PsykiatriNyt TEMA: INDDRAGELSE AF PÅRØRENDE

Transkript

1 PsykiatriNyt TEMA: INDDRAGELSE AF PÅRØRENDE Indhold PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Phillip Drago Jørgensen Øvrige illustrationer: Phillip Drago Jørgensen, Lars Gundersen, Colourbox Redaktionen kan kontaktes på eller Leder Derfor skal vi høre de pårørende...side 2 Samtalegrupper for pårørende til mennesker, der har forsøgt selvmord Støtte til de pårørende hjælper både patient og familie...side 3 Hvad mener de pårørende? Interview med Ebbe Henningsen, Bedre Psykiatri Sammenhæng, information og forståelse!...side 5 Familieterapi i anoreksibehandling Familien er afgørende for helbredelse...side 7 PS Kort Nyt...Side 9 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Derfor skal vi høre de pårørende Der er mange grunde til, at vi skal inddrage familie og venner i patienternes forløb på hospitalet. Vi kan få værdifuld viden til brug for behandlingen - faktuelle oplysninger om sygdomsforløb og særlige problematikker. Vi kan være med til at støtte og informere de pårørende, så de er bedre i stand til at hjælpe deres kære, mens de er indlagt og når de forlader hospitalet vi styrker altså patienternes netværk, hvilket er vigtigt, ikke mindst for psykiatriske patienter. Og så har vi pligt til at yde den bedst mulige service over for vores patienter, og sikre høj kvalitet i hele patientens forløb på hospitalet. Vicedirektør Eva Borg Foto: Lars Gundersen Vi skal altid afveje patientens ret til selvbestemmelse og sammenholde den med den pårørendes ret til information og inddragelse. Et dilemma, som alle ansatte i Psykiatrien skal forholde sig til på et tidspunkt... Det er patienterne og deres pårørende, der bestemmer, hvad god kvalitet er. Det er den enkelte patient og hans eller hendes forældre, børn, kæreste og venner, som har besøgt og fulgt patienten undervejs, der har en holdning til, om han eller hun er blevet vel behandlet. Om kvaliteten af hospitalets samlede indsats var i orden og måske endda rigtig god. Og det er patienten og de pårørende, der er med til at tegne et positivt eller negativt billede af Psykiatrien som hospital og speciale i offentligheden. De seneste tilfredshedsundersøgelser i psykiatrien (LUP 2009 og 2010) viser, at tilfredsheden blandt pårørende er stigende. Størst tilfredshed er der med informationsniveauet. Men der er fortsat behov for forbedringer, særligt i forhold til medinddragelse af pårørende som samarbejdspartnere. I Region Hovedstadens Psykiatri vil vi derfor de kommende år fokusere på at blive bedre til at samarbejde med de pårørende naturligvis uden at krænke tavshedspligten. Vi skal altid afveje patientens ret til selvbestemmelse og sammenholde den med den pårørendes ret til information og inddragelse. Et dilemma, som alle ansatte i Psykiatrien skal forholde sig til på et tidspunkt, og som vi i styregruppen for projektet om pårørendeinddragelse vil overveje at bede den kommende klinisketiske komite om at forholde sig til. I dette nummer af PsykiatriNyt kan du læse mere om pårørendeinddragelse. Der er inspiration fra kolleger, pårørende og Bedre Psykiatris landsformand, Ebbe Henningsen, til, hvordan vi kan gøre det bedre. Eva Borg Vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri 2/11

3 Samtalegrupper for pårørende til personer, der har forsøgt selvmord Støtte til de pårørende hjælper både patient og familie Man får det bedre, når man deler sine oplevelser og følelser med andre i samme situation og samtidig modtager information og støtte fra fagfolk. Det er konklusionen for Vibsen, hvis veninde har forsøgt at tage sit eget liv. - Jeg fik hjælp til at forstå, at de ikke er i stand til at tænke på andet og på andre, når de har besluttet sig for at begå selvmord - at det ikke havde hjulpet noget, at jeg var kommet tidligere, eller havde ringet oftere. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor min veninde gjorde det - men jeg kan bedre acceptere, at hun har en helt anden virkelighedsopfattelse og et helt andet syn på livet, end mig. - Vibsen, deltager i samtalegruppe for pårørende til mennesker, der har begået selvmord Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Vibsen har en nær veninde, som fire gange har forsøgt at tage sit eget liv. Efter de første tre forsøg i 1980 erne stod Vibsen meget alene med angst, sin vrede og afmagt. Fjerde gang, i 2011, fik hun stukket en brochure i hånden om samtalegrupper for pårørende på Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. - Det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg var så usandsynligt vred på min veninde, at jeg var ved at eksplodere indeni. Kunne ikke forstå, hvordan hun kunne få sig selv til det, gøre det, over for mig, over for sin datter. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg kunne have gjort, for at forhindre hende i at forsøge at tage sit liv jeg blev ved at tænke, hvad nu hvis jeg havde ringet eller var kommet en halv time tidligere, så havde hun måske ikke gjort det, fortæller Vibsen. Du er ikke alene Netop vrede, frygt, afmagt og skyld er nogle af de mest generelle følelser, pårørende til mennesker, der har forsøgt at begå selvmord, skal kæmpe med. Dét, at tale med andre i samme situation, som kan fortælle og nikke genkendende til bekymringer og problemer, hjælper mange med at forholde sig til det, der er sket. Man lærer at acceptere egne følelser og finde ud af, hvordan man skal håndtere selvmordsrisikoen fremover. - Det var rart at se, at der var andre, som også kendte til den vrede, at jeg ikke var den eneste i verden med de problemer. Også selvom deres oplevelser var meget forskellige fra dem, jeg har haft med min veninde. Det var rart at få det sat i perspektiv. Jeg fik hjælp til at forstå, at de ikke er i stand til at tænke på andet og på andre, når de har besluttet sig for at begå selvmord at det ikke havde hjulpet noget, at jeg var kommet tidligere, eller havde ringet oftere. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor min veninde gjorde det men jeg kan bedre acceptere, at hun har en helt anden virkelighedsopfattelse og et helt andet syn på livet, end mig. Det hjalp mig til at komme af med vreden, så jeg også fik plads til at være ked af det, siger Vibsen. At kende sin rolle og sin begrænsning For Vibsen har det været vigtigt at indse, at hun ikke kan være terapeut for sin veninde, og at hun først og fremmest skal passe på sig selv. - Jeg har lært at sige nej til hende begrænse min hjælp. Jeg tror, det har hjulpet os begge to, at jeg nu er klar over, at der er ting, jeg hverken kan eller bør hjælpe hende med. Det, jeg havde svært ved at forstå, er at hun ser livet som en belastning. Hendes glas er aldrig halvt fyldt, men altid halvt tomt. Det kan jeg ikke lave om for hende. Det skal nogle andre hjælpe hende med det kan jeg ikke. Hendes proces er hendes, ikke min det skal man have banket ind i bolden igen og igen, siger Vibsen. Vibsen synes, at gruppesamtalerne har været medvirkende til at få hende hurtigere igennem en proces, der ellers ville have taget meget lang tid. Samtidig 3/11

4 har hun været glad for personalets støtte, og muligheden for at ringe, når hun blev så ked af det, at hun ikke kunne klare det alene. Vibsens veninde har fået støttende behandling og følges i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, og er begyndt at se mere lyst på fremtiden. Støtte til at støtte De pårørende fylder rigtig meget i forhold til gruppen af mennesker, der forsøger eller risikerer at forsøge selvmord. Derfor er samtalegrupper for netop denne gruppe en del af Region Hovedstadens Psykiatris indsats for pårørende. - Det er ikke terapi - der er ikke intervention. Vi skaber nogle støttende rammer, og giver psykoedukation - altså undervisning i, hvad det vil sige at være selvmordstruet... - Hanne Frandsen, sygeplejerske, Komeptencecenter for selvmordsforebyggelse - Med oplysning og støtte ift. de pårørende, kan de pårørende også lettere være gode støtter for deres kære. De er ofte også gode og vigtige informanter for os, og hjælper os på den måde til at kunne sætte ind med korrekt behandling i forhold til patienterne. Vi kan bedre vurdere patienternes selvmordsrisiko, og de pårørende føler sig trygge og rustet til at håndtere patienterne i den tid, vi ikke er sammen med dem, fortæller Ann Colleen Nielsen, psykolog på Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. Hjælp til forståelse ikke terapi Hensigten med samtalegruppen er at give deltagerne et sted at tale om de følelser og reaktioner, de har som pårørende til en selvmordstruet. Det er ikke en ren selvhjælpsgruppe, men hjælpen ligger i høj grad i det samspil, der er mellem deltagerne, når de genkender elementer af hinandens historie. - Det er ikke terapi der er ikke intervention. Vi skaber nogle støttende rammer, og giver psykoedukation altså undervisning i, hvad det vil sige at være selvmordstruet, og hvordan man bedst håndterer og hjælper den, der er i risiko for at begå selvmord. Og vi taler om, hvilken rolle, man kan og skal spille som pårørende at man ikke kan være behandler, men fortsat skal være mor, far, kæreste, datter, eller hvad man nu var, før selvmordsforsøget, fortæller Hanne Frandsen, sygeplejerske, og Lone Fogholm, socialrådgiver, som styrer samtalegruppen. Gruppen er åben, hvilket betyder, at de pårørende kan komme til, efterhånden som der er plads. Foreløbig har 13 pårørende gennemgået gruppeforløbet. I cirka halvdelen af tilfældene har de været pårørende til patienter tilknyttet kompetencecentret. Samtalegrupper for pårørende til mennesker, der har forsøgt selvmord Samtalegruppen består af fire-otte deltagere, der alle er pårørende til en person, der har forsøgt selvmord. Man deltager op til otte gange. Pårørende bosiddende i Region Hovedstaden kan henvende sig direkte til kompetencecentret deltagelse kræver ikke henvisning. Praktiserende læger og andre må meget gerne oplyse pårørende om muligheden for at deltage i kompetencecentrets tilbud. Kompetencecentret har også tilbud til pårørende til personer, der har begået selvmord. Hvis du er interesseret i at deltage i samtalegruppe, eller vil vide mere: Kontakt psykolog Ann Colleen Nielsen, tlf Komptencecenter for Selvmordsforebyggelse Nannasgade 28, København N 4/11

5 Hvad mener de pårørende? Sammenhæng, information og forståelse! PsykiatriNyt har bedt landsformand for Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende, Ebbe Henningsen, give sit bud på, hvordan vi bedst inddrager de pårørende til gavn for patienterne. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Ebbe Henningsen Foto: Bedre Psykiatri Hvilket element er det vigtigste i et patientforløb af høj kvalitet set med pårørendeøjne? Ebbe Henningsen: - Det vigtigste set fra et pårørendeperspektiv er sammenhæng! Sammenhæng i hele behandlingsforløbet. Vi pårørende oplever det som en kæmpe barriere for det gode samarbejde, at der er dårlig sammenhæng i fasen mellem behandlingen på hospitalet og det, der skal ske i det almindelige liv. Altså at der ikke samarbejdes mellem hospital, bosteder, beskæftigelsesmyndigheder og den kommunale socialpsykiatri. Det gør det meget svært at være patient og pårørende. - Det handler om, hvordan tavshedspligten italesættes - som et redskab, der spænder ben for behandlingen eller som en hjælp til patienten og behandlingen. - Ebbe Henningsen, landsformand, Bedre Psykiatri Vi ved jo, at sammenhængen er afgørende. Sammenhæng i psykiatrien er en kerneydelse på linje med øvrige kerneydelser, og den burde være prioriteret fra alle instanser som en del af den gode behandling. Sammenhæng er ligeså vigtigt som medicinering og terapi. Dårlig sammenhæng i forløbet mellem instanser kan potentielt være ligeså skadeligt for patienten som dårlig medicinering eller forkert terapi! Set fra Bedre Psykiatris perspektiv er det på ledelsesniveau, at der først og fremmest skal samarbejdes og være enighed mellem hospitals- og socialpsykiatri og så skal det sive ned gennem lagene. Bedre Psykiatri har lavet en undersøgelse, der viser, at personalet i psykiatrien forvalter tavshedspligten forskelligt, og at to ud af tre pårørende oplever, at tavshedspligten gør det svært for dem at blive inddraget i behandlingen af den syge. Hvad er dit bud på, hvordan personalet i psykiatrien bedst forvalter tavshedspligten? Ebbe Henningsen: - Som pårørende er vi ikke på nogen måde ude på at afskaffe tavshedspligten. Tværtimod, vi værner om den. Men vi pårørende oplever, at der er stor forskel på, hvordan den forvaltes hvordan kulturen er på de enkelte psykiatriske afdelinger. Det handler om, hvordan tavshedspligten italesættes som et redskab, der spænder ben for behandlingen eller som en hjælp til patienten og behandlingen. Inddragelse sker jo ikke for hverken de pårørendes eller personalets skyld det handler om, at patienten skal have det så godt som muligt, og så hurtigt som muligt ud af hospitalet igen. Når afdelingssygeplejersken starter med at sige til en patient: Vi har erfaring for, at du hurtigere bliver rask og får det bedre, hvis din familie og dine venner er med på sidelinjen, og ved hvad der sker, så de kan støtte dig undervejs så får de pårørende i langt højere grad til at blive inddraget. Det er en ledelsesmæssig beslutning, om personalet på et afsnit skal have en konstruktiv og positiv tilgang til, hvordan tavshedspligten benyttes. Det er lederen, der skal træffe beslutning om, at her vil vi bruge den positivt og så formidle det ud til medarbejderne. Og følge op på, om kulturen tager farve af beslutningen. 5/11

6 Hvad er nøglen til det gode samarbejde mellem pårørende og personale? Ebbe Henningsen: - Vi som pårørende forventer ikke at skulle med til mødet mellem patienten og psykiateren men vi vil informeres. Når man som pårørende for første gang træder ind på en psykiatrisk afdeling er man forskrækket, ked af det, måske vred, hvis der er gået et langt og opslidende forløb forud. - Det er vigtigt, at personalet taler med den pårørende, og ikke til den pårørende. Og det er vigtigt, at informationen bliver givet, uden at man som pårørende selv skal opsøge den. - Ebbe Henningsen, landsformand, Bedre Psykiatri I den situation er det afgørende, at personalet møder én med respekt, forståelse og et højt informationsniveau! Man har ikke i første omgang behov for den lange samtale, men det er vigtigt at høre personalet sige: Vi tager hånd om din mand, kæreste, kone, søn eller datter, og vi indkalder dig snart til et møde, hvor vi fortæller dig mere om, hvad der skal ske. Og du kan stille alle de spørgsmål, du har lyst til.. Det er vigtigt, at personalet taler med den pårørende, og ikke til den pårørende. Og det er vigtigt, at informationen bliver givet, uden at man som pårørende selv skal opsøge den. Jo mere viden, jo mere psykoedukation, jo bedre håndterer man som pårørende sygdomsforløbet. Jo bedre og lettere glider behandlingen og jo mindre skal personalet slås mod og med de pårørende. Derfor sparer man som hospital faktisk tid, når man inddrager de pårørende fordi tingene glider lettere. Modsat det argument, man sommetider hører om, at det er for tidskrævende at informere og inddrage de pårørende. Man kan lidt drillende sige, at der står mange fine pårørendepolitikker rundt omkring på de psykiatriske hospitaler i landet det er helt afgørende, at de fine hensigtserklæringer ikke bliver til tomt fyld på hyldemeter, som tages frem, når der kommer en akkrediteringskonsulent eller en politiker på besøg men at politikken er jordnær og let kan omsættes i praksis. Bedre Psykiatri har undersøgt pårørendes syn på og holdninger til tavshedspligten Den webbaserede undersøgelse bygger på svar fra 282 pårørende er blevet spurgt. Det giver en svarprocent på 59 %. Undersøgelsen viser bl.a.: 64 % af pårørende mener, at tavshedspligten gør det svært for pårørende at blive betragtet som samarbejdspartner 41 % af pårørende mener, at tavshedspligten har negativ betydning for deres indtryk af psykiatrien 26 % mener, at tavshedspligten har haft negativ betydning for deres forhold til den, der er psykisk syg Se hele undersøgelsen på 6/11

7 Familieterapi i anoreksibehandling Familien er afgørende for helbredelse - Ud over den unge deltager forældrene, ofte også søskende, samt af og til bedsteforældre. Terapien er baseret på en filosofi om, at nok er det den unge, der har en spiseforstyrrelse, men at den påvirker hele familien. - Ann-Mette Lohmann, ambulatoriesygeplejerske, familieterapeut, BUC Bispebjerg I ambulatoriet for børn og unge med spiseforstyrrelser på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg falder valget af behandlingsform næsten altid på familieterapi. Interview med Ann-Mette Lohmann, ambulatoriesygeplejerske og familieterapeut. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen I ambulatoriet for patienter med spiseforstyrrelser behandles unge flest piger - med anoreksi i alderen år. De fleste patienter er hjemmeboende, og anoreksien påvirker derfor i høj grad hele familien. Det bærer ambulatoriets behandlingstilbud præg af. Der tilbydes primært familieterapi, eventuelt suppleret med gruppe- eller individuel terapi til den unge, og støttende samtaler til en af forældrene. Ambulatoriet tilbyder også flerfamilieterapi samt forældreundervisning. Hvordan foregår familieterapien? Ann-Mette Lohmann: - Vi tager naturligvis altid udgangspunkt i den unge, og hendes problemstillinger omkring kost og vægt. Men det er terapi for hele familien. Ud over den unge deltager forældrene, ofte også søskende, samt af og til bedsteforældre. Terapien er baseret på en filosofi om, at nok er det den unge, der har en spiseforstyrrelse, men at den påvirker hele familien og at hele familien skal stå sammen om at få sat spiseforstyrrelsen uden for døren igen. Formålet er i høj grad at hjælpe forældrene til at generobre deres forældrekompetencer, som ofte er slidt ned gennem et langt sygdomsforløb. Anoreksien snyder jo den unge, men den unge snyder også forældrene. Forældrene skal genvinde styrken til at støtte den unge, så hun kan blive rask. Hvordan støtter og styrker I forældrene? Ann-Mette Lohmann: - Vi benytter en cirkulær spørgeteknik. Hvert familiemedlem fortæller, hvordan de oplever sygdommen og de forskellige problemer, den giver. Fx pigens overdrevne motionstræning. Hensigten er, at alle bliver klogere på, hvornår lige præcis deres familiemønstre virker, og hvornår de ikke virker. Det samme sker, når flere familier er i terapi sammen. Her spiser familier et måltid sammen, og man kan lære af hinanden og se, hvordan man også kan håndtere den svære situation, når ens barn ikke vil spise. Ved sessionerne er vi der som eksperter. Vi sørger for at bruge et sprog, der skiller pigen og sygdommen ad på den måde fjerne man skylden fra pigen, og 7/11

8 også fra familien. Samtidig lader vi ikke familiemedlemmerne spille hinanden ud mod hinanden. Vi hjælper familien med at få øje på, hvilke af deres mønstre der skal skrues op og ned for. På den måde bliver forældrene styrket, så de kan sætte sig op mod spiseforstyrrelsen, når de skal håndtere den alene, derhjemme. - Vi hjælper familien med at få øje på, hvilke af deres mønstre der skal skrues op og ned for. På den måde bliver forældrene styrket, så de kan sætte sig op mod spiseforstyrrelsen, når de skal håndtere den alene, derhjemme. - Ann-Mette Lohmann, ambulatoriesygeplejerske, familieterapeut, BUC Bispebjerg Samtidig er der et vigtigt element af psykoedukation i terapien familien lærer symptomerne at kende, lærer at forstå dem, så de kan bekæmpe sygdommen. Hvad med tavshedspligten, når I både yder individuel terapi til den unge og terapi for hele familien? Ann-Mette Lohmann: - Indtil børnene fylder femten gælder forældremyndighedsloven. Men derefter skal den unge skrive under på, at forældrene må informeres. Og der opstår dilemmaer fordi vi har alliancer med både den unge og forældrene, og de skal alle have tillid til os. Men vi løser dem som regel ved at forklare den unge, hvor vigtigt det er at inddrage forældrene. Et eksempel: En pige fortæller personalet, at hun tager afføringsmidler, men vil ikke have, at forældrene får det at vide. Vi ved, at det er vigtigt, at forældrene ved det, fordi det er farligt for pigen. Vi starter med at forklare pigen, hvor farligt det er, og understreger, at hun skal stoppe med det. Efter kort tid følger vi op, spørger om hun stadig tager midlet hvis det er tilfældet, forklarer vi, hvor vigtigt det er, at hun tager det op med forældrene, fx ved en familieterapisession, hvor vi som fagpersoner kan hjælpe hende med at få det sagt, så forældrene ikke bliver alt for vrede, skuffede eller kede af det. Hvor vi er der, til at støtte både hende og forældrene. Og det lykkes som regel. 8/11

9 PS Kort Nyt Psykiatriens Forskningsdag 11 Psykiatriens Forskningsdag 11 afholdes i år torsdag d. 24. november. Dagen byder på oplæg om bl.a. depression, selvmord og skizofreni fra en lang række forskere i Region Hovedstadens Psykiatri Se det fulde program og tilmeld dig på PsykIntra > Viden og værktøjer > Forskning Væk med tvivl, tavshed og tabu EN AF OS blev åbnet i silende regn mandag på Vor Frue Plads i København. Cirka 100 personer mødte op for at markere åbningen af landskampagnen. En indsats, der over de næste fem år skal forsøge at få danskerne til at gøre op med den tvivl, den tavshed og det tabu, der ofte følger i kølvandet, når et menneske får en psykisk sygdom. Blandt de fremmødte var flere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Både patienter og personale delte postkort og balloner ud og stemplede forbipasserende som EN AF OS. Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, er formand for landskampagnen. Kunst skaber glæde på lukkede afsnit En fantasiverden sådan beskrev en af kunsterne det, da Psykiatrisk Center København fejrede donationen af ny, kunstnerisk udsmykning på to lukkede, intensive afsnit. Det er Lina Murel Jardof og Rikke Darling, der ganske gratis har udsmykket udvalgte områder på de to afsnit. Temaerne er kærlighed, natur og omsorg, og har bragt glæde blandt såvel patienter som personale. Læs mere på PsykIntra > Nyheder. Flere midler til trivselsprojekter I forlængelse af TrivselOP har Region H-MEDudvalget besluttet at udmønte kr. til konkrete projekter på regionens arbejdspladser indenfor temaerne stress, mobning og udbytte af MUS. Hovedsigtet er større projekter, der er forankret i et MED-udvalg. Ansøgningsfrist for at få del i midlerne er 18. november Du kan finde yderligere information om midlerne på Regi > Personale > TrivselOP Ny mobbehotline Som et led i opfølgningen på TrivselOP åbner Region Hovedstadens Psykiatri den 2. november 2011 en mobbehotline, hvor mobningsramte eller vidner til mobning kan henvende sig for at få rådgivning om, hvordan man håndterer situationer med mobning. Hotlinen kan også bruges af arbejdspladser på centre og tilbud, der generelt ønsker gode råd til, hvordan man kan forebygge mobning. Alle telefonhenvendelser til mobbehotlinen er anonyme, og opkald og mails besvares af konsulenter fra HR-afdelingen med kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø. Hotlinen er til at starte med et pilotprojekt, som evalueres ultimo april Hotline: Ring på telefon i hverdage kl eller skriv en til RHP-mobbehotline@regionh.dk De indkomne henvendelser vil blive registreret, hvis det tillades. Datamaterialet 9/11

10 bliver udelukkende brugt til at analysere begrebet mobning på et overordnet plan. Oplysningerne skal give et bedre billede af, hvad mobning er i Psykiatrien og hvordan vi bedst muligt sætter ind over for problemet. Outlook-kalendere ikke helt åbne Alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri har pligt til at gøre deres Outlookkalendere tilgængelige for alle. PsykiatriNyt har tidligere bragt nyheden om, at alle kalendere i Outlook som udgangspunkt nu var åbne uden at man selv skulle justere indstillingen. IT-afdelingen har desværre konstateret, at de åbne kalendere teknisk ikke er slået igennem i hele Psykiatrien endnu. Alle brugere vil i starten af det nye år blive flyttet over på regionens nye fælles mail- og kalendersystem. IT-afdelingen forventer, at de åbne kalendere herefter vil virke for alle. Landsindsatsen om skizofreni - debataften Kom og hør sundhedsministerens planer for psykiatrien, og deltag i debatten om fremtidens vilkår for mennesker med skizofreni onsdag den 2. november på Panum Instituttet. Bag arrangementet står PsykiatriFondens Landsindsats om skizofreni, som Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med fonden om. Blandt oplægsholderne er landets nye sundshedsminister, Astrid Krag, der kommer og fortæller om sine planer for psykiatrien fremover. Herudover vil der være debat om spørgsmål som Hvad skal der til, for at forbedre forholdene for mennesker med skizofreni? Hvilke områder inden for de kommunale og regionale tilbud skal styrkes eller nytænkes? Hvilke muligheder skal mennesker med skizofreni have i deres recoveryproces - og i hverdagen? Målet med aftenen er at nå frem til ti indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni. De ti punkter vil efterfølgende blive præsenteret for relevante politikere og beslutningstagere som input til den psykiatripolitiske dagsorden. Det er gratis at deltage, og arrangementet er åbent for alle interesserede, herunder brugere, pårørende, politikere samt fagpersoner i kommuner og regioner. Se programmet og tilmeld dig på Når børn og unge bliver psykisk syge I anledning af Sindets Dag afholdt Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Psykiatriforeningernes Fællesråd et arrangement den 6. oktober 2011 Temaet var Når børn og unge bliver psykisk syge om sygdommene, behandlingen og de personlige oplevelser. Knap 100 mennesker mødte op. På kan du se aftenens oplæg Det er fjerde gang Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd sammen markerer Sindets Dag. Nyt velfærdsledelsesprojekt skal styrke ledelse i tværsektorielle overgange Den 3. oktober 2011 startede et nyt ledelsesprojekt. Formålet er at gøre overgangene mellem hospitalssektor (regionen) og kommunalsektor bedre for patienterne. Ledere og medarbejdere fra Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg deltager i projektet. I løbet af det næste halvandet år skal der udvikles en tværsektoriel ledelsesmodel. Modellen skal sætte rammerne for, hvordan ledere i region og kommune i fællesskab kan udvikle og implementere et forløbsprogram for psykiatriske patienter i overgangen mellem 10/11

11 behandlende psykiatri og socialpsykiatri. Projektet har fået bevilliget midler fra Videncenter for Velfærdsledelse, hvor opgaven, udover projektets målsætninger, er at indsamle praksisviden og udvikle nye måder at lede på, som kan inspirere - og formidles til andre regioner og kommuner. Del din viden om tvang Efterlys andres erfaringer med problemstillinger, der ligner jeres. Eller del ud af egne idéer, erfaringer og fremgangsmåder til at nedbringe tvangen. Et nyt netværk på VIS.dk forum for videnspredning i sundhedsvæsenet giver mulighed for at udveksle alle former for viden om tvang på tværs af landet. Netværket hedder erfaringer med nedbringelse af tvang og skal gøre det nemmere at nå det fælles mål om tyve procents reduktion af tvangen inden udgangen af Du kan allerede nu finde eksempler på forskellige initiativer, herunder Region Hovedstadens Psykiatris film og undervisningsmateriale om nedbringelse og kvalificering af tvang i psykiatrien, samt information om, hvordan Region Syddanmark anvender statistisk processtyring (SPC) i forbindelse med analyse af tvangsdata fra SST til at generere viden. Som medlem af netværket modtager du automatisk besked i sin mailboks, når der er nyt indhold. VIS.dk sørger nemlig gennem en ugentlig opdateringsmail for, at man automatisk bliver holdt ajour inden for ens faglige interesser. Der kræver blot, at man opretter en profil og melder sig ind i netværket. Man kan nemt og hurtigt oprette en profil fra forsiden af VIS.dk. Du kan kontakte ViS-enheden med spørgsmål, eller hvis man har brug for hjælp. Se mere på Stor undersøgelse afdækker langtidsrisiko for selvmord Professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri, har gennemført den hidtil største undersøgelse af langtidsrisikoen for at begå selvmord blandt mennesker med psykisk sygdom. I alt danskere født i perioden er blevet fulgt gennem Det Psykiatriske Centralregister og Dødsårsagsregistret, fra deres første indlæggelse eller ambulante besøg i psykiatrien, og op til 36 år frem. - Vores undersøgelser betyder, at vi nu kan give et kvalificeret bud på langtidsrisikoen for at begå selvmord, når man har en psykisk sygdom. Ved lidelserne skizofreni, bipolar sygdom og depression har mænd seks procents risiko og kvinder 4 procents risiko for at begå selvmord. Tallene for mænd og kvinder i resten af den danske befolkning er tilsvarende 0,7 og 0,3 %. Risikoen er altså væsentlig forøget ved disse lidelser selvom forskere hidtil har antaget, at den var endnu højere, fortæller professor Merete Nordentoft. Undersøgelsen viser også, at psykiatriske patienter, der på et tidspunkt i løbet af deres sygdomsforløb forsøger at begå selvmord, har en dobbelt så stor risiko for faktisk at begå selvmord på et senere tidspunkt. Også alkohol- eller stofmisbrug øger langtidsrisikoen for at begå selvmord betragteligt. Region Hovedstadens Psykiatri er med i opløbet til Bedst på Nettet-prisen i 2011 Region Hovedstadens Psykiatri er nomineret i kategorien Regioner og sundhed. Bedst på Nettet er Videnskabsministeriets årlige måling af kvaliteten af den offentlige, digitale betjening af borgere og virksomheder. Hensigten er bl.a., at give offentlige institutioner mulighed for at hente inspiration hos hinanden. Der er fuld åbenhed om samtlige deltageres resultater, som kan ses på Vinderne udpeges af et dommerpanel og afsløres den 30. november /11