29. oktober årgang Dansk Psykolog Forening. De udsendte

Transkript

1 oktober årgang Dansk Psykolog Forening De udsendte De udsendte i Afghanistan bliver en dag de hjemvendte. Hvordan det går dem på længere sigt, efterlyser Forsvarets psykologer forskning om. Side 3

2 Leder Den ottearmede psykolog Vi skal medvirke til at sørge for den bedst mulige behandling for vores klienter. Selvfølgelig! Vi mener også, at psykologiske metoder ligger bedst i hænderne på dem, der er uddannede og trænede i at håndtere dem. Simpelt, logisk, uimodsigeligt! Og så alligevel. Der kommer nemlig flere og flere henvendelser til Dansk Psykolog Forening fra medlemmer, der beretter om en tendens, der går i stik modsat retning. Vi har beklageligvis gennem længere tid erfaret, at overlægens instruktionsbeføjelser nu også omfatter at pålægge psykologer i psykiatrien at måle blodtryk og tage puls på klienterne. Og det gælder også i forhold til relativt skrøbelige patienter. Vi hører også om en total mangel på forståelse for, at et pålæg om at yde dette stykke arbejde kan underminere eller helt lædere det psykologfaglige arbejde, man ellers er sat til. Vi er ikke uddannede på dette område og ønsker ikke at bruge andre faggrupper metoder. Dem er de andre bedst til. Men når det kommer til påbud, så er vi en alvorlig situation, for i udgangspunktet skal vi som bekendt udføre de opgaver, der bliver pålagt os. Det alvorlige består ud fra en faglig vurdering først og fremmest i, at den afgørende relation til vores klient bliver forstyrret. Den kan blive det i en grad og et omfang, der udelukker fortsat kontakt og dermed mulighed for at udføre det psykologfaglige arbejde på en forsvarlig måde. Ja, det vil med sikkerhed betyde, at arbejdet i nogle sammenhænge slet ikke kan gennemføres. Relationen mellem klient og psykolog har en særlig form for at kunne virke efter sit formål. Den må ikke forstyrres. Når dertil lægges, at de kurative effekter i fx psykoterapi langt hen ad vejen afhænger af selve relationen, så er meget på spil. Det er ikke just betryggende som psykolog at skulle arbejde under en ledelse, der ikke har den fornødne indsigt i de forskellige faggruppers egenart og metoder, men blot henviser til, at psykologen er krukket og lidt fin på den, når han eller hun ikke ønsker at påtage sig denne opgave. At pålægge professionelle sundhedsfaglige personalegrupper at skulle udføre arbejdsopgaver, der ikke er forenelige med de primære metoder, der hører deres fag til, er dybt problematisk ikke mindst når vi tænker på, at man kan indklages for Patientklagenævn mv. At pålægge psykologer at skulle måle blodtryk er et grundlæggende angreb ikke på de fine fornemmelser, men på fagligheden, som går fløjten. Vi må med andre ord forvente og kræve respekt for vores faglige metoder på samme måde, som vi respekterer andres faglige metoder, og vi må konstatere, at hvis denne udvikling fortsætter, så er vi begyndt at afvikle et sundhedssystem, der ellers ønsker det modsatte. Johan Herman Wessel lod i en litterær sammenhæng bageren undgælde for smedens gerning. Jeg synes ikke, det danske sundhedsvæsen her 200 år senere skal tillade, at en lignende fadæse bliver gentaget. Skalpel! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Mediegruppen A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 21 8/11 26/ /11 10/ /12 23/12

3 LIVET efter Afghanistan Fem procent af de danske soldater vender hjem fra mission i Afghanistan med tunge symptomer på PTSD og depressioner. Hvordan det går dem siden, ved Forsvaret ikke. Militærpsykologer efterlyser mere forskning. Hjemvendt Af Bille Sterll Lyden af en køleskabsdør, der smækker i, kan sende dem på maven ned under bordet. Det kniber med at sove om natten. At stå i en kø ved kassen i supermarkedet og vente volder dem besvær. De kan ikke rigtig koncentrere sig og glemmer helt almindelige ting. Og måske går det heller ikke så godt med jobbet og kæresten. Fem procent af de danske soldater, der har været på mission i Afghanistan, oplever alvorlige psykiske efterreaktioner, syv-otte måneder efter at de er kommet hjem. Det viser en ny undersøgelse, som har fulgt de 610 soldater, der var med hold 7 i Afghanistan fra februar til august Tilsyneladende betyder det ikke noget, om soldaterne er udsendt for første gang eller har været af sted flere gange, ligesom undersøgelsen heller ikke kan påvise, at kampsoldater bliver hårdere ramt på sjælen end soldater med mere praktiske opgaver ved fronten. - Det, der overrasker mig mest, er, at tidligere udsendelser ikke ser ud til at have nogen umiddelbar indflydelse. Der har været meget snak om det, og på den ene side giver det meget god mening, at jo flere gange man er udsat for traumer, jo mere belastet og sårbar bliver man. På den anden side kan der også ligge en beskyttende faktor i at have været af sted flere gange og kende sine egne reaktioner, siger psykolog Mette Bertelsen, som er undersøgelsesansvarlig ved Forsvarsakademiets Institut for Militærpsykologi. Fem procent lyder lavt i lyset af de drabelige historier, der gennem medierne når civile øjne og ører. Morgenavisen Jyllands-Posten har fortalt om soldaten, der efter tjeneste i Irak boede med sin hund ude i skoven. I marts sidste år blev en eks-soldat dræbt af politiet, da han angreb to betjente med en sabel. Og for få uger siden blev to tidligere udsendte fængslet og sigtet for et brutalt dobbeltdrab i Møgeltønder. - Vi har ikke på noget tidspunkt kunnet genkende det omfang, pressen lægger op til. Derfor er jeg heller ikke overra Psykolog nyt fotos: bam/scanpix

4 sket over resultaterne. Vi har lænet os op ad international viden, men det danske forsvar adskiller sig på flere områder fra det amerikanske og det britiske. Nu har vi for første gang reel viden om de danske forhold. Det er ikke en endegyldig sandhed, men et godt udgangspunkt at arbejde videre med, mener Mette Bertelsen. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet. De 610 soldater har svaret på fem forskellige sæt af spørgeskemaer med et bredt udsnit af forskellige validerede, psykologiske test. Desuden blev 75 taget ud til et diagnostisk interview. Hele forløbet strækker sig over en periode på halvandet år. - I forhold til samfundsdebatten er det væsentligt, at det kun er fem procent af soldaterne, der ligger over den grænseværdi, vi har sat for, hvornår de er i farezonen for at have PTSD i klinisk forstand, siger professor Dorthe Berntsen fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, som er hovedansvarlig for undersøgelsens design og står for den forskningsmæssige forankring. Det er relativt få, selv om en del af de resterende 95 procent har mildere symptomer på PTSD eller andre eftervirkninger. Fra amerikanske undersøgelser ved vi, at 60 procent af befolkningen udsættes for egentlige traumer i løbet af deres liv, men temmelig få udvikler egentlig PTSD. Mellem fem og ti procent, alt efter om det er mænd eller kvinder. Flere har symptomer før afrejsen En del soldater har alvorlige symptomer på PTSD og depressioner allerede før afrejsen. Niveauet falder, mens de er af sted, for så at stige efter hjemkomsten og vokse, i månederne efter at soldaterne er kommet hjem. I undersøgelsen er grænseværdien for PTSD-symptomerne sat ved 44, målt på en skala fra 17 til 85. 3,3 procent af soldaterne lå over grænseværdien, før de blev sendt ud. 1,9 procent lå over, mens de var af sted. Umiddelbart efter at de var kommet hjem, lå 2,3 procent over, og det tal vokser så over tid til 5,1 procent syv-otte måneder efter hjemkomsten. Depressioner følger et tilsvarende mønster, og der er meget højt sammenfald mellem PTSD og depression. - De soldater, der kommer over grænseværdien på 44, har en funktionsnedsættelse. De har formentlig svært ved at opretholde et normalt liv. Blandt symptomerne er øget årvågenhed og forhøjet beredskab. Nogle har mareridt. De kan føle sig fremmede og afsondrede eller lide af søvnløshed. Det kan være vanskeligt for dem at stå i en kø i Føtex. Nogle kan meget vel gå på arbejde, men så har de måske problemer derhjemme, fortæller Mette Bertelsen. Mens symptomerne på PTSD vokser, i tiden efter at soldaterne er kommet hjem, får nogle det faktisk bedre, mens de er i krig. Det hænger ifølge militærpsykologen delvis sammen med de vilkår, de lever under i felten. Soldaterne er på en knivskarp opgave, som forenklet sagt handler om liv og død. - Når soldaterne er i krig, har de ikke tid til at være andet. Så er de optaget af det mest basale: at løse den opgave, de har. De skal passe på sig selv og på deres kammerater, og det lyder for mange som det mest forfærdelige her i livet. Men mange oplever en lettelse i det, fordi det er enkelt. Ikke fordi det er enkelt at gå i krig, det er forkert at tro. Men der er en enkelhed i, at man ikke skal forholde sig til rudekuverter, eller til sin mor, sin kæreste, sin uddannelse, aftensmaden du 4 Psykolog nyt

5 skal kun udføre din opgave. Mange af soldaterne er unge mænd, som godt kan lide, at der sker noget. Og de oplever, at de gør lige præcis det, de er bedst til, forklarer Mette Bertelsen. Grænseværdien 44 er den samme i flere andre studier, men ikke i alle. Mette Bertelsen henviser til en stor undersøgelse af engelske soldater, bragt i det britiske tidsskrift The Lancet. Her var grænsen sat ved 50: - Hvis vi havde sat cuttet samme sted, havde vi haft 2,4 procent i stedet for 5. Så vi ligger i den lave ende, siger hun. Psykologer efterlyser forskning Undersøgelsen stopper syv-otte måneder efter hjemkomsten. Hvordan det siden er gået soldaterne, ved Forsvaret ikke noget om, og der har hidtil ikke været ressourcer til at følge dem. Derfor efterlyser Institut for Militærpsykologi mere forskning på området. - Hvordan det ser ud om et halvt år, er der kun ét svar på: Vi ved det ikke. Men det er klart, at fordi symptomerne stiger til sidst, tænker man: Hvad så? Vi håber, at den nye veteranpolitik kan gøre det muligt for os at blive ved med at følge soldaterne fremover, siger Mette Bertelsen. Professor Dorthe Berntsen peger på, at kurven godt kan flade ud: - Nogle har det skidt, allerede inden de tager af sted. Og nogle af dem får det faktisk bedre, mens de er på mission, og lige når de kommer hjem. Men i månederne efter vokser symptomerne igen og ser ud til at vende tilbage til det gamle niveau. For dem, der først udvikler symptomer under selve missionen, er billedet mere usikkert. Vi ved, at PTSD som regel opstår inden for de første måneder efter en traumatisk oplevelse, så det mest sandsynlige er, at symptomerne holder op med at vokse. Men vi kan ikke vide det. Der er ikke mange studier, der løber over så lang tid. Psykolog nyt

6 Den danske undersøgelse kan ikke forklare, hvorfor danske soldater tilsyneladende kommer lettere gennem deres oplevelser i Afghanistan end udenlandske kolleger. Men i de snart 20 år, danske soldater har været udsendt til Balkan, Irak og Afghanistan, har meget flyttet sig også i Forsvaret. - Siden krigen i Irak har man været meget opmærksom på at tage hånd om folk. Alle soldater bliver undervist i stressog krisehåndtering, hver gang de skal af sted. Cheferne på missionen får særlig meget undervisning. Vi klæder dem på til at kunne se, hvornår folk har det dårligt, og til at anerkende og tage hånd om problemerne. Og det er min erfaring, at det er de danske soldater uanset rang rigtig gode til, siger Mette Bertelsen. Forsvarets psykologer rykker også ud, typisk seks-otte gange i løbet af det halve år, soldaterne er udsendt. Mette Bertelsen var selv i Afghanistan tre gange som krisepsykolog for hold 7. Svært at screene sig ud af problemerne Når 3,3 procent af soldaterne ligger over grænsen for PTSD, før de bliver sendt ud, rejser det spørgsmålet, om det også er de rigtige, der bliver sendt ud. Eller om nogle måske burde blive hjemme. Alligevel mener begge psykologer, det er så godt som umuligt at sortere psykiske problemer fra på forhånd. - Vi kan se tendenser, men derfra og til at pege på enkeltpersoner, er meget svært. Blandt de få, som har svære PTSDsymptomer, inden de tager af sted, har en betydelig større andel også svære symptomer, når de kommer hjem. Omvendt er der nogle, der får det bedre af at være ude, og nogle, som først udvikler symptomer under missionen. Ud af dem, som har et højt niveau af PTSD syv-otte måneder efter hjemkomsten, er det kun en mindre andel, som havde et tilsvarende højt niveau, inden de tog af sted. Med de redskaber, vi har nu, er der derfor ikke meget fornuft i en egentlig screening. Omvendt synes jeg, man bør overveje, om det er rimeligt at sende folk ud, som allerede inden afrejsen lider af et højt niveau af PTSD og depression, siger Dorthe Berntsen. Et af formålene med undersøgelsen var at se på, om Forsvaret kunne sortere soldater fra, som ikke burdes sendes af sted, fortæller Mette Bertelsen: - Hvis vi screener soldaterne på forhånd, vil vi kun finde 6 Psykolog nyt

7 Fakta Om undersøgelsen ganske få af de soldater, der ender med at få det dårligt. Vi vil finde omkring en procent. Samtidig vil vi komme til at sortere lige så mange fra, der er falsk positive, som altså ikke får det skidt bagefter. Og den største del af de soldater, der får problemer bagefter, kan vi slet ikke sortere fra. De får problemer på baggrund deres oplevelser. Dem kan vi ikke finde på forhånd. - Vi kan aldrig undgå at få soldater hjem med psykiske traumer, når missionen er så hård som denne. Og med udgangspunkt i denne rapport er det svært at forestille sig, at man kan få det tal længere ned, så længe vi er i Afghanistan. Ifølge undersøgelsen udvikler soldater, der er udsendt første gang, hverken flere eller færre symptomer på PTSD og depressioner end dem, der har været ude flere gange. Der er heller ingen forskel på graden af symptomer hos soldater, der er i direkte kamp, og soldater, der løser andre opgaver. Halvdelen af holdet er kampsoldater, mens den anden halvdel servicerer kampsoldaterne. Og stik imod, hvad mange måske ville forvente, er kampsoldaterne ikke hårdere ramt af PTSD. - Måske er grunden, at opdelingen ikke er helt præcis. Mange af dem, der udsættes for traumer, er ikke kampsoldater. De kan være mineryddere eller sygepassere og har måske set og oplevet det samme som kampsoldaterne. Vi håber på at få mere præcise oplysninger, så vi kan se, præcis hvem der har været involveret i hvilke hændelser, fortæller Mette Bertelsen. Veteranpolitik på vej I år har psykologerne ved Institut for Militærpsykologi allerede fået omkring 800 henvendelser om tidligere soldater, heraf er mellem en tredjedel og en fjerdedel fra pårørende. Om de soldater, der henvender sig, så er dem, der har det værst og om de fem procent, som har alvorlige symptomer, får den nødvendige hjælp, ved Forsvarets psykologer ikke. Men de håber, at den nye veteranpolitik gør det muligt at følge bedre op på, hvordan det går de hjemvendte soldater. Regeringens veteranpolitik lægger op til øget fokus på både de fysiske og de psykiske sår, soldaterne vender hjem med. Det skal være lettere for soldaterne at få gratis psykologhjælp, psykiatrien skal udvikle særlige tilbud til veteraner, og den opfølgende indsats skal støttes. Pårørende og soldaternes fagforeninger har ved flere lejligheder efterlyst en mere opsøgende indsats over for de hjemvendte. Argumentet er, at nogle af de soldater, som har alvorlige psykiske problemer, hverken orker eller evner at søge hjælp. Soldaterne er undersøgt med en lang række validerede test inden udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst, 2-3 måneder efter og 7-8 måneder efter hjemkomst. Ved opfølgningerne efter hjemkomst var der et frafald på cirka 50 procent. Frafaldsanalyser viser, at der ikke er væsentlige forskelle mellem den gruppe af soldater, der har svaret på spørgeskemaerne efter hjemkomst, og dem, der ikke har. Undersøgelsen af gennemført af Institut for Militærpsykologi i samarbejde med Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet. Bag undersøgelsen står blandt andre ph.d., cand.psych. Yvonne Duval Thomsen (IMP), professor Dorthe Berntsen (AU) og ph.d., cand.psych. Mette Bertelsen (IMP). Hele undersøgelsen om udsendte soldater kan læses på Og Mette Bertelsen er på det rene med, at der formentlig går hjemvendte soldater rundt, som ikke får den hjælp, de har behov for. - Psykologhjælp skal bero på, at man er motiveret for at få hjælp. Vi er et tilbud, og der er ingen af de soldater, som bliver sendt ud i dag, der ikke ved, vi er der. Hvis man er til fare for sig selv eller andre og ikke er motiveret for at få hjælp, hører man under psykiatrien. Selv hvis vi besøgte alle de soldater, som har været udsendt i Balkan, Irak og Afghanistan, tvivler jeg på, at vi kunne nå dem alle. Det tager tid at omstille krop og sjæl fra kampberedskab til at være hjemme igen. Når et hold i dag vender hjem fra mission, bliver alle soldater beordret på særlige akklimatiseringsprogrammer. Forsvarets psykologer tilbyder både gruppesamtaler og individuelle samtaler til alle. Der er mødepligt, men hvis soldaterne ikke møder op, er der ingen, der henter dem. I ugerne op til rapportens offentliggørelse blev Mette Bertelsen kimet ned af journalister. Da rapporten så kom med den konklusion, at fem procent af soldaterne udvikler svære symptomer på PTSD, gav det kun få og korte nedslag i medierne. Men Mette Bertelsen mener, at det stadig er en stor opgave at sikre, at soldaterne kommer ordentligt hjem: - Det er i omegnen af 60 mand, som kommer hjem med symptomer på PTSD og depressioner hvert år. Dem skal vi være særligt opmærksomme på, og vi skal blive ved med at interessere os for, hvordan vi kommer i kontakt med dem, og den behandling, vi tilbyder. Hvis vi ser tilbage på de mange missioner, danske soldater har deltaget i, så er der del soldater, som har psykiske problemer. Så selv om tallene er lave, kan Forsvaret ikke læne sig tilbage. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening Psykolog nyt

8 foto: Colourbox Opmærksomhed på sprog Forståelse og udredning af sprogforstyrrelser har stor klinisk betydning. Mange børn med adfærdsproblemer, som henvises til udredning, har ikke-opsporede sprogvanskeligheder. Sprog Af Anne-Mette Lange I sin artikel Når sproget gør modstand (P-Nyt 13, 2010) skriver Lone Sundahl Olsen, at vi i Danmark mangler viden om sprogforstyrrelser det, der også i forskningen kaldes Specific Language Impairment (SLI). Artiklen er et kyndigt og rettidigt bidrag til et felt, som kræver opmærksomhed fra psykologer, der arbejder med børn i både PPR-regi og i børnepsykiatrien. Forfatteren nuancerer forståelsen af børns sprogfærdigheder og -evner og opridser mange af de sprogog kommunikationsfunktioner, der påvirker et barns sproglige evner. Der findes gode validerede instrumenter til vurdering af disse funktioner, men kun få er oversat til dansk. Det fører til, at danske psykologer (og talepædagoger) kan få svært ved at nuancere sprogforstyrrelser, at opspore sprogforstyrrelser og at differentiere disse fra psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser i barndommen. Projektet NASUD ved Aalborg Universitet, der undersøger normal og atypisk sproglig udvikling hos danske børnehavebørn og skolebørn, bifaldes i håbet om, at sprogforstyrrelser hos børn dermed kan opnå større bevågenhed blandt danske psykologer, og at projektet kan medføre udvikling af bedre metoder til udredning. Hold os opdateret! Forståelse og udredning af sprogforstyrrelser er af overordentlig stor klinisk betydning. Det er veldokumenteret, at mange børn, der optræder med adfærdsproblemer eller henvises til udredning, har moderat til svær SLI, som ikke tidligere er opsporet (Benner et al., 2002; Cohen et al., 1993). Sprog og kommunikationsforstyrrelser optræder ligeledes ved en række børnepsykiatriske forstyrrelser, fx ADHD (se Tannock 2005). I det nylige, store Preschool ADHD Treatment Study: PATS, som involverede 303 børn i alderen 3-5,5 år, fandt man, at kommunikationsforstyrrelser optrådte som komorbid forstyrrelse hos op mod hver fjerede af de små børn (Posner et al., 2007). Estimeringer af overlapningen mellem SLI og ADHD varierer fra mellem 8 %-90 %, alt efter hvilke definitioner af SLI, der er anvendt (Tannock & Brown, 2009). For børn med ADHD kan der overordnet set være tale om ekspressive, impressive og pragmatiske vanskeligheder, som kan medføre yderligere funktionsnedsættelse. For børn med ADHD og SLI er der ydermere større risiko for indlæringsproblemer, både sociale og faglige, mundtlige såvel som skriftlige. Som psykolog er det vigtigt at forstå og være i stand til at bidrage til udredningen af de mange facetter, som sprogfunktioner består af. Dette er afgørende for, at barnet med sprogeller kommunikationsforstyrrelser kan få tilbudt målrettet psykologisk og pædagogisk støtte og behandling, som kan kompensere for de specifikke vanskeligheder. Der opfordres til, at forskerne ved Aalborg Universitet løbende holder os opdateret med Projekt NASUD s udvikling. Anne-Mette Lange, psykolog, specialist i børnepsykologi. Ansat ved alment småbørnsafsnit og forskningsafdelingen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov Referencer Benner, G.J., Nelson, J.R., & Epstein, M.H. (2002). Language skills of children with EBD: A literature review. Journal of Emotional and Behavioral Disorders 10 (1), Cohen, N.J., Davine, M., Horodezky, N., Lipsett, L., & Isaacson, L. (1993). Unsuspected language impairment in psychiatrically disturbed children: Prevalence and language and behavioral characteristics. Journal of American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 32 (3), Posner, K. et al. (2007). Clinical presentation of attention-deficit/hyperactivity disorder in preschool children: the Preschoolers with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Treatment Study (PATS). Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology 17 (5), Tannock, R. (2005). Language and Mental Health Disorders: The Case of ADHD. Internet Retrieved file. Tannock, R. & Brown, T.E. (2009). ADHD with language and/ or learning disorders in children and adolescents. In: Brown, T.E.: ADHD comorbidities. Handbook for ADHD complications in children and adults. APA Publishing, Inc: Washington, DC. 8 Psykolog nyt

9 I kort form Studentersek tionen på Facebook Studentersektionen har oprettet en Facebook-gruppe, som gør det nemt for psykologistuderende fra de forskellige uddannelsesinstitutioner at netværke med hinanden og holde sig opdateret om sektionens foredrag og kurser. - Facebook er et sted, hvor kommunikationen er hurtig og kan gå begge veje. Vores udgangspunkt er, at de fleste studerende i forvejen er på Facebook, så meddelelser og arrangemen Nemmere at finde rundt Det er ikke nødvendigvis nemt at være førstegangsbesøgende i Dansk Psykolog Forenings sekretariat. Selv om ingen efterlades uhjulpet, går gæster ofte søgende rundt. Nu har et professionelt skiltefirma imidlertid hjulpet med at finde en løsning på skiltningen i Stockholmsgade. Booking af lokaler Vælg en tillidsrepræsentant Der skal være en tillidsrepræsentant på alle de arbejdspladser i regionerne og kommunerne, som endnu ikke har en. Foreningen har derfor sendt postkort til de ansatte på disse arbejdspladser, ligesom der som led i kampagnen er bragt en række portrætter af tillids! ter popper automatisk op hos dem her, siger Helene Quist Langhoff Straarup, som er formand for Studentersektionen. - På Facebook sker der desuden ofte det, at fx tilmeldinger til arrangementer spreder sig som ringe i vandet. Selv om det ikke er alle, der har en Facebook-profil, tror vi på, at vi fanger langt flere på denne måde end tilfældet ellers ville have været. Der har været en Et oversigtsbillede over hele bygningen er centralt placeret ved receptionen. Videre rundt i huset guides man af yderligere skilte. Ud over skiltningen er der sat elektroniske skærme op, koblet på husets mødebookingsystem, så man tydeligt kan se, hvilket mødelokale man skal til. hsh Som medlem af Dansk Psykolog Forening har du mulighed for at benytte foreningens lokaler i Stockholmsgade, København, og Fiskergade, Århus, til arrangementer som fx møder og kurser. På Dansk Psykolog Forenings hjemmeside > Om foreningen > Mødebooking kan du finde information om mødelokaler, faciliteter, forplejning og priser. Her kan du også sende en online-forespørgsel, hvis du ønsker at booke et lokale. Velkommen! hsh repræsentanter her i bladet. På www. dp.dk > Løn og arbejdsvilkår er der oprettet en kampagneside, som informerer om, hvad det indebærer at arbejde som tillidsrepræsentant. Og indsatsen har allerede båret frugt: 23 % af de kommunale arbejdspladser stigende interesse for Studentersektionen, som vi kan se i antallet af deltagere til vores arrangementer. Det kan Facebook-grup pen kan tage en del af æren for. Gruppen tæller knap 400 medlemmer og flere er meget velkomne. Find linket til gruppen på > Netværk > Sektioner> Studentersektionen. dnp Tip os! Har du en god idé til en nyhed, som din forening, blad- eller webredaktionen skal se nærmere på, så giv os et tip. Vi hører gerne om nye tiltag, nye tendenser eller nye erfaringer fra dit arbejdsområde både de gode og de knap så gode. Send os en kort mail med et tip, gerne blot 10 eller 15 linjer. Kommunikationsgruppens bemanding tillader ikke, at vi kan tage hånd om alle historier, men vi vurderer alle de tip, vi får. Og har historien nyhedsværdi, tager vi den op, og så hører du fra os. Skriv til os på tip@dp.dk, eller benyt formularen på > Aktuelt > Presse. Husk at oplyse navn, mailadresse og et telefonnummer, vi kan træffe dig på i dagtimerne. Kommunikationsgruppen har booket møder med en konsulent fra sekretariatet 5 % har allerede valgt en repræsentant. I regionerne har 24 % af arbejdspladserne booket møde med en konsulent 10 % har valgt en repræsentant. amm Psykolog nyt

10 fotos: bam/scanpix DET SPIRITUELLE MENNESKE Bøn, meditation, ritualer og kirkegang har ikke monopol som adgangsveje for det spirituelle menneske. Den åndelige søgen kan rette sig mange steder hen også i de situationer, hvor psykologen inddrages. 10 Psykolog nyt

11 Åndelig Af Dorte Toudal Viftrup Spiritualitet kan være en del af løsningen og en del af problemet. Det er blevet et mantra, som professor Kenneth Pargament fra Bowling Green State University, Ohio, igen og igen indprenter sine studerende i deres jagt på en karriere inden for religionspsykologi. Dette mantra ophæver den skyttegravskrig, der ofte udspiller sig blandt psykologer med interesse for tro og spiritualitet. En krig i to poler, hvor skytset består af argumenter og empiri enten for eller imod tro, religion og spiritualitet. Krigen udløstes af Freuds religionsfjendelighed og udspiller sig stadig i den tvetydige forskning, der både fremlægger positive og negative psykologiske effekter af religion. Den religionspsykologiske forskning bør derfor flyttes væk fra modsætningen rigtigt/forkert og i stedet undersøge troens og spiritualitetens karakter hos det lidende menneske. Fokus skal være på, hvordan spiritualitet kan integreres i terapi. Men her opstår så spørgsmålene: Hvad er spiritualitetsintegreret psykoterapi? Hvordan virker det? Og hvordan kan vi evaluere det? To psykologiske ressourcer Mange undersøgelser har afdækket, at den religiøse meningskonstruktion har særlig betydning for mennesker i krise (Glock & Stark, 1965; Pargament et al., 2000; Park, 2005; Silberman, 2005). I Danmark viser der sig også øget interesse for religion og spiritualitet, blandt andet ved påpegningen af, at det spiller en øget rolle i mødet med sygdom og krise (Ausker et al., 2008). En mindre svensk undersøgelse viser, at spiritualitet udgør en ressource som coping-metode for mennesker i krise (Ahmadi, 2006). For at kunne integrere klienters tro og spiritualitet på en psykologfaglig måde i terapi bør vi trække på to psykologiske ressourcer. Den første ressource er teori. Det er nødvendigt med en systematisk tænkning i tilgangen til spiritualitet. Klare definitioner, forståelse for spiritualitetens dynamik og viden om, hvornår spiritualitet er kilde til problemet eller kilde til løsningen er essentielt, når spiritualitet skal integreres i psykoterapi. Den anden psykologiske ressource er forskning. Spiritualitetsintegreret psykoterapi er nyt land for psykologien og de fleste psykologer, og man kan ikke basere den på psykologens terapeutiske instinkter, værdier eller verdensbillede. I stedet er det god psykologisk disciplin at undersøge og evaluere nogle af de eksisterende ideer om spiritualitetsintegreret psykoterapi. Det er netop, hvad Pargament gør i sin spiritualitetsintegrerede psykoterapi. Søgen og sacred I Pargaments tilgang til spiritualitetsintegreret psykoterapi er spiritualiteten fundamentet for intervention. Han definerer spiritualitet som a search for the sacred. Der er to hovedbegreber: Search eller på dansk søgen, og sacred som det danske hellige desværre ikke er nogen helt god oversættelse af. Det hellige eller the sacred er det centrale i spiritualiteten. Mange menneskers sacred kan være en højere magt eller guddommelige væsner, men sacred forstås bredere end det. Pargament har defineret the sacred som: Begreber om Gud, det guddommelige eller en transcendent virkelighed såvel som andre aspekter af livet, der kan få guddommelig karakter og signifikant betydning i kraft af deres tilknytning til eller repræsentation af guddommelighed (Pargament & Mahoney, 2002). Ifølge Pargament har sacred en kerne, som kan bestå af Gud, guddommelige væsner eller en transcendent virkelighed. Men the sacred er bredere end disse spirituelle abstraktioner. Det består også af andre dele af livet, som er associeret med eller repræsenterer den sacred kerne. En sådan repræsentation eller association betegner Pargament som sanctification, eller med et næsten ukendt dansk ord: helliggørelse, som bedst beskrives som evnen til at se det mere. Sanctification forekommer, når vi tillægger et hvilket som helst aspekt af livet spirituel betydning og mening. Dette sker, når vi fx oplever vores barns fødsel, meningen med familielivet, naturens storhed, glæden og tilfredsheden ved en bestemt beskæftigelse eller en afgørende meningsfyldt relation til et andet menneske. Det andet hovedbegreb i definitionen af spiritualitet er søgen efter the sacred. Bag dette begreb ligger en grundantagelse om, at mennesket stræber og er orienteret mod noget (Emmons, 2005). Med denne antagelse er the sacred en motiverende kraft, hvor mennesket søger og stræber efter at have Psykolog nyt

12 noget der er signifikant betydningsfuldt i sit liv noget der er helligt. Søgen og sacred er de centrale begreber i det terapeutiske arbejde med spiritualitetsintegreret psykoterapi, samt i forståelsen af - og i analyse af troens og spiritualitetens rolle i menneskers liv. Det er vigtigt at forstå, hvordan menneskets søgen efter the sacred er dynamisk og i konstant udvikling. I dette perspektiv er spiritualitet ikke en tidsbegrænset og statisk størrelse. Mennesket søgen efter the sacred fortsætter derimod gennem hele livet og udfolder sig inden for et stort område af både sociale, kulturelle, psykologiske og situationsbestemte faktorer. Denne søgen påvirker og påvirkes af alle disse faktorer. Den spirituelle vandring Når et menneske har fundet noget sacred, da påbegyndes en spirituel vandring, hvor forholdet til the sacred fastholdes og plejes. Denne proces betegnes conservation. Både udefra- og indefrakommende forandringer kan krænke, true, ødelægge eller vise begrænsninger af the sacred. Så bliver mennesket nødt til på bedste vis at beskytte det, som er fundet sacred. Nogle gange lykkes dette for den enkelte, men andre gange kan det medføre spirituelle kampe. Hvis disse er korte, vil mennesket efterfølgende vende tilbage til conservation-processen. Andre gange kan disse kampe naturligvis føre til en spirituel afbrydelse. En midlertidig spirituel afbrydelse vil være efterfulgt af en genopdagelse af the sacred. Der kan også forekomme en fundamental forandring i the sacreds karakter. Det vil fx være en konvertering fra en religion til en anden, eller når karrieremanden går fra at anse arbejdet for helligt til i stedet at anse familielivet for helligt. Det sidste forekommer ofte ved livstruende sygdom i den nærmeste familie. Det kan være den trussel mod eller tab af det hellige arbejdsliv, som leder til en spirituel kamp, der igen fører til en forandring i, hvad mennesket anser for helligt. Når der er sket en spirituel forandring, da vender mennesket tilbage til conservations-processen igen, hvor det nu er det helliggjorte familieliv, som beskyttes og plejes. Denne tilgang til spiritualitetsintegreret psykoterapi ligner til forveksling den eksistentielle terapis menneskesyn og tilgang. Men Pargament benytter bevidst ikke meningsbegrebet, men mener derimod, at begrebet sacred er bredere end begrebet mening, og at søgen efter noget sacred er en motiverende kraft i sig selv. Denne søgen kan være meningsorienteret, men den kan også have mange andre slags udtryk. Det, der kendetegner the sacred, er, at det repræsenterer menneskets dybeste værdier, og at det er kilde til livets mening. Antagelserne bag modellen for søgen efter the sacred kan benyttes både terapeutisk og som et analyseredskab i forskningsøjemed. I det terapeutiske arbejde med en spirituali FAKTA Et projekt Forskning viser, at religiøs tro har en særlig meningsskabende og psykologisk funktion, når mennesker oplever personlig krise. Et ph.d.-projekt på Syddansk Universitet undersøger, hvordan kristne danskere benytter og udtrykker deres tro under krise og svære livsudfordringer. Projektet undersøger også, hvordan psykologisk terapi kan integrere kristen tro. Projektet udføres af artiklens forfatter og ventes afsluttet i Psykolog nyt

13 tetsintegreret psykoterapi er det væsentligt at forstå den dynamik, som spiritualiteten har at mennesket handler, føler og tænker på bestemte måder på grund af sit spirituelle orienteringssystem, og at dette både kan være en del af løsningen eller en del af problemet. De fleste mennesker benytter én primær vej eller en kombination af to veje til at bevare og styrke deres spiritualitet, og det skaber et spirituelt orienteringssystem, som overordnet styrer deres søgen efter the sacred. Dette orienteringssystem stabiliserer menneskets søgen og spiritualitet, men det kan også være kilden til problemet. Om et spirituelt orienteringssystem fungerer psykologisk positivt, afhænger af, om andre mål og behov, som det spirituelle menneske får dækket via sin spiritualitet, ikke er i modstrid med spiritualitetens overordnede mål. Det overordnede mål består af the sacred, som blev opdaget i discovery processen. Hvis der ikke opstår splid mellem spirituel motivation og spirituel praksis, så fungerer det optimalt. Så er spiritualiteten velintegreret i menneskets liv. Det formår at skabe meningsfyldt sammenhæng og levere positiv hjælp ved krise og livsudfordringer. Modsat ses et fragmenteret og modstridende orienteringssystem, som skaber en negativ hjælp (Pargament, 1997). De fire veje Pargament fremhæver fire primære veje for det spirituelle orienteringssystem, som tager udgangspunkt i nogle brede menneskelige forhold: Viden, adfærd, relationer og oplevelse. Det, der gør disse spirituelle veje interessante, er, at de for det spirituelle menneske er fyldt med kraft, væren og mening. Videns-vejen er, når mennesker studerer for at komme tættere på livets store sandheder og leve nærmere the sacred. Der er mange måder at studere på for at indhente spirituel viden, men det karakteristiske for de spirituelle skrifter er, at disse Psykolog nyt

14 historier er mere end eventyr. De taler til fundamentale livsspørgsmål og svarer på livets mysterium med sin egen mystik. At vedligeholde the sacred gennem viden er en farbar og meningsfyldt vej for mange spirituelle mennesker. Adfærdens vej kan ses som betydningsfulde ritualer for det spirituelle menneske, hvor det forbinder sig selv med the sacred. Disse ritualer ses oftest som forskrifter for en bestemt religion, men spirituelle mennesker skaber tit deres egne spirituelle praksisser og tillægger dem betydning. Adfærdens vej Hvad er spiritualitetsintegreret psykoterapi? Hvordan virker det? Og hvordan kan vi evaluere det? kan også være social ansvarlighed, hvor det spirituelle menneske vedligeholder the sacred ved at involvere sig i fx den tredje verden, politik eller frivilligt arbejde. I Danmark ser man også, hvordan børn er sacred, og forskellige praksisser omkring børn og familie er betydningsfulde og sacred. Man ser, det er pinligt ikke at overholde disse spirituelle praksisser, hvis ikke maden er økologisk eller aftenrutinen ikke bliver overholdt. Forældres forhold til deres børn børnene som projekt kan også ses som en form for relationernes vej, hvor altså relationen får sin egen sacred betydning. Relationernes vej kan både fungere som en kanal, hvor spiritualiteten udleves, støttes og deles som fx religiøse fællesskaber eller mødregrupper samt som en bærer af sacred mening i sig selv, hvor fx det at tage sig af sin familie bliver en hellig handling. Endelig er oplevelsesvejen for de fleste spirituelle mennesker af stor vigtighed for at kunne fastholde the sacred. Det handler om komme nær og opleve the sacred på en følelsesmæssig måde. Dette gøres ofte gennem bøn, meditation, ritualer, kirkegang eller tilbedelse, men der ses også mere utraditionelle metoder som musik, stoffer, sex eller ensomhed (Hood, 1995). Psykologen som medspiller Når mennesket gennemgår en form for krise, hvor noget udefra eller indefra truer spiritualiteten, da opstår der en yderli gere vej, som består af de fire andre veje: Spirituel coping-vejen. Denne vej handler om fleksibilitet til at kunne tilpasse de andre veje til det ændrede behov for spiritualiteten. Når spiritualiteten trues, da viser det sig, om den er integreret eller fragmenteret, da menneskets evne til at cope spirituelt afhænger af dette. Det vil ofte være i denne fase, at det spirituelle menneske vælger psykologhjælp, og der kan psykologer være en ressource i menneskets søgen efter the sacred. Psykologen kan kortlægge, hvor i sin spirituelle søgen klienten befinder sig, og om spiritualiteten er integreret eller fragmenteret. Psykologen kan intervenere via klientens spirituelle veje og arbejde hen mod en bedre coping. Psykologen kan også blive medvandrer sammen med klienten i genopdagelse eller en konvertering af the sacred. Med en sådan spiritualitetsintegreret psykoterapi, kan psykologen blive medspiller i klientens spiritualitet, ligegyldigt om spiritualiteten er en del af problemet eller en del af løsningen! Dorte Toudal Viftrup, cand.psych., ph.d.-studerende Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet litteratur Ahmadi, F.: (2006): Culture, Religion and Spirituality in Coping. Uppsala: Acta Universitatis Uppsaliensis. Ausker, N.; la Cour, P.; Busch, C.; Nabe-Nielsen, H.; Pedersen, L.M.: Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Videnskab og Praksis. Emmons, R.A.: (2005): Striving for the Sacred: Personal Goals, Life Meaning, and Religion. Journal of Social Issues. Vol. 61/4, p Hood, R.W. Jr. (1995). The facilitation of religious experience. In R.W. Hood Jr. (Ed.), Handbook of religious experience (pp ). Birmingham, AL: Religious Education Press. Pargament, K.: (1997): The Psychology of Religion and Coping. New York: The Guilford Press. Pargament, K.: (2007): Spiritually Integrated Psychotherapy. Understanding and addressing the sacred. New York: The Guilford Press. Park, C.L.: (2005): Religion as a Meaning-Making Framework in Coping with Life Stress. Journal of Social Issues. Vol. 61/4, p Psykolog nyt

15 Nye bøger Christian Gravgaard: Kun for drenge. Bogen er en ekspedition gennem pubertetens brogede landskaber i øjenhøjde med drengene og set fra deres synsvinkel. I bogen kan man læse, hvad der er værd at vide om pubertet, krop, kærlighed og sex. Der stilles skarpt på kroppens udvikling og utrolige forvandlingskunster, og der ses nærmere på følelser, forelskelser, grænser, forældre, venner, kærester, liderlighed, fantasier, drømme og piger. Politikens Forlag, 2010, 144 sider, 200 kr. Lise-Lotte Hergel: Bogen om barnet. En klassisk håndbog om barnet fra undfangelse til skolestart. Bogen giver svar på de mange spørgsmål, der dukker op under graviditeten, i forbindelse med fødslen, i hverdagen med en nyfødt, og mens barnet vokser op. Denne 9. udgave er opdateret og indeholder praktiske oplysninger til forældre om fx barnets pleje, trivsel og opdragelse til sikkerhed i bilen, kost, søvn, udvikling, stimulation og vaccinationer. Politikens Forlag, 2010, 396 sider, 300 kr. indb. Uta Frith: Autisme og Aspergers syndrom. Hvad er autisme og Aspergers syndrom? Hvad er kernesymptomerne, og hvad skyldes de? Hvor tidligt kan autisme genkendes, og hvad kan man gøre ved det? Hvorfor ser autisme ud til at blive mere og mere almindeligt? Hvorfor er drenge statistisk mere ramt af autisme end piger? Er vi alle en lille smule autistiske? Bogen gennemgår hovedtrækkene i autismespektret og beskriver de mest aktuelle forskningsteorier. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 124 sider, 188 kr. Lone Frank: Mit smukke genom. Forfatteren har sat sig for at finde ud af så meget om sine egne gener som muligt: Hvad er hendes prognose for brystkræft, og er hun i familie med Dronning Victoria? Hvad er hendes livs udsigter? Hvad har formet hendes personlighed? Har hun den rigtige kæreste, eller skal hun prøve sig frem på et genbaseret dating site? Hvor meget kan vi få at vide om os selv ved at kigge dybt i generne? Vil vi vide det, og hvad kan vi bruge det til? Gyldendal, 2010, 307 sider, 299 kr. Anette Holmgren (red.): Fra terapi til pædagogik. Om narrativ praksis med særligt fokus på det pædagogiske arbejde inden for især de specialpædagogiske og socialpædagogiske områder. Narrativ praksis tilbyder et radikalt alternativ til diagnoser og fortolkning og har det fundamentalt positive og konstruktive udgangspunkt, at hvor der er liv, der altid er en livskraft til stede. Bogen beskriver, hvordan narrativ pædagogik kan praktiseres i forskellige professionelle sammenhænge uden for terapirummet. Hans Reitzels Forlag, 2010, 282 sider, 325 kr. Lene Østergaard: Himmelby. En såkaldt mindebog, henvendt til børn, der har mistet. Sammen med en voksen kan barnet notere minder og tanker, som melder sig, når sorgen har ramt. Ved at arbejde med bogen kan den voksne opnå dialog med barnet, som kan skabe rum for sorgen, og barnet får mulighed for at bevare den afdøde som en del af sin egen historie. Bogen er illustreret af Lea Letén. Forlaget Alfa, 2010, 41 sider, 198 kr. indb. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

16 Det man ikke taler om Ungdommen er ikke for alle den glade livsfase, man gerne vil gøre den til. Et stort antal deltager ikke i festen i de gyldne ungdomsår men føler sig ensomme. I en kultur, hvor det handler om at være populær og have et stort netværk, er det rigtig svært at være ung og ensom. Med værdier som selvstændighed, venskaber og popularitet blandt jævnaldrende kan oplevelsen af ensomhed blive yderst problematisk for unge mennesker. Det ikke at have nogen stemmer ikke overens med det, man forventer af et ungdomsliv og når man ikke har nogen, føler man sig derfor forkert og tør i hvert fald ikke tale om det. Problemet bliver desværre ofte overset af andre og tilsammen bliver det et tabu. Dette tabu vil ikke mindst den frivillige organisation Ventilen gerne gøre op med. Organisationen driver mødesteder for ensomme unge i alderen år og arbejder med at synliggøre, italesætte og bekæmpe problemet blandt de unge selv og i den bredere befolkning, de unge selv kan have svært ved at sætte ord på deres ensomhedsoplevelse samt føler sig meget forkerte og alene. Ensomhed blandt unge Ensomhed er en subjektiv følelse af at mangle meningsfulde relationer. Dermed tilhører ensomhedsfølelsen hverdagslivet og er noget, langt de fleste mennesker har stiftet bekendtskab med i større eller mindre omfang. Det anslås, at omtrent 6 % af danske unge gymnasieelever oplever ensomhed ofte eller altid, og når ensomheden først bliver en permanent tilstand, kan den overskygge dagligdagen, fjerne livskvaliteten og vil ofte følges af en følelse af forkerthed og være efterfulgt af smertefulde, tabubelagte eller pinlige følelser af forkerthed. Viden om ensomhed er begrænset, og forskningstraditionen forholdsvis kort, idet denne først langsomt tog tilløb igennem 1960 erne. Det kan hænge sammen med, at ensomhed ikke er en psykiatrisk diagnose og dermed ikke har en entydig symptomatik. Ensomhed bliver derfor en ofte meget overset problematik trods sammenhængen med angst, spiseforstyrrelser, social fobi, depression, selvmordstanker og -forsøg m.fl. Tabuet omkring problemet og det forhold, at de unge forsøger at skjule det, gør ikke problematikken mindre overset. Ensomhedens karakter afhænger af fx det sociale rum, situationsbetingede forhold, tidsperspektivet, relationer og alder. Typologiske sondringer kan med fordel anvendes til at anskueliggøre ensomhedens mulige følger, idet ungdomsensomhed inden for familien eksempelvis synes at kunne have kraftigere følger end ensomhed blandt jævnaldrende eller i kæresteforhold. Omvendt omfatter de negative følelser omkring social ensomhed blandt jævnaldrende ikke blot savnet af meningsfulde relationer, men samtidig plages den unge af oplevelsen af ikke at leve op til ungdomskulturens gængse forventninger om popularitet blandt jævnaldrende, hvilket fremmer en forkerthedsfølelse. Trods ensomhedens individuelle karakter støder man i arbejdet med de unge på visse fællestræk herunder at en permanent eller længerevarende følelse af ensomhed nor FAKTA National ensomhedsdag Lørdag 30. oktober 2010 står Ventilen bag en national ensomhedsdag med arrangementer landet over. Man kan læse om programmet og organisationens aktiviteter i øvrigt på 16 Psykolog nyt

17 Ensomhed Af Karina V. Sohrt og Katrine Dalgaard Mikkelsen malt ledsages af meget dårligt selvværd og selvtillid. Manglende samvær med og relationer til jævnaldrende unge kan medføre mangel på de sociale kompetencer, som andre unge opøver gennem samværet med deres kammerater, og mange føler sig usikre, fordi de ikke behersker passende sociale kompetencer. Ensomme unge kan derfor ofte af udenforstående nemt blive opfattet som akavede, eftersom de mangler formuleringsfærdigheder eller sans for den sociale omgangsform. De unge selv udvikler ofte en negativ forventningsramme i forhold til omverdenen de mangler tiltro til omgivelsernes oprigtige interesse. Derfor trækker de sig tilbage eller udviser ligegyldig eller måske endda afvisende adfærd. Således kan usikkerheden bag den ensommes facade virke selvforstærkende for ensomheden og de sociale deficit gøre omgang med jævnaldrende eller erhvervslivet problematisk. modelfoto: bam/scanpix At høre til et sted Ventilens vigtigste formål er at hjælpe de ensomme unge med at danne netværk og opbygge venskaber og samtidig sætte fokus på ungdomsensomhed som et problem. Dannelsen af netværk og venskaber gøres mulig, ved at Ventilen driver mødesteder landet over. Mødestederne drives af frivillige i alderen 18 til 30 år, som hverken er behandlere eller rådgivere, men er unge mennesker, som de ensomme unge kan spejle sig i, samtidig med at de frivillige har ressourcerne til at lytte til store og små problemer og sikre rammerne for de ensommes udvikling i mødestedet. Det er, som man kan tænke, ofte en stor overvindelse for de ensomme unge at komme ned i det lokale mødested første gang. Mødestedet er et sted, hvor den unge kan øve sig i at overvinde sin angst for at indgå i sociale sammenhænge, opbygge meningsfulde relationer og træne social omgangsform mv. For at understøtte udviklingen af sociale kompetencer forsøger man i Ventilen at lave meget forskellige aktiviteter og giver mulighed for at opleve sådanne situationer med frivillige. Følelsen af at være forkert er for de ensomme unge altdominerende. Netop derfor er det vigtigt, at mødestederne tilbyder trygge omgivelser, så de unge tør udfolde sig og skabe kontakt med andre ligesindede. Følelsen af at høre til et sted, og at der er andre, som har det nogenlunde på samme måde som én selv, har en gruppedynamisk effekt, der skaber fællesskab og samhørighed. Karina Voetmann Sohrt og Katrine Dalgaard Mikkelsen stud.psych., frivillige i Ventilen Psykolog nyt