Solidariteten spreder sig

Transkript

1 marts 2013 nr 44 Medlemsblad for Enhedslisten Solidariteten spreder sig Kampen for retten til tryghed og arbejde intensiveres. Den folkelige aktivitet støttes af Enhedslistens folkevalgte på Christiansborg, der vil styrke arbejdsløses vilkår med 13 initiativer. Side 3-9

2 indhold Dette nummer Græsrødder organiserer sig s3 OK2013: Hårde forhandlinger s7 Sådan skaber vi beskæftigelse her og nu s8 Eventyret om jernbanens rige kaffedamer s9 8. marts s10-11 Bæredygtighedskommission s12 Klimalov skal erstatte julelege s13 Menneskerettighedernes vogtere s14 Tag med Enhedslisten til Bruxelles s15 Folketingsgruppen støtter græsrødder s6 + Den heftige udenomsparlamentariske aktivitet stiller krav til partiets folkevalgte på Christiansborg. De planlægger derfor en lang række forslag, der skal støtte kampen for de arbejdsløses vilkår. + Socialt bedrageri hvem bedrager hvem? s4-5 DR har aktualiseret debatten om kommunernes kontrolgrupper og socialt bedrageri. Men hvem bedrager egentlig hvem? + Rundt i Ø-landet s18-19 Allerede ni måneder før kommunalvalget har Enhedslisten besluttet sig for at stille op i 65 af landets kommuner. Vi giver et overblik over, hvor landet foreløbigt står til at blive malet rødt til november. Faste artikler Sværvægter s16-17 Regeringen gemmer sig bag EU Nyt fra Hovedbestyrelsen s21 Debat s22-29 Kalender s30-31 Kammeratlig hilsen s32 Hanne Reintoft Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Karl Vogt-Nielsen Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 4. marts kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Niels Sigaard/Arbejderen Oplag: Tryk: Scanprint RETNING Nej til dansk krigsdeltagelse i Mali Enhedslisten stemte som de eneste i Folketinget imod dansk støtte til den franske intervention i Mali. Det gjorde vi ikke, fordi vi ikke mener situationen i Mali er dybt alvorlig, eller fordi vi ikke anerkender behovet for, at det internationale samfund bidrager til en løsning af konflikten. Enhedslisten stemte imod, fordi vi frygter, at den franske intervention kan eskalere konflikten og i værste fald få den til at sprede sig til nabolandene og have katastrofale følger for den civile befolkning. Der skal ikke herske tvivl om, at Enhedslisten selvfølgelig på det skarpeste tager afstand fra islamisterne i Nordafrika og Mali. Men situationen i Mali er kompliceret. Tørke og økonomisk diskrimination af den nordlige del af landet har fødet det lokale oprør. Danmarks og NATOs valg om udelukkende at satse på en militær løsning i Libyen har drevet mange sorte libyere og lejesoldater fra Vestafrika på flugt fra Libyen. Det har fået bægret i Mali til at flyde over. Grundlæggende er det forkert, at Danmark 2 Rød+Grøn marts 2012 de seneste 12 år altid har valgt krig som løsningen på internationale problemer. I stedet for at være kendt for en hjælpende hånd er Danmark i dag kendt for et ladt gevær. Den kritik plejede vi at have til fælles med vores venner i Socialdemokraterne, SF og de radikale. Men nu er vi det eneste parti, der afviser en aggressiv udenrigspolitik. Allerede efter få dages krig var der bekymrende rapporter om, at den franske offensiv og bombardementer ramte civile og tvang tusinder på flugt. Ligeledes rapporterer menneskerettighedsorganisationen FIDH om summariske henrettelser af civile, udført af den malisiske hær. Denne tragiske udvikling understreger, at konflikten i Mali kun kan løses gennem politisk forhandling. Det kræver en våbenhvile. I stedet for at flyve rundt med franske fremmedlegionærer og panserkøretøjer bør Danmark presse på for en forhandlingsløsning og hjælpe de hundreder af tusinder af flygtninge i og udenfor Mali humanitært.»i stedet for at flyve rundt med franske fremmedlegionærer bør Danmark presse på for en forhandlingsløsning og hjælpe de hundreder af tusinder af flygtninge humanitært.«nikolaj Villumsen Forsvarsordfører for Enhedslisten

3 Den 26. januar havde 120 mennesker taget turen til Frederiksberg for at deltage i et stormøde indkaldt af Solidaritet eller frit fald. Foto: R+G Græsrødder organiserer sig I slutningen af januar kaldte det nystartede græsrodsinitiativ Solidaritet eller frit fald (SEFF) til landsdækkende stormøde i København. Målet var at samle de kræfter, som kæmper for at organisere den voksende vrede mod regeringens usolidariske arbejdsløshedspolitik. Marta Helleskov, Enhedslisten Indre Nørrebro 120 mennesker havde taget turen til FOA SOSU på Frederiksberg for at deltage i stormødet, der bød på netværksmuligheder, workshops og en fælles aktion i de københavnske gader. Allerede en uge før mødet måtte vi afvise folk og lave en venteliste. Men det bekræfter, at sagen og tidspunktet er helt rigtig. Folk har fået nok. Folk vil handle, siger Jeppe Rohde, som er en af arrangørerne bag stormødet. Stormøde-ideen blev født i forlængelse af den landsdækkende jobcenteraktion i december og blev således koordineret mellem spirende netværk i forskellige landsdele. Vi har i Aarhus oplevet en stigende interesse for at organisere til en samlet kamp. Mange gode folk begynder at slå kræfterne sammen, fortæller Lars Henrik Carlskov fra Aarhus Arbejdsløshedsnetværk, der stod for at fylde en bus med jyder og fynboer til stormødet. Fælles aktionsdag Arrangørerne havde sammensat programmet, så deltagerne havde mulighed for at komme i dybden med forskellige arbejdsløshedstemaer. Men det er afgørende, at diskussionen peger mod konkret handling. Vi skal ikke være endnu en snakkeklub men et aktivt handlingsnetværk, fastslår Jakob Krogh fra arrangørgruppen. Mødet blev afrundet med en plenumdiskussion. Her vedtog en enig sal at deltage i de internationale aktionsdage marts mod velfærdsforringelser. På denne måde vil vi vise os selv og omverdenen, at vi står sammen, både på tværs af byer i Danmark og på tværs af landegrænser, skriver de i en fælles udtalelse. Et vigtigt formål med mødet var at skabe et netværk mellem de forskellige lokalgrupper i landet. Det var et super fedt møde. Det var rart at få sat et ansigt på andre, som kæmper samme kamp og at komme hjem med gode ideer og konkrete planer for fremtiden. Det vil virkelig rykke, når hele landet er med, siger Morten Riis fra Bornholm. Flere skal med SEFF er et åbent netværk for alle, der ønsker at kæmpe for en solidarisk arbejdsløshedspolitik, hvilket også er hovedbudskabet i det fælles grundlag, som stormødet vedtog. Hvis vi skal mobilisere helt almindelige mennesker og samtidig have fagbevægelsen ind i kampen, og det skal vi, er det vigtigt, at vi ikke formulerer parolerne ned til mindste detalje her. Det skal ske i de lokale netværk, så folk kan mærke, at kampen tager udgangspunkt i deres hverdag, fastslår Ninna Hedeager Olsen fra arrangørgruppen. Selvom SEFF er en uafhængig organisering, har Enhedslisten fra begyndelsen støttet op om initiativet. Det er et vigtigt initiativ, som giver en stemme til de arbejdsløse i samfundsdebatten. Den opgave kan vi ikke løfte fra Christiansborg alene. Bred, udenomsparlamentarisk mobilisering giver en mulighed for at nå meget længere ud og dermed skabe grobund for reel politisk forandring, mener Christian Juhl, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Enhedslisten, som også deltog i stormødet. Du kan læse mere om SEFF på solidaritetellerfritfald.dk og kontakte arrangørgruppen på solidaritet.2013@gmail.com. Rød+Grøn marts

4 Arbejdsmarked Socialt bedrageri hvem bedrager hvem? DR s serie om socialt bedrageri har atter aktualiseret debatten om kommunernes kontrolgrupper og socialt bedrageri. Men hvem bedrager egentlig hvem? Enhedslisten er på vej med et udspil på området og giver her et bud på, hvad der er op og ned i debatten. Finn Sørensen, socialordfører, Åse Barfod, arbejdsmarkedsog socialpolitisk medarbejder, og Camilla Tved, social- og sundhedspolitisk rådgiver DR s aktuelle serie Aktion socialbedrageri viser kommunernes kontrolgrupper og deres jagt på sociale bedragere. Serien er ikke for svage sjæle. Seerne er vidne til ydmygende og nedværdigende behandling og mistænkeliggørelse af borgerne, og i den efterfølgende debat har juridiske eksperter påpeget, at sagsbehandlingen Enhedslisten foreslår 4 Rød+Grøn marts 2012 ikke bare er ubehagelig men angiveligt også fyldt med fejl. I serien benyttes endvidere det skøn, at socialt bedrageri koster samfundet mellem 5 og 12 mia. kr. om året. Tallene er hentet fra en KMD-rapport, som efterfølgende er blevet stærkt kritiseret, ligesom en Deloitte-rapport, viderebragt af Ugebrevet A4, vurderer tallet til det noget lavere 2,5 mia. I samme nummer af Ugebrevet A4 slår både Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Kommunernes Landsforening fast, at omfanget aldrig er undersøgt i Stop for kommunernes ulovlige praksis. Kommunernes økonomiske incitament til at bryde loven skal fjernes. Enkle og tidssvarende regler for, hvornår man betragtes som reelt enlig. Forældreansvarslovens budskab om samarbejde og fællesskab mellem fraskilte forældre bør inddrages i kommunernes sagsbehandling. Ligeledes bør der inddrages hensyn til ældre borgeres behov for at knytte personlige relationer og trække på netværk, med henblik på at forebygge bl.a. indlæggelser, sygdom og social isolation. Kommunerne bør ændre praksis fra kontrol af den enkelte borger til forebyggelse af sagsbehandlingsfejl og fejludbetalinger, samt mere offensive og effektive vejledninger af borgerne. Enhedslisten ønsker retssikkerheden skærpet ved, at socialt bedrageri skal anmeldes til politiet, der kan rejse sigtelse ved begrundet mistanke. Danmark og derfor ikke kan dokumenteres. Reelt enlige forsørgere Som reelt enlig forsørger har man ret til børnetilskud, mulighed for højere boligsikring og hel eller delvis friplads i institution. Man skal være reelt enlig for at få børnetilskud, og ved boligsikring og friplads i daginstitution er det den samlede husstandsindkomst, der er afgørende. For en enlig med to børn kan der ydes op til kr. om måneden, og der er således mange penge at spare for kommunerne. Kommunerne opfordrer derfor åbent til stikkervirksomhed og anonyme anmeldelser, og flere har oprettet hjemmesider, hvor naboer og andre kan anmelde anonymt. Samtlige kommuner har nu oprettet kontrolgrupper, hvori sagsbehandlerne gennemgår sager og til tider bedriver decideret efterforskning i form af systematisk overvågning, Facebook-kontroller, gennemsyn af kontoudtog og overvågning af persontrafik i og omkring boligen. Dette er udtryk for et skred i samfundets holdning til dyneløfteri og anonyme anmeldelser. For år tilbage afviste myndighederne at behandle anonyme anmeldelser, men i dag opfordrer myndighederne direkte borgerne til at henvende sig anonymt med mistanker. Vejledning eller vildledning Reglerne på området for reelt enlige er komplicerede og forældede. De eneste retningslinjer er, at man ikke må leve i et ægteskabslignende forhold, at man ikke må have fælles husførelse, og at kæresten, eksmanden eller ekskonen ikke må bidrage økonomisk. I praksis fortolker kommunerne derfor begrebet enlig forsørger vidt forskelligt, hvilket leder til en meget uens praksis. For borgerne betyder det, at de efterlades med ubesvarede spørgsmål på grund af mangelfuld vejledning, og for sagsbehandlerne betyder det, at risikoen for fejl i sagsbehandlingen stiger. Dansk Socialrådgiverforening efterlyste for nyligt klarere regler og en mere ensartet kommunalpraksis. Det samme gør nu en række kommuner. Klagemuligheder Enlige forsørgere kan klage, hvis de får frataget deres ydelser på grund af kommunernes afgørelser, og der er øgede chancer for at vinde sagen, da en tredjedel af kommunernes afgørelser i øjeblikket bliver omgjort i de sociale nævn og i Ankestyrelsen. Omvendt kræver det, at føre klagesager, et mentalt og tidsmæssigt overskud, som mange ikke besidder i situationer, hvor de fratages deres forsørgelsesgrundlag. Det er således ikke rimeligt, at borgernes retssikkerhed først reelt sikres i andet led, når og hvis der klages over kommunens afgørelser. Enlige pensionister Ligeledes er enlige pensionister udsat for, at kommunerne blander sig i deres privatliv, og en afgørelse, hvor de ældre ikke vurderes reelt enlige, kan betyde en

5 En enlig med to børn kan få op til kr. om måneden i børnetilskud. Der er således mange penge at spare for kommunerne, som derfor opfordrer åbent til stikkervirksomhed og anonyme anmeldelser. Foto: Neil. Moralee/Flickr den førnævnte tredjedel af kommunernes afgørelser om at indstille ydelser i øjeblikket omgøres til borgerens fordel. Deloitte påpeger, at det største økonomiske potentiale ligger i at forebygge fejludbetalinger, hvilket først og fremmest kræver en ændring af regelgrundlaget, af vejledningen til borgerne samt en generel ændret praksis hos kommunerne. Forkert fokus Enhedslisten mener naturligvis, at socialt bedrageri er ulovligt og bør standses. Mindst lige så vigtigt er det dog at sikre borgerne det, de har krav på af hjælp og ydelser, samt at udrydde den respektløse og mistænkeliggørende sagstilgang, som der ses eksempler på i DR s serie. Enhedslisten kommer derfor i nærmeste fremtid med en række konkrete forslag beregnet på at ændre regelgrundlaget for reelt enlige forsørgere og dermed styrke den sociale retssikkerhed. nedsættelse af pensionen på op mod kr. om måneden. Hertil kommer yderligere fradrag pga. kærestens indtægt, samt ændring i boligstøtte. Gruppen af ældre er særligt sårbare, fordi der samtidig skæres så markant i basale velfærdsydelser, at de ældre i højere grad er afhængige af hjælp og omsorg fra det personlige netværk. Ældre Sagen har for nyligt henvendt sig til socialminister Karen Hækkerup med en efterlysning af klarere regler på området, da Ældre Sagen modtager mange henvendelser fra nervøse og usikre ældre. Begår fejl for millioner Ugebrevet A4 har i januar beskrevet, hvordan det i en Deloitte-analyse fastslås, at socialt bedrageri forekommer i mindre omfang end antaget. Ifølge Deloitte koster komplicerede regler og sjusk i sagsbehandlingen hvert år samfundet et milliardbeløb. Dette bekræftes af tal fra de sociale nævn og Ankestyrelsen, hvor De mange uklarheder Det uklare retsgrundlag stiller enlige forsørgere i en usikker retstilstand og efterlader dem med et hav af ubesvarede spørgsmål. Har man som enlig forsørger overhovedet ret til at have et privatliv? Hvor mange gange om ugen må kæresten overnatte? Hvis kæresten af og til køber ind til en fælles middag, er det så fælles økonomi? Har man overhovedet ret til at have en kæreste? Må eksmanden eller ekskonen komme på besøg, spise med eller passe børnene, når de er syge? Må en enlig pensionist have en ven til overnatning hvis hun er bange for at være alene og falde pga. dårlig hofte? Rød+Grøn marts

6 Arbejdsmarked Folketingsgruppen støtter græsrødder Det vrimler med initiativer i forbindelse med Enhedslistens kampagne for retten til tryghed og arbejde. Den heftige udenomsparlamentariske aktivitet stiller krav til partiets folkevalgte på Christiansborg. De planlægger derfor en lang række forslag, der skal støtte kampen for de arbejdsløses vilkår. Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører Uret tikker, og nedtællingen er i gang på nettet. Nogle afdelinger går på gaden med suppekøkkener. Mange af Enhedslistens medlemmer stiller i foråret forslag om udtalelser på deres fagforenings generalforsamling, med krav om beskæftigelse og sikring af ledige. Der er opbygget et netværk af mennesker, der vil udvikle aktioner, besættelser af Jobcentre og arbejdsløshedskaravane fra Aalborg til København. Der er tillidsvalgte, der vil rejse krav. Der er fagforeninger, som vil lave en landsdækkende konference om den uholdbare situation for arbejdsløse. Forårets tretten forslag Den omfattende aktivitet stiller krav til Enhedslisten på Christiansborg. Vi må understøtte aktiviteterne, være med til at skabe debat og inspirere til handling. I sommerens og efterårets arbejde i Folketinget havde arbejdsløsheden og dagpengeforringelserne højeste prioritet i Enhedslisten. Ikke bare under finanslovsforhandlingerne, men i alle debatter i salen og i udvalgene, rejste vi spørgsmålet, når det var muligt. Vi fortsætter den høje prioritering i 2013 for at spille sammen med aktiviteten for og blandt ledige, der rammes af forringelserne, de faglige organisationers og a-kassers indsats og for at bevare pressens høje fokus på problemerne. I løbet af foråret vil Enhedslisten derfor stille 13 lov- eller beslutningsforslag, som alle kan forbedre de arbejdsløses forhold. Jobgaranti, der sikrer, at ledige inden for de sidste 13 uger af dagpengeperioden garanteres tilbud om ordinært arbejde af en varighed, der sikrer genoptjening af en ny dagpengeperiode. Hvis dette ikke er muligt, modtager den ledige dagpenge indtil han eller hun får tilbudt arbejde. Fire års dagpengeperiode. Færre genoptjeningstimer. Kravet for genoptjening af dagpengeret ændres fra 1924 timers arbejde til 481 timers arbejde. Løntilskudsjob giver genoptjening. Det skal sikres, at timer fra deltagelse i løntilskudsjob tæller med i genoptjening af ret til dagpenge. Jobrotation giver genoptjening. Det skal sikres, at timer fra deltagelse i jobrotation tæller med i genoptjening af ret til dagpenge. 6 Rød+Grøn måned 2012

7 »Hvis det lykkes de offentlige arbejdsgivere at knække lærerne denne gang, vil de jo bare udse sig en anden gruppe næste gang og så tage dem én for én.«supplerende dagpenge. Tidligere regler om ret til 52 ugers supplerende dagpenge skal genindføres. Ret til uddannelse. Alle ledige skal have ret til et års betalt uddannelse på dagpenge, på samme vilkår som loven om forsørgelse og uddannelse, som gælder 1. halvår Ret til uddannelsesorlov. Der skal sikres ret til uddannelsesorlov som i 90 erne. Ret til forældreorlov. Der skal sikres ret til forældreorlov som i 90 erne. Del arbejdet. Det skal sikres, at skraldemandsmodellen, hvor arbejdende deler deres arbejde med ledige, kan bringes i anvendelse, hvor der frivilligt er ønske herom. Fuld sats til nyudlærte. Nyudlærte skal have fuld sats efter tre måneders arbejde. Forbrug i timer. Dagpengeforbrug opgøres i timer i stedet for uger så rækker de meget længere. Rådighed under uddannelse. Ledige skal kunne fritages for at stå til rådighed under uddannelse. Desuden arrangerer Enhedslisten en høring den 15. marts, hvor vi har bedt en række specialister og meningsdannere give deres bud på, hvad vi kan gøre for at sikre ledige bedst muligt (se programmet på side 30). I følge A-kassernes samvirke faldt mennesker ud af dagpengesystemet i løbet af januar. Foto: Niels Sigaard/Arbejderen OK2013: Hårde forhandlinger i gang De offentlige overenskomstforhandlinger er i fuld gang. Rød+Grøn har bedt Enhedslistens faglige sekretær, Rasmus Bredde, fortælle om de vigtigste stridspunkter i forhandlingerne. Hvad kræver parterne hver især? De offentlige arbejdsgivere, med finansminister Bjarne Corydon i spidsen, har på forhånd krævet, at den automatiske lønreguleringsordning afskaffes. Regeringen forventer desuden at finansiere deres folkeskolereform ved at få lærerne til at undervise mere. Øverst på de offentlige ansattes liste står en sikring af reallønnen, altså en sikring af, at deres løn stiger mindst lige så meget som priserne nede i supermarkedet. Hvad vil det betyde, hvis den automatiske lønregulering afskaffes? Siden 1983 har der været en reguleringsordning på det offentlige område. Den skal sikre, at de offentligt ansattes lønninger følger lønudviklingen i den private sektor, men skal samtidig forhindre, at de offentligt ansatte bliver lønførende. Den reguleringsordning vil finansministeren have afskaffet, og han bakkes op af Kommunernes Landsforening. Hvis de kommer igennem med det krav, vil det med stor sandsynlighed give reallønsfald. Samtidig bruger de offentlige arbejdsgivere alle mulige tricks til at miskreditere de offentligt ansatte. Man kan bare se, hvordan de har været efter lærerne i pressen. De siger, at lærerne forbereder sig for meget og underviser for lidt. Er det rigtigt? Den røverhistorie har jeg også hørt. Men hvis man dykker ned i tallene, så viser det sig, at en folkeskolelærer, i gennemsnit, har mulighed for at forberede sig to minutter per elev per lektion. Det synes jeg mildt sagt ikke er for meget. Regeringens håb er at få lærerne til at forberede sig mindre og undervise mere, for så er finansieringen af deres skolereform hjemme. Har du skiftet job? Rasmus Bredde, Enhedslistens faglige sekretær. Det er dog ikke kun lærernes arbejdstidsaftaler, der er under angreb. Det samme gælder mange af de andre grupper, der forhandler overenskomst i dette forår. Og kun hvis de offentlige fagforeninger står sammen, kan de modstå den offensiv, de er udsat for. Hvis det lykkes de offentlige arbejdsgivere at knække lærerne denne gang, vil de jo bare udse sig en anden gruppe næste gang og så tage dem én for én. Så der er god grund til at give dem al den støtte, vi kan. Ved redaktionens slutning faldt overenskomsten på plads for de statsansatte. Aftalen medfører sandsynligvis et reallønsfald, men det lykkedes at fastholde reguleringsordningen. Til gengæld fjernes arbejdstidsreglerne for gymnasielærere. Aftalen skal til urafstemning blandt fagforbundenes medlemmer. Repræsentantskabet i Gymnasieskolernes Lærerforening anbefaler medlemmerne at stemme nej. Da du blev medlem af Enhedslisten, blev du bedt om at oplyse uddannelse, fagforening og om du er tillidsrepræsentant eller lignende. Hvis de oplysninger har ændret sig, vil vi rigtig gerne høre om det, så vi kan sende dig de rigtige invitationer og tilbud. Skriv til: rasmus@enhedslisten.dk. Rød+Grøn marts

8 Arbejdsmarked Sådan skaber vi beskæftigelse her og nu I sidste nummer så Rød+Grøn på Enhedslistens langsigtede, ideologiske bud på øget beskæftigelse. Men hvad er vore umiddelbare modsvar til krav om tyske lønninger og svenske skatter? Her kan du læse nogle af Enhedslistens mange forslag, der vil øge beskæftigelsen på kort sigt. Det offentlige område Der afsættes tre milliarder på finansloven til at ansætte nye medarbejdere i den borgernære velfærd (det koster næsten det samme at have en SOSU- eller pædagogmedhjælper gående på dagpenge som at ansætte pågældende). Kommunerne øger deres budget til borgernær velfærd med 15 milliarder, hvilket udløser arbejdspladser. Offentlige investeringer fremrykkes, hvilket skaber op til nye arbejdspladser. Den frivillige uddannelsesorlov, der eksisterede under Nyrup-regeringen, genindføres. Beskæftigede tager orlov til uddannelse på dagpengesats, mens ledige overtager pladsen som midlertidig beskæftigelse. Dette gav i 1994 beskæftigelse til næsten personer. Den eksisterende jobrotations- Foto: NoneOther/Flickr 8 Rød+Grøn marts 2012 ordning, hvor kommuner med tilskud fra sta ten kan sende ansatte på efteruddannelse med løn, hvis de overlader vikarposten til en ledig udvides med yderligere pladser. Der etableres midlertidige servicejob i kommuner, regioner og stat, målrettet personer på kanten af dagpengesystemet. Staten kompenserer for lønudgiften efter samme model frem til 2001, hvor der blev givet kr. i tilskud til ekstraordinære stillinger. Der aftales et antal nye fleksjob i aftalerne mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi. Der gøres en generel indsats for at fordele arbejdet og sætte tempoet ned. Ansæt fyrede og nye sygeplejersker og folkeskolelærer, frem for at lade dem gå på dagpenge eller sygedagpenge. Udbygning af hav-, kyst- og landplacerede møller er et af de tiltag, der kan skabe tusindvis af grønne arbejdspladser. Foto: QUOI Media/Flickr Det private område Enhedslisten har i flere omgange Varmepumper på centrale fremlagt planer for offensive grønne jobplaner. Senest den såkaldte klimajobplan, hvor der peges på konkrete jobskabende klimatiltag, som samtidig medvirker til at omstille det danske samfund. Efter en indkøringsfase vil planen udløse ca jobs årligt. Nogle af indsatserne er sat i gang med energiaftalen. Enhedslisten har endvidere peget på, hvorledes hele indsatsen kan finansieres, bl.a. ved at aktivere pensionskassemidler. varme værker for bedre udnyttelse af vindkraft. Udskiftning af olie- og naturgasfyr med varmepumper i private boliger ( jobs). Etablering af geotermianlæg til at overtage fjernvarmeforsyning fra fossile værker (1.000 jobs). Elektrificering af jernbanens hovednet (1.500 jobs). Indførelse af letbaner fra byernes randområder til centrum (3.000 jobs). Bygningsreglementet strammes, Massiv udbygning af jernbanenettet for person- og godstrans- så nybyggeri skal være port (5.000 jobs). lavener giklasse 1 (5.000 jobs). Bedre fremkommelighed for Energirenovering af den eksisterende cyklister (bredere cykelstier og boligmasse (9.500 jobs). sammenhængende cykelstisy- Energirenovering af offentlige bygninger (8.500 jobs). Udbygning af hav-, kyst- og landplacerede møller. Energiaftalen bringer os noget af vejen, men vi peger på en endnu større vindmølleudbygning (4.500 jobs). stemer) og for busser (omdannelse af bilkørebaner til buskørebaner) (2.000 jobs). Omstilling af alle dyrkede landbrugsarealer til økologi og selvforsyning med foder (1.500 jobs). Fremme af lokal produktion og Solceller på al offentligt nybyggeri. udvikling i udkantsdanmark Understøttelse af fællesan- læg (2.000 jobs). gennem øget lokal afsætning (2.000 jobs).

9 DSB s påstande om togførernes høje lønninger er mildest talt vildledende, mener Jernbaneforbundet og oplyser, at en nyuddannet togfører tjener ca kr. om måneden. Foto: R+G Eventyret om jernbanens rige kaffedamer Vanvidsløn, kaldte BT togførernes hyre for nyligt og påstod, at de fik kr. om året for at sælge slik og kaffe. Men hvordan er togpersonalets løn og arbejde egentlig sammensat? Det har Rød+Grøn spurgt tidligere lokofører og nuværende hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod om. Mikael Hertoft, Rød+Grøn Samme aften, som BT havde bragt artiklen om det vellønnede serveringspersonale, kørte historien videre i TV2 Nyhederne. Senere viste det sig, at det var DSB s ledelse, der stod bag påstanden om togstewardessernes høje løn, hvormed der var tale om første klasses arbejdsgiver-spin op til de offentlige overenskomstforhandlinger. Samtidig viser det sig, at hverken gengivelsen af de ansattes arbejdsopgaver eller aflønning afspejler virkeligheden. Der er ikke længere noget, der hedder togstewardesser. Alle er togførere og har en dobbeltfunktion, hvor de også er ansvarlige for at tjekke billetter, åbne og lukke døre i togene, fortæller Bjarne Thyregod, der indtil for tre år siden var lokofører i DSB. Skæve arbejdstider I 2008 tjente Bjarne inkl. weekendarbejde, natarbejde og overarbejde kr. som lokofører. Togførerne fik ca mindre i grundløn, husker han. Jo, lønnen var god, jeg var ikke vant til at tjene så meget. Men det er fordi, der oveni grundlønnen er mange tillæg. Alle i togene arbejder en hel weekend hver anden uge. De arbejder også i helligdagene og har skæve arbejdstider. Du har syv nattevagter om måneden, hvor du møder sent eller meget tidligt, forklarer Bjarne. I Bjarnes tilfælde kunne den gode løn ikke kompensere for de dårlige arbejdstider. Problemet var, at du aldrig havde fri. Jeg stoppede, fordi jeg hverken kunne have familieliv eller organisationsarbejde, siger han og uddyber: Du kan ikke selv bestemme, hvornår du har fri. Den ene dag møder du kl Den næste dag er det kl og så kl Dit liv bliver reguleret på minutter og uden nogen rytme. Det er sindssygt stressende. Derfor holdt jeg op, forklarer Bjarne, der i dag er handikaphjælper. Jernbaneforbundet chokeret Ser man på togførernes aktuelle grundløn, er den ikke særligt høj. Ifølge overenskomsten for får en togfører kr. om måneden i startløn. I de følgende femten år stiger årslønnen gradvist til en maksimal månedsløn på ca kr. Spørger man Bjarne Thyregod, kan DSB-ledelsen kun nå op på de meget højere tal, hvis de regner en masse grupper med i statistikken, bl.a. ledere, sikkerhedsfolk og kørelærere, der tjener mere end det almindelige personale. DSB og Jernbaneforbundet forhandler netop nu om en ny overenskomstaftale. Og at DSB har valgt at presse deres ansatte, ved at søsætte en så tynd historie midt i forhandlingerne, skuffer Jernbaneforbundet. Vi er chokerede over, at de nu vælger at gå ud og angribe en hel medarbejderkategori på denne måde, endda med nogle tal i hånden, hvor vi vil tillade os at stille spørgsmålstegn ved beregningsmodellen, udtaler Jernbaneforbundets formand, Henrik Horup. Rød+Grøn marts

10 8. marts Kvinder står vi op eller ligger vi ned? I januar inviterede Kvindeudvalget til seminaret Kvindens Stilling 2013 står vi op eller ligger vi ned? en overskrift, der spiller på flere heste. De tre temaer, feminisme, velfærdsstaten og kvindearbejdet, viste sig at gå op i en højere enhed. Gunna Starck, kvindeudvalget På seminaret undersøgte vi sammen med forfatter og debattør Jette Hansen de såkaldte Blå Feminister, som hun dejligt konsekvent kaldte Familien Sort Borgerlige Antifeminister. De har fået megen plads i offentligheden, og Jette påviste skræmmende, hvorledes CEPOS Universitetet det hedder det sgu systematisk uddanner unge kvinder til at skabe en nyliberalistisk modoffensiv til feminister, som jo per definition er venstreorienterede. Én forsørger er nok De borgerlige antifeministers budskab er, at kvinder er tilsætning for samfundet baseret på tal fra velfærdskommissionens rapport. Logikken er, at de hårdtarbejdende mennesker (mænd) i den private sektor tjener penge til, at nasserøvene (kvinder) kan lege arbejde i den offentlige sektor. Deres børn bliver subsidieret via daginstitutioner, de tjener mindre, betaler mindre skat, er mindre produktive og lever længere. Alt sammen understøttet af det feministiske, venstreorienterede velfærdssamfund. Med den analyse i bagagen er der ikke langt til det kvinde(selv) had, som i mere eller mindre elegante udgaver florerer i på internetsiderne 180grader, Damefrokosten, Uriasposten og Manfo. Det stemmer også fint overens med trenden om, at det lille barn har brug for én tæt omsorgsrelation (læs: mor ) de første to leveår. Den neoliberale konklusion er, at hvis vi sparede subsidierne til Hvorfor fyre kvinderne i den offentlige sektor, når der mangler arbejdspladser? 7. marts kl. 17. Støberiet (i caféen), Blågårds Plads 3, Kbh. Hvorfor er det især kvinderne der betaler for krisen? Hvorfor er løngabet mellem kvinder og mænd stadig urimeligt stort (17 procent)? Er det krisen, der er skyld i nedskæringerne eller politikerne? Hvorfor skal den offentlige sektor holde for? Sådan lyder oplægget til et fyraftens debatmøde, som Enhedslistens Kvindeudvalg og RAV/Kvinder mod Unionen afholder aftenen før kampdagen (for ikke at kollidere med demonstrationer og møder den 8. marts). kvinderne og udgifterne til kvindefagene, kunne vi sætte skatten ned til det halve. Så ville én forsørger være nok, og barnet, manden, det private erhvervsliv, Saxobank og Liberal Alliance være glade. Vi spørger bare ville kvinderne? Ligestillingstakter forsvandt Hanne Marlene Dahl, professor på RUC, stillede spørgsmålet Har vi statsfeminisme? Ja, ville De Blå sige. Nej, svarede Hanne Marlene. Godt nok har vi kvindelige ledere i regeringen, og både valgkamp og regeringsgrundlag havde ligestillingstakter, men de forsvandt lige så stille som så meget andet. Delt barsel, kvoter i bestyrelser, forbud mod at købe sex og ret til at overnatte på hospital for flergangsfødende forsvandt sammen med betalingsring, billigere kollektiv trafik, længere dagpengeperiode, millionærskat og meget andet. Lav løn, dårlige arbejdsvilkår og manglende indflydelse på eget arbejde er vilkårene for mange offentligt ansatte kvinder. Foto: Maibritt Kerner 10 Rød+Grøn måned 2012

11 Kvindeudvalget Selv de emner, der ikke direkte har med ligestilling at gøre, har en kønsskæv betydning. Nogle af dem koster, nogle giver indtægter, nogle er helt gratis. Så at bruge krisen som forklaring er et eksempel på det, som Hanne Marlene kalder vigepligten et udtryk, som norske forskere bruger, når visse politikområder ikke medregnes, hvis nationen er truet af krise. Ligestilling i Danmark er, i modsætning til i de andre nordiske lande, underlagt arbejdet med og hensynet til økonomien og må således vige (sammen med f.eks. klimaet). Tænder gnisten bålet? På spørgsmålet om, hvorfor regeringen ikke tog de gratis stik hjem på delt barsel, købesex og kvoter, var svaret, at den ikke turde lægge sig ud med den dominerende blå dagsorden. Det er nok rigtigt men giver ingen mening, i og med at regeringens eneste chance er at være offensiv på det, den blev valgt på. Janne Gleerup, forsker på RUC og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, kiggede på den nedvurdering og mangel på anerkendelse, som kvinderne i den offentlige sektor udsættes for. Lav løn, dårlige arbejdsvilkår og manglende indflydelse på eget arbejde. Den faglighed, man har lært på SOSU-skolen, er der ikke brug for, fordi strukturerne er lavet til, at alle kan finde ud af omsorgsarbejde, ja, det ligger nærmest i kvindens gener. Når der er skandaler i plejesektoren, så er hele standen rådden, mens skandaler i f. eks. DSB klares med en enkelt syndebuk. Vi diskuterede, om der kunne mobiliseres som i 2009, når Corydon i år vil give den offentlige sektor kniven. Eller er de ansatte så klemt, at de anser kampen for tabt på forhånd? Hvornår antænder gnisten bålet? Oplægget lå i fin forlængelse af Jette Hansens påvisning af hadet til og nedvurderingen af kvinder og Hanne Marlenes påvisning af den manglende prioritering af ligestilling i et land, der kalder sig en demokratisk velfærdsstat. Tilbage på ligestillingssporet Vi afsluttede seminaret med at diskutere, hvad Kvindeudvalget skal arbejde med det næste år, og besluttede udover at fremsætte forslag om forbud mod købesex til årsmødet at søsætte en kampagne med titlen Regeringen tilbage på ligestillingssporet uden vigepligt. Med kampagnen vil vi arbejde for delt barsel, ligeløn, kvoter i bestyrelserne, sexkøbsforbud, afsløring af de Blå Feminister som Sorte Antifeminister og på at få ligestillingsarbejdet ud af Institut for Menneskerettigheder. Desuden ønsker vi et opgør med påstanden om kvinders naturlige behov for at være hjemme i barnets to første år. Deltag i Kvindernes Internationale Kampdag København Rådhuspladsen kl marts-initiativet demonstrerer igen i år mod sexkøb, prostitution og kvindehandel. Vi er i fuld gang med at planlægge demonstrationen, en markering, der med regeringens kovending på købesexspørgsmålet er vigtigere end nogensinde før. Talere på Rådhuspladsen er bl.a. Camilla Schwalbe (DSU), Gry Møger (SFU), Mogens Pedersen (Christians Safe House) og Claus Jensen (3F). Skt. Hans Torv kl Ved 40 året for fri abort i Danmark, hylder vi kvinders ret til at bestemme over egen krop. Taler ved Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Gyda Heding fra projektet Pigegruppen på Vesterbro. Kvindehistorier fortælles af Katrine Holm Larsen og Christine Dreyer. I kan købe varme drikke og spise suppe fra vores gadekøkken, så vi kan holde varmen. Kvindebilleder og hilsner fra kvinder verden over vises på storskærm. I kan være med i en happening, h vor vi skaber et kroppens frigørelsestræ. Lad håret stå. Fakler tændes kl Aftenfest fra kl. 20 i Bøssehuset på Christiania: Musik og cancan med Tatjana. Arrangører: Demos, G37, Feministisk Aktion, Christiania. Svendborg Stort udbud af kvindekultur fra flere nationaliteter Program: Medbragt mad spises ved stort fællesbord Ollerup Musikefterskoles piger kommer med deres kor Feminist og politisk aktiv i Enhedslisten Gunna Starck holder aftenens tale Iranske herboende kvinder danser nogle af deres folkedanse Foredrag med efterfølgende diskussion af Anne-Cathrine Riebnitzsky om hendes arbejde med at danne kvindegrupper i Afghanistan Kolding Råværket kl. 17 Kvindernes Internationale Kampdag med taler fra blandt andre Rosa Lund og kreative værksteder hele dagen. Råværket, Esbjergvej 108. Århus Kvindemuseet kl Med Modeopvisning af etniske dragter fra forskellige lande. Debat om bl.a. Gør kvinder en forskel i politik, Det kønsopdelte arbejdsmarked, ligeløn og barsel til mænd. Er åbent for alle medlemmer og holder møde 3. mandag i måneden kl i Studiestræde. Kvindeudvalget har desuden et årligt weekendseminar, så folk langvejs fra også kan være med. Læs evt. vores årsberetninger på Enhedslistens hjemmeside. Man er velkommen på maillisten, så man kan følge med i vores arbejde. Skriv til gunna@enhedslisten.dk. Kunstgruppen Apperaat har produceret forestillingen My Planets, der fremføres af Tam Vibberstoft. My Planets er en mixed media performance, en sanseoplevelse inden for sang/musik, lyrik og 8 poetiske videoinstallationer. Astrid Elbek fortæller om pigeb(a) Shit og Chanel. Søskendeparret Pil og Liv, der har indtil flere radiohits på samvittigheden, præsenterer deres fængende sange. Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, Aarhus C. Alle er velkomne. Entré 20 kr. hele dagen. Gratis for arrangører og venner af Kvindemuseet. Rød+Grøn marts

12 Miljø og klima Da bæredygtigheden gik tabt Enhedslisten mødte op til finanslovsforhandlingerne med en række ambitiøse, grønne krav. Vi kom igennem med flere gode tiltag dog ikke det centrale krav om oprettelsen af en bæredygtighedskommission. Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver Når Enhedslisten valgte at lægge stor vægt på noget så dybt kedsommeligt som en kommission, så skyldes det, at den økonomiske krise jo langtfra er den eneste krise, vi står i. Tværtimod er den økonomiske krise kun én side af, hvad der bedst beskrives som en grundlæggende systemkrise, hvor andre alvorlige sider er klimakrisen og ressourcekrisen. Disse kriser viser, at vores økonomiske system er stødt på naturens grænser. Vi har altså brug for helt nye svar. Svar, der forholder sig til den situation, vi står i, hvor naturens Collage: R+G rigelighed er ophørt, og hvor vi er nødt til at indskrænke det globale materielle forbrug ganske bety- folkningsgrupper på kloden, og brug og livsstil grundlæggende Det, der står tilbage, er spørgsmå- deligt, hvis vores børn og børne- ressourcer som vi burde gemme, skal forandres. let om, hvad det dog er, regerin- børn også skal have rimelige livsbetingelser. så fremtidige generationer også får mulighed for et ordentligt liv. Hvad ønsker de ikke at vide? gen ikke ønsker at vide? Spørgsmålet er, om regeringen Brug for fire jordkloder Bæredygtighedskommissionens opgave skulle være at be- Men idéen om at skabe et bedre vidensgrundlag for den grønne om- frygter, at en dansk bæredygtighedskommission vil komme med Danmark er i denne sammen- lyse mulige scenarier for, hvor- stilling, og dermed blive klogere samme konklusion som den bri- hæng et ganske udmærket sted dan Danmark kan omstille sig til på, hvordan vi indretter et sam- tiske bæredygtighedskommis- at starte. På trods af vores egen en grøn og langtidsholdbar øko- fund med velstand og velfærd in- sion, da den for nogle år siden fik grønne selvforståelse, er dan- nomi, der opererer inden for de denfor planetens bæreevne, var en tilsvarende opgave. Nemlig at skerne det fjerdemest ressource- grænser, der sættes af miljø og totalt uspiseligt for regeringen. det kræver et opgør med troen forbrugende folkefærd i Verden, ressourcer. Scenarierne er vig- Det kan virke forbløffende, at et på, at økonomisk vækst fortsat er målt per indbygger. Forbrugte alle tige, fordi de kan være med til at forslag om, hvordan vi løser den mulig. Eller med andre ord, at den som os, ville vi have brug for mere gøre det tydeligt, hvad det er for åbenlyse konflikt, der eksisterer grønne omstilling kun kan lykkes, end fire jordkloder. Vi forbruger en grundlæggende omstilling af mellem økologi og økonomi, bliver hvis vi samtidig gør op med den altså ressourcer, som i virkelighe- vores samfund, vi står overfor, bekæmpet med en sådan nidkær- velkendte økonomiske vækstmo- den tilkommer langt fattigere be- hvor både vores produktion, for- hed af regeringens topministre. del, der ikke længere virker. 12 Rød+Grøn marts 2012

13 Klimalov skal erstatte julelege England har en. Skotland har en. Nu skal Danmark også have en. Vi taler om en lov, der pålægger kommende regeringer at sikre en fastlagt kurs for reduktion af CO2. Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver Hidtil har målsætninger om reduktioner af CO2 og andre klimagasser været hensigtserklæringer, som dermed også sjældent er taget seriøst, når det kom til stykket. Samtidig laves der alle mulige julelege for at få det til at se ud som om, at målet er opfyldt. Det gælder f.eks. det danske mål i Kyoto-aftalen. Her er det officielle mål, at Danmark skal reducere med 21 procent fra 1990 til Det betyder, at udledningen nu skal være nede på 54,8 mio. ton CO2. Det er den ikke. Den seneste opgørelse siger 59,7 mio. ton CO2. Det giver en reduktion på 14 og ikke 21 procent. Men hertil lægger myndighederne så køb af CO2-kreditter hos 3.verdenslande, hvor vi finansierer projekter, som angiveligt reducerer CO2 hos dem. Denne praksis er udsat for stor kritik, og det er da også meget tvivlsomt, om den rent faktisk fører til CO2-reduktioner. Hertil kommer postuleret meroptag af CO2 i dansk jord og skov. En effekt som myndighederne siger, de først kan dokumentere i 2015 altså en gratis omgang i regnestykket. Klimaudspil på vej Derfor er det et klart fremskridt, hvis den nuværende politiske mål- Der tales om et meroptag af CO2 i dansk jord og skov. En effekt som myndighederne siger, de først kan dokumentere i 2015 altså en gratis omgang i CO2-regnestykket. Foto: ikrisstoffer/flickr Danmark skal reducere CO2-udslippet med 21 procent fra 1990 til Det betyder, at udledningen burde være nede på 54,8 mio. ton CO2. Det er den ikke. Den seneste opgørelse siger 59,7 mio. ton CO2. Foto: Cristi B/Flickr sætning om 40 procent reduktion i 2020 og 100 procent i 2050 gøres politisk bindende med delmål så langt en lov nu kan binde og forpligter den siddende regering til løbende at lave handleplaner for, hvorledes delmål og endemål rent faktisk indfries år for år. En række miljøorganisationer som NOAH og WWF har lavet udspil og anbefalinger til den kommende lov. Enhedslisten har indledt en møderække med dem og arbejder på et udspil, som vi vil præsentere for medier og for regeringen som vore ønsker til en klimalov, inden regeringen kommer med sit udspil. Inden vi når til en forhandling om klimaloven, formentlig i efteråret, skal anden halvdel af energiaftalen falde på plads. Energiaftalen i 2012 indeholder tiltag, som skal sikre hovedparten af målet om 40 procent reduktion af CO2 i 2020, men der mangler 6-7 procent, der skal hentes via en supplerende klimaaftale, som omfatter transport, landbrug og bygninger, som ikke er på det kollektive net. Slagsmål i luften Den store udfordring er, i hvilket omfang regeringen vil røre ved transportområdet, hvor CO2-udledningen bare stiger år for år. Området har reelt altid været fredet for indgreb. Tværtimod er der foretaget store lempelser i bilbeskatning og den kollektive trafik er både forringet og fordyret. Der skal derfor en massiv indsats til, hvis det skal batte noget CO2-mæssigt. Spørgsmålet er, om regeringen har modet hertil. Vi er nogen, der tvivler. Vi vil derfor nok se et udspil, som primært er rettet mod landbruget, men her kan regeringen få problemer med Venstre, hvis de går efter en aftale med dem. Vi ser derfor frem til en række nye spændende politiske slagsmål og forhandlinger på klimaområdet. I første omgang en klimaaftale om de manglende CO2-reduktioner og efterfølgende en egentlig klimalov. Rød+Grøn marts

14 Europapolitik Menneskerettighedernes vogtere Enhedslistens Europaordfører Nikolaj Villumsen er blevet udnævnt til næstformand for Europarådets venstrefløjsgruppe. Rød+Grøn har mødt ham til en snak om, hvad Europarådet er for en størrelse. Simon Halskov, Rød+Grøn Enhedslisten er varme tilhængere af internationalt og europæisk samarbejde. Men det skal være et samarbejde, som ikke ødelægger velfærd og undergraver folkestyret. Det mener Enhedslisten, at EU gør, og derfor mener partiet, at Danmark skal træde ud af EUsamarbejdet. Europarådet har i modsætning til EU ikke nyliberalismen som grundlag men bygger i stedet på den europæiske menneskerettighedskonvention, forklarer Europaordfører Nikolaj Villumsen. Der er en voksende forskel på beslutningerne i EU og i Europarådets parlamentariske forsamling. I Europarådet har vi f.eks. vedtaget, at EU s nedskæringspolitik er en trussel mod sociale og demokratiske rettigheder. Europarådets fokus er på menneskers vilkår og muligheder ikke på nyliberale traktater, siger Nikolaj Villumsen. Storpolitik på højt plan Som eksempel på, hvor forskellig EU s og Europarådets fokus er, nævner Nikolaj Villumsen deres tilgang til Ungarn. Mens EU udelukkende kritiserer Ungarn for ikke at overholde sine økonomiske forpligtelser, så kritiserer Europarådet landet for at lukke en avis og diskriminere homoseksuelle og religiøse minoriteter. EU har ganske enkelt ikke et redskab til at bedømme menneskerettigheder i medlemslandene, fordi det står ikke i traktaten, påpeger han. Europarådet Europarådet blev dannet i Dets arbejde er centreret om medlemslandenes forpligtelser til at følge den europæiske menneskerettighedskonvention. Europarådet består af tre instanser: Ministerkomiteen, hvor Udenrigsminister Villy Søvndal er repræsenteret. Den parlamentariske forsamling, hvor Nikolaj Villumsen repræsenterer Enhedslisten. Den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvor alle borgere i medlemslandene kan få prøvet deres sag (desværre mangler domstolen penge, så sagsbehandlingen er enormt lang). 47 europæiske lande er repræsenteret i Europarådet alle Europas lande undtagen Hviderusland. Europarådets parlamentariske forsamling består af 318 medlemmer og 318 stedfortrædere. Danmark har fem medlemmer (heriblandt Nikolaj Villumsen) og fem stedfortrædere. Nikolaj Villumsen er en af tre næstformænd i Europarådets venstrefløjsgruppe, der med sine 35 medlemmer er den parlamentariske forsamlings mindste gruppe. Arbejdet i Europarådet byder i verden vil kritisere Rusland og også på hårde kampe. Ukraine men holder hånden over Højrefløjen har gang på gang grove menneskerettighedskrænkelser i Tyrkiet og Ungarn. Det dobbeltstandarder, hvor de for alt bli- 14 Rød+Grøn marts 2012

15 Europarådet har i modsætning til EU ikke nyliberalismen som grundlag men bygger i stedet på den europæiske menneskerettighedskonvention. Foto: Andreas Bro ver ofte storpolitik på højt plan i stedet for menneskerettigheder, når der skal stemmes. Det forarger mig, siger Nikolaj Villumsen. Stemningen er god I Europarådet koncentrerer Nikolaj Villumsen sig i øjeblikket om tre forskellige områder. Jeg arbejder især for at sætte fokus på tre problemstillinger: menneskerettighedskrænkelserne i Tyrkiet og undertrykkelsen af kurderne, den voksende undertrykkelse af LGBT-rettigheder i Østeuropa og den voksende diskrimination af romaer. Nikolaj Villumsen er næstformand for Europarådets venstrefløjsgruppe, der med sine 35 medlemmer er rådets mindste gruppe. Men vi er meget aktive og stemningen er god. Selvom det ikke altid er muligt at blive enige, så holder vi en god tone, og det er lærerigt at udveksle synspunkter med venstreorienterede fra dele af Europa, som normalt ligger os fjernt, siger Nikolaj Villumsen. Tag med Enhedslisten til Bruxelles I marts rejser Enhedslisten til Bruxelles for at deltage i en topmødedemonstration mod EU s nedskæringspolitik og du kan komme med. Nikolaj Villumsen, EU-ordfører for Enhedslisten, og Dennis O Brien, kampagnesekretær for Folkebevægelsen Den marts skal EU s statsog regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles. På menuen er en fortsættelse af nedskæringspolitikken og nye angreb på folkestyret. EU s nedskæringspolitik har forværret krisen og sendt millioner ud i arbejdsløshed. I stedet for at stramme grebet om den finanssektor, der skabte krisen, har EU indledt et frontalangreb på velfærd og lønmodtagerrettigheder. Men deres angreb møder modstand fra den europæiske fagbevægelse, venstrefløj og socia- Hvad gør Enhedslisten? Enhedslisten gennemfører i begyndelsen af april en vejledende urafstemning blandt medlemmerne om, hvorvidt partiet skal stille op til EU-parlamentsvalget i 2014 i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, eller om Enhedslisten skal nøjes med at støtte Folkebevægelsen mod EU. Den endelige beslutning træffes af årsmødets delegerede i slutningen af april. le bevægelser. Titusinder af demonstranter vil i marts gå på gaden mod nedskæringspolitikken og for demokrati. En fælles kamp Kampen mod nedskæringspolitikken handler ikke bare om Sydeuropa, EU s angreb rammer dagligt danske arbejdspladser. Både når løn- og arbejdsforhold er under pres, og når EU s økonomiske styring og henstillinger forhindrer kommunerne i at bruge penge til renovering og nybyggeri, der kunne skabe arbejdspladser. Enhedslisten kæmper sammen med den europæiske venstrefløj og fagbevægelse for at stoppe nedskæringspolitikken og få sat gang i jobskabelsen. Valg til EU-parlamentet I juni 2014 skal danskerne vælge deres repræsentanter til Europaparlamentet, hvor Danmark i dag har 13 medlemmer. Antallet af danske medlemmer er igennem årene blevet reduceret i forbindelse med udvidelsen af EU. Indtil 1999 havde Danmark således 16 medlemmer af EU-parlamentet. Derefter blev det reduceret først til 14 og senere 13 medlemmer. Det vil ved valget i 2014 kræve 7,7 procent af stemmerne for at være sikker på at få et medlem af EU-parlamentet. Man kan ikke Den 13. marts afholdes lokale aktioner i de enkelte EU-lande. Solidaritet eller frit fald inviterer til demonstration på Rådhuspladsen i København kl , mens Aarhus Arbejdsløshedsnetværk mødes på Klostertorv. Den 14. marts samles aktivister fra hele Europa til en stor fælles aktion i Bruxelles ude foran EU-topmødet. Enhedslisten, SUF og Folkebevægelsen mod EU sender to busser fyldt med danske aktivister til Bruxelles. Turen vil gå til en kæmpe demonstration i den belgiske hovedstad og ende med en hyggelig og afslappende aften, inden turen går hjem til Danmark. Hvis du har lyst til at tage med til Bruxelles, så tilmeld dig på landskontoret@enhedslisten.dk. Der vil være en egenbetaling på 250 kr. per person. For nærmere information, skriv til eva.enoksen@ft.dk. Folkebevægelsens kandidater Folkebevægelsen vælger deres kandidater (heriblandt spidskandidaten) til EU-valget i 2014 på bevægelsens landsmøde i oktober. Sikkert er det dog, at Søren Søndergaard, der har repræsenteret Folkebevægelsen i EU-parlamentet siden 2005, ikke genopstiller. sige præcis hvor meget det kræver for at få to mandater, da det afhænger af, hvordan stemmerne falder imellem valgforbundene. Ved sidste valg sikrede Dansk Folkeparti sig to mandater med 15,3 procent af stemmerne. Mandaterne ved et EU-parlamentsvalg fordeles efter en metode, der konsekvent favoriserer de større partier. For at modvirke denne tendens har man åbnet op for, at de opstillingsberettigede partier kan indgå valgforbund med hinanden. Rød+Grøn marts

16 Sværvægter Regeringen bruger EU som undskyldning for besparelser Som et forsvar for sin sparepolitik henviser Helle Thorning gang på gang til den henstilling, som EU-kommissionen gav den tidligere regering. Men i hvilken grad bestemmer EU reelt over Danmarks økonomiske politik? Økonomiprofessor Jesper Jespersen giver et bud. Jesper Jespersen, professor i økonomi ved RUC I 2011 krævede EU-kommissionen, at Danmarks offentlige budgetter skulle bringes i overensstemmelse med EU-traktatens stabilitetspagt, som alle medlemslande har skrevet under på og derfor i en eller anden forstand også er forpligtet af. Traktaten indeholder imidlertid en klar forskel med hensyn til graden af forpligtelse. ØMUlandene har nemlig skrevet under på en skærpet formulering af Stabilitetspagten, der indebærer, at disse lande kan pålægges en bøde på op til en halv procent af BNP (bruttonationalprodukt) hvert år, indtil forholdet er bragt i orden. For ikke-ømu lande (som f.eks. Danmark) er der derimod ingen sanktioner, hvis henstillingen ikke respekteres. Den britiske regering har således en ganske afslappet holdning til en tilsvarende henstilling, som den modtog. Direkte adspurgt, hvorfor den britiske regering ikke rettede sine offentlige budgetter ind efter henstillingen, lød svaret the government has a different opinion. 16 Rød+Grøn december 2012 Pointen er, at henstillinger fra EU er ikke noget diktat men snarere et råd til ikke-ømu lande. Et råd som den siddende regering kan være mere eller mindre interesseret i at benytte i sin begrundelse for den førte politik. Blot et råd Et af de ofte fremførte argumenter i den danske debat er, at overholdelse af henstillingen fra EU har en beroligende indflydelse på de internationale finansmarkeders vurdering af dansk økonomi og dermed på renteudviklingen. Dette argument er lige så luftigt, som det er svagt empirisk underbygget, hvilket et blik på renteudviklingen hurtigt ville afsløre. Lave renter går primært hånd i hånd med overskud på betalingsbalancen (og lav inflation), og her indtager Danmark en særstilling med et overskud på 100 mia. kr. Så renterisikoen er til at overskue. Stabilitetspagten er i 2012 blevet suppleret med Finanspagten, der vil have virkning fra Finanspagten er en aftale indgået mellem 25 af EU-landene, idet Storbritannien (og Tjekkiet) ikke overraskende har valgt at stå udenfor. Finanspagten forpligter de deltagende lande til at vedtage en national lovgivning, der indeholder et krav om, at den offentlige sektors budgetunderskud ikke overskrider 3 procent af BNP, at det strukturelle (konjunkturrensede) underskud højst må udgøre en halv procent af BNP, og endelig at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 procent af BNP. Lovgivningen skal også indeholde en angivelse af, hvilke korrigerende mekanismer og procedurer, der skal bringes i anvendelse, hvis de fastsatte grænser overskrides. Implementeringen af finanspagten i den nationale lovgivning har flyttet håndhævelsen af overholdelsen af budget- og gældsnormer fra EU-kommissionen til den nationale lovgivning for alle de deltagende lande. Hidtil har det i Danmark været regeringen, der bestemte, hvor stor indflydelse en henstilling fra EU skulle have. Ønsket om at have denne frihedsgrad i den økonomiske politik var en af hovedbegrundelserne for at holde Danmark ude af ØMU-samarbejde. Med sin underskrift på finanspagten, har regeringen nu forpligtet sig til at gennemføre en finanspolitik som om Danmark var et ØMU-land. Finanspagt mindsker råderum Efter vedtagelsen af finanspagten vil det være umuligt for de 25 EU-lande at føre en konjunkturstimulerende økonomisk politik af betydning. Bag den kryptiske formulering, at det strukturelle budgetunderskud ikke må overstige en halv procent af BNP, ligger den realitet, at det nu er definitivt slut med vækstpakker, næste gang en lavkonjunktur skyller ind over EU og dermed også Danmark. Det øger risikoen for lange perioder med høj arbejdsløshed i fremtiden; for i følge de økonomiske lærebøger er det god latin, at finanspolitikken skal stimulere samfundsøkonomien i en lavkonjunktur og omvendt benyttes til at bremse en for kraftig konjunkturopgang. Problemet med finanspagten er, at den tilladte finanspolitiske stimulans kun er på en halv procent af BNP (knap 10 mia. kr.). En størrelsesorden, der minder om den stærkt opreklamerede danske kickstart i 2012 og 2013, der viste sig utilstrækkelig i forhold til at trække dansk økonomi ud af lavkonjunkturen. Det spørgsmål, der unægtelig melder sig, er, hvorfor politikerne på trods af anbefalinger fra anerkendt økonomisk teori så alligevel afskriver sig muligheden for at føre en konjunkturgenoprettende politik. Forundringen bliver ikke mindre i en situation, hvor fraværet af offentlige investeringer gør samfundsøkonomien mere sårbar. Først blev penge- og valutakurspolitikken overladt til EU-systemet gennem en selvpålagt dansk fastkurspolitik et politikområde som bl.a. svenskerne har grebet langt mere proaktivt an. Hvorefter EU-systemet anbe-

17 EU-landenes besparelser rammer befolkningerne hårdt, mens finansverdenen går fri. Her ses britiske demonstranter udenfor børsen i London. Foto: Wheelzwheeler/Flickr faler, at de enkelte lande også op- råderum til at føre konjunkturpo- skellige lande. For det tredje skal ket en økonomisk politisk kurs, hører med at føre en selvstændig litik beskære? Svaret findes del- EU-politikerne generobre mag- der indiskutabelt bidrog til at gø- finanspolitik. Et forhold, der i sær- vist i den stærkt euro-monetari- ten over de europæiske finansiel- re1950 erne og 1960 erne til en lig grad strider mod makroøkono- stisk inspirerede økonomiske råd- le markeder. Efter 2. verdenskrig markedsøkonomisk succeshisto- misk teori i en situation, hvor de givning. Her hersker forestillin- lykkedes det politikerne at sikre rie, bl.a. hjulpet på vej af Marshall- enkelte EU-lande er ramt så for- gen om, at EU s indre marked af kontrollen over de internationale hjælpen. skelligt af den økonomiske kri- sig selv sikrer makroøkonomisk spekulationskapitaler. Det var en Tænk hvis EU s politikere hav- se. Arbejdsløsheden varierer fra balance i de enkelte lande. Den- del af Bretton Woods-aftalen fra de modet til at tilbageerobre ret- 4 procent i Østrig til 25 procent i ne teori bygger på antagelsen, at En tilsvarende aftale kun- ten til selv at sætte kursen og be- Spanien. At pålægge disse to lan- markedet altid ved bedst, og at ne i dag laves på europæisk plan, stemme retningen for den økono- de at føre den samme (stramme) målrettet konjunkturpolitik der- uanset om amerikanerne vil være miske udvikling, så ville også jeg økonomiske politik skaber uund- for er unødvendig, såkaldt poli- med. Penge, der føres ud eller ind begynde at turde tro på, at Euro- gåeligt store problemer ikke kun cy ineffectiveness. Denne teori- af EU, bør registreres og formålet pa kan undgå en til 1930 erne pa- for de enkelte lande men for hele dannelse er nu blevet afprøvet deklareres. Her er det afgørende rallel katastrofe; men det kræ- EU s økonomiske formåen. På den igennem de 13 år, ØMU en og sta- at bremse den globale spekulati- ver unægtelig, at EU-systemet og baggrund kan det ikke overra- bilitetspagten har domineret den onskapital, der leger kispus med EU s regeringsledere træder i po- ske, at finanspagten i den britiske makroøkonomiske udvikling i EU. renten på de enkelte EU-landes litisk karakter og tør tage styre- EU-debat omtales som the suici- Resultatet heraf har været kata- statsobligationer. Internt i EU kan pinden i egen hånd. Sker det, så de pact. strofalt. bremsen forstærkes af en finan- vil det være til gavn for de enkel- Bange for deres egen skygge Hvad forhindrer EU-systemet i at komme til fornuft? For det første skal der sluges nogle kameler siel transaktionsskat. Kurs mod afgrunden te EU-lande, for det forsatte europæiske samarbejde, og for den folkelige accept af Europa-projek- Det store spørgsmål er, hvor- blandt de økonomiske rådgivere Det burde være utænkeligt, at tet. Men det vil kræve et sjældent for pålægger EU de enkelte med- kaldet euro-monetaristerne, der Europa skal trækkes gennem en set politisk mod. lemslande at begrænse den øko- dog så småt er ved at erkende de- udvikling parallel med den, som nomiske politik? Og dernæst, res fejltagelser. For det andet må vores bedsteforældre oplevede Du kan læse mere om emnet hvorfor accepterer de enkelte EU-politikerne erkende, at ØMU- i 1930 erne og 1940 erne, før de i Jesper Jespersens bog Euroen landes politikere måske bortset en blev etableret (alt) for tidligt og europæiske politikere tvinges til hvorfor gik det galt og hvordan fra Storbritannien at lade deres omfattede for mange og for for- at handle. I 1944 blev der udstuk- kommer vi videre?. Rød+Grøn december

18 Rundt i Ø-landet Enhedslisten valgklar i 65 kommuner Allerede ni måneder før kommu- ger ihærdigt på at finde kandida- ner. For mens man hverken kun- disse byer meldt sig klar til kom- nalvalget har Enhedslisten be- ter til valget den 19. november. ne stemme Enhedslisten i Brønd- munalvalget i år. sluttet sig for at stille op i 65 af Alt tyder på, at Enhedslisten by, Fredensborg, Frederikssund, På kortet kan du se, hvor i lan- landets kommuner. I mange af de stiller op langt flere steder end Halsnæs, Sorø, Ikast-Brande, det, Enhedslisten indtil videre resterende 38 kommuner arbej- i 2009, hvor man kunne sæt- Ringkøbing-Skjern, Samsø eller har besluttet sig for at stille op til der Enhedslistens lokalafdelin- te kryds ved liste Ø i 70 kommu- Skanderborg sidste gang, har alle kommunalvalget (markeret med 18 Rød+Grøn marts 2012

19 Nu kan de selv i Lejre rødt). Er din lokalafdeling valgklar men ikke markeret på kortet, så I Randers og Hirtshals skriv til jesper@enhedslisten.dk. stiller Enhedslisten ikke Kontakt også Jesper, hvis I overvejer at stille op men har brug for kandidater. selv op men anbefaler nogle hjælp. Kommuner hvor vi stiller op Region Hovedstad Region Syddanmark Albertslund Esbjerg Allerød Fredericia Bornholm Faaborg-Midtfyn Brøndby Haderslev Egedal Kolding Fredensborg Langeland Frederiksberg Middelfart Frederikssund Nordfyns Gentofte Odense Gladsaxe Svendborg Glostrup (Albertslund afd.) Sønderborg Gribskov Tønder Halsnæs Varde Helsingør Vejle Herlev Hillerød Region Nord Hvidovre Aalborg Høje Taastrup Brønderslev København Frederikshavn Lyngby Taarbæk Hjørring Taarnby Rebild Thisted Region Sjælland Faxe Region Midt Guldborgsund Århus Holbæk Herning Kalundborg Ikast-Brande Køge Holstebro Lolland Norddjursland Næstved Ringkøbing-Skjern Ringsted Samsø Roskilde Skanderborg Slagelse Skive Sorø Syddjursland Stevns Viborg Vordingborg Nye lokalafdelinger skyder op i alle dele af landet. Samme aften som Hobro-afdelingen så dagens lys, løsrev Lejre sig fra Roskildeafdelingen. Organisationssekretær Christine Lundgaard har været på Midtsjælland og talt med Lejres kontaktperson Ivan Mott. Hvorfor valgte I at skille jer ud fra Roskilde-afdelingen? Det har været fantastisk at være med i Roskilde-afdelingen. Jeg var med dér i 20 år. Men efter kommunalreformen er kommunerne blevet så store. Fra nord til syd i Lejre Kommune er der 50 kilometer. De af os, der har været engageret i Roskilde, tager en masse gode erfaringer med. Stiller I op til kommunalvalget til november? Der er jo flere i jeres nye afdeling og bestyrelse, der har erfaring med at sidde i byråd og andre lokale forsamlinger? Vores næste medlemsmøde kommer til at handle om de kommunale politikområder, som skal binde afdelingen sammen. Med baggrund i dét møde tager vi endelig stilling til, om vi stiller op til kommunalvalget. Hvad er jeres første planer? Vi skal i gang med det politiske grundlag for arbejdet. På vores første møde i november kom der lige så mange som i aften, hvor ni af afdelingens 35 medlemmer er dukket op. Dengang udvalgte vi nogle politiske temaer, som forskellige medlemmer nu er i gang med at beskrive. Så samler vi det til et større politisk grundlag. Har I nogen mærkesager i Lejre allerede? Ja, vi vil holde fast i den økologiske, bæredygtige plan, som vores kommune arbejder med nu. Vi vil være garanten for, at den fortsætter, og at mange flere borgere bliver involveret den. Det vil vi skaffe lokal opbakning til overalt i kommunen. Lejre er den første danske kommune, der iværksætter en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Enhedslisten Lejre vil være garanten for, at kommunen fortsætter den bæredygtige plan. Foto: ilovebutter/flickr Rød+Grøn marts

20 Årsmøde Enhedslistens årsmøde 2013 bliver afholdt i Docken, der ligger ved Københavns nordhavn. Foto: R+G 600 socialistiske kernetropper samles Hvordan udpeges folketingskandidaterne? Alle medlemmer af Enhedslisten kan opstille som folketingskandidater (læs om dette års kandidater i det medfølgende årsmødehæfte). Inden årsmødet afholder Enhedslistens lokalafdelinger urafstemninger, hvor hvert medlem kan stemme på op til 10 kandidater. Resultatet af urafstemningen er vejledende for årsmødets valg af spidskandidater og 1. suppleanter. Årsmødet nedsætter et kandidatudvalg med en repræsentant for hver af de 10 storkredse, samt to repræsentanter for Hovedbestyrelsen. Ud fra urafstemningen udarbejder kandidatudvalget et forslag til en kandidatliste, bl.a. på baggrund af lokal tilknytning, kønsfordeling, faglig baggrund og alder. Man kan stille alternative forslag til kandidatudvalgets liste. I så fald stemmer årsmødets delegerede i et antal runder, hvor den liste, der får færrest stemmer i hver runde, glider ud. Har en kandidatliste ved den sidste afstemning på årsmødet mindst 2/3 flertal, er den vedtaget og endelig. Såfremt ingen af de sidste to kandidatlister opnår 2/3 flertal, afholdes der urafstemning blandt medlemmerne om de to kandidatlister. Hvis en spidskandidat ikke kan eller vil opstille (eller bliver ekskluderet af partiet), kan Hovedbestyrelsen vælge en ny kandidat frem til næstkommende årsmøde. Enhedslistens øverste besluttende myndighed er årsmødet, som holdes i bededagsferien. Deltagerne vælges i afdelingerne, og i år samles intet mindre end 600 aktive Ø-medlemmer på Docken i København. Store, principielle spørgsmål er på årsmødets dagsorden i år. Janne Gleerup, medlem af Hovedbestyrelsen og årsmødeplanlægningsgruppen Finansloven traf vi det rigtige eller forkerte valg? I forbindelse med beretningen om året der gik, skal årsmødet i et kombineret bagud- og fremadrettet perspektiv drøfte det vanskelige og omdiskuterede forløb omkring indgåelse af finanslovsforlig. Forliget kan vurderes pragmatisk på de konkrete resultater, eller taktisk i forhold til de signaler, vore beslutninger udsender. Men diskussionen rummer også en strid om fortolkning af de principper, som politikere og hovedbestyrelsesmedlemmer skal navigere ud fra. Og bag denne problematik ligger endnu et diskussionslag, der mere principielt handler om, hvordan Enhedslisten bedst forløser sit revolutionære potentiale indenfor eller på tværs af den reformistiske ramme som det parlamentariske system sætter. Det er ikke nogen let diskussion, men den er vigtig. Selvstændig Ø-opstilling til EU parlamentet? Et andet væsentligt tema handler om Enhedslistens mulige selvstændige opstilling til Europarlamentet. Er tiden moden til, at Enhedslisten i valgteknisk samarbejde med Folkebevægelsen opstiller på eget socialistisk grundlag? Eller skal vi holde fast 20 Rød+Grøn marts 2012