LIVTAG # SYNSTRÆNING HJALP LENE. Se dine nye rådgivningstilbud. Når kæresten bliver hjælper. side 8. side 20. side 35

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LIVTAG # SYNSTRÆNING HJALP LENE side 8 Se dine nye rådgivningstilbud side 20 Når kæresten bliver hjælper side 35

2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf bhf@formidlingen.dk

3 I INDHOLD AL bevægelse tæller Synstræning hjalp Lene 8 Efter to piskesmæld har Lene Stentsøe haft stor glæde af synstræning Problemer med synsfunktionen har store konsekvenser 11 Rymarvsskadedes tilknytning til arbejdsmarkedet 14 Hvordan ser det ud med tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade? Nu kan du få mere rådgivning 20 Læs om de nye rådgivningsmuligheder, PTU tilbyder dig som medlem 35 Whiplashforskningen rykker markant 22 En status på rygmarvsskader og behandling 28 Når kæresten bliver hjælper 35 Al bevægelse tæller 44 Årets Forsknings- og Sundhedsdag handlede om den aktive og sunde livsstil for folk med rygmarvsskader Hvert nummer Leder 5 Portræt 6 PTU s Erhvervspartnere 13 Opgavesiden 18 Medlem til medlem 27 Værd at vide 30 Brevkasse 32 Medlemssider 41 Aktuelle kredsarrangementer 46

4 Når ulykken er er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende Muligheden for både erstatning økonomien, kan være fremtiden afgørende for og både familien. økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering Kontakt os, og få en vurdering af af din din sag, sag, eller eller læs læs mere mere på på Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning.. Skjern Tlf.. Tlf Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET KBH K - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 7 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 3 fuldmægtige, Læs studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk ELMER & ADVOKATER PARTNERE TELEFON TELEFAX Erstatning og forsikring Erstatning for personskade Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os - vi i: kan hjælpe dig Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer, arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, Vi har tilknyttet egen Marianne speciallæge. Fruensgaard, fritidsulykker Bo Hansen, Christina Sørensen kader Tal med Karina Kellmer, Lingsie eller Jensen, Anker Henrik Laden-Andersen Uhrenholdt, pensionsforsikringer Marianne Fruensgaard, John på tlf. Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores Aalborg højt specialiserede Hjørring Sæby afdeling Frederikshavn for erstatnings- Skagen og forsikringsret. Læs mere om os Tlf. på mail@ dk HjulmandKaptain 32 års erfaring GROVE & PARTNERE Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. st. ww.grove-partnere.dk ere.dk

5 LEDER # NY REGERING NY HANDICAPPOLITIK? LI 5 Den 15. september gik vi danskere til valg. I den forbindelse gør vi os alle overvejelser om hvem, vi deler mest holdning med inden for områder som økonomi, sundhed, forsvar, miljø, EU og mange flere. For PTU s medlemmer er et område særligt vigtigt holdningen til mennesker med handicaps rettigheder og vilkår. PTU er partipolitisk neutral, og derfor er denne leder ikke et ridt igennem de forskellige partiers programmer på området, men en gennemgang af nogle af de forventninger, vi i PTU har til det nye Folketing og i særdeleshed til den nye regering. Danmark bør ikke halte bagefter I skrivende stund er den nye regering ved at blive dannet, og Folketinget kan igen trække i arbejdstøjet. PTU ønsker først og fremmest, at den handlingsplan for handicapområdet, den afgåede regering ville fremlægge, bliver fremlagt med en klar plan for, hvorledes Danmark forventer at opfylde FN s Handicapkonvention. Det kunne passende ske ved, at der blev opsat nogle tydelige og realistiske mål for, hvordan der sikres tilgængelighed til offentlige bygninger, det offentlige rum og til butikker, arbejdspladser samt sundhedsklinikker. Det ville klæde Danmark det område. det naturligt at fremhæve den såkaldte Tillægsprotokol, der giver danskere ret til FN s komité for overvågning heraf. Det er PTU s klare forventning, at den nye regering tager skridt til at tiltræde protokollen i tråd med det beslutningsforslag, den som opposition fremsatte i Den manglende tiltrædelse er ikke bare pinlig i forhold til svenskerne, der har tiltrådt protokollen, men det er også en usaglig forskelsbehandling i forhold til børneområdet, hvor Danmark har tiltrådt en tilsvarende protokol. Det må den nye regering få rettet op på. Retsikkerheden er på spil Det næste, regeringen herefter bør tage fat på, er kommunernes ønske om at udstrække selvstyret så langt, at de i egen forvaltning vil have lov at sætte Folketinget og Ankestyrelsen ud af kraft og selv beslutte rammerne for ydelser og reducere borgernes klageadgange. Det er retssikkerheden, der er på spil her, og det er vigtigt, at det sikres, at en lavkonjunktur ikke resulterer i, at rettigheder og retssikkerhed ofres. PTU er altid gået forrest i forsvaret for retssikkerheden og argumenteret for, at borgernes retssikkerhed og sikring af klagesystemet som en del heraf burde være mindst lige så afgørende for kommunerne som overholdelse af budgetterne. PTU hilser derfor også de borgerrådgivere velkomne, som nogle kommuner er ved at etablere, men opfordrer Folketinget til at vedtage oprettelsen af borgerrådgiverfunktioner således, at lokale sparehensyn ikke kan afskaffe dem igen. Økonomisk sikring af PTU's bilafdeling Et helt særligt ønske, PTU har til den nye regering, og som også har sammenhæng med kommunernes økonomi, er en tryg finansiering af PTU s bilafdeling. Denne aktivitet føler PTU en ganske særlig forpligtelse til at drive, idet vi besidder en unik og uundværlig viden og erfaring i forhold til indretning og afprøvning af handicapbiler samt køreskole for fx senhjerneskadede. Det er et tilbud, der ikke kun kommer PTU s medlemmer til gode, men også andre mennesker med handicap og ikke mindst kommunerne. Men økonomien i aktiviteten er særdeles trang og bekymrende for aktivitetens fremtid, hvorfor PTU indtrængende opfordrer den nye regering til at sikre denne samfundsnyttige aktivitet en tryg finansiering ved fx at placere bilafdelingen på finansloven. 12 PTU er optimistisk og ser positivt på de fremtidige tiltag på handicapområdet, men der er ingen tvivl om, at PTU også har store forventninger til det nye Folketing og den nye regering. De kan begynde med at tage fat på de i denne leder nævnte punkter og dermed skabe en ny handicappolitik. Janus Tarp Næstformand, PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf , fax , livtag@ptu.dk, Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf , fax , crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Willads Oplag Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P PORTRÆT # Livtag har gennem det seneste 1½ år bragt en række medlemsportrætter. Dette er det niende og sidste i serien.

7 # AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne 7 Vi vurderer ofte hinanden ud fra bl.a. profession, handicap og pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere. Navn Martin Arboe-Rasmussen Alder 39 år Familie fransk Mastiff ved navn Thilde. De har endnu ikke børn. Bevægelseshandicap Martin har et kunstigt ben fra knæet og ned (et såkaldt C- leg eller en Mercedes protese, som han kalder det), en arm amputeret over albuen og en arm med cross-operation, hvor man har opereret den anden hånd på. Han blev for fem år siden kørt over af et tog på en lille tysk station. Hans bukseben hang fast i trinbrættet, mens toget begyndte at køre. Han faldt ned under toget og mener selv, at han kun reddede livet, fordi han blev fløjet til et af verdens allerbedste hospitaler i Bochum i Ruhr-distriktet. Uddannelse/job Arbejdede før ulykken som social- og sundhedshjælper samt handicaphjælper. Levede et ungkarleliv med masser af vagter og lange arbejdsdage for så at holde fri i perioder og rejse til bl.a. Himalaya for at trekke. Har desuden undervist i yoga. Får nu førtidspension og tager ud og holder foredrag for sundhedspersonale, sagsbehandlere og bandagister, ligesom han træner og svømmer flittigt hos PTU i Rødovre. Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Jeg glemmer ofte fuldstændig, at jeg er handicappet. Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg kommer i tanke om det når folk kigger, eller når jeg er ude og handle, hvor det kan være lidt besværligt at få fat i varerne med min hånd, men det går. Jeg har jo bil, og den har PTU hjulpet mig med at få. Den giver mig en utrolig frihed. Jeg kører lige ned til havnen og henter friske fisk eller ud i skoven og går tur med hunden. Det er herligt. Hvad har været din største udfordring? Det er måske at genfinde den person, som jeg var en gang, så hele min identitet ikke kommer til at handle om sygdom. bedste frem i mig, men sådan er det nok i alle parforhold, hvis man virkelig vil hinanden. Hvordan har du forsøgt at løse det? Jeg har prøvet at leve så almindeligt som overhovedet muligt. Det skal ikke være sådan, at mine venner ikke tør klage over ondt i ryggen, fordi de straks tænker: Åh nej, Martin har det jo meget værre. Og med kæresten det var nok egoet, der lige skulle trimmes lidt, og så skulle jeg turde at satse på et forhold. Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Vær dig selv, sats noget og lev livet. Interesser Fodbold især Liverpool græder og griner han med og planlægger sammen med kæresten at tage over og se dem på hjemmebane. Desuden vil han genoptage arbejdet med musik, som han komponerer på computer. Læser, downloader (lovligt) amerikanske serier som Lost, hører P1, tager ud og møder mennesker og går tur med sin hund.

8 P PORTRÆT # En af øvelserne gik ud på at kigge på en svingende bold, der var hængt op i dørkarmen. Livtag har kigget nærmere på synstræning. Læs på de næste sider om Lene, der har haft stor gavn af en række øjenøvelser og om en klinik, der er specialister i synsfunktionen og som har stor erfaring med at hjælpe whiplashskadede.

9 # SYNS- TRÆNING HJALP LENE AF Kira S. Orloff, journalist FOTO Thomas Willads synsklinik i et par måneder. En række simple øvelser har gjort hendes hverdag nemmere og givet hende mere glæde. Typiske, flakkende piskesmældsøjne. Jeg havde store problemer med svimmelhed, når jeg forsøgte at dyrke sport og blev meget hurtigt køresyg. Jeg kunne fx kun køre bil i minutter. Hvis det regnede og vinduesviskerne kørte, fik jeg kvalme, fordi jeg havde glemt, hvordan man så forbi dem. Jeg skulle bruge meget energi på at se og holde øje med trafikken fortæller Lene, hvis radius derfor var begrænset til det, hun kunne nå på højst 20 minutter i sin bil. Også standarddansen, som har været en fast og stor del af hverdagen, siden Lene var fire år, kneb det med at gennemføre. Der skal drejes meget rundt i en wienervals, og det kunne jeg slet ikke. Jeg kunne højst holde til 20 sekunder af gangen, så måtte jeg stoppe, siger Lene. Neurologen mente, synstræning kunne hjælpe Lene og anbefalede hende derfor at opsøge en synsklinik. Men inden Lene nåede til at få anbefalet synstræning, lå et langt forløb. Balancetræning var godt siden i forbindelse med et trafikuheld. Hun var deltidssygemeldt i et år og gik til forskellig slags behandling. Efter 1 år var hun i stand til at danse igen. Jeg lavede en del balancetræning bl.a. i forbindelse med min dans, og det kunne holde min svimmelhed nede, siger Lene. Men for fem år siden begyndte hun at få det værre i hele kroppen, og hun var sygemeldt i kortere perioder. Hun måtte også have hjælp på sit arbejde for at kunne klare arbejdsopgaverne. Min læge kunne efter utallige undersøgelser ikke finde ud af, hvad der var galt og syntes, jeg skulle søge om en smerteklinik, fortæller Lene. Det viste sig, at hun havde udviklet fibromyalgi, formodentligt pga. konstante smerter efter sit piskesmæld. Endnu et piskesmæld Undervejs i forløbet for at blive godkendt til fleksjob, pådrog Lene sig endnu et piskesmæld, som medførte, at svimmelheden kom igen, og hun følte, at hun gik på et gyngende gulv. Efter et par måneder mærkede hun mest svimmelheden, når hun dansede eller var til rygtræning. 1 år efter piskesmæld nummer to, sendte forsikringsselskabet Lene til den samme neurolog, som kommunen tidligere havde sendt hende til. Han kunne derfor nemt konstatere, at der ikke var sket en forbedring i hen-

10 P PORTRÆT # des øjenbevægelser og mente altså at Lene kunne have gavn af synstræning. To måneder med sjove øvelser synsplejeklinik i to måneder og kom på klinikken med 2-3 ugers mellemrum. Hver gang jeg kom, fik jeg nye øvelser, som jeg ikke kunne gennemføre, når jeg fik dem udleveret. Men i løbet af 2-3 dage, hvor jeg havde trænet, blev det gradvist bedre, fortæller Lene, der ligefrem nød træningen. Det var rart, at det var nogle sjove øvelser, fordi det betød, at det ikke var surt at lave dem, men at jeg faktisk havde lyst til det. Det er også motiverende at kunne mærke, at det bliver get overskueligt at skulle lave øvelser 15 minutter om dagen, fortæller Lene. En af øvelserne gik ud på at kigge på en svingende bold, der var hængt op i dørkarmen. Først skulle Lene stå med fødderne langt fra hinanden, og efterhånden som hun blev bedre, skulle hun samle benene mere og mere. Der var også nogle 3 dimensionelle øvelser på computeren, hvor øjnene blev udfordret med forskellige figurer. Det gjaldt om at få flest mulige point, så der gik lidt sport i det for mig, fordi jeg skulle se, om jeg kunne slå mig selv fra gang til gang, fortæller Lene. Hurtige fremskridt Lene er ikke i tvivl om, at øvelserne hjalp hende. Jeg kunne mærke forskellen på flere måder. Jeg var mindre svimmel, kunder i modsætning til 20 sekunder minutter i bil uden at blive træt, hvor jeg før kun kunne køre 20 minutter, og jeg lagde ikke længere mærke til vinduesviskerne. Efter et par måneder med øvelser fik Lene at vide, at træningen ikke kunne flytte hende mere. Det var virkelig øv, men den positive udvikling fortsatte et par måneder efter, jeg stoppede med at lave øvelser, siger hun. Behandleren fra synsplejeklinikken mente, at Lene kunne få det endnu bedre, hvis hun fandt en behandling, der kunne løsne hendes nakkemuskulatur. Jeg prøvede akupunktur, og de små nåle i nakken har gjort, at jeg i flere uger på nuværende tidspunkt ikke har følt mig svimmel, fortæller Lene. Svimmelhed skal provokeres Før jeg startede på synsøvelserne, var jeg ikke bevidst om, at jeg bevægede øjnene uhensigtsmæssigt, men efter træningen kan jeg mærke en stor forskel i min hed, og målet er at kunne danse en hel turnering igen. Jeg udfordrer hele tiden min balance og svimmelhed. Det er godt at provokere den, jeg skal bare stoppe før, jeg når til kvalmegrænsen, siger min læge. På synsklinikken lærte jeg, at hvis jeg bliver svimmel, skal jeg kigge på nogle helt lodrette eller vandrette flader, så går det langsomt over, fortæller Lene. Det, der hele tiden har drevet Lene, er lysten til at stå på dansegulvet igen. I dag er Lenes svimmelhed i perioder så god, at hun kan danse op til tre minutters wienervals uden hverken kvalme eller svimmelhed. Det takket være synstræning og akupunktur i nakkemusklerne samt en stor portion vilje. HVAD KOSTER DET? Et forløb på 8-10 uger hos en privat synsplejeklinik koster omkring det var en læge (neurolog), der anbefalede, at hun ville have gavn af behandlingen. Der findes private synsplejeklinikker rundt om i landet, nogle fremhæver at have særlig forstand på piskesmæld.

11 # Problemer med synsfunktionen har store konsekvenser AF Kira S. Orloff, journalist ILLUSTRATION Essensen Ved et piskesmæld lider nakke og halsmuskler overlast i forskelligt omfang, og nervevævet i hjernestammen er særlig udsat. Ligesom ved en hjernerystelse kan der også være skader andre steder i hjernen. De nervekerner, der er ansvarlige for styringen af øjenmusklerne, sidder i det område, der ofte er udsat i forbindelse med et piskesmæld. Beskadiges disse områder, tabes en del af styringen til øjenmusklerne, og du vil opleve symptomer som dobbeltsyn, slør, nedsat koncentrationsevne, læsebesvær og hovedpine. hovedet under en ulykke, er der som regel også sket noget med synsfunktionen, siger Torben Helstrup, der er neuroopto metrist Synstest er ofte utilstrækkelige De fleste, der har slået hovedet, vender i løbet af nogen tid tilbage til en normal tilværelse, men for en lille gruppe, er der vedvarende problemer, og en del af disse mennesker møder Torben Helstrup i sin klinik. Mange af dem har allerede været hos en optiker eller øjenlæge og fået at vide, at deres syn ikke fejler noget. Dobbeltsyn, dårlig balance, nedsat koncentrationsevne og hovedpine. Rigtig mange piskesmældsskadede lever med forskellige gener, der i høj grad påvirker deres hverdag. En del af generne kan ofte forklares med problemer med synet, og genoptræning af øjnene kan måske være med til at forbedre hverdagen. HVIS DU VIL HAVE UNDERSØGT DIN SYNSFUNKTION // Der er ikke ret mange i Danmark, der bruger samme fremgangsmåde, som de gør på Københavns private synsklinik. Kontakt evt. klinikken for at høre, om de mener, de kan hjælpe dig. Du kan også skrive til klinikken på deres hjemmeside I deres forum kan du læse om andres erfaringer og benytte brevkassen til spørgsmål. Her finder du også øvelser, du kan udføre derhjemme.

12 P PORTRÆT # En øjenlæge eller optiker tjekker som regel kun, om patienterne ser klart eller uklart, og det er langt fra tilstrækkeligt, for der kan være meget andet galt. Det svarer til kun at undersøge hardwaren på en computer, der ikke virker, siger Torben Helstrup. Han mener, at årsagen til langt de fleste synsforstyrrelser er meget mere kompleks og kræver langt grundigere undersøgelse. afgøre, om der er synsforstyrrelser, siger han. Ifølge Torben Helstrup findes der en lang række test, man kan udføre for at afdække problemerne. De test, vi gennemfører med folk, er meget tidskrævende og kræver lang tids øvelse. Måske er det noget af forklaringen på, at der ikke er ret mange, der laver dem, siger Torben Helstrup. Gode erfaringer med synstræning Når en patient kommer til Torben Helstrup, bruger han ca. en time på at lave en funktionstest af øjnene. Her tester han blandt andet øjnenes udholdenhed, og hvordan synet fungerer i frem-tilbage dimensionen, som er hjernens værktøj til at bestemme kollisionskurs- og tid. Denne funktion skal hjernen bruge for at kunne beregne rum og tid, hvilket er nødvendigt for al færden. Hvis der er en skade i sansegrundlaget til at bedømme frem-tilbage dimensionen, bliver øjnene meget anstrengte, og man oplever svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær og udtalt træthed, forklarer Torben Helstrup. Terapien, jeg anbefaler, er grundlæggende et erfaringsbaseret spekulationsprodukt, men den bygger på ren naturvidenskabelig tankegang og viden, og min erfaring er, at virkningen er mellem fair god og rigtig god, siger Torben Helstrup, der gennem mange år har gode erfaringer med at behandle mennesker med piskesmæld. Øjnene styres af et komplekst system Det er aldrig for sent at starte synstræning, men hvis man har haft en funktionsnedsættelse på synet i mange år, har man lært at kompensere ved for eksempel at spænde i øjnene. Man kan have gavn af synstræning 5, 10 eller 15 år efter en skade er opstået, men har man ubevidst lært sig nogle kompensationstrategier, kan det forlænge træningsperioden siger Torben Helstrup. Træningen løber over en længere eller kortere periode, afhængigt af hvilke problemer der er, og den målrettes de øjne, der skal trænes. Træningen kan bestå af øvelser, der stimulerer for eksempel fokusering, fiksering, ind- og udaddrejning af øjnene, balance, koordination og motorik. Undervejs i træningen justeres øvelserne, så de hele tiden passer til øjnenes niveau. Træningen kræver meget af den, der skal udføre den, og det kan godt være rigtig hårdt, men sandsynligheden for, at man oplever forbedringer, vil jeg også vurdere til at være god, siger Torben Helstrup. BEGRÆNSNINGER VED TERAPIEN // Dit helbred skal være stabilt. Den lægelige behandling skal være afsluttet eller velkontrolleret. Metoden stiller ret store krav til din selvdisciplin. Det er et reelt stykke arbejde, der skal udføres, og det kan være hårdt, hvis du i forvejen ikke har så meget overskud. Metoden anvender megen hjemmetræning, men du får naturligvis hjælp og støtte undervejs. I de letteste tilfælde løber behandlingen over ca uger og koster i nabolaget af kroner. I middelkategorien ca. det dobbelte (både tid og penge). I svære tilfælde brydes behandlingen op i mindre enheder og kan løbe i lang tid.

13 # ERHVERVSPARTNER skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom. Sådan bliver du erhvervspartner Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte Rosendahls, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse priser og betingelser: tlf , crp@rosendahls.dk

14 F FORSKNING # RYGMARVSSKADEDES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET De to fysioterapeuter, Dorte Hoffmann fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Ellen Madsen fra PTU's RehabiliteringsCenter har i forbindelse med et masterstudie ud med tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en rygmarvsskade her i Danmark. I denne artikel præsenterer de deres resultater. SÅDAN GJORDE VI Undersøgelsen blev gennemført ved at benytte oplys- skader i Hornbæk og fra Vestdansk Center for Rygmarvsskader i Viborg samt oplysninger fra postomdelte spørgeskemaer. Med tilladelse fra Datatilsynet samt accept fra de ansvarlige klinikchefer indhentede vi de relevante oplysninger. ulykkestidspunktet, og som var indlagt som nyska- skemaet blev udfyldt være nogle få, der ikke er registreret korrekt i patientdatabaserne og derfor ikke er kommet med i undersøgelsen. AF Ellen Madsen, fysioterapeut og master i rehabilitering, PTU og Dorte Hoffmann, fysioterapeut og master i rehabilitering, Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg (tidl. Paraplegifunktionen) I vores arbejde oplever vi, at nyskadede personer med rygmarvsskade blandt meget andet er optaget af deres muligheder og begrænsninger i forhold til fremtidig beskæftigelse og uddannelse. Derfor ønskede vi at finde ud af hvor stor en del af dem, som fik en traumatisk rygmarvsskade i en 5-års periode, der kom tilbage i arbejde eller i uddannelse, og hvor lang tid der gik. Vi valgte at koncentrere os om de personer, der havde pådraget sig en traumatisk rygmarvsskade altså dem, der fik skaden som følge af en ulykke. Det gjorde vi, fordi vi har en formodning om, at arbejdssituationen er anderledes for dem, der får rygmarvsskaden som følge af en sygdom, der udvikler sig over længere tid. Udenlandske undersøgelser Der er ikke tidligere lavet landsdækkende danske undersøgelser på området, men studier fra andre vestlige lande viser, at mellem en tredjedel og op mod godt halvdelen vender tilbage til beskæftigelse. Den tid, der er gået fra på-

15 # dragelsen af rygmarvsskaden til genoptagelse af arbejde er de udenlandske undersøgelser, at der er størst chance for at få arbejde, hvis man er ung ved skadens opståen, hvis man er mand frem for kvinde, paraplegiker frem for tetraplegiker, og hvis skaden er meget inkomplet. Desuden fremmer det muligheden for arbejde, hvis man har mindst en mellemlang uddannelse. Figur 1 // BESKÆFTIGELSESSITUATION PÅ ULYKKESTIDSPUNKTET 6% 13% 11% Lige adgang til arbejds markedet Politisk og økonomisk er der meget stor bevågenhed omkring beskæftigelsessituationen i Danmark i øjeblikket, og jævnligt slås det i FN s Handicapkonvention, at personer med handicap skal have samme rettigheder som andre borgere, med mulighed for fuldt ud at deltage i og være en del af samfundet. På trods af dette hører vi ofte, at det af forskellige årsager kan være svært for rygmarvsskadede at komme ud på arbejdsmarkedet, selv om de har et stort ønske om det. Umiddelbart er der i lovgivningen mulighed for støtte på flere områder, og derfor kunne det være relevant at undersøge barriererne for tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Men eftersom vi ikke kender de faktiske beskæftigelsesandele for rygmarvsskadede i Danmark, valgte vi i første omgang at undersøge dette. I arbejde Under uddannelse/revalidering Midlertidigt ude af arbejde (arbejdsløs/sygemeldt) Permanent ude af arbejdsmarkedet (førtidspension/efterløn) Gruppen af rygmarvsskadede 252 personer kom til skade inden for den 5 års periode, vi lagt i Viborg. Det betyder, at der var knap 15 personer mel- år, og der var næsten 5 gange så mange mænd som kvinder. Der var næsten lige mange, som fik en tetraplegi (påvirkning fra halsdelen og ned) som en paraplegi (påvirkning fra brystdelen og ned). 29 % havde en inkomplet skade med kommet til skade under fald, 12 % i forbindelse med sport og 12 % af andre årsager. Med hensyn til uddannelsesniveau var der en ligelig fordeling mellem ingen uddannelse/kort kursus, faglært/uddannelse under 3 år og en længere uddannelse over 3 år. På Yngre vender lettere tilbage til arbejdsmarkedet Vores undersøgelse viser, at på det tidspunkt, hvor spørgeskemaet udfyldes, var næsten 32 % i arbejde, halvdelen af dem uden særlig støtte, mens resten var i fleksjob eller under arbejdsprøvning (se figur 2). Næsten halvdelen var permanent ude af arbejdsmarkedet. Figur 2 // BESKÆFTIGELSESSITUATION PÅ DET TIDSPUNKT, HVOR SPØRGESKEMAET BLEV UDFYLDT I arbejde Under uddannelse/revalidering Midlertidigt ude af arbejde (arbejdsløs/sygemeldt) Permanent ude af arbejdsmarkedet (førtidspension/efterløn) 8% 13% 32%

16 F FORSKNING # Hvis man udelukkende ser på dem, der var i arbejde, da Det tog i gennemsnit ca. 1 år at komme i arbejde/uddannelse men med en meget stor spredning fra 3 måneder til tilbage til deres gamle arbejdsplads, og for dem tog det signifikant kortere tid at komme tilbage i arbejde end for dem, dersgrupperne under 50 år, for mænd, for dem med uddannelse over 3 år og for dem med de mindst alvorlige skader. De allerfleste arbejdede på nedsat tid efter ulykken. Helbredet er bedst hos dem, der arbejder På spørgsmål om helbred/livskvalitet svarede 95 % af dem, der var i arbejde/uddannelse, at de havde et nogenlunde, Tilsammen bør det give anledning til, at spørgsmålet om arbejdstilknytning får en mere central plads i rehabiliteringen. godt eller virkelig godt helbred, mens det kun var gældende arbejdsmarkedet. Forskellen er signifikant. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt det er dem, der havde den bedste livskvalitet, der fik arbejde, eller om de fik bedre livskvalitet af at have et arbejde. Tak til alle jer der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. Hele masterafhandlingen kan fås elektronisk ved henvendelse til dorte.hoffmann@viborg.rm.dk eller ema@ptu.dk. Den kan også hentes på Mulighederne findes, men flere skal kende dem Vi foreslår, at der tidligt foretages et arbejdspladsbesøg, hvor jobkonsulent og arbejdsgiver inddrages, så man bliver bekendt med hvilken hjælp, den rygmarvsskadede vil få brug for, og hvilke hjælpemuligheder og støttemuligheder, der lovgivningsmæssigt findes. For dem, hvor muligheden for tilbagevenden til tidligere arbejdsplads ikke er til stede, er det vigtigt at rådgive om uddannelse og revalidering. Der vil selvfølgelig være en del rygmarvsskadede, for hvem den bedste løsning er en pension. Denne undersøgelse sætter kun fokus på de traumatisk skadede, og vi ved ikke, hvordan det forholder sig for de rygmarvsskadede, der har fået deres skade som følge af en sygdom. Der er behov for en sådan undersøgelse, ligesom der er behov for danske studier, der kvalitativt går i dybden med, hvilke fremmende og hæmmende faktorer der er i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Hvad kan undersøgelsen bruges til? Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at under en tredjedel af dem, der pådrager sig en rygmarvsskade, får arbejde igen inden for denne 5-årsperiode. Det er en overraskende lille andel, når man tænker på alle de jobstøttemuligheder, der er i Danmark, og andelen er i den lave ende, sammenlignet med forholdene i andre vestlige lande. Denne og mange andre undersøgelser viser klar sammenhæng mellem livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsammen bør det give anledning til, at spørgsmålet om arbejdstilknytning får en mere central plads i rehabiliteringen. Vores erfaring er, at den nyskadede selv har svært ved at forestille sig et arbejdsliv efter ulykken, og derfor mener vi, at det er vigtigt, at de professionelle tydeligt tilkendegiver en optimisme mht. et fremtidigt arbejdsliv på den rygmarvsskadedes vegne, og at emnet fra starten inddrages i den langsigtede målsætning for rehabiliteringen. Lovgivningen og muligheder for støtte soner, der har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen. personlig assistent i forbindelse med arbejde handicap kan få bevilget de hjælpemidler, der er behov for, både i forhold til arbejdsredskaber og til mindre arbejdspladsindretninger. handicapbil.

17 En verden fuld af muligheder En Verden fuld af Muligheder Ny generation af dropfodsskinner! Frederiksborggade København K Sundholmsvej København S klinik@bjn.dk Telefon Alt i kropsbårne hjælpemidler Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler. SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seat slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seat er designet til lækker læsning. Find den på: eller hos din lokale boghandler. Udsalgspris: kr.: 299,-... en oplagt gaveidé! Lundholmvej Holstebro Fax: mail@midtvest-ortopaedi.dk

18 O OPGAVESIDEN # Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. præmie: Birgit Bomann 2. præmie: Vagn Dalsgaard Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: Løsningsord: Navn: Postnr.: By: Løsningen indsendes senest den 21. november Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: Tenerife HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået et tillægsnavn FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på eller send en på Syd Afrika HANDITOURS APS FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B DK-2700 BRØNSHØJ DANMARK TLF: FAX: INFO@HANDITOURS.DK

19 # ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] 2 8 ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] 4 9 ] 7 ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] 5 ] 3 ]]]]]]]]] 7 9 ]]]]]]]]] HÆR- ENHED RUM. VALUTA UMÆ- LENDE MENINGS- UDVEKS- LING MESTER- SKAB FLAKKER EJE- STEDORD TRÆ- STYKKET SPØGEL- SES- HISTO- RIER NATIO- NALITETS- MÆRKE AMO- RINER SLURK VALUTA- HAND- LEREN AFSLUT- NINGEN DOMINE- RENDE 1 POST 2 OSTEN VIRKELIG GULBRUN FARVE TRE I ANDEN LEDDET PINDE RETNING ELEGANT DAGDRI- VER KYSSELYD 3 INSTINKT 4 ROMAN PROPPET AUSTRA- TARVE- LIEN LAND LIGT EFTER SOL LYSSKY OP- TRÆDEN SIGTE FRA LIMERICK HELLIG BOG FREJAS MAND MINDSKE SEJL TIDSBE- STEMME SJUSK GRUN- DIGE KANTER POST- DISTRIKT ORNA- MENT SANG- STYKKE DANSK ANATOM HESTEN RETUR- TAST DYRET HUGGER 5 PUFFENE 6 STRYGER VOKS- BEHAND- LER HILSEN SEJE NYDEL- SES- MIDDEL TO ENS SUSER ASIAT UNDER- HOLD- NINGEN TILBEDE BØVSE UNI- FORMS- HAT KLOVDYR 8 REGN- ORMENE ENER SILKE TRAKTAT PÅ VORES SIDE FORM- GIVE 7 KØKKEN- REDSKAB BUNDT STANK TAND- HVALER FNYSE ANSLOG BESKYT- TELSE GRILLER

20 # Nu kan du få mere RÅDGIVNING PTU ved fra flere medlemsundersøgelser, at en af de ting foreningens medlemmer lægger meget vægt på, er muligheden for at få kompetent rådgivning. Derfor har PTU gennem nogen tid arbejdet på at kunne udvide rådgivningspakken til dig som medlem. Nu er vi klar med nye tiltag. Vi skruer op for en succes PTU's advokatgruppe har gennem mange år givet juridisk vejledning og gode råd til PTU's medlemmer. Der er ofte travlt ved telefonerne, og derfor har PTU sammen med advokatgruppen vedtaget at udvide telefontiden. Fra d. 1. november kan du således ringe til PTU's juridiske vedledning hver tirsdag fra kl Hvad vejledes der om? Den juridiske rådgivningen centrerer sig om emner, der vedrører din situation som handicappet og skadelidt. Rådgivning en er telefonisk og gratis. Hvis advokaten og du vurderer, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at gå videre med sagen, dvs. at advokaten skal påbegynde en egentlig sagsbehandling, skal advokaten have sine omkostninger dækket. Advokaten vejleder dig om omkostningerne, herunder om du har mulighed for at opnå retshjælpsdækning eller fri proces. Hvordan kommer jeg i kontakt med advokaterne? PTU s advokater træffes hver tirsdag mellem kl Hvem er PTU s advokatgruppe? Den juridiske vejledning af PTU s medlemmer varetages af advokater, som PTU nøje har udvalgt, og som vi ved har betydelig kompetence, navnlig inden for erstatningsretlige emner. Advokaterne er: Få hjælp til økonomien Fra den 1. november starter et helt nyt medlemstilbud, hvor du kan få uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. PTU har indgået samarbejde med Finanshuset i Fredensborg, som har stor erfaring i at yde uvildig og uafhængig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. Hvad vejledes der om? Det kan være, du ønsker et grundigt, uafhængigt gennemsyn af din økonomi eller du er nytilskadekommen og har brug for at få overblik over, hvordan din økonomi ser ud, hvis din arbejdssituation fx ændrer sig. Blandt de spørgsmål, der kan melde sig er:

21 # Hvad er mit økonomiske råderum? Hvad sker der med min pensionsopsparing? Hvordan ændres mine forsikringsdækninger? Hvordan skal jeg forvalte en eventuel erstatning? Tilbuddet til dig som medlem PTU s medlemmer har uden beregning fri adgang til en indledende økonomisk telefonsamtale, hvor vejledningsbehovet og mulighederne afdækkes. Egentlig økonomisk vejledning gives kun, hvis Finanshuset i Fredensborg kan se, at vejledningen samlet set kan give dig en reel økonomisk gevinst eller en afklaring om dine økonomiske forhold. Ifølge Finanshuset i Fredensborg varer et typisk for- skriftlig handleplan, hvorefter sagen lukkes. Prisen pr time er 2100 kr. inkl. moms. rabat på den første regning. Rabatten gives en gang pr medlem og udgør 2000 kr. inkl. moms. Hvordan gør jeg brug af den økonomiske vejledning? MEDLEM TIL MEDLEM TELEFON Ring til en ligesindet 1. oktober åbnede PTU s nye medlem til medlem telefon. Dette tilbud adskiller sig markant fra PTU s øvrige rådgivningspakke, da telefonen bliver betjent af frivillige medlemmer, der alle kender til det at leve med en skade eller livet som pårørende. Her har du altså muligheden for at få en snak om stort og småt med en ligemand/ligekvinde, der kan trække på egne erfaringer. Du kan ringe til en af de fire medlemslinjer for: Polioskadede Ulykkes- og rygskadede Pårørende Hvordan kommer jeg i kontakt med en på medlem til medlem telefonen? skede linje.

22 F FORSKNING # Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

23 # Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske skader for at finde forklaringer på de smerter og andre gener, der plager AF Dorte Schmidt, journalist FOTO PTU, Colourbox Bedre billeder af skaderne Færre indlæg om psykosociale forklaringer på whiplashskadedes symptomer og masser af nye forskningsresultater, der koncentrerer sig om at finde de rent fysiske forklaringer på symptomer som smerter, svimmelhed, koncentrationsbesvær og træthed, der invaliderer mange whiplashramte. tionale kongres fra Lars Uhrenholt, der er praktiserende kiropraktor, ph.d. og lektor ved Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet. Han forsker selv i skader efter whiplashulykker og holdt derfor også oplæg om sine egne fund på trafikdræbte. Det viser sig nemlig, at trafikofre har skader, der ikke kan ses med en almindelig scanning. HØJT FAGLIGT NIVEAU Det faglige niveau var markant højere end på de tidligere konferencer. Og selv om det helt store gennembrud i forskningen endnu ikke er kommet, fik vi rigtig mange nye og meget brugbare brikker til det samlede billede. Dermed er vi også nået et skridt længere, når det gælder om at finde egnede behandlinger til patienterne, siger han. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. Og der var flere vigtige resultater, som tegner rigtig godt for fremtiden, siger hun. Livtag har bedt de to eksperter om at vælge de vigtigste nyheder fra kongressen ud og give dem et par ord med på vejen. Med nye former for scanninger finder flere og flere forskere små fysiske skader eller forandringer, der kan være årsagen til whiplashramtes gener. Vi kommer med andre ord tættere og tættere på en situation, hvor alle må sige, at patienterne måske alligevel har skader i brusk og væv, når man udsættes for en voldsom whiplashbevægelse, forklarer Lars Uhrenholt, der glæder sig over opgøret med det gamle mantra: Når du ikke kan se skader på en scanning, er der heller ikke nogen. Nu begynder vi at se flere og flere billeder af de skader, som whiplashpatienter har talt om i årevis. Dermed er vi også kommet tættere på at kunne besvare spørgsmål som: Hvorfor har jeg så ondt? Hvorfor husker jeg så dårligt? Hvorfor har jeg så svært ved at orientere mig i trafikken? de patienter, de rent faktisk er. For de har jo ret i, at noget er galt, understreger han. Skaderne er der Nogle af de nye metoder handler ganske enkelt om at scanne på en anden måde, end man plejer. I Danmark scanner man for eksempel ikke rutinemæssigt overgangen fra ryggen og til kraniet. Men med en ny scanningsteknik, hvor man scanner den øverste del af nakken fra flere vinkler, finder man skader i ledbånd og muskler. Også scanninger af patienter, der står eller sidder op i stedet for at ligge ned, viser nye billeder af nakkens tilstand. Resultatet kan du læse på de følgende sider.

24 F FORSKNING # Det siger næsten sig selv, at når man står eller sidder, får man billeder af, hvordan rygsøjle, bruskskiver og hjernestamme se ud, når der også er vægt på. Det er der jo ikke, når man ligger ned, forklarer Lars. Andre scanninger har afsløret, at strukturen i hals- og nakkemusklerne hos kroniske whiplashpatienter ændrer sig, så muskelvævet ændrer form og infiltreres af fedt. En af årsagerne er, at musklerne som følge af smerter ikke længere bruges, som de skal. Billeder af smerterne Både Lars Uhrenholt og Natalia Nielsen peger på de nye forskningsresultater fra Uppsala Universitets Hospital, som noget af det mest spændende, der blev præsenteret på kongressen. Her er det nemlig lykkedes forskere at visualisere muskelsmerter. Når stoffet deprenyl sprøjtes ind i kroppen, samler det sig i det væv, hvor der er inflammationer, som kan gøre ondt. Derefter kan man ved hjælp af scanning se præcis, hvor smerterne opstår. På længere sigt vil metoden kunne afsløre, om patienter med kroniske smerter efter whiplash har inflammationer i nakkens muskler og led. Ifølge Lars Uhrenholt falder de svenske forskeres billeder af whiplashramtes smerter helt i tråd med hans egen forskning. Mine resultater viser, at skaderne først og fremmest sker i nakkens facetled i de samme områder, hvor svenskerne nu kan påvise, at der er en inflammation og dermed måske også smerter, siger han. Forskningsforsøg fra Lund Universitet viser, at smerter i halsmusklerne får både muskler og nerver til at opføre sig underligt. Forskerne har fremkaldt smerterne kunstigt ved at give en indsprøjtning med saltvand og derefter målt muskler og nervers aktivitet ved hjælp af elektromyo- på aktiviteten i den smertende halsmuskel og i den normale muskel på den anden side af halsen. Ikke alene er den smertende muskel længere om at komme i gang. Den tager også betydelig længere tid om at slappe af igen. I stedet bliver den ved med at trække sig sammen. Det kan være forklaringen på, at whiplashpatienter med kroniske smerter ofte også har problemer med balancen og har svært ved at koordinere bevægelser og orientere sig. For selv om patienten forsøger at slappe helt af i halsmusklerne, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre. Nerverne bliver ved med at sende signaler ud, som ikke kan kontrolleres. Andre forskningsforsøg viser, at whiplashramte ofte lider af såkaldt central hypersensitivitet. Lidelsen opstår typisk efter en fysisk skade. Den kan nemlig udvikle sig til en slags overfølsomhed i nervesystemet, som betyder, at man kan få smerter alle mulige andre selv den mindste smertepåvirkning og bliver typisk også ekstremt overfølsom over for kulde og trykpåvirkning. Det er en sejlivet myte, at whiplashramte bliver mere syge, hvis de også får økonomisk kompensation i form af erstatning for deres skader. Men i følge en analyse fra University of Queensland i Australien, er der ingen beviser for, at whiplashpatienter bliver mere syge, hvis de lægger sag an eller i det hele taget bruger retssystemet til at få erstatning for deres skader.

25 # Et skridt på vej mod en egentlig diagnose Både whiplashramte og behandlere har længe været trætte af det 16 år gamle WAD-system, der inddeler whiplashramte i forskellige grupper. Og flere og flere forskere har samme holdning. WAD-systemet duer ikke. Men nu er der håb forude. På Århus Universitetshospital arbejder forskerne nemlig med et nyt og langt bedre system. Allerede under åbningen af den internationale whiplashkongres fastslog en af de videnskabelige formænd, amerikane- Assosiated Disorder, bør skrottes. Et nyt system vil også fjerne den mistænkeliggørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt i systemerne. Udviklingen af systemet blev i sin tid udviklet af en gruppe forskere, der ikke havde ret meget erfaring med skader efter whiplash. Deres arbejde fik økonomisk støtte af forsikringsselskaberne og er siden blevet kritiseret af både forskere og patienter. ge i kritikken og ser det derfor som et stort skridt i den rigtige retning, at forskere fra Århus Universitetshospital med neuro- Vigtigt at få en prognose Jeg er begejstret ved udsigten til et nyt risikovurderings- syg. Derfor kan det hverken bruges til at finde ud af, hvordan du eventuelt kan behandles, eller hvordan dine chancer er for at få det bedre med tiden. Det kan det nye system forhåbentlig, hvis det bliver en realitet, siger Natalia, og understreger, at det er en stor fordel for patienterne at få en prognose. Det vil betyde, at patienten bedre kan planlægge sin munen et redskab, så der kan lægges en realistisk plan. Det samme gør behandlerne i sundhedsvæsenet, siger hun og understreger, at et nyt system også vil fjerne den mistænkeliggørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt i systemerne. Hvis man har papir på sine skader og en prognose, er det et stort skridt i den rigtige retning, siger hun. Bedre diagnoser Også Lars ser med glæde frem til et nyt system, der bygger på kliniske vurdering er af forskellige risikofaktorer. For selv om ingen patienter går fra min konsultation uden en diagnose, som bygger på undersøgelser af for eksempel bevægelighed, følsomhed og andre objektive fund, så er det stadig meget svært at sige noget om, hvordan det vil gå patienten i fremtiden, siger han. Det nye gradueringssystem, der har fået navnet Risk stadig kun en skitse. Det bygger på en række forskningsresultater, der viser, at man ved at foretage bestemte under- 25 I hvert fald kan man lige så godt vælge den mere logiske forklaring. Nemlig at det netop er på grund af det dårlige helbred, at patienterne søger kompensation. undersøgelse. Den viser, at selv om whiplashramte får erstatning for deres skader, er deres indtjening betydelig lavere end den, de ville have haft, hvis de ikke var blevet helt eller delvist uarbejdsdygtige efter en whiplashulykke. 10% af de whiplashskadede i Danmark oplever erhvervsevnetab.

26 F FORSKNING # søgelser af patienterne kort tid efter ulykken kan få en prognose for, hvordan helbredet sandsynligvis vil være et år efter ulykken. Patienten skal blandt andet undersøges for bevægelighed i nakken, styrke i nakken smerteintensitet, følsomhed over for kulde og følsomhed over for smertepåvirkning. Alt afhængig af resultaterne af undersøgelserne får patienten en bestemt risikoscore, der giver et billede af, hvordan det sandsynligvis kommer til at gå dem i fremtiden. Meningen er, at systemet kan bruges i whiplashforskningen og i behandlingssystemet for eksempel på skadestuer og sygehuse samt hos praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Når det gælder smertebehandling, er kognitiv terapi en udbredt behandlingsform. Formålet er blandt andet at ændre negative tankemønstre i positiv retning. Desværre får det mange til at føle skyld over deres negative tanker. De føler, at det er deres egen skyld, hvis de har det dårligt. Nu har psykologerne videreudviklet terapiformen til accepterende og engagerende terapi, som går ud på at hjælpe patienten til at acceptere tingenes tilstand. kan hjælpe dem at bruge den meditationsform, som handler om at acceptere at det er, som det er og ikke lade sig styre af tankerne. Efter hendes mening lægger accepterende og engagerende terapi sig op ad det sammen. Jeg forstår det sådan, at man både har en mindfulness del, hvor man lærer fuld opmærksomhed, og hvor man ser på sine tanker uden at lade dem styre sig, og en indsigtsdel, hvor man arbejder med sig selv. Man accepterer det, der er, og lader sig i mindre grad påvirke af, om oplevelser er positive eller negative de er bare. It is as it is. Eller sagt på en anden måde: Det handler om at besøge sig selv, se hvad der foregår og derefter arbejde med de monstre, der plager en, forklarer hun, der ser terapiformen som lovende. Hvis man skal slippe fri for sine sorger og frustrationer, er det jo rigtigt, at man skal acceptere de ting, der ikke står til at ændre, siger hun. DSB Handicapservice Du har på de forgående sider fået et meget lille indblik i de mange forskningsresultater, der blev præsenteret på den internationale whiplash kongres. Er du interesseret, finder du en gennemgang af alle Issue 50. Artiklerne er på et højt fagligt niveau og meget svære at læse og forstå for almindelige mennesker. Du finder bladet her: Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

27 # TIL Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU s nye flotte indkøbsnet. Kom nemmere ind og ud af bilen Mange af os med dårlige ben, rygge og/eller nakker kan have svært ved at komme ind og ud af en bil. Jeg investerede i en drejeskive, men syntes ikke den fungerede helt godt. Jeg fandt på at lægge en lav, smal og ikke for hård skråpude ned i hulningen på sædet. Min skråpude har betræk, derfor lagde man benytter under løse gulvtæpper) mellem sædet og skråpuden, så puden ikke kan flytte sig. Drejeskiven ovenpå og vupti, nu er sædet plant, og dreje- gevinst sidder jeg faktisk bedre. Det er vigtigt, at skråpuden passer ned i sædet i både bredde og højde, man skal ikke sidde skråt. Man kan evt. få puden skåret til hos et skum-firma. Drejeskiver kan købes i de fleste forretninger, der sælger handicaphjælpemidler og hos FDM, de findes i me størrelse som, eller er mindre end sædets dybde og bredde (skal også passe til måsen). Med håb om at det også kan hjælpe andre og venlige hilsner Lisbeth Løye Hejl SLAP AF I ARMENE MENS DU LÆSER efter underlaget, støtter din bog og giver dig mulighed for at læse uden at erkugler og vejer 250 g. Den er fremstillet i møbelstoffet Alcantara, som man kan rengøre med en fugtig klud og lidt sæbe. Læsepuden har en lille lomme på bagsiden til for eksempel læsebriller eller mobiltelefon. Læsepuden fås i mange forskellige farver og koster 299 kr. inkl. porto. Se mere om produktet på Vinteren står snart for døren, og det kan godt betale sig at være beredt. For kniber det med at stå fast, når der er sne og is, så er det måske værd at overveje at investere i snekæder til sko eller pigsåler. Der findes mange forskellige for 199 kr. i Du kan også købe pigsåler hos fodterapeuten på PTU (Fine). De koster 160 kr. på passende alder til fælles oplevelser. Jeg bor i et hus i Roskilde. Jeg er motorisk handicappet (kan ikke løbe og fikulykke). Efter sigende er jeg pæn og blå øjne, mørkhåret). Derudover er jeg humoristisk, romantisk anlagt, altid i godt humør og nyder at forkæle dem jeg holder af og elsker. Jeg er velud- ærlig, en udpræget livsnyder. Om DU er handicappet eller ej, spiller ingen rolle, lyst til at lære nye mennesker at kende. vi kan få os en chat og lære hinanden mere at kende og måske mødes, hvis der er basis for det og kemi mellem os. Skriv til kso@ptu.dk, som formidler kontakten. Stå bedre fast med klister Jeg har læst om en, der har haft succes med materialet Turtle wax dækklister. Det er egentlig fremstillet for at øge dækkenes vejgreb i glat føre, men det virker så godt, at han gjorde forsøget at sprøjte det på sine løbesko for at stå bedre fast, når han kan du også have gavn af at bruge dette klister på dine almindelige sko eller på kørestolens hjul, så du ikke glider på isglatte veje. Ghita