arbejde som via mærkbare skattelettelser er med til at skærpe den velfærdsstatslige todeling. Fogh-regeringen har klart markeret et nyt niveau for levestandard gennem den lave starthjælp, samt yderligere sænkning af kontanthjælpen. Argumentet har været, at det skal motivere kontanthjælpsmodtagerne til at blive selvforsørgende, og jo større forskel, der er mellem lønindkomst og overførselsindkomst, des større er incitamentet. Imidlertid er en stor del af kontanthjælpsmodtagerne syge, nedslidte eller har andre sociale problemer, som forhindrer dem i at opnå et indtægtsgivende arbejde. Endelig er der i en dualiseringssammenhæng grund til i de allerseneste år at hæfte sig ved den yderligere skærpelse, der er sket via regeringsstøtte til/accept af boligejernes muligheder for yderst fordelagtige lånoptagelser i boligernes friværdi. Gennem lave renter og afdragsfri perioder for boliglån har mange boligejere opnået markante forbrugsudvidelser. Sammenfattende er der således sket en skærpelse af den velfærdsstatslige dualisering og dermed en yderligere polarisering af levevilkårene mellem de, der har en mere eller mindre solid forankring på arbejdsmarkedet, børn og gamle på den ene side og den marginaliserede rest på anden. 5 Afslutning Man kan ikke bebrejde statsministeren, at klassekampen efter hans mening er slut. Det er bare en smule overraskende, at regeringen umiddelbart efter sin tiltrædelse fører en politik, der forringer levevilkårene for de grupper af befolkningen, der i forvejen er værst stillede mht. beskæftigelse og indkomst. I særdeleshed modtagerne af sociale overførselsindkomster. I tilgift har regeringen rettet markante angreb mod lønmodtagernes organisationer og arbejdsmarkedets aftalesystem, herunder a- kasselovgivningen og parternes indflydelse på administrationen af beskæftigelsespolitikken. Begrundelserne herfor er at forøge borgernes mulighed for at foretage et frit valg og øge incitamentet til at tage et arbejde. Gennem nedskæringer i ydelserne, stramninger i adgangen til og varigheden af ydelserne og en styrkelse af aktiveringsindsatsens motiverende effekter sker der en disciplinering ikke bare af de arbejdsløse, men også af det store flertal af arbejdende lønmodtagere. For dem bliver det stadigt mere skræmmende og socialt udstødende at blive arbejdsløs og det lægger naturligt en dæmper på deres krav til arbejdets kvalitet, samt løn og øvrige arbejdsbetingelser, hvilket vi bl.a. kunne se i det forløbne år med billetsælgerne i SAS i begyndelsen af året og slagteriarbejderne på Danish Crown i Ringsted i december måned. Det kan således godt være, at statsministeren mener, at klassekampen er slut, men man kan altså lige så godt sige det modsatte, nemlig at regeringens førte politik tyder på, at klassekampen lever i bedste velgående. Uligheden mellem beskæftigede og forsørgede er forøget - også gennem skattepolitikken og accepten af at personer med fast ejendom i disse år også er blevet begunstiget med nye forbrugsmuligheder som følge af den faldende rente og på det seneste afdragsfrie lån. Sat på kort formel er det hovedsageligt indpakningen der er anderledes sammenlignet med tidligere regeringer. Med undtagelse af de store strukturelle og organisatoriske reformer af 9

11 arbejdsløshedspolitikken - specielt a-kasselovgivningen og de øvrige slet skjulte angreb på fagbevægelsen kunne tidligere socialdemokratiske regeringer have ført den samme politik. Tendensen har været nøjagtigt den samme siden 1979, hvor de første begrænsninger i adgangen til arbejdsløshedsdagpenge blev gennemført efter de store reformer i social- og arbejdsmarkedspolitikken i 1960erne og 1970erne. Flere i arbejde er således på nogle punkter en fortsættelse af nogle almene tendenser i tilpasningen af velfærdsstaten til et neo-liberalistisk regime. På andre punkter, de strukturelle og organisatoriske forandringer, er reformen tilsyneladende ret uskyldige tiltag der skal sikre borgerne et frit valg. Men den indeholder kimen til en total omstrukturering af beskæftigelsespolitikken og en svækkelse af lønmodtagernes organisering i fagforeninger, hvilket selvsagt vil ændre relationerne på arbejdsmarkedet ret radikalt. Men vil kommunernes overtagelse af arbejdsmarkedspolitikken og en tiltagende introduktion af private aktører medføre flere i arbejde? Vi tvivler. Flere i arbejde er også en videreførelse af den dualiserede velfærdsstat. Alt efter temperament kan man måske hævde, at de markante forringelser af kontanthjælpen for specielle grupper kunne medføre, at man med rette kunne hævde at velfærdsstaten nu er blevet tredelt, hvor de svageste nu får så lave ydelser, at man har svært ved at forstå, hvordan de kan eksistere rent materielt uden at bryde loven. Den svageste gruppe er nu blevet indvandrer-gruppen, som efterhånden behandles som en ren under-klasse. Der er ikke kommet flere i arbejde som følge af Flere i arbejde. Det kan man ikke bebrejde regeringen. Ret beset er der vel ikke ret meget af indholdet i denne pakke, der er beregnet til endsige velegnet til at bringe flere i arbejde. Hovedindholdet er en opstramning af den lovgivning der regulerer forholdene for de arbejdsløse og det skaber kun flere i arbejde i den forstand at der er en omfattende beskæftigelse i at kontrollere, administrere, aktivere og uddanne arbejdsløse. At tro på, at forringelser af de arbejdsløses levevilkår skulle medføre flere jobs er i bedste fald naivt. At blive ved med at hævde det er uanstændigt. Regeringen havde troet at skattelettelserne medførte højere beskæftigelse. Det er sikkert også tilfældet, men den yderligere efterspørgsel har åbenbart ikke kunnet kompensere for andre faktorer, der har medført et fald i efterspørgslen på arbejdskraft. Litteratur Andersen, B.R. 1966: Forebyggelse af fattigdom. Socialpolitisk Forenings småskrifter nr. 37. København: Socialpolitisk Forening. Arbejdsdirektoratet (2004): Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2004, København. Auer, P. (2000): Employment revival in Europe, ILO, Geneva. DØR 2004: Dansk Økonomi efterår 2004, Det Økonomiske Råd. Finansministeriet 2004: Økonomisk Redegørelse, december Friis, H. m.fl. 1960: Offentligt forsorgsunderstøttede. Socialforskningsinstituttets Publikationer no. 1. København. Teknisk Forlag. 10

12 Lind, J, Møller, I.H. 2004: The Danish experience of labour market policy and activation of the unemployed, pp in Serrano, A.: Are Activation Policies Converging in Europe, ETUI, Brussels. Lind, J.: Labour Market Policy in Denmark: A European success Story?, pp in Jens Lind, Herman Knudsen, Henning Jørgensen (eds.): Labour and Employment Regulation in Europe, P.I.E. Lang, Brussels. Møller, I.H De fire socialreformer i moderne tid i Larsen, J.E. & Møller, I.H. Socialpolitik København.Hans Reitzels Forlag. Regeringen 1987: Fælleserklæring fra Regeringen, DA, LO, FTF og SALA, 8. December Transfer 2004: Flexicurity: Conceptual issues and political implementation in Europe, volume 10, number 2, Summer

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Den 1. januar 2003 trådte en del af den

Den 1. januar 2003 trådte en del af den Kronik Arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet Jens Lind Den 1. januar 2003 trådte en del af den arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget i december 2002, i kraft. Den offentlige

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Der har i flere år været en diskussion af

Der har i flere år været en diskussion af Uddannelse og tilskudsjob prioritering på et fejlagtigt grundlag? Henning Hansen, Mette Marie Juul & Flemming Jakobsen Uddannelsens betydning som arbejdsmarkedspolitisk instrument til at mindske ledigheden

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter DEBATARTIKEL Per Kongshøj Madsen I medgang og modgang... Om behovet for en fleksibel arbejdsmarkedspolitik Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik i 90 erne er på mange måder et lykkeligt eventyr. Om

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere